Irak-analyse:Hvorfor blev al-Sadr angrebet af irakiske regeringsstyrker ?
3.apr 2008
Efter seks dage af hårde kampe i først og fremmest Baghdad og Basra kom parterne overens om en våbenhvile. Hvorfor vil USA og den irakiske regering knuse Muktada al-Sadrs bevægelse?
Det var tirsdag i sidste uge som Nuri al-Maliki, statsminister i den irakiske besættelsesregering, beordrede irakiske styrker til at knuse ”militser og kriminelle bander” i Basra i syd og Sadr-byen i Baghdad. Måltavlen var ikke militser i almindelighed ,men den unge shialeder Muktada al-Sadrs Mahdi-hær.
al-Maliki var indledningsvis kompromisløs og erklærede at visse irakere er
”værre end al-Kaida”.
USA kaldte udbruddet af kampene for en “intern irakisk affære”. Men den hårde modstand fra Sadr-bevægelsen væbnede gren, Mahdi-hæren, fik USA til at sætte bombefly ind , mens Storbritannien, hvis styrker var trukket tilbage til en base udenfor Basra, beskød byen udefra.
Om søndagen blev en aftale sluttet mellem de kæmpende. Blandt andet krævede al-Sadr et stopp for de vilkårlige arrestationer af hans tilhængere, et krav som blev rejst allerede inden kampene. Samtidigt som Mahi-hæren blev beordret væk fra gaderne, erklærede regeringen at operationen mod de “kriminelle” fortsætter.
Flere end 320 personer skal være dræbt og mere end dobbelt så mange være skadet under kampene.
Hvem er al-Sadr?
Hvilken rolle spiller Muktada al-Sadr i Irak ? Hvorfor angribes hans bevægelse?
Den shiitiske religiøse leder al-Sadr blev et ansigt udad for modstanden mod de udenlandske besættelsestropper da Mahdi-hæren gennemførte to væbnede opstande under 2004. Da solidariserede Sadr-bevægelsen sig med de hovedsaglige sunnitiske indbyggere i Falluja, som blev angrebet af USA og dets irakiske allierede. Massakren mod indbyggerne i Falluja bliver idag sammenlignet med USA-hærens massakre mod landsbyen Song My eller “My Lai” under krigen i Viet Nam.
Efter kritik og pres fra stor-ayatolla Ali al-Sistani skiftede al-Sadr dog taktik. Mens den væbnede modstandsbevægelse opfordrede til boycot af valget i januari 2005 besluttede al-Sadr at deltage i den politiske proces som besættelsesmagten havde dikteret. Sadr-tilhængerne fik 30 ud af parlamentets 275 pladser.
Men Sadr-bevægelsens samarbejde med de to shiitiske partier SCIRI og Dawa, som tilsammens med kurdiske KDP og PUK udgør det afgørende politiske grundlag for det USA:s besættelsesregime, blev langt fra problemfrit. Til slut valgte man at forlade regeringen og trække sit parlamentariske støtte tilbage.
Trods deltagelsen i den politiske proces har al-Sadr fortsat med at kritisera besættelsen. Han kræver en tidtabel for en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning og forsvarer et udelt Irak, hvilket han gentog i et interview i tv-kanalen al-Jazira i lørdags.
Uden tvivl er modstanden mod besættelsen en grund til at al-Sadr har et stærkt folkeligt støtte blandt fremforalt fattige shiiter.
En anden årsag er at han har ”arvet” den respekt som mange irakere havde for hans far, den shiitiske religiøse leder Muhammed Sadek al-Sadr som blev myrdet i 1999.
Yderligere en grund er at Sadr-bevægelsen giver beskyttelse og social service i en tid hvor der ikke findes nogen sikkerhed, renovation, brænselsdistribution og andre virksomheder som er ophørt eller brudt sammen.
Etnisk rensning
Men det finns samtidigt en skarp kritik mod Mahdi-hæren. Trotd al-Sadrs tale om at Iraks shiiter og sunniter skal stå forenede mod besættelsen, vidner mange sunniter om at den shiitiske milits spiler en beskidt rolle i den etniske rensning af Baghdad.
Efter sprængningen av Gyllene moskéen i Samarra i februari 2006 fulgte en omfattende bølge af mord på og etniske udrensning af sunniter.(sunnimuslimer)
Dette spørgsmål blev taget op i det tidligere nævnte al-Jazira-interview. -
al-Sadr tilstod at der er sket ting, men mente at Mahdi-hærens rolle i detta er overdrevet. Han erklærede at det var på tide at begynde på et nytt kapitel.
Kampene i sidste uge viser at USA og den irakiske regering ser Sadr-bevægelsen som en reel trussel , selvom den ikke er en del af den væbnede modstand mod besættelsen. I februare i år blev den ensidige våbenhvile som Muktada al-Sadr udråbte i august 2007 forlænget.
al-Sadr kan heller ikke siges at være Irans forlængede arm i Irak, noget som amerikanske repræsentanter påstod under kampene i sidste uge. Fakta er at USA:s venner i den irakiske regering, inklusive statsminister Maliki, har tættere bånd med Iran end al-Sadr.
Regionalval
En forklaring til angrebet, som nævnes af flere Irak-venner , er at regionalvalgene i Irak i oktober. Den folkeligt populære al-Sadrs siges at være på fremmarsch, ikke mindst i det strategisk vigtige Basra. Der findes Iraks eneste havn samt landets største oliekilder. Efter valget vil spørgsmålet om Iraks ændring til en føderal stat samt privatiseringen af olien at behandles. Også i disse spørgsmål går al-Sadr mod USA.
Det blev sagt i en kommentar at Maliki vil skabe et ”colombiansk demokrati”, det vil sige at stoppe oppositionen gennem at nedkæmpe den med militær vold.
Selvom Mahdi-hærens modstand tvang USA og den irakiske regering til retrætte tilbagestår modsætningerne. al-Sadrs seneste udfald mod USA reducerer ikke hans folkelige popularitet.
”Irak er stadig besat og USA:s popularitet mindsker for hver dag og hvert minut i Irak…Jeg kræver – gennem al-Jazira – besættelsestroppernes udtog fra Irak så snart som muligt.”
Skrev PATRIK PAULOV i avisen proletaren.se ( nr.14. 2008
