Grusinske udbryder-områder anerkendes af Præsident Medvedev

26.aug 2008 -

To grusinske (georgian) udbryder-republiker anerkendt af Præsident Medvedev i Rusland

Ruslands præsident Dmitrij Medvedev besluttede i dag anerkende Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater.
Folkeretsligt får anerkendelsen af de grusinske udbryderrepublikker dog ikke større betydning end USA/EU´s anerkendelse af Kosovo-seperatisternes udbrydning fra den tidligere jugoslkaviske republik Serbien.
Begge er i strid med folkeretten og FN har heller ikke anerkendt Kosova.

Beslutningen om at anerkende de grusinske områder som selvstændige stater er ikke i det russiske eller andre af de sovjetiske folks interesse på samme måde som opsplitningen af det tidligere Jugoslavien og Kosova´s udbrydning er i de jugoslaviske folk interesse.

At Rusland nu anerkender to grusinske delrepublikker er ikke som nogen påstår et led i en “russisk masterplan” . Rusland har ingen interesse i en opsplitning af Kaukasus – som Grusien er en del af – med dets rigdom af menneskelige kulturer, sprog og historie. Men Saakasjvili-regimets krigeriske eventyrpolitik mod den autonome delrepublik Syd-ossetien som indledtes samme dag som OL-åbningen i Peking har bragt Rusland i en situation hvor fortsat “russisk militær pasivitet” overfor Saakasjvili-juntaen´s militære aggresion i Syd-Ossetien den 8.august – i strid med indgåede FN-aftaler – med flere hundrede døde civile ,tusinder af sårede og endnu flere flygtninge som følge – ville have stemplet Rusland som svagt og upålideligt ikke mindst i Syd-osseternes ,Abkhazernes øjne, men også i USAS´s og EU´s øjne.
USA angreb Afghanistan for syv år siden – i strid med Folkeretten – fordi de påstod at afghanerne holdt den saudiske terorist Osama bin Ladin skjult.

Hvad nu hvis Rusland finder ud af at USA holder “bagmanden bag gidselstagningen på skolen i Beslan i Nord-Ossetien skjult – vil vi så acceptere at Rusland sender bombefly mod Washington for at tvinge USA til at udlevere “bagmanden” ?

Den russiske præsidents godkendelse har ikke været Ruslands mål.Det sker efter at både befolkning og regering i begge de autonome områder i Grusien /Georgien har appelleret til international anerekendelse igennem flere år. Det sker efter Dumaen´s vedtagelse af en udtalelse der opfordrer til anerkendelse.

Beslutningen kom efter et møde med den russiske sikkerhedsråd i feriested Sotji.

USA-støttede Saakasjvili-regimet

Samtidig har Rusland meddelt NATO Generel-sekretær Jaap de Hoop Scheffers at hans planlagte besøg i landet den 17 oktober er aflyst.

“-Et besøg ville være irrelevant og udskydes, sagde Ruslands NATO
ambassadør Dmitri Rogozin som samtidigt betonede at Rusland ikke – for øjebliket – stopper samarbejdet med Nato i Afghanistan , til nyhedsbureuet Interfax -

Men det er langt fra sikert at anerkendelsen bliver til noget – selv om Overhuset i den Russiske Føderations parlament, Føderationsrådet, har besluttet at støtte en anerkendelse af Abchaziens og Syd-Ossetiens selvstændighed; for i sidste instans kan præsidenten lægge et veto ind
Ombudsmanden i Rusland Vladimir Lukin har sagt at han modsætter sig en anerkendelse av Abchazien og Sydossetien.

“Behøver vi virkelig dette nu? Jeg kan ikke se nogen anden mening med en sådan beslutning end at brænde broerne til yderligre forhandlinger”, sagde Lukin tll Interfax torsdag aften (22/8). At Rusland skal forsvare sine statsborgere i Syd-ossetien er rigtigt, siger Lukin, “men samtidigt burde man bruge hovedet”.

KILDER: interfax 21.aug, newsru.com 25.aug. 

Nato søger militær hjælp af Rusland i Afghanistan

 

 

Øget militær spænding ved Sorte Havet ?

Den militære spænding ser ud til at blive optrappet ved Sorte Havet efter at USA har givet ordre til to amerikanske krigsfartøjer om at gå ind i den grusinske havneby Poti for at “leverere nødforsyninger” til Georgien.
Her befinder et kontingent russiske soldater som kontrollerer at regimet i Tbilisi ikke får nye forsyninger af tunge våben til deres krig mod osseterne. .

Bush-regringen siger åbent at de er “beredt til at gå hvor som helst for at leverere humanitær bistand”.

Fint ! Hvad med at sejle til Irak med denne humanitære bistand – irakerne behøver den i langt højere grad – efter fem års krig, terror og besættelse. 

 


Ifølge russiske medier har den raketbestykkede krydser
“Moskva” – den russiske Sortehavs- flådes flagskib, lagt ud igen. Militæret siger at fartøjet er ude på et “rutineøvelse” for at teste våben-systemerne. Også andre russiske fartøjer patruljerer i farvandet ud for Grusiens , herunder den autonome del-republiks Abkhaziens kyster .



HVEM HAR SKYLDEN TIL DEN ØGEDE SPÆNDING og STORMAGTERNES MILITÆRE
OPRUSTNING i OMRÅDET ?
USA´s lille marionet-dukke i Georgien; Michail Saakasjvili troede helt sikkert – selvom han var klar over at det ville koste blod og menneskeliv i Syd-ossetien og vække lidt postyr i udlandet når han beordrede den USA-trænede hær ind mod civilbefolkningen – at han kunne regne med at have krigsforbryderne, torturbødlerne og folkemordseksperterne i det Hvide Hus i Washington med sig. – –
Men fra det Hvide hus kom der først en stor stilhed og så en masse ord og så blev Udenrigsminster Rice sendt til Tbilisi, men ikke en eneste soldat endige et par satellitbilleder af de russiske troppebevægelser blev sendt til præsidentpaladsert i Tbilisi.

Sakaasvili-regimet klædt af til skindet

Han overvurderede USA´s styrke – som efter angrebskrige mod Jugoslavien, Afghanistan og Irak er politisk,økonomisk og militært svækket – ligesom han undervurderede Rusland´s beslutsomhed som efter USA´s og Nato´s folkeretsstridige anerkendelse af Kosova-seperatisternes udbrydning fra Serbien ser at USA og Nato gør præcis som de vil uden hensyn til Folkeret og andre “uafhængige folks ” interesser.

” FAKTA om konflikten mellem Grusien (Грузия °Georgia) og Syd-Ossetien
– Det har været spændt mellem Grusien og Syd-Ossetien siden 1989 hvor både Grusien og Ossetien var en del af den politisk og økonomisk kriseramte Sovjetunion. Republikken Grusien – Gruzínská republika eller “Georgien” er idag Europas fattigste land og med en PPP (købekrafts-indeks) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina og nr. 112 på jordkolden hvis vi kun regner med denne statistik . Det kapitalistiske Grusien er det land i verden hvor den største andel af befolkning som forsøger at klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor :Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidge job i byggeriet,eller vejarbejde og hvad dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen. Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne , Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal slylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom. Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land. Masearbejdsløsheden og -fattigdom er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støtte over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovning og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet og økonomisk statstøtte fra Washington og dets “allioerede” i Europa.
Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien er der omfattende folkelig modstand mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed har en vis opbakning. 

Georgiens “Krystalnat”

Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-ossterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” i det øvrige Europa. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen som Grusiens krystalnat. Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle Grusiens problemer. Saakasjvili – eller Georgiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Georgiens dybe politiske, økonomiske og etniske konflikt folket i Syd-Ossetien med militær vold men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland. Flere end 90 procent af de indbyggere som ikke er grusinere har russiske pass. Blandt andre har Boris Tsjotsjijev – Indenrigsminister i den autonome republik – bedt Rusland om at komme republikken til undsætning og forsvare sydosseterne mod Saakasjvili-regimet.
Både Grusien, Syd-Ossetien, Abhhazien blev tilsluttet til Rusland friviligt. I midten af 1700-tallet, 1745-1747, var Ossetien først til at blive en del af det russiske imperium. På den tiden var Nord-och Sydossetien hver sin stat.
I begyndelsen af 1800-tallet tilsluttede Grusien-Georgien – som da var under pres fra det ottomanske (tyrkiske) imperium – sig frivilligt til det russiske imperium.
Det var først 12 år senere, år 1812, som Abchazien blev en del af Kejserriget Rusland. Frem til det tidpunkt havde det været en selvstændig stat, et selvstændigt fyrstendømme.
Det var først i midten af 1800-tallet at beslutningen blev taget om at indkorporere Sydossetien i provinsen Tiflis. I den fælles stat blev det spørgsmål ikke anset som særlig vigtigt. Syd-ossetien som var en del af det russiske rige kom altså – allerede under georgisk jurisdiktion for mere end 150 år siden som en følge af Czar-rigets beslutninger
Da det russiske imperium opløses efter Første Verdenskrig udråbte Georgien sin egen stat mens Ossetien valgte at blive i det nye Rusland. Det skete præcis efter revolutionen i 1917.
De nye vestligt støttede hvide kontrarevolutionære styrker i Georgien gennemførte i 1918 en ganske brutal straffeoperation mod de sydossetiske udbrydere hvor der var udbredte sympatier for bolsjevikerne. En straffeaktion som blev gentaget i 1921.
Da Sovjetunionen blev dannet året efter blev disse territorier endeligt en del af Sovjetrepubliken Grusien (Georgien).
Bortset fra konflikten fra 1918 til 1920-21 som en følge af den vestligt støttede kontrarevolutionære straffeaktion mod syd-osseterne har folkegrupperne levet i fred. Den sovjetiske revolution fra 1920´erne og frem sikrede kollosale økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige fremskridt for grusinere, ossetere,abkhazere, adzharerne, russerne og de andre sovjetiske folk. Og frem til den urolige periode var det almindeligt med relationer og ægteskaber på tværs af nationale og etniske skel.
Den dag idag bor der en million grusinere i Rusland.
Det reelle sammnenbrud i den sovjetiske økonomi som blev åbenbart selv for Michail Gorbatjov og andre ledere (Boris Jeltzin m.fl) i 1980´erne skærper den politiske krise og i 1989 – som en følge af denne politiske og økonomiske krise – var der blodige sammenstød mellem ossetere og grusinere i Tskhinvali, og sovjetiske styrker blev sendt ind i området for at bevare freden. Før dette havde grupperne levet sammen i fred siden en 1918 – 1920 hvor folkegruppere var i en konflikt.
Forskellige borgerlige-reformistiske og opportunistiske skribenter forsøger at give Stalin´s socialistiske Sovjet skylden for den politiske, økonomiske krise og krigen mellem Rusland og Grusien. At gøre Lenin og Stalin til syndebukke og give “kommunismen” skylden for den kapitalistiske krise ,elendighed, fattigdom og krig i de tidligere Sovjet-republikker er jo bekvemt. Men hvor længe holder den (bort-)forklaring ? Fakta er at det kriseramte og krigshærgede Grusien og Rusland voksede ud af det ligeså kriseramte statskapitalistiske Sovjetunionen som havde brudt med Lenins og Stalins revolutionære kommunistiske principper.

Forbød regionale partier

 


Grusien fremlagde i 1990 en lov som forbød regionale partier. Syd-Ossetien svarede med at erklære sig selv som en Sovjet-republikk. Osseterne boycottede valg i Grusien og havde derefter sit eget valg.

Mod slutningen brød en voldelig konflikt ud mellem parterne. Mange landsbyer i Syd-Ossetien blev angrebet og brændt ned. Det samme hændte med grusinske hus og skoler i Tskhinvali.

Omtrent 1.000 ossetere døde og yderligere 100.000 flygtede, de fleste til Nord-Ossetien. Ca 23.000 grusere flygtede ud af Grusien.
I 1992 blev Grusien tvunget til at acceptere en våbenhvile for at undgå en større konfrontation med Rusland. Parterne kom overens om at undgå brug af magt mod hinanden, og det blev dannet en fredsbevarende styrke bestående av grusinere, ossetere og russere.

Frem til 2004 var det relativt fredeligt i Syd-Ossetien. Spændingen i regionen steg da Grusien styrkede sin kamp mod “smuglingen i regionen” som det hed. Det blev konfrontasjoner mellem parterne, taget gidsler og kastet bomber. Mange døde eller blev skadet.
Der har været to folkeafstemninger om uafhængighed i Syd-Ossetien i 1992 og 2006. Begge afstemninger endte med et overvældende flertal for løsrivelse, men uden international støtte blev uafhængigheden ikke anerkendt.
Osseterne i både den nordlige del og i syd er et persisk-talende folkeslag som udgør næsten 3/4 million af Sovjetunionens tidligere befolkning. Idag bor der mellem 70 og 100 tusind mennesker i Sydossetien hvoraf 2/3 er ossetere og 30 procent grusinere. En del er flygtet eller vendt tilbage derfor de usikre tal.

Men nu er der mange der spørger sig selv : Hvad skete der egentlig i dagene op til krigsudbruddet på OL-åbningsdagen den 8.august ? Putin, Ruslands tidligere præsident gav i et interview med amerikanske CNN en kronologisk og detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet den 7-9 august : 

” Den 7., kl 14:42, forlod de georgiske polimænd som befandt sig hos de fælles fredsbevarende styrkers højkvarter, hvor vore soldater samt georgiske og ossetiske soldater befandt sig, og sagde at de havde fået ordrer om at gøre det af sine befalhavere. De forlod deres tjenstegøringsplads og efterlod vore soldater der alene og kom aldrig tilbage inden fjendtlighederne begyndte. En time senere begyndte beskydningen med tungt artilleri. (fra Saakasvili-regimets styrker, overs-anm.)
Kl 22:35 begyndte en massiv beskudning af Tschinvali. Omkring 22:50 begyndte enheder af den georgiske hær at gruppere sig i kampzonen. Samtidigt var georgiske militære feltsygehus blev sat op i umiddelbar nærhed. Og ved 23:30-tiden meddelte herr Kruasjvili, brigadegeneral og kommendør for de georgiske fredsbevarende styrker i området, at Georgien havde besluttet at erklære krig mod Sydossetien. De meddelte dette direkte og offentligt og så lige ind i TV-kamererne.
På dette tidpunkt forsøgte vi at kontakte den georgiske ledelse, men alle vægrede at svare. Omkring kl. 0:45 om morgenen den 8 augusti gentog Kruasjvili erklæringen. Kl 5:20 indledte georgiske kampvognskolonner angrebet mod Tschinvali, som inden var blevet udsat for massiv ild fra “Grad”-raketer og vi blev ramt af første dødsoffrer blandt vore styrker.
… alleredere ved 12-tiden lokal tid indtog georgiske delinger fredsbevarernes base i det sydlige Tschinvali, som kaldes “Juzjnyj” (sydlige,overs.anm,) og vore soldater blev tvungen til at trække sig tilbage til byens centrum, eftersom georgiernas i antal var seks gange større. Dessuden savnede vore fredsbevarere tunge våben, og de våben som de havde haft var blevet destrueret under den første artilleribeskydning. Et af disse angreb havde dræbt 10 personer på en gang.
Derefter indledtes angrebet mod fredsbevarernes nordlige lejr. Lad mig læse fra rapporten fra generalstaben: “Kl 12:30 havde bataljonen af russiske fredsbevarere slået tilbage fem angreb og fortsatte striden”.
Samtidigt begyndte grusinske/georgiske fly at bombe byen Dzhava, som lå udenfor den direkte kampzone i Sydossetien.”

Polen ude af Irak i år ?

8 juni 2008 – 01:50

“Polen ude af Irak i oktober”

skriver de internatinonale nyhedsbureaueer.

Det er den polske Forsvarsminister Bogdan Kilch som meddeler at den sidste polske soldat skal være ude af Irak i oktober i år.

Spørgsmålet er om at kan stole på hvad USA´s trofaste allierede i Warszawa nu siger i 2008 , for allerede for næsten fire år kunne CNN meddele , at

(CNN) 2004 — Poland may reduce its commitment of forces to the war in Iraq by 40 percent by January 2005 and have all its troops out by the end of that year, Polish officials said Monday.

Polish President Aleksander Kwasnieswski (SLD=“Venstredemokraterne”; red.) said a withdrawal is in the discussion stage but could not be finalized until after Iraqi elections scheduled for January.

Aleksander Kwasniewski, Ungdomsminister på Sovjettiden – senere Polens Præsident 1995-2004 og fortaler for Nato-medlemskab og krig i Irak.

Den tidligere “ungdomsminster” i Warszawa-pagt-landet Polen i 1980´rne; Aleksander Kwasniewski og hans parti SLD – den organisatoriske videreførelse af regeringspartiet på Sovjettiden – havde trukket Polen med ind i USA´s aggression mod Iraks folk – Men var nu af opportunistiske årsager: den folkelige modstand mod krigen både i Poolen og i Irak – begyndt at snakke om at trække alle polske tropper ud af Irak .
Spørgsmålet er om det igen kun er varm luft og opportunistisk snak. En sag er sikkert: Den polske regering – uanset om den kommer fra “venstre” (SLD,PO) eller “Højre”(PiS) – giver ikke mange politiske eller militære ordrer – uden at spørge “big Brother” i Washington.

I hvert fald lovede Polens Statsminister Donald Tusk i valgkampen en hurtig tilbagetrækning. Senere blev mandat for de 900 de polske soldater forlænnget til oktober 2008.
I 2003 sendte Polens SLD-regering 2.600 polske soldater til Irak. Omkring 1.600 indgår i den Nato-anførte Isaf-styrke i Afghanistan.
Men ifølge opinionsundersøgelser foretaget af Polens borgerlige NATO-støttende medier er “missionen i Afghanistan” næsten ligeså upopulært som det i Irak.

Polskie Radio:Polish troops out of Iraq

Brødprotester i Ægypten

8 juni 2008 – 00:31 *

Den kapitalistiske fødevarekrise førte til sammenstød

mellem tusinder af demonstranter og politistyrker efter at myndighederne havde stoppet uddelningen af melrationer i den ægyptiske by Burullus.
Ifølge den statskontrollerede avis al-Ahram blokerede 8.000 mennesker en vej i syv timer som en protest mod nedskæringer i fødevarhjælpen. Politiet brugte knipler og tåregas for at sprede folkemassen.
Priseksplosionen på hvede , også som en følge af kapitalistiske spekulation – har sat hårdt pres på Ægyptens statslige støttesystem af brød. Mange fattige byboere er afhængige af billigt brød for at kunne overleve og efterspørgselen på subventionerat brød er øget.

Israelisk minister truer Iran

6 juni 2008 – 12:44
TEL AVIV (Yedioth Ahronoth) * “-Et israelisk angreb på Iran virker “undgåeligt” lyder det fra den zionistiske apartheidstat idag. Truslen om det “uundgåelige ” angreb kommer fra en minister i Israels regering . Det var den tydeligste trussel hidtil om en åben militær aggression fra Israel.

“-Det vil blive uundgåeligt at angribe Iran med det formål at stoppe deres atomvåbenplaner, sagde transportminister Shaul Mofaz til avisen Yedioth Ahronoth.

Israels og USA´s regering har udtalt at voldsanvendelse mod Iran er “en sidste udvej” hvis sanktionerne som USA og Israel har fået vedtaget i FN:s sikkerhedsråd med Ruslands og Kinas støtte ikke giver “de resultater” som USA of Israel kræver. Og det gør de ikke, anser Shaul Mofaz:

-Sanktionerne er ineffektiveudtaler den israelske minister. Det sker fire dage efter at- Israels korruptionsanklagede Statsmister Olmert kom med et “ultimativt ” angreb på Iran´s uafhængighed.(den 4 juni)
Olmert sagde i en tale under sit USA- besøg at Irans “atomprogram” skal stoppes for enhver pris.
Den zionistiske leder kom med en meget stærk advarsel adresseret til iranerne hvor han åbent truede med “ødelæggende efterdønninger” hvis landet fortsætter sit atomkrafts-program.
Olmert mente at internationale sanktioner bare er et første skridt. Mønsteret fra optakten til den folkemorderiske krig mod Iraks folk (år 2003) er tydeligt. Først sanktioner og underminering af landets evner til at forsvare sig mod militær aggression og når de zionistisk-amerikanske aggressorer er overbeviste om at landet er tilstrækkeligt militært svækket til for alvor at kunne modstå et angreb vil de slå til. -
Iran benægter at atomprogrammet er af militær art og mener at de har ret til at udvikle elproduktion gennem opbygning af atomkraftværker.
For øvrigt er der intet folkeretsstridigt i at Iran udvikler et atomprogram med sigte på at have et arsenal af atomvåben til at forsvare sig og afskrække USA og andre stater fra at angribe landet og indsætte et regime som de kan kontrollere som de har forsøgt i nabolandet Irak.

Barak Obama i Berlin: “Ich bin ein schwarzer Berliner”

24.juli 2008 – 11:45 *

Da den amerikanske senator og præsidentkandidat Barak Obama idag kom til Berlin på hans “verdensturne som USA´s kommende præsident” udtalte han med en omskrivning af John F. Kennedy´s tale i 1963 de berømte ord:

“Ich bin ein Schwarzer Berliner”

Nej . . glem det . . . Det sagde han ikke. Han behøver det ikke. Men at Obama er afroamerikaner som det hedder “over there” er et af hans vigtigste fortrin som præsident-kandidat for United Armed States.

Hud farven og den afroamerikanske baggrund skal give indtrykket af at med Obama opstår der “a New America”et “nyt amerika” efter at den hvide kristen-protestantiske – Georg Walker Bush (“WASP”) har trukket USA og dets omdømme ned i retning af nazi-tysklands niveau, efter krigen og besættelsen af Irak og Afghanistan med de krigsforbrydelser tortur og terror som vi har fået kendskab til

-
-
Præsident-kandidat Obama blev budt velkommen af Tysklands Statsminister Angela Merkel under hans besøg i Berlin idag.

Varm luft i Berlin og forbud mod protest-plakater mod USA

Som bekendt var Berlin delt i 28 år med en “beskyttelsesmur” hvilket Obama luftede i Berlin med disse ord:

“- Den største fare af alle er at tillade nye mure at skille os ad.” 

uden at nævne den “sikkerheds”-mur som Israel er igang med at bygge ned gennem Palæstina i strid med Folkeretten og den internationale domstol i Haag.
Problemet for Obama er at den amerikanske – og europæiske fortælling om Berlin-muren handler om “frihed” , men ifølge Tysklands største politiske ugeblad Der Spiegel har Obamas folk i Berlin således forbudt tilhørerne at medbringe plakater og streamere, med slagord vendt mod USA, mod Bush.
Berlinerne som - hvis vi skal tro Obama , Bush og McCain altså “fik friheden af USA” – må altså ikke demonstrere med slagord vendt mod USA, mod Bush eller mod McCain. Hvorfor ? Angiveligt har det noget med valgkampen i “verdens største demokrati” at gøre.

Efter en lang valgkamp om magten i “Demokraterne” – det ene af partierne i USA’s to-parti system – trak Hilary Clinton sig tilbage og det stod klart at Barak Hussein Obama bliver partiets kandidat til præsident-valget i november.
I Europa og ikke mindst i Norden findes der stærke forhåbninger og en tro på at Obama repræsentere den gode Onkel Sam i modsætning til den aggresive blodbesudlede imperialistiske supermagt som vi har set i årerne efter Anden Verdenskrig med atombombardementet af Hiroshima som startskuddet.
Selv i det Irak som USA fuldstændigt har bombet, teroriseret og tortureret tilbage til hvad der ligner stenalderen findes der forhåbninger til Obama . Det udtrykte den irakiske læge Hisham Fadhil, i Kirkuk i Irak, under Obamas besøg tidligere i denne uge med disse ord:

Obama “er meget bedre end andre fordi han er sort, og sorte mennesker er blevet tyranniseret i Amerika. -Jeg tror at han vil forstå vore lidelser.”

Og modtagelsen i Berlin tyder på at Obama er favorit-kandidaten til USA´s næste præsident. Men nu er det som bekendt ikke i Europa han skal vælges,men i USA hvor han også opfører sig langt mere reaktionært ja nærmest som en partifælle til værten i Berlin ,den tyske kristen-demokratiske statsminister Angela Merkel .
Hvordan ligger det i virkeligheden til med Obama´s politik og holdninger ? . . . . . Kan han leve op til de store forhåbninger om en “ny politik” for USA ?
FOR det FØRSTE er Barak Obamas kandidatur ikke et resultatet af noget folkeligt oprør , en stabil græsrodsbevægelse eller nogen massebevægelse fra neden, selv om han bæres frem af en bølge af utilfredshed og protester mod Bushs krigspolitik som Obama´s parti fra de første bombetogter støttede helhjertet, med undtagelse af en enkelt senator. De hundredetusinder som nu er aktive i Obama-kampagnen er en bevægelse som vil blive nedlagt ligeså hurtigt som valget er ovre.

Barak Obama med det arabisk klingende mellemnavn Hussein repræsentere den del af de Forenede Staters herskende kapitalistiske overklasse som er kommet frem til at krigen og besættelsen af Irak var en strategisk “fejltagelse”.
De snakker ikke om “krigsforbrydelser” “forbrydelser mod menneskerettighederne” i Irak og på KZ-Guantanamo, men om “fejltagelser”.
De håber endvidere at hans hudfarve og etniske afro-amerikanske baggrund skal opbløde den verdensomspændende modstands-bevægelse mod USA´s planer om verdensheredømme og åbne de “døre” som nu bliver stadig mere lukket for USA.

Han repræsenterer de lag og grupperinger i USA´s kapitalistiske over- og middelklasse som udover den amerikanske supermagts fokusering på voldsanvendelse også lægger vægt på politiske midler for at fremme “USA´s fundamentale interesser”. Bushs politik har været for enkelsporet og ensidig, kort sagt lidt klumpe-dumpe støvletrampende a la Hitler , ifølge disse borgere.
Desuden har den givet USA et dårligt image ikke bare i den arabiske verden , men også i Europa og Rusland.
Selv Bush-regeringen er klar over at USA´s reelle militære nederlag i Irak og Afghanistan har begrænset USA´s militære og politiske muligheder og goodwill. Nu handler det om at redde hvad der reddes kan.
Vi kan takke den militante uophørlige, ukuelige, revolutionære og antiimperialistiske modstand i Irak, i Palæstina ja overalt i den arabisk-muslimske verden for at USA idag er ude af stand til at vove sig ud på nye eventyr mod “terroristerne” i “slyngelstater” som Cuba, DFR Korea , Iran og Syrien. Den revolutionære kamp og den væbnede modstand gør indtryk , giver indrømmelser og reformerer stormagtspolitikken.

” USA: land of opportunities” :Amerika som mulighedernes land: 

Langt inden Obama blev kendt for en bredere offentlighed, havde hans kandidatur fået støtte fra indflydelsesrige lag i “demokraternes” udenrigspolitiske etablissement. Personer som Zbigniew Brzezinski, som var Præsident Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver (1976-80) og Antony Lake, tidligere rådgiver for Præsident William J. Clinton (1993-2000), besluttede at støtte Obama på et meget tidligt stadium. Han får også betydelig støtte af den kapitalistiske dollarmilliardær Warren Buffett, som i sidste år passerede Bill Gates på listen over USA´s rigeste.
Disse er tilrukket af Obama – ikke så meget for hans kritik af Bushs politik men fordi de håber på den symboleffekt det vil give for USA´s image med Obama – som den første “sorte” præsident. Dermed skulle den amerikanska kapitalisme få et demokratisk ansigt , både udenlands og indenrigs, og dermed sikre at det kapitalistiske verdensmarked holdes åbent for amerikansk eksport af kapital og varer og samtidigt forstærke den herskende ideologi om at USA ”som land af muligheder” hvor “selv en sort kan blive præsident.”
Endvidere ser de storkapitalistiske bilproducenter General Motors, Ford og Chrysler frem mod en statslig finansiering af den sygeforsikring som bilarbejderne organiseret i UAW – United Auto Workers har kæmpet igennem i overenskomster med bilgiganterne og som har sikret arbejderne ligeså meget i pensions og sygeforskiring som deres arbejdsløn.
I de seneste år har USA´s automobil-kapitalister forsøgt at betale sig fri af deres overenskomstmæssige sygesikrings-forpligtelser mod bilarbejderne. Det har indtil nu koster dem tre-ciffrede milliard-beløb.
For mange virksomheder udgør Sygesikrings- og pensionsindbetalingerne lige så stor en post som lønudgifterne. Derfor ser store dele af Staternes kapitalistiske erhvervsliv en fordel i en “statsfinansiering”, altså skatteyderbetalt sygeforsikring.

Gennem valget af Obama håber de også at den klassemæssige polarisering af det amerikanske samfund dæmpes. Et klassesamfund som ikke har oplevet større klasseforskelle siden røverbaronernes dage.

Denne polarisering skjules også gennem at små lag af sorte, kvinder, HBT-mennesker og latinamerikanere rekruteres ind i den herskende kapitalistiske overklasse.

Men Oprah Winfreys, Tiger Woods eller for sags skyld Barak Obamas karrierer gør ikke USA til et mere ligestillet samfund.

Det nuværende politiske system i Staterne har stærke begrænsninger :Ingen som ikke fører imperiets interesser frem, vil under de nuværende politiske omstændigheder, få en chance for blive præsident i USA . Ganske vist kan systemet tillade visse taktiske forskelle – og tillade kritik især når imperiet begår “fejltagelser” – fordi en fortsættelse af Bush´s militært aggresive linje ville have ført til imperiets undergang. Men Obama´s og andre “realistiske” kandidater´s kritik tillades ikke komme at ud over rammen : at kritikken skal sikre en “bedre” og smartere varetagelse af imperiets interesser. Grundlæggende kritik og kandidater der kræver stop for USA´s krigsforbrydelser og den aggressive imperialistiske udenrigspolitik vil aldrig blive tilladt i det nuværende amerikanske system.

Heller ikke en sort amerikaner ved navn Barak Hussein Obama kan blive præsident uden at erklære imperiet sin fulde loyalitet. Barak Obama vil blive en ligeså ivrig fortaler for at fortsætte den voldelige amerikanske udenrigspolitik som USA´s første sorte udenrigsminister Colin Powell var eller som hans efterfølger Condoleezza Rice er nu. Det er ikke hudfarven som afgør men hvilke klasseinteresser som står bag.

Cuba og Israel 

Obama støtter USA´s forbryderiske blokade mod Cuba. Ved et møde med CANF, en kontrarevolutionær cubansk eksil-organisation, hyldede han José Hernandez en af CANF:s ledere der bl.a har deltaget i et mordkomplot mod Cuba´s tidligere præsident Fidel Castro som skulle have fundet sted i Venezuela. Overfor den eksilcubanske mafia erklærede han: ”Jeg vil beholde embargoet”. (mod Cuba)

Obamas linje er at udsulte det cubanske folk samtidigt som familier i Florida skal tillades at sende penge til slægtninger på øen med den hensigt at gøre cubanerne stadig mere afhængige af pengeoverføringer.

Obama støtter Apartheidstaten Israel fuldt ud. På en konference arrangeret af den pro-israeliske lobby-organisation AIPAC:s konference sagde Obama at ”Israels sikkerhed er hellig. Den er ikke forhandlingsbar” . Hver eneste “fredsaftale skal ”bevare Israels identitet som en jødisk stat, med sikre, anerkendte og forsvarbare grænser. Jerusalem vil forblive Israels hovedstad og den skal være udelt.”

At Israels folkeretsstridige besætelse af Al-Kud – Jerusalem – “Hellig by” for tre verdensreligioner – nu anerkendes af Obama og envidere skal forblive Israels “udelte hovedstad” er ikke bare en hån mod palæstinenserne, men også en fortsættelse af Israels krænkelser af Folkeretten, FN-resolutioner og internationale konventioner.

Om palæstinensernes folkevalgte regeringsparti Hamas sagde han: ”Der findes ingen plads for at sidde og forhandle med terror-organisationer. ”

Om Obamas politik mod Iran skriver den canadiske avis “Toronto Globe & Mails” korrespondent at :“Senator Obama virkede ligeså høgagtig som Senator McCain eller den nuværende præsident George W Bush”.

Trusler mod Iran fra Obama

Ved mødet med med den zionistiske lobbyorganisationen AIPAC sagde Obama også: ”Truslen fra Iran er alvorlig, den er virkelig, og mit mål er at skaffe denne trussel af vejen./…/ Jeg vil gøre alt der står i min magt – alt, virkelig alt – for at forhindre Iran fra at skaffe sig atomvåben.”

Den ene procent af amerikanerne som har raget mest jordisk rigdom til sig
kontrollerer nu mere end 45 procent af den samlede formue. Det hverken kan eller vil nogen præsident gøre nogenting ved. Tværtimod, hvis Obama bliver præsident vil en af hans første beslutninger være at skære ned på den sociale sektor og i forskellige sociale hjælpperogrammer.

Det er i og for sig positivt at mennesker vil støtte en præsidentkandidat som de anser for at være en fredskandidat i modsætning til krigsophidseren McCain. Obama var imod krigen i Irak, men som præsident vil han handle i imperiets interesse. Hans udenrigspolitiske udtalelser har gjort det klart hvor hans loyalitet ligger – og det er ikke hos arbejderklassen og de undertrykte folk, men hos den rigeste og grådiske ene procent af de Forenede Staters befolkning.

Justitsministeren nægter at kulegrave PFLP-tilbud om hjælp med Blekingegade-røveriet

20. juli 2008,

KØBENHAVN Justitsminister Lene Espersen afviser, at der er behov for at kulegrave, hvorfor PFLP-leders tilbud om at vidne i Blekingegadesagen ikke blev videregivet.

Det havde ikke ændret noget, hvis politiet og anklagemyndigheden havde hørt om, at et højtstående medlem af den palæstinensiske befrielsesfront PFLP, der var mistænkt i sagen mod “Blekingegade”-gruppen, var parat til at vidne i retssagen mod banden.

Det mener justitsminister Lene Espersen (K). Det på trods af, at flere politikere, bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), og Jørn Moos, der var leder for efterforskningen af Blekingegadebanden, har undret sig over, at vidnetilbuddet ikke blev givet videre – og at PFLP-lederen, Tayseer Kubaa, aldrig blev afhørt.

Den manglende afhøring har ført til fornyet kritik og krav om en undersøgelse af, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) efterforskede sagen mod Blekingegadebanden i slutningen af 1980’erne. PET blev nemlig orienteret om Tayseer Kubaas tilbud, som han kom med til Uffe Ellemann-Jensen på et møde i New York i september 1989.

Minister: Ingen relevans for retssagen

Lene Espersen oplyser i et svar til Folketingets Retsudvalg, at selv om PET holdt tilbuddet for sig selv, gentog Tayseer Kubaa kort efter offentligt, at han i forbindelse med retssagen var villig til at give vidneforklaring om “forholdet mellem Blekingegaden og PFLP”.

Justitsministeren henviser samtidig til, at Blekingegadebandens medlemmer ikke var tiltalt efter den gældende bestemmelse i straffeloven om terrorisme. Det skyldtes, at bestemmelsen dengang ikke omfattede støtte til terrorgrupper, som opererede uden for Danmark.

- Spørgsmålet om forholdet mellem Blekingegadebanden og PFLP var derfor kun af begrænset relevans for retssagen. På den anførte baggrund finder jeg ikke noget selvstændigt behov for en undersøgelse af myndighedernes håndtering af den omtalte indberetning (til PET, red.) om mødet i New York den 25. september 1989, svarer Lene Espersen.

Opposition: Uforståeligt

Justitsministeren vil dog ikke udelukke, at spørgsmålet kan blive taget op i forbindelse med den lovede undersøgelse af Blekingegadesagen. Og det vil det, lover Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup.

- Det her er en utrolig væsentlig information at få klarlagt. Så kan jeg forstå, at justitsministeren har en anden holdning. Men jeg vil stadig fastholde, at vi skal have undersøgt, hvorfor pokker det gik, som det gjorde i New York med Uffe Ellemann-Jensens møde og de informationer, han fik. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan Lene Espersen allerede nu kan afskrive, at det var en væsentlig information. Tværtimod. Det er en væsentlig information, som understreger behovet for at få gravet dybere i det her, siger Karen Hækkerup.

PET modtog således den 27. september 1989 en fax fra Udenrigsministeriet med et mødereferat, hvoraf det fremgik, at PFLP’s udenrigspolitiske leder var villig til at vidne, fordi hans navn dengang blev sat i forbindelse med Blekingegadebanden.

Tilbuddet blev fremsat på et møde mellem daværende Uffe Ellemann-Jensen (V) og PLO’s daværende udenrigsminister, Farouk Khaddoumi, hvor også Tayseer Kubaa deltog.

Lene Espersen: alt bliver undersøgt

Uffe Ellemann-Jensen har forklaret, at han formodede, at referatet fra mødet var blevet fordelt til de relevante myndigheder i Danmark. Den tidligere udenrigsminister blev derfor overrasket, da det i maj kom frem, at vidnetilbuddet ikke blev fulgt op.

Det seneste krav om en kulegravning af, hvordan PET håndterede Tayseer Kubaas tilbud om at vidne i Blekingegadesagen, skriver sig ind i en række af ubesvarede spørgsmål i kølvandet på journalisten Peter Øvig Knudsens bøger om banden.

Lene Espersen har lovet, at alt vil blive undersøgt i en særlig, hurtigtarbejdende kommission, hvis ikke PET-kommissionens rapport, der ventes inden årets udgang, leverer svar på spørgsmålene.

/ritzau/

US-Soldat frikendt for Haditha-massakren

5 juni 2008 – 10:31 *
Endnu en soldat udsendt af US-army i Irak er blevet frikendt for delagtighed i massakren i den irakiske by Haditha som udspillede sig i 2005.
Den nu frikendte efterretningsofficer var ikke med til at dræbe 24 civile mænd, kvinder og børn i hvad der betegnes være en amerikansk hævnaktion. Derimod gav han ordrer om at billeder fra massakren skulle raderes fra fotografi-apparater.
Massakren udspillede sig efter at en amerikansk soldat var blevet dræbt i en bilbombe-sabotageaktion. En udredning viste senere at amerikanske soldater havde skudt civile på nært hold. Fem af de otte anklagede har hidtil fået sine sager henlagte.