ANC-veteraner på besøg i Palæstina: Det er værre end Apartheid
11.juli 2008
Under et besøg på Vestbanken i det af Israel besatte Palæstina fordømte gæsterne fra den sydafrikanske anti-apartheid-organisdation ANC det zionistiske regime med ordene :
Det er ligesom Apartheid
Det skriver The independent
Gruppen af menneskerettighedsobservartører og veteraner fra kampen mod det kapitalistiske Apartheid-regime udtalte videre at nogle af de restriktioner som det zionistiske regime pålægger palæstinenserne i det besatte Palæstina var værre end de diskriminerende begrænsninger som Apartheid-regimet påtvang det sorte flertal i Syd-Afrika. END… * * * * * *
The Independent: “This is like apartheid”: ANC veterans visit West Bank
Kapitalismens Verdensorden :67 millioner flygtninge på jorden
18.Juni 2008 – FN´s Flygtningeorganisation UNHCRopgiver at antallet flygtningne på jorden i 2007 løb op i 67 millioner mennesker. Davon flohen 11,4 Millionen Menschen in andere Länder. 26 Millionen sind Binnenflüchtlinge. Die Hauptgründe sind Verfolgung, Krieg und Naturkatastrophen. Alene i Palæstina er 4,6 Millioner mennesker blevet fordrevet eller etnisk udrenset af Staten Israel fra deres hjemland.
Og flere end 5 millioner irakere har været eller er på flugt fra den USA og Dansk-støttede krig, terror, tortur, kriminalitet som de udenlandske styrker er ansvarlige for.
Efter Grusien-krigen:Rusland og Syrien styrker forbindelserne
20 aug 2008 – 12:40
DE to uafhængige stater Rusland og Syrien styrker sine militære forbindelser.
Rusland styrker nu sine militære forbindelser med Syrien som svar på at Grusien angiveligt har anvendt israeliske våben i den krig som blev udløst af Saakaszvili-regimets angreb på det autonome område Syd_ossetien natten til OL-åbningsdagen
” -Militært og teknisk samarbejde er selvfølgelig hovedspørgsmålet. Våbenkøb er viktigt og vi burde fremskynde dem”, sagde Syriens præsident Bashar-Assad til den russiske avis Kommersant.
Den russiske militærledelse anklagede i sidste uge Israel for at uddanne Georgiens hær. Den israelske stat tilader private virksomheder at gøre sådanne “udenlandsforretninger” hvis de får forsvarsministeriets godkendelse også selvom det føre til optrapninger af konflikter og krig som i Grusien
Syrien tilbyder Rusland havn
1.sep. 2008 *
Hvis den USA- og EU-støttede ukrainske præsident Jusjtjenko fører sine planer om at fratage den russiske flåde dets havn i Sevastopol når lejeaftalet løber ud i 2017 så vil Syriens præsident Bashar al-Assad tilbyde Rusland at flytte sin Sortehavs-flåde til Syrien.
Hele Krim-halvøen herunder den smukke Sortehaveby Sevatopolvar en del af Rusland og hørte efter revolutionen under den Russiske Sovjetrepublik.
Men under Sovjet-lederen Nikita Hrusjtjov blev hele Krim-halvøen i 1954, inklusive Sevastopol gennem en administrativ beslutning overført til Ukraina.
Men det syriske udspil er mest en politisk markering. Netop nu opføres en orlogsbase i Novorossijsk som skal stå færdig 2012 og ingenting tyder heller på att president Jusjtjenko skulle kunna gennem føre sin planlagte Nato-tilslutning af landet, mod en meget stærk folkemajoritet.
Kilder;asiatimes 30/8
Den smukke Sortehavsby Sevastopol – i skudlinjen for den USA-støttede ukrainske præsident Jusjtjenko´s stræben efter Nato-medlemskab.
Palæstina:Nye zionistiske bosætninger i Al-Kud – Jerusalem
13 juni 2008 – 10:10
Israeliske myndigheder har godkendt opførselen af yderligere 1.300 boliger i den østlige del af Al-kud Jerusalem. Disse boliger skal bygges i bydelen Ramat Shlomo, hvor der allerede findes 2.000 zionistiske bosætterhjem.
Beslutningen er endnu et brud med Folkeretten og utallige FN-resolutioner fra Israels side og i realiteten en af de hidtil største udvidelser af bosætningerne i Al-Kuds -Jerusalems østlige dele. Det blev blev annekteret af Staten Israel efter kriget 1967, rapportere nyhedsbureauet AFP.
Dermed bekræfter det israelske regime at det fortsætter den arrogante tilsidesættelse af palæstinensernes rettigheder og krav om et frit Al-Kud- Jerusalem – som er en “hellig by” for tilbedere af tre verdensreligioner
Nyligt meddelte Israel at 884 nye boligger i området ligger på tegnebordet. Det fik USA til at advare om at Israel “yderligere forværrer forholdet til palæstinenserne”.
Israelisk minister truer Iran
6 juni 2008 – 12:44
“-Et israelisk angreb på Iran virker “undgåeligt” lyder det fra den zionistiske apartheidstat idag. Truslen om det “uundgåelige ” angreb kommer fra en minister i Israels regering . Det var den tydeligste trussel hidtil om en militær aggression fra Israel.
“-Det vil blive uundgåeligt at angribe Iran med det formål at stoppe deres atomvåbenplaner, sagde transportminister Shaul Mofaz til avisen Yedioth Ahronoth.
Israels og USA´s regering har udtalt at voldsanvendelse mod Iran er “en sidste udvej” hvis sanktionerne som USA og Israel har fået vedtaget i FN:s sikkerhedsråd med Ruslands og Kinas støtte ikke giver “de resultater” som USA of Israel kræver. Og det gør de ikke, anser Shaul Mofaz:
-Sanktionerne er ineffektiveudtaler den israelske minister. Det sker fire dage efter - Israels koroptionsanklagede Statsmister Olmert kom med et “ultimativt ” angreb på Iran´s uafhængighed.(den 4 juni)
Olmert sagde i en tale under sit USA- besøg at Irans “atomprogram” skal stoppes for enhver pris.
Den zionistiske leder kom med en meget stærk advarsel adreseret til iranerne hvor han åbent truede med “ødelæggende efterdønninger” hvis landet fortsætter sit atomkrafts-program.
Olmert mente at internationale sanktioner bare er et første skridt. Mønsteret fra optakten til den anden krig mod Iraks folk er tydeligt. Først sanktioner og underminering af landets evner til at forsvare sig mod militær aggression og når de zionistisk-amerikanske aggressorer er overbeviste om at landet er tilstrækkeligt svækket til for alvor at kunne modstå et angreb vil de slå til. -
Iran benægter at atomprogrammet er af militær art og mener at de har ret til at udvikle elproduktion gennem opbygning af atomkradtværker.
For øvrigt er der intet folkeretsstridigt i at Iran udvikler et atomprogram med sigte på at have et arsenal af atomvåben til at forsvare sig og afskrække USA og andre stater fra at angribe landet og indsætte et regime som de kan kontrollere som de har forsøgt i nabolandet Irak.
Barak Obama i Berlin: “Ich bin ein schwarzer Berliner”
24.juli 2008 – 11:45 *
Da den amerikanske senator og præsidentkandidat Barak Obama idag kom til Berlin på hans “verdensturne som USA´s kommende præsident” udtalte han med en omskrivning af John F. Kennedy´s tale i 1963 de berømte ord:
“Ich bin ein Schwarzer Berliner”
Nej . . glem det . . . Det sagde han ikke. Han behøver det ikke. Men at Obama er afroamerikaner som det hedder “over there” er et af hans vigtigste fortrin som præsident-kandidat for United Armed States.
Hud farven og den afroamerikanske baggrund skal give indtrykket af at med Obama opstår der “a New America” – et “nyt amerika” efter at den hvide kristen-protestantiske – Georg Walker Bush (“WASP”) har trukket USA og dets omdømme ned i retning af nazi-tysklands niveau, efter krigen og besættelsen af Irak og Afghanistan med de krigsforbrydelser tortur og terror som vi har fået kendskab til
-
-
Præsident-kandidat Obama blev budt velkommen af Tysklands Statsminister Angela Merkel under hans besøg i Berlin idag.
Varm luft i Berlin og forbud mod protest-plakater mod USA
Som bekendt var Berlin delt i 28 år med en “beskyttelsesmur” hvilket Obama luftede i Berlin med disse ord:
“- Den største fare af alle er at tillade nye mure at skille os ad.”
uden at nævne den “sikkerheds”-mur som Israel er igang med at bygge ned gennem Palæstina i strid med Folkeretten og den internationale domstol i Haag.
Problemet for Obama er at den amerikanske – og europæiske fortælling om Berlin-muren handler om “frihed” , men ifølge Tysklands største politiske ugeblad Der Spiegel har Obamas folk i Berlin således forbudt tilhørerne at medbringe plakater og streamere, med slagord vendt mod USA, mod Bush.
Berlinerne som - hvis vi skal tro Obama , Bush og McCain altså “fik friheden af USA” – må altså ikke demonstrere med slagord vendt mod USA, mod Bush eller mod McCain. Hvorfor ? Angiveligt har det noget med valgkampen i “verdens største demokrati” at gøre.
Efter en lang valgkamp om magten i “Demokraterne” – det ene af partierne i USA’s to-parti system – trak Hilary Clinton sig tilbage og det stod klart at Barak Hussein Obama bliver partiets kandidat til præsident-valget i november.
I Europa og ikke mindst i Norden findes der stærke forhåbninger og en tro på at Obama repræsentere den gode Onkel Sam i modsætning til den aggresive blodbesudlede imperialistiske supermagt som vi har set i årerne efter Anden Verdenskrig med atombombardementet af Hiroshima som startskuddet.
Selv i det Irak som USA fuldstændigt har bombet, teroriseret og tortureret tilbage til hvad der ligner stenalderen findes der forhåbninger til Obama . Det udtrykte den irakiske læge Hisham Fadhil, i Kirkuk i Irak, under Obamas besøg tidligere i denne uge med disse ord:
Obama “er meget bedre end andre fordi han er sort, og sorte mennesker er blevet tyranniseret i Amerika. -Jeg tror at han vil forstå vore lidelser.”
Og modtagelsen i Berlin tyder på at Obama er favorit-kandidaten til USA´s næste præsident. Men nu er det som bekendt ikke i Europa han skal vælges,men i USA hvor han også opfører sig langt mere reaktionært ja nærmest som en partifælle til værten i Berlin ,den tyske kristen-demokratiske statsminister Angela Merkel .
Hvordan ligger det i virkeligheden til med Obama´s politik og holdninger ? . . . . . Kan han leve op til de store forhåbninger om en “ny politik” for USA ?
FOR det FØRSTE er Barak Obamas kandidatur ikke et resultatet af noget folkeligt oprør , en stabil græsrodsbevægelse eller nogen massebevægelse fra neden, selv om han bæres frem af en bølge af utilfredshed og protester mod Bushs krigspolitik som Obama´s parti fra de første bombetogter støttede helhjertet, med undtagelse af en enkelt senator. De hundredetusinder som nu er aktive i Obama-kampagnen er en bevægelse som vil blive nedlagt ligeså hurtigt som valget er ovre.
Barak Obama med det arabisk klingende mellemnavn Hussein repræsentere den del af de Forenede Staters herskende kapitalistiske overklasse som er kommet frem til at krigen og besættelsen af Irak var en strategisk “fejltagelse”.
De snakker ikke om “krigsforbrydelser” “forbrydelser mod menneskerettighederne” i Irak og på KZ-Guantanamo, men om “fejltagelser”.
De håber endvidere at hans hudfarve og etniske afro-amerikanske baggrund skal opbløde den verdensomspændende modstands-bevægelse mod USA´s planer om verdensheredømme og åbne de “døre” som nu bliver stadig mere lukket for USA.
Han repræsenterer de lag og grupperinger i USA´s kapitalistiske over- og middelklasse som udover den amerikanske supermagts fokusering på voldsanvendelse også lægger vægt på politiske midler for at fremme “USA´s fundamentale interesser”. Bushs politik har været for enkelsporet og ensidig, kort sagt lidt klumpe-dumpe støvletrampende a la Hitler , ifølge disse borgere.
Desuden har den givet USA et dårligt image ikke bare i den arabiske verden , men også i Europa og Rusland.
Selv Bush-regeringen er klar over at USA´s reelle militære nederlag i Irak og Afghanistan har begrænset USA´s militære og politiske muligheder og goodwill. Nu handler det om at redde hvad der reddes kan.
Vi kan takke den militante uophørlige, ukuelige, revolutionære og antiimperialistiske modstand i Irak, i Palæstina ja overalt i den arabisk-muslimske verden for at USA idag er ude af stand til at vove sig ud på nye eventyr mod “terroristerne” i “slyngelstater” som Cuba, DFR Korea , Iran og Syrien. Den revolutionære kamp og den væbnede modstand gør indtryk , giver indrømmelser og reformerer stormagtspolitikken.
” USA: land of opportunities” :Amerika som mulighedernes land:
Langt inden Obama blev kendt for en bredere offentlighed, havde hans kandidatur fået støtte fra indflydelsesrige lag i “demokraternes” udenrigspolitiske etablissement. Personer som Zbigniew Brzezinski, som var Præsident Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver (1976-80) og Antony Lake, tidligere rådgiver for Præsident William J. Clinton (1993-2000), besluttede at støtte Obama på et meget tidligt stadium. Han får også betydelig støtte af den kapitalistiske dollarmilliardær Warren Buffett, som i sidste år passerede Bill Gates på listen over USA´s rigeste.
Disse er tilrukket af Obama – ikke så meget for hans kritik af Bushs politik men fordi de håber på den symboleffekt det vil give for USA´s image med Obama – som den første “sorte” præsident. Dermed skulle den amerikanska kapitalisme få et demokratisk ansigt , både udenlands og indenrigs, og dermed sikre at det kapitalistiske verdensmarked holdes åbent for amerikansk eksport af kapital og varer og samtidigt forstærke den herskende ideologi om at USA ”som land af muligheder” hvor “selv en sort kan blive præsident.”
Endvidere ser de storkapitalistiske bilproducenter General Motors, Ford og Chrysler frem mod en statslig finansiering af den sygeforsikring som bilarbejderne organiseret i UAW – United Auto Workers har kæmpet igennem i overenskomster med bilgiganterne og som har sikret arbejderne ligeså meget i pensions og sygeforskiring som deres arbejdsløn.
I de seneste år har USA´s automobil-kapitalister forsøgt at betale sig fri af deres overenskomstmæssige sygesikrings-forpligtelser mod bilarbejderne. Det har indtil nu koster dem tre-ciffrede milliard-beløb.
For mange virksomheder udgør Sygesikrings- og pensionsindbetalingerne lige så stor en post som lønudgifterne. Derfor ser store dele af Staternes kapitalistiske erhvervsliv en fordel i en “statsfinansiering”, altså skatteyderbetalt sygeforsikring.
Gennem valget af Obama håber de også at den klassemæssige polarisering af det amerikanske samfund dæmpes. Et klassesamfund som ikke har oplevet større klasseforskelle siden røverbaronernes dage.
Denne polarisering skjules også gennem at små lag af sorte, kvinder, HBT-mennesker og latinamerikanere rekruteres ind i den herskende kapitalistiske overklasse.
Men Oprah Winfreys, Tiger Woods eller for sags skyld Barak Obamas karrierer gør ikke USA til et mere ligestillet samfund.
Det nuværende politiske system i Staterne har stærke begrænsninger :Ingen som ikke fører imperiets interesser frem, vil under de nuværende politiske omstændigheder, få en chance for blive præsident i USA . Ganske vist kan systemet tillade visse taktiske forskelle – og tillade kritik især når imperiet begår “fejltagelser” – fordi en fortsættelse af Bush´s militært aggresive linje ville have ført til imperiets undergang. Men Obama´s og andre “realistiske” kandidater´s kritik tillades ikke komme at ud over rammen : at kritikken skal sikre en “bedre” og smartere varetagelse af imperiets interesser. Grundlæggende kritik og kandidater der kræver stop for USA´s krigsforbrydelser og den aggressive imperialistiske udenrigspolitik vil aldrig blive tilladt i det nuværende amerikanske system.
Heller ikke en sort amerikaner ved navn Barak Hussein Obama kan blive præsident uden at erklære imperiet sin fulde loyalitet. Barak Obama vil blive en ligeså ivrig fortaler for at fortsætte den voldelige amerikanske udenrigspolitik som USA´s første sorte udenrigsminister Colin Powell var eller som hans efterfølger Condoleezza Rice er nu. Det er ikke hudfarven som afgør men hvilke klasseinteresser som står bag.
Cuba og Israel
Obama støtter USA´s forbryderiske blokade mod Cuba. Ved et møde med CANF, en kontrarevolutionær cubansk eksil-organisation, hyldede han José Hernandez en af CANF:s ledere der bl.a har deltaget i et mordkomplot mod Cuba´s tidligere præsident Fidel Castro som skulle have fundet sted i Venezuela. Overfor den eksilcubanske mafia erklærede han: ”Jeg vil beholde embargoet”. (mod Cuba)
Obamas linje er at udsulte det cubanske folk samtidigt som familier i Florida skal tillades at sende penge til slægtninger på øen med den hensigt at gøre cubanerne stadig mere afhængige af pengeoverføringer.
Obama støtter Apartheidstaten Israel fuldt ud. På en konference arrangeret af den pro-israeliske lobby-organisation AIPAC:s konference sagde Obama at ”Israels sikkerhed er hellig. Den er ikke forhandlingsbar” . Hver eneste “fredsaftale skal ”bevare Israels identitet som en jødisk stat, med sikre, anerkendte og forsvarbare grænser. Jerusalem vil forblive Israels hovedstad og den skal være udelt.”
At Israels folkeretsstridige besætelse af Al-Kud – Jerusalem – “Hellig by” for tre verdensreligioner – nu anerkendes af Obama og envidere skal forblive Israels “udelte hovedstad” er ikke bare en hån mod palæstinenserne, men også en fortsættelse af Israels krænkelser af Folkeretten, FN-resolutioner og internationale konventioner.
Om palæstinensernes folkevalgte regeringsparti Hamas sagde han: ”Der findes ingen plads for at sidde og forhandle med terror-organisationer. ”
Om Obamas politik mod Iran skriver den canadiske avis “Toronto Globe & Mails” korrespondent at :“Senator Obama virkede ligeså høgagtig som Senator McCain eller den nuværende præsident George W Bush”.
Trusler mod Iran fra Obama
Ved mødet med med den zionistiske lobbyorganisationen AIPAC sagde Obama også: ”Truslen fra Iran er alvorlig, den er virkelig, og mit mål er at skaffe denne trussel af vejen./…/ Jeg vil gøre alt der står i min magt – alt, virkelig alt – for at forhindre Iran fra at skaffe sig atomvåben.”
Den ene procent af amerikanerne som har raget mest jordisk rigdom til sig
kontrollerer nu mere end 45 procent af den samlede formue. Det hverken kan eller vil nogen præsident gøre nogenting ved. Tværtimod, hvis Obama bliver præsident vil en af hans første beslutninger være at skære ned på den sociale sektor og i forskellige sociale hjælpperogrammer.
Det er i og for sig positivt at mennesker vil støtte en præsidentkandidat som de anser for at være en fredskandidat i modsætning til krigsophidseren McCain. Obama var imod krigen i Irak, men som præsident vil han handle i imperiets interesse. Hans udenrigspolitiske udtalelser har gjort det klart hvor hans loyalitet ligger – og det er ikke hos arbejderklassen og de undertrykte folk, men hos den rigeste og grådiske ene procent af de Forenede Staters befolkning.
Justitsministeren nægter at kulegrave PFLP-tilbud om hjælp med Blekingegade-røveriet
20. juli 2008, 12:03
Justitsminister Lene Espersen afviser, at der er behov for at kulegrave, hvorfor PFLP-leders tilbud om at vidne i Blekingegadesagen ikke blev videregivet.
Det havde ikke ændret noget, hvis politiet og anklagemyndigheden havde hørt om, at et højtstående medlem af terrorgruppen PFLP, der var mistænkt i sagen mod Blekingegadebanden, var parat til at vidne i retssagen mod banden.
Det mener justitsminister Lene Espersen (K). Det på trods af, at flere politikere, bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), og Jørn Moos, der ledede efterforskningen af Blekingegadebanden, har undret sig over, at vidnetilbuddet ikke blev givet videre – og at PFLP-lederen, Tayseer Kubaa, aldrig blev afhørt.
Den manglende afhøring har ført til fornyet kritik og krav om en undersøgelse af, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) efterforskede sagen mod Blekingegadebanden i slutningen af 1980′erne. PET blev nemlig orienteret om Tayseer Kubaas tilbud, som han kom med til Uffe Ellemann-Jensen på et møde i New York i september 1989.
Minister: Ingen relevans for retssagen
Lene Espersen oplyser i et svar til Folketingets Retsudvalg, at selv om PET holdt tilbuddet for sig selv, gentog Tayseer Kubaa kort efter offentligt, at han i forbindelse med retssagen var villig til at give vidneforklaring om “forholdet mellem Blekingegaden og PFLP”.
Justitsministeren henviser samtidig til, at Blekingegadebandens medlemmer ikke var tiltalt efter den gældende bestemmelse i straffeloven om terrorisme. Det skyldtes, at bestemmelsen dengang ikke omfattede støtte til terrorgrupper, som opererede uden for Danmark.
- Spørgsmålet om forholdet mellem Blekingegadebanden og PFLP var derfor kun af begrænset relevans for retssagen. På den anførte baggrund finder jeg ikke noget selvstændigt behov for en undersøgelse af myndighedernes håndtering af den omtalte indberetning (til PET, red.) om mødet i New York den 25. september 1989, svarer Lene Espersen.
Opposition: Uforståeligt
Justitsministeren vil dog ikke udelukke, at spørgsmålet kan blive taget op i forbindelse med den lovede undersøgelse af Blekingegadesagen. Og det vil det, lover Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup.
- Det her er en utrolig væsentlig information at få klarlagt. Så kan jeg forstå, at justitsministeren har en anden holdning. Men jeg vil stadig fastholde, at vi skal have undersøgt, hvorfor pokker det gik, som det gjorde i New York med Uffe Ellemann-Jensens møde og de informationer, han fik. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan Lene Espersen allerede nu kan afskrive, at det var en væsentlig information. Tværtimod. Det er en væsentlig information, som understreger behovet for at få gravet dybere i det her, siger Karen Hækkerup.
PET modtog således den 27. september 1989 en fax fra Udenrigsministeriet med et mødereferat, hvoraf det fremgik, at PFLP’s udenrigspolitiske leder var villig til at vidne, fordi hans navn dengang blev sat i forbindelse med Blekingegadebanden.
Tilbuddet blev fremsat på et møde mellem daværende Uffe Ellemann-Jensen (V) og PLO’s daværende udenrigsminister, Farouk Khaddoumi, hvor også Tayseer Kubaa deltog.
Lene Espersen: alt bliver undersøgt
Uffe Ellemann-Jensen har forklaret, at han formodede, at referatet fra mødet var blevet fordelt til de relevante myndigheder i Danmark. Den tidligere udenrigsminister blev derfor overrasket, da det i maj kom frem, at vidnetilbuddet ikke blev fulgt op.
Det seneste krav om en kulegravning af, hvordan PET håndterede Tayseer Kubaas tilbud om at vidne i Blekingegadesagen, skriver sig ind i en række af ubesvarede spørgsmål i kølvandet på journalisten Peter Øvig Knudsens bøger om banden.
Lene Espersen har lovet, at alt vil blive undersøgt i en særlig, hurtigtarbejdende kommission, hvis ikke PET-kommissionens rapport, der ventes inden årets udgang, leverer svar på spørgsmålene.
/ritzau/
“For 60 år siden fik USA og zionismen ødelagt Palæstina”
26. november 2007
/Kronik
60 år efter tilblivelsen af FN’s generalforsamlingsresolution 181 af 29. november 1947, der omhandler delingen af Palæstina, er det vigtigt at berette om processen. Planen kom ikke kun til at berøre de to parter, men blev et kim til ufred i hele regionen frem til i dag
Vi skal tilbage til tiden efter Første Verdenskrig. England sejrede og var klar til at kolonisere de lande, der officielt hørte under Det Osmanniske Rige. Den 24. juli 1922 tildelte Folkeforbundet England Palæstina som mandatområde. Men Palæstinas ulykkelige skæbne startede i virkeligheden et kvart århundrede tidligere. Nemlig i 1896, hvor den østrigsk-jødiske journalist Theodor Herzl udgav bogen Den Jødiske Stat. Heri argumenterede Herzl for placeringen af en eventuel kommende jødisk stat i enten Argentina eller Palæstina. På den første zionistkongres året efter i Basel i Schweiz blev man enige om Palæstina. Cypern, Sinai og Uganda blev også drøftet som muligheder, men fravalgt.
I 1915 lovede England araberne uafhængighed forudsat, at araberne støttede englænderne mod tyrkerne. Men senere præsenterede England den 2. november 1917 Balfour-deklarationen, hvori englænderne lovede Den Zionistiske Bevægelse ‘et nationalt hjem’ i Palæstina.
Med Balfour-deklarationens forpligtelser over for Den Zionistiske Bevægelse og med England som kolonimagt eksploderede den illegale zionistiske indvandring til Palæstina. Frem til Palæstinas deling i 1947 emigrerede ikke færre end ca. kvart million jøder til Palæstina og udgjorde dermed ca. 30 procent af Palæstinas befolkning. Fra 1918 til 1947 blev Palæstina forvandlet fra et harmonisk og tolerant samfund, hvor jøder, kristne og muslimer levede side om side, til et land med drab og terror.
Den 27. januar 1947 afholdtes en konference i London med henblik på at skabe ro i Det Hellige Land. Noget man havde gjort adskillige – forgæves – forsøg på i den dengang mere end 25 år lange konflikt mellem zionisterne og palæstinensere. Og intet eller ingen syntes at kunne stoppe vanviddet. England kunne ikke få parterne til at blive enige og overdrog derfor Palæstina-problemet til De Forenede Nationer under konferencen den 14. februar 1947.
Den daværende norske FN-generalsekretær, Trygve Lie, blev med andre ord bedt om “at tilføje Palæstina-problemet på dagsordenen for den førstkommende ordinære generalforsamling.”
Anden Verdenskrig var nu slut. Tyskerne slået og nazisterne nedkæmpet. Mange jøder levede forsat i midlertidige flygtningelejre i Europa, som mange mente der skulle findes en holdbar løsning for. Trygve Lie skrev i Syv år for freden, at “forbrydelsen var Hitlers, men kravet om hjælp til alle disse hårdt ramte mennesker var et samvittighedsspørgsmål for hele Europa og verden.”
To forslag
I 1947 bestod De Forenede Nationer af 55 lande, heriblandt Danmark. Kun fem arabiske lande og fire islamiske ikke-arabiske lande var medlemmer. Efter ønske fra England afholdt man 28. april 1947 en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at udpege en kommission, der skulle udarbejde et forslag til løsning af konflikten. I den anledning fremsatte de arabiske medlemsstater forslag om at ophæve mandatet, således at Palæstina blev selvstændigt. Forslaget blev forkastet, da der ikke var flertal. Samtidig vedtog forsamlingen den 15. maj 1947 med et stort flertal et engelsk forslag om at nedsætte en kommission – United Nations Special Committee on Palestine (UNSCOP) – der skulle finde “den bedste løsning på konflikten.”
Alt vedrørende Palæstina-problemet skulle undersøges. Derfor rejste UNSCOP’s 11 medlemmer til både Europa og Palæstina for at opleve situationen ved selvsyn. I juli forelagde Kommissionen generalsekretæren den første rapport, der indeholdt to forslag:
En forbundsstat med henblik på at bevare Palæstina som en enhedsstat med Jerusalem som hovedstad. Kun tre af kommissionens medlemmer støttede forslaget.
To stater i en økonomisk union efter en overgangsperiode på to år. Forslaget gik ud på at dele Palæstina i tre dele: en arabisk, en jødisk og et Jerusalem under international administration. Et flertal i kommissionen støttede forslaget.
Profetien holdt stik
På den ordinære samling nedsatte FN’s generalforsamling 23. september 1947 en ad hoc-komité til behandling af UNSCOP’s forslag. Her skulle både den arabiske og den jødiske stemme høres. Den arabiske repræsentant (Rajai El-Husseini) fordømte delingsplanen og opfordrede til “en etstatsløsning, hvor både jøder og arabere kunne leve sammen i fred med samme rettigheder og pligter. Sådan har det jo altid været i Palæstina i flere århundreder. Indtil zionismen kom fra Europa, og blev fulgt op af den forhadte Balfour-deklaration, som i realiteten var hovedårsagen til, at forholdet mellem jøderne og araberne i Palæstina blev forværret”.
Den zionistiske repræsentant, rabbineren Abba Hiller Silver (der var amerikansk statsborger), talte på vegne af Jewish Agency. Han mindede komiteen om, hvor hjælpsom Jewish Agency – i modsætning til palæstinenserne, som havde nægtet at samarbejde – havde været over for UNSCOP.
Rabbineren støttede delingsplanen, selv om “den ikke opfylder zionisternes drøm og ønske om en jødisk stat i hele Palæstina”.
Camil Chamoun fra Libanon kritiserede planen og sagde “at det var en dårlig idé at dele Palæstina, fordi det vil skabe bitterhed og had mellem de to folk og vil føre til en langvarig konflikt”. Hans profetier holdt stik.
For at FN’s generalforsamling kunne vedtage delingsplanen skulle der være et kvalificeret flertal på to tredjedel af stemmerne, hvilket det kneb gevaldigt med. Med støtte fra indflydelsesrige amerikanske kongresmedlemmer tog zionisterne derfor kampen op.
Presset blev især lagt på de lande, der havde udtrykt modvilje mod delingsplanen.
Tommelskruerne på
I dagene op til den endelig afstemning blev især seks lande – Haiti, Liberia, Filippinerne, Kina, Etiopien og Grækenland – udsat for maksimalt pres. USA’s støtte var underforstået, og J. H. McGrath, formanden for Demokraterne i USA, sagde, at “jøderne forventer, at USA gør alt, hvad det kan for at gennemføre og implementere delingsplanen, når den kommer til afstemning i FN. Med magt om nødvendigt.” Den daværende præsident Trumans administration indsatte alle midler for at fastholde det politiske og økonomiske pres.
FN-repræsentanterne for de seks lande blev oversømmet med telegrammer, breve, telefonopringninger og besøg.
Ud over politisk afpresning spillede også datoen en væsentlig rolle. Datoen (onsdag den 27. november 1947) for afstemningen oprandt, og zionisterne manglede stadig nogle få stemmer. De iværksatte derfor – med amerikanernes aktive hjælp – the arm twisting policy. Og snart lød der rygter om at afstemningen var udsat – ikke til 28. november, som var amerikansk helligdag – nemlig Thanks-giving, der betød at såvel New York og FN var lukket – men til fredag den 29. november.
Mange ville sige – ja, hvad så? Men udsættelsen skyldtes jo netop, at zionisterne ikke havde opnået flertal for delingsplanen og derfor kunne drage fordel af en udsættelse, som de efterfølgende gennemtvang. Udsættelsen betød, at zionisterne og deres allierede havde to ekstra dage til at effektuere deres pressionspolitik og sørge for at få de nødvendige stemmer på plads.
Fredag den 29. november 1947 blev derfor dagen, hvor Palæstina – og palæstinensernes skæbne blev beseglet, idet delingsplanen blev vedtaget (33 stemmer for – bl.a. Danmark, 13 imod og 10 lande undlod at stemme).
Danske reaktioner
Dagen efter afstemningen kunne danskerne i Berlingske Tidendes leder læse følgende:
“Først og fremmest vil vi dog gerne have svar på det primordiale spørgsmål om, hvorledes vi er kommet ind i dette eventyr? Netop vi, der med ikke uberettiget stolthed plejer at mene, at i Danmark findes intet jødespørgsmål, og som trygt tør hævde, at her findes slet ingen eller så godt som ingen zionister, men alene borgere af jødisk oprindelse, der i slægtled har været knyttet til Danmark – Netop vi – hvorledes er det muligt, at vi er kommet til at svare ja til en deling af det Palæstina, hvis jord i tretten hundrede år har været arabernes eje?”
Lederen gav med andre ord et klart signal om, at Danmark skulle have afholdt sig fra at stemme, fordi det var stormagternes spil.
Få dage efter – 5. december 1947 – noterer Børge Outze i Dagbladet Information, at Berlingske Tidende var blevet en “Protestadresse for Antisemitisme”. Imens mødte Palæstina sin skæbne og den oprindelige befolkning blev i de næste måneder jaget ud af deres huse og hjem og sendt i landflygtighed til et liv i flygtningelejre.
Jeg blev født i én af disse flygtningelejre!
UNDERskrevet Fathi El-Abed som også er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
Fathi El-Abed ´s kronik blev første gang bragt i Dagbladet Information den 26. november 2007
Vi fejrer ikke Israels 60 årsdag – deklaration underskrevet af svenske jøder
15.maj 2008
Den 30 april offentligjorde The Guardian (UK) en deklaration som er underskrevet af 100 fremtrædende britiske jøder om årsagerne til hvorfor de ikke fejrer Israels 60 årsdag:
Her viderebringes en bearbejdet og oversat version, underskrevet af 16 svenske jøder (Andre versioner af udtalelsen er er offentliggjort i USA og Canada)
“I løbet af maj måned vil jødiske organisationer verden over fejre 60 års-jubileet for Israels grundlæggelse. Det er forståeligt med tanke på de århundreder af forfølgelse som kulminerede i Holocaust. Vi er jøder som – trods dette – ikke vil være med til fejringen af dette. -
Det er nu på høje tid at indse at det ene folks drøm er blevet begge folks mareridt, at også erkende den andens fortælling. Et andet folk har måttet betale prisen for europæisk antisemitisme og Hitlers folkmordspolitik. De palæstinensiske forfatter Edward Said betonede at : Al Nakba , den palæstinensiske katastrofe 1948 ( . . . . ) som var en følge af Israels dannelse, er for palæstinenserne lige så traumatisk som holcaust er for jøderne. – - Den israelske Plan Dalet sattes i værk i løbet af april 1948, samme måned som den berygtede massakre i Deir Yasin og granatangrebet på civile palæstinensere på markedspladsen i Haifa. Plan Dalet førte til ødelæggelsen af palæstinensiske landbyer og fordrivelsen af den hjemlige befolkning til nabolandene. Vi ønsker ikke at fejre. -
I juli 1948 blev 70.000 palæstinensere drevet fra sine hjem i Lydda og Ramleh midt i sommerens hede uden mad eller vand. Hundrevis døde. Det blev kendt som Dødsmarchen. Vi ønske ikke at fejre.
Sammenlagt blev 750.000 palæstinensere flygtninge. Cirka 400 byer blev raderet ud af kortet.Og den etniske udrensning sluttede ikke der. I 1956 blev tusinder af palæstinensere (israelske statsborgere) udvist fra Galilæa (الجليل).
Og flere tusind dertil da Israel besatte Vestbanken og Gaza.. Ifølge International Lov (Folkeretten) , og FN´s resolution 194, har krigsflygtninge enten ret til vende tilbage eller at få økonomisk kompensation. Israel har aldriog accepteret denne ret.
Vi ønsker ikke at fejre. -
Vi kan ikke fejre et jubilæum for en stat som er grundlagt på terrorisme, masssakre og annekteringen af et andet folks jord.. Vi kan ikke fejre et jubilæum for en stat som bedriver etnisk udrensning, som bryder internatonale love, som bedriver en frygtelig kollektiv afstrafning af den civile befolkning i Gaza og som foretsætter at formene palæstinenserne menneskelige rettigheder. Vi vil fejre når arabere og jøder lever ligestillede og i fed i Mellemøsten”
UNDERSKREVET af
* HENRY ASCHER, Læge
* INGALILL ASPELIN, Fhv. Bibliotekar
* JORGE BUZAGLO, Docent i nationaløkonomi
* ANJA EMSHEIMER,Gymnasielærer
* DROR FEILER, Komponist ,musiker,kunstner-
TIGRAN FEILER, Journalist
* LISA GRAN’ER,Journalist
* LENNART GROSIN, Docent i pædagogik
* DAVID HENLEY, Børnelæge
* ROBERT LYONS, Universitetlektor
* JAKUB SREBO, Civilingeniør
* GIL TARSCHYS, Lærer
* ZOLTAN TIROLER, Chefredaktør
* MAJ WECHSELMANN, Filminstruktør
* JULIANA WEISS, leg Psykolog
* VERA ÖNNER, Fhv Bibliotekar.
Deklarationen som blev bragt i den engelske avis TheGuardian har vakt opsigt i Israel og bliver i ledende kredse stemplet som “antisemitisk” – altså jødefjendtlig.
Det afviser professor Haim Bresheeth – en af underskriverne“- Jeg forstår ikke , hvorfor underskriverne bliver anklaget for antisemitisme og for at støtte terrorisme. Ingen af dem, der har skrevet under, støtter at skade civile eller sagesløse ofre på begge sider,” siger Bresheeth til det israelske dagblad Ynetnews.
“- Den virkelige terror er den, som Israel har udøvet mod palæstinenserne i 40 år, en stærk stats terrorisme mod en relativ svag organisation. Vi tvinger palæstinenserne op i et hjørne, hvor de kun kan vælge angreb, ” siger Haim Bresheeth.
USA: Amerikaner solgte atomvåben-hemmeligheder til Apartheidstaten Israel
22 april 2008 – 21:42
Amerikaner anholdt for spionage for Israel
Manden, der var ansat i den amerikanske hær, erkender at have udleveret hemmelige oplysninger om atomvåben, jagerfly og missilsystemer til israelerne i 1980′erne.
En talsmand for det israelske udenrigsministerium siger, at Israel intet kender til sagen.
Ben-Ami Kadish, som manden hedder, arbejdede i 1980′erne som ingeniør ved våbendepot i New Jersey. Her fjernede han hemmelige dokumenter, som han viste til en person fra den israelske ambassade, der affotograferede dem. Herefter blev de lagt tilbage.
Ifølge myndighederne har han brugt den samme israelske føringsofficer, som spionen Jonathan Jay Pollard havde kontakt til.
Pollard afsoner i øjeblikket en livstidsdom i USA for at have spioneret til fordel for Israel.
Ifølge myndighederne skulle Kadishs spionage have foregået i årene 1979 til 1985, men hans kontakter til israelerne er fortsat frem til nu. KILDER: /ritzau/Reuters
‘
SVENSKA: Spion sålde kärnvapenhemligheter -
De amerikanske myndigheder har i dag arresteret en amerikansk statsborger for at have spioneret for Israel.En amerikansk ingenjör, som har arbetat vid en militär forskningsanläggning i delstaten New Jersey, har gripits misstänkt för spioneri för Israels räkning.
Ingenjören, som nu är 84 år, ska ha lämnat ut hemliga uppgifter om kärnvapen, stridsflygplan och robotsystem mellan 1979 och 1985.
Enligt domstolsuppgifter har mannen erkänt i förhör med den federala polisen FBI. Han har sagt att han ville hjälpa Israel. I utbyte fick han gåvor och restaurangbesök men inga pengar, säger han.
Israelsk flyterror: Fire børn døde i Palæstina
28.apr. 2008
Syv personer,hvoraf fire børn, blev dræbt i israeliske flyterror mod Gaza mandag morgen. Det oplyser den palæstinensiske redningstjeneste.
Ifølge indbyggere i byen Beit Hanoun blev børnene dræbt da en israelisk granat ramte familiens hustag ,skriver den israeliske netportal haaretz.com. Også børnenes moder døde senere på sygehus af de sår som den israelske granatangreb påførte hende.
Ifølge israelisk militær beskød de to “bevæbnede palæstinensiske terrorister” som “bar på tasker” i området. Da de blev ramt blev en kraftig eksplosion samtidig udløst, hvilket ifølge den israelske hær tyder på at palæstinenserne haft taskerne fulde med ammunition.
Ny bog om Antisemitisme i Polen efter befrielsen af KZ-Auschwitz
23 Juli 2006 – * En ny bog om antisemitismen – altså jødehadet - i Polen har rejst en ophidset debat i forfatterens hjemland. I Europa havde jødehadet været en “god” kristen tradition – siden den kriste kirke for alvor fik magten undet det tysk-romerske kejserrige og frem til og under Anden Verdenskrig. Polen som så ofte havde måttet kæmpe for sin egen identitet og selvstændighed var i flere århundreder et fristed for millioner af jøder , f.eks de som havde flygtet fra den kristne spanske inkvisition, men der skete noget i Polen og andre europæiske lande i mellemkrigsårerne da de reaktionære kapitalistiske kræfter opmuntrede den fascistiske tankegang og bragte Mussoloni, Hitler og Piłsudski til magten – Polen forvandledes i 1930`erne – samtidigt med Tyskland – fra at have været et fristed hvor jøder og kristne levede side om side til at blive jøde-hadende og krigsophidsende hvor de herskende reaktionære klasser opmuntrede hadet og frygten for den “jødekommunistiske sammensværelse”. I de kristne kirker sparede præsterne ikke på krudtet i kritikken af de “kætterske” jøder og kommunister.
Da Polen samtidigt blev invaderet og besat af Nazityskland i fem år er det måske ikke så mærkeligt at den blodigste pogrom i fredstid i det tyvende århundredes Europa som forfatteren gør opmærksom på – udspillede sig i den polske by Kielce – et år efter krigens afslutning den 4.Juli 1946.
Progromen mod jøderne i den polske by Kielce i 1946 fik som følge at halvdelen af de jøder – 100 000 ud af 200.000 – som havde overlevet krrigen og den tyske besættelse forlod deres polske hjemland. Mange udvandrede til Palæstina for senere at blive en del af den nye “jødiske stat” Israel. Kielce-massakren blev endnu et argument for oprettelsen af Staten Israel. Kielce-progromen blev endnu en antisemitisk “byggesten” hvorpå Staten Israel blev oprettet i 1948: Og endnu et åbenbart eksempel på forbindelsen mellem zionismen og jødethadet. Zionismen som antisemitismens janusansigt – dens politiske tvilling. Idag ved vi at Staten Israel – og antisemitismen behøver hinanden. Forbrydelser og terror begået af staten Israel opmuntrer (uberettiget) antisemitismen, mens antisemitismens udbredelse med vold og terror mod jøder i Europa som følge styrker udvandringen af jøder til den zionistiske stat. Det var ikke uden grund at flere af de ledende tyske nazister udtalte : “Jeg er også zionist”
Foruden Kielce-massakren som udspillede sig i det befriede Polen – efter befrielsen af KZ-Auschwitz – var der under den nazityske besættelse flere antijødiske progromer bl.a i Juli 1941 i byen Jedwabne hvor 1600 jøder mistede livet ifølge Gross
Gross skrev om Jedwabne-massakren i bogen “Neighbors” – naboer – en bog der også vakte opmærksomhed i Polen.
Om bogen der har fremkaldt stemmer – med ikke ubetydelig opbakning i det “kristent-katolske” Polen som hævder at det er en “antipolsk” bog skrevet af den “antipatriotiske” polak Jan Gross”.
Forfatteren til disse bøger koncentrerer sig om det kristne chauvinistiske jødehad og progromer i hans fødeland Polen og naturligvis Nazityskland. – – Men var situationen for jøder,Romer og andre etnisk-religiøse mindretal i resten af det tysk-dominerede og allierede Europa – i tiden optil og under den Anden Verdenskrig – meget bedre ?.
– – – – – -
Det er også værd at notere sig at det revisionistiske Hrustchov-støttede Gomułka-regime – som kom til magten i Polen i 1956 efter Hrustjovs berygtede “hemmelige tale ” mod Stalin i marts 1956 på SUKPs 20.kongres – aktivt brugte jødehadet som et led i kampen mod de “kommunister og sådanne jøder som støttede Stalins politik” – for at forsvare de prokapitalistiske reformer (selvforvaltning i virksomhederne> større magt til direktørerne) som for alvor fra 1956 blev gennemført og som førte Polen og Sovjet mod den økonomiske afgrund i 1989.
Gomułka-regimets populistiske antijødiske propaganda – som var knyttet sammen med opgøret med Stalins revolutionære kommunistiske linje som Hrustjov i marts 1956 forsøgte at sætte igang i Sovjet og de folkedemokratiske stater som Polen og Ungarn – blev understøttet af den kristne kirke og i 1956-57 og i 1968 fik Polens jøder mærke konsekenserne af den “nye revisionistiske linje” som var rettet mod “sådanne jøder som støttede Stalins politik”.
I 1968 måtte 20.000 “jøder” i Polen forlade deres hjem, arbejdspladser og hjemland i en progrom iværksat af Gomulka-regimet – støtte af den kristne kirke. Tomasz Gross født i 1947 var en af dem der måtte forlade hans hjemland efter at han blev fængslet i 1968 som en følge af krisen for det revisionistiske regime med stigende protester og uroligheder som regimet forsøgte at aflede med endnu en progrom rettet mod landets jødiske minoritet.
Her følger en amerikansk anmeldelse af bogen * * * “Fear: Anti-Semitism in Poland After Auschwitz,’’ * * * af Jan T. Gross 
* En gang i de sene 1950’ere, gik et nygift jødisk par arm i arm gennem gaderne i Łódż. Som alle overlevende fra deres generation af polske jøder , havde disse to gennemlevet Holocaust against enormous odds, making the joy of that moment all the more poignant. “Look at them,” snerrede en velklædt forbipasserende hånligt , højt nok at til at de kunne høre det : “Som om de var i Tel Aviv.”
For det yngre jødiske par var budskabet klart : Jews had no business living in Poland, let alone being happy there.*
* * * –The armed guard of the Wroclaw Jewish Committee, 1945-6.
I thought of these two people, who later became friends of mine, as I read Jan T. Gross’s new book:
“Fear: Anti-Semitism in Poland After Auschwitz.”Den polsk fødte Gross, a professor i historie ved Princeton University, does not recount their story; even had he known it, there’d have been no room, or time. He has too many greater indignities to relate. He has to tell how surviving Polish Jews, having escaped the fate of 90 percent of their community — three million people — returned to their homeland to be vilified, terrorized and, in some 1,500 instances, murdered, sometimes in ways as bestial as anything the Nazis had devised. One might have thought that if anything could have cured Poland of its anti-Semitism, it was World War II. Polish Jews and Christians were bonded, as never before, by unimaginable suffering at the hands of a common foe. One might also have thought there’d have been pity for the Jewish survivors, most of whom had lost nearly everything: their homes, their youth, their hope, their entire families. Besides, there were so few of them left to hate: only 200,000 or so in a population of 20 million. Instead, returning Polish Jews encountered an anti-Semitism of terrible fury and brutality. Small wonder, then, that nearly as soon as they set foot on Polish soil, most fled all over again. Many went westward, to a place that, oddly enough, had suddenly become an oasis of tranquillity and safety by comparison: Germany. Far from being celebrated, those Poles who had sheltered Jews during the war — and there were many — begged them to say nothing, lest their neighbors deride them as “Jew lovers,” or beat them, or break into their homes (searching for the money the Jews had surely left behind) or kill them. Polish attitudes toward the Germans remain understandably bitter. *
– - – - – -
Under den tysk fødte Pave Benedict XVI´s rejse til Polen i maj , da han besøgte Auschwitz, valgte han at tale mest italiensk. Men som Gross minder os på, in at least one respect many Poles applauded Hitler: just as he offered a final solution to Germany’s Jewish problem, he was taking care of Poland’s, too. Nazi policies toward the Jews, the legendary underground Polish diplomat Jan Karski reported to his government-in-exile in London in 1940, formed “a sort of narrow bridge where the Germans and a large part of Polish society meet in harmony.”It wasn’t only Karski saying so. Eyewitnesses in the Warsaw ghetto saw Poles watching approvingly or even helping out, acting as spotters as German soldiers shot Jews. Polish girls were overheard joking, “Come, look, how cutlets from Jews are frying,” as the ghetto burned. Nazi accounts of Judenjagd, or “Jew hunts,” detailed how Poles pitched in to find any stray Jews the Germans somehow managed to miss. As the deportations proceeded, and practically before the trains had left for Chelmno or Belzec or Treblinka, Poles gathered on the outskirts of towns, waiting to plunder Jewish property or move into Jewish homes. And while the Nazis killed millions of Jews, Poles killed thousands — most famously, as Gross related in “Neighbors” (2001), a book that caused an uproar in Poland, 1,600 of them in the town of Jedwabne Jedwabne in July 1941 — crimes little noted at the time nor since remembered in Polish history books.With the war over, and to tumultuous applause, a thousand delegates of the Polish Peasants Party actually passed a resolution thanking Hitler for annihilating Polish Jewry and urging that those he’d missed be expelled. Indeed, the mopping up soon began. Returning to their villages and towns, Jews were routinely greeted with remarks like “So, ____? You are still alive.” Their efforts to retrieve property were futile — and, sometimes, fatal. Some Jews met their end on trains — not cattle cars this time, but passenger trains, from which they were thrown off. If the trains weren’t moving fast enough, they were beaten to death.This is a book filled with arresting, appalling images. There’s Treblinka, September 1945: a lunar landscape pockmarked with craters, where Poles had dug thousands of holes searching for gold fillings amid the bones and ashes. Or Polish synagogues disassembled for construction projects, and Jewish cemeteries used for landfill. Or Jewish schoolchildren being harassed and Jewish artisans and professionals denied work.With the police and courts looking the other way, Jews were murdered randomly, or in pogroms. Behind these massacres, invariably, was the old canard of Jews killing Christian children for their blood, but with a new twist: Jews now craved gentile blood not just to make matzos, supposedly, but to fortify their own emaciated selves.In the most notorious episode, 60 years ago this month, residents of Kielce, among them policemen, soldiers and boy scouts, murdered 80 Jews. “The immense courtyard was still littered with blood-stained iron pipes, stones and clubs, which had been used to crush the skulls of Jewish men and women,” the Polish-Jewish journalist Saul Shneiderman wrote the following day. It was the largest peacetime pogrom in 20th-century Europe, Gross says. But he maintains that Kielce was nothing special: during this era, it could have taken place anywhere in Poland. Polish intellectuals, Gross notes, were mortified by what was happening in their country. Only a psychopath, one wrote, could have imagined such cruelty.Days before the pogrom, the Polish primate, Cardinal August Hlold, had spurned Jewish entreaties to condemn Roman Catholic anti-Semitism. Afterward, he charged that by leading the effort to impose Communism on Poland — Jews were in fact prominent in the party, though hardly in control — the Jews had only themselves to blame. The point was seconded by the bishop of Kielce, who suggested that Jews had actually orchestrated the unrest to persuade Britain to hand over Palestine. It was a neat trick: being Communists and Zionists simultaneously. Only the bishop of Czestochowa condemned the killings, and was promptly reprimanded by his colleagues. One wonders how Karol Wojtyla, then a young seminarian, later Pope John Paul II, viewed this cesspool of ignorance and intolerance.
If the Church gave the Jews short shrift, the same was true of the Communists, even the Jewish ones. For them, ignoring the Jewish plight, as well as Polish complicity in wartime atrocities, offered a way to ingratiate themselves with a wary nation. Besides, what was to be done? When Polish Jewish leaders called for the Communists to do something to stop the hatred, one official had a ready rejoinder. “Do you want me to send 18 million Poles to Siberia?” he asked. How can one explain this madness? Gross conjures up the famous remark of the former Israeli prime minister Yitzhak Shamir — that Poles suck in anti-Semitism with their mothers’ milk — only to dismiss it. “Untenable in the light of common sense or empirical evidence,” he says. So, too, Gross writes, are spurious claims of ritual murder or Jewish-Communist complicity. Instead, he argues that Poles were feeling guilty: so implicated were they in the Jewish tragedy, aiding and abetting and expropriating, that the mere sight of those wraiths returning from the camps or exile or hiding, people who knew the Poles’ dirty secrets and held title to their property, was too much to bear. So they murdered Jews or chased them away.But Gross’s evidence, right down to an anti-Semitic revue that was staged in January 1947 near the largest Jewish cemetery on the planet, Auschwitz (a local policeman had the starring role), overwhelms his theory. Such an enormous and varied inventory of inhumanity, one that included the cruelty of children too young to have felt guilt or remorse for anything, transcends any set of historical conditions. A more likely, if less politically palatable explanation, is that through their own state-of-the-art anti-Semitism, the Germans emboldened many Poles to act upon what they had always felt. The comment from Shamir, a Polish Jew himself, may strike us as deeply offensive, simplistic, racist. But whatever Gross may believe, he buttresses Shamir more than he discredits him.Ultimately, what’s far more important than the “why” of this story is the “that”: that a civilized nation could have descended so low, and that such behavior must be documented, remembered, discussed. This Gross does, intelligently and exhaustively. That he digresses from time to time, that his chronology can be confusing, that he repeats himself and occasionally lets his indignation get the better of him, doesn’t really matter.Two additional waves of government-inspired anti-Semitism, in 1956-7 and 1968-9, drove out most of those Polish Jews who, despite everything, had held on. (Among them were those newlyweds; the husband later told me that on his first day in New York he felt more at home than he ever had in Poland.) Now, despite occasional anti-Jewish episodes — in May, for instance, the country’s chief rabbi was punched on a Warsaw street by someone shouting “Poland for Poles” — and widespread suspicions that Jews still run things there, Poland has become a place of necro-nostalgia. Klezmer music wafts out of Krakow’s old Jewish quarter. There’s matzo in every Polish supermarket. And in liquor stores, the faces of happy Hasidim — more than you’ll now see in a lifetime in Lublin or Bialystok — stare out from bottles of Polish kosher vodka, prized for its supposed purity. Meantime, young people with even the most tangential Jewish ties now lay proud claim to their heritage. But as Gross reminds us in this depressing, devastating and infuriating book, the luckiest Polish Jews, not just before Hitler but after, were the ones who got away. / / / / forfattet af David Margolick
New York Times
Stasi-staten Danmark:gangstermetoder mod to landsforviste arabere
25. mar 2008 – 18:54 *
To tunesere – midt i 20′erne – bosiddende i Danmark – blev landsforvist gennem en såkaldt administrativ udvisning, da PET og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) anser dem for en “fare for rigets sikkerhed.”Dermed misbruger regeringen – uden protester fra den socialdemokratiske opposition (S-SF) den Udlændingelov som de selv har vedtaget – hvor der i paragraf 25 står at
“en udlænding kan udvises, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige ordens sikkerhed og sundhed”.
Dermed dømmer Politiet og PET – med regeringens støtte – to uskyldige som de to arabere er – indtil det modsatte er bevist – til : Landsforvisning UDEN demokratisk mulighed for at forsvare sig i en retsproces.Det er er situationen for de to tunesiske statsborgere, Politiets Efterretningstjeneste (PET) holder som fanger under løse anklager om et mordkomplot mod JP’s karikatur-tegner Kurt Westergaard.
Er de udviste PET´s “nyttige idioter” i den beskidte politiske “krig mod terror” eller er de uskyldige offrer for PET´s magtmisbrug ?
. . .Kan det bevises at de har været PETS ‘nyttige idioter” og virkelig har planlagt et drab ville en retsproces i en domstol kunne afgøre deres skyld og evt. straf – men er de i så fald en “fare for statens sikkerhed” ? I så fald er alle mordere vel en fare for “statssikkerheden”.Nu viser det sig at en af de anklagede arabere , en 25-årig tuneser – som pga PETs anklager om mordplaner mod en af JyllandsPostens karikatur-tegnere nu er blevet udvist – ikke engang er blevet afhørt – inden beslutningen om udvisning blev taget. En udvisning der skete uden en retslige processer. . . . og hverken Politiet eller efterretningstjenesten (PET) har over for offentligheden fremlagt deres beviser mod de mistænkte i sagen.Den ene af de to tunesere, der er anklaget for at have delaget i et mordkomplot mod tegneren Kurt Westergaard, er aldrig blevet afhørt af PET. Det siger den 25-årige KS i et interview med TV 2 Nyhederne.- – - – - – - – - – - – - – - – “De har ikke spurgt mig om noget, jeg har slet ikke snakket med dem. De sagde til mig, du skal udvises, fordi vi har mistanke om at du har deltaget i noget planlægning. Det er det eneste,” siger han.Den 25-årige tuneser fortæller at han ikke har set noget bevismateriale, siden han blev ført bort med en sort sæk over hovedet ved anholdelsen i Århus den 12. februar i år.Han troede at blev kidnappet: – - – - — – — – - — – - – -”Da jeg omkring kl. halv fem om natten slår øjnene op, kigger jeg lige ind i en pistol. Der står fire-fem store mænd. De løfter mig op og smider mig ned på gulvet, og jeg får en hætte over hovedet.” Han vidste ikke at det var politiet, der stod bag.”Jeg frygtede, det var nogen, der kom for at kidnappe mig. Og jeg vidste, at hvis det var politiet, så var det nok bare en misforståelse.“Den tredje mistænkte i PETs mordkonspirationssag er løsladt fordi PET ikke kom med andet end teorier og løse mistanker mod den 40-årig dansker – også af arabisk afstamning.Anklagemyndigheden ønsker simpelthen ikke at føre retssag mod ham.Den 25-årige KS afviser at have noget at gøre med de anklager som politiet og PET har spredt i medierne om “planlægning af drab” på Kurt Westergaard. Han tror ikke på PETs mordteorier: ” . . . Jeg tror slet ikke, der er nogen, der har planlagt det,” siger han til TV 2 Nyhederne.”Jeg har svært ved at forstå, hvorfor de anholder mig. Jeg ved ikke, hvad de har på andre, men jeg har svært ved at forestille mig, at de har noget på mig.”
Var overvåget af PET
“Jeg vidste godt, jeg var overvåget. Det lægger de slet ikke skjul på. Men jeg havde håbet, de ville komme og tale med mig. De kunne bare banke på min dør og komme ind i stedet for at komme midt om natten på den måde.”Til Politiken siger AK, at han som mange andre muslimer ikke brød sig om at Jyllands-Posten bestilte og trykte de berygtede terror-karikaturer af “profeten Muhammed” fordi “muslimer” som Redaktør Rose udtrykte det “må tåle hån spot og latterligørelse” .»Selvfølgelig synes jeg, det var dumt at trykke dem. Men bestemt ikke i den grad, at jeg synes, man skal dræbe nogen«, siger han.»Jeg synes, det er synd for tegneren. Da jeg så ham i fjernsynet, virkede han som en gammel mand. Det her er synd, for det går ud over os alle sammen. Mit liv bliver ødelagt, og hans liv bliver ødelagt«.Den 25-årige A.K. sidder foreløbigt varetægtsfængslet frem til den 9. april, sammen med sin 36-årige landsmand i et arresthus på Sjælland.Hvor længe han kommer til at sidde der, er uvist – men “terrorlovene” i hånden har PET og politiet mulighed for at forlænge arrestopholdet eller skærpe det til isolationsfængsling – med “beviser” som det jo har vist sig at Politiets og PET er dygtige til at strikke sammen – understøttet af medierne hvor de “terrormistænkte” allerede er dømte som “farlige” for statens sikkerhed.
Den 25-årige AK var før anholdelsen bosat i Gellerup ved Århus sammen med sin 22-årige kone. Han studerede ved TAMU-center Århus, som er en skole for unge på kontanthjælp. Flemming Roses og JyllandsPostens snak om trykningen af karikaturerne var et “spark opad” mod samfundfseliten og ikke nedad – virker derfor som en opportunistisk efterkonstruktion. *
Læs videre :Danmark i terrorkarikaturernes-greb: ytringsfrihed-og cencur i danske medier
Israel viser sit sande ansigt: Truer med at nægte Al-Jazira-journalister indrejse til Gaza
13.mar 2008 – 7:45
Den zionistiske apartheidstat Israel viser nu sit sande ansigt.
Gang på gang påstås det at “Israel er demokratisk” i danske medier. Men hvordan en stat der deler sine indbyggere ind i A- og B-mennesker – altså et “apartheid”-system – og som desuden er fuldstændig afhængig af den militære og økonomiske støtte fra en anden stat – hvis regering sidder i Washington – kaldes demokratisk ? ? ————————
Nu er Apartheidstaten Israel trængt . Hele verden ser hvordan Israels overlegne militærstyrker siden valget i 2006 har terroriseret, mishandlet og myrdet børn og civile palæstinensere i Gaza.
Dagens trusler fra de israelske krigsforbrydere og torturbødler mod Al-Jazira er et desperat forsøg på at forhindre omverdenen i at få information om Israels terror og brutale krigsforbrydelser mod det palestinensiske folk ved at komme med trusler mod journalister fra det arabiske nyhedscenter al-Jazira om at knægte adgang til Gaza-striben hvor Israelske militarstyrker hverdag begår forbrydelser og dræber børn og ubevæbnede civile.
Danske pro-zionistiske medier (tv2) videregiver Israel forklaring på at . . . “bryde samarbejdet med . . . .al Jazeera, fordi landet mener, at tv-stationen rapporterer til fordel for det militante Hamas.”
“Israelske regeringskilder siger, at regeringen ikke længere vil give interview til satellit-tv-stationen, der har hovedkvarter i Katar. Journalister fra al Jazira vil måske også blive nægtet visum til Israel, så de ikke kan dække uroligheder i Gaza. -
Walid al-Omari – leder af “Al Jazira”s bureau i Israel, afviste beskyldningerne.”
Flere karikaturtegninger som JP/Politiken ikke trykker
Disse karikatur deltager i den internationale “Gaza 2008 tegnekonkurrence” hvor tegninger fra hele verden deltager.
Under temaet : – “Døden i Gaza” – tegnede Tommy Thomdean fra Indonesien denne karikatur af Statue of Liberty i New York. ——-
ADVARSEL: Nye karikaturtegninger som JP/Politiken ikke vil vise
9.mar 2008
Antallet af karikaturtegninger som afvises af de – angiveligt frie medier som den kapitalistiske JP-Politikens-koncern kontrollerer : Jyllands-Posten,Politiken, EkstraBladet
og flere – bliver stadig flere for hver dag der går.
Et eksempel > > > > > > > > > >
Den brasilianske karikaturtegner Carlos Latuff har skabt kunstværker som opfordrer verden til at fordømme Israels “holocaust” i Gaza – den kollektive afstraffelse af palæstinenserne
Fiasko for USA:s plan om at styrte Hamas
4 mar 2008 – 14:22
USA lanserade en hemmelig plan for att styrte Hamas efter at den palæstinensiske befrielses-beægelse med overbevisende stemmetal havde vundet det internationalt overvågede valg i 2006. Men planen blev en fiasko.
USA – som ikke regnede med at Hamas skulle vinde valget – udnyttede derefter konflikten mellem Hamas og præsident Mahmud Abbas og Fatah. USA udrustede Fatah for at fremprovokere en palæstinensisk borgerkrig.
Oplysninger om den hemmelige plan blev offentliggjort i det amerikanske tidskriften Vanity Fair som henviser til hemmelige dokumenter og centrale kilder.
Israelsk minister truer palæstinenserne med “shoa” et ord som normalt bruges om “Holocaust”
29 feb 2008 – 11:58
De gentagne raketangreb mod Israel vil påføre Gazas palæstinensere en “større tilintetgørelse” (udtrykket “shoah”= holocaust). Udtalelsen kom fra vice-forsvarsminister Matan Vilnai i den israelske hærradio i dag.
Hans brug af ordet “shoa” skabte opmærksomhed i internationale medier. Ordet hentyder normalt til Holocaust – “tilintetgørelsen” – det nazistiske folkemord på “undermenneskerne” under Anden Verdenskrig – men bruges i Israel om alle mulige katastrofer. En talsmand for Minister Vilnai sagde at han ikke hentydede til “holocaust”. Ministeren selv har ikke “korigeret” hans “shoah=holocaust”- trussel mod den martrede palæstinensiske befolkning i Gaza.
Udtryk som “kakkerlakker” og “lus” er udbredte i højre-zionistiske kredse som betegnelse for palæstinenserne, f.eks Zee’ evi.
Apartheidstaten Israels terror – bl.a gennem bombe-terror fra luften – krævede alene lørdag mindst 66 palæstinensiske liv og over 150 sårede og skadede. Mange af dem børn og ubevæbnede civile . Dermed blev lørdag den 1.marts den blodigste dag for det martrede palæstinensiske folk siden folkeopstanden – den anden intifada indledtes i efteråret 2000.
Israelske soldater dræber palæstinensiske børn: 14-årige Muhammed Masalma blev det seneste offer, mens 40 er sårede
2.mar 2008 – 04 :37
Det palestinensiske informationscenter PIC meddeler fra Vestbanken :- - -AL-KHALIL, (PIC) at “Israelske troper (IOF) drebte Søndag morgen den 14-årige palestinensiske dreng Muhammed Masalma, i byen Beit Awa i Al-Khalil-distriktet i de sydlige dele af Vestbanken. 40 andre blev såret in the wake of a march staged by school students in protest at the Israeli massacres committed in the Gaza Strip.
* * —
Israelske soldater på jagt efter palestinensiske børn.
Israels terror mod palæstinenserne i Gaza fortætter: 60 dræbte og over 100 sårede under et døgn
1.mar – 2008 – 10:25 JABALIA, Palestina — Militære styrker fra den israelske hær (IOF) dræbte lørdag morgen 25 palæstinensere,mens 75 flere blev såret. Blandt de dræbte er seks børn. Dermed fortsætter den israelske krigsmagt terroren mod palæstinenserne i det nordlige Gaza som lørdag morgen også krævede to israelske soldaters liv. De blev dræbte i kampe med palæstinensiske partisaner der forsvarerede sig imod den zionistiske aggression.
Natten til lørdag rullede israeliske kampvogne med helikopter-støtte ind i byen Jabalya i det nordlige Gaza. Indsatsen fortsatte hele dagen, ifølge AFP. Flere end 70 palæstinensere har mistet livet under den israeliske terror-bølge efter at en israeler blev drebt af en palestinsk raket i onsdags.
Ifølge palæstinensiske Hamas var beskydningen et svar på israeliske angreb mod såvel Gaza som Vestbanken.
Under nye kampe i Gaza natten til lørdag blev mindst 33 palestinensere drebt. Mindst 40 mennesker skal vare skadet under de seneste israelske angreb Ifølge sygeplejekilder i Gaza var mindst halvdelen af dødsoffrerne civile. Bl.a. fandtes to børn og to teenagere blandt dødsoffrerne. De blev offrer da israelske krigsfly angreb Jabaliyya og flygtningelejren der.
Palæstinensere besvarede lørdagens israeliske beskydning med sende over 40 raketter mod byen Ashkelon – nord for Gaza – inde i selve den zionistiske Apartheidstat Israel.
Seks israelere skal have fået “lindrige” skader af raketterne.
I gennemsnit har Israel gået ind i Gaza to gange pr uge de senaste måneder. Det er sket i forståelse med Apartheidstatens uundværlige allierede i Washington og Pentagon.
Selv om USA nu opfordrer Israel – i første række – til at besinde sig i hævnaktionenen mod palæstinenserne. Ikke for at “redde palestinensiske menneskeliv” , men med “omtanke på konsekvenserna for den amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rices planlagte besøg i næste uge.
Lørdagen blev den blodigste dag i Gaza i over et år :
Mellem 40 0g 50 dræbte palæstinnensere,hvoraf mange civile, skal være døde i israeliske angreb,mens ca 100 palæstinensere skal være skadede.
Palestine Informationcenter skriver:
2 IOF soldiers killed as number of Palestinian casualties rise to 100 IOF soldiers killed as number of Palestinian casualties rise to 100
Medical sources told PIC correspondent that that victims grouped members of one family, and added that the number of martyrs in the IOF annihilation campaign that started on Wednesday (27/2) had reached 62 other than 200 wounded some of whom are in very serious conditions.
The IOF command acknowledged that two of its soldiers were killed while three others were wounded in the clashes east of Jabalia that started with an IOF pre-dawn raid on Saturday, according to Al-Jazeera TV network.
Kassam Brigaderne , the armed wing of Hamas, had affirmed that its fighters managed to kill three IOF soldiers east of Jabalia and wounded others.
The Israeli deputy war minister had threatened Gaza with a bigger “holocaust” if resistance missiles continued to fall in Israeli towns surrounding the Strip.
The Palestinian home made missiles on Saturday hit Ashkelon injuring three Israelis while a number of others slammed into Sderot spreading panic.
14 more Palestinians killed in ongoing IOF massacres in Gaza
1.mar 2008 7:28 JABALIA, (PIC)– IOF troops killed at least 14 Palestinians, including three children, and wounded 35 others during a pre-dawn incursion on Saturday into eastern Gaza city that was met with resistance on the part of Palestinian factions.
Palæstinensiske protester mod Gaza-blokaden:Demonstrationer ved grænseovergangen
25 februari 2008 – 18:20
Tusinder af palæstinensiske skolebørn og voksne dannede i dag en menneskelig kæde langs den zionistiske grænse mellem Staten Israel og Gaza-striben.
* —-
Det sker i protest mod Israels månedlange blokade af denne tætbefolkede del af Palæstina.
De bar plakater med transperanter med tekster som “Belejringen af Gaza vil styrke os – “Verden har dømt Gaza til døden” og “Red Gaza”. – - Demonstranterna spredtes efter nogle timer , men en lille gruppe unge satte ild på bildæk ike langt fra en zionistisk militærpostering og kastede sten. Soldaterna
åbnede ild og sårede ifølge sygehuskilder to unge palæstinensere.
FAKTA OM GAZA i PALESTINA
Gaza-striben blev styret af Egypten frem til 1967, hvor den blev besat af Israel sammen med de østlige dele af al-Kuds(asch-Scharif)eller Jerusalem, Golanhøjderne og Sinai-halvøen efter den såkaldte “juni”krig ,
Området er meget tætbefolket med 1,5 millioner mennesker trængt sammen i et område som svarer til en tredje del af Lolland ( ca447 km2).
Over halvdelen af indbyggerne er flygtninger.
I den såkaldte fredsproces i 1990′erne – som sluttede med Oslo-aftalerne – blev Gaza og dele af Vestbanken tildelt begrænset autonomi. Israel beholdt den militære kontrol, blandt andet over græneseovergangen.
Zionistiske bosættere fra Staten Israel forlod Gaza under efteråret hösten 2005, men Israelske hærenheder forsætter med terroristiske styrkedemonstrationer inde i Gaza hvor palæstinensiske kvinder, børn og palæstinensernes politiske ledere bliver terroriseret og likvideret. Fra Gaza svarer palæstinenserne igen med at affyre Katusje-raketer- også kaldet Stalin-orgler – ind over Staten Israels område .
Gaza styres af den muslimsk grundlagte palæstinensiske befrielsesbeægelse Hamas , som sejrede i palæstinensernes parlamentsvalg i januari 2006.
Under sommeren 2007 blev taberen i dette valg al-Fatah udvist fra Gaza efter at Al-Fatahs planer om at styrte Hamas fra magten ved hjælp af udenlandsk økonomisk og militær hjælp blev afsløret .
Den paranoide israelske militær-junta har derfor forhøjet det militære beredskab ved denne grænsen
25 feb 2008 – 10:20
Og Israel advarer om “kraftige indsatser ” mod den demonstration som palæstinenserne organiserer langs grænsen mellem “israelisk jord” og Gaza-striben i dag.
Demonstrationen begyndte om formidagen da palæstinensiske skolebørn og voksne stillede sig i rækker på den største motorvej i Gaza-striben. De kræver et stop for den Israels blokade mod Gaza.
I Israels zionistiske medier kan man læse “Israels frygter at demonstranterne skal forsøge at trænge ind på israelisk jord” – - – . . . . ” Hellig jord” kunne man tilføje.
Og de styrende i Israel har forhøjtet beredskabet langs grænsen. Ifølge den regerende Hamas-bevægelse – som vandt det sidste palæstinensiske internationalt overvågede valg iblandt palæstinenserne – har demonstranterna ingen hensigter om at overtræde grænsen.
Hebron;Palæstina:Hun fornedres og bespottes hver dag
Ny film dokumenterer den zionistiske fornedring og undertrykkelse af palæstinenserne
Den 17 årige palestinenser Leila utsættes dagligt for vold og trusler på sin vej til skolen.
Leila bor i Hebron på den besatte Vestbank i Palæstina. Hun har en drøm at alle skal kunne leve i fred, men hun og hendes skolekamrater utsættes dagligt for chikanerier , vold og trusler fra zionistiske bosættere
* *______
Tre af de medvirkende palæstinensiske piger i filmen: Majd, Hiba og Leila som alla i går på Cordobaskolen i Hebron på Vestbanken. Foto: Terje Carlsson
* * ____
Leila Sarsour og hendes veninde Wala Naser er andre medvirkende i Terje Carlsson’s dokumentarfilm
PFLP fordømmer brandattentatet mod YMCA i Gaza
15.Feb. 2008 *
PFLP fordømer brandattentatet mod KFUM i Gaza
I en udtalelse fra Folkefronten til Palæstinas Befrielse PFLP fordømmeshe planting of explosives by unknown individuals at the Gaza YMCA Fredag (15.feb.) which destroyed the YMCA’s library containing over 6,000 books, many of which were donated. In addition, another explosive device was found at the YMCA auditorium, where it was dismantled before it could cause further destruction.
<a href="http://www.pflp.ps/english/?q=pflp-condemns-bombing-gaza-ymca">Læs mere her:
ADVARSEL ! KARIKATUR-tegninger som danske medier ikke vover vise
Februar 2008
Danmark igen i terror-karikaturernes greb
Jyllands-Postens karikatur-forestilling om ”Hvordan forhåner og latterliggør vi muslimer så provokerende at den kristen-zionistiske forestilling om civilisationernes sammenstød bliver realiseret” ? bliver nu gentaget i 18 danske aviser: Ikke kun JP, men alle aviser med respekt for “ytringsfriheden og det frie ord” genoptrykker nu de antisemitiske terror-karikaturer af profeten Muhammed. Det sker efter at Politiets Efterretningstjeneste PET kom med anklager mod tre personer for at “planlægge likvidering af Kurt Westergård – en af karikatur-tegnerne. Det viser sig at PET kun har mistanker,men ingen beviser mod de tre anklagede. Alligevel bliver to af de anklagede udvist af landet – alene på “mistanker” eller ” indicier” som kun PET kender til – direkte udvist uden retssag – og uden dom – en “god” dansk tradition fra 1930′ erne. Og de to tunesiske statsborgere kom altså til at spille “nyttige idioter” i PETs og JP/Politikens forestilling den “muslimske verdens demokratiske underlegenhed”. I 1930-erne og under krigen udpegede Hitlernazisterne og dets kapitalistiske støtter i aviser og radio; ”jøde-kommunisterne” som “undermennesker” der med Moskva som centrum konspirerede for at nedbryde og knuse den kristent-ariske vestlige civilisation.
JyllandPostens terrorkarikaturer af muslimer idag har klare ligheder med de nazistiske jøde-karikaturer fra 1930´erne som denne nazistiske filmplakat om den “evige jøde”. Karikaturtegninger af jøder,slaver og f.eks af Sovjetunionens leder Stalin var popuære på Jyllands-Posten i 1930´erne da de danske aviser sympatiserede med den tids mest aggressive kapitalistiske stormagt; Nazi-Tyskland.
Ordvalget idag er naturligvis et andet , men meningen er den samme. Dengang brugte man “jøderne” som skydeskive – dels fordi de udgjorde en genkendelig ikke-kristen minoritet, dels fordi jøderne udgjorde en ikke ubetydelig kraft i den socialistiske opbygning i Sovjetunionen i 1930′ erne – og i den Kommunistiske Internationale – KOMINTERN . Derfor blev de udpeget som syndebukke for kapitalismens krise og manglende evne til at tilfredstille massernes behov for arbejde, brød, boliger,uddannelse og kultur.
– Den nazistiske hetz kampagne mod “jøde-bolsjevismen” var ikke bare en konkretisering og levendegørelse af “fjenden” og “syndebukken” , men også – ligesom idag en rambuk – der politisk-ideologisk skulle “forklare” den planlagte aggressionskrig mod Sovjetsamfundet som en “befrielseskrig” hvor de sovjetiske folk skulle “befries fra hvad tyske medier kaldte det “stalinistiske åg”. *
Idag skal forhånelsen af muslimerne som vore dages “underlegne” bruges til at “forklare” og propagandere for aggressionen mod de arabiske folk og deres naturrigdomme – idag Palæstina , Irak,m.fl. – dog ikke det feudal-kapitalistiske Saudi-Arabien fordi det “kongelige regime” dér , har underlagt sig de samme stormagtsinteresser som fører krig mod Iraks folk. – – – – Med den “forhånende og latterliggørende” dagsorden i baghovedet begyndte den anti-muslimske provokation da Jyllands-Posten bestilte karikatur-tegninger i 2005 af profeten Muhammed. Det skete også i forståelse med de kristen-zionistiske kræfter i Georg Bush` s højreliberale bagland. Bl.a Mr. Pipes roste Redaktør Rose for karikaturerne af Muhammed, som blev bragt i avisen i september samme år. Karikaturtegningerne førte til den “værste udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig” som det blev udtrykt. – Eksperter mener at handels-mærket, the brand “made in Denmark” har lidt alvorlig vedvarende skade især i forhold til det kapitalistiske erhvervslivs salg på udenlandske markeder. Jyllands-Postens og Fogh-regeringens rolle er central og farceagtig. Den 9.februar 2006 bliver Kultur-redaktør Rose “suspenderet på ubestemt tid – ikke fordi han havde bragt chauvinistiske og anti-semitiske karikaturtegninger af Muhammed, men fordi han han på den amerikanske TV-station CNN svarede ja på spørgsmålet: Vil du bringe karikatur-tegninger over Staten Israels situation idag ?Det skulle Mr. Rose ikke have gjort. Nogle få timer senere gav JP/-Chefredaktør Klaus Juste ordre til Kulturredaktør Rose om at pakke sine ting og forlade redaktionskontoret på Jyllands-Posten.Det er tilladt at “forhåne og latterliggøre muslimer” på Jyllands-Posten, men ikke USA´s , Danmarks og Jyllands-Postens allierede i Palæstina: Staten Israel.Derfor måtte Rose forlade kontoret og love at aldrig bringe nogle karikatur-tegninger af Apartheidstaten Israel.<img src=”
“Det danske bidrag til Holocaust-tegnekonkurrencen af Jørgen Bitsch * *
CENCUREN af Jørgen Bitsch´s karikatur sker ikke kun på JyllandsPosten , men også i en række venstreopportunistiske medier, der ikke ønsker at konfrontere den prozionistiske konsensus. Det sker dog UDEN nogen form for debat eller dialog.
Man kan kritisere tegningen for dens fokusering på de jødiske offrer for for den tysk-europæiske imperialismes aggression under Anden verdenskrig. Faktum er at flertallet af offrerne i nazisternes KZ-lejre ikke var jøder, men blandt andre sovjetiske krigsfanger, Romer (kaldet “zigeuner” i Nazityskland), homoseksuelle, handicappede og mennesker der troede på “Jehovas Vidner” udover flere millioner “slaver” ,antifascister og modstandskæmpere i de besatte lande. Flere end 12 millioner mennesker døde i den tyske imperialismes KZ-lejre, hvor der samlet var 18 millioner fanger. Læs interview med satiretegneren Jørgen Bitsch * * * * *
På CNN fortalte Kulturredaktør Flemming Rose at han ville sige ja til at trykke satire-tegninger med kristendommen (Kammerat Jesus) og den zionistiske Stat Israel som tema, blandt andet ved at tage kontakt med den iranske avis som stod bag den internationale Holocaust-tegnekonkurrence, hvor den danske tegnr Jørgen Birsch deltog med ovenstående tegning.
– Dagen efter var Mr.Rose suspenderet som redaktør på JP – “ytringsfrihedens flagskib” i Danmark – på ubestemt tid. Og disse “farlige ” farlige satiretegninger blev aldrig trykt i avisen.
Vi behøver ikke spørge JPs redaktører om de vil genoptrykke Der Stürmers nazistiske “satiretegninger” af de jødiske “untermenschen”, for det vil åbenbare JPs historiske forkærlighed for antisemitisk “forhånelse ” for en bredere offentlighed i ind- og udland.
- Men forhånelsen og bespotningen af muslimer og andre semitter er ikke isoleret til den danske kapitalistiske overklasses aggressive ideologiske flagskib “JyllandsPosten”.
Kritik af Staten Israel stemples automatisk som “antisemitisk” trods det faktum at Israel netop ikke er en “jødisk stat” i den forstand at der ikke kun bor jøder men også andre etniske grupper i Staten Israel og det faktum at flertallet af verdens jøder netop ikke bor i Israel. Det fik amerikaneren Norman Finkelstein – efter-kommer af jødiske KZ-fanger som blev ofre for det sidste vestlige imperialistiske stormagtsprojekt – at mærke da han skrev bogen “Holocaust-industrien” om zionisternes politiske og økonomiske misbrug af det nazistiske folkemord. Denne stolte jøde blev stemplet som “antisemit” af Søren Vinterberg i avisen Politikens anmeldelse af bogen. * * * *
* Tegner:Mr. Derkaoui Abdellah fra Marokko som her viser en satirisk-tragisk vinkel på bygningen af den zionistiske Apartheid-mur ned gennem Palæstinas land, hvor milioner af ofre for det nazistiske KZ-system bliver brugt som “good will”-forsvar for opretholdelsen af det zionistiske apartheid-regime i Palæstina.
* __________.jpg)
FLERE karikaturtegninger ____ Karikaturtegninger fra Hoocaust-tegnekonkurrencen ____
Hvem stod bag JyllandsPostens antisemitiske karikaturtegninger ?
* * _________________________
* * * * * Karsten Johansen skrev denne mail::
” . . . . omtalte Flemming Rose har i dag oppført et i sannhet selsomt skuespill:”Jyllands-Postens kulturredaktør ville bringe nye tegninger, denne gang af Jesus og jødeudryddelser. Nu fastslår avisens chefredaktion, at der ikke bringes nye tegninger.Af Anders BørsmoseDer bliver ingen nye tegninger af hverken jødeudryddelser eller Jesus i Jyllands-Posten. Det forsikrer avisens chefredaktør Carsten Juste. Udmeldingen går stik imod udtalelser, som Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose har givet til både CNN og TV 2 Nyhederne. I TV2 Nyhederne i aften fremgik det, at Jyllands-Posten på søndag ville bringe en serie nye tegninger.Blandt andet viste TV 2 en tegning, hvor der gøres grin med Jesus – en anden tegning skulle angiveligt vise jøde-stjernen tegnet på en bombe.»Vi vil vise, at Jyllands-Posten ikke har en specielt antiislamisk kurs«, sagde kulturredaktør Flemming Rose til TV 2 i sin begrundelse for at bringe de nye tegninger.Men i kortfattet erklæring fra Jyllands-Posten lægger chefredaktion afstand til kulturredaktøren.»I et indslag i TV 2 Nyhederne onsdag den 8. februar kl. 19.00 hed det, at Morgenavisen Jyllands-Posten på søndag vil bringe en række antisemitiske og antikristne tegninger. Dette er ikke korrekt«.Til den amerikanske tv-station CNN sagde Flemming Rose ellers i går, at »min avis forsøger at etablere en kontakt til den iranske avis, og vi vil bringe karikaturtegningerne den samme dag, som de offentliggør dem«. Nu lyder det således fra avisens chefredaktion:»Morgenavisen Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Carsten Juste, meddeler, at Jyllands-Posten under ingen omstændigheder agter at bringe iranske Holocaust-tegninger«.
‘Jeg har begået fejl’
Jyllands-Postens kulturredaktør erkender da også, at han har lovet mere, end han kan holde. »Jeg har begået en fejl. Jeg står 100% bag avisens linie og Carsten Juste i denne sag«, siger Flemming Rose til DR Nyheder.”
Jyllands-Posten vil ikke gengive iranske holocaust-tegninger
Jyllands-Posten er alligevel ikke klar til at samarbejde med en iransk avis og offentliggøre karikaturtegninger af den jødiske holocaust, som Teheran-avisen har udskrevet en konkurrence om.
JP’s kulturredaktør Flemming Rose har ellers præsenteret avisens plan over for det amerikanske tv-selskab CNN.- Min avis forsøger at etablere en kontakt til den iranske avis, og vi vil bringe karikaturtegningerne den samme dag, som de offentliggør dem, sagde han til CNN’s American Morning.Men 18.20 onsdag kom følgende kontra-ordre og tilsyneladende irettesættelse af Flemming Rose fra Jyllands-Postens ledelse:”Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, var i går på CNN citeret for en oplysning om, at Jyllands-Posten agtede at bringe nogle bebudede iranske Holocaust-tegninger samme dag, som en iransk avis agter at bringe dem. Denne oplysning bygger på en overfortolkning af Flemming Roses udtalelse.”Videre hedder det, at “Morgenavisen Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Carsten Juste, meddeler, at Jyllands-Posten under ingen omstændigheder agter at bringe iranske Holocaust-tegninger” /ritzau/”Det bør etter min mening nøye etterforskes, hvem denne Rose egentlig er, ikke minst fordi et par av de famøse karikaturer, som jeg har dokumentert her, er rasistiske hetskarikaturer av kjent merke a la Der Stürmer og en synes, noe forblommet og fordekt sjølsagt, som man alltid kan vente det av folk av fascistisk kaliber etter 1945, å oppfordre til folkemord på islamtilhengere. Det er samtidig opplagt, at en hel kabale av islamske fascister med kontakter i områdets mest reaksjonære regimer, og sannsynligvis i samarbeid med europeiske fascister og i det mer skjulte understøtta av diverse etterretningstjenester (inge nevnt ingen glemt), har VENTET I FEM MÅNEDER til et for dem gunstig tidspunkt, med å lansere de (åpenbart for enhver som tenker litt ) nøye planlagte “spontane demonstrasjoner” “mot tegningene”, mens de samme tilsynelatende særdeles varme islamtilhengerne ikke løftet en finger, da nyheten om at Koranen var brukt som dasspapir i USAs Guantanamo-torturleir turnerte godt og grundig over hele verdenspressa. De har heller aldri reagert på israelske avisers karikaturer av Muhammed.
På Antiwar.com skriver ~ Justin Raimondo om :(Something is)”Rotten in Denmark :Flemming Rose and the clash of civilizations” at …..
“Flemming Rose, the “cultural editor” of Jyllands-Posten, who commissioned the cartoons and now is at the center of a rapidly-escalating controversy.Here is his Wikipedia biography, which states that he has “links with U.S. neoconservatives,” but lacks citations. Rose is apparently a big fan of Daniel Pipes ? the controversial anti-Arabist appointed by George W. Bush to the U.S. Institute of Peace ? and authored an entirely uncritical profile of Pipes, originally published in Jyllands-Posten and translated here.Pipes is the founder of Campus Watch, an organization devoted to stamping out any and all academic treatments of Middle Eastern affairs that don’t conform to his narrow strictures, which might be mildly described as fanatically hostile to Islam, Arabs, and anyone who opposes his extreme Israeli nationalism. Campus Watch is engaged in compiling blacklists of professors who refuse to spout the pro-Israel party line, and actively encourages students to spy on their teachers and report miscreants.None of this is mentioned in the profile authored by Rose: instead, we are given a long disquisition on his subject’s view of “militant Islam” as a threat supposedly on a par with communism and fascism ? again, uncritically, in spite of the lack of proportion evinced by such an extravagant claim, to say nothing of the lack of evidence marshaled by Pipes.It looks like Rose used to be a laid-back kinda guy, as indicated by his testimonial to the effectiveness of Acem meditation techniques:”As a journalist, my challenge is to get behind all the stereotypes that both my readers and I bring with us from the past. They prevent us from seeing the complexity and constant changes taking place regarding almost any subject. Acem Meditation helps me discover my own blind spots and thereby write more genuine and revealing articles.”That was then, but now he is talking about the rising struggle between Islam and the West as a “clash of civilizations,” and characterizes the controversy over the publication of the 12 tasteless caricatures as being”About the question of integration and how compatible is the religion of Islam with a modern secular society ? how much does an immigrant have to give up and how much does the receiving culture have to compromise.”So much for getting “behind all the stereotypes” and seeing the “complexity” in spite of his “blind spots.” These days, it seems, Rose has been entirely blinded by the kind of hate exhibited in those cartoons, which dramatize the neoconservative view of the Muslim world as inherently terroristic ? a view that the perpetrators of this provocation were hoping would be demonstrated in the Muslim reaction.”
KILDER :Mail fra Karsten Johansen blandt andre. *
**** EFTERSKRIFT: Det skal siges at Dagbladet Information bragte nogle af de såkaldte Holocaust-karikaturer den 8.september 2006.
Hovedparten af de “ytringsfrie” danske medier – herunder JP-Politikens-koncernens dagblade nægtede at trykke disse, herunder JP – hvor Kulturredaktør Flemming Rose ligefrem blev afsat umiddelbart efter at han havde sagt ja til disse karikaturer.
Dog trykte Berlingske Tidende og Dagbladet Politiken Jørgen Bitsch´s bidrag til den iranske satiretegnekonkurrence om holocaust i fobindelse mede et kritisk interview med kunstneren.
******
Grænse-”muren” mellem Gaza og Ægypten genoprettes af ægyptiske tropper
5.feb 2008 12:28
Efter sammenstød som betød en dræbt og 20 sårede beder regimet i Cairo nu Staten Israel om tilladelse til at sætte flere tropper ind ved Gaza-grænsen
Ægyptiske tropper genopretter grænse-”muren” mellem Gaza i Palæstina og Ægypten til Staten Israels tilfredshed.
PFLP-aktivist idømt livstids fængsel af israelsk domstol
6.Feb 2008 – 00:20 Detainee sentenced to one-life term and twenty years for participating in killing Ze’evi
Israels Centrale Domstol i Al-Kud/Jerusalem dømte tirsdag eftermiddag, den palæstinensiske fange Basil Asmar, til livstidsfængsel plus tyve år for “deltagelse i drabet på den israelske Turist-minister Rahba’am Ze’evi den 17.oktober, informerer Arabs48 News netportalen.
* * * ________
Asmar blev tidligere i år dømt for medlemsskab i Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP)(Folkefronten for Palæstinas Befrielse), og “mordforsøg” på israelere i en række angreb.
The Israeli prosecution claimed that the participation of Asmar in the assassination of Zee’vi was essential since he, according to the prosecution, was the person of ordered it, and that he acted along with Hamdi Kar’an. Kar’an was sentenced to one-life term after the Israeli court, in earlier sessions, convicted him of shooting Ze’evi in the head. The prosecution also stated that Asmar and Ze’evi jointed the Popular Front in 2001 with the intension to carry attacks against Israel and Israeli officials.Moreover, the prosecution also claimed that in September 2001, the PFLP decided to assassinate Ze’evi in retaliation to the assassination of its then Secretary-general Abu Ali Mustafa.Ze’evi was assassinated in Hayat Hotel in Jerusalem.Israel is currently holing prisoner, Ahmad Sa’adat, secretary-general of the PFLP, and several other PFLP members, and claims that they are involved in planning for the assassination of Ze’evi and in planning for several attacks against Israeli targets.Sa’adat was imprisoned in a Palestinian prison in Jericho. The prison was guarded by US and EU guards but the Israeli army attacked the prison and abducted Sa’adat. The US and EU guards left their posts minutes before the Israeli army attacked the prison compound.KILDE: Saed Bannoura – IMEMC & Agencies/interpres
Israel holder 365 palæstinensiske børn som fanger
5 Feb. 2008
Israel Is Holding 365 Palestinian Children Captive In Its Prisons
The Palestinian Center for Detainees’ Studies issued a press release on Monday revealing that Israel is currently holding more than 365 Palestinian children captive in its prisons, including 100 children who are 13-15 years old.
The Center reported that the underage detainees are subjected to harsh treatment and torture and that their continued arrest comes in violation to the International Law and the basic principles of human rights.
The Center also stated that all of the child detainees, currently imprisoned by Israel, were kidnapped by the army during the Al Aqsa Intifada which started in 2000.
Ahmad Shawahna, head of the center stated, that the Israeli Prison Administration is subjecting the detainees to physical and psychological pressures in addition to threatening them to attack their families if they do not confess to charges filed against them.
Shawahna appealed the International Community to put pressure on Israel in order to stop its violations against the detainees, especially child detainees, and added that these violations should be labeled as War Crimes.
KILDE:
Dr.George Habash – lever ikke længere
26 januari 2008 – 16:15
Dr. George Habash en af den palæstinensiske og arabiske revolutions ledende skikkelser lever ikke længere.
Dr.Habash eller Al-Hakim at-Thawra – “revolutionens vise” var grundlægger og leder af Folkefronten for Palæstinas Befrielse – PFLP i over 30 år sov ind i nat i Amman efter en tids sygdom
Meddelelsen om hans død bekræftes af officielle jordanske kilder. Al-Hakim var medstifter af Folkefronten til Palæstinas Befrielse PFLP og dets leder fra stiftelsen i 1967 til år 2000. Al-Hakim var en af de sidste kæmpere fra den første generation i den palæstinensiske modstand mod det zionistiske kolonimagts undertrykkelse. Menneskebarnet George kom til verden i al-Lydd i en kristen købmandsfamilie i 1920´ernes Palæstina som på den tid var et britisk kolonialt protektorat – eller mandatområde – hvor både jøder, kristne muslimer og bolsjeviker og andre mennesker levede side om side i fred.
I 1948 – Nakba´ens eller katastrofens år – blev Habash familie og hundrede tusinder jaget på flugt af de zionistiske terrororganisationer i tiden omkring staten Israels grundlæggelse i Palæstina.Fra da af blev George Habash`s liv et liv på flugt fra de zionistiske dødspatruljer . . . fra Palæstina til Libanon, Syrien og Jordan. – - – - – - – - – - – — – - — –
George Habash indledte i 1944 lægestudier i Beirut. I 1948 – Al Nakba – meldte Habash og andre studenter sig til de frivillige styrker som kæmpede langs den syrisk-libanesiske front mod de zionistiske aggresorer.
Krigen gjorde et dybt indtryk på den unge Habash. I et interview i 1973 beskrev Habash at :*“de dræbte vort folk og fordrev os fra vore hjem,byer og jord. på vejen fra Lydda til Ramallah har jeg set børn, unge, mænd og gamle dø. Hvad kan du tage dig til når du har set alt det her? Du kan ikke gøre noget andet end at blive revolutionær og tage kampen op for din og dit folks sag”** —-
hvorefter han tog tjeneste som læge i de palæstinensiske flygtningelejre. Sovjetunionens og dets allieredes sejr over den imperialistiske Antikominternpagt åbnede nye muligheder for arbejderklassen og de undertrykte folk, som flyttede sine positioner frem i klassekampen og kampen for national befrielse fra de kapitalistiske stormagters koloniale undertrykkelse. 1950´erne og 60´erne var en tid med politisk bevidsgørelse i Palæstina og den øvrige arabiske verden.Habash var politisk aktiv i flere arabiske befrielsesbevægelser med marxist-leninistisk grundlag. I begyndelsen af 1950´erne tog Habash initiativ til stiftelsen af Harakat Al-Kawmeyon dvs Arab Nationalist Movement ANM en pan-arabisk befrielsesbevægelse som fik stor indflydelse på Palæstinensisk og arabisk politisk tænkning. Al-Kawmeyon var den første selvstændige palæstinensiske partiorganisation som spredte sig over hele den østlige arabiske verden – som blandt andet deltog i befrielsen af SydYemen, det daværende britiske protektorat Aden – . Tidligt i 1960´erne var det Al-Kawmeyon som tog initiativet til den væbnede kamp i Palæstina og i 1967 var situationen modnet i ANM – også i kraft af George Habash erfaringer og analyser – at man kunne danne Folkefronten for Palæstinas Befrielse PFLP, med målet at skabe et parti som på et revolutionært marxistisk-leninistisk grundlag var uafhængigt af Sovjet og Kina.
Dannelsen af PFLP i december 1967 skete seks måneder efter den zionistiske israelske aggresion havde besat Jerusalem, Gaza-striben og Vestbanken. Mens den Ægyptiske præsident Gamal Abdul Nasser – som i 1950´erne og 60´erne var den ledende anti-imperialist i den arabiske verden – opfattede imperialismen som ganske enkel “stormagtspolitik” – og havnede i konspirationsteorier om at denne politik blev dikteret af “mægtige jødiske interesser” – gjorde George Habash tidligt en marxistisk analyse inspireret af den revolutionære kommunistiske verdensbevægelses fremgange fra KOMINTERN og til de væbnede befrielseskampe verden over efter det fascistiske nederlag i 1945.
Mens Yassir Arafat i hele hans liv sad fast i “klan-mentaliteten” og udnyttede den var Habash hele tænkning og stræben rettet mod at befrielsen må handle om “menneskets befrielse og ikke bare er jord, grænser og “tilbagevenden”. Der er ingen tvivl om at Ho Chi Minh og det heroiske vietnamesiske folks befrielseskamp var en opmuntring og en kilde til inspiration, hvis ikke den vigtigste. Ikke mindst opbygningen af FNL – den Viet namesiske befrielsesfront – efter politiske og klassemæssige kritier under ledelse af det revolutionære kommunistiske parti udfra et minimumsprogram udgjorde et positivt eksempel for Habash og PFLP.
* —————————
I mere end 30 år anførte Habash PFLP, som var en af de toneangivende bevægelser og indgik i den Palæstinensiske Befrielse Organisation -PLO. For otte år siden i år 2000 overlod Habash posten som PFLP´s generelsekretær til Abu Ali Mustafa.Han blev med det samme et mål for Staten Israels militære dødspatruljer: Abu Ali Mustafa blev myrdet af Israel i 2001 under den Anden Palæstinensiske Intifada (opstand). Al-Hakim boede resten af sit liv i Jordan.
Respekten for George Habash i hele den arabiske verden gør at han altid tiltales Doktor George Habash.
Central-Kommiteen i Folkefronten til Palæstinas befrielses udtrykker den 26.januar its mourning to the Palestinian people, the Arab people and all free people of the world, for its founder and the leader of its march, Dr. George Habash, Al-Hakim, founder of the Arab Nationalist Movement and the PFLP.With the martyrdom of the founder, the Palestinian people and the Arab nation have lost an icon and a symbol of its resistance, who was firm and committed throughout seven decades of struggle against the enemy of the Palestinian and Arab people, and in confrontation with the forces of oppression, hegemony and injustice.A great leader has fallen, but his ideas, principles and vision will not, as he held to his principles with a courageous and truthful commitment in fighting imperialism and the defeatist forces. Despite all conditions and circumstances, Al-Hakim was always committed to the liberation of Palestine, all of Palestine, from the river to the sea. Palestine has lost today one of its greatest noble committed men. Glory to Al-Hakim! We pledge to our people and to our great leader and the symbol of our struggle that we will continue to march and struggle on his path and with his method, with the courage and will of free people, until the total liberation of all Palestinian national soil.
Kammerat Al-Hakim fø’dt* den 1-august 1925 i byen Al-Lydd i Palæstina * * * * *Selv den af Israel og USA/EU-godkendte præsident Mahmud Abbas i de Autonome palæstinensiske områder har dekreteret tre dages landesorg. Alle flag vil flagre på halvt i tre dage i de palæstinensiske områder til minde om Habash
- Denne historiske leders død er et stort tab for den palæstinensiske sag og for det palæstinensiske folk, som han kæmpede for i 60 år, hedder det i en erklæring fra Abbas.
Fra Gaza udtalte Ismail Haniya, Hamas-lederen, at Habash “egnede hans liv til at forsvare Palæstina”.Hamas-repræsenanten i Damascus, senior Hamas official Muhammed Nazzal udtaler at
Habash’s død er et “stort tab” for den Palæstinensiske sag.“Vi havde vore ideologiske uenigheder, men Dr. Habash delte Hamas’ opposition til de fredsaftaler som den Palæstinensiske Befrielses Organisation (PLO,INT:anm) underskrev med den jødiske stat som et udsalg af palæstinensiske krav og rettigheder “ sagde Nazzal.“Han grundlagde ikke bare en palæstinensisk gruppe. Dr. Habash var en national palæstinensisk leder.” _____________ *Når Muhammed Nazzal bruger udtrykket “jødisk stat ” om Staten Israel er det et både misvissende og vildledende udtryk. Staten Israel er ikke en “jødisk stat forstået på den måde at der ikke bare bor jøder i Israel men mange andre mennesker. Dels bor den store majoritet af verdens jøder i andre dele af verden og de har ingen planer om at indvandre til Staten Israel.
* _________Dr.George Habash efterlader sig hustru og datter. Hilda Habash udtalte til medier : “Vi vil alle carry the banner of Habash and the Arab nation he dearly cherished. Habash always believed Palestine would be liberated,” Hilda Habash told Reuters. She said Habash . . . was until the last hours of his life following events in the Palestinian territories and was deeply moved by the humanitarian plight of Gazans who are under an Israeli blockade. “He lived for his people and died for his people,” she said.
Kilder:bl.a. Al-Jazeera.com//pol.dk//daylife.com
2.500 nye zionistiske bosættelser i Jerusalem
23 januari 2008 – 14:17Der er givet tilladelser for omkring 2.500 nye zionistiske bosættelser i det af Israel annekterede Jerusalem´s østlige forstæder, meddelte byen myndigheder i dag.Ifølge en talsmand findes der tilladelser klar for sammenlagt 8.000 nye bosættelser i Jerusalem. 2.461 af dem ligger på jord som Israel besatte efter den såkaldte seksdageskrig i 1967. Besættelsen fordømmes ikke bare af palæstinensiske kristne, muslimer og jøder verden over , men også af FN som i flere resolutioner har pålagt Israel at ophæve besættelsen.Selv den prozionistiske palæstinensiske præsidenten Mahmud Abbas er kritisk til disse nybygger-planer:-Gennem at fortsætte med sine bosætterprojekter undviger Israel sit ansvar for at seriøse forhandlinger kan realiseres, sagde han.Det Abbas ikke siger åbent er at han får endnu sværere ved at komme uden om kritiken af hans deltagelse i det pro-zionistiske forhandlingsprojekt Køreplan for Fred – Roadmap for peace – fra Palæstinensiske befrielsesbevægelser som PFLP og Hamas som vandt det sidste valg blandt palæstinenserne – hvis Israel fortsætter med krænke palæstinensernes menneskelige og nationale rettigheder med folkeretslig besættelse af Jerusalem, politiske likvideringer, fængslinger og tortur af palæstinensiske ledere.
Palæstina:”Israel taget på sengen” over palæstinensernes grænseoverskridende aktion ind i Egypten
24.jan 2008 – 8:34
Palæstinenserne på Gaza-striben brød ud af verdens største fængsel
De zionistiske ledere af staten Israel troede de havde skabt en “palæstinensisk ghetto” ved at oprette en blokade og mur rundt om Gaza i forståelse med det pro-zionistiske USA-støttede regime i Cairo som med våben og en stålmur vogter grænsen mellem Gaza og Egypten.
Efter at palæstinensiske partisaner sprængte flere huller i muren har hundrede tusinder af udsultede palæstinensere strømmet over grænsen for at skaffe sig de livfornødenheder som den israelske stats blokade har forhindret dem i at få fat i.
Men det Egyptiske regimes reaktion var alt andet end forventet – Cairo trodsede de amerikanske og zionistiske krav om at stoppe den folkelige palæstinensiske invasion med væbnet vold og terror. Derfor scorer Egypten point i den arabiske verden.
- Egypten scorer poing, og Israel er taget på sengen siger den norske mellemøst-forsker Hilde Henriksen Waage i et interview med Aftenposten.
Fredeligere tider i Midtøsten kan vi se langt etter, mener den norske professor og Midtøsten-ekspert Hilde Henriksen Waage.
Efter at palæstinenserne i Gaza fældede den egyptiske stålmur på grænsen udviklede det sig næsten til en folkefest på grænsen til Egypten da grænse-muren var delvis borte og indbyggerne fra Gaza-striben kunne rejse for at købe det som den israelske blokade skulle holde væk fra Gaza.Takket være egypternes sindige håndtering av situasjonen ble en krise unngått. Og sent i går aftes kan så mange som en halv million palestinere – hver tredje innbygger på Gazastripen – ha krysset grensen, som deler byen Rafah i to. 
Dette var mere en indkøbstur end en flugt; det var både en folkefest og en protestaktion. Palestinerne købte mad og mel. De købte matolie og mælk. De købte medicin og cement. Alt det de har manglet under de sidste måneders israelske blokade. Og det tog de med sig hjem.
Samtidig kunne hundrevis av palestinere vende tilbake til sine nærmeste i Gazastriben. De har tilbragt uger og måneder på egyptisk side af grænsen, hvor de strandet efter at Hamas overtog kontrollen over det palæstinensiske område og den eneste grænsestation blev lukket.Da egyptiske grænsevagter blev tilskuere til at desperate palestinere strømmede over grensen fra Gaza for at få fat i mad, drivstoffer og cigaretter, sprak også Israels taktik” skrev Aftenposten. Men hvad er realiteterne ? Var det en palæstinensisk skovudflugt ind i Egypten ? I seks dage havde Staten Israel forhindret så godt som al tilførsel av mad, medicin og andre livsfornødenheder til Gaza. Dette var angiveligt et svar på ”palæstinensiske terrorangreb” fra Gaza og ind i Staten Israels område, men i realiteten et forsøg på at tvinge Gaza ind under Abbas og Fatahs pro-zionistiske kontrol.Dagens Nyheters korrespondent i Palæstina Nathan Shachar rapporterer en anden historie fra EREZ/JERUSALEM om
“Striden om grænsepassage i Gaza”
_______ _______ ________Halvfjerds palæstinske civile blev såret tirsdag under voldsomme sammenstød med egyptiske soldater ved den lukkede grænseovergang mellem Gaza-striben og Egypten.DE EGYPTISKe SOLDATER overrumpledes af hundredevis af palæestinska demonstranter, som forsøgte at åbne grænsekontrollen i Rafah,som har været lukket i over et halvår. Soldaterna forsøgte først at trænge palæstinenserne væk med knipler og højtalerråb, men overgik derefter tll automat-ild og gummikugler. (altså en normal zionistisk terrortaktik,overs. anm.)Egyptens position er ikke misundelsesværdig fortsætter Shachar. “Vrede krav fra arabverdenen opfordrer Cairo til at åbne grænsen og slå et hul i den israeliske blokade. Men dels savner Egypten resourser at på kort varsel erstatte de israeliske leveranser af mad, medicin og energi; dels kan man ikke åbne grænsen uden at havne i hård konflikt med Israel og USA.Straks indtil Rafah, ved grænsepassagerna i Nahal Oz og Erez, demonstrerede iraelske araber (palæstinensere med israelsk pas overs. anm.), fredsaktivister og bosættere for og imod det zionistiske regimes blokade.Indførsel i begrænset skala af dieselolja, mediciner och livsmedel återupptogs på tisdagen. 23 lastbilar med mel til FN:s flygtningeorgan UNWRA fik passage. EU-komissionens vicepresident Franco Frattini takkede Israel og forsvarede dets agerende i ordalag man inte är bortskämd med i Jerusalem:- Raketbeskjutningen av Israel er ren og skær terror, noget inget land kan finna sig i. DNs pro-zionistiske korrespondent afslører dog hvad han kalder en ide om en fælles zionistisk aktion med Fatah-Abbas styrker for at knuse Hamas : “En idé som mange boller med men som ingen er forberedt at tale åbent om, er en fælles palæstinsk-israelisk aktion, støttet af stormakterna, för att störta Hamas och ett återupprättande av PLOs myndighet. Skulle Israels dras in i Gaza blir dess stora huvudvärk hur det skall kunna dra sig ur och vem man då skall lämna över till. Det finns inget annat alternativ än PLO och Fatah. Mellemøst-forskeren Hilde Henriksen Waage ser ikke noget lys fremtid for den såkaldte “fredsproses” eller “køreplan for fred” som USA og deres europæiske aliierede forsøger at påtvinge palæstinenserne.Den blev så vidt satt i gang før jul. - Det man ser ved hver eneste korsvej og mulighed for fredsprocesser, er at Israel strammer grebet overfor de besatte områder. Det gjorde de nu og det gør de systematisk. Lige efter at fredsprosessen startet, genoptog israelerne likvideringsaktionen, Henriksen Waage.- Jeg tror slet og ret ikke at israelerne vil have fred med en palæstinsk modpart. Israel vil have styringen med landet selv, men vedt ikke hvad de skal gøre med den palæstinske befolkningen, sier Henriksen Waage.
Grænse-muren mod Egypten lå i morgentimerne onsdag helt jævnet langts marken.
Har kun ett svar
- Israels har kun hatt et svar på palestinske … raketter. Stengte grenser og militære aksjoner inn i Gaza. Nå viser det seg at de kan få mat og forsyninger fra Egypt. Effekten av den israelske politikken blir borte, sier Hilde Henriksen Waage.For tiden arbejder historieprofessoren ved Universitetet i Oslo med et forskningsarbeid rundt hvorfor det ikke har lykkes å skape fred i Midtøsten.
Mubarak scorer
Sædvanligvis spiller Israel og Egypt på samme hold i sin behandling av palestinerne. Grense-muren mellem Egypt og Gaza var både højt og solidt. Men da gjerdet likevel falt og hundretusener av palestinere kunne reise til Egypt for en dag, fikk Egypts president en mulighet til å score poeng. Henriksen Waage kaller det Mubaraks gest til palestinerne.- Det ville tatt seg alldeles forferdelig ut i den arabiske verden dersom han skulle brukte vannkanoner og kuler mot desperate og utsultede palestinere. Så han gjorde et smart trekke med å fremstå som en human president, sier Henriksen Waage.
Ingen endring
Men hun har ingen som helst tro på at dette vil endre egyptisk politikk overfor palestinerne på lang sikt. _ _ _ _ _ _- Er det noe Mubarak og andre moderate arabiske ledere er er redde for så er det islamister. Mubarak vil overhode ikke ha palestinere inn i landet og langt mindre militante palestinere, sier Henriksen Waage.Hun er overbevist om at alle som har passert grensen de siste to dagene blir sendt tilbake til det hun kaller fengselet på Gaza.- Mellom Gaza-grensen og det sentrale Egypt ligger Sinaiørkenen. For at komme dertil må man krysse ørkenen og svømme over Suezkanalen. På andre siden vil egyptisk politi og militære vente, sier Henriksen Waage.
23 jan. 2008 – 11:53 – SVENSKA:Tiotusentals Gazabor in i Egypten – – Tiotusentals Gazabor tog sig i dag genom det stängsel som skiljer staden Rafahs Gazadel från den egyptiska delen för att handla främst mat och mediciner. Maskerade män hade sprängt hål i den 6 meter höga barriären.Kaos vid gränsmuren – Egyptens president Hosni Mubarak sade att han givit gränssoldaterna order att palestinierna skulle släppas in. Gaza är under blockad av Israel pga raketbeskjutningar mot Israel. Petter Eide på Norsk folkehjelp: “-Gaza är som en tryckkokare; nu eksploderade den. Vi hoppas att gränsen förblir öppen för förnödenheter.” – -
En anonym säkerhetskälla uppgav på morgonen för AFP att sprängningar öppnat minst 15 hål i gränsmuren. “- Även om de korsat gränsen illegalt så har det ännu inte bestämts hur situationen ska hanteras”, enligt källan. Detonationerna skedde några timmar efter det att Hamasanhängare på tisdagen demonstrerat mot att Egypten fortsätter att hålla gränsövergången vid Rafah stängd. De krävde att egyptierna öppnar gränsen sedan den israeliska blockaden mot Gazaborna delvis hävts.FN-förhandlingar brötsSäkerhetsrådet i FN avbröt på tisdagskvällen förhandlingarna om ett icke-bindande uttalande, som ska uppmana Israel att upphöra med sin blockad av Gazaremsan. Förhandlingarna har tillkommit på initiativ av arabiska och muslimska stater och de pågick hela dagen.Säkerhetsrådets medlemmar ska konsultera sina regeringar under avbrottet, sade Libyens FN-sändebud Giadalla Ettalhi som är rådsordförande i januari.En diplomat i säkerhetsrådet tvivlar på att resolutionen blir av. USA godtar troligen inte förslaget, sade diplomaten som begärde att få vara anonym.- Fjorton medlemmar har antytt att de vill ha en (kompromiss-)text. En, USA, har uttryckt motvilja mot den. Därför blir det svårt att enas om en godtagbar kompromiss.
Israels blokade af Gaza :Mangel på el forværrer situationen i Gaza
19 januari 2008 – 19:23Efter Israels lukning af alle grænseovergange til Gaza er olien til Gazas eneste kraftværk ved at være slut.-Brændselslageret rækker kun en dag til og i morgen vil forsyningen til kraftværket høre op ,hvis der ikke slippes mere brænsel ind, sagde Kanaan Obei, chef for Gazas energimyndighed.FN-chefen Ban Ki-Moon kritiserede i går Israels beslutning om at lukke alle grænseovergånge til Gaza-striben og frygter yderligere mangel på bl.a mad.This week witnessed one of the worst displays of Israeli violence against Palestinians in recent years. 36 Palestinians, consisting of at least 10 innocent civilians, have been killed and over one hundred wounded thus far by Israeli strikes on the Gaza Strip from January 15-19. The number of Palestinians who have been killed in Gaza alone by Israeli aggression since November 2007 has now reached approximately 130 people.Ramallah, 15.jan 2008: Drabet på 15 palæstinensere i den Israelske militær-aktion på Gaza-Striben i morges bringer det samlede antal dræbte Gaza-beboere siden de såkaldte “fredssamtaler” i Annapolis op på 113 (+1, med 52 (+1) dræbte alene i siden nytår 2008.Regnes de dræbte palæstinensere på Vestbanken ind er 121 mennesker blevet dræbt siden Annapolis.Blandt de dræbte i morges findes følgende : Husam Zahhar, Rami Farhat, Ahed Ashour, Mahmoud Abu Laban, Radwan Odeh, Taleb Al Mughani, Khalil Mudallal, Mustafa Salim og 67-årige Asad Tafish, da Israelske militærstyrker fra luften og fra marken beskød Sejaiyeh og Zaitoun-kvarterene i Gaza City med granater tidligt i morges.
Israelsk flyterror mod Gaza: en dræbt og 40 såret
18.jan. 2008
Israelsk fly-terror mod Gaza: en dræbt og mindst 40 sårede
Indenrigsministeriet i Gaza styres af Hamas-bevægelsen, som vandt det internationalt overvågede palæstinensiske valg for to år siden.Imidlertid nægter Staten Israels regering at anerkende Hamas-regeringen. Fredagen lukkede Israel alle grænseovergange fra Gaza.
FN-repræsentanter fordømmer det israelske angreb:”De ansvarlige for en denne feje aktion er skyldige i alvorlige krigsforbrydelser og bør blive retsforfulgt og straffet for deres forbrydelser” udtalte John Dugard, FNs særlige udsending :
Israel’s targeting of a Hamas government office which caused serious casualties at a nearby wedding party was a “war crime” and those responsible should be punished, a United Nations official said Saturday. John Dugard, UN special rapporteur on the human rights situation in the Palestinian territories, also slammed the killing of Palestinians in other attacks and the closing of border crossings. “The killing of some 40 Palestinians in Gaza in the past week, the targeting of a Government office near a wedding party venue with what must have been foreseen loss of life and injury to many civilians, and the closure of all crossings into Gaza raise very serious questions about Israel’s respect for international law and its commitment to the peace process,” Dugard said in a statement. “Recent action violates the strict prohibition on collective punishment contained in the Fourth Geneva Convention,” Dugard charged in the statement put out by the UN human rights commission. “It also violates one of the basic principles of international humanitarian law that military action must distinguish between military targets and civilian targets.” He said that “Israel must have known” about the wedding party in the Gaza Strip near to the interior ministry when it launched missiles at the ministry building on Friday. The massive air strike destroyed the former interior ministry building in Gaza City, now abandoned, sending a tide of shrapnel crashing against adjacent apartment buildings and killing a 47-year-old woman. Around 50 people were wounded in the blast, including several children. At least 30 of the victims had been attending the wedding party near the building. “Those responsible for such cowardly action are guilty of serious war crimes and should be prosecuted and punished for their crimes,” Dugard said. The United States and other participants in the Annapolis conference in November to relaunch the Middle East peace process “are under both a legal and a moral obligation to compel Israel to cease its actions against Gaza and to restore confidence in the peace process, ensure respect for international law and protect civilian life,” he said. “We attacked the building and nothing else,” an Israeli army spokeswoman said of Friday’s raid, calling the target a “headquarters” of the radical Hamas movement which controls the Gaza Strip. On Thursday, Israel announced a complete closure of the Gaza Strip after a sharp escalation in rocket and mortar attacks by Palestinian militants on Israeli communities across the border and retaliatory raids by the Israeli army. (AFP)
Israelsk angreb. Mindst 18 døde palæstinensere i Gaza
15 januari 2008 – 19:11
Mindst 18 palæstinier blev idag dræbt under israeliske angreb mod mål i Gaza-striben,ifølge palæstinska kilder. Flertalet var militante Hamas-medlemmer men to var civile, rapporterer AP.Ifølge Israel var de militære raids et svar på “raketbeskydning fra Gaza-striben mod Israel”. Hamas væbnede gruppe meddelte i dag at har skudt raketer for førsta gang siden juni i fjor.Dagens strider är de blodigaste sedan 2006 och sammanfaller med återuptagna fredssamtal. Palestiniernas president Mahmud Abbas fördömer “massakern” och Hamas har svurit att hämnas.
Nye israelske angreb på palæstinenserne i Gaza: Ni dræbte
15. jan. 2008 – 10:13Israelske tropper angreb i idag den nordlige del af Gaza-striben, mindst ni palæstinensere blev dræbt.Blandt de dræbte er tre civile og sønnen af en Hamas-leder.En hemmelig israelsk militærenhed rykkede først ind øst for Gaza By, hvor de angreb et hus, der ifølge sikkerhedsfolk fra Hamas, blev benyttet af militante palæstinensere til at affyre raketter.Men palæstinenserne opdagede israelerne, og der udbrød ildkamp. Det fik israelske kampvogne, bulldozere og helikoptere til at gå i aktion.
Jyllands-Postens karikatur-farce: I krig med Ellemann
Jyllands-Posten i bitter strid med EllemannJyllands-Postens bestilte i 2005 karikatur-tegninger af profeten Muhammed. De blev bragt i september samme år.Karikaturtegningerne førte til den “værste udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdensklrig” som det blev udtrykt.Eksperter mener at handels-mærket ”made in Denmark” har lidt alvorlig vedvarende skade især i forhold til det kapitalistiske erhvervslivs salg på udenlandske markeder.Jyllands-Postens og Fogh-regeringens rolle er central og farceagtig. Kultur-redaktrør Rose blev “suspenderet på ubestemt tid i februar 2006 – ikke fordi han havde bragt chauvinistiske og anti-semitiske karikaturtegninger af Muhammed, men fordi han han på den amerikanske TV-station CNN svarede ja på spørgsmålet: Vil du bringe karikatur-tegninger over Staten Israels situation idag.Det skulle Mr. Rose ikke have gjort. Nogle få timer senere gav Chefredaktør Klaus Juste ordre til Kulturredaktør Rose om at pakke sine ting og forlade redaktionskontoret på Jyllands-Posten.Det er tilladt at “forhåne og latterliggøre muslimer” på Jyllands-Posten, men ikke USA´s , Danmarks og Jyllands-Postens allierede i Palæstina: Staten Israel.Derfor måtte Rose forlade kontoret og love at aldrig bringe nogle karikatur-tegninger af Apartheidstaten Israel.Nu har farcen fået endnu et nyt kapitel med striden med Ellemann
Washington øger den militære støtte til staten Israel
29 juli 2007 – 10:08 USA´s regering har besluttet at give Israel militær bistand for mere end 30 miljarder dollar (ca 170 milliarder kr) de næste ti år. Det meddelte Israels stats-minister Ehud Olmert i dag.Det indebærer at Washingtons militære støtte til Israel stiger med 25 procent. Olmert beskrev den nye opgørelsen som meget vigtig for Israels sikkerhed.Dermed bekræfter lederen af denne stat som kontrollerer – hvad mange betragter som et Apartheid-samfund – at denne stat hverken er politisk eller militært uafhængigt, men i realiteten er vasalstat ;en fremskudt politisk og militær base for den amerikanske supermagts politiske og økonomiske interesser i den arabiske verden. Statsminister Olmert kom med udtalelsen efter rapporter om at USA planlægger at sælge våben for 20 milliarder dollar (ca 110 Millarder kr.) til Saudia-arabien og et antal golfstater.
Staten Israel 60 år: “Jødernes hjemland” eller Palæstinas største og farligste terrororganisation ?
15.maj 2008 *
DEL I
Da Staten Israel for 60 år siden blev udråbt var der ikke mange som var bevidste om de bagvedliggende politiske sammenhænge og Israels afhængighed af imperialismen som et neokolonialt brohoved.
Længe fremstod Israel som “jødernes hjemland” og en mulighed for forfulgte jøder over hele verden for endeligt at få et sikkert og trygt fristed. Efter årtusinder af gentagne progromer, forhånelse, undertrykkelse, massakrer, fordrivelser og inkvisitioner som kulminerede med nazisternes industrielle massemord skulle jøderne endeligt få sit eget land hvor man ikke længere skulle være afhængige af andres velvilje eller af magthavernes tilfældige nykker og behov af at udpege jøderne som syndebukke for deres egne feltagelser.
Sådan var den udbredte opfattelse i Europa – ikke bare blandt jøderne , men også iblandt socialister og venstreorienterede.
Israels første Statsminister David Ben Gurion læser erklæringen der udråber Staten Israel i Maj 1948, mens Theodor Herzl fra væggen skuer ud over forsamlingen.
“ET LAND UDEN FOLK TIL ET FOLK UDEN LAND”
Israel fremstod som et befrielses-projekt der med “socialistiske kibbutzer” opdyrkede ørkenen og malaria-sumpene i det “ubeboede Palæstina”. Forudsætningen for oprettelsen af staten Israel var parolen: “ET LAND UDEN FOLK TIL ET FOLK UDEN LAND” som den politiske zionisme formulerede deres mål. Det troede man på i 1947 da FN vedtog delingsplanen. Palæstina var et øde ørken- og sump-land. Hvem kunne have noget imod af det “martrede jødiske folk” fik et fristed i et ubeboet land, at de fik mulighed for at opdyrke malaria-sumpen og ørkenen i sit ansigtes sved.
Det troede man på i årene efter befrielsen. Idag ved vi bedre.
“Der hviler en hellig glans over Israels fødsel” skrev en skandinavisk journalist som overværede udråbelsen Israel i 1948. Næsten tyve år efter – sommeren 1967 – efter Israels angreb på de arabiske lande Ægypten,Syrien og Jordan beskrev den kendte skribent Isaac Deutscher Israels skabelse gennem en metafor om en mand der hoppede ud
“fra øverste etage i et brændende hus, hvor mange af hans familemedlemmer allerede var gået under. Han overlevede. Men da han faldt skadede han et menneske som stod nedenfor og han kom til at brække hans arme og ben” . . . . Deutscher konkluderer: “Hvis begge havde opført sig rationelt ville de ikke have blevet fjender”.
Følelser af identifikation, skyld og medfølelse overskyggede – på en fuldstændigt begribelig måde – den politiske virkelighed. Deutscher – og mange med ham – gennemskuede hverken den koloniale zionisme eller de imperialistiske stormagters rolle :
Det var ikke manden som sprang ud fra det brændende hus der skadede nogen. Da han alvorligt skadet var havnet på gaden stod Hr. Z. og Hr I. dernede og førte ham hen til et hus hvor Hr. Z. med Hr. I.´s hjælp var igang med at jage de tidligere beboere ud.
Den mytologi som udgjorde den politisk-ideologiske baggrund til oprettelen af Israel var som vi ved idag ikke sand.
Som med andre begivenheder er det et samspil af politiske-økonomiske kræfter og ikke mindst historisk-religiøse faktorer der i et dialektisk samspil og kamp udvikler sig i tiden optil skabelsen af staten Israel.
Den sympati og solidaritet som jøderne havde fået efter sejren i befrielseskrigen i 1945 blev kynisk udnyttet af zionisterne for at skabe “sympati” for et “jødisk hjemland” ikke bare offentligt men også hos de imperialistiske stormagters beslutningstagere først fremmest England og USA.
Den zionistiske bevægelse fremstod – især efter befrielsen – for USAs og Europas velmenende politikere nærmest som en humanitær bevægelse som reddede de “overlevende fra Auschwitz, Treblinka og Buchenwald” – ikke som den koloniserende, imperialist-støttede nybyggerorganisation den allerede da havde været i et halvt århundrede.
Den jødisk-amerikanske forfatter Norman Finkelstein taler ligefrem om “Holocaust-industrien” for at beskrive zionisternes politiske og økonomiske misbrug af Holocaust.
Hovedsagen er jo, at det vi idag har kendskab til, om Staten Israel og dens forbrydelser mod det palæstinensiske folk kunne den tids venstreorienterede og andre progressive af gode grunde ikke vide.
I årene efter befrielsen herskede der i Europa et retfærdigt antinazistisk raseri -
alt nazistisk ja alt tysk blev lagt for had – dettte had blev udnyttet af de zionistiske USA-støttede kræfter til at propagandere for oprettelsen af Israel.
Samtidigt er det også vigtigt at huske på at “jødehadet” ikke var udryddet trods sejren i den antifascistiske befrielseskrig mod det tolvårige “kristne” tusindsårsrige som havde domineret Europa. Nazisternes propaganda mod “Jøde-kommunismen” havde hjernevasket ikke mindst de tysktalende folk.
Den blev understøttet af store dele af den kapitalistiske (kristne) overklasse i Europa og USA og ikke mindst kristne præster,biskopper, kardinaler og den kristne pave i Rom som jo i århundreder ja faktisk siden korsfæstelsen af Kristus, alias Kamerat Jesus – havde udpeget jøderne som “satans og djævelens redskab”.
Antisemitismen var stadig udbredt i Europa efter befrielsen i 1945 – selvom den var slået ned “under jorden” så at sige med nazismens nederlag – var dens egentlige bagmænd den kristne kirke så godt som urørt – til trods for at den kristen-katolske Pave havde velsignet de fascistiske regimer under Mussolini, Hitler og Franco/Salazar.
I 1946 udviklede begivenhederne i den polske by Kielce sig til en egentlig antijødisk progrom: 1600 jøder blev slået ihjel, mens kristne præster i Polens kirker stadig omtalte jøder som et problem.
Progromen i Kielce sammen med mange andre jøde-fjendtlige hændelser i efterkrigtidens Europa gjorde det meget lettere for zionisterne at progandere for jødisk masseindvandring til Palæstina idet de med en vis berettigelse kunne sige at “jøderne er et undertrykt folk i Europa” – Og “undertrykte folk” har som bekendt altid ret.
Samtidigt var der i arbejderklassen og blandt progressive kræfter et antinazistisk raseri og had i Europa – ikke bare blandt jøder – i Europa i 1940´erne som vi ikke kan ignorere: At udelade de antinazistiske sympatier for jøderne som et vigtigt element i forståelsen af den omfattende støtte til oprettelsen af Staten Israel i 1947, vil gøre os ligeså blinde og uforstående som de mest eksteme racistiske kræfter blandt zionisterne og kun give os en mekanisk overfladisk forståelse som ikke vil føre til progressive endsige revolutionære fremgange for de arabisk-semitiske folk hvadenten der er jøder, muslimer ,kristne eller revolutionære kommunister i Palæstina og andre lande i Mellemøsten.
Israels oprettelse var først og fremmest en følge af USA´s fremryking som den ledende imperialistiske stormagt efter Anden Verdenskrig – og med den forbindelse der under krigen var oprettet mellem Washington og den Verdenszionistiske organsation. Højkvarteret for den zionistiske Verdensorganisation blev flyttet fra London til New York og under David Ben Gurions ledelse blev det såkaldte Biltmore-program vedtaget i 1942. Her proklameres for første gang officielt at målet var som det udtrykkes :“et jødisk samfund integreret i den nye demokratiske verdens strukturer” Med andre ord : En ren jødisk stat var målet.
De zionistiske ledere havde skiftet imperialistisk alliance-partner: fra det britiske stormagtsimperium som skulle komme ud af krigen som en stormagt i opløsning og forfald til den fremstigende supermagt USA.
Med USA i ryggen skulle zionisterne nu indlede hvad de forblændede “venstre”-zionister betegner som deres “anti-imperialistiske befrielseskrig”.
Allerede inden Japans angreb på Pearl Harbour i december 1941 havde stærke økonomiske grupper efterstræbt en amerikansk deltagelse i verdenskrigen – med formålet at udvide USA´s indflydelse og dets adgang til kapitalistiske markeder og råstoffer overalt på jordkloden. Pearl Harbour blev den anledning som Roosevelt-regeringen kunne bruge til at overvinde den isolationistiske og pro-nazististiske indflydelse fra dele af det amerikanske erhvervsliv (Ford, Hearst og andre)
I 1945 stod USA til forskel fra næsten alle andre stater som havde deltaget i krigen med et uskadt produktionsapparat og en næsten overophedet økonomi.
Kapitalakkumulationen og de voksende finanskapitalistiske profitter gjorde blandt andet den amerikanske stat i stand til at redde kapitalismen i Vesteuropa gennem Marshall-planen og på den måde genoprette og udvide markedet for amerikansk kapital..
På hele kloden udnyttede USA de europæiske kolonimagters svaghed – England var f.eks tungt gældsat til USA – til at åbne og trænge ind på de markeder som de hidtil havde forsøg reservere for sig selv.
En forudsætning for det zionistiske projekt : “staten israel”´s succes var masseflugten af jøder fra deres hjemlande til Palæstina – til staten Israel – og fordrivningen af palæstinensere som boede i det område som Staten Israel blev oprettet på .
Den historiske udvikling har afsløret myterne om “staten israel” som “jødernes hjemland”.
Staten Israel er idag ingen “jødisk stat” i den forstand at den kun har jødiske statsborgere. Og jøderne i Israel udgør en minoritet af verdens jøder.
Vi ved f.eks at den zionistiske stat fra første dag havde problemer med at få fat i folk til sin koloni.
Vi ved at zionismen fader Theodor Herzl i begyndelsen af det tyvende århundrede gjorde aftaler med det russiske Czar-regimes antisemitiske Udenrigsminster Plehve om transport af jøder til Palæstina – samtidigt som flertallet af de jøder som selv kunne vælge begav sig til USA og Vesteuropa.
Vi ved at zionisterne gjorde aftaler med Hitler-regimet om oprettelse af opsamlingslejre for jøder der skulle deporteres til Palæstina,
F.eks ved vi at zionist-delegaten R.Kastner i Budapest aftalte med Adolf Eichmann at et antal rige ungarske (zionistiske) jøder fik frit lejde at flygte til Schweiz mod at zionisten Kastner til gengæld overtalte 800.000 modstræbende og mistænksomme fattige jøder – som sikkert havde aninger om hvad der ventede dem – at stige på togene til “speciallejrerne” i Auschwitz *2)
Vi ved også at den israelske efterretningstjeneste sendte agenter til Irak i begyndelsen af 1950`erne for at sprænge synagoger i luften , sætte ild på jødiske butiker – altsammen for at indgyde frygt blandt de hundrede tusinder af irakiske jøder og give indtryk af at de var truet af “arabisk terror” og kun havde en udvej:at flygte til Israel for at undgå kommende forfølgelser i Baghdad.
Vi ved at zionistiske agenter hjemsøgte jøderne i Marokko for at skræmme dem med at en anti-jødisk progrom stod for døren.
Vi ved at jøderne i (Nord-)Yemen blev narret til Israel under indbildning af religiøse forestilinger om at “himmelriget er nær”.
Og vi ved at zionistiske agenter og radiosendinger uafbrudt forsøgte at rykke jøderne i det socialistiske Sovjet løs og skille dem fra deres sovjetiske moderland for at afstedkomme en masseudvandring af jøder til Israel.
Stalins Sovjet modsatte sig at åbne grænserne for zionistiske hvervekampagner for på den måde at imødekomme zioniststatens behov for arbejdskraft og kanonføde gennem udvandring af sovjetiske jøder.
Myterne og de falske historiebillederhar været fundamentet for staten Israel og den vestlige verdens politiske ledere for at forsvare, hvorfor hovedparten af det palæstinensiske folk igennem 60 år ikke bare er blevet berøvet sit og sine forfædres land, men som desuden bliver tvunget til at gennemleve nød,lidelser og massakre i flygtningelejrerne og leve i misære i flere generationer.
I begyndelsen af 1960´erne er den palæstinensiske modstandskamp så udviklet at den også kommer på dagsordenen inde i det zionistiske Israel.
At det palæstinensiske folk er sat på dagsordenen også i Israel kom til udtryk da formanden for det højre-zionistiske parti Herut: Menachem Begin – senere Israels Statsminister – da han blev spurgt om hvad han mente om at anerkende eksistensen af det palæstinensiske folk med disse ord :
“Pas på min ven. I det øjeblik du anerkender begrebet Palæstina knuser du din ret at bo i Ein Hahoresh. Hvis dette er Palæstina,og ikke Israels land, da er I erobrere og ikke de som dyrker dette lands jord. Da er I indtrængere. Hvis dette er Palæstina, så tilhører det et folk som boede her inden I kom. Det er kun hvis dette er Israels land at I har ret at bo i Ein Hahoresh og i Deganiyah B.. Hvis dette ikke er Jeres land, Jeres fædreland, Jeres forfædres og Jeres sønners land, hvad gør I så her ? I kom til et andet folks hjemland , som de påstår, og I har taget deres land . . . .” M.Begin i efteråret 1969 på kibbutzen Ein Hahoresh ifølge Avisen Yediot Aharonet/ 17.Okt.1969.
Dette citat fra Begin belyser meget klart det som er det centrale i Palæstina-spørgsmålet: det faktum at Israel er en KOLONI. Israel er ikke en normal stat som andre stater. Men en stat som er oprettet i et “erobret” land : Palæstina. Zionisterne “kom til et andet folks hjemland” : De fordrev palæstinenserne og “tog deres land” som Begin udtrykker det.
| Hvad er fakta om Palæstina: |
| I det historiske Palæstina har der boet jøder såvel som ægyptere,assyrier, babylonier og andre som erobrede landet. Det siges at for tre tusind år siden kom Moses og hebræerne (jødiske stamme) til Palæstina som omkringstrejfende hyrder. Historikere diskuterer stadig om Moses var hebræer eller egypter. Men inden år 1000 – før vor tidregning . . . . . Kom hebræerne da til et urørt ørkenland ? Omkring seks tusind år inden Moses og hebræerne siges at have kommet til Palæstina – vi skriver altså år 7000 f.v.t. – blomstrede en af de ældste landbrugscivilisationer i Palæstinas land.Mange erobrere beherskede eller bosatte sig i det frugtbare land: . . Egyptere . .assyrier . . .babylonier . . beduinstammer fra ørkenen – blandt den hebræerne. Men de afløstes alle af andre erobrere eller blev en del af den bofaste jorddyrkende befolkning. Disse kom til at udgøre grundstammen og gav alle deres bidrag til Palæstinas folk. I mere end 1300 år taler dette folk arabisk. MEN vi har jo lært noget andet i folkeskolen. I skolebøgerne er Palæstina ; “jødernes hjemland”. Som om “jøderne” var et folk eller en race. Det påstår både zionister og anti-semiter ganske vist. Men Jødedommen er en religion som ligesom buddismen, Jehovas Vidner eller andre kristne sekter tiltrækker mennesker fra alle racer. Der findes altså både sorte, hvide såvel som asiatiske jøder. De jøder som bibelen beskriver beherskede landet bare i nogle hundrede år ud af dets 10.000 årige historie. Allerede inden Jerusalems ødelæggelse under den romerske besættelse for 2000 år siden levede de fleste jøder udenfor Palæstina og levede af at drive handel i fremmede lande. I middelalderens Europa blev jøderne et “handelsfolk”, eftersom deres religion i modsætning til den kristne religion tillod dem at tage kapitalistisk rente. Jøderne blev symbolet på “pengeudlåneren” i det “kristne” Europa. Ud over den kristne kirkes fordømmelse af jødedommen som kættersk og kamp mod de “jødiske kættere” findes her uden tvivl et af de vigtigste kim til jødehadet i Europa, som kom til at spille en hovedrolle i det imperialistiske Tysklands forberedelse til erobringskrigen mod det “jødebolsjevikiske Sovjet” . Mange – bl.a. et helt folk i det sydlige Rusland – Khazarerne – overgik til jødedommen. Efterhånden fandtes der jøder i alle folkeslag og samfundsklasser. Men Jødehadet – også kaldet antisemitisme – som opmuntredes af den kristne kirke var ikke udryddet. Den kristne spanske inkvisition som blev oprettet i 1480 var et korstog mod Spaniens “jøder og muslimer” (maurerne). Under inkvisitionen blev jøder og muslimer udpeget som kættere og fjender. Progromerne under inkvisitionen tvinger jøder og de arabiske maurere som havde bidraget til Spaniens kultur, udvikling og civilisering til at konvertere til kristendommen eller flygte hvis de ikke blev fanget og mishandlet til døde i inkvisitionens torturkamre. Fra år 711 og frem til 1492 havde Spanien arabiske herskere. Da levede muslimerne fredeligt side om side med kristne og jøder. [på siden islamstudie.dk findes uddybning om Spanien og den kristne inkvisition ] Racismen – jødehadet – blev brugt af overklassen for at splitte og aflede folkets utilfredshed ved at udpege JØDEN som syndebuk. Sådan gjorde nazisterne senere på samme måde som man idag udpeger ” muslimer” og “araberne” som syndebukke for den moderne kapitalistismes elendighed. I det 19. århundredes Vesteuropa blev jøderne assimileret, (integreret hedder det vist på politikersprog) de overgav deres jødiske religion og traditioner. De smeltede sammen den øvrige “kristne” befolkning. Men i Østeuropa som rystedes af brydningen mellem feudalisme og kapitalisme kom jøderne i klemme og blev ramt af progromer (forfølgelser). Mange flygtede til Vesteuropa og blev arbejdere og fattige håndværkere, fik socialistiske ideer og blev kommunister (socialdemokrater). Da blev det antisemitiske våben – jødehadet – igen taget i brug for at splitte arbejderbevægelsen. Idag bruges antisemitismen til at udpege “muslimerne” til syndebukke for at splitte arbejderklassen og den progressive bevægelse. |
“Et LAND UDEN FOLK, TIL ET FOLK UDEN LAND” var zionisternes parole da de propaganderede for den zionistiske kolonisering af Palæstina.
Men Palæstina var et af den arabiske verdens frugtbareste og højest udviklede lande. Achad -Haam – en zionistisk skribent – slog i bogen “Ved skillevejen” fra 1891, fast at : . . . “Vi som bor udenlands bilder os ofte ind at Palæstina idag er næsten øde, en uopdyrket vildmark, og at hvem som helst som vil kan købe land så meget som han behager dér. Men det forholder sig i selve sagen ikke på den måde. Det er svært at finde uopdyrket mark nogensteder i landet”. . . . . . <> Næsten 18 år efter Staten Israels oprettelse udtrykker den israelske general Moshe Dayan karakteren af det zionistiske projekt : <>
” Jødiske byer bygges hvor der tidlige lå arabiske byer. I kender ikke engang navnene på disse arabiske byer , og jeg bebrejder jer ikke for det, eftersom geografibøgerne fra den tid ikke længere eksisterer. Det er ikke bare bøgerne som ikke findes længere, de arabiske byer findes heller ikke. Nahalal erstattede Mahlul, Gvat erstattede Jibta, Sarid erstattede Haneifs, og Kfar Yeshoshua erstattede Tel-Shaman. Der findes ikke en bebygget plads i dette land som ikke tidligere havde en arabisk befolkning. “ * Citeret fra avisen Ha`Aretz den 4.apr.1969 <> Fordrivelse og undertrykkelse af det palæstinensiske folk var en åbenbar konsekvens af den zionistiske kolonistat “Israel”s oprettelse. I 1896 formulerede Theodor Herzl den zionistiske bevægelses krav om en “jødisk stat”. Herzl tilegnede bogen “Jødestaten” til en af Europas mægtigeste finanskapitalister : Baron Edmond De Rotschild. Det var de jødiske kapitalisters interesser Herzl havde for øje. Rotschild og andre finansierede de første jødiske kolonier i Palæstina.
Formålet med koloniseringen var klart:
1) At i tidens ånd oprette en koloni,hvor de kunne investere sin kapital uden konkurrence med andre (ikke-jødiske) kapitalister.
2) At vende strømmen af “besværlige” og fattige øst-jøder væk fra Europa til kolonien i Palæstina.
3) at på den måde bekæmpe den fremvoksende socialisme blandt jøderne.
At det jødiske kapitalistiske bourgeoisie opfandt zionismen på denne tid var helt i tidsånden. Århundredskiftet (1897) var den europæiske kolonialismes blomstringstid. Herzl forbillede var erobringen af Sydafrika og Rhodesia. Hans idol var “erobreren” Cecil Rhodes. I et brev til Rhodes skriver Herzl:
“De tilbydes at hjælpe med at skabe historie. Det handler ikke om Afrika men om en del af Lilleasien (Osmanske imperium,red.anm), ikke englændere, men jøder. Hvorfor henvender jeg mig til Dem ? Fordi det er noget kolonialt”.
-
Siden det 16.århundrede havde tyrkerne i det osmanske rige kontrolleret Palæstina. Zionisterne behøvede hjælp for at erobre landet. England var den imperialistmagt som beherskede Mellemøsten og imperiet behøvede sikre Suez-kanalen og søvejen til Indien.:
“Det ville blive et slag mod England hvis nogen af hendes rivaler fik kontrol over Syrien. Vi må beholde Syrien for os selv. Ville det ikke være en fornuftig politik at opmuntre den jødiske nationalfølelse og hjælpe dem . . . ? “ spørger Lord Shaftesbury i 1876.
Herzl er begejstret :
“Med et slag vil England få 10 millioner hemmelige undersåtter, 10 millioner agenter for Englands storhed og indflydelse”.
Herzl skriver om “Jødestaten”: <>
“For Europa vil vi dér udgøre en beskyttelsesmur mod Asien, en kulturens forpost mod barbariet”.
Herzl udtrykker her essensen i den zionistiske kolonisering. Men når Herzl skriver at den zionistiske koloni skal blive en “kulturens forpost mod barbariet” udtrykker han ikke bare de herskende europæiske kolinimagters herrefolksideologi – “den euroæiske civilisations overlegenhed” – men Herzl inviterer interesserede stormagter til at samarbejde. Han formulerede sig på denne måde fordi han vidste at de ledende imperialistmagter i Europa på den tid allerede var begyndt at interessere sig for muligheden at splitte den fremvoksende arabiske selvstændigheds-bevægelse ved at oprette en jødisk bastion. En engelsk minister udtalte sig i den retning allerede i 1842. Et par årtier senere begyndte Frankrig at oprette specialskoler for jøder – i forskellige dele af den arabiske verden., for at gøre disse til sine koloniale håndlangere. Palæstina og hele den arabiske verden blev i det 19.århundrede udsat for forskellige projekter fra de europæiske stormagters side med formålet at erobre markeder osv.
Palæstina havde i 1850 omkring en halv million indbyggerer – hvoraf godt firs procent var muslimer, ti procent kristne og mellem fem og syv procent jøder.
Den store majoritet af befolkningen var bønder som levede på sultegrænsen i en situation hvor de tilbagesående feudale forhold og de tunge skatter under sultanatet forhindrede udvikling.
* * * * *
På grund af sin geografiske position mellem tre verdensdele er Palæstina i årtusinder blevet gennemkrydset og besat af erobrere. Det er et land uden naturrigdomme, men det har en strategiske placering.
Inden den franske general Napoleon Bonaparte blev Kejser udfærdigede han under et felttog i Ægypten og Palæstina i 1798 en proklamation hvor han opfordrede de europæiske jøder til at udvandre til Palæstina og gøre virkelighed af sine religiøse forestillinger.
Ofte blev religionen (mis-) brugt som (helligt-)påskud for at få fodfæste – Storbritannien skred f.eks ind i Damuskus i 1840 for at – som det blev udtrykt: “beskytte den jødiske minoritet “, Frankrig greb ind i Libanon samme år : “for at beskytte druzerne og de kristne maroniter”, fra Tyskland kom kristne tempelriddere mellem 1867 og 1907 for at kolonisere Palæstina som en slags moderne korsriddere. Og langt inden den politiske zionismes “fødsel” i 1897 havde den franske kapitalist Rotschild finansieret indvandring af jøder til Palæstina med den åbenbare hensigt at stimulere samme udvikling dér som i Algeriet – 19 kolonier som tilsammen opgik til 5000 personer blev oprettet med Rotschilds støtte frem til år 1900. Omkring århundredskiftet forsøgte Herzl at stille det zionistiske projekt til tjeneste for regeringer i Tyrkiet, Tyskland,Rusland og England uden at opnå nogen fremgang. Staten Israel har altså fra den første begyndelse – inden oprettelsen i 1948 – en klar kolonialistisk karakter med tydelige og afhængige politisk -økonomiske forbindelser til de imperialistiske kolonimagter. Israel er altså ikke styret så meget af “jødernes religiøse” interesser som af de politisk-økonomiske kapitalistiske interesser. Det ses også af at det tidlige zionistiske lederskab var indstillet på at oprette en koloni hvorsomhelst det var muligt. – Både Uganda, såvel som Cypern, Madagaskar og Argentina bliver diskuteret som mulige zionistiske kolonier.
Kilder: Staffan Beckman´s værk :”Palæstina og den Arabiske Revolution”
N O T E R
*2) Israeli Socialist Organisation, Matzpen:The other Israel
“Tro aldrig at palæstinensernes sag er håbløs
KRONIK
Jag vil begynde med at sige: Tro aldrig at palæstiniernas sag er håbløs! -
Läget är fruktansvärt just nu – men det har det varit så många gånger tidigare; och varje gång utvecklas motståndet på nytt, som fågeln Fenix ur askan. Och i ständigt nya variationer. Tänk bara på när Israel invaderade Libanon sommaren 1982, då PLO och Yassir Arafat lät sig transporteras bort till det avlägsna Tunisien och Ariel Sharon och de libanesiska fascisterna obehindrat kunde genomföra sina pogromer i flyktinglägren Sabra och Shatila. Till en tid såg det lika eländigt och hopplöst ut som nu – och det israeliska ledarskapet kunde inbilla sig att palestinierna var krossade en gång för alla – så togs de och världen fullkomligt på sängen av den fantastiska, stenkastande intifadan som mer än någonting tidigare avslöjade Israels kolonialism och förbrytelser mot det folk vars land de ockuperat.Ibland har motståndet tagit former som upprört många – även mej – men jag kan garantera att det aldrig har varit värre än Israels bombningar, massakrer, fördrivningar, dess kontinuerliga mord, kidnappningar, tortyr, hussprängningar, utsvältning och ständiga, ”smygande” kolonisering. Man kan inte begära att de som kämpar för sin befrielse mot en av världens starkaste och mest utvecklade mili-tärapparater alltid ska ha rena händer och nöja sig med att kasta sten – särskilt när de (än så länge) dominerande makterna och staterna i världen decennium efter decennium utnyttjar en bakvänd, ”positiv” antisemitism till att blunda för Israels hantering och motiv, till att utnyttja denna koloniala statsbildning som ett imperialistiskt brohuvud…då ”västvärldens” (och just nu ”medlaren” Tony Blairs) helt avgörande intresse är att kväsa varje självständig rörelse som kan hota kontrollen över Mellanösterns olja och marknader (men vi ser ju själva, med egna ögon, att inte ens världens absolut starkaste militärmakt USA kan terrorisera folk till underkastelse!).Någon har sagt att de ständigt upprepade morden och massakrerna mot palestinierna ”bara” är den synliga aspekten av ”en annan död”: den rasistiska förnekelsen av det palestinska folkets verklighet och själva fysiska existens – den förintelse som förebådades redan när den tidiga sionismen talade om Palestina som ”ett land utan folk som väntar på ett folk utan land”…den förnekelse som hela tiden driver palestinierna att slåss med näbbar och klor, med allt som finns till hands, för att vidmakthålla och bekräfta sin existens…så att de inte ska röna samma öde som Amerikas indianer, Australiens aboriginer etc, etc, etc.*Det var punkt ett – tro inte att palestiniernas sak är hopplös, inbilla er inte att de kan kväsas, att de kan ge upp.Punkt två, som jag också riktar till mig själv, är: försök att förstå varför det muslimska Hamas blev största parti när de ockuperade palestinierna röstade 2006 (och tydligen är tendensen densamma i flyktinglägren i Jordanien, Syrien och Libanon). – Visst är det också i hög grad i protest mot det korrumperade Fatah, men det finns också, även bland de många moderna och utbildade palestinierna, ett djupare skäl: religionen med dess sammanhang med kulturen, historien och identiteten, är i stort sett den enda sfär dit kolonialismen och imperialismen inte kan nå, inte kan komma åt och ockupera och förstöra – en sfär som fortfarande, också för de bara vagt religiösa, kan ge identitet, självkänsla, självrespekt och styrka! – Vi kan tycka vad vi vill, men dit är det de har vänt sig efter alla segrar och nederlag och förändringar i världsmåttstock, detta har blivit en kärna i deras kamp mot förintelsen…Det är deras kamp – och vi som hoppas och vill bidra till att det en dag ska finnas ett demokratiskt Palestina för såväl araber som före detta israeler måste ju se att dagens situation är mycket, mycket långt därifrån – men orsaken är inte Islam och Hamas! – Det vi ser är ett tillstånd av splittring och nästan ofattbar nöd och utsatthet skapad av de makter som bara vill ha ”fred” på sina, extrema villkor – de som i stället för att straffa ockupanten förövaren straffar offren.Och här lever vi med regeringar, den ena efter den andra, som tydligen inte skäms för att gå hur långt som helst i följsamhet mot USA, EU och Israel – som till och med sviker de grundläggande demokratiska principer de annars alltid hyllar (och som är deras levebröd). – Vi har en utrikesminister som i egenskap av valobservatör bekräftade att valen i de ockuperade områdena var oklanderliga – och sedan dess ställt upp på bojkott, utsvältning och antidemokratiska manipulationer för att ”fel” parti vann.Så till den grad omyndigförklarade är palestinierna att inte ens deras demokratiska val och strävanden tillåts existera. Israel och imperialismen har framtvingat eller utsett den regering som passar dem – den som avvisats av det palestinska folket inte bara för att den är korrumperad utan naturligtvis också för att den inte representerar annat än underkastelse inför fienden, för att den väg den före detta befrielseorganisationen Fatah beträtt inte lett till – och inte kan leda till – annat än fördjupad ofrihet och förnedring!Punkt 3 (eller ”to b”): politiskt formerad eller utnyttjad religion är i dagens värld nästan alltid bakåtsträvande, auktoritär och fascistoid, men vi får inte blanda ihop Hamas med till exempel al-Kaida, fanatiska zionistledare och nybyggarzionister eller president Bush och hans rabiata högerkristna – och inte ens med det panarabiska Muslimska brödraskapet av vilket Hamas de facto är den palestinska grenen. – I den palestinska situationen, och så som den utvecklats de senaste decennierna är Hamas först och främst inte en religiös väckelserörelse utan tillsammans med andra organisationer en befrielserörelse representerande ett förtryckt, fördrivet och kämpande folk!Vi vet att en religiös rörelse i regel innehåller reaktionära, grumliga och ibland rasistiska element, vi måste alltid bekämpa exempelvis den antisemitiska propaganda som sprids från olika konservativa eller extremistiska regimer och organisationer – också om den skulle härröra från Hamas! – men vi måste se att Hamas kämpar i en konkret situation, att Hamas i nuet har palestiniernas förtroende i grund och botten av helt andra skäl än sina religiösa målsättningar: för att Hamas står för konsekvens, ståndaktighet, oegennytta i kampen mot en imperialiststödd kolonisation, ockupation och statsterrorism.Vi kan knappast samverka med Hamas på samma sätt som vi gjorde med FNL i Vietnam – eller som vi i Kommunistiska Partiet kontinuerligt samverkar med den marxistiska Folkfronten för Palestinas befrielse, PFLP – men i vår strävan att ge det palestinska folket allt tänkbart stöd, i vår solidaritet med de utsatta och kämpande, kan vi försvara Hamas mot fiendens manipulationer, mord och kidnappningar, försvara dess ståndaktighet och vägran till underkastelse – ständigt bidra med att peka ut orsakssammanhangen.Det er palestinierna som valt dem. Det er fienden som vill få oss att tro att Hamas (och f.eks det shiitiska Hizbollah i Libanon) bara är varianter av al-Kaida.*Israel är en kolonial stat vars medborgare inte kan uppnå verklig fred förrän det koloniala förhållandet till ursprungsbefolkningen och omgivningen upphört.Och man kan inte ”kompensera” en förintelse med en annan.
STAFFAN BECKMAN er journalist og forfattar som har arbejdet for palæstinensernes sag i 40 år. – – — —
Kronikken bragt første gang i Proletaren nr. 38, 2007
1948 – “al -Nakba” – “Katastrofens” år i Palæstina – 60 år
1948 – 2008 – . . . . . .
I årskiftet mindes palæstinenserne – og deres millioner af venner verden over - ’ al Nakba’ – “katastrofens” år.
Ordet nakba betyder katastrofe på arabisk og palæstinenserne bruger ordet som et udtryk for hvad der skete i Palæstina fra årsskiftet 1947-48 og de følgende atten måneder. I denne tid for treds år siden blev omkring en million palæstinensere fordrevet fra sine hjem, sine byer og landbyer, fra sit land. 
Al Nakba 60 år . . . .
Til en flygtningetilværelse som for dem og deres efterkommere endnu idag, 60 år senere, er virkelighed. Det heroiske palæstinensiske folk hyldes jorden over fordi de – aldrig et øjeblik – i disse treds år har opgivet deres land, deres identitet og deres nationale- og menneskerettigheder. Palæstinenserne og deres millioner af venner på alle jordens kontinenter ved at de har retten på deres side . Et undertrykt folk har altid ret – som titlen er på en dansk film. * * * * *
KRONIK
Zionisternes vej til oprettelsen af koloni-staten Israel i Palæstina i 1947-48 var en militær-politisk strategi med navnet Plan Dalet. Den indebar en systematisk, vel-planlagt og gennemført masse-terror. Den blev sat i værk i begyndelsen af 1948 under ledelse af Labour´s – det socialdemokratiske Arbejderpartis Yigal Allon og formålet var at “tømme Galilæa” for dets ikke jødiske indbyggere ; titusinder af civile og ubevæbnede mennesker blev brutalt konfronteret med ordre fra de zionistiske militærstyrker om umiddelbart – ofte i løbet af 60 minuter – at forlade deres hjem og hjemstavn
Alternativet var bogstaveligt talt at stå ansigt til ansigt med geværmundingerne og blive mejet ned! For visse fik de ikke engang dette valg – den mandlige befolkning i byerne blev gennet sammen, opstillet på en række og henrettet på nærmest åbne pladser – i blandt fremfor øjnene på kvinderne og børnene. Mange Palæstina-venner kender sikkert til massakren som på denne måde ramte den palæstinensiske landsby Deir Yassin i april 1948, med flere hundrede dødsoffrer. Selv det officielle Israel tilstår idag denne massakre.
Lederen af den zionistiske terrorgruppe Irgun og senere Israels Statsminster Menachem Begin – skrev i sin erindringsbog “The Revolt” – :
“Deir Yasin – massakren var ikke bare berettiget. Der skulle ikke have været nogen israelsk stat uden sejren ved Deir Yasin”
Men Deir Yassin var ingen “undtagelse”. I Dawaymeh, Kabri, Umm al-Faraj, Nahr, Simirayya, Zib, Bassa, for at navngive nogle af de 531 palæstinensiske byer og samfund, blev udvalgte personer i befolkningen myrdet på lignende måde i disse måneder , mens de øvrige blev fordrevet. Det begyndte for alvor samme dag som de Forenede Nationer den 29 november 1947 vedtog sin delningsplan for det daværende brittiske “mandat”-område: Palæstina. Det var startskuddet. I det følgende halvår blev terroren intensificeret – frem til den dag da FN-planen skulle træde i kraft den 15. maj 1948. Da var mere end halvdelen af Palæstinas oprindelige befolkning, omkring 800.000 mennesker, fordrevet i den mest omfattande etniske udrensning hidtil i moderne tid! – - – - -
Hvordan kunne dette ske med FN´s , med Danmark´s og samtlige europæiske landes tilslutning ?
Og er det virkelig sandt – at opimod en million palæstinensere blev fordrevet for at give plads for Staten Israel vil mange sikkert spørge ? Det passer vist ikke ! Hvor er beviserne ? Det var vel ikke araberne der var de forfulgte ? Var det ikke jøderne som var de truede ? Var det ikke lederne i de omkringliggende arabiske stater – Syrien, Jordan og Ægypten – som afviste FN-planens fredelige intentioner gennem at umiddelbart mobilisere sine hære og gå til samlet angreb samtidigt som man truede med at alle jøder skulle ”smides ud i havet”.
Overfor denne dødelige trussel – en ny “holocaust” bare nogle få år efter den nazi-europæiske Endlösung i KZ-lejrerne – blev jøderne og deres nye hjemland Israel tvunget til at forsvare sig og mirakuløst nok lykkedes de klare den mest kritiske periode fra slutningen af 1947 og de følgende et og et halvt år. Det var sådan det var i virkeligheden ?
Det er i hvert tilfælde det som vi hører og læser i medier og bøger og som eleverne får at vide i historietimerne i skolerne.
Mange spørger idag ved 60 årsdagen for Staten Israels oprettelse : Hvordan kunne socialister , venstrefløjen , kommunisterne, ja stort set alle progresive kræfter gå med til at støtte oprettelsen af staten Israel i 1948 ?
— — – — – - – - – — – - – - — – – - — – — — – – — – - — – — -
I visse idealistiske kredse skrives der vulgærmarxistiske artikler hvor man mekanisk overføre alle Israels forbrydelser mod Folkeretten de sidste 60 år tilbage til situationen før 1948 for at fordømme FN-beslutningen om delingen af Palæstina, som blev støttet af alle politiske kræfter af betydelse i Europa.
Det er en meget idealistisk historieopfattelse – som ikke bidrager til forståelsen af begivenhederne. -
Hvis vi idag havde en krystalkugle som gjorde det muligt at se 60 år frem i tiden; altså hvordan verden ser ud i 2068 ville alt jo blive meget enklere, med hensyn til at tage stilling hvilke kræfter som er progrssive, reaktionære og hvor hovedkræfterne skulle sættes ind hvad vi skulle undgå ,passe på, modarbejde,bekæmpe og så videre frem til 2068Fakta er at den kommunistiske venstrefløj og Sovjetunionen ikke kunne forhindre oprettelsen af staten Israel, med mindre man ligefrem ønskede at Stalin skulle starte en krig omkring Palæstina og sende den Røde Hær ned til Palæstina for at sætte tingene på plads. Det ville ikke have ført til noget positivt.
Sovjet kunne have stemt nej i FN til delingsplanen i 1947. Det var en mulighed.
På den anden side ville et sovjetisk nej ikke have forhindret oprettelsen af en jødisk kolonistat, men udløse et imperialistisk kampagne mod Sovjet hvor indeholdet ville være at Sovjet gyder jordbunden for antisemitisme og “kvæler jødernes frihed” ved at opbygge et “jerntæppe omkring Palæstina” gennem at forbyde jødisk massseindvanding” og så videre . . . osv .Fakta er at Sovjets vurdering på tiden optil udråbelsen af Staten Israel – da Molotov var Udenrigsminister mundede ud i at Sovjet ikke havde nogen muligheder for at forhindre oprettelsen af Staten Israel i 1948 som USA og dets europæiske satellitstater – som året efter blev sammensluttet i Nato – støttede politisk og økonomisk.
* * * * *
Fakta er at det – i modsætning til idag – var meget svært at finde nogen – hvad enten de var overbeviste socialister, venstreorienterede, kommunister eller andre progressive i hele Europa, der var modstandere til at jøderne fik et “hjemland” i Staten Israel.
Længe fremstod Israel som en mulighed for forfulgte jøder over hele verden for endeligt at få et sikkert og trygt fristed. Efter årtusinder af gentagne progromer, forhånelse, undertrykkelse, massakrer,fordrivelser og inkvisitioner som kulminerede med nazisternes industrielle massemord skulle jøderne endeligt få sit eget land hvor man ikke længere skulle være afhængige af andres velvilje eller af magthavernes tilfældige nykker og behov af at udpege jøderne som syndebukke for deres egne fejltagelser.
Sådan var den udbredte opfattelse i Europa – ikke bare blandt jøderne , men også iblandt socialister og venstreorienterede.
Israel fremstod som et befrielses-projekt. Forudsætningen for oprettelsen af staten Israel var parolen: “ET LAND UDEN FOLK TIL ET FOLK UDEN LAND” som den politiske zionisme formulerede deres mål. Det troede man på i 1947, da FN vedtog delingsplanen. Var Palæstina ikke et øde ørken- og sump-land ? Hvem kunne have noget imod af det “martrede jødiske folk” fik et fristed i et ubeboet land, at de fik mulighed for at opdyrke malaria-sumpen og ørkenen i sit ansigtes sved ?.
Det var så godt som umuligt at finde nogle “jødiske kommunister eller socialister” i Vesteuropa der ikke var fortalere for oprettelsen af “jødernes hjemland” Israel.
Den sympati og solidaritet som jøderne havde fået efter sejren i befrielseskrigen i 1945 og afsløringen af de nazistiske forbrydelser blev kynisk udnyttet af zionisterne for at skabe “sympati” for et “jødisk hjemland” ikke bare offentligt men også hos de imperialistiske stormagters beslutningstagere først fremmest i England og USA.
Den zionistiske bevægelse fremstod – især efter befrielsen – for USAs og Europas velmenende politikere nærmest som en humanitær bevægelse som reddede de “overlevende fra Auschwitz, Treblinka og Buchenwald” – ikke som den koloniserende, imperialist-støttede nybyggerorganisation den allerede da havde været i et halvt århundrede.
I årene efter befrielsen herskede der i Europa et retfærdigt antinazistisk raseri – alt nazistisk, ja alt tysk, blev lagt for had – dettte had blev udnyttet af de zionistiske USA-støttede kræfter kræfter til at propagandere for oprettelsen af Israel
At ignore det antinazistiske raseri og had i Europa ikke bare blandt jøder i 1940´ernes Europa og udelade de antinazistiske sympatier for jøderne, som et vigtigt element i forståelsen af den omfattende støtte til oprettelsen af Staten Israel i 1947, vil gøre os ligeså blinde og uforstående som de mest eksteme racistiske kræfter blandt zionisterne og kun give os en mekanisk, overfladisk forståelse som ikke vil føre til progressive endsige revolutionære fremgange for befolkningen i Palæstina hvad enten de jøder, muslimer eller kristne.Myterne og dette falske historiebillede har været fundamentet for staten Israel og den vestlige verdens politiske ledere for at forsvare, hvorfor hovedparten af det palæstinensiske folk igennem 60 år ikke bare er blevet berøvet sit og sine forfædres land, men som desuden bliver tvunget til at gennemleve nød,lidelser og massakre i flygtningelejrerne og leve i misære i flere generationer. – -
I virkeligheden er sandheden at der fra november 1947 og frem til maj 1948 ikke befandt sig en eneste regulær soldat fra nogen af de omkringliggende arabiske landes hære i Palæstina!
Allerede nogle dage efter FN-beslutningen kom et antal tusind frivillige fra forskellige arabiske lande – fremforalt Syrien – til forsvar for sine palæstinensiske brødre og søstre og indledte spredte angreb, men de savnede ofte såvel militær uddannelse som adekvat bevæbning og kunne ikke byde på nogen reel modstand mod de veludrustede og velorganiserede styrker fra zionisternes Haganah-armé, som da omfattede flere end 30.000 mand og som havde forberedt sig til sin opgave i årevis.
Zionisterne handlede planmæssigt. De stræbte efter at erobre så store områder som muligt inden den fastsatte selvstændighedsdag 15.maj og i største mulige udstrækning drive den ikke-jødiske palæstinensiske befolkning væk.
Efter udråbelsen af Israel demonstrerede store folkemasser sin vrede og modstand overalt i den arabiske verden – Det tvang de arabiske regimer at sende hærenheder til Palæstina. Men det var bare opportunistiske skinmanøvrer som de imperialistisk-koloniale afhængige regimer beordrede for at berolige de oprørte folkemasser. Hærenhederne var dårligt uddanede ,dårligt udrustede med socialt “tilbagestående” soldater som blev sendt mod Israel og i realiteten var det britiske og ikke arabiske interesser som lå bag.
En af de arabiske hære var moderne : den (trans-) jordanske Arab-Legion og den stod under kommando af en englænder Glubb Pasha. Han havde fået direktiv – efter overenskomst mellem zionisterne og den britiske marionet : emiren Abdullah – om ikke at trænge en eneste meter ind på det område som – ifølge FN-resolutionen skulle høre under den jødiske stat.
Efter pres fra Washington på London-regeringen blev til og med en vigtig del af det område som skulle have tilhørt araberne; den sydlige del af Palæstina hvor Eilat ligger, rømmet . Den palæstinensiske og arabiske modstand var hjælpeløst overgivet under de imperialistiske og tilbagestående forhold på den tid.
Og opinonen i den vestlige verden åndede lettet op – for de så bare jøder og ikke zionister, fordi de ikke vidste noget om de grundlæggende forhold.
Hvis de på den tid havde kunnet læse hvad Israels Statsminster David Ben Gurion skrev i hans dagbog den 21.maj 1948 , mindre end en uge efter statens udråbelse ville de ikke have troet deres egne øjne:
“Den arabiske koalitions achilleshæl er Libanon. Den muslimske dominans dér , er artificiel og kan let styrtes. En kristen stat burde oprettes der, med floden Litani som sydgrænse. Vi burde indgå en alliance med den stat. Derefter, når vi har slået Arablegionen tilbage og bombet Amman, kan vi feje Transjordanien væk; og efter det skulle Syrien falde. Og hvis Ægypten da stadig væk skulle våge at gå i krig mod os skulle vi bombe Port Said,Alexandria og Cairo. Så skulle vi afslutte krigen og dermed have taget revansche på Ægypten,Assyrien og Kaldéen for vore forfædres regning “
For Ben Gurion og de andre zionistiske ledere var overlegenhed en selvfølge.
Israeleren Michael Bar-Zohar som gengiver citatet i Ben Gurion-biografien “The Armed Prophet” kommenterer:
” Selvom den jødiske stats historie lige akkurat var begyndt stod sagen klar – hverken de grænselinjer som var blevet trukket op af de Forenede Nationer eller de som var opnået med militære midler i 1948 var statens endelige grænser i Ben Gurions øjne. En begyndelse var gjort ,det var alt.”
Begyndelsen; det var 70 % af Palæstinas areal. Det var fordrivningen – Al Nakba – af 800-900.000 palæstinensere til livslang elendighed i flygtningelejre.
Alt hvad der fandtes af værdi i 70 % af Palæstina betragtede kolonisatorerne som deres ejendom. Alle forladte huse , butikker, og værksteder , alle efterladte redskaber, maskiner, lagre, lastdyr, alle offentlige bygninger,gader, havneanlæg el-værker, vandledningsystem, alle torve,parker, vandløb. alle broer, alle jernbaner,bjerge, marker, græsningsmarker, alle strande etc. etc. – -
I en nazilignende operation i byen Ramleh havde israelske styrker under ledelse af Moshe Dayans tvunget hele befokningen ud på gaderne, midt i natten, gennet dem op på lastbiler og busser og ført dem til Jordan-kontrolleret område.
“Alene i min hjemby Haifa blev halvtreds tusind huse rømmet “
skrev Arbejderparti-veteranen David Ha´cohen i sine erindringsnotater. På de fordrevne bønders jord blev der overalt bygget “socialistiske” kooperativer og kibbutzer. – Det “venstresocialistiske” Mapam-parti som senere udtalte sig for en binational stat af jøder og arabere, opførte i løbet af de nærmeste fire år efter fordrivningen af palæstinenserne – ; kibbutzerne Baram, Barkai, Beit Kama, Carmia, Dvir, Ein Dor, Gaash, Gaaton, Gazit, Givat Oz, Harel, Lehavot Chaviva , Magen, Megiddo, Nachshon, Nachshonim, Nirim, Nir Yitzhak, Ramot Menashe, Revadim, Reshafim, Saar, Sasa, Shomrat, Yasur, og Zikim . . . .
Begyndelsen – det var indlemmelsen af de overlevende fra koncentrationslejrerne; og i hvor høj grad dette var en vigtig humanitær indsats eller indrivning som skulle legitimere den zionistiske koloni som jødisk stat kan i aller højeste grad diskuteres..
Under alle omstændigheder havde Staten Israel store problemer med at leve op til statens livsafgørende legitimation. Roosevelt-planen om at give en stor del af overlevende jøder flere hundrede tusinde fri indrejse til de Forenede Stater var så populær blandt jøderne at zionisterne satte alt ind på at stoppe Roosevelts forslag.
Zionisterne og deres allierede i USA fik forpurret Roosevelt-planen som skulle give 300.000 jøder fri indrejse til de Forenede Stater. Et tilbud langt de fleste jøder ville have valgt, men for zionisterne var det “livsnødvendigt” at “indfange” jøder til den nye stat gennem kampagner for at tiltrække “jødiske indvandrere”. I forbindelse med befrielsen i 1945 lykkedes man at stoppe de overlevende jøders udvandring til Amerika. I stedet bakkede Roosevelt op bag den Verdenszionistiske organisations krav om at 100.000 umidelbart skulle slippes ind i Palæstina.
Samtidigt opdagede zionisterne at heller ikke de arabiske jøder – som i årtusinder havde boet i fred i hele den arabiske verden - viste nogen større interesse for at udvandre frivilligt til den nye stat.
Man gennemførte kampagner for at tiltrække den arabiske verdens jøder – som i umindelige tider havde boet i f.eks Jemen, Irak og Marokko. De fleste levede hverken dårligere eller bedre end den øvrige befolkning, selv om der havde været en del spredte overgreb siden den zionistiske kolonisering af Palæstina var indledt var det ikke noget der fik jøderne på flugt.
Efter en politisk-religiøs kampagne om at Messias snart skulle komme blev de jeminitiske jøder fløjet til Israel i en gigantisk luftbro. -
130.00 irakiske jøder som overhovedet ikke have vist nogen interesse for de zionistiske opfordinger om at udvandre til Israel blev drevet ud af Irak efter at israelske agenter sprængte en synagoge og andre jødiske bygninger i Baghdad i stykker i 1950. Det skete under dække for at give indtryk af “irakisk terrorbølge mod jøder” og at Irak er “antisemitisk”. Det afslørede den israelske parlamentsmedlem Uri Avneri.
Også i Marokko var zionisterne aktive for at opildne til “terror mod jøder” da de i forbindelse med landets selvstændighed drev en skræmmekampagne om at befrielsen skulle føre til jødeforfølgelser.
Mange andre eksempler kan nævnes. I perioden fra proklamationen af Israel den 15.maj 1948 til den 1.juli 1956 indvandrede 797.00 jøder til Israel, hvoraf det store flertal kom fra den arabiske verden.
Når FN-resolutioner gang på gang opfordrer Israel til at respektere palæstinensernes ret til at vende hjem – resolution 194 – svarer zionisterne frækt at flygtningenes plads var optaget af de arabiske jøder.
Begyndelsen . . . – det var også den “gengældelsestaktik” som blev zioinistenes svar på de spredte ofte individuelle ,men stadig mere organiserede palæstinensiske modstandshandlinger. På initiativ af general Moshe Dayan blev “Enhed 101″ oprettet. Under ledelse af Ariel Sharon – senere Statens Israels Statsminister – gennemførtes masakrerne i Kibiya den 14-15.Oktober 1953: 69 døde – Nahalin 28.29.marts 1954:14 døde – Gaza 28.februar 1955:38 døde -Khan Yunis 31.august 1955: 46 døde – El-Buteiha 11.-12.december 1955: 50 døde – Kalkiliya 10.oktober 1956: 48 døde og Kafr Kasim 29.oktober 1956: 47 døde
I 1948 – under Al Nakba – meldte den unge Georg Habash – senere PFLP´s leder – sammen med andre studenter sig til de frivillige styrker som kæmpede langs den syrisk-libanesiske front mod de zionistiske aggresorer.
Krigen gjorde et dybt indtryk på den unge Habash. I et interview i 1973 beskrev Habash al-Nakba :
*“de dræbte vort folk og fordrev os fra vore hjem,byer og jord. på vejen fra Lydda til Ramallah har jeg set børn, unge, mænd og gamle dø. Hvad kan du tage dig til når du har set alt det her? Du kan ikke gøre noget andet end at blive revolutionær og tage kampen op for din og dit folks sag”** —-
I begyndelsen af 1950´erne tog Georg Habash initiativ til stiftelsen af Harakat Al-Kawmeyon det vil sige Arab Nationalist Movement ANM – en pan-arabisk befrielsesbevægelse som fik stor indflydelse på palæstinensisk og arabisk politisk tænkning.
Al-Kawmeyon var den første selvstændige palæstinensiske partiorganisation som spredte sig over hele den østlige arabiske verden – som blandt deltog i befrielsen af SydYemen, det daværende britiske protektorat Aden – . Tidligt i 1960´erne var det Al-Kawmeyon som tog initiativet til den væbnede kamp i Palæstina og i 1967 var situationen modnet i ANM – også i kraft af George Habash erfaringer og analyser – at man kunne danne Folkefronten for Palæstinas Befrielse PFLP, med målet at skabe et parti som på et revolutionært marxistisk-leninistisk grundlag var uafhængigt af Sovjet og Kina.
Dannelsen af PFLP i december 1967 skete seks måneder efter den zionistiske israelske aggresion havde ført til besættelsen af al-Kud eller Jerusalem, Gaza-striben og Vestbanken.
Mens den Ægyptiske præsident Djamal ´Abd al Nasir -(Nasser) som i 1950´erne og 60´erne var den ledende anti-imperialist i den arabiske verden – opfattede imperialismen som ganske enkel “stormagtspolitik” – og havnede i konspirationsteorier om at denne politik blev dikteret af “mægtige jødiske interesser” – gjorde George Habash tidligt en marxistisk analyse inspireret af den revolutionære kommunistiske verdensbevægelses fremgange fra KOMINTERN og til de væbnede befrielseskampe verden over efter det fascistiske nederlag i 1945.
Man skal heller ikke glemme at den zionistiske bevægelses mål fra den første dag var at oprette en jødisk stat i Palæstina. Dette mål skulle opnås blandt andet gennem at jøder fra diasporan flyttede ”hjem”; men det krævede også at den ikke-jødiske befolkning blev fordrevet fra Palæstina. Som Theodor Herzl, en af den zionistiske bevægelses grundlæggere ; skrev i sin Dagbogallerede i 1895: ”Vi skal anstrenge os for, at ubemærket fordrive den fattige befolkning til den anden side af grænsen, sørge for arbejde for den i transitlandene men vægre den arbejde i vort eget land.”
”Racemæssig ”ren” stat
Allerede i 1920 dannede zionisterne den paramilitære organisation Haganah som de følgende årtier i voksende omfang helligede tiden med at angribe enkelte palæstinensiske byer , erobre og beskytte nye jødiske bosætninger i takt med indflytningen af jøder. I 1928 omvandlede britterne Palæstina fra en ”stat indenfor det brittiske interesseområde” til en brittisk koloni. Året derefter revolterede palæstinenserne mod britternes fremgangsmåde, som ensidigt favoriserede zionisternes interesser. En ny mere omfattende opstand skete i 1936. Den tvang britterne til at stationere flere soldater i Palæstina end hvad man havde i hele den indiske kron-koloni.
Zionisterne tøvede ikke med at lade sine væbnede delinger deltage med britterne for at slå ”det arabiske oprør” ned. Dog tog det britterne tre år om at knuse det palæstinensiske oprør; nederlaget førte imidlertid til at det palæstinensiske lederskab blev tvunget i eksil, og i de oprørske områder og landsbyer blev mange af mændene dræbt eller fængslet. For de zionistiske planer var dette anledning til at flytte deres positiner frem. Palæstinenserne var blevet berøvet store dele af sit lederskab, mange kampvillige mænd var indespærrede eller fordrevne, byboerne afvæbnede. 1937 fremlagde britterne dessuden et første forslag på deling af territoriet – gennem den så kaldte Peel-kommissionen. Selvom om den bare gav en mindre del af Palæstina til jøderne, blev idéen modtaget meget positivt fra zionistisk hold. Det skete sikkert fordi at tanken om en deling for at separere befolkningsgrupperne – underforstået at de ikke kan leve sammen – for første gang blev fremført af andre , end zionisterne selv. Præcis i linje med zionisternas mål: en racemæssigt eller etnisk ren jødisk stat.
En vigtig del i forberedelsearbejdet for at kunne virkeliggøre den zionistiske plan var kortlægningen av det palæstinensiske samfund, som skete systematiskt i 1930`erne. Moderne metoder blev taget i anvendelse, inklusive fly-fotografering. Mod slutningen av årtiet var arkiven praktisk taget komplette. Nu havde man kortlagt den topografiska placering af hver eneste palæstinsiske by, dets tilfartsveje, jordens dyrkningskvalitét, adgangen til kildevand, byens hovedsaglige indkomstkilder, indbyggernes politiske og religiøse status, navnene på byrådets medlemmar, desuden hver eneste mandlige indbygger i alderen 16 til 50 år. Særligt vigtigt blev information om byens ”fjendtlighetsindeks” til zionisternes planer om en jødisk bosætning bedømt og om byens mænd havde deltaget i oprøret 1936. Der blev lavet særlige lister for hver by på de mænd som havde deltaget i oprøret, men også over de familjer som havde mistet pårørende i kampene. 1941 blev den militære specialkommando Palmach dannet, som en del af Haganah.
Oprindeligt for at bistå de allierede, dvs britterne, hvis nazityske tropper skulle nå frem til Palæstina. (Den tyske militære fremrykningen i Nordafrika i retning mod Ægypten pågik med fuld styrke.) Da den trussel ikke længere forelå et par år senere, blev Palmachs virksomhet ændret til at med militære trusler og aktioner at skræmme den palæstinensske befolkningen fra områder som blev bedømt som strategisk vigtige for en fremtidig jødisk stat. Det skete flere år inden FN:s delningsplan havde set dagens lys. En af zionismens ledere, Yossef Weitz skrev i sin dagbok 1940:
”Fordrivning tjener ikke bare et formål – at mindske den arabiske befolkning – men det tjener også et andet formål, mindst lige så vigtigt, nemlig: at frigøre jord som nu bruges af arabere og frigøre den for jødiske bosætninger … Den eneste løsning er at forflytte araberne herfra til tilstødende lande. Ikke en eneste by eller en eneste stamme skal blive tilbage.”
FN´s delningsplan
David Ben-Gurion anførte den zionistiske bevægelse fra 1920`erne og han var hovedarkitekten bag planlægningen og det strategiske forberedelsesarbejde siden des. Da Anden Verdenskrig gik mod slutningen , indledtes en kampagne for at få britterne at til at opgive sit mandatansvar for Palæstina. Terrorister fra de zionistiske væbnede grupper angreb brittiske mål, sprængte broer og brittiske militærbaser – blandt andet britternes højkvarter King David Hotel i Al Kud – Jerusalem . Samtidigt som arbejdet blev forceret med at få jøder til at komme til Palæstina – det gjaldt om at påvirke de som overlevede nazitysklands KZ-politik – hvor mange i første række ville søge til USA. Derfor blev der indkøbt store mængder våben som forberedelse til det store ”befrielsesslag”. Haganah-officerer købte våben i Tjekkoslovakiet (bl.a 24500 geværer, 5200 maskinpistoler og 54 millioner patroner 1946) men også store kvantiteter fra Sovjetunionen (købet blev formidlet med hjælp af Israels kommunistparti). I begyndelsen af 1947 tog den brittiske Labour-regering beslutning om at forlade Palæstina og overlade det til FN at tage stilling til landets fremtid. Efter ni måneders diskussioner i FN, kom man frem til beslutningen at dele landet. Forudsætningen var dog at de berørte parter godkendte planen ! Den zionistiske ledelse accepterede umiddelbart, mens palæstinenserne selv og de arabiske lande sagde nej. Istedet fastholdt de at Palæstina skulle forblive et udelt land og at modsætningerne skulle løses gennem forhandlinger. Den 29 november vedtog FN´s Sikkerhedsråd delningsplanen, som skulle træde i kraft den 15 maj 1948. I det mellemliggende halvår skulle Storbritannien have ansvaret for mandatområdet, inklusive lov og ret. >Stadig fandtes de store brittiske militærstyrker i landet.
Det faktum at de palæstinske repræsentanter og regeringer i de arabiske nabolande vægrede at acceptere FN:s delingsplan bliver rutinemæssigt af Israel og de imperialistiske stater fremstillet som ”bevis” på “arabernes fjendtlighed” og årsagen til de efterfølgende 60 års hændelsesudvikling. Palæstinenserne var , så at sige, ”selv skyld” i katastrofen eftersom de ikke accepterede FN´s delning af deres land. Spørgsmålet er : Hvordan kan man kræve at nogen ansvarlige politikere accepterer at mere end halvdelen af deres eget lands territorium skulle forsvinde og befolkningen der tvinges til at udvandre ? Det var et spørgsmål som den vestlige verden aldrig bekymrede sig om at søge svaret på.
15 maj 1948
Sikkerhedsrådets beslutning i 1947 blev startskuddet for den kombinerede terror- og fordrivningsoffensiv mod palæstinenserne som var blevet forberedt i årevis. FN-beslutningen fremstilles også som det endelige bevis på at ”verden” gav jøderne retten til Palæstina, uanset den befolkning som fandtes der. Hvor stor en del af Palæstina som siden hen i praksis kunne beslaglægges og besættes var et rent magt- og styrkespørgsmål. Britterne havde allerede vist at man ikke tænkte ”blande sig ” mere end nødvendigt. Sympatierne for jøderne – som havde lidt så meget som syndebukke og ofre for det kristne og nazistiske jødehad i europa – var udbredte og stærke
I israelisk propaganda om denne periode beskrives situationen som at de jødiske bosætninger – og hele FN-planen – blev truet af de omkringliggende arabiske stater (først og fremmest Ægypten, Jordan og Syrien) som forberedte deres krigsmagter på en invasion af Palæstina og en fordrivning af alle jøder. Det zionistiske billede var at jøderne var den svage part og araberne de overlegne. På den måde forvrænges den velplanlagte og systematiske zionistiske erobringskrig mod Palæstina´s folk, med den hurtigste og mest omfattende etniske fordrivning af et helt folk som menneskeligheden hidtil havde skuet – til en slags Davids kamp mod Goliat.
Ben-Gurion havde allerede tidligt slået fast at etnisk udrensning var nødvendig eftersom araberne i en fremtidig jødisk stat kunne blive femtekolonne og derfor ”enten må massearresteres eller fordrives; det er bedre at fordrive dem”. Efter Sikkerhedsrådets beslutning erklærede han at: ”det kan ikke blive en stabil og stærk jødisk stat hvis den har en jødisk majoritet på alene 60 procent.”
Plan D
Hvordan kunne denne massive folkefordrivning ske på så kort tid? Svaret skal søges i Haganah-arméns militære overlegenhed sammen med Irgun-enhedernes og Stern-ligaens massemords- og terrormetoder som førte til panik og masseflugt. Palæstinenserne var den hånløst svagere part, både organisatorisk og ikke mindst militært. (Det ville også have været tilfældet selvom om de omkringliggende arabiske stater havde gjort virkelighedt af deres løfter – hvilket ikke skete før langt senere, da det var for sent. Alene Jordan havde en relativt veludrustet hær, men kong Abdullah havde i hemmelige samtaler med blandt andre Golda Meir, accepteret at zionisterne erobrede hele Palæstina, hvis bare han fik den del som senere kom til at blive kaldt Vestbanken. Da den Arabiske Legions styrker endelig greb ind i sommaren 1948, intresserede de jordanske styrker sig kun for Vestbanken og de gik heller ikke udenfor det område.
Dessuden havde Israels imperialistiske støtte: USA, meget hurtigt indset betydelsen af oprettelsen af staten Israel som et strategisk brohoved midt i den arabiske verden. Plan D var ikke nogen militær stridsplan i traditionel mening. Fordrivelsen af palæstinenserne var ikke noget militært feltslag som havde paralleller i første eller Anden verdenskrig. Snarare lignede metoderne de som Nazityskland tog i anvendelse mod de ”mindreværdige” befolkningsgrupper : “undermenneskerne” i lande de havde besat. Den zionistiske strategi byggede på massive trusler, militære overfald og åben masseterror mod den palæstinensiske befolkning, som dette citat fra en skriftlig ordregivning viser: ”Disse operationer kan udføres på følgende måde: enten ødelægges byerne (gennem at brænde dem ned, sprænge dem og placere miner i ruinerne), specielt i de befolkningscentra som er svære at kontinuerligt kontrollere; eller gennemførea finkamning og kontroloperationer ifølge følgende retningslinjer: omringning af byerne, gennemsøgning af dem. Hvis modstanden rejses skal de væbnede styrker tilintetgøres og indbyggerne fordrives til den anden side af grænsen. ”Omsat til lavere niveau blev en sådan order endnu tydeligere, som i dette eksempel fra Carmelibrigadens chef, Mordechai Maklef, senere IDF´s den israelske hærs øverstbefalende: ”Dræb hver eneste araber I støder ind i. Brænd alle brændbare genstande og spræng alle dørre i stumper.” (fra Haganahs arkiver, april 1948). -
Resultatet var at opimod en million palæstinensere fordrives fra sine hjem under perioden november 1947-maj 1948. Akkurat på denne tid som Israel i 60 år har påstået at det var jøderne i området som blev truet af at blive “kastet ud i havet” af indvaderende arabiske landes hære. Frem til vore dage fortsætter Israel med at dyrke denne myte. Også minderne af de palæstinensiske samfund og byer forsøger man bevidst at udrydde. Der hvor den palæstinensiske by Deir Yassin engang lå, finder man idag et Holocaustmuseum. På andre steder hver de tidligere lå palæstinensiske landbyer er er der anlagt skove og parker med information om pladsens historie for 2000 år siden. Men ikke et ord om det palæstinensiske samfund med det liv og den virksomhed som fandtes dér for 60 år siden. * * * _ _ _ _
Fordrivningens sande historie. Den israeliske historiker og lærer ved Haifas universitet, Ilan Pappe, har i sin forskning haft adgang til dokumenter fra den israeliske hærs :IDF´s arkiver, som hidtil har været hemmeligtstemplede. Resultatet af hans forskning blev offentliggjort sidste år i bogen ’The Ethnic Cleansing of Palestine’ (One World Publication, 2006). Hans politiske konklusion er at ”det burde numera stå klart at påstandene om en frivillig palæstinsk flugt fra tidspunktet hvor krigen brød ud – som svar på de arabiske lederes opfordring att ge utrymme för invaderande hære – ikke holder vand, men er en del af den israeliske mytedannelse. Det er en åbenbar løgn, som israeliske historiebøger den dag idag hævder, at der blev gjort jødiske forsøg på at overtale palæstinensere at blive. Hundredetusinder palæstinensere var allerede blevet fordevet med vold inden krigen brød ud og yderligere titusinder skulle blive fordrevet under krigens første uge. For de fleste palæstinensere spillede datoen 15 maj 1948 ikke nogen særlig rolle på dette tidspunkt: det var bare endnu en dag i den frygtelige række med etnisk udrensninger som blev indledt fem måneder tidligere.” (side 131) * * * * * *
Hovedparten af de fakta og citater som ovenstående artikel refererer til er taget fra Pappes bok. Den udkom i efteråret 2007 på svensk med titlen ”Den etniska rensningen av Palestina” (forlaget “Karneval” )
Israelsk militær beslaglagde hjælpsending til Gaza
30 december 2007 – * * * Israelisk militær har beslaglagt en lastbil lastet med EU-mærkede poser. Poserne skal have være EU-bistand i form af sukker til Gaza_striben. Det israelske militær kom senere med påstande om at poserne i hjælpesendingen indeholdt 6,5 ton kaliumnitrat, som kan “bruges til fremstillning af sprængstoffer” .-Hvis det stemmer er det en ulovlig handling som kan straffes, sagde en EU-repræsentant i Al_Kud( Jerusalem). Men hvis det ikke passer er den israelske hærs beslaglæggelse af sukker-hjælpen så en “kriminel handling ? Lastbilen blev stoppet for flere uger siden ved en israelisk vejspærring på Vestbanken.
Palæstina:To israelske soldater dræbt i ildkamp med palæstinensiske styrker
29 december 2007 – 06:01
Fire dræbte på Vestbanken
Soldater fra den palæstinensiske regeringsstyrke åbnede i går ild mod israelske soldater, to blev dræbt , meddeler både israelisk og palæstinensiske sikkerhedskilder. Israeliske soldater besvarede ilden og dræbte to palæstinensere.Soldaterna boede ifølge israelske kilder i en bosætning, som ligger på besat palæstinensisk jord. De to israeliske soldater skal have “været ledige og på udflugt” omkring Hebron da de blev beskudt af palæstinensiske sikkerhedsstyrker.Israeliske styrker skød også et medlem af den palæstinske præsident Mahmud Abbas sikkerhedsstyrker ihjel.
40 iranske jøder på besøg i Israel
25 december 2007 – 19:56 En gruppe på 40 iranske jøder ankom tirsdag til Israel. Deres rejse var blevet holdt hemmelig lige til ankomsten.Besøget eller indvandringen som israelske medier kalder denne lille grupperejse er et resultat af den ant-iranske skrækkampagne som har kørt i de isralske medier i de sidste par år. Myndighederne har oplyst til medierne at de ialt 40 personer som angiveligt har indvandret til Israel er den største gruppe jøder der er kommet fra Iran siden den anti-imperialistiske folkerevolution der styrtede de USA-støttede marionet-regime i 1979.Men set på baggrund af at Iran i dag har en jødisk befolkningsgruppe på omkring 25.000 personer må det siges at være et magert resultat af Israels anti-iranske kampagne. At indvandringen til Israel fra Iran ikke er større hænger også sammen med at det er mindre utrygt og mere sikkert at være jøde i Iran end i Staten Israel hvor terror, krig og international kritik er hverdag.Sammenlagt er 200 iranere med jødisk baggrund udvandret til Israel i år. Hvor længe “besøget ” varer vil fremtiden vise.
Relaterede artikler :
Staten Israel bliver stadig mere upopulær blandt jøder derfor mindsker indvandringen
Staten Israel´s faldende popularitet fører til mindsket indvandring
Israel planlægger flere bosættninger
23 december 2007 – 10:20
Israel har avsatt havad der svarer til mere end 60 miljoner kronor i næsta års budget till byggriet af 750 nya boliger i to bosætninger på Vestbanken.
Det har den israeliske organisation Peace now opdaget. Dessuden skal yderligare flere millioner hektar reserveres til bygningen af 500 hjem i den af zioniststaten anekterede øst-Jerusalem.
Samtidigt erklærade Israels statsminister Ehud Olmert at en våbenvile med Hamas er udelukket. Olmert kalder kampen mod Hamas, “som regelmæssigt beskyder Israel med raketter”, for en “virkelig krig”.
Palæstina: Abbas Quislinge-regering lovet 41 miljarder i støtte fra US/Eu stater
17 december 2007 * Delegationer fra hele verden har under en international konference i Paris,beslutet at love Abbas ikke-demokratisk valgte regime i de palæstinensiske bantustans på Vestbanken økonomisk støtte på 7400 millioner dollar. Et beløb som overgår Abbas-regimets egne forventininger med mere end 10 milliarder kr . Den international støte skal bruges til at opbygge en militært og økonomisk levedygtig palæstinensisk stat, som accepterer den zionistiske Aparheidstat Israel og som opgiver millioner af palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem til Palæstina.
Blandt deltagerne var USA´s Udenrigsminister Condoleezza Rice,Frankrigs præsident Sakozy og den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas, FNs generalsekretær Ban Ki-Moon, representanter for Israel og Tony “the poodle” Blair som sendebud for USA, FN, EU og Rusland.
Der var ikke sendt invitationer til palæstinensernes demokratisk valgte regering og de bevægelser som et flertal i det palæstinensiske folk støtter. (PFLP;Hamas og andre)
In this photo released by the Palestinian Authority, United States Secretary of State Condoleezza Rice, left and Palestinian President Mahmoud Abbas are seen during a meeting in Paris, Monday, Dec. 17, 2007
Palæstina:Hundratusinder hyldede befrielsesbevægelsen Hamas
15 december 2007 – 16:52
Hundrede tusinder af palæstinensere demonstrerede i dag med flag og transperanter gennem Gaza by´s gader til Katibatorvet hvor Ismail Haniya lederen af Hamas det parti som vandt det seneste palæstinensiske parlamentsvalg. Haniya talte da Palæstina største befrielsesbevægelsen fejrede sit 20-års jubileum.
-Modstand og hellig kamp er den rette vej til Palæstinas befrielse, ikke forhandlingar og møter hvor man sidder ved runde bord og udveksler smil . . . .,
sagde Haniya blandt andet.
Han anklagede den palæstinska regeringen i Ramallah på Vestbanken for at have lukket døren til forsoning, men tillade være åben for dialog.
Palæstina: Journalister anklages for besøg i nabolande
9 december 2007 – 09:45
Det Internationella journalistforbund opfordrer Israel til at undlade at anklage tre journalister for at de har besøkt nabolandene Libanon og Syrien i deres arbejde.
Israelisk politi sagde i ugen at der bør rejses anklager mod en journalist fra dagbladet Yediot Ahronot som besøgte Syrien i september samt to journalister fra kanal 10 som rejste til Libanon.
Formellt er Israel i krig med begge lande og ifølge Staten Israels love er det forbudt for borgerne at besøge disse lande uden en særlig tilladelse.
Palæstina: Israelsk militær beslaglægger medieudrustning i Nablus
12.dec 2007 17:56
Vestbanken(12.dec.) Den palæstinensiske TV-station, Al-Afak i Nablus, fik i dag sin udrustning beslaglagt af israeliske styrker, oplyser øjenvidner og sikkerhedskilder. Yderligere to medier fik computere konfiskeret.
Seks døde palæstinensere efter israelsk angreb på Gaza
1. dec 2007 – 04:12Mindst seks personer blev dræbt i et israelisk angreb mod Gazaremsen i nat. Fem af dem var ifølge palæstinensiske kilder medlemmer af en militant gruppe. Det Israelske militær siger at de var ude efter “Hamas-medlemmer”. Dermed bekræftes det at Israel fortsætter den stærkt kritiserede praksis med at likvidere palæstinensiske ledere fysisk.Ifølge Hamas blev tre medlemmer også skadet ved angrebet , som blev udført nær Khan Yunis i syd-Gaza.Senare hørte vidner skyderier øst for Gaza city. Den israeliske hær oplyser at den åbner ild mod en palæstinensisk gruppe som beskyder en israelisk patrulje ved grænsen. Mindst en palæstinenser døde og tre blev skadet.
Palæstina: Israelske soldater kidnapper ung palæstinenser
2.dec. 2007 04:10NABLUS (Palæstina)
Israelske tropper kidnappede søndag morgen en palæstinensisk borger fra Balata flygtninge-lejren , øst for Nablus city efter at have gennemsøgt hans families hjem sammen med andre huse i lejren,
meddeler det palæstinensiske nyhedsbureau PIC. 
Estland: Første synagoge siden Anden Verdenskrig indviet
16 maj 2007 – 20:45
Ny synagoge inviet i Talinn
I dag invies en ny synagoge i Estlands hovedstad Tallinn. Det er den første synagoge i landet siden Anden Verdenskrig. ° °
Den sidste synagoge, som var bygget på 1800-tallet, blev ødelagt af bomber i 1944.De omkring 3.000 jøder i Estland har siden des anvendt et provisorisk bønnerum.
-Estland var det sidste land i EU som ikke havde en synagoge, sagde Estlands højeste rabbiner ved
åbningsceremonien.Dermed fortsætter den positive tendens med integration af Europas jøder, istedet for mistænkeliggørelse og udstødning af jøder.Tidligere i år inviedes den største synagoge i Tyskland i Berlin. Der er derfor håb om at mange af de jøder som under falske forestillinger udvandrede til den zionistiske stat Israel nu ser at de er velkomne og kan leve trygt i deres gamle hjemlande.
Ehud Olmert sammenligner Staten Israel med Apartheidens Sydafrika
29.nov 2007
Efter de Bush-arrangerede “samtaler” i Indianapolis udtalte Israels Statsminister:
- Hvis den dag kommer da tostatsløsningen kollapser, og vi stilles overfor en Sydafrika-lignende kamp for lige stemmeret, i det øjeblik er det ude med staten Israel, siger Olmert i et interview med avisen Ha`aretz. - In unusually frank comments, Israeli Prime Minister Ehud Olmert said in an interview . . . that “the state of Israel is finished” unless a Palestinian nation is created, saying the alternative is a South African-style apartheid struggle. . . .” citeret fra Baltimore Sun
Ehud Olmert:Staten Israel er dødsdømt på længere sigt . ..
29 Nov 2007 – -
. . ..hvis der ikke kommer en tostatsløsning
Efter at Israels statsminister Ehud Olmert er vendt tilbage til Israel efter det USA-indkaldte møde i Annapolis, lægger han ikke fingrerne imellem i Israelsk presse.
- Hvis den dag kommer da tostatsløsningen kollapser, og vi stilles overfor en Sydafrika-lignende kamp for lige stemmeret, i det øjeblik er det ude med staten Israel,
siger Olmert i et interview med avisen Ha`aretz.Det er klart at Olmerts udtalelser ikke kommer på et tilfældigt tidspunkt. Israel er ikke en uafhængig stat men baserer sin overlevelse på politisk og økonomisk støtte fra Washington.
Derfor var han tvungen at tage til Indianapolis for at deltage i Bush-administrationens “fredsamtaler under mediernes store interesse”. Bag kulisserne fik de to USA-afhængige politikere – Olmert og Abbas – vredet armen om på ryggen.
Begge ved at de skulle falde imorgen hvis de mistede USA´s politiske og økonomiske støtte.Det er derfor ikke mærkeligt at Olmert anlagde den hårde tone og kom med åbne trusler overfor den højre-zionistiske opposition i staten Israel som tvivler på nytten af samtaler med de palæstinensiske “terrorister” :”Hvis ikke palæstinierne får en egen stat er Israel på længere sigt dødsdømt som jødisk stat,”. advarede Olmert. Under det USA-arrangerede møde i Annapolis – hvor det parti som palæstinenserne gav flest stemmer ved det sidste valg, Hamas ikke var inviteret - gav Olmert og den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas løfter om at indlede fredssamtaler med målet att nå en fredsaftale i løbet af 2008.Det er karakteristisk for disse fredssamtaler at der ikke engang kunne opnås enighed om en dagsorden for “forhandlingerne”.
Læs mere på “Apartheid Masked as Peace”:The division of the land is “Zionism’s lifeline,”
Prime Minister Ehud Olmert told the Knesset on Thursday in a speech presenting his new government.
Israel forsyner den palæstinensiske “politi-myndighed” med panser-køretøjer
21 Nov 2007 -
Israels Statsminister Ehud Olmert giver nu klartegn til en leverance af 25 panserkøretøjer til det palæstinensiske politi.
Køretøjerne skal bruges i Nablus i den nordlige Vestbanken, hvor palæstinensisk politi er begyndt at patruljere området, efter israelsk godkendelse. Palæstinenenserne fik lignende panserkøretøjer efter Oslo-aftalerne i 1993. De blev ødelagte af israelske kampfly, efter intifadaen - det palæstinensiske oprør – i år 2000. Israels hær er bekymrede for at panserkøretøjerne skal blive overtaget af uafhængige palæstinensiske kræfter som de ikke har kontrol over; f.eks af Hamas eller PFLP. Begge stemplet som “terror-organisationer” af Israel, EU og USA.
Bevæbnede palæstinenserer i aktion inde i Israel
9 juni 2007 – 20:09
Palæstinensisk grænseangreb mod Israel
Fire bevæbnede palæstinensere tog sig i dag ind i syd-Israel ved grænseovergangen Kissufim.
Gruppen krydsede grænsen samtidigt som granater og raketer blev affyret. I en ildkamp skal en af de palæstinensiske kæmpere være blevet dræbt. De øvrige lykkedes med at tage sig tilbage ind i Gazaremsen.Repræsentanet for grupperne al-Aqsa- Martyrernes Bridgader og Islamiske jihad opgav at angrebet var en samordnet aktion.DEn palæstinensiske grænseoverskridelse var den første siden juni 2006 hvor en israelisk soldat blev taget til fange, skriver AFP.
Valg gav flertal for modstandsbevægelsen Hamas
26 januari 2006 – 20:27
Skrällseger för Hamas i valet
Det palestinska valet fick en oväntad utgång. Fatah förlorade efter årtionden vid makten och får lämna över till den terroriststämplade Hamasrörelsen.
Video
Bush: Vi samarbetar inte med ett parti som vill förstöra Israel
Oro för konsekvenserna av Hamas seger
Palestinska valet
18:49 Israel ber EU agera mot Hamas
14:03 Terroristexpert: Perfekt läge för Israels hökar
13:56 “Bara att gratulera Israel”
08:41 “Hamas mot vinst i palestinska valet”
13:20 Sverige ställer krav på Hamas
11:41 Hamas seger: Mardröm eller chans?
11:38 Hamas vill förhandla med Abbas
09:50 Hamas mot seger, regeringen avgår
08:19 “Hamas mot vinst i palestinska valet”
25/1 Enkät: Fatah störst i valet
24/1 USA förnekar pengastöd till al-Fatah
23/1 Israel undviker palestinska städer
23/1 USA ger mångmiljonstöd till al-Fatah
20/1 Hamas rycker fram inför Palestinaval
15/1 Inskränkt palestinskt val i Jerusalem
15/1 Israel tillåter palestinska val
10/1 Palestinier i Jerusalem får rösta
9/1 USA lovar val i Jerusalem enligt Abbas
9/1 Valkampanj tillåts i östra Jerusalem
5/1 Palestinska valkommissionen avgår
3/1 Valkampanj stoppades i Jerusalem
…Färre
Fler…
När 95 procent av rösterna räknats ser Hamas ut att få 76 av 132 platser i parlamentet, meddelade valkommissionen i kväll. Fatah får bara 43 platser.
Tidigare i dag lämnade premiärminister Ahmad Quray in sin avskedsansökan. Hamas väntas nu få bilda ny regering.
Valsegern kan försvåra fredsprocessen eftersom Hamas aldrig har erkänt Israel, till skillnad från Fatah.
Expeditionsministär
President Mahmud Abbas hade på eftermiddagen accepterat premiärminister Ahmad Qurays avskedsansökan och bett honom leda en expeditionsministär tills en ny regering kan bildas.
Formalitet
Regeringens avgång är delvis en formalitet efter ett val, men tidpunkten förvånar eftersom den kom bara några timmar innan valresultatet presenterats.
Enligt lagen måste nu president Abbas be det största partiet att bilda ny regering.
Småpartier
Förutom de två stora partierna erövrade några mindre partier platser i parlamentet.
PFLP fick tre platser, medan den fängslade aktivisten Mustafa Barghoutis Oberoende Palestina fick två. Lika många platser tog Badil, en valaallians av mindre PLO-grupper, och Tredje Vägen, ett moderat parti lett av förre finansministern Salam Fayyad och med Hanan Ashrawi som ett av de mer kända namnen.
Dessutom tog oberoende kandidater fyra platser.
Fatah forlader regerings-samarbejdet
13 juni 2007 – 10:22
Fatah lämnar regeringssamarbetet
Fatahrörelsens ledning beslutade i går att inte delta i regeringssamarbetet med Hamas så länge striderna pågår. Det uppger tv-kanalen al Jazira.
Tirsdagens kampe mellem de to palæstinensiske organisationer Hamas og Fatah har krævet 27 menneskeliv og mindst 70 skadades. Flere end 600 palæstinier er dræbt i interne kampe efter at Hamas vandt det internationalt overvågede valg sidste år og dermed overtog magten fra Fatah.
Regeringssamarbejdet indledtes for tre måneder siden for at opnå et ophør af de interne kampe og ikke mindst for at få omverdenen _ USA og EU – til at lindre sanktionerne og den blokade mod palæstinenserne som stormagter havde indført efter Hamas valgsejr.
Akut støtte
Den palæstinensiske udenrigsminister Ziad Abu Amr advarede mod at volden vil sprede sig til Vestbanken, og fremholdt at den Palæstinensiske Myndigheten behøver akut finansiel støtte.
-Om man sætter to brødre i et bur og nægter dem deres grundlæggende behov vil de begynde at slås. Jag synes ikke at vi skal give offret skylden, sagde Abu Amr under et besøg i Tokyo, hvor blandt andet bistand stod på dagorden.
Bistanden stoppet
Den såkaldte Kvartet med USA, Rusland, EU og FN – som har i realiteten har lagt rammerne for hvad der kan og skal ske i Palæstina-spørgsmålet satte en stopper for al bistand og hjælp til palæstinenserne i fjor da Hamas vandt valget og dannede regering. Efter lang tids pres og begyndende nød og sult blandt palæstinenserne som følge af blokaden fik man Hamas med til at lade al-Fatah komme ind i en samlingsregering i foråret.
I mandags meddelte EU at bistandet til palæstiniernaedelvis genoptages.
Abbas og Fatahs højkvarter sprængt i Gaza
13 juni 2007 – 10:28
Fatah-højkvarter sprængt i det sydlige Gaza
Tretten medlemmar af præsident Abbas sikkerhedsstyrke blev dræbt da en styrke fra regeringspartiet Hamas i dag sprængte deres højkvarter i Khan Yunis i syd-Gaza, sage en præsidentrådgiver til Reuters.Præsident Mahmud Abbas beskrev udviklingen i palæstinensernes interne konflikt som “vanvid”.Hamas væbnede gren har udstedt et ultimatum og kræver at al-Fatahs sikkerhedsstyrker overlader alle våben senast kl 18 på fredag Oslo tid: “De som vægrer vil bliver regnet som efterlyste af al-Kassam-brigaderne”.Blodige sammenstødIfølge rådgiveren var sprængladningen placeret i en tunnel under højkvarteret.Bygningen blev fuldstændig ødelagt, sagde øjenvidner til AFP.Også andre steder i Gaza-remsen fortsætter sammenstødene mellem styrker fra de to palæstinensiske regeringspartier Hamas och al-Fatah.Fra sygehuskilder oplyses at mindst 65 palæstinensre er døde siden i lørdag i de mest omfattende palæstinensiske kampe i lang tid.
FN-medarbejdere dræbte
Volden rammer også de som forsøger at stoppe det. Nogle tusind mennesker som var gået ud på gaderne i Gaza by for at demonstrere for fred og råbe “stop myrderierne”" . Unavngivne krybskytter åbnede ild og omkring ti demonstranter blev ramt. To af dem, den ene; en 16-årig dreng døde senere af skudsårene.FN-organet Unrwa meddelte at dele af deres virksomhed i Gaza-remsen stoppes efter at to UNRWA-ansatte palæstinensere blev skudt ihjel. Dødsfaldene er FN:s første i kampene.I Gaza frygter mange nu at samlingsregeringen som består af folk fra både Al-Fatah og Hamas skal sprække og voldsomhederne udvikles til borgerkrig.
400 millioner kr til Abbas militære styrker fra USA
2 augusti 2007 – 11:47
Abbas får millioner i “sikkerhetsstøtte” fra Washington
Bush-administrationen giver palæstinensernes præsident Mahmud Abbas 80 miljoner dollar til at styrke sikkerhetsstyrkerne på Vestbanken.
President Mahamood Abbas og Udenrigsminster RiceMangeillionaftalet blev underskrevet da USA:s udenrigsminister Condoleezza Rice besøgte Vestbanken i dag. Hun sagde også at den israelske leder Ehud Olmert skla være “klar til at diskutere grundlaget for en palæstinensisk stat”.Rices besøg fordømmes af repræsentanter for Hamas, som palæstinenserne valgte som regeringsparti ved det internationalt overvågede valg i fjor. Idag er Hamas kun regeringsparti i Gazaremsen, efter Abbas kup mod regeringen. En talsmand sagde til nyhedsbyreauet AFP at dagens aftale bidrager til yderligere splittelse blandt palæstinenserne.-Vi fortsætter vore anstrengelser for at forbedre sikkerhedssituationen, konstaterede præsidenten.-Vi vil astedkomme en palæstinsk stat og skabe sikkerhed, tillade han på en pressekonference.Men hvordan han vil skabe sikkerhed ved at ignorere et flertal af det palæstinensiske folk og regere mod dette flertals ønsker blev ikke besvaret af Mr. Abbas på konferencen.Rice optimistiskInden samtalet med Abbas traf hun den palæstinske statsminister Salam Fayyad, en USA-uddannet økonom som Abbas udså efter nederlaget i Gazaremsan.Under Rice besøg i Israel i onsdags gav hun udtryk for optimisme:-Vi har i de palæstinska områder en regering som er hengiven de internationale principer, de grundlæggende principer for fred, og dette er et chance som ikke bør tages , sagde hun.USA har markerat øget støtte til Abbas i denne magtbase på Vestbanken mens man forsøger isolere det radikala Hamas.Hamas blev udsat for sanktioner og boycot af vest efter sin valgsejr i begyndelsen af året eftersom bevægelsen holder fast i en række af de krav som palæstinenserne rejser og som også er slået fast i FN-resolutioner, samtidig som man fortsætter den væbnede kamp mod den israelske terror mod palæstinenserne.Israel er dog klar til at diskutera “grundlæggande spørgsmål” om skabelsen af en palæstinsk stat, hævdede Condoleezza Rice på presskonferensen dog ikke med det største palæstinensiske parti , men med Abbas.Fordupad dialogHun henviste til samtaler hun førte i onsdags med Israels ledare Ehud Olmert.-Jag vill igen betona at statsminister Olmert har sagt at han er klar til at diskutera grundlæggande spørgsmål som fører til oprettelse af en palæstinsk stat.
Palæstina: israelsk borger dræbt af raket
27.maj 2007
Raket fra Gaza-striben dræbte israeler
En borger med pas udstedt af staten Israel omkom i dag da bilen han sad i med ramt af en “palestinensisk raket”, meddeler sundhedspersonale.
Raketen slog ner i byen Sderot som ligger i de sydlige udkanter af det område som Staten Israel kontrolerer.
Dette område ett stående mål för de palæstinensiske raketter. I Gaza erklærede Izz al-Din-Kassam-brigaderne, Hamas væbnede gren, at bevægelsen lå bag angrebet.
For to uger siden optrappede palæstinensere i Gazaremsan raketangrebene mod Israel, samtidigt som hårda kampe rasede mellem palæstinensiskea grupper.Det har været et svar på Israels gentagne flyterror og politiske attentater mod palæstinensiske ledere .
Palæstina: Nye israelske flyangreb sårer to palæstinensere
10 juni 2007 – 04:56
Israeliske flyangreb mod palæstinensere i Gaza
Den israelske hær gennemførte i nat gentagne flyangreb mod bygninger i Gaza by. Bygningerne tilhører den palæstinensiske gruppe Islamiske Jihad. Ifølge sygehuskilder blev to mennesker skadet.
De israeliske flyraids kom efter gårdagens grænseoverskridende , hvor bevæbnede palæstinensiske styrker tog sig ind i syd-Israel fra de centrale dele af Gazaremsen.
Ifølge den israeliske hær var det fire eller fem mænd som overskred grænsen under dækning af granater og raketer. En af de palæstinensiske kæmpere blev dræbt i en ildkamp med israelerna. De øvrige lykkedes tage sig tilbage ind i Gazaremsen.
Palæstina: Abbas nye regering uden folkeligt mandat
17 juni 2007 – 21:05
Nye palæstinske regering svors in
Den nye palæstinske kriseregering blev i dag formelt godkendt af præsident Mahmoud Abbas i Ramallah på Vestbanken. Den erstatter den avsatta koalitionen mellan Hamas och Fatah.
Abbas nye Quislinge-regering taget i ed.
Den nye regeringschefen og tidligare finansministern Salam Fayyad opfordrede det palestinska folket att visa enighet och lovade att hans regering ska forsøge at afslutte den seneste tidens “uværdige hændelser”.
Det folkevalgte palæstinensiske parti Hamas kaldte den Abbas -støttede “Fayed-regering” ulovlig. Præsident Abbas meddelte at han nu har erklæret Hamas forskelige væbnede styrker “illegitime”.
Enhedslisten´s valg: Religionskrig eller solidaritet med de undertrykte lande og folk
8.nov.2007
| Der er ingen tvivl . Enhedslisten har problemer. . . . Med Islam . . . . ikke med kristendom, jødedom eller Buddisme heller ikke så meget med muslimske kvinder, men med muslimske mænd. Havde Mustafa bin Aladdin forsøgt opstille på Asmaa Abdol´s plads på valglisten var han aldrig blevet opstillet. Nu har man brugt rundt regnet 1001 timmer på at diskutere et tørklæde, mens krig,terror,Guantanamo, Irak og Palæstina har fået en eller var det tre timer. Valget på tirsdag sker i skyggen af krig,terror og 4 millioner irakiske flygtninge og Ennhedslistens berøringsangst overfor i Islam har sat gang i en medlemsflugt og på tirsdag bliver prisen helt sikkert færre eller ingen pladser i tinget. |
KOMMENTAR
RELIGIONSKRIG eller KAMP mod IMPERIALISMEN
Cubanerne som har levet i belejringstilstand på Amerikas skyggeside siden de gjorde oprør og nægtede at adlyde Onkel Sam i 1959 har stor erfaring med hans demokratiske sindelag. Det tapre cubanske folk har modstået blokade, sanktioner, terror, snigmord og militære interventioner hvor den amerikanske »Big Brother«« forsøgte at gøre hele Cuba til en stor Guantanamolejr. Det samme skete i Korea hvor USA`s militære aggression fra 1950-53 krævede mellem 3 og 4 millioner ofre. USA har helt frem til i år nægtet at erkende at krigen i Korea er slut. USA har med deres politik overfor Cuba og Korea mislykkedes med deres »befrielses«-projekter i disse lande.
Siden 1991 er USA´s »demokratiske« projekt i Irak endt i et mareridt med 4 millioner irakere på flugt og livet er omdannnet til et helvede på jorden for flertallet af folket.
Afghanistan er på vej mod samme forhold. * * * * *
Nu er det Iran som bliver udsat for militære og økonomiske trusler af USA og dets “trofaste” allierede i EU.
– Ja men; Cuba´s, Korea´s og Iran`s regeringer er ikke socialistiske, siger nogle folk fra SF og EL.
Det er muligt men sagen handler ikke om der er socialisme eller demokrati i disse stater.Først og fremmest er ingen af disse stater racistiske Apartheid-stater.
Kun to stater i vor tid kan kaldes racistiske Apartheid-stater :det er staten Israel og Sydafrika under Apartheid. Det har flere FN-resolutioner også fastslået.
Mod racistiske stater er det berettiget at bruge boycot- og sanktionsvåbnenet for at isolere regimet og bringe det på fald. Sanktionsvåbnet og de militære interventioners metode er meget skarpe våben, som man ikke skal lege med og true med til højre og venstre sådan som USA gør. Og især i den arabiske og muslimske verden opfattes Onkel Sam og hans »trofaste « medløbere i England,Danmark og Rusland ikke som den »demokratiske« Onkel. Snarere som en gangster der bomber, besætter voldtager og myrder. Sovjets indmarch i Afghanistan i 1978, krigsforbrydelserne og borgerkrigen der fulgte skete i »både »socialismens og demokratiets« navn. Afghanistan blev “Sovjets Vietnam”. Og mennesker i hele den muslimske og arabiske verden kom til indsigt om at :Hvis krigen og besættelsen i Afghanistan og Palæstina – forstået som Staten Israels kolonisering – er vejen til demokrati og socialisme så ønsker vi det ikke. Og man søgte andre veje .Statens Israels oprettelse har vist sig at være FN´s største fejltagelse. Koloniseringen af Palæstinas land og folk gennem terror, krig og Apartheid-love har gjort Palæstina til et mægtigt Camp Guantanamo hvor der findes »første – og anden klasses mennesker : palæstinenserne”. For vore brødre og søstre i Palæstina er terror, sult, politiske mord,tortur og massearbejdsløshed hverdag. Det kaldes på dansk og amerikansk »demokrati« – Sidste år fik fangerne i den zionistiske Camp Palæstina så lov at vælge et selvstyre-råd. Men Lejrkommandanten : Israels zionistiske junta og deres uundværlige amerikanske bagmænd; brød sig ikke om resultatet. Palæstinenserne fik klar besked : »I har valgt de forkerte, I har valgt terrorister«.Og USA og EU indførte sanktioner og blokade mod palæstinensernes »demokratisk « valgte regering. Valget blev en skueproces i »vores« vestlige hykleri. »Vores« image og demokratiske troværdighed er nu på vej ned under nulpunktet i den arabiske verden.Derfor er der ingen der har virkelig tillid til»os«, heller ikke når de kalder sig socialister og kommer fra SF og EL. At folk fra EL i denne situation stiller »ultimative » ensidige krav til både det ene og anden befrielesebevægelse og »slyngelstats«-regering bliver kun taget til indtægt for sanktioner og militære indgreb. Den iranske opposition siger nej tak til hjælp udefra – 390 millioner som Bush-adminstationen have tilbudt – for det er blodpenge som gangsterne i Washington tilbyder. Bortset fra det åbenbare faktum at USA´nuværende regime i USA ikke tilstræber »ægte folkeligt demokrati« eller socialisme for folket på Cuba, i Korea, Iran eller andre af de såkaldte »slyngelstater« så bør det være vores udgangspunkt at de undertrykte folks befrielse er deres eget værk. Revolutionen kan ikke eksporteres som Stalin udtrykte det. På samme måde som vi respekterer menneskers ret til at ytre kritik af Thorning/Fogh eller Enhedslisten må vi respektere folkenes ret til at vælge hvilken vej de vil gå. Et »demokratisk befrielse« indført fra oven som USA´s forsøg i Irak og tidligere Sovjets i Afghanistan er ikke bare i strid med Folkeretten. Det er ingen ingen virkelig befrielse ,men neo-kolonialisme hvis ikke den nationale modstandsbevægelse mod et tyrannisk regime er den afgørende politiske og militære faktor.
MAGT GIVER IKKE RET
Det var kærnen i FN´s Charter som blev vedtaget i 1945 hvor forbudet mod aggressionskrig og retten til selvforsvar blev nedskrevet, At stormagter som USA ,Stortbritannien og Rusland har magten og de militære muskler til at vælte regimer giver dem ikke ret: Det handler ikke som Rune Lund fra EL påstår om at være ven med »fjendens fjende « *1) (ARB.30,juni d.å.) Det handler om at flertallet af folkene i disse selvstændige stater som Cuba, Korea, Iran, Syrien og Palæstina har en demokratisk ret til at gå en anden vej end den der gælder i de kapitalistiske Nato-stater. Det betyder ikke at vi bliver politiske allierede fordi vi forsvarer deres ret til at vælge en “storbytosset” regering. Og med det blodige »KZ-Guantanamo» -image – som alle stater og folk i Nato-alliancen er besmittet med – er “vi” slet ikke i en position hvor “vi” kan diktere dem hvilken vej de skal gå. Det bør være vor dybe folke-demokratiske forståelse af solidaritets-begrebet. Denne solidaritet udelukker ikke kritik af disse regimer som angiveligt fører en selvstændig kurs, men at true med sanktioner, og krig vil tværtimod bekræfte disse folks fordomme om »det aggressive vesten« . Kun gennem vort gode eksempel ved at vi ophører med de militære trusler og ophæver sanktioner har vi en mulighed for gensidig påvirkning. Enhedslisten har travlt med at kritisere DFR Korea samtidigt som man er mundlam når det gælder regimet i Beijing, som jo har holdt “Nordkorea på benene” som det siges. Hvis ELs kritik af DFR Korea var alvorlig ment burde man jo rette skytset imod Kina. Det gør man ikke. Hænger det sammen med at EL har lyttet for meget på »Venskabsforeningen Danmark-USA«, hvor man er overordentligt glade over de saftige kapitalistiske profitter der udpreses af det kinesiske folk og derfor ikke stiller samme krav her? Et andet land som EL og har travlt med at kritisere er Iran. Angiveligt findes der mange demokratiske mangler at kritisere i landet. Men hvorfor tier man om Saudi Arabien – USA´s næstvigtigste allierede i den arabiske verden ? Eller om Pakistan ? Måske hænger det sammen med at USA drømmer om at gøre det samme med Iran som de har gjort med Irak ? Selvom kvinderne nægtes retten til at stemme i Saudi Arabien, hvor Iran er kommet meget længere er det Iran Enhedslisten retter hovedskytset imod. Formanden for Irans Journalist forbund Rajab fortæller til Politiken at :»i Iran har kampen for demokrati stået på i over 100 år.Der er en langt mere åben debat i Iran end i arabiske lande. Det kan kun sammenlignes med Libanon og Egypten« og Palæstina kunne tillægges, men tilføjer han: »Iran er ikke noget demokrati, men heller ikke et diktatur«. Og heller ikke socialistisk kan tillægges. Igen det handler ikke om der er socialisme i Iran, på Cuba eller i Korea. Folkene i disse lande fortjener vor solidaritet og de afviser sanktioner, blokade og udenlandske militære »befrielser« af deres lande. Iøvrigt ville Rune Lunds “fjendens fjende”-argument betyde at EL skulle afvise en politisk alliance med Thorning-Smith mod Fogh.Så mens Enhedslisten og de forskellige fraktioner bruger tusinder af timer på at diskuterer for og imod tørklæder i Folketinget, så kæmper folkene på Cuba , i Korea og i Iran med at fortælle omverdenen at de ikke ønsker Enhedslistens, Fogh og Thornings støtte til USA´s sanktioner og krigstrusler.
De ophidsede debatter i Enhedslisten om tørklædet er en bedre sag værd og dækker i virkeligheden over listens vaklende kurs mellem tilpasning og modstand. Stærke kræfter i listen har mere travlt med at udbrede imperialismens ensidige »demokratiske og religiøse« krav til de stater de ikke har kontrollen over. Det er i grunden ikke et religionsspørgsmål .Det kom også til udtryk efter Jyllands-Postens provokative trykning af de anti-muslimske terror-karikaturtegninger af Muhammed, som udvilklede sig til Danmarks “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”.
Da sørgede Jacob Lindblom-fløjen og andre for at EL haltede forvirret igennem den krise som Danmark stod i, uden at kunne orientere sig. Sammmen med den stigende modstand mod Fogh-regeringen er karikatur-krisen også den bagvedliggende udløser af valget på tirsdag.
Regningen for nedvurderingen af det kapitalistiske varemærke: »Made in Danmark«. bør betales af Kjærsgaards Folkeparti, JP og Fogh-regeringen. Det er de hovedansvarlige for at det udviklede sig til den “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”. – – – - ——
Krisen i EL har udviklet sig til en idenditetskrise som ikke løses af valget af en muslim. Valget af Asmaa Abdol-Hamid kan ikke kompensere for undertrykkelsen af de arabiske og muslimske folk i Irak, Palæstina, Pakistan, Afghanistan,Indonesien og Saudi Arabien. Venstre har »muslimer« opstillet, det har ikke gjort partiets politik mindre reaktionær.Tørklæde-diskussionen er blevet et skalkeskjul som dækker over at EL ikke har en selvstændig solidaritetspolitik som klart afviser sanktioner, blokade og krig mod folkene på Cuba, i Korea, Iran, Syrien og i andre »slyngelstater«. Der ikke et spørgsmål om der er socialisme i disse lande eller »fjendens fjende « og hans venner bor i disse lande ; men et spørgsmål om at anerkende at » arbejderklasens befrielse er arbejderklassens eget værk« såvel som de undertrykte folks befrielse. Revolutionen kan ikke eksporteres. Den anti-imperialistiske befrielseskamp i de lande, som kaldes de ”muslimske lande”, er i sit væsen ikke et religions-spørgsmål, ligesom den irske befrielses-kamp ikke er en religionsstrid mellem pro-britiske protestanter og irske katolikker, som det kan se ud som på overfladen. I tørklæde-debatten i EL er der også kommet argumenter, hvor man ligefrem har sammenlignet EL med de kommunistiske partier i Komintern-perioden. At partierne i det revolutionære kommunistiske verdensparti Komintern forsvarede jøder og andre mindretal mod fascistiske angreb og terror, men ikke tillod religiøse som medlemmer. Men EL er vel ikke et revolutionært kommunistisk parti af Komintern-typen ? – – – – Selvom der angiveligt findes enkelte medlemmer, der ønsker det. I et revolutionært parti af Komintern-typen, tilslutter man sig partiprogrammet, der taler om, at det ikke er i kirken, moskeen eller synagogen vi går for at få svar på, hvilken vej vi skal gå. Det indebærer ikke, at kirken, moske-en eller synagogen er forbudt område for kommunister. Selv i det socialistiske Sovjet i 1930’erne fandtes der kirker,moskeer og synagoger. Tro, følelser og tanker er en privat sag. Samtidig må vi ikke glemme, at de krav, vi stiller til partimedlemmer, ikke er de samme som til et hel lands borgere. Partimedlemmerne følger frivilligt partiets kommunistiske krav. Krav, som ikke stilles til folk udenfor partiet. Vi må skelne mellem parti og masseorganisationer. Partiet er arbejderklassens fortrop, mens masseorganisationerne er åbne for alle, uanset om de bekender sig til den ene eller anden trosretning.
NOTER:
Rune Lund :”Min fjendes fjende er ikke automatisk min ven * Arbejderen 30.juni
Akbar Ganji *:”Why Iran’s Democrats Shun Aid”:”Derfor siger opositionen i Iran nej til penge udefra”/Washington Post, 26.Okt.
*3)Rajab Ali Mazrooei , Politiken 1.nov 2007
Relaterede artikler:
Religions-krig i Enhedslisten
Hvad sagde Dronning Marie-Antoinette og Præsident Ahmadinejad?
Israel forsætter terrorbombningen af Gaza
26 maj 2007 – 13:42
Israel fortsætter luftangrebene mod Gaza
| Mens de palæstinensiske grupper diskuterede nye forsøg på at komme frem til en våbenhvile fortsatte israelske kampfly i dag med at angribe Gazaremsean. Attakhelikoptrer affyrede rakatter mod flere mål , bl.a. militsposteringar og et vagtskur ved statsminister Ismail Haniyas hjem. Fem dødsoffrer er hidtil rapporterats. Angrebene indtraf i timerne efter at Hamas væpnede gren og andre bevæbnede grupper har sagt at de overvejede en opfordring från præsident Abbas om våbenhvilr. Lørdag var den tiende dag i træk som Israel angreb mål i Gazaremsen. marked for propangas. |
Palæstina: Syv mennesker såret efter israelsk flyangreb
23 maj 2007 – 08:39
Flere skadede i nyt angreb mod Gaza
| ” Mindst syv mennesker skadedes i et israelisk flyangreb i morges mod den nordlige del af Gaza-remsen, opgiver sygehuskilder. Ifølge den israeliske hær var angrebet rettet mod en bygning som anvendtes som ammunitionslager, hvilket utløste flera eksplosioner. Dermed er mindst 37 palæstininsere, hvoraf 12 civile den senaste uge blev dræbt i israeliska angreb mod Gazaremsan , ifølge nyhetsbureauet Reuters. Israel har truet med at dræbe Hamasledere som udpeges som ansvarlige for raketangrebene |
Palæstina: Syv dræbte i nat under israelske flyangreb
20 maj 2007 – 04:59
Syv dræbte i israeliska angrepp
Syv palæstinier blev dræbt ved flera israeliska angrepp i går och under natten till i dag. En robot träffade en bil och dödade tre människor strax före gryningen i Gazaremsan, uppgav sjukvårdspersonal och lokala vittnen.
Ved de israeliska angreppen i går dödades sammanlagt fyra palestinier. Bland de döda fanns en 15-åring.
Ett tiotal palestinska raketer slog i går ner i Israel och skadade byggnader i byer nær grænsen till Gazaremsan. En Hamasstyrka raketbesköt också en israelisk schaktmaskin varvid ett par soldater fick lettere skader.
Palæstina: Otte døde i nyt israelsk flyangreb
Otte døde i nyt flygangreb
| 20 maj 2007 – 21:19 |
Mins åtta människor dödades och åtskilliga andra skadades i ett nytt israeliskt flyganfall mot Gaza på söndagen. Attacken riktades mot ett hus där Khalil al-Haya, en hög ledare inom Hamas, bor.
Israels offensiv i Gaza |
- 21/5 Nya bombanfall mot Gaza
- 20/5 Sju dödade i israeliska angrepp
- 19/5 Nya flyganfall mot Gaza
- 18/5 Ökade krav på markoffensiv i Gaza
- 18/5 Nya israeliska flygattacker i morse
al-Haya, som är ledamot i det palestinska parlamentet var inte hemma, men flera av hans anhöriga ska ha dödats, uppger Reuters.
Under dagen har också raketer från Gaza fortsatt att regna över den israelliska staden Sderot. Ca 150 raketer har under den senaste veckan slagit ner i staden.
Palæstina: Amnesty fordømmer Apartheidstaten Israel´s “sikkerhed-mur”
4 jJni 2007 – * * *
Apartheid-muren som Israel bygger ned gennem Palæstina bør rives ned, siger Amnesty
“Sikkerheds-barrierren” som Israel bygger på Vestbanken volder død og lidelser blandt palæstinenserne og bør rives ned. Det hævder Amnesty i en ny rapport som præsenteres i dag.
“Apartheid”-muren i Kalkiliya, Palæstina Foto: Palestine Monitor
Den Internationale domstol i Haag har tidigare slået fast att muren er ulovlig, eftersom den går over besat palæstinensisk jord. Det fremgår af Amnesty-raporten at den bygges for at komme over palæstinensisk land.
Israels vice-statsminster Shimon Peres afviste mandag Amnestys rapport og sagde at de palæstinska bombemænd bærer skylden for at muren skal bygges.
-Palæstinenserne er ansvarlige for sin skæbne, sagde Peres og tillade at bombeattentat næsten er ophørt siden muren blev opført.
Amnesty hævder at hvis målet var at stoppe bombeattentater var det nok at bygge den langs den grønne linje som udgjorde Israels grænse mod Vestbanken frem til invasionen under seksdageskrigen 1967.
. . . at leve er at gøre modstand
Muren er ifølge Amnesti årsag til en voksende uvilje blandt palæstinenserne mod Israel. Tidligare har Israel forklaret at muren kan rives ned efter en fremtidig fredsopgørelse.
Den allerede 700 km lange muren, som israelske myndigheter planlægger at bygge dobbelt så lang, slynger sig gennem palæstinensisk dyrket mark og små landsbyer. Idag er 80 prosent av muren bygget på palestinsk jord. Færdigbygget vil muren omfatte en tiendedel av Vestbredden, hvor flere end 60 000 palæstinere er bosatte. Den internasjonale domstolen i Haag stadfæstet i 2004 at muren er ulovlig. I tråd med internasjonal lov, beder Amnesty derfor Israel om snarest at rive muren ned og give kompensasjon til de som har lidtd tab som følge av mur-byggeriet.
- Alle disse tiltakene utsetter vanlige mennesker for en rekke unødige lidelser. Israel bryter menneskerettighetene hver eneste dag,
sier John Peder Egenæs, generalsekretær i Amnesty International Norge.
- Palæstinere som bor på Vestbredden møder vejspærringer over alt. Fødende kvinner, syge barn, ulykkesofre og andre som er på vej til sygehus må tage lange omveje. Dette er forsinkelser som kan koste, og koster, liv, siger Egenæs.
Zionistisk vagttårn ved checkpoint Kalandia. (Foto:Electronic Intifada )
Palæstinenserne accepterer ikke Aparheid-muren:Her demonstrerer kvinder overfor israelske soldater der forsvarer mur-byggeriet i Budrus.
Amnesty Internationals 45-sider lange rapport Enduring Occupation – Palestian under siege in the West Bank gir et billede ,,,,
Mer info om Israels Apartheidmur
Norge støtter palæstinensisk regering med 60 millioner
21 maj 2007 – 16:51
Norge ophæver EU/USA´s blokade af palæstinensisk regering
Norge har til hensigt at bidrage med opimod 60 millioner kroner i støtte til den palæstinske samlingsregeringen.
-Norge forbereder sig indenfor den nærmeste fremtid at overføre ti millioner dollar. Jeg opfordrer på det bestemteste andre til at følge efter, siger udenrigsminister Jonas Gahr Støre.
Palæstinensernes statsminister Ismail Hanieyh mødtes med den norske diplomat Raymond Johansen i Oslo. Johansen er den første diplomat fra et vestligt land som møter Hamas-lederen efter at EU og USA indledte en politisk og økonomisk blokade mod palæstinensernes folkevalgte regering for et år siden.
Norge normaliserade forbindelserna med den palæstinska regering i marts. Dermed viser Norge at det er muligt at gå imod både EU og USA som nægter at have nogen kontakt med den del af samlingsregering som repræsenterer Hamas ; som var det parti som fik flest stemmer i det internationalt overvågede valg i 2006. Washington og dets allierede i den zionistiske stat Israel har udpeget Hamas som en terror-organisation.
Palæstina: 33 ledere fanget af Israelske (IDF)soldater
24 maj 2007 – 11:17
Israel greb 33 i aktion mod Hamas
OriginaltelegramIsraeliska soldater anholdt i morges 33 ledende Hamas-medlemmer på Vestbanken. Blandt de aresterede findes palæstiniernes uddannelsesminister, tre andre politikere og fire borgmestre.
-Arestationen er et budskab til terrororganisationernes væbnede grene om at ophøre med sin raketbeskydning af Israel, udtalte Israels forsvarsminister Amir Peretz. I nat intensifiserede Israel sine flyangreb mod Gaza efter at Hamas og andre militante grupper afvist præsident Mahmud Abbas opfordring til at stoppe beskydningen af Israel.
Palæstina: Konference om “seksdageskrigen” stoppet af Israel
5 juni 2007 – 15:22
Israel stopper konference om Seksdages-krigen
Israeliske politistyrker stoppede i dag en palæstinensisk konference i øst-Jerusalem. Ledende palæstinske repræsentanter og religiøse ledere skulle samles for at protestere som en del av 40-års mindet af seksdages-krigen.Konferencen,som var indkaldt under navnet ”Jerusalem, den palæstinensiske statens hovedstad”
blev forbudt af Israels zionistiske myndigheder eftersom de har forbudt palæstinensisk myndighetsudøvning i Jerusalem.Flere steder på Vestbanken var der demonstrationer, mens den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas beskrev situationen for det palæstinensiske folk som “på grænsen til borgerkrig”.Palæstinska religiøse ledere, myndighetspersoner og civile repræsentanter var inviterede til at tale på konferencen.Et stort antal arrangementer er planlagt i løbet af ugen af fredsaktivister til påmindelse af krigen.
Palæstina :Israel truer Hamas-ledere med døden
21 maj 2007 – 22:03
Israel truer med at likvidere Hamasledare
Israel fortsatte i dag sine angreb med kampfly mod den palæstinensiske befolkning i Gaza-remsen.Mindst fem palæstinensere døde. Samtidigt truer Israel alle Hamas-ledere, som ses som “indblandet i raketangreb mod Israel” , med døden.-Jeg gør ingen forskel på dem som udfører angrebene og dem som giver ordrer. Jeg anser at vi skal have sigtet indstillet på dem allesammen”, sagde Israels infrastruktur-minister Benjamin Ben-Eliezer til israelisk radio.De verbale trusler fra de zionistiske ledere i staten israel kan blive blodig virkelighed. Siden oprettelse i 1948 har politiske mord på palæstinensiske ledere været en del af Israels politik. Så sent som i 2001 blev PFLP´s leder myrdet. I 2004 var det den rullestolsbundne Hamas-leder Sheik Yassin´s tur til træde ind i rækken af palæstinensiske martyrer. Israelske zionistiske dødspatruljer havde slået til igen.Raketangrebene krævede sit første dødsfald i aftes. En 35-årig kvinde afled efter at en raket ramte hendes bil i Sderot, opgav medicinske kilder.Totalt affyrades flere end ti raketer fra Gazaremsn ind i Israel under dagen, siger israelske kilder.MåltavlorIfølge sikkerhedsminister Avi Dichter skulle Israel likvidere Hamas højeste leder, Khalid Mishal, “ved første og bedste tilfælde”. Mishal, som overlevede et israelisk mordforsøg i Jordan i 1997, flygtede og befinder sig idag udenfor Palæstina.Også palæstiniernas statsminister Ismail Haniya risikerer at blive måltavle “om han beordrer raketangreb”, sade Dichter.Al-Aksa-martyrernes brigader, knyttet til den palæstinske præsident Mahmud Abbas parti al-Fatah, sagde ifølge en udtalelse at den var beredt til at danne en stor styrke sammen med flere palæstinensiske grupper “for at gå til angreb mod . . (Israels) … politiske ledere og forsvare vort folks ledere”.Elforsyningen slået utOm mandagen fortsatte de israeliske angreb også fra luften. I et angreb blev fire medlemmer af Islamisk Jihad dræbt som kørte i en bil nær ved Beit Lahiya i nordlige del af Gazastriben, ifølge indbyggere og sygehuskilder.Tidligere blev en person dræbt da en bygning blev ramt som ifølge israelske militær var et værksted for “raketfremstilling”. Palæstinenserne sagde at bygningen husede et stenhuggeri.Omkring 50.000 mennesker mistede sin elforsyning på grund af den israelske beskydning.
Israelsk flyangreb: 4 palæstinensere døde
18 maj 2007 – 16:41
Nye israeliske flyangreb i morges
MINDST FIRE palæstinensere blev dræbt ved et israelisk flyangreb tidligt i morges mod byen Gaza. Ifølge vidner var alle dræbte medlemmer af Hamas, skriver AFP.
Den israeliske Hærs talsmand sagde at kampfly angreb mål i Gazaremsen seks gange.
I går aftes angreb israelisk fly først en bygning som “tilhørte Hamas´s sikkerhedsstyrker og derefter flere andre mål i Gazaremsen.
Raketangreb
Israels flyangreb mod Gaza blev genoptaget i torsdags efter et ophold på et halvt år. De har siden dræbt 15 mennesker, hvoraf 13 beskrives som
“militante Hamas-tilhængere og to som almindeælige teenagere, 14 och 17 år gamle”. De unges brødre, søstre og far såredes alvorligt.
Disse angreb med kampfly er ifølge Israel en måde “at få Hamasbevægelsen til at høre op med raketbeskydning over grænsen, som skadet seks civile.” Hamasrepræsentanter har efter flyangrebene truet med at gentage sine væbnede aktioner inde i Israel.
Større indsatser
Israeliske kampvogne er også kørt over grænsen til Gaza-remsen hvor de har indtaget positioner sammen med soldater.
Israels udenrigsminister Tzipi Livni sagde i Tel Aviv at større militære indsatser mod Gaza måske skulle komme i de nærmeste dage, skriver Reuters.
Palæstina: Israelske restriktioner på Vestbanken
9 maj 2007 – 09:09
Vestbanken udgør isolerede enklaver
Israelske restriktioner har delt den besatte Vestbank i ti økonomisk isolerede enklaver. Det besværliggør økonomiske kontakter og benægter palæstinensere adgang til halvdelen af området.
Det skriver Verdensbanken i en rapport. “Israels sikkerhedsaspekter er dog ubestridlige og må tages i betragtning”, ifølge den kapitalistiske Vedensbank.
Men Verdensbanken siger også at Israels vej- og “zone-restriktioner er beregnede at beskytte og øge den frie bevægelse” for zionistiske bosættere på bekostning af den palæstinensiske befolkningen.
Palæstinensisk fange død i israelsk fængsel
23 oktober 2007 – 04:20
EN PALÆSTINENSISK FANGE er død og mange er skadede under det fangeoprør som er igang i Ketziot-fængelset i Negevørkenen, rapporterar AFP. Dermed skriver den 26 årige Muhammad al-Askar – som døde af de slag som de israelske fængselsvagter gav ham – sig ind i den lange række af palæstinensiske martyrer.
Ifølge en palæstinensisk fange-organisation skal urolighederne være indledt efter at de israelske vagter i går havde startet “provokerende” gennemsøgninger af cellerne.
Fangerne kastede sager på vagterna, som svarede med tåregas, gummikugler og knippelslag. Organisationen opgav at op til 200 fanger skadedes, men ifølge kriminal-anstaltens angivelser skal det handle om 30 fanger.
I Ketziot fængslet holder Israel omkring 2.000 Palæstinensere som fanger, hvoraf 700 aldrig har set hvad de er anklaget for. De bliver med andre ord holdt som fanger fordi de er palæstinensere.
KILDER : AFP + Al-Manar TV
Palæstinensiske protester mod “Sikkerhedsmuren”
1 maj 2007 – 18:28
Hundrevis af palæstinensiske arbejdere samledes i dag for at protestere mod den israeliske barriere på Vestbanken som de menar hindrar dem fra at nå arbejdspladser, sygehus og skoler.
Demonstrationen holdtes i anledning af første maj og udgik fra Ramallah. Da arbejderne nåede frem til barrieren mødtes de af israelisk militær som pressede de demontrerende arbejdere tilbage med hjælp af tåregas.
Ifølge en tidligere rapport fra FN-organet Unesco har palæstinensiske bønder mistet adgang til markedet i Israel på grund af barrieren og mange som plejede at arbejde i Israel slippes ikke længere ind. Dette har ifølge Unesco til stor del raseret den palæstinske økonomi.
Israeliske myndigheter hævder at barrieren er nødvendig for at “beskytte den israeliske befolkning mod terrorister”.
Palæstina: kritik af staten Israels forhørsmetoder
6 maj 2007 – Israeliske forhørsledere behandler regelmæssigt palæstinensiske fanger ilde og griber systematisk til tortur. Det hævder to israeliske menneskerettighedsgrupper i en rapport. Rapporten fra organisationerna B`Tselem og Hamoked bygger på vidnesbyrd af 73 fanger fra Vestbanken, som er blev fanget af Israel mellem juli 2005 och januari 2006. IFØLGE DET israeliske justitsministerium er rapporten “fuld af fejl, grundløse påstånde og fejlagtigheder”.
Israels statsminster mistænkt for koruption
9 oktober 2007 – 17:08POLITI FORHØRTE tisdag Israels Statsminister Ehud Olmert for mistanker om kapitalistisk korruption.Olmert anklages for at have tilbudt “kompagnoner” fordele i privatiseringen af Bank Leumi, Israels største bank, og endvidere for at have fået hvad der svarer til fler miljoner kroner i rabat da han 2004 købte hus i Al-Kud -Jerusalem.Samtidigt meddelte kilder i denn såkaldte Winograd-kommission, som udreder en anden zionistisk skandale : sidste årets krig mod Libanons folk, at udredningen ikke vil munde ud i nogle krav om Olmerts afgang. Olmert selv benægter al skyld.
Palæstina:Israel konfiskerer jord på Vestbanken
9 oktober 2007 – 15:03
110 hektar jord på Vestbanken konfiskeres af den zionistiske stat Israel. Palæstinenserne får dermed i realiteten endnu mindre jord at bo på.
Den aktuelle israelske konfiskering gælder jord mellem Jerusalem og den zionistiske storbosættelse Maale Adumim og motiveres bl.a. som en “forholdsregel for at stoppe terror-dåd”.
Ifølge den israeliske avis Ha`aretz skal jorden dog bruges for at bygge en ny vej mellem Jerusalem og Jeriko.
Den zionistiske konfiskering mødes med kraftige protester fra palæstinensere som anser at dette i praktiken indebærer endnu en spaltning af Vestbanken som ikke bare gør livet endnu sværere for det martrede palæstinensiske folk, men er endnu et brud på folkeretten og flere FN-resolutioner. Resolutioner som Israel arrogant ignorerer og tilsidesætter.
Palæstina: 2 børn skudt ihjel af Israelsk militær
1 juni 2007 – 17:06
To palæstinska børn blev skudt ihjel i dag ved en grænsebarriere mellem Gazaremsen og Israel.
En israelisk hærtalsmand siger at børnene “krøb mod grænsen og placerede en “misstænkt” genstand, uden at følge opfordringer om at vende om.
Et tredje barn, en 16-åring, blev skadet let og er ført til Israel for behandling, skriver tidningen Ha`aretz.
Palæstinensisk kilder oplyser at børnene var ude og lede efter metalskrot og at de døde var otte og tolv år.
Interview : Historisk mulighed for befrielse af Mellemøsten
9. maj 2006VI STÅR OVERFOR EN HISTORISK mulighet at besejre den svækkede USA-imperialisme. Det mener Hisham Bustani.Men det kræver at motstanden modstår splittelses-forsøg og udformer en fællles strategi for at befri Mellemøsten.Jordaneren Hisham Bustani arbejder til daglig som tandlæge i Amman, men han er mere kendt som forfatter og oppositionspolitiker.At virke som antiimperialist i det USA-allierede Jordanien er ikke let. Solidaritetsarbete for palæstinierna eller for den irakiske modstand mod besættelsen mødes ikke med fløjshandsker af det Washingtons-støttede regime.– Jordanien er et land som villigt stiller op og udfører alt det beskidte arbejde som USA beder om, forklarar Hisham Bustani.– Vi kan tala frit, så længe vi ikke går over en grænse och till eksempel angriber kongen. Men når vi forsøger at organisere os, så slår politiske efterretningstjeneste til. Det er efterretningstjenesten som styrer landet, Kong Abdullah tager sin kun af forretningerne, siger Hisham Bustani, som selv blev fængslet på grund af sit politiske arbejde.Kolonialt fængselProletaren møter ham i italienske Chianciano, hvor han talar på en konference til støtte for modstandsbevægelserne i Mellemøsten. Histam Bustani arbetar politiskt på forskellige niveauer, for demokrati og menneskelige rettigheder i Jordan, for at genintroducera marxismen i den arabiske verden og for at forsøge skabe en pan-arabisk befrielsesbevægelse.– Folkene i den arabiske verden splittrades i forskellige stater efter koloniseringen 1917. Vi må forsøge forene dem i en massebevægelse for at bryde det koloniale fængsel vi stadig lever i, siger Hisham Bus-tani og berättar om grundandet av Arabfolkens motståndsallians i Kairo i mars 2006. Dess uppgift är att bidra till enighet bland alla dem som drabbas av USA:s och Israels härjningar.Histam Bustani ser stora möjligheter i den tid vi lever i, men han pekar också på allvarliga hinder som måste övervinnas för att nå framgång i kampen.– Imperialismen är i kris, det är riktigt. USA har misslyckats att strypa motståndet i Irak, Palestina och Libanon. Men också motståndsrörelserna befinner sig i kris, vilken vi måste ta itu med för att kunna segra, säger han och ger aktuella exempel på imperialismens framgångsrika splittrings-taktik.I Palestina ersattes Intifadan mot Israel av en konflikt mellan Fatah och Hamas, vilket till och med fick de palestinska grupperna att bekämpa varandra med vapen. I Libanon har interna motsättningar splittrat den enhetliga uppslutningen bakom Hizbollah och motståndet, som fanns under Israels angrepp förra sommaren. I Irak arbetar ockupationsmakten ihärdigt för att dela irakierna efter religiösa och etniska linjer, vilket delvis lyckats.Hvordan se du på Iran?– Dessutom har USA fått Iran att framstå som huvudfienden till arabfolkens befrielsekamp, säger Hisham Bustani.Denna fråga framkallade flera stormande inlägg från talarstolen på motståndskonferensen i Italien. Bustani vänder sig mot de som ser det shiitiska Iran som en lika stor eller till och med större fiende än USA-imperialismen, en åsikt som hörts från vissa irakier kring den sunnidominerade irakiska motståndsrörelsen. Men han avvisar också synen på Iran som en allierad i den folkliga befrielsekampen, en uppfattning som återfinns inom de libanesiska och palestinska motståndsrörelserna.– Iran är ingen bananrepublik, ingen marionettregim till USA. Iran arbetar för ett förverkliga sitt eget regionala projekt, säger Hisham Bustani och konstaterar att landet har många intressen som står i motsättning till Bushadministrationen, som kärnenergiprogrammet, kontrollen över oljan, samarbetet med Syrien och stödet till Hizbollah och Hamas.– Men Iran är inte heller Mellanösterns Venezuela, om jag får använda det uttrycket. Iran är inte ett antimperialistiskt projekt för att befria folken i Mellanöstern. Det har inga problem med att samarbete med fienden om det gynnar dess intressen, fortsätter han och pekar särskilt på Irans destruktiva agerande i Irak genom stödet till ockupationsregeringen i Bagdad och de shiitiska miliserna.Hur ska då de progressiva krafterna förhålla sig till Iran?Hisham Bustani menar att det först av allt är viktigt att se att huvudfienden till folken i Mellanöstern är imperialismen. Att peka ut den regionala stormakten Iran som det största hotet vore väldigt farligt. Det skulle bidra till att vidga splittringen mellan sunniter och shiiter, och det skulle till och med kunna resultera i samarbete med Irans fiender, USA och Israel.Mot sanktioner och krig– Vi bör inte alliera oss med regimen i Iran, däremot med det iranska folket. Eftersom sanktioner och krig främst slår mot folket måste vi vara totalt emot varje sanktion mot och varje invasion av Iran, säger Histam Bustani. Men han slår samtidigt fast att om Iran angrips och landet vänder vapnen mot USA, då måste vi trots åsiktsskillnader alliera oss med regimen.Hisham Bustani pekar på avsaknaden av en enad arabisk befrielserörelse som en svaghet. Palestinier, libaneser och irakier kämpar var för sig istället för sam-ordnat och kring ett gemensamt program.Hisham Bustani tycker att det sunnitiska motståndet i Irak bättre borde ha utnyttjat möjligheten att minska den interna splittringen, genom att genom att tydligt solidarisera sig med det shiitiska Hizbollah under Israels anfallskrig. Hizbollah har å sin sida hittills varit svävande i stödet till det irakiska motståndet och i fördömandet av de shiitiska rörelser som gått in i den ockupationsstyrda politiska processen i Irak.Samtidigt var det synd, menar han, att palestinierna avvisade en invit från Hizbollah, gällande de tillfångatagna israeliska soldaterna i Libanon respektiva Gaza. Den libanesiska motståndsrörelsen föreslog att man skulle samordna förhandlingarna och resa gemensamma krav på Israel.Enighet viktig– Motståndet borde formulera en strategi för att gå framåt och forma ett projekt för en befrielse av regionen. Det är nödvändigt att etablera en front som enar araber, turkar, iranier, afghaner, pakistanier och alla folk som drabbas av USA:s planer för ett nytt Mellan-östern, säger Hisham Bustani.– Detta är upp till gräsrötterna att förverkliga. Det är inte något som arabregimerna kommer att göra. Särskilt viktigt är det att motståndsrörelserna enar sig.Han ser ett stärkande av de sekulära, socialistiska krafterna, som ett sätt att minska splittringen mellan sunniter och shiiter, och han poängterar betydelsen av att knyta band med de antiimperialistiska regeringarna i Latinamerika.Men också i Sverige och övriga europeiska länder finns en viktig uppgift i kampen mot imperialismen. Hisham Bustani trycker på vikten av att driva en kampanj för att dessa länder ska sluta stödja USA:s ockupationer och ta hem alla sina trupper.– Imperialismen är i kris, men den är inte besegrad. Och en seger kan inte uppnås utan vår insats. Om vi förlorar denna historiska möjlighet för att vi vänder ryggen åt den väpnade motståndskampen, eller för att vi vänder oss mot varandra istället för mot fienden, då kanske vi får vänta i hundra år innan imperialismen är i en liknande kris, avslutar Hisham Bustani. Interviewer Patrik Paulov for Proletaren nr. 17, 2007
Minst elleve døde efter israelsk raid ind i Gaza
5 juli 2007 – 18:47
Mindst elleve personer blev dræbt og mere end 25 blev skadet da israeliske soldater i dag trængte ind i Gazaremsen.
Skududvekslingen mellem israelisk militær og bevæpnede Hamas-medlemmer blev indledt i udkanten af flygtningelejren alMaghazi, omtrent en kilometer fra grænsen til Gaza.
Israel trak sig ud af Gazaremsan i 2005, efter 38 års besættelse, men har fortsat medlynangreb ind i Gaza med soldater og flyangreb siden for at
“straffe de palæstinenenserne som affyere raketter mod mål i Israel”. I går aftes blev to palæstinensere såret af skud fra israelske soldater.
Israelsk flyterror dræber to palæstinensere
27 Sep. 2007 – GAZA (-) * * * To palæstinensere dræbtes i et israelisk flyangreb i morges. Det israelske terrorangreb skete nogle få timer efter det at ni andre palæstinensere blev dræbt.
De to dræbte var begge medlemmar af befrielsesbevægelsen Hamas i Gazaremsan
Ifølge den israelske hær var palæstinenserne i gang med at skyde en raket fra Gazaremsan mod Israel. For at få bugt med den palæstinensiske beskydningen truer Israel igen med en stor offensiv.
I fjor gennemførte Israel en fem måneder lang offensiv mod Gaza-remsan, hvor under flere hundrede palæstinier omkom men raketbeskydningen forstsatte som svar på den voldsomme israelske flyterror.
Israelsk minister foreslår fangeudveksling
25 september 2007 – 14:04
Frigiv den livstidsdømde palæstinske leder Marwan Barghuti mod den israeliske korporal Gilad Shalit – fange hos en palæstinsk milits i Gazaremsen siden sidste år.
Det foreslog den israeliska infrastrukturministern Benjamin BenEliezer i israelisk radio i dag.
Barghuti tillhører den palæstinske præsident Abbas Fatah-bevægelse, men ikke den kreds omkring Abbas som blev kompromiteret af korruption og magtmisbrug. Bl.a derfor har Fatah mistet troværdighed i blandt palæstinenserne hvilket kom til udtryk i valget i Januar 2006 som Fatah tabte til Hamas-bevægelsen.
BenEliezer sagde at Israel bør forhandla med Barghuti trods at han er dømt for mord i israelsk domstol.
Israel åbner for flygtninge fra Darfur
23 september 2007 – 21:58
Israels regering besluttede idag at give – ikke palæstinensiske flygtninge – men 500 flygtninge fra Darfur ret til at bosætte sig i landet.
Eksakt hvilken juridisk status flygtningene skal få er dog uklart.
Flygtningestrømmen fra Afrika vækker hed debat i Israel. Udpver de 498 flyktingarna fra Darfur som nu får opholdstilladelse,har 3.000 afrikaner
fra andre regioner flygtet til Israel de seneste månader.
Regeringen meddelte at flygtninge fra andre afrikanska lande vil blive udvist til et afrikansk tredjeland.
Rusland: “alle bombers fader” testet
11 september 2007 – 22:26
Rusland har prøvesprængt en så kaldt vakuumbombe – et masseødelæggelsesvåben – som pga sin kraft kaldes “alle bombers fader”, skriver russiske medier.
– Resultatet viser at bomben er sammenlignelig med atomvåben i effektivitet och potential, men “miljøvenligare, sagde generalstabens vicechef Aleksander Ruksjin til ORT:s nyhedsprogram i dag.
Tekniken bygger på att brænseldampe spredes i et stort område og antændes. Vakuumeffekten kan suga luften ud af mennesker på flere hundrede meters hold.
USA har brugt sine “alla bombers moder” i Afghanistan.
OGSÅ DEN ZIONISTISKE STAT ISRAEL rapporteres have brugt vakuumbomber de sewneste år..
Våbnet er så nyt at det endnu ikke udtrykkeligt er forbudt internationalt, men USA´s militær “forsikrer at bomben bara tage i brug mod strikt militæra mål.
Retssag mod israeliska nynazister
11 september 2007 – 21:39
Racistiska angrepp, ulovlige våben og uddeling af tekster som opfordrer til vold. Sådan lyderr anklagepunkterne for otte nynazister som i dag blev stillet for retten i Israel.
De anklagade er alla mellan 16 och 21 år gamla och kommer fra Rusland. De kom till Israel enligt landets lov om “fri indvandring” for mennesker med mindst en jødisk far- eller morforælder.
Ved husundersøgelser hos de anklagede fandt politioet bl.a. naziuniformer, knive, Hitlerportrætter, pistoler og sprængstoffer.
57 israeler skadet i raketangreb
11 september 2007 – 09:18
Mindst 57 israeliska soldater skadades i natt när en kassam-raket avfyrades från Gazaremsan og ramte en militærbase ca en kilometer inde i Israel.
“Qassam-raket affyret fra Gaza”
Ifølge hær-radioen ramte raketen et telt som bara blev brugt i dagtimerne. Mange af soldaterna blev ramt af splinter mens de lå og sov i et nærliggande telt. For syv av soldaterna er yilstanden stabil. Resten fik lettare skader eller chockeredes.
Militante palæstinensiske modstandsgrupper skyder oft Kassam-raketer mod Israel. Få a ngreb har ført til dødsfald eller sårede men deras psykologiska effekt i området har været betydende, indrømmer israelske kilder.
“Uden at tvivle”
Også al-Qudsbrigaderna, Islamisk Jihads militære gren, erklærede at de lå bag angrebet . Brigaderna annoncerede en pressekonference i Gaza senere på dagen.
Israels Statsminister Ehud Olmert kom i sidste uge med nye trusler mod palæstinenserne om at han : “uden at tvivle og uden nåde ” ville gennemføra modangreb mod dem som skuder raketer fra Gazaremsan.
I sidste uge gav Olmert ordrer til militæret om at lave planer på hvor raketafskydningerene skal “tilintetgøres”.
Palæstina: Nye brud på Folkeretten
Israel støtter al-Fatah blokade mod nødhjælp til palæstinenserne
28 augusti 2007 – 17:46
Den folkevalgte palæstinensiske Hamas-regering kritisere den Israel og USA-støttede “Fatah-regering” for at stoppe velgørenheds-aktiviteter på Vest-banken .
Mere end hundrede velgørenhetsorganisationer på Vestbanken lukkes av den palæstinensiske “regering”.
Dette skridt anses være rettet mot Fatahs politiske rival Hamas.
103 organisationer på Vestbanken og Gaza berøres, eftersom de har begået “juridiska, økonomiska och administrativa overtrædelser”, som statsminister Salam Fayyad udtrykker det.
En talmand for Hamas-bevægelsen i Gaza sagde at beslutningen var “et led i en omfattende sammansværgelse mod Hamas” og at bare velgørenhetsorganisationer med forbindelser til Hamas er ramt af “velgørenheds-blokaden”
Tre palæstinensiske børn døde af israeliske granater
29 augusti 2007 – 21:58
TRE PALÆSTINENSISKE børn – 9, 10 och 12 år gamle – blev onsdag dræbt efter israeliske artillerigranater slog ned i den nordlige del av Gazaremsen. Et fjerde barn skadedes.
Enligt palestinska uppgifter legede børnene i nærheden af flygtningelejren Jabaliyya, på en plats hvor raketer skal være affyret af palæstinensere mod Israel.
Israels hær bekræftede at granater blev affyret mod “raketavfyrningsramper” i industriområdet kring Beit Hanun. I ett pressmeddelande antyddes att børnene var ansvariga for raketelden, skriver AFP.
Palæstinensiske partisaner såret i ildkamp med zionistiske styrker
Palæstinenser dræbt i skudveksling
Originaltelegram 26 maj 2007 – 20:51
To palæstininensere blev dræbt og fire israeliske paramilitære politifolk blev såret i aftes ved en skudveksling i den palæstinske by Sheikh Saad mellem det østlige al-Kuds/ Jerusalem- og Bayt Lahm/ Betlehem – . En af de israelske politimænd opgives at være hårdt såret.
-Vore folk besvarede ildgivning og skadede de to palæstinske angribere så alvorligt at de senere afled, sagde en israelisk polititalsmand.
Senere erklærede “Al-AKsa-martyrernes brigader” at de stod bag aktionen i en samtale med palæstinensisk tv.
“Al Aksa-martyrerne” har tilknytning till den palæstinensiske præsident Abbas bevægelse al-Fatah.
Palæstina: Israelske soldater myrder palæstinensisk dreng
24.januar 2006
Dreng skudt ihjel på Vestbanken
En palæstinensisk dreng blev mandag skudt ihjel af israeliske soldater på Vestbanken.
En israelisk Hærtalskvinde forklarer at : Drengen havde da han blev beskudt “placeret mistænkte foremål” sammen med en anden ved en vej,
TROPPERNE beordrede dem at legitimera sig. Da de ikke fulgte ordren skød soldaterna i luften og siden på en av personerna, som blev ramt, sagde hun.
EN hærlæge bekræftede at drengen var blev dræbt på stedet og den israelske redningstjenste Zaka meddelte at de havde fået at vide at drengen var ni år
Ifølge Hærtaleskvinden, som sagde att hændelsen stadig undersøges, skal den andre palæstinenser som forsøgte “placere foremål ved vejen” være forsvundet.
Den israeliske avis Ha`aretz skriver i sin netudgava at det sandsynligvis handler om to børn som forsøgte bygga en stenvold over vejen ikke langt fra den zionistiske bosætning Shilo.
Kilde: Reuter
Jødiske nazister arresteret i Israel
At situationen i den zionistiske stat Israel ikke er normal kommer der nu yderligere
dokumentation for.
Ifølge Norges største nyhedscenter NRK.nyheter er otte unge blevet aresteret i Israel
De har bl.a gennemført en serie voldelige angreb på “fremmedarbejdere”, homoseksuelle og ortodokse
jøder og synagoger.
De er arresteret for at være aktive medlemmer af en neonazistisk organisation.
Dette billede – taget af nazi-gruppen selv - ”hilser” de på romersk vis;en hilsen som nazisterne overtog –
Originaltelegram 9.SEP.2007 15:54
Israelsk politi har arrestert åtte ungdommar som er komne frå Russland til Israel for å drive vald mot jødar og synagoger.
De arestererede er i alderen 16 til 21 år og er komne til landet ved hjelp av lova som gjer det muligt for etterkommarar av jødar å kome til Israel.
En er jøde selv
Alle har besteforeldre og oldeforeldre som er jødar, men berre en av de mistenkte er selv jøde.
Etter jødisk religiøs lov *) er du jøde om du er fødd av ei jødisk mor eller om du har konvertert til jødedommen.
Dei er arresterte for å vere aktive medlemmar i ein ny-nazistisk organisasjon.
Dokumentert på film
De bruger Hitlers nazi ideologi og har danna sine egne udryk inden for blant andet musikk, video og tatoveringar.
Billederne viser hvorledes en denne nazi-gruppe herjer rundt i Israel og angripar uskyldige jøder og vandaliserar synagoger. På en gade i Tel Aviv mishandler de blandt ande en narkoman og tvingar ham til at bede om undskyld.
Alle “aktionerne” legger de ud på internetet, hvor de viser sig med hagekors . . .
Gruppen har bånd til nazistiske organisationer i bl.a Tyskland.
Kilder:NRK, EBU
* Dertil kan tilfjøjes at “rigtige jøder” – altså “ikke-goyem” – er modstandere af den zionistiske stat Israel, som det kan studeres her : * * * * * * * * * * * * * * *
De mener at oprettelsen af Staten Israel er i modstrid med den oprindelige jødedom , at staten Israel direkte strider imod de jødiske hellige bøger og traditioner. Desuden har tiden jo vist at staten Israel`s forbrydelser mod Folkeretten og dens åbenlyse Apartheid-politik er en kilde til mistillid mod jøder i almindelighed. Hvilket jo er i direkte modstrid med det angivelige formål med oprettelsen af Israel i 1948.
* * * * * * * *
BBC:Israelsk neo-nazi bande aresteret
Katjusjaraketer ramte mål i Israel første gang i år
Raketer slog ned inde i Israel
| 17 juni 2007 – 21:10 |
Det nordlige Israel blev i dag beskudt med sk Katjusjaraketer – populært kaldet Stalin-orgler – for første gang siden Libanonkrigen under sommaren i fjor.
Ifølge israelisk tv slog to raketer ned tat ved byen Kiryat Shmonah, bl.a. pa en fabrik.
Ingen mennesker blev skadet. Libanons armé hævder at man har fundet affyringspladsen og stoppet avfyrningen av en tidsinstillet raket. Enligt de första spekulationerna ligger militanta palestinier bag angrebet. Bade den libanesiske Hizbollah og den palestinensiske PFLP-gerillan benægter ansvar for angrebet.
Palæstina:USA støtter “al-Fatah” med mangemillionbeløb
23 Jan. 2006 – * * *
Allerede for 19 måneder siden kunne de internationale nyhedsmedier raporterer følgende:
USA har satset opimod to millioner dollar på at styrke den styrende Fatah-bevægelse op til det palæstinensiske valg, (i jan.2006,INTerpres, anm.) oplyser New York Times.
Anonyme kilder opgiver at formålet er at modarbejde den palæstinensiske befrielsesbevægelse Hamas – som betegnes som den “islamistiske Hamas-bevægelse” , som ifølge opinionsmålinger har omtrent lige stor støtte som Fatah.
USA har også lovet Israel at Washington ikke anerkender nogen palæstinensisk regering “hvis Hamas er med “, erfarerer avisen Ha` aretz.
Optil valget undlader den Israels Hær IDF at gå ind i de palæstinensiske byer , skriver avisen Maariv.
Kritik af USA`s våbenleverancer til Mellemøsten
30 juli 2007 – 14:32
USA`s våbenaffærer skaber bekymring og bekræfter at Washingtons nærmeste allierede :regimet i Israel og Saudi-arabien kun holder sig ved magten i kraft af den militære hjælp.
USA`s udenrigsminister Condoleeza Rice och forvarsminister Robert Gates besøger en række arabiske lande for at diskutere omfattande våbenleveranser.
Medieartilker om et planlagt våbensalg til Saudiarabien utløste oprørte reaktioner i Iran i dag hvor man anklagede USA for at sprede frygt og splittelse.
Tysklands forbundskansler Angela Merkel udtaler også bekymring over planerna. -Om man ligger flere sprængstoffer i en krudt-tønde, så øger man risikoen og gør ikke regionen sikrere, siger hun til Frankfurter Rundschau.
Palestina:Dahlan afgår som Abbas sikkerhedsrådgiver
Abbas sikkerhedsrådgiver afgår
| 26 juli 2007 – 13:35 |
President Mahmud Abbas sikkerhetsrådgiver Muhammad Dahlan avgår. Dahlan var Fatahbevagelsens “stærke mand” i Gazaremsen inden Hamas sejr i den blodiga opgørelse i juni.
Dahlan har fått hård kritik i abbas Fatah-bevagelse efter Fatahstyrkornas kollaps i styrkeprøven med Hamas som nu har full kontroll over Gaza.
Muhammad Dahlan var en meget kontroversiell person i Gazaremsen. Han var direkte hadet i Gaza , hvor han nærmest blev betragtet som en lakej for USA og Israel.
Israel vil “styrke” palæstinensisk regering
9 juli 2007 – 00:24
De internationale medier kommer idag med en meget usædvanlig nyhed , nemlig at “Israel vil styrke palæstinensernes regering”.
I går mødtes Israels udenrigsminister Tzipi Livni och palestiniernas nye statsminister Salam Fayyad for første gang.
Israel forsøker nu at styrke Fayyads regering, som blev indsat i juni av præsident Mahmud Abbas efter at den demokratisk valgte Hamas-regering
var blevet isoleret og boycoittet af en front som strækkede sig fra den zionistiske stat Israel, til Washington, Bruxelles (EU) og den palæstinensiske Abbas -Fatah-fraktion som nu forsøger at tage fulstændig kontrol over Vestbanken, mens Hamas isoleres til Gazaremsen.
Som ett led i anstrængelserne besluttede Israel i går att frige 250 palæstinska fanger som alle tillhører Abbas Fatah-parti.
Foruden frigivningarna ville Fayyad diskutera “muligheten for at fjerne israeliske vejspærringer(check-points”) på Vestbanken.
Palæstina: Hårde kampe kampe mellem palæstinensere i nattetimerne
Den Israelske EU/US støttede blokade mod palæstinenserne ligger bag nattens ildkampe
10 juni 2007 – 08:24
Hårde kampe forekom i løbet af natten og morgenen mellem forskellige palæstinensiske grupper i Gazaremsen.
Hundredevis af bevæbnede mænd lurede på hinanden i gadehjørner og på hustage. De beskød også hinandens stillningar med raketdrevne granater og automatvåben, skriver Reuters.
I denne week-end er mindst fire personer blevet dræbt og 39 såret i de hårdeste kampe sidan våbenvilen mellem Hamas och al-Fatah i maj.
For mindst ni av de sårede skal tilstanden være kritisk.
Hvad sagde Dronning Marie Antoinett og Præsident Ahmadinejad ?
KRONIK
Irans præsident Ahmadinejad ser ud at gå samme skæbne imøde som den franske dronning Marie Antoinett. Formodentligt var der intet mere skadeligt for Kongeriget Frankrig end den løgn som de franske revolutionære spredte om dronningen´s ord: “folket kan spise kager hvis de ikke har brød.”.
Kraften i kynismen har gjort at ordene har overlevet helt frem til idag.Ahmadinejads verdensberygtede udtalelse om at “Israel skal fjernes fra kortet” har næsten forvandlet ham til inkarnationen af “ondskab” i de borgerlige vestlige medier – på linje med Muhammed, Lenin og Stalin.
Lykkeligvis har Ahmadinejad i lighed med Marie Antoinett aldrig sagt det han anklages for. Dronningens kynisme er bleven tilskrevet flere kongeligheder inden hende og historikere har for lang tid siden frataget hende æren for de berømte ord. Mange havde dog politiske grunde til at ville tro på at dronningen virkelig havde sagt disse ord, præcis som mange af politiske grunde idag af hele sit hjerte ønsker en iransk præsident der slynger vanvittige trusler omkring sig. Men Ahmadinejad har aldrig sagt at han vil se Israel ”raderet fra kortet”. Det findes ikke engang et sådant idiomatiskt udtryk på persisk, har Juan Cole, professor i mellemøst-studier ved Universitetet i Michagan påpeget. Han foreslår i stedet formuleringen ”okkupationsregimet over Jersualem må forsvinde fra tidens blad”. Meningen anspiller formodentlig på et persisk digt fra Middelalderen.
New York Times har indrømmet at det handler om en fejloversætning når det gælder ordet “kort”. Men interessen for at drage nogle konsekvenser af det blandt opinionsdannerne har varet ubefindtlig.Bare en brøkdel af alle de som har fordømt Iran efter Ahmadinejad´s tale har formodentlig læst den fejlagtige oversættelse. Da havde man af konteksten kunnet se at Ahmadinejad udtalte en vag forhåbning om et fremtidigt regimeskifte i Israel. Præcis som han talte om de regimeforandringer der skete i de såkaldte øst-stater, Irak og Iran. Det var desuden ikke hans egne ord men et citat fra Khomeini. Her følger hele stykket i en oversættning som blev gjort af The Middle East Media Reseach Insitute (MEMRI).
“‘When the dear Imam [Khomeini] said that [the Shah's] regime must go, and that we demand a world without dependent governments, many people who claimed to have political and other knowledge [asked], ‘Is it possible [that the Shah’s regime can be toppled]?’ Da den kære Iman (Khomeini) sagde at (Shahens) regime må væk, og at vi kræver en verden uden afhængige regeringer, (spurgte) mange mennesker som opfattede sig som vidende indenfor politik og andre områder; “Er det virkelig muligt (at Shahens regime kan falde)? ¶ – ¶ – ¶ – ¶ “‘That day, when Imam [Khomeini] began his movement, all the powers supported [the Shah's] corrupt regime… and said it was not possible. However, our nation stood firm, and by now we have, for 27 years, been living without a government dependent on America. Imam [Khomeni] said: ‘The rule of the East [U.S.S.R.] and of the West [U.S.] should be ended.’ But the weak people who saw only the tiny world near them did not believe it.” ° = ° “Den dag da Imam (Khomeini) startede hans bevægelse, støttede alle magter (USA/USSR o.a.) (Shahens) korupte regime . . . og sagde at det ikke var muligt. Alligevel stod vores nation fast og vi har nu levet i 27 år uden en regering afhængig af Amerika. Imam (Khomeini) sagde: “Herredømmet i Øst (U.S.S.R.) og Vest(U.S.A.) bør høre op.” Men de svage folk som kun så den lille verden fremfor dem troede det ikke” ¶ – ¶ – ¶ – ¶ “‘Nobody believed that we would one day witness the collapse of the Eastern Imperialism [i.e. the U.S.S.R], and said it was an iron regime. But in our short lifetime we have witnessed how this regime collapsed in such a way that we must look for it in libraries, and we can find no literature about it.”‘Imam [Khomeini] said that Saddam [Hussein] must go, and that he would be humiliated in a way that was unprecedented. And what do you see today? A man who, 10 years ago, spoke as proudly as if he would live for eternity is today chained by the feet, and is now being tried in his own country…”‘Imam [Khomeini] said: ‘This regime that is occupying Qods [Jerusalem] must be eliminated from the pages of history.’ This sentence is very wise. The issue of Palestine is not an issue on which we can compromise.” ° ° Ingen troede at vi en dag ville blive vidner til sammenbruddet for den østlige imperialisme [i.e. the U.S.S.R] og sagde at det var et jern regime. Men i vor korte levetid har vi været vidner til at dette regime brød sammen i et sådant omfang at vi må lede efter det på bibliotekerne, og vi finder ingen litteratur om det. “‘Imam [Khomeini] sagde at Saddam [Hussein] må fjernes, og at han ville blive ydmyget på en måde som var uden fortilfælde. Og hvad ser vi idag ? En mand som , for 10 år siden, talte så stolt som vile han leve til evig tid er idag lænket ved fødderne , og står nu anklaget i hans eget land… Imam [Khomeini] sagde: ‘Regimet som holder Qods [Al-Kud/Jerusalem] besat skal blive elimineret i løbet af historien.’ Denne udtalelse er meghet vis. Palæstinas sag er ike en sag som vi kan indgå kompromis om.
Der er naturligvis en stor forskel mellem at ønske at et lands regime forsvinder og at et land i sig selv skal forsvinde. Da Khomeini talte om at Shah-regimet skulle elimineres betød det ikke at han ville se Iran raderet fra kortet. Trots at Irans Udenrigsministerium flere gange har dementeret at Ahmadinejad skulle have sagt at “Israel skal udslettes” føres det ikke engang en debat om hvad han egentlig har sagt. Det kan virke utroligt at det man pjejer at kalde den frie presse i vest ikke skulle være i stand til gengive hvad den iranske præsident siger korrekt men sker der ikke ofte noget lignende lokalt også i Sverige? En variant av det plejer at blive kaldt for drevet (~selvsving/ hetz) og kan rettes mod hvem som helst. Til og med den svenske konge måtte smage på den da han i store træk gentog hvad UD (Udenrigsministeriet) havde fortalt ham om Sultanen av Brunei for nogle år siden. Jeg tilhører dem der skrev ironiske kommentarer om kongen. Ikke fordi det han sagde var så opsigtvækkende men fordi jeg synes at selv det svenske monarki er absurd og fordi alle aviser pludseligt var beredt på at købe artikler hvor kongen häcklades.(hetz-lignende kritik) Et senere eksempel er den bizarre påstand om at en stor del av den svenske ungdom skulle sympatisere med et nazistisk parti. Hele historien burde være aflivet af sig selv efter et par timer, men inden man lod statistikere komme frem og forklare at det hele var nys (en avisand) ville man udnytte emnet grundigt. Det kongen blev udsat for under nogle uger i Sverige sker nu med Irans præsident, dog i større skala. Så hurtigt han åbner munden fremstilles det han siger som mærkeligt, truende eller forrykt.
I Ahmadinejad´s tilfælde kan man dog ikke bare forklare drevet (hetzen) med at journalister tænker med mave og tegnebog. Iran har mægtige fjender som tolker alle udtalelser fra Iran for den frie presse. Hvis det Hvide Hus eller Israels regering siger at Irans præsident har sagt noget tages det som sandheden. Hvem ringer til den Iranske præsidents kontor for en kommentar? Hvor mange har tid eller lyst til at kontrollere kilden? Officielle kilder som det Hvide Hus er vigtige for media eftersom de fremstår som troværdige. Gennem at rapportere hvad det Hvide Hus siger slipper media ofte for at kontrollere den oprindelige kilde, hvilket sparer tid og penge. Alle fejtagelser kan siden også affærdiges med att man bare har gengivet hvad officielle kilder angivet. Og eftersom alle medier rapporterer samme sager spædes ansvaret for de fejlagtige oplysninger ud til nærmest ingenting. Det er ikke så alvorligt at skrive at Irak har haft masseødelæggelsesvåben eller at Irans præsident har sagt det ene eller det andet så længe alla andre gør den samme fejltagelse. At skrive sandheden når alle andre tager fejl kan dog let stemple en journalist som tosset. Tomas Lappalainen skrev for en tid siden i LO-Tidningen om et eksperiment som viser at mennesker stræber efter at mene det samme. “I eksperimentet sendtes et papir med to linjer videre i en gruppe mennesker. Individerna skal på papiret markere om linjerne er lige lange eller om de er ulige lange . I begyndelsen er linjerne lige lange på papiret som sendes rundt men efterhånden bliver de ulige lange. Nu er alle undtagen den som sidst får lov at se på papiret beordret at markere att de er lige lange også når de ikke er det. Og frygten for at mene noget andet end gruppen gør at den arme forsøgspersonen som sidder sidst og ser hvad de andre har markeret opgiver at linjerne er lige lange også når den ene er dobbelt så lang som de andre._______
”Overført til media kaldes dette fænomen tystheds-spiralen. Media har magt til at få os at tro at
“de fleste andre har en bestemt opfattelse og derfor dæmper vor vilje at udtrykke vor afvigende holdning. Og eftersom denne afvigende holdning derfor udtrykkes stadig mer sällan så faller den liksom bort ur medvetandet. Och det som først bara var nogot som påstods i media – att de flesta har en bestemt opfattelse – blir efterhand en korrekt beskrivning av hvad folk i almindeligehed mener.
”Den psykologiska mekanism som ligger till grund för tystnadsspiralen bland allmenheten findes også blandt meningsdannere. Jo flere journalister og politikere som fordømmer Ahmadinejad, desto færre vover komme med en afvigende mening och desto mere troværdigt virker det være at han faktisk har sagt alt man siger.Har man en förförståelse at fyren er en galning tolkas naturligtvis allt på värsta sätt. För förståeelsen och rädslan för att uttrycka avvikande meningar gör att både media och allmänhet i allmänhet misslyckas med att ställa självklara frågor.Den som vil teste kræften i vor evne til selvbedrageri kan kan gøre et enkelt eksperiment. Gå ind på FBI´s liste over de mest eftersøgte forbrydere og se efter om du synes at der er noget mærkeligt med Osama Bin Ladins efterlysning. Ikke? En ven til mig som er computerlærer har vist siden for sine elever i flere år uden at nogen har reageret på hvad der egentlig står.FBI søger Bin Ladin for bombattentaten mot de amerikanske ambassader i Afrika 1998 men skriver intet om 11 september. Trods at den amerikanske regering og medier over hele verden udpegede Bin Ladin i timerne efter den 11 september anser FBI åbenbart at de ikke har beviser nok til at udpege ham som ansvarlig. Trods at der nu er gået fem år siden man brugte “Bin Ladins skyld” for at forklare angrebet den 11. september som årsag til at bombe og invadere Afghanistan, trods at den amerikanske hær siger at de har fundet videoband hvor Bin Ladin tilstår, (et Videobånd som Bush-administrationen præsenterede som bevis).Men alle ved at Bin Ladin er skyldig, at Ahmadinejad hele tiden går omkring og truer Israel og at Marie Antoinette sagde de der ord om kagerne.Hvorfor overhovedet diskutere det?” . . . . . .________________
Peirre Gilly´s Kronik er bearbejdet og oversat af interpres * Læs originalkronikken af Pierre Gilly som er freelancejournalist med base i Linköping,New York og Nice. Gillly har tidligere arbejdet på Folket i Bild og været tilknyttet Clarté´s Redaktion.
De borgerlige vestlige medier fordrejer også folkerevolutionen i 1979 som styrtede det proamerikanske marionet-regime under Kong (Shah) Reza Pahlavi. Det påstås – igen og så igen – iøvrigt i fuld forståelse med Irans småborgerlige religiøse medier – at oprøret mod Shah-regimet, den genuine folkelige rejsning som styrtede et af de tungest bevæbnede regimer i mellemøsten var en “islamisk revolution”. Alle der fulgte og deltog i den mægtige folkelige rejsning i Iran i 1978 – 1979 kan bevidne at der ikke var tale om en småborgerlig revolution, men en ægte folkerevolution hvor den iranske arbejderklasse med dens militans, ihærdighed og offervilje spillede en afgørende rolle for revolutionens sejr. Det iranske proletariat og folk kom ikke til at høste frugterne af sejren i 1979. Fordi den iranske arbejderklasses var uden en revolutionær kommunistisk fortrop, bl.a som en følge af det kontrarevolutionære revisionistiske forræderi (Hrusttjov-gruppen), var den ude af stand til at førte revolutionen videre mod kommunismen og det klasseløse samfund.
Også Brezhnev-sovjets invasion, besættelse, krig terror og krigsforbrydelser i Afghanistan fra december 1979 blev af de småborgerlige kræfter i Iran brugt i den politisk-ideologisk kamp mod alt socialistisk.
Folkerevolutionenen udviklede sig ikke videre fordi småborgerlige, idealistisk-religiøse kræfter sammen med de storborgerlige kapitalistiske kræfter (Rafsjanjani -familien med flere) erobrede ledelsen af revolutionen og dermed satte en stopper for en kommunistisk (som ofte kaldes stalinistisk) udviklking, samtidig som de forsøger at fastholde den nationale uafhængighed som også var en følge af sejren i 1979.
Derfor er Iran idag et kapitalistisk klassesamfund hvor arbejderklassen kæmper med fattigdom, arbejdsløshed og andre af kapitalismens følger.
En række ortodokse jøder besøgte Iran og forklarede bl.a dette om Ahmadinejads syn på antisemitisme, jøder og staten Israel. :
| Our beliefs were confirmed when the Iranian President Dr. Mahmoud Ahmadinejad, at our meeting with him after the December Conference, condemned anti-Semitism in no uncertain terms.He stated (and his words were carried by the Iranian news agency IRNAJ) that “vigilant and just human beings will not blame the Jews for the crimes committed by the fake Zionist regime and its supporters in the occupied territories, including genocide of defenseless and oppressed women and children.”And, in contrast to the stereotype perpetrated by the would-be mind controllers of the media, the President’s solution to the conflict in the Holy Land was to suggest that “a free referendum to establish a government based on the will of the Palestinian nation in which all Palestinians, including Jews, Christians and Muslims will be given the chance to vote.”Obviously two paths lie before the Jewish people. There is the path of Zionism that summons Jews to a state of perpetual war in order to “protect” Jewry and there is the path of the Torah which calls upon us to seek peace and dialogue with all men.To us the choice is elementary. |
Fattigdommen øget blandt palæstinensiske arbejdere ifølge ILO
29.maj 2007
Arbejdere i de palæstinensiske områder Vestbanken og Gaza har fått dramatiskt forringede levevilkår. Det er et resultat af Israels,USA´s og EU´s blokade mod palæstinenserne som stemte “forkert” ved sidste års internationalt overvågede valg – hvis man skal tro israelske og amerikanske medier.
Fattigdommen øger nu og arbetsløsheten er steget. Det har medvirket til att øge den sociala splittringen och det politiska kaoset. Det viser en nyligen offentligjort rapport fra FN-organisationen ILO. Ciffrerna i rapporten er alarmerende. Andelen af husholdninger som lever under fattigdomsgrænsen er øget med 26 procent bara under det seneste år. Samtidigt er BNP faldet med 40 procent i årene mellem 1999 og 2006. Idag lever syv ud af ti husholdninger i fattigdom og 206 000 arbejdsføre personer – omkring en fjerdedel av arbejdsstyrken går uden arbejde.
Næsten halvdelen af de 2,4 miljoner i disse besatte områder – som ligner apartheid-regimets batustans i Sydafrika – er børn under 14 år.
ILO:s generalsekretær Juan Somavia beskriver situationen som “desperat” og fremhæver at en direkte årsag til armodet er den mur som nu bygges af Israel for at omringe og kontrollere de “palæstinensiske ” områder.
Palæstinensiske børn tvinges ud i arbejde
3 juli 2007 – * Fattigdom och arbejdsløshed blandt palæstinenserne tvinger stadig flere børn ud i fuldtidsarbejde i Jerusalem og på Vestbanken, meddeler organisationen Defence for Children.palæstina-blogg
Omkring 40.000 palæstinensiske børn arbejder og antallet stiger. En årsag er at børn under 14 år slippes igennem de israeliske vejspærringer (check-points), mens mange voksne ikke længere gør det. “-Mange forældrer har mistet deres job i Israel, derfor finder børnene på en måde at forsørge familierne i stedet,” siger Ayed Abueqtaish, forskare vid Defence for Children, till SVT.se.Omkring 40.000 palæstinensiske barn arbejder, og ifølge en ny rapport fra organisationen Defence for Children stiger antalet nu.
Palæstina: 11000 palæstinensiske fanger sultestrejker
TULKARM, (PIC)–2.aug.2007
Mere end 11.000 Palæstinensiske fanger og tilbageholdte i israelske besættelsesfængsler indledte onsdag en to-dages sulte-strejke for at protestere mod drabet på den palæstinensiske fange Shadi Al-Sa’eedi, som omkom , pga manglende lægehjælp.
Shadi Al-Sa’eedi var inden blevet udsat for flere omgange tortur.
De israelske bødler ville uden tvivl vise deres hævntørst mod fangen.
En fange som angiveligt – havde medvirket til at seks israelske soldater var sat ud af tjeneste – for evigt så at sige.
Kilde:http://www.palestine-info.com
Retsag mod Israels Fhv præsident Moshe Katsav udskydes: Protester fra kvindeorganisationer
Anklager mod fhv præsident udskydes
1 jul 2007 – 13:55
Den zioinistiske stat Israel´s Anklagemyndighed har besluttet at vente med opgøret med den tidigere præsident Moshe Katsav.
Den tidligere Præsident for den zionistiske stat har indrømmet at han brugte sin præsidentielle magtstilling til at chikanere flere kvindelige ansatte seksuelt på Præsident-kontoret.
Anklagen skulle have været rejst mot ham i dag men eftersom retssagen ikke omfattar voldtægt har historien vækket kraftige protester. Kvindeorganisationer har protesteret mod at retssagen skulle lade Katsav undslippe for mildt.
I morgen skal Højesteret tage stillning til protesterna mod manglerne i anklagen och anklagerne ventar nu på den beslutning.
Palæstinensiske partisaner såret i ildkamp med zionistiske styrker
Palæstinenser dræbt i skudveksling
Originaltelegram 26 maj 2007 – 20:51
To palæstinier blev dræbt og fire israeliske paramilitære politifolk blev såret i aftes ved en skudveksling i den palæstinske by Sheikh Saad mellem det østlige al-Quds-Jerusalem- og Bayt Lahm- Betlehem – . En politimand opgives at være hårdt såret.
-Vore folk besvarede ildgivning og skadade de to palæstinensike angribere alvorligt og de omkom senere, sagde en israelisk polititalsmand.
Senere erklærede al-Aqsa-martyrernes brigader at de stod bag aktionen i en samtale med palæstinensisk tv. “Al Aqsa-martyrerne” har tilknytning till den palæstinensiske præsident Abbas bevægelse al-Fatah.
Palæstina: To ubevæbnede skudt ihjel af israelske soldater
To Palæstinensere dræbt i IOF strejftog i Beit Lahia
[ 01/08/2007 - 08:35 AM ]
GAZA, (PIC)– * * To palæstinenensere blev dræbt onsdag morgen af specialstyrker fra IOF som rykkede ind i Beit Lahia en by i det nordlige Gaza-stribe. Her åbnede de israelske soldater ild mod en gruppe civile , rapporter læge-
They said that the two martyrs could not be identified as yet after the IOF soldiers prevented ambulance cars from reaching the victims to evacuate them.
Sources in the area told PIC that the IOF troops are besieging a group of Palestinian paramedics and opening intermittent fire at them, ordering them not to move.
Eyewitnesses said that more than 30 IOF armored vehicles advanced into an area north of Beit Lahia from two axes amidst intensive firing at civilian houses and under heavy air cover.
Palæstina: 27 årig palæstinenser død i Israelsk varetægt
GAZA, (PIC)– * * Den 27 årige palæstinenser Shadi Sa’eed Al-Sa’ayda som israelske styrker anholdt den 30.juli – lever ikke længere. Han døde i det israelske Nafha besættelsesfængsel på grund af medicinsk forsømmelighed efter at have gennemlevet flere omgange brutal tortur, meddeler palæstinensiske kilder; som også fortæller : The lawyer of the Mandela institution catering for Palestinian prisoners’ affairs, Buthaina Dakmak, who visited Shadi several times, said that he was suffering seizures since his arrest on 30/7/2005 and was the target of torture for several times with no treatment accorded to him.
Sa’ayda, a resident of Maghazi refugee camp in central Gaza, was known for participation in the Ein Uraik raid west of Ramallah on 19/2/2002 that killed six Israeli soldiers and wounded others.
Mandela sources said that Sa’ayda used to work as an officer in the PA national security apparatus before his arrest. An Israeli military court sentenced him to seven life sentences.
The number of Palestinians who died in Israeli occupation prisons thus reached 189 since Israel’s occupation of the West Bank and the Gaza Strip back in 1967.
In a related atrocity, IOF troops wounded and arrested a Palestinian fighter in Kufr Dan village, west of Jenin city.
Locals also said that IOF soldiers kidnapped 12 Palestinian in various West Bank cities on Tuesday in Jenin, Nablus, Ramallah and Al-Khalil.
Chavez besøg i Iran styrker de to uafhængige staters samarbejde
Hugo Chavez, Venezuela’s præsident opfordrede under hans besøg i Teheran, Mahmoud Ahmadinejad til at samarbejde om at bekæmpe imperialismen (to cooperate to defeat imperialism.)
Chavez, a staunch critic, of the US described Ahmadinejad as his “ideological brother”, during a meeting in Tehran on Sunday, his third in the two years.“Cooperation of independent countries such as Iran and Venezuela has an effective role in defeating the policies of imperialism and saving nations,” he was quoted as saying by the official IRNA news agency.Chavez ankom i Teheran lørdag for et to-dages- besøg efter besøg i Rusland og Hviderusland hvor han has tried to consolidate political opposition to the US.He was accompanied by his foreign, communication, energy, industry and economy ministers.
| Din mening |
| “Iran har samme ret til at udvikle atomkraft og atomvåben som Pakistan,Israel og Indien, men USA bør vise et godt eksempel ved at følge FN`s Charter og den internationalt anerkendte Folkeret og høre op med truslerne mod Iran. |
The two leaders are expected to sign a number of agreements including the construction of 7,000 houses, a petrochemical plant and a vocational training centre in Venezuela.They are set to inaugurate construction of a joint petrochemical plant on Monday in the southern Iranian city of Asaluyeh, which will produce a million tons of methanol every year, IRNA said.En lignende plant would be built in Venezuela to give Iran better access to Latin American and Brazilian markets and provide easier reach to India and Pakistan for Venezuela.In addition to their anti-US stance, the two countries enjoy warm ties and co-operation in the energy sector. Iran is Opec’s second largest producer of crude oil and Venezuela is also a key member of the international oil cartel.Anti-US alliesAhmadinejad toured Latin America in January in a bid to seek support from the region’s left-wing leaders who share his opposition of US international policies.Chavez is the most vocal supporter in Latin America for Iran and its nuclear programme, which is suspected by the US and Britain to be a cover for weapons development although Tehran insists it is purely peaceful.His trip comes as Iran is being threatened with toughened UN Security Council sanctions for its continued refusal to freeze uranium enrichment, a process which makes nuclear fuel but can also be the core of an atomic bomb.
 |
| USA har igangsat en international kampagne mod hvad de kalder “Irans udvikling af atomvåben(masseødelæggelsesvåben) |
The US, which broke diplomatic ties with Iran in 1979, has been spearheading The US is spearheading the international campaign to stop Iran’s enrichment programme and has never ruled out a military option to halt the drive. Denne kampagne mod “Irans atomvåben” er omtrent ligeså fyldt med “sikre beviser” og “pålidelige fakta” som de engelske og amerikanske mediers kampagne – for fem år siden – mod “Iraks masseødelæggelsesvåben” der kan “nå London på 45 minutter” som den Socialdemokratiske statsminister Tony Blair påstod. En amerikansk journalist blev – nyligen – taget på fersk gerning i at “fejloversætte” et ord i Ahmadinejads udtalelser om Irans “atomkraftsprogram” hvort “kraft” blev udskiftet med ”våben”. Udtalelserne om “atomvåbenprogrammet” gik verden rundt . På samme måde er Ahmadinejads ord om Staten Israels fremtid blev fordrejet. Iøvrigt bor der tusinder af jøder i Iran som lever sikrere og tryggere end de der bor i Staten Israel. *Læs Pierre Gilly´s kronik: Hvad den iranske præsident egentligt sagde */Venezuela and several other Latin American countries are members of the Non-Aligned Movement that, at a summit last year, emphatically backed Iran’s right to nuclear energy.Venezuela was alone in September 2005 in opposing a resolution at the International Atomic Energy Agency (IAEA) that found Iran in violation of nuclear safeguards, paving the way for its referral to the Security Council.Mohammad Ali Hosseini, Iranian foreign ministry spokesman, said: “Latin America offers good opportunities for co-operation. Common political views and positions help us to have better co-operation.”Before heading to Iran, Chavez met the Russian and Belarus presidents, and urged a global revolution against Washington.He drøftede også mulige purchases of submarines and other defence equipment from Russia, arguing that these are needed to defend his country against the US.* * * * * * * * * * * * ** KOMMENTAR * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Det fordybede samarbejde mellem Iran og Venezuela understreger at der ikke bare er tale diplomatiske skaktræk fra de to ledere. Uanset at supermagten i Washington ikke bryder sig om dette samarbejde er det til gavn – ikke bare for de to folk - men samarbejdet er også et praktisk eksempel på samarbejde mellem et muslimsk land og et “kristent” land hvor Præsidenten Hugo Chavez kalder sig “kristen-katolik”. Det “kristent-muslimske” samarbejde mellem Iran-Venezuela er medvirkende til at med afsløre de fremherskende ideologiske teser om “civilisationernes sammenstød”. En teori som er fremført af højre-liberale kredse i USA.Så når danske og amerikanske medier i et enstemmigt kor kalder Mahmoud Ahmadinejad “religiøs konservativ” er det et skældsord beregnet på at skræmme folk der er kommet frem til at det iranske samfund faktisk er mere progressivt end den samfundsform der hersker i det Washington-allierede Kongerige Saudi-Arabien hvor kvinderne nægtes retten til at stemme. Betegnelsen “religiøs konservativ” er derfor ikke begrundet i den Iranske Præsidents praksis – som nu Irans samarbejde med Venezuelas Chavez - en “kristen katolik”, men i en modvilje mod det iranske styres uafhængighed af Washington. De amerikanske (- og israelske) mediers historier om at “Iran truer Staten Israel” (og dermed Palæstina og Jerusalem) med nuklear udslettelse hører hjemme i den fantasiverden som disse medier har skabt. Det rækker med at slå fast at et muslimsk land aldrig skulle bruge atombomber, for :- ”det er imod vores tro” som en talsmand for den iranske regering udtrykte det” - og især ikke mod en af muslimernes helligste steder, nemlig Jerusalem. Kun amerikanske politikere og medier kan tænke sig at bruge atombomber mod andre lande og folk. En tyv tror som bekendt at hver mand stjæler. Jan Sorge 18.juli 2007
Chavez og Ahmadinejad spadserer sammen i Teherans solbeskinnede gader.Juli 2007 BBCnews skriver følgende om betydningen af Chavez beøg i Teheran
Venezuela deepens ties with Iran.
Iranian President Mahmoud Ahmadinejad and his Venezuelan counterpart, Hugo Chavez, have launched construction of a joint petrochemical plant in Iran.
The plant will cost some $700m and take four years to complete, with a second one scheduled to be built in Venezuela.
This is the Venezuelan leader’s third visit to Iran in two years.
In a defiance of Western powers Venezuela is a strong supporter of Iran’s nuclear programme, and the two nations are both major oil exporters.
“Iran and Venezuela – the axis of unity,” read the official posters at the site of the plant in Assalouyeh on the Gulf coast.
Mr Chavez and Mr Ahmadinejad marked the official start of building by instructing the drivers of two mechanical diggers to start working, Reuters news agency reported.The plant will be a facility to produce methanol – an alcohol which can be used as a solvent or an element in fuel.Mr Chavez’s visit comes as Iran faces the threat of toughened sanctions from the United Nations over its refusal to freeze uranium enrichment.The US and the European Union accuse Iran of enriching uranium as part of a nuclear weapons programme, but the Iranians say its activities are for peaceful energy production.Mr Chavez has been a vocal defender of Iran’s right to have a nuclear programme.Co-operation between Venezuela and Iran has been growing in the last couple of years.
VELKOMMEN TIL INTERPRES – NYHEDER og BAGGRUND fra hele verden
Velkommen til www.interpres.blogspot.com
INTERPRES Nyheder og Baggrundsanalyser * * * Uafhængigt af partipolitiske eller økonomiske interesser* * *
Apartheid-staten Israel: Zionisme er jødisk nationalsocialisme
Dec. 2006 *
Debatindlæg i Ordfront Magasin
I Ordfront Magasin nr 10/2006 skrev Eli Göndör et indlæg under overskriften “Zionismen — sådan fungere den, en eksposé over en bevægelse som lykkedes og mislykkedes”. Mellemøsten-debatøren Lasse Wilhelmson har et anden billede af zionismen.
Zionismens parole “et land uden folk til et folk uden land” har vejledt den judiska koloniseringen av Palestina sedan drygt hundra år. Förverkligandet av en “Judisk stat” – sionismens mål – förutsätter kraftig judisk befolkningsmajoritet och etnisk rensning av de som från början bodde där. Israel är därför i grunden en rasistisk statskonstruktion. Judisk överhöghet säkerställs genom ett apartheidsystem som är integrerat i lagar, administrativa bestämmelser och religiösa påbud. Än i dag saknar Israel en författning och fastslagna gränser, i linje med sionismens krav på ytterligare expansion.
En grundlag från 1985 och Party Law från 1992 accepterar inget parti som i sitt program öppet motsätter sig “staten Israels existens som det judiska
folkets stat”. Israel är således inte ens en demokrati för judar. Lagen om återvändande ger judar utanför Israel rätt att invandra och bli israeliska medborgare, medan fördrivna palestinier förvägras detta i strid mot internationell rätt. Denna lag är en grundläggande nationell apartheidlag och gör alla judar till palestiniernas potentiella fiender.
Israeliska ID-kort anger inte “israel” som nationalitet, utan “jude”, “arab” och så vidare. Icke-judiska medborgare kan inte gifta sig med judar i Israel, eller nyttja nationell mark. Många arabiska byar i Israel har inte legal status som bosättningsorter och saknar därmed tillgång till allmän service som energi och vatten. Arabiska israeler får inte göra värnplikt (med få undantag), vilket medför diskriminering avseende sociala förmåner, studier med mera.
Av ursprungliga Palestina återstår nu 10 procent – som är ockuperat – resten är stulet. Allt palestinskt liv stryps, nu även med hjälp av det så kallade världssamfundets ekonomiska utsvältning av palestinierna. Detta är en folkmordspolitik enligt FN:s folkmordskonvention, då den syftar till att skapa levnadsförhållanden som hotar att helt eller delvis förgöra den palestinska befolkningen.
Israel bryter ständigt mot folkrätten och ingen annan stat har ignorerat så många FN-resolutioner. Israel är en militär stormakt med kärnvapen. Det senaste angreppet på Libanon, samt hot att atombomba Iran, understryker Israels ambitioner att destabilisera och förstöra sin omgivning. Tidigare angrepp på Egypten och Libanon inte att förglömma.
Koloniseringen av Palestina fortsætter på Vestbanken (Gaza er forvandlet til en ghetto). Allt enligt den plan som Theodor Hertzl presenterade i sin bok “Den jødiske stat” (1896), som antogs på den första sionistiska kongressen 1897. Viktiga utgångspunkter är här att assimilering av judar inte hjälper mot antisemitism. Den jødiske “race” ses som et folk med ret til en egen stat i Palæstina, hvor bjerget Zion findes. Målet er et socialistisk Utopia – en modelstat.
Grunden for zionismen udformedes dog tidligare af Moses Hess, også kendt som “kommunistrabbineren”. Han var en av Tysklands førsta betydande socialister, tillika Karl Marx mentor in i socialismen. Han anses av sionister som den förste sionisten och skrev “Rom och Jerusalem” (1862), som Hertzl senare hänvisade till som den bok som säger allt som är värt att säga om sionismen. I den betonar Hess den judiska “rasen”, dess överlägsenhet och utvaldhet, samt judisk religion som den bästa garanten för den judiska nationaliteten.
Det sionistiska projektet utvecklades av marxisten Ber Borochov, med “territoriell koncentration” som en lösning på den judiska frågan. Han grundade Poale Zion, det marxistiska sionistpartiet, som stödde ryska revolutionen 1917. En av dess medlemmar var David Ben Gurion – Israels landsfader – som kom till Palestina i början på 1900-talet. Ben Gurion såg sig som bolsjevik och var för proletariatets diktatur i alla länder utom i Palestina, där han i stället tillämpade sionismens diktatur.
Poale Zion splittrades och den socialdemokratiska grenen med Ben Gurion som ledare var länge tongivande inom sionismen. Koloniseringen skedde i socialismens och den upplysta västerländska kulturens namn, stegvis och genom uppehållande förhandlingar med palestinierna. Bildandet av den judiska staten skulle vänta. Först skulle man bygga en slagkraftig armé (Hagana), som klarade av att fördriva palestinier, samt skapa och försvara en kraftig judisk majoritet på största möjliga del av Palestina. Denna strategi blev som vi sett mycket framgångsrik, liksom Oslo-avtalet långt senare, efter vilket en dryg fördubbling av de judiska bosättningarna på Västbanken skett.
En minoritetslinje inom sionismen, företrädd av Zeév Jabotinsky, ville gå till omedelbar handling. Han bildade 1925 ett sionistiskt revisionistparti, som förespråkade ett Storisrael, som utöver hela Palestina omfattar Transjordanien, delar av Libanon och Syrien fram till floden Eufrat. I artikeln “The Iron Wall” (1937), slår han fast att alla infödda folk – även palestinierna – är emot kolonialister, vilka därför med kraft måste visa att allt motstånd är lönlöst.
Medan Ben Gurion hade sina sympatier hos marxismen och senare hos socialdemokratin, hade Jabotinsky sina hos Mussolinis fascism. Han grundade den judiska terrorligan Irgun, som utförde de värsta illdåden vid fördrivningen av Palestinierna. Utbrytargruppen Sternligan mördade 1948 Folke Bernadotte, FN-sändebud och medlare. Terrorligornas båda ledare Menachem Begin och Yitzhak Shamir blev sedermera premiärministrar i Israel. Iron Wall-politiken fullföljdes av Israels förre premiärminister Sharon och nu av hans efterträdare Olmert, med större militär kraft än tidigare. Det är samma politik som Begin och Shamir representerade. Det var dock de socialdemokratiskt ledda regeringarna som genomförde den omfattande utbyggnaden av judiska bosättningar på Västbanken och Gaza – den nationalsocialistiska “vänster” som Sharon ursprungligen tillhörde.
De östeuropeiska judiska marxisterna präglade koloniseringen av Palestina under första hälften av 1900-talet. Den genomfördes med kollektivjordbruk – kibbutzer – som spjutspets. Dessa var direktdemokratiska, socialistiska experimentsamhällen, oftast sekulära. Inga pengar användes och kollektiv barnuppfostran var länge legio. Endast judar tilläts vara medlemmar. De sålunda rasistiska kibbutzerna spelade en viktig militär roll i erövrandet och försvaret av marken. Dagens bosättningar på Västbanken och Golanhöjderna har samma funktion men är ortodoxt nationalreligiösa.
Efter 1967 har det religiösa inflytandet ökat och det är knappast länge meningsfullt att prata om höger och vänster i Israels politik. De religiösa motiven i sionismen har dock alltid varit viktiga. Numera är politik och religion sammansmälta i Israel.
Moses Hess sammanförde ras, folk, nation och utvaldhet, till en nationell socialism i kolonial tappning. Den kom att betecknas som Sionismen. Senare skapades den tyska nationalsocialismen med samma beståndsdelar.
“Jag tror, likson Hitler, på idén om blodets makt.”
Så skriver Chaim Nachman Bialik i “The Present Hour” (1934). Han betraktas som Israels nationalskald.
De judiska församlingarna och de judiska intresseorganisationerna utanför Israel är idag dominerade av zionismen. Deras stöd till den “Judiska staten” är en förutsättning för dennas fortsatta existens, men är stick i stäv med de demokratiska fri- och rättigheter de önskar åtnjuta i de länder de själva lever. Med denna dubbelmoral skapar de själva ett ökat judehat i världen. Det bör här påpekas att en tvåstatslösning av Oslo-modell, med bibehållen “Judisk stat”, innebär en pervertering av folkrätten, då den legaliserar markstöld och etnisk rensning.
Sionismens apartheidstat bör omvandlas till en demokrati med lika rättigheter för alla medborgare oavsett etnisk och religiös tillhörighet. De fördrivna palestinierna måste få komma hem. Då försvinner grunden för ockupationen av Västbanken och Golanhöjderna, samt Muren. En sådan “sydafrikansk” lösning gör det också möjligt för kolonisatörerna att få stanna kvar. I Algeriet fick kolonisatörerna till slut lämna landet, då deras allierade i västvärlden alltför länge motverkade en sådan lösning. Detta borde mana till eftertanke när det gäller Israel/Palestina.
Skrev Lasse Wilhelmson – som kalder sig Mellemøst-debatør.
Fhv. Byrådsmedlem i Täby gennem 23 år.
Boede i Israel nogle år i begyndelsen af 1960`erne .
Kopieret fra www.fib.se 2006-12-04
Staten Israel – Palæstinas største og farligste "terrororganisation"
8. nov. 2001
Kommentar
På seksårsdagen for mordet på Israels statsminister Yitzhak Rabin lørdag (4.nov.) fyldtes Tel Aviv´s gader med titusinder af israelere der demonstrerede for en fredelig løsning af Israels konflikt med palæstinenserne og mod den zionistiske militærjunta`s fortsatte terror mod palæstinenserne.
Demonstranterne samledes på Rabin-pladsen under paroler som
“Mere end 9000 ísraelske og palæstinensiske ofre – hvor længe til?”
Både demonstrationspladsen og dagen var opkaldt efter et offer for den zionistiske terror.
Yitzhak Rabin blev myrdet af en af de mange zionister, som ville forhindre at okkuperet jord blev givet tilbage til palæstinenserne.
Socialdemokraten Rabin som åbent talte om “at brække arme og ben” på palæstinenserne, hvis de ikke makkede ret, blev altså et offer for hans egne zionistiske livsdrømmme.
Rabin`s liv og drømme blev knust for seks år siden af en højre-zionist.
Og det zionistiske Israels drømme ligger også i ruiner. Ikke bare er Israels politik og undertrykkelse af palæstinenserne og de andre arabiske folk foragtet over hele verden.
Som en tegn på krisen for zionismen får den israelske hær stadig sværere ved at rekruttere unge. Den 6.september erklærede 62 gymnasieelever i et åbent brev til Ariel Sharon, at de nægter at gøre værnepligt i de palæstinensiske områder.
Motivet til modstanden mod værnepligten er ifølge de unge israelere, som de skriver i brevet (citat): “den aggressive og racistiske politik som den israelske regering og dens hær fører ” og videre, “jordekspropriering, henrettelser uden dom, husnedrivninger og tortur er nogle af de forbrydelser som den israelske stat begår!” Gymnasieeleverne opfordrer samtidigt andre værnepligtige og reserverne til at følge deres eksempel.
Israels statsminister Ariel Sharon, en notorisk terrorist med flere tusind palæstinensiske liv på samvittigheden står nu anklaget for krigsforbrydelser ved en belgisk domstol (massakren på de palæstinensiske flygtninge i Sabra og Chatila i 1982).
Samtidig har den zionistiske militærjunta optrappet den militære vold og terror overfor palæstinenserne under den aktuelle Intifada. 754 (6.nov) palæstinensere har mistet livet og mere end 16.000 er blevet såret.
Særlig afskyelig er Israels politiske henrettelser af palæstinensiske aktivister og ledere uden dom.
Det var den nu afdøde og fhv. israelske general og Turistminister Re´havam Ze`evi som var en ihærdig fortaler for disse politiske henrettelser, som blev fordømt af den demokratiske verdensopinion. Ze`evi ville at Israel skulle udvide sine bosætninger og fordrive palæstinenerne fra hele Vestbanken og Gaza, altså “kaste palæstinenserne i havet” – for nu at fejlcitere zionisterne.
Når USA blev ramt af terroraktionerne den 11.sep. var Ze´evi overbevist om at , (citat): “Nu har vi chancen for at udrydde det palæstinensiske element”, som han udtrykte sig i den israelske militærradio.
Israels Turistminister Ze´evi foreslog altså en “Endlösung” på Israels konflikt med palæstinenserne, ligesom han anvendte ordet “lus” om palæstinenserne.
Paralellen til nazisterne propaganda-film med rotter der skulle forestille de “jødisk-kommunistiske untermenschen” er åbenbar.
Den zionistiske militærjunta har alene under Al-Aqsa-Intifada`en henrettet over 70 palæstinensiske politiske ledere uden dom.
Et klimaks på denne zionistiske henrettelsesbølge var det feje mord på Folkefronten til Palæstina`s Befrielse, PFLP`s Generalsekretær Abu Ali Mustafa den 28 august.
Dermed viste Israel hele verden at de foragter fredsbestræbelserne , og ikke går af vejen for at udrydde de palæstinensiske ledere fysisk hvis det fremmer deres zionistiske mål.
Abu Ali Mustafa arbejdede i PFLP´s officielle hovedkontor i Ramallah, som var fredet og anerkendt ifølge den såkaldte Oslo-overenskomst fra 1994. Derfor arbejdede Abu Ali Mustafa åbent og ubeskyttet på PFLP`s hovedkontor i Ramallah. Med dette feje terror-attentat, udført med højteknologiske våben leveret af Washington, knuste Israel de sidste rester af Oslo-overenskomsten.
Nu troede zionisterne naivt at de kunne fortsætte med disse henrettelser uden dom, af palæstinensiske ledere.
Godt nok kom der “protester” fra Israels allierede i Washington og EU , men Israels regering havde lært at palæstinenserne aldrig svarede igen med attentater på Israels politiske ledere.
Derfor rykkede det israelske militær i dagene efter terrormordet på PFLP´s generalsekretær, frem med tanks ind i de palæstinensiske områder, besatte Beit Jala og øgede deres provokationer, krænkninger og mord på palæstinenserne.
Den politiske henrettelse af PFLP´s Abu Ali Mustafa blev besluttet i den israelske regering og Nyrups partibroder, den israelske Transportminister Efhraim Sheh (Arbejderpartiet), forsvarede henrettelsen som “legitim og nødvendig” .
Naturligvis kunne PFLP og palæstinenserne ikke lade disse israelske henrettelser uden dom fortsætte uden at give Israel en lærestreg, i et sprog som desværre er det eneste zionisterne forstår.
Med den modige og retfærdige likvidering af den israelske “nazist” og Turistminister Re`havam Ze´evi svarede PFLP igen i et sprog, som de israelske mordere forstår.
Der snakkes meget om “arabisk terrorisme” i de borgerlige medier men fakta er at Staten Israel – sammen med US-army og deres “allierede” i Al -Queda terrornetværket – er Mellemøstens største og farligste terrororganisation.
Idag ser vi at Nyrup -regeringen, gennem Undervisningsminister Margrethe Vestager vil straffe Internationalt Forum (IF) for deres aktive støtte til PLFP.
Det er en ensidig støtte til den israelske regerings terrorpolitik overfor palæstinenserne.
Nyrup-regeringen forsøger også med dette forslag at fedte sig endnu mere ind hos de Nato-allierede i Washington og overhaler samtidig Venstre højre om.
Det blev åbenbart med den såkaldte “terror-pakke”, der bygger på EU´s “rammeaftale”, hvor der tales om terror som
“handlinger der begås ulovligt for at opnå at skade eller ødelægge et lands eller en international organisations politiske,økonomiske eller sociale strukturer”.
Med tanke på antallet af socialdemokratiske og borgerlige regeringsindgreb i overenskomsterne, står det klart at arbejderklassens landsomfattende strejker mod regeringsindgreb kan opfattes som “forsøg på at skade et lands politiske, økonomiske eller sociale strukturer”, altså terrorhandlinger, som EU definerer dem.
Nyrup forsøgte reelt at lukke munden på arbejderklassen ved at kriminalisere støtteudtalelser og solidaritet med strejker (generelstrejker) og modstandsbevægelser i andre lande.
Dermed viste den radikal-socialdemokratiske regering, at den ikke skyer noget middel for at tilfredsstille dens allierede i Washington og i EU.
Selv de USA-betagne og højre-liberale redaktører på Jyllands-Posten så sig tvunget til at protestere på lederplads mod Nyrup`s forsøg på forbyde solidariteten med arbejdere og undertrykte folk.
Med Margrethe Vestagers forslag om at fratage IF statsstøtten, hvis de ikke fordømmer palæstinensiske PFLP, udstiller Vestager hele Nyrup-regeringen uselvstændige og underdanige fedteri for Washington og Bruxelles.
Man kan sige at regeringen fortsætter en “stolt” radikal-socialdemokratisk tradition fra Staunings samarbejdsregering med det Tredie Rige til vore dages Nyrup, der underdanigt svarer: “Sig hvad I vil have” på USA´s begæring eller “justerer” efterlønnen for at tilfredstille EU´ s udenomsparlamentariske lovgivning.
Nyrup-regeringen har overgået og overhalet alle tidligere regeringer højre om. Mens værdierne på den kapitalistiske aktiebørs er blevet tre-doblet i Nyrup´s otte år har arbejderklassen og især de arbejdsløse har måttet betale regningen: Schlüter-regeringen vovede ikke at snakke om at reducere dagpengeretten fra 7 år til 9 måneder, det har Nyrup gennemtvunget, ligesom de arbejdsløse tvangsaktiveres uden effektive modaktioner fra den socialdemokratiske fagbevægelse.
Den radikal-socialdemokratiske regering fortjener ikke en dag mere på regeringstaburetterne.
Det er derfor velfortjent at november måned sikkert bliver den sidste for både Nyrup,Vestager og de øvrige radikal-socialdemokratiske ministre. – - – - * * * * *
Underskrevet Ole Sander Larsen
IGEN , fordømmer FN Israelske forbrydelser
2000 demonstrede mod Israels krig mod Libanon
GÖTEBORG: Vrede och förtvivlan präglade lördagens demonstration mot Israels angrepp av Libanon. Mer än 2 000 mennesker deltog i manifestationen, som i begyndelsen blev forstyrret af højreradikale ballademagere.
Knappast någon hade trott att så många människor skulle sluta upp i en demonstration mitt i juli månad. Men den senaste tidens israeliska bombningar av Libanon har väckt starka känslor bland många göteborgare.
- Det finns inget alternativ till att stå upp och visa sin solidaritet med Palestinas och Libanons folk. Vi kan bli kallade för terroristkramare eller antisemiter, men i grunden handlar våra protester om kampen för människovärde, sade Hans Linde, riksdagskandidat för vänsterpartiet.
Han talade i Brunnsparken strax före den stora demonstrationen och riktade skarp kritik mot regeringen, som han menar flyr undan det politiska ansvaret genom att inte fördöma Israels angrepp hårdare.
Vänsterpartisterna kräver också bojkott av israeliska produkter, som vin, frukt och grönsaker, samt stopp för allt svenskt samarbete med Israels regering.
Samma krav framfördes av Ulf Nilsson från Kommunistiska Partiet, före detta kpml(r). Han talade på Gustav Adolfs torg inför två tusen personer, som tidigare deltagit i en demonstration från Götaplatsen.
Manifestationen blev något försenad eftersom polisen tvingades ingripa mot ett 50-tal personer från en grupp som kallar sig Göteborgs fria nationalister. Utan tillstånd hade den lilla gruppen marscherat från Bältesspännarparken till Götaplatsen.
- Först uppgav de att de var autonoma, men vi identifierade flera medlemmar i nationaldemokraterna. Den person som ledde aktionen kommer att rapporteras för att ha genomfört en olaglig demonstration, säger kommissarie Anders Östman vid polisen i Göteborg.
Även vid mötet på Gustav Adolfs torg blev det lite stökigt. En iranier fördes bort sedan han attackerat en av talare och dessförinnan hade en grupp irakier protesterat mot att de inte tilläts gå under egna paroller i demonstrationen.
Men arrangörerna, vid sidan av Kommunistiska Partiet även Palestinska riksförbundet, höll fast vid att gårdagens manifestation skulle handla om Libanon och Palestina. Många som deltog har också sina rötter i Mellanöstern.
28-åriga Wafaa Fakhro hade satt sig på en bänk för att lyssna. Hon är gravid i nionde månaden och berättar att hon var bosatt i Beirut fram till för bara några månader sedan.
- Jag kom till Sverige som barn redan på 80-talet, men har levt i Libanon sedan 1996. Om jag inte hade varit höggravid skulle jag säkert varit där och hälsat på mina föräldrar just nu. Det är svårt att inte tänka på hur de har det, säger Wafaa Fakhro.
Ali Dallachi, som är medlem i den palestinska Al-Salam-föreningen i Hjällbo, berättar att han inte haft någon kontakt med sin syster och hennes familj på flera dagar. De är i södra Libanon och hälsar på släktingar.
- Vi vet inte om de är kvar eller om de lyckats ta sig ut ur landet. Vi vet inte ens om de är i livet, säger Ali Dallachi, som själv är född i Sverige.
En enda gång har han besökt sin familjs hemland. Det var år 2001. Nu är han tveksam till om det kommer att bli några fler resor dit.
- Jag tror inte jag någonsin vågar åka till Libanon igen, säger 19-årige Ali Dallachi.
Ett nytt möte kommer att ordnas på måndag kväll i Hjällbo. Och den 7 augusti planerar idrottsföreningen Proletären FF en demonstration utanför Ullevi i protest mot Israels deltagande i friidrotts-EM.
Anne Johansson
e
Ledare: Till listan av länder …
2006-07-19
kan nu läggas ännu ett – Libanon 2006
Återigen föröder Israel Libanon och genomför ett barbariskt anfallskrig mot dess folk. En halv miljon människor har redan tvingats fly undan de israeliska bomberna och raketerna. Flera hundra civila har redan fått sätta livet till. Nu bombas landets bräckliga infrastruktur, vägar, broar, kraftverk, vattenförsörjning, sönder och samman.
Detta är det pris det libanesiska folket får betala för att de inte avväpnat Hizbollah, säger den israeliska premiärministern Ehud Olmert. Samma Olmert som för två veckor sedan förklarade terrorbombningarna och skrämselflygningarna över Gazaremsan med orden: i natt skall inte en enda palestinier kunna få sova!
Så talar en statsterrorist. Så talar en politisk ledare som öppet visar sitt totala förakt för människoliv och för andra folks rätt att leva i fred.
Så talade på sin tid ledare för nazisterna och fascisterna i Europa. Tjeckoslovakiens folk skall få sona för angreppet på våra styrkor och på vår generalguvernör, dundrade Hitler. Och beordrade mordorgierna på invånarna i byn Lidice sommaren 1942. Där kvinnor, barn och åldringar skoningslöst mördades.
Så dundrar våra dagars imperialistiska herrar. Är ni inte med oss, är ni emot oss. Gör ni inte som vi säger, skyll er själva.
De senaste åren har mänskligheten fått ta del av den konkreta innebörden av detta. Hur folkrätt och internationell lag åsidosätts. USA och Israel går i spetsen. Politiska motståndare demoniseras och hela folk och stora rörelser stämplas kollektivt som ”terrorister”. En demokratiskt vald regering som den palestinska Hamasregeringen avfärdas som ”terrorister”.
Så blir ingen dialog möjlig, inga samtal kan föras. Vi har ingen att samtala med, säger Olmert. Hamas är terrorister, Hassan Nasrallah, Hizbollahs ledare, är terrorist.
En majoritet av palestinierna gav sitt stöd åt Hamas i valen för ett halvår sedan, en bred majoritet av de fattiga shiamuslinska libaneserna stöder Hizbollah. Därför att bägge framstår som socialt engagerade, okorrumperade i förhållande till många andra, och villiga att slåss för de nationella rättigheterna.
Sanningen är att det är palestinierna och Hizbollah som inte har någon att förhandla med.
Israels angrepp på Libanon har förvisso varit många och långa. Eftersom minnet kan vara kort finns det anledning att påminna: om bombningarna i mitten av 70-talet och början 80-talet. Invasionerna 1978 och 1982 då huvudstaden Beirut ockuperades och tusentals människor dödades. (Israels dåvarande försvarsminister Ariel Sharon blev till och med dömd som krigsförbrytare då.) 100.000-tals libaneser fördrevs från den så kallade buffertzonen i söder, som Israel i 27 år ockuperade. I israeliska fängelser sitter ännu idag, sex år efter det israeliska återtåget, libanesiska politiska fångar.
Israel ockuperar alltfort en del av det libanesiska territoriet, Sheebaområdet, vilket för övrigt fullständigt legitimerar Hizbollahs motståndskamp mot den israeliska militärmakten.
Och det är Israel ockuperar Palestina. Det är Israel som vägrar att acceptera världssamfundets resolutioner och beslut. Inget medlemsland i FN har brutit så många gånger mot FN-beslut som Israel. Med den starkaste nävrätt har Israel gett sig själv rätten att fördriva hundratusentals palestinier, att genomföra en politik som i praktiken gör 1,4 miljoner palestinier på Gazaremsan inspärrade i ett ghettoliknande koncentrationsläger.
G 8-mötet i St Petersburg nyligen visade åter på USA:s ledande roll. Varje försök till kritik av Israel tystades. Istället föreslog man, på USAs initiativ, av en större internationell styrka i södra Libanon för att ”skydda gränsen och norra Israel”. Men först när Israel givits tid att krossa Hizbollahs väpnade styrkor där, det är innebörden av att USA:s utrikesminister Condoleeza Rice skall resa till regionen och ”förhandla” om saken.
Likadant när EU:s utrikesministrar träffades i början veckan, kunde de inte ens prestera ett protestuttalande, där Israels övervåld och angreppskrig mot Libanon fördömdes! I lydnad inför USA:s diktat så talar man enbart om att uppmana Israel att inte tillgripa ”oproportioneligt våld”. Hizbollahs raketer hade man däremot inga svårigheter att ljudligt fördöma.
För ett och halvt år sedan ingick EU ett särskilt avtal med Israel som skall leda fram till ännu närmare handelsförbindelser dem emellan! Detta avtal kommer att ge Israel ungefär samma gynnade ställning som exempelvis Norge har med EU.
Ty som det står i avtalstexten:
”EU och Israel har gemensamma värderingar om demokrati och respekt för mänskliga rättigheter”.
Detta skrevs samtidigt som Israels murbygge på ockuperade Västbanken pågick som bäst! Samtidigt som över 9.000 palestinska politiska fångar sitter inspärrade i israeliska fängelser och läger, däribland flera hundra barn, något som FN:s barnkommission protesterat mot upprepade gånger.
Frågan som måste besvaras av ansvariga politiker inom EU – och för vår del särskilt av Göran Persson och utrikesminister Jan Eliasson – är den skrivningen i överenstämmelse med svenska regeringens uppfattning?
Är Israel en demokrati som visar respekt för mänskliga rättigheter?
Svarar ni ja på den frågan, vet skäms!
Svarar ni nej på den frågan, agera då därefter.
• Inför omedelbara handelssanktioner mot Israel!
• Avbryt omedelbart allt samarbete med Israel, militärt, tekniskt, kulturellt, idrottsligt.
• Kalla omedelbart hem Sveriges ambassadör från Tel Aviv, som en första påtaglig markering och uppmana samtidigt Israels ambassadör i Stockholm att försvinna från Sverige (persona non grata som frasen lyder).
• Förbjud Israel att deltaga i friidrotts-EM! Om mindre än tre veckor invigs EM i friidrott i Göteborg. Det absurda och i att man sedan länge tillåtit Israel att deltaga i Europas mästerskap ställs nu på sin spets. Majoriteten av nationerna i det Asien som Israel geografiskt ligger i, vägrar låta Israel vara med i sina mästerskap bl a så länge man är en krigförande ockupationsmakt.
19 juli 2006 Proletaren.se nr 29, 2006
Hemma från krigets Libanon
2006-07-19
“Vårt val står mellan att underkasta oss USA och Israel eller att stå emot”
Monzer El Sabini var bland de första svenskarna som kom hem från krigets Libanon. Där upplevde han resultatet av Israels brutala bombningar.
Efter att Israel för drygt en vecka sedan inledde bomboffensiven mot Libanon, med 230 civila dödsoffer och raserad infrastruktur som följd, har hundratals svenska medborgare evakuerats från landet.
Monzer El Sabini tog sig dock hem på egen hand via Syrien efter sitt månadslånga besök hos släktingarna i norra Libanon.
På Damaskus flygplats var det kaos, helt fullsatt, berättar han.
Han visar ett sms från svenska Utrikesdepartementet där det betonas att ”Ingen blir bortglömd”.
Inte förvånad
Som palestinier uppväxt i ett libanesiskt flyktingläger är han inte förvånad över Israels agerande.
– Jag är imponerad över det fascistiska Israels förmåga att förstöra all infrastruktur, hamnarna och vattenreservoarerna, säger han lugnt när Proletären träffar honom på tisdagen i hemstaden Göteborg.
Från norr till söder gör Israel allt för att isolera Libanon från omvärlden. Nu bombas till och med turistorterna för att sprida skräck. Omkring 100.000 libaneser rapporteras vara flyktingar i sitt eget land.
Monzer El Sabini hyser ingen tilltro till Israels förklaring att bombangreppet handlar om de två israeliska soldater som tillfångatogs av Hizbollah under en strid nära libanesiska gränsen.
– Det handlar om att tvinga Libanon att acceptera den nya
världsordningen.
Samlade reaktioner
Reaktionerna på attacken beskriver han som samlade.
– Folk är ganska vana vid Israels grymma metoder. Men det är nytt att de även bombar flygplatser. Hamnen i Jounieh som bombats används mest av fransmännen, och nyligen bombades militärbaser i Beirut nära presidentens residens.
Jounieh var från början tänkt att användas som evakueringshamn för utlänningar innan bombningarna omöjliggjorde det.
Hizbollah har besvarat angreppet med att skjuta raketer mot Israel och att attackera ett israeliskt stridsfartyg. Bland annat turiststaden Haifa har beskjutits, med katastrofala ekonomiska förluster för Israel som följd. Minst 12 israeler har mist livet.
Monzer El Sabini säger att folket förbereder sig på ett långvarigt krig mot Israel.
– Folk vill kämpa. De är trötta på att ingenting händer. Palestinier, libaneser och den islamiska motståndsrörelsen slår tillbaka.
Stort stöd för Hizbollah
Det flyktingläger i norra Libanon där Monzer El Sabini själv är uppvuxen, Nahr El Bared, har också bombats.
– Folk är stolta över motståndet i lägren. De ser hur palestinierna slaktas i Gaza och på Västbanken. De förbereder sig militärt. Ungdomar söker sig till Hizbollah och människor kommer till PFLP:s kontor.
– Stödet för Hizbollah är i det närmaste totalt, säger Monzer El Sabini.
– De arabiska massorna stöder Hizbollah. Nu står vårt val mellan att underkasta oss USA och Israel eller att stå emot. Idag har det islamiska motståndet legitimitet. Det är inte min framtida möjlighet, men det är det vi stödjer idag.
Vill passivisera Libanon
Israels mål är att Libanons regering, där Hizbollah har två ministerposter, ska uppfylla FN:s resolution 1559 från 2004 som innebär att alla miliser i Libanon ska avväpnas.
– Det finns inte en chans att Hizbollah går med på det, förklarar Monzer El Sabini. Israel vill bara passivisera Libanon.
Att Israel kräver att den ettåriga libanesiska regeringen ska tillämpa en FN-resolution, omedelbart dessutom, är uppseendeväckande då Israel är känt för att negligera dessa.
Israel avslutade sin 18 år gamla, illegala, ockupation av Libanon år 2000 och uppfyllde därmed FN-resolution 425 från 1978.
Efter 22 år fullföljde Israel sitt åtagande som medlemsstat i FN.
Israels premiärminister Ehud Olmert sade i måndags att offensiven kommer att pågå till de två soldaterna friges och när den libanesiska armén kontrollerar södra Libanon, vilket Hizbollah nu gör.
Den israeliska regeringen har meddelat att en markinvasion av Libanon inte är uteslutet.
– Israel vill kalla in tiotusentals reservister för markstrider. Det finns inget kvar att bomba, Israel genomför mer än 80 raketattacker varje dag, säger Monzer El Sabini.
Han berättar vidare att Israel bombar alla bilar med ungdomar i, då de tas för soldater.
Vem räddar palestinierna?
FN:s generalsekreterare Kofi Annan och Storbritanniens premiärminister Tony Blair föreslog i måndags att en fredsbevarande FN-styrka bör stationeras i södra Libanon. Idag finns 2.000 observatörer i Libanon.
I skuggan av bombningarna fortsätter Israel sin Gazaoffensiv.
– Frankrike skickar flottan för att hämta hem sina medborgare, men vem ska rädda palestinierna i Gazaremsan, frågar sig Monzer El Sabini. Västvärlden tänker mest på sina intressen i Mellanöstern, att oljan blir dyrare.
Dagens Nyheter uppger att 24 milismän eller libanesiska soldater har dödats av Israel, men Monzer El Sabini känner inte till några döda Hizbollahmedlemmar.
Han är övertygad om att striden blir långvarig.
– Så länge vi inte har en rättvis fred så blir det ingen fred. Israel kan inte tvinga oss till döden hela tiden.
KRISTIN JOHANSSON
Proletaren.se nr 29, 2006
Bryt samarbetet med Israel!
2006-07-13
I fredags arrangerade Kommunistiska Partiet i Göteborg ett appellmöte för att protestera mot Israels angrepp på palestinierna i Gaza. Det blev en lyckad protest med spridning av Bojkotta Israel-flygblad och Proletären. Talade gjorde Henry Ascher, kandidat för Kommunistiska Partiets i kommunvalet i Göteborg. Proletären publicerar talet.
Under de senaste veckornas heta sommardagar är det väl inte utan att man stundtals drömt om ett stilla sommarregn. Samtidigt faller det just nu ett sommarregn över en miljon människor i en annan del av världen, en del där det normalt aldrig regnar på sommaren. De bor i världens mest tättbefolkade område, hopträngda på bara en gånger fem mil i det område vi känner som Gaza-remsan.
Regnet som faller på dem bjuder inte den minsta svalka. Det består av bomber, raketer och granater och utgör den militära offensiv som Israel cyniskt kallar för ”Operation sommarregn”. De människor som är målet för attacken lever i ett gigantiskt fängelse, där landgränserna liksom luften över, jorden under och havet utanför styrs av den israeliska ockupationen.
Israels mångåriga blockad har lett till att 80 procent är arbetslösa, att över 50 procent lever på en inkomst under 1 US-dollar per dag, att mer än en tredjedel av barnen är undernärda och att bortåt 80 procent av barnen visar symtom på psykisk traumatisering som en följd av de upplevelser av våld och krig de har och det ständigt närvarande hot de lever under. På alla dem faller det israeliska ”sommarregnet”…
Vad vill Israel?
Vad är orsaken till det israeliska angreppet? Israel skyller på tillfångatagandet av en israelisk soldat. I själva verket är planerna mycket mer välförberedda än så. Israel är ute efter att störta den demokratiskt valda palestinska regeringen. Det är inte första gången Israel använder enstaka händelser som förevändning för krig och våld. 1982 påbörjade Israel under Sharon kriget mot Libanon, ett krig som ledde till närmare 40000 libanesers och palestiniers död. Den gången skyllde Israel kriget på mordet på Israels ambassadör i London.
En viktig orsak för Israel att starta sitt anfall mot Gaza just nu var uppgifterna om att ett fredsinitiativ var på gång från Hamas. Israel har flera gånger slagit till just i sådana situationer. För ett par år sedan förhandlade Hamas i Kairo om att lägga ned vapnen permanent. När en uppgörelse var mycket nära släppte Israel flygplan en entonsbomb rakt mot ett höghus i Gaza City. Många civila offer krävdes och i den situationen var det omöjligt för Hamas att gå vidare med fredsinitiativ.
Israels propagandabild av att man agerar för att skydda israeliska liv är alltså i grunden falsk. I själva verket vill regeringen inte alls ha fred. Man vill kunna odla bilden av att man inte har någon motpart att förhandla med (som om det skulle finnas någon konflikt där man väljer sin fiende…). Därmed blir det upp till Israel att agera på egen hand, att själva fastställa sina gränser osv.
Statsterrorism
Men är det inte så att Israels agerande har som utgångspunkt att bekämpa terrorism? Jo, åtminstone om man skall lyssna på vad de själva säger. Men man måste nog fundera över vad vi i så fall menar med terrorism. Är det att tillfångata en soldat i en ockupationsarmé? Är inte det något man måste räkna med sker i krig och under ockupation, i ett verkligt krig som inte utspelar sig bara på en datorskärm?
Var i så fall motståndsrörelserna mot Nazitysklands ockupation av Danmark, Norge, Frankrike och Polen också terrorister? Och är det i så fall inte terrorism att som Israel hålla 8503 palestinska politiska fångar?
Är det inte terrorism att förstöra tiotusentals palestinska hem? Eller att rikta bomber, raketer och granater mot tättbefolkade bostadsområden? Är det inte terrorism att bomba Gazas enda elverk för att därigenom slå ut el, vatten och avlopp för Gazas en miljon invånare mitt under sommarperiodens 35-40-gradiga hetta? Eller att blockera all införsel av mat, medicin och förnödenheter? Eller att stjäla de 60 miljoner US-dollar per månad som tillhör Palestinska Administrationen och som innebär att löneutbetalningarna till en stor del av befolkningen omöjliggörs?
Faktum är att var och en av dessa åtgärder, varenda en av dem, utgör ett brott mot internationella lagar och konventioner!
Det gör också fängslandet av de lagliga, demokratiskt valda palestinska regeringsmedlemmarna och parlamentsledamöterna. Det gör också överflygningen av militärt flyg över den syriske presidentens palats (något som enligt internationell lag definieras som en krigshandling). Det gör också flygbangarna som varje natt håller Gazas befolkning vakna och i skräck för att det handlar om nya bombanfall. Och det gör också murbygget djupt inne på palestinskt område på Västbanken som fördömts av Internationella domstolen i Haag som kräver dess omedelbara rivning.
Stöd från de mäktiga
Hur är det då möjligt för Israel att genomföra alla dessa brott mot mänskliga rättigheter och internationell lag?
Naturligtvis skulle det vara omöjligt om man inte hade försäkrat sig om stöd, eller åtminstone ett tyst medgivande, från världens mäktiga. Vi kan vara helt säkra på att det var just det Israels premiärminister Ehud Olmert fick av George W Bush när han nyligen besökte Vita Huset. När Kofi Annan varnar för en gigantisk humanitär katastrof i Gaza väljer Rumsfeld att ställa in sitt planerade besök i Israel, ett sätt att slippa behöva komma med kritik. Från EU kommer efter två veckors offensiv ett pliktskyldigt fördömande i ord medan Israels förmånliga handelsavtal med EU, som bygger på att Israel respekterar mänskliga rättigheter och ingångna avtal, inte rivs upp och inga andra handlingar vidtas.
Vad gör då den svenska regeringen? Sverige har ju en stolt tradition att luta sig emot när det gäller försvaret för mänskliga rättigheter. Efter nazismens brott mot mänskligheten byggdes en internationell rättsordning upp som vilade på principen om att alla nationer skulle omfattas av samma rättigheter och skyldigheter oavsett om de var stora eller små, inflytelserika eller fattiga. Det är väl en överdrift att hävda att detta i verkligheten fungerat men principerna och inriktningen har varit betydelsefulla och Sverige har i perioder spelat en viktig roll i det sammanhanget.
Men nu tycks regeringskansliet ha stängt igen helt för semester. Eller tror man det är annandag jul? Tystnaden är öronbedövande och handlingsförlamningen är imponerande! Kofi Annans desperata vädjan om handling för att förhindra en katastrof tycks bara få utrikesministern att gäspa.
Det är allvarligt, mycket allvarligt! Inte minst därför att tystnaden innebär ett accepterande av en återgång till den rättsordning som rådde under 1930-talet där råstyrkan var rätten.
Bojkotta Israel!
Därför måste vi protestera mot regeringens eftergiftspolitik och omedelbart kräva ett stopp för allt militärt samarbete med Israel inklusive Sveriges import av israeliska vapen till ett värde av 37 miljoner kronor per år.
Vi måste kräva av regeringen att den står upp till försvar för mänskliga rättigheter, internationella lagar, FN-resolutioner och Haagdomstolens beslut. Regeringen måste upphöra med sitt fega kryperi för de obegåvade dumskallarna i Vita Huset och erkänna den demokratiskt valda och lagliga palestinska regeringen.
Bojkotta Israel!
HENRY ASCHER
Proletaren.se 28, 2006
FN fördömer Israels militäraktioner
6 juli 2006 – 14:06
FN:s människorättsråd fördömde i dag Israels militäraktioner i Gazaremsan och beslutade att omgående sända en delegation till området.
I en resolution som antogs med rösterna 29 mot 11 uppmanade rådet med sina 47 medlemmar Israel att stoppa den militära offensiven samt släppa palestinska ministrar och andra tjänstemän eller parlamentariker som gripits.
Rådet uttryckte i resolutionen “allvarlig oro över övergreppen mot det palestinska folkets mänskliga rättigheter förorsakade av den israeliska ockupationen”.
leave a comment