INTERPRES

Finsk støtte til strejkende sygeplejersker i Danmark og Sverige

Posted in ARBEJDET og KAPITALEN * Politisk Økonomi, Norden ° Skandinavia, i Euroasien ° Eurasia by interpres on torsdag, april 24, 2008

23.apr. 2008 – 21:12 *
De strejkende sygeplejersker i Danmark og Sverige får helhjertet støtte fra deres kolleger i Finland, som tidligere har været ude i arbejdskamp mod de finske arbejdskøbere i stat og kommuner.

Det finske forbund for sundheds- og plejepersonale, Tehy, siger i en støtteerklæring, at det er et spørgsmål om vilje, hvis lønningerne skal i vejret.

Både løn og arbejdsforhold skal forbedres, hvis branchen fortsat skal være attraktiv, siger Tehy, der opfordrer sine medlemmer i Danmark og Sverige til ikke at tage strejkeramt arbejde.

Tehy tilbyder også at betale sine medlemmer af sin strejkekasse, hvis det skulle blive nødvendigt.
Tehy fik i efteråret gennemtrumfet en lønforhøjelse på mellem 22 og 28 procent over fire år.
Forinden havde forbundets 12.000 medlemmer presset arbejdskøberne med et usædvanligt kampskridt , nemlig kollektive opsigelser.
Kilder: Ritzau

Læs om den succesrige finske plejer: Strejke betaler sig :Over 20 % højere løn til Finlands sygeplejersker

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.