Hvor er Kina på vej hen ? *Kommunismen* ? eller er det en kapitalistisk supermagt vi ser vokse frem ?
Baggrund 12.aug.2007
Tidligt om morgenen den 6.januar 2006 eksploderer en bombe i et dommerkontor i Ganxu-provinsen i Kina. Det viser sig at det var en en kinesisk bonde der gennemførte denne “terror”-aktion i protest mod rettens afgørelse .
DEN 62-årige bonde tog sit eget og fem andres liv ved at udløse bomben i et dommerkontor i protest mod dommen i en sag om boet efter hans afdøde søn. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tog bonden Qian Wenzhao, fem mennesker med sig i døden, og 22 blev såret, da bomben eksploderede på fjerde sal i en kontorbygning i provinsen Ganxu i den nordøstlige del af Kina. (Kilde :Nyhedsbureauet Xinhua)
EPISODEN ER højst usædvanlig på flere måder.TERROR-AKTIONER og bombesprængninger er ikke hverdag i Folkerepublikken Og den kapitalistiske udvikling i Kina har forløbet uden større terror-aktioner og bombesprængninger som denne.Men at der er betydelige sociale og økonomiske spændinger i Kina i dag – mellem kapitalistiske velhavere og fattige arbejdere og bønder er klart.De kinesiske myndigheder rapporterede i år 2004 om mere end 74.000 sociale protester og uroligheder i landet. Tallet for 2005 er ikke gjort op, men kommer blandt andet til at inkludere den første episode i mange år, hvor politiet har har åbnet ild og dræbt kinesiske borgere.
DET SKETE i december i den sydkinesiske by Dongzhou i Guangdong-provinsen. Her protesterede landsbyboerne imod ekspropriationen af land til bygning af et kraftværk. Bønderne er utilfredse med kompensationen for ekspropieringen. Den 6. December åbnede bevæbnede politifolk fra Shanwei by-styret ild mod protesterende Dongzhou-beboere. De kinesiske medier rapporterer om tre dræbte og otte sårede. En politi-kommandant blev arresteret, som ansvarlig for dødsskydningerne.
I et åbent brev protesterer en række intellektuelle mod politi-volden i Dongzhou : I udtalelsen beskrives Kina som et
“samfund i krise hvor de rige rager til sig hvad de kan fra de fattige, hvilket fører til stadig flere konfrontationer”.
At en borger kan finde på at gribe til en så ekstrem metode som at gennemføre en bombe-aktion for at protestere mod myndighederne og gøre sig selv til en martyr for de folkelige protester bekræfter at det ikke er arbejderklassen og flertallet i det kinesiske folk som har magten i Folkerepublikken, men de kapitalistiske klasser i ind- og udland. Selvom de kinesiske og mulitinationale kapitalister har større frihed end f.eks i skandinavien til at investerer og udbytte Kina`s folk uden begrænsninger så har den kapitalistiske “højkunjunktur” ikke bragt “velfærd og frihed til alle” som det påstås i visse borgerlige og socialdemokratiske medier. Ganske vist er der sket en “udvikling” i hovedstaden Beijing og i Shanghai. Her findes en stenrig kapitalistisk overklasse – som i New York eller Moskva – og en velhavende middelklasse vokser frem. Idag er Kina verdens femte største marked for salg af diamanter. Og den ide som K”K”P – regeringspartiet forsøger at udbrede – ikke bare i Folkerepublikken – , men også i udlandet, at de kapitalistiske reformer og privatiseringer “fører til socialisme” - at det er “en særlig kinesisk vej til socialismen” eller “socialistisk markedsøkonomi” fremstår for stadig flere som en illusion, et bedrag beregnet på at forsvare den kapitalistiske udvikling og pacificere arbejderklassens protester og kamp. Sandheden er “Kinas Kommunistiske Parti” har opgivet kommunismen.
I byerne illustreres det tydeligt, at Kina reelt er et klasseopdelt samfund. – Mens en arbejder må nøjes med en timeløn på mellem tre og fire kroner. Så bliver andre milliardærer på rekordtid. De kapitalistiske privatiseringer som KKP gennemfører, bl.a. som en følge af kravene fra den kapitalistiske Verdenshandelsorganisation WTO – forventes at sende 45 millioner arbejdere på statslige virksomheder på gaden og berøve millioner af landarbejdere deres eksistensgrundlag når der åbnes yderligere for de kapitalistiske monopolers indtrængen. Massearbejdsløsheden er hverdag i det kapitalistiske Kina for langt over 100 milllioner mennesker. Og omkring 800 millioner af Kinas 1300 millioner indbyggere lever stadig i fattigdom på landet. Den kinesiske folkevalgte forsamling Folkekongressen, som domineres af det borgerliggjorte “KKP” , har gennemført betydelige ændringer af Folkerepublikkens forfatning fra 1949, som formelt afskaffede den kapitalistiske ejendomsret til fabrikker og anden produktion :Den kapitalistiske privat-ejendomsret ligestilles nu med statsejendom – til stor tilfredshed for udenlandske kapitalister fra især USA/EU, som har investeret milliarder af dollars og €uro i Kina. Dermed er Folkerepublikkens forfatning nu en forfatning som ligner den der findes i borgerligt-kapitalistiske stater, hvor beskyttelsen af den private ejendomsret står i centrum. Ændringer af forfatningen fastslår at <>” lovlig privatejendom er ukrænkelig”<> og forpligter staten til <>”at opmuntre, støtte og vejlede den private økonomi/sektor”<>. Partiformanden Jiang Zemin forklarede på kongressen at sammenhængen mellem at garantere kapitalistisk ejendomret i forfatningen og at det parti han er formand for stadig kalder sig kommunistisk med at privatejendom er en slags socialistisk ejendom af produktionsmidlerne eftersom disse private ejendomsbesiddere er en del af det socialistiske samfund ! Voila ! Erasmus Montanus kunne ikke have forklaret det bedre
Men hvad bilder Jiang Zemin sig egentlig ind ? Hvem tror han at han taler til ? Er den politiske skoling og det teoretiske niveau virkelig så lavt i Kina at de delegerede uden diskussion vedtog Zemin´s nærmest “maoistiske” forklaringer. Eller var de delegerede ligeglade – for de kan vel ikke være så dumme at de ikke gennemskuer KKP-ledernes bedrag. Det ligger måske nærmere sandheden at de delegerede på kongressen er “karrierre”-mennesker der som stemmekvæg og nikkedukker stemmer for hvad der bliver serveret, for at sikre den fortsatte karrierre.
I forfatningen garantes “menneskerettighederne” også , men det er ikke retten til arbejde, bolig og frihed for sult der sættes i centrum, men de borgerligt-kapitalistiske friheder på “markedet”. – I samarbejde med de udenlandske kapitalister forsøger de kinesiske ledere give indtryk af, at de kapitalistiske reformer og privatiseringer er en succes, men det et et fakum at der hver eneste dag er hundredevis af strejker og protester. Om året løber det op i titusindvis af strejker og protester. Og det er et faktum at den kapitalistiske udvikling ikke har sikret en så grundlæggende menneskeret som frihed fra sult. Ifølge FN-rapporter lever flere end 100 millioner kinesere under sultegrænsen.
DEN Højeste Pris: PRIVATISERINGEN af minerne.
Den værste mineulykke i Kina skete for 63 år siden - i 1943 - hvor 1.549 minearbejdere omkom. På den baggrund ser den seneste ulykke - 63 år senere, i februar 2004 - ud som et “fremskridt” , idet 203 minearbejdere omkom i Sujiawan-kulminen i byen Fuxin i Kinas nordøstlige Liaoning-provins. Mere end 200 meter under jorden eksploderede metangas, som naturligt siver ud af kullagene dybt nede i underjorden. Minesektoren har KKP-regeringen privatiseret, sådan at den nu er underlagt de brutale kapitalistiske markedskræfter hvor profitten sættes i centrum i den “frie kapitalistisk konkurrence og pris sætning”. Derfor slækker mange private og offentlige miner på sikkerheden. Bl.a bruger man stadigt gammelt sikkerhedsudstyr, samtidig med at der ikke ventileres tilstrækkeligt i minerne. Den kinesiske stat som KKP kontrollerer fører en meget liberal og eftergivende linje overfor mine-industrien. Det siges at man har forsøgt at lukke små private miner, da de har mange mindre dødsulykker,men pga af massearbejdsløsheden fører det til protester og disse miner får lov at fortsætte minebrydningen under livsfarlige sikkerhedsforhold. Kinas officielle statistikker viser, at for hver en million tons kul produceret i landet, dør der 19 minearbejdere. Heller ikke sulten har den kapitalistiske udvikling fået bugt med hvis man skal tro en FN rapport fra 2004 hvor det fastslås at 142 millioner mennesker sulter i Kina.
Kilder:Nyhedsbureauet Xinhua/
