UK out of Ireland: StorBritanniens hær forlader de “irske provinser”

2 Augusti 2007 -

Royal Army – den brittiske hær forlader Irland   

  Storbritanniens 38-årige militære besættelse på den irske ø afsluttedes ved midnat. Det betegnes som en milestolpe i fredsprocessen. Noget stort er sket i Nordirland som den irske provins Ulster kaldes af briterne. Operation “banér”, som var kodenavnet for de britiske styrkers aktiviter på Irland ,er den længste sammenhængende britiske militær-operation nogensinde. Konflikten har officielt krævet flere end 3.600 menneskeliv. Brittiske soldater blev sendt til de nordvestlige dele af Irland i 1969 for at bekæmpe den irske nationale selvstændighedsbevægelse. – - – – - -
Officielt hed det sig at de britiske styrker skulle dæmpe de “voldsomme religiøse modsætninger mellem katoliker, som ville tilhøre Irland, og royalistiske protestanter, som ville forblive under britisk overherredømme.

Kronologi over begivenhederne i Ulster

1801: Efter det irske oprør mod britisk overherredømme i 1798 tvinger tvinger de britiske kolonisatorer hele Irland ind under storbritisk kolonialt styre – United Kingdom of Great Britain and Ireland – hvor 85 % af befolkningen på Irland er udelukket fra politisk indflydelse

1905: Sinn Féin stiftes af irske patrioter og udvikler sig til et parti med krav på hele Irlands selvstændighed.

1920-22: Den grønne ø deles, sydlige del bliver den Irske Fristat mens provinsen Ulster eller Nordirland styres fra London.

1968-69: Irsk-katolske protester mod diskriminering:den brittiske hær sættes ind.

1970-71: Sinn Féins væbnede gren Irish Republican Army IRA beslutter at indlede den væbnede kamp for at befri hele Éire _ Irland.

1972: Blodige søndagen i Londonderry på Irland. Brittiske soldater skyder 14 ubevæbnede demonstranter ihjel.

1981: Omfattende sultestrejke i det britiske H-block-fængsel i protest mod kriminaliseringen af de irske fanger i Nordirland. Bobby Sands var den første fange som nægtede at tage føde til sig.Flere fanger sluttede sig til sultestrejken og den utløste omfattende opptøjer i de irske nationalistiske områder i Nord-Irland.Sultestrejken udviker sig efterhånden til en international kampagne i solidaritet med den fangerne og deres sagBobby Sands bliver – under sultestrejken – opstillet som Anti H-Block-kandidat til det britiske parlamentsvalg.Sands bliver valgt ind i House of Commons den 9. april med 30 492 stemmer mod 29 046 til den pro-britiske kandidat Harry West. Tre uger senere døde Sands i fængselssygehuset. Nyheden om hans bortgang utløste optøjer som varede i flere dage, og mere end 100 000 mennesker deltog i hans gravfærd. I løbet av sommeren døde yderligere ni sultestrejkende.

IRSKE MARTYRER under sultestrejken 1981 for fangernes politisk status :    

*  Navn  *        *       *             Hjemby         Dødsdag    Sultestreikens længde /

* Bobby Sands * medlem af PIRA – – – Belfast (Twinbrook)         5. mai                  66 dage __

* Francis Hughes * medlem af PIRA –   Bellaghy                         2. mai             59 dage

* Raymond McCreesh * medlem af PIRA Camlough                    21. mai               61 dage

* Patsy O’Hara * medlem af INLA            Derry                             21. mai              61 dage

* Joe McDonnel *medlem af PIRA           Belfast (Lenadoon)          8. juli               61 dager

* Martin Hurson * medlem af PIRA         Cappagh                        13. juli                  46 dage

* Kevin Lynch * medlem af INLA            Dungiven                       1. august              71 dage

* Kieran Doherty * medlem af PIRA      Belfast (Andersontown)   2. august              73 dage

* Thomas McElwee *medlem af PIRA     Bellaghy                         8. august               62 dage

* Michael Devine * medlem af INLA             Derry                         20. august                  60 dage 

*PIRA= Provisoriske IRA *INLA= Irish National Liberation Army *

Vægmaleri i solidaritet med de irske fangers kamp mod kriminaliseringen , for politisk status – -
1993: 21 år efter indledes fredsprocessen da Sinn Féin får plads ved forhandlingsbordet.1998: Langfredagsoverenskomsten med magtdeling mellem “irske katoliker” og “pro-britiske protestanter”.1999: Nordirland får selvstyre, men provinsregeringen bliver kortlivet.2002: London overtager det direkte styre over de “nordirske provinser”2006: Internationell kommission bekræfter at IRA har afviklet sine militære strukturer og ikke længere udgør “nogen trussel”.2007: Ian Paisleys pro-britiske parti DUP og irske Sinn Féin leder en regering som tiltræder den 8 maj.2007: Den 1 augusti er den brittiske hærs opgaver i Irland er formelt afsluttet. Ordningen i “provinsen” er herefter politiets ansvar. Storbritannien har dog stadig en “fredstids-Garnison” på 5000 soldater som uddanes til “indsatser i f.eks Afghanistan. ° °

Kilder: Irish Times,