Klimakonferencen: Hopenhagen blev til Floppenberg

19.Dec. 2009 – 08:13

Fiasko i COPenhagen, det er overskrifterne i en næsten enstemmig international presse.

Med andre ord endte FN-´s klima-konference i København i et stort flop med en uforpligtende slutudtalelse som ikke forpligter de to største forurenere; de kapitalistiske stormagter; USA og Kina til noget som helst. Samtidigt er de juridisk bindende overenskomster i Kyoto-aftalerne afskaffet.

Klimamødets leder Lars Løkke Rasmussen sikrede de kapitalistiske stormagter; USA´s og Kinas dagsorden om at den kapitalistiske kommandoøkonomis hovedmål: Den maksimale profit ikke “juridisk” skal underlægges andre interesser end de herskende kapitalistiske klassers.

Fra Hopenhagen til Floppenberg

Massearrestationer og knippelsuppe sørgede for at civile ulydighedsaktioner druknede i mediernes dækning af den danske regerings politistatslignende nedkæmpning af ethvert optræk til at civile aktioner skulle forstyre biledet af Wonderful Hopenhagen som nu er forvandlet til Floppenhberg. Løkke og Hedegaards regering, oppositionen omkring Willy og Thorning og det kapitalistiske erhvervsliv stræbte efter at medie-globalisere den danske hovedstad som “håbets by” eller Hopenhagen som de danske medier døbte værtsbyen op til og under konferencen. Det endte i fiasko. København kom for alvor på verdenskortet – ikke som Hpenhagen , men snarere som Floppenberg eller Brokenhagen som en Greenpeace-talsmand døbte den, hvor de danske paramilitære politistyrker øvede sig i borgerkrig og demonstrede deres effektivitet i voldelig nedkæmpning af borgernes civile ulydighed for alverdens medier.
Danske medier skriver om Løkke´s mareridt i topmødet (dr.dk)

Danmarks nye Statsminister Lars (U)Løkke dumpede ved hans første virkelige opgave

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gennemlever et sandt natligt mareridt i den absolutte slutfase på klimatopmødet i Bella Center, skriver DR som fortsætter :

“Her udsættes den danske COP15-formand for hårde angreb fra en lang række såkaldte “Udviklingslande”, dvs af kapitalismen udbytede og fattige lande. De er rasende over den sluttekst, som en mindre kreds af lande med USA og EU i spidsen er blevet enige om at fremlægge for resten af landene.
Da klokken nærmede sig seks lørdag morgen, stod landene i kø for at få luft for deres vrede og skuffelse over de ufrugtbare forhandlinger.
Meget hårde ord
- Dette er en selvmordspagt for Afrika, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping fra Sudan, som er talsmand for G77-gruppen, der tæller flere end 130 udviklingslande.
Også lande som Venezuela og Bolivia er rødglødende af raseri over den proces, som har ført til præsentationen af den ikke-bindende erklæring, der gerne skulle runde topmødet af.
- Det er et kup mod FN’s charter, tordner Venezuelas repræsentant.
- Det er manglende respekt for demokrati, fastslår Bolivias forhandlingsleder med henvisning til, at Lars Løkke kun ville give landene en time til at gennemgå den nye tekst.

Point of order-kort

Den upopulære danske manøvre fik straks den lille østat Tuvalu til at trække det såkaldte “point of order”-kort i plenarsalen, hvilket har tvunget Lars Løkke til at fortsætte forhandlingerne.
Derfor sad statsminister (U)Løkke nu på podiet og lader det ene slag efter det andet gå ind, mens de sørgelige stumper af et topmøde, der have muligheden for at blive historisk, ligger tilbage som klare beviser på en stor fiasko.

- – -
Hvem har skylden ?
Ifølge EU er det Kina og USA som er den store syndebuk.
Fakta er at Kina og USA tilsammen står for halvdelen af udledningen af kul-tveiltegasser (CO2) på jordkloden. Det vil dog være udemokratisk at ligestille USA og Kina, idet vi udgår fra den demokratiske tankegang at hver eneste kineser regnes med samme vægt som en amerikaner kan vi slå fast at Kina beboes af godt fire gange så mange mennesker som USA, dvs udstødningen af CO2-gasser er næsten fire gange så stor pr. indbygger som Kina.

Det er samtidigt vigtigt at være bevidst om at den nuværende verdensordens politiske ledere, fra Løkke til Obama, Sakozy og Brown ikke har det mod og civil courage som er nødvendigt for at modstå presset fra de storkapitalistiske interesser som med alle midler modsætter sig en mindskning af deres profitter for at afskaffe sulten, massearbejdsløsheden , mindske det omfattende kapitalistiske (mis)forbrug af de råstoffer og energiklider og som fører til udledning af CO2-gasser, luftforureningen som nedbryder miljøet og de naturlige forudsætninger for menneskeligt og alt andet liv på moder Jord.
Ikke mindst den stadig stigende og omfattende flytrafik og den forurenig af jorden atmosfære og udledning af CO2 gasser 1*) som flytrafikken er årsag til nævnes ikke med et ord i Københavns-konferencens sluttekst.

1*)Flytrafik: Gennemsnitligt kræver transport med fly omkring ti gange så meget brænsel pr.person som transport med bil pr.km

FAKTA om den ikke-bindende overenskomst i København FN´s globale klimatkonference endte i hvad som bedst kan betegnes med ordet fiasko. • I den ikke-bindende overenskomst der til slut blev vedtaget tales der ganske vist om at “jordens middeltemperatur ikke skal øge med mere end to grader Celsius”. Men der nævnes ingen tal på mindskningen af udstødningsgasser, hverken for i-lande eller u-lande. Det nævnes heller ikke noget tal for størelsen på udledningsmindskningerne til 2050. Tidligere er der hele tiden blev talt om minimum 50 procents mindskning , men dette mål er nu strøget. • FN:s klimapanel har anbefaletat de kapitalistiske “i-lande mindsker sine udstødninger med 25-40 procent frem til år 2020″, angiveligt for at opnå det magiske to-graders mål. Men med de hidtil udstedte løfter når de ikke engang op på 20. Tanken er nu at i-lande skal anmelde sine mål for udledningsmindskninger i en vedlagt liste i overenskommelsen. • Overenskomsten siger også at i-landene skal bevilge 30 milliarder dollar, hvoraf 11 miljarder fra Japan, 10,6 fra EU og 3,6 från USA, i støtte for at hjælpe jordens fattigste lande og folk med at beskytte sig mod klimaforandringer 2010-2012. • Fra 2020 skal en fond på 100 milliarder dollar (~ 600 miliarder kr.)årligt oprettes for at finansiere beskyttelse mod følgerne af klimaændringer i de områder af verden med fattige stater og folk . • Intet land forlangte at EU skulle forhøje sit mål om at mindske mængden af udstødningsgasser (CO2) fra 20 til 30 procent frem til år 2020. • Planen om om at få vedtaget en juridisk bindende overenskomst skal fortsætte under 2010. • Næste sommer holdes et nyt klimatmøde i den tyske by Bonn, som bl.a skal lægge grunden for den næste store klimakonference som holdes i Mexiko i slutningen af 2010. SVENSKA > > > > > Resultatet efter Köpenhamn i korthet Man är överens om temperaturstigningen och dess maxnivå, man har nämnt att utsläppen måste minska. Men ingenting är bindande. Den globala temperaturökningen ska inte överstiga två grader Celsius. Utsläpp av växthusgaser måste minska, heter det, men texten innehåller inga bindande krav på utsläppsminskningar, varken på kort sikt (2020) eller lång (2050) – bara en sammanställning av de olika utfästelser som länder tidigare gjort. Fattiga länder ska få cirka 30 miljarder dollar i klimatbistånd under perioden 2010-2012, varav 11 miljarder från Japan, 10,6 från EU och 3,6 från USA. Från och med 2020 är målet att klimatbiståndet ska uppgå till 100 miljarder dollar årligen. En av de längsta delarna av dokumentet handlar om hur kontroll av utsläppsminskningar i tillväxtländer ska gå till, en mycket känslig fråga för Kina. Källa: TT

Fakta om Danmark´s miljøpolitik: EU’s største klimasvin

2. dec. 2007

“Danmark EU´s største klimasvin”

Det var overskriften i flere danske medier i efteråret 2007 efter at Fogh-regeringens manipulation med statistikken over det kapitalistiske erhvervslivs udstødning af kultve-iltegasser (kemisk betegnet CO2), var blevet en offentlig “hemmelighed”.
Den danske regering fremlagde allerede i 2007 en statistik som angiveligt påbeviste at Danmark også på dette område var et foregangsland: Stolt fortælller Klimadronning Connie Hedegaard og Statsminister Løkke at Danmark har vist vejen til at begrænse udstødningsgasserne (CO2) og, samtidigt, sikre den kapitalistiske vækst og profitterne. Sandheden var og er at Klimadronning Connie og Kejser Løkke ikke har noget tøj på: I de tal som den danske regering lagde frem som beviser var udstødningen af CO2-gasser fra den omfattende flytrafik og skibsfarten udeladt; ligesom udstødningsgasserne fra “det danske forsvars” militære krigsføring i Irak/Afghanistan ikke mederegnes..
Derfor bygger Fogh og Løkke-regeringen argumenter for, at miljøet kan beskyttes, samtidigt som den kapitalistiske vækst og profiterne sikres på et falsk underlag.

Regnes skibsfart med, er det kapitalistiske Danmarks CO2-udledning steget lige så meget som bruttonationalproduktet, skrev Politiken i 2007.
I modsætning til de gængse klimaopgørelser, regner Danmarks Statistik CO2-udledninger fra flytrafik og skibsfart med i regnskabet.

Største udledning pr. indbygger

Dermed har Danmark den største CO2-udledning per indbygger i Europa – ja, faktisk ligger vi efter alt at dømme i top-10 i verden på listen over klimasvin.
Samtidig viser tallene, at den danske CO2-udledning er fulgt med den økonomiske vækst.
Det underminerer det argument, som både Statsminister Løkke og EU´s kommende Klimakommisær Connie Hedegaard rejser verden rundt med:
De danske ministre – understøøtet af Thorning´s socialdemokrater og deres parlamentariske støtter – fremhæver overfor hele verden og især skeptiske statsledere fra store CO2-udlederlande, at udviklingen i Danmark siden 1990 veviser at kapitalistisk økonomisk vækst – på 30 procent er realistisk samtidig som udstødningen af CO2-gasser holdes i ro. Læren er, at det kan lade sig gøre at “afkoble” CO2-udledning fra kapitalistisk vækst. Ja, der er ligefrem store profitter i begrænsningen af C02-gasserne

Eksklusive flytrafik og skibsfart

Historien er baseret på CO2-udledning fra Danmarks husholdninger og erhverv eksklusive flytrafik og skibsfart – fordi fly og skibsfarten er undtaget fra Kyoto-protokollens CO2-opgørelser.
- Men skibsfarten og luftfarten er jo ikke undtaget fra opgørelserne over den økonomiske vækst. Når skibsfarten og flytrafikken medregnes fuldt ud i CO2-opgørelsen, har der ikke fundet nogen afkobling sted, siger Peter Rørmose Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistiks afdeling for nationalregnskab, til Dagbladet Politiken.

Kapitalistisk milliardsvindel med “CO2-kvoter” i EU-landene

12.dec.2009

Omfattende kapitalistisk svindel med CO2-kvote-handel i EU

Svindelen dræner de kapitalistiske EU-stater for milliarder af €uro.

Da de kapitalistiske EU-stater igangsatte handelen med de såkaldte CO2-kvoter , for at mindske udstødningen af kul-tveilte-udstødningsgasser (co2) fra de kapitalistiske industrier var det angivelige mål at mindske forureningen fra EU-landenes kapitalistiske erhvervsliv

Men den den omfattende svindel med CO2-kvoter har inden for få år kostet europæiske skatteydere næsten 38 milliarder kroner.
Især Danmark sættes i forbindelse med svindlen da foreganglandets liberale lovgivning underletter en omfattende kapitalistisk svindel med kvoterne.

Svindel for 38 milliarder skattekroner i EU-staterne

Milliardsvindelen i EU’s system for handel med CO2-kvoter har foregået de sidste 18 måneder.

Det viser en ny opgørelse fra det europæiske politisamarbejde Europol. Mistanken om snyd opstod allerede i 2008, da handlen med kvoterne voksede voldsomt.

Ifølge chefen for Europol, Rob Wainwright er svindlen så omfattende, at den kan svække det europæiske kvotemarked.

Europol skriver også, at svindlen i nogle lande har fyldt op til 90 procent af markedet for handlen med CO2-kvoter. Ifølge Ekstra Bladet skulle det meste af svindlen have afsæt i det danske kvoteregister.

Det danske kvoteregister, administreres af Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet, og er langt det største i verden.

Ekstra Bladet har undersøgt samtlige firmaer og personer, der er registreret i det danske kvoteregister, og har blandt andet fundet firmaer, som tidligere er blev dømt for momssvindel.

Fuppen går ud på, at firma A fra Danmark for eksempel sælger en kvote til et britisk firma B, som ikke skal betale moms, da det foregår over grænsen.

Firma B sælger det videre til et andet britisk firma C men denne gang med moms, og scorer på den måde momsen.

Kvoten kan så sælges videre igen til firma D med moms, der så sælger det til et dansk firma. Og da det foregår over landegrænsen, får firma D momsen retur. Og sådan kan karrusellen fortsætte.

Markedet for handel med CO2 er steget eksplosivt de seneste år og anslås i år at nå 675 milliarder kroner på verdensplan.

Kilder: dr.dk  /ritzau/

SVENSKA:
Enormt bedrägeri med utsläppsrätter
9 december 2009
Enligt europeiska polissamarbetet Europol har enorma bedrägerier med utsläppsrätter förekommit i EU. Förlusterna för skattebetalarna uppskattas till motsvarande drygt 52 miljarder kronor.

Europol uppger att de första tecknen på oegentligheter syntes i slutet av fjolåret. Då började en onormal ökning i handeln med utsläppsrätter i EU synas i flera länder. I maj toppade handeln, främst i Frankrike och Danmark, innan Frankrike, Nederländerna, Storbritannien och Spanien ändrade sina beskattningsregler för att möta hotet. Följden blev att handeln minskade med upp till 90 procent, skriver Europol i ett pressmeddelande.
Gas och el nästa
Nu har Europol – med hjälp av myndigheter i Belgien, Danmark, Frankrike, Nederländerna, Spanien och Storbritannien – i ett projekt granskat de kriminella strukturerna bakom bedrägerierna. De uppskattas ha lett till förluster för skattebetalarna i EU på enorma fem miljarder euro (drygt 52 miljarder kronor).
I “vissa länder” misstänks hela 90 procent av volymen i utsläppshandeln vara bedrägerier, enligt Europol – som också varnar för att gas- och elbranscherna kan vara nästa offer för brottslingarna.
Bedrägerierna är dåliga nyheter för EU mitt under FN:s stora klimatmöte i Köpenhamn. EU:s redan kritiserade utsläppshandel startade 2005 och pågick på försök till 2007. Den nuvarande handelsperiod pågår 2008-2012.
Hård kritik
I systemet sätts ett tak för de totala koldioxidutsläppen i varje land. Länderna kan sedan gratis dela ut utsläppsrätter till företag i sektorer som ingår i handeln. Företagen kan sedan köpa och sälja rätt att släppa ut vissa mängder koldioxid. Syftet är att tvinga fram investeringar som ger mindre utsläpp.
Systemet har fått hård kritik för den frikostiga tilldelningen av gratis utsläppsrätter. Från 2013 ska andelen rätter som auktioneras ut öka gradvis.

Fakta om Danmarks miljøpolitik : EU´s værste klimasvin

Kina : Ny mineulykke koster 87 arbejdere livet

22.Nov 2009 05:45

Kapitalismens Kina: Endnu en mineulykke kræver  87 arbejdere livet .

CHINGCHING (Xinhua) : Fredag nat blev 528 minearbejdere udsat for en eksplosion i Chinching-mineen hvor de udvinder de for Kinas industrier så vigtige kulråstoffer. DE fleste minearbejdere nåede i kraft af deres årvågenhed og nærhed til skakterne at slippe ud af minen med livet i behold.
Men 87 af deres arbejdskammerater befandt sig i vanskelige positioner; 5oo meter under jorden, nåede ikke ud og blev ofre for den elendige sikkerhed i Kinas kapitalistiske mineindustrier. Stadig befinder 21 minearbejdere indespærrede i minen. Det er usikkert hvor meget ilt og vand de indespærrede arbejdere har for at overleve udover de 24 timer som allerede er gået.

Ifølge officielle kinesiske kilder døde flere end tre tusinde 200 mennesker under “ulykker” det kapitalistiske Kinas kulminer alene i år 2008.

DEUTSCH: 21.Nov. 20.09 – Kina: 87 Bergleute bei Gaseksplosion umgekommen
Fast 87 Menschen sind bei einer Gaseksplosion in einem Kohlebergwerk im Nordosten Chinas ums Leben gekommen. 21 Bergleute werden noch unter Tage vermisst. Nach Angaben der Rettungsleitstelle hatte ausströmendes Gas die Eksplosion verursacht. Das Unglück ereignete sich im Bergwerk Chinching nahe der russischen Grenze in der Provinz Heilongjiang. Zum Zeitpunkt der Eksplosion um 2 Uhr 30 Uhr Ortszeit arbeiteten 528 Arbeiter unter Tage, teilte die Behörde für Arbeitssicherheit mit. 389 Kumpel entkamen der Eksplosion.

9.November :”Krystalnatten”; Antijødisk progrom i Nazityskland 1938

9.Nov 2009 – 20:34

71 år siden “Krystalnatten” – “Rigspogrom” mod Tysklands jødiske mindretal – Faschistische Organisationen sofort verbieten!

Idag eller rettere natten mellem den 9. og 10. November mindes vi igen den berygtede “Reichspogromnacht”. In der Nacht vom 9. auf den 10. November 1938 organisierte das faschistische Hitler-Regime in ganz Deutschland eine barbarische Terrorwelle gegen jüdische Bürgerinnern und Bürger. Etwa 700 Menschen wurden ermordet oder in den Suizid getrieben. Mehr als 400 Synagogen und tausende jüdische Betstuben, Versammlungsräume und Geschäfte wurden zerstört, geplündert und in vielen Fällen niedergebrannt. Die Pogrome dieser Nacht bildeten den Auftakt zu einer Welle der Massenverhaftungen von etwa 30.000 Juden. Sie wurden fast alle in den faschistischen Konzentrationslagern bestialisch ermordet.
* * * * * * Berlin 1938 : Berlins største jødiske forsamlingshus; Synagogen på Fasanenstrasse står i flammer under Krystalnatten; den 9.November 1938; som et led i fascisternes rigsprogrom mod Tysklands jødiske mindretal.

Den antijødiske progrom den 9.november var et Nazitysklands “svar” på hvad der i de fascistiske medier blev kaldt det “jødebolsjevikiske terrorattentat”, mod den tyske ambassade i Paris, hvor under en tysk diplomat bliver dræbt af en desperat jødisk flygtning.
Diese Terrorwelle war ein weiterer Höhepunkt in der Vorbereitung des faschistischen Regimes auf die kriegerischen Expansionspläne der deutschen Imperialisten. Bereits 1933 war die Kommunistische Partei als entschiedenste Gegnerin der faschistischen Diktatur verboten worden und ihre Mitglieder und Funktionäre verschwanden zu Tausenden in den KZ’s. Viele von ihnen leisteten zusammen mit Sozialdemokraten, Christen, Juden und anderen aber auch mutigen Widerstand – unter ständiger Todesgefahr – gegen den Faschismus.

So notwendig das Gedenken und Mahnen angesichts der damaligen Terrorherrschaft ist, geht es an diesem Jahrestag insbesondere auch um Schlussfolgerungen für den aktiven Widerstand heute. In den Ansprachen der Spitzenpolitiker wird diese Seite weitgehend ausgeblendet oder verharmlost. So vertrat Bundespräsident Horst Köhler mit Blick auf den gleichzeitig stattfindenden Jahrestag zum Mauerfall, die deutsche Teilung habe auch deshalb überwunden werden können, weil “wir Deutsche die nötigen Lehren aus unserer Geschichte zwischen 1933 und 1945 gezogen haben”.

Was für die Masse der Bevölkerung Deutschlands mit ihrer antifaschistischen Grundhaltung und die demokratische Volksbewegung der DDR zweifellos im Wesentlichen zutrifft, steht jedoch im krassen Gegensatz zur staatlichen Duldung und Förderung der Neofaschisten in der Bundesrepublik. Noch nie war – selbst nach offiziellen Angaben – die Zahl faschistischer Angriffe auf Leib und Leben von Menschen so hoch wie im letzten Jahr. Zunehmend richten sich diese Angriffe gegen Gewerkschafter, Antifaschisten, Linke und vor allem Marxisten-Leninisten.

Auch am 14.November 2009 ist in Wunsiedel ein provokativer Gedenkmarsch der NPD für den vor einigen Tagen gestorbenen Vize-NPD-Chef und NPD-Finanziers Jürgen Rieger geplant. Er war eine Schlüsselfigur für die Verbindung der NPD zu den besonders aggressiven und brutalen “freien Kameradschaften” und hat sich zwischen 2002 und 2006 ca. 270.000 Euro an staatlichen Zuschüssen aus Steuergeldern erschlichen. Und dies alles unter den Augen der in höchsten Führungsebenen der NPD tätigen Agenten des Verfassungsschutzes.

Regierung und Monopole forcieren die Faschisten mehr denn je als offen terroristische Stoßtrupps gegen die revolutionäre Arbeiterbewegung, ihre revolutionäre Partei sowie andere fortschrittliche Kräfte. Der heutige Jahrestag ist daher vor allem auch Anlass, für das Verbot aller faschistischen Organisationen und ihrer Propaganda einzutreten und die breite Aktionseinheit aller Antifaschisten dafür zu organisieren.

USA: Krisen fortsætter :storbanken CIT group konkurs

2.Nov. 2009 04:03:58

CIT Group ansøger om “konkursbeskyttelse”: 60 milliarder kr i gæld uden sikkerhed

New York (Reuters) Krisen for USA´s kapitalistiske økonomi fortsætter trods astronomiske skattedollar i støtte til kapitalen.
Efter flere månaders krise meddelte den kapitalistiske finanskoncern CIT Group´s velbetalte direktører at finanskoncernen – en af USA´s største – er et konkursbo. Sammenbruddet i koncernens finanser sker trods to-cifrede milliardbeløb i statslån.

CIT har givet kreditter til først og fremmest hundredetusinder af små og mellemstore virksomheder i USA. Søndag måtte ledelsen i finanskoncernen tilstå at de mange miliarder skattedollar i støttelån er så langt ude at svømme at banken ikke kan garantere nogen finansiel sikkerhed eller garantier for de mange milliarder i statslån.

Gennem omstrukturering håber CIT at blive af med et gældsbjerg på omkring 10 milliarder dollar; i omegnen af 60 miliarder kr..

CIT`s operative divisioner, heriblandt CIT Bank, indgår ikke i konkursansøgningen, men udskilles som en forventet profitabel enhed som kan fortsætte med at akkumulere profitter til private kapitalister.

Det senaste året har CIT Group fået flere milliarder dollar i støttelån fra både USA:s regering, via det gigantiske statskapitalistiske støtteprogram Tarp, samt private långivere.
Disse milliarder er nu forsvundet ned i den kapitalistiske krisesumps umættelige nedløb.

Omstruktureringsplanen går ut på att långivare får sina fordringar nedsatte, men i gengæld bliver nye ejere af koncernen.

Almindelige aktionærer i CIT taber alt hvis “konkursansøgningen” og rekonstruktionen bliver gennemført.
KIlder: TT/Reuter

Sverige; Boliggælden nu oppe på halvanden billion kr: fordobbling på fem år :

2.Nov. 2009 – 04:27:03

Svenskerne skylder dobbelt så meget til bankerne end for fem år siden

Stockholm (TT) Menneskers behov for husly er en af kapitalens mest profitable “forretninger”. Samtidigt som byggeriet af almennyttige lejeboliger er blev udsultet i Sverige og nu nærmer sig nul tjener bankerne og byggebranchen milliarder på finansiereingen af ejeboliger.
Alene i Sveriges anden største by, Gøteborg står næsten 100.000 mennesker i boligkøen. Særlig arbejderungdommen er hårdt ramt af krisen på det kapitalistiske boligmarked, hvor arbejdsløse bliver diskrimineret og sorteret fra ved tildelingen af lejeboliger. Selv i de almennyttige boligselskaber er kravet til de boligsøgende fast ansættelse. Samtidigt som arbejderklassens unge er ramt af den højeste arbejdsløshed i EU , efter Spanien hvor arbejderungdommen betaler en endnu højere pris for kapitalismens krise. For unge fra den kapitalistiske overklasse er bolignød og arbejdsløshed intet problem i sverige. I kraft af forbindelser og den kapital som disse udbytterfamilier har raget til sig , køber man sig ud af bolignøden og
De samlede svenske boliglån er nu fordobblet siden 2004 og stigningen af de kapitaslistiske realkreditter udgør nu hovedparten af de kapitalistiske kreditter i landet.
Boilgejernes gæld til de kapitalistiske realkreditinstitutioner er i år nået op på halanden billion svenske kroner – cirka en billion kr for sine boliger, oplyser Dagens Nyheter.

För fem år sedan var boliggælden 765 miljarder S. kroner.

I september var den årliga ökningstaken drygt åtta procent, något mindre än tidigare år.

Bostadsrätterna driver på utvecklingen. Lån med bostadsrätter som säkerhet har ökat 200 procent medan villalånen ökat 80 procent.

Alligevel tager bokostnaden ikke en større andel av hushållsutgifterna – 25 procent i år liksom 2004. Men det kan forklares med de lave renter , fra 1, 5% på boiglånlån tiol

Kilde: Originaltelegram TT

En svensker i København : “Verdens lykkeligste folk”/ Ny bog om Danmark

2.Aug. 2009 – 05:34 * Den svenske forfatter Lena Sundstrøm bosatte sig tidligere i år i Danmark for at finde ud af hvad der egentlig sker i landet hvor “verdens lykkeligste folk” bor , hvis man ska tro de dominerende borgerlige medier i lykkelandet..
Hvad hun oplevede i Danmark er der nu kommet en bog ud af:
Læs uddrag av :”VÄRLDENS LYCKLIGASTE FOLK – En bok om Danmark”
Nu ved vi jo at lykken er lunefuld. Lykke er et subjektivt begreb som opfattes meget forskelligt. Mens det i Danmark nærmest opfattes som en skam at svare nej på spørgsmålet om ens liv er lykkeligt, næsten som at spørge: Er du dum ?; tages det ikke så højtideligt og skamfuldt at “tilstå” at man ikke lever et fuldstændigt “lykkeligt liv” i de fleste ande lande og kulturer.
Fakta er imidlertid at 422 000 mennesker i 2008 modtog såkaldte “antidepressive præparater” fra de kapitalistiske medicin-laboratorier i Rasmussens lykkeland.
Med andre ord: I Lykkelandet Danmark er depression en folkesygdom
“Danmark er ” ikke er et homogent, klasseløst, demokratisk samfund hvor alle har lige store muligheder. Danmark er et kapitalistisk klassesamfund hvor den kapitalistiske overklasse udbytter arbejderklassen i Danmark såvel som i andre lande. Faktisk er middellevealderenkonstant lavere i Danmark end i andre nordiske lande, samtidig som den selvfede – og “lykkelige” – kapitalistiske danske overklasse bryster sig af at have en lige så “høj middel-levealder som i andre udviklede lande”.
Ja magthaverne i Danmark – og de andre nordiske lande – mener ligefrem at de er særligt demokratiske, progrssive og fremsynede – på stort set alle områder – og ligefrem har gjort Danmark til et “foregangsland”, som Nyrup udtrykte.
At man samtidigt har solgt landets selvstændighed til det mest blodtørstige og krigeriske regime siden det Tredie Rige, USA ,påviser hulheden i de “demokratiske fraser”.
Det skal nok passe at middellevealderen i den herskende forkælede danske overklasse er “lang og lykkelig”.
At de øverste lag som tjener på udbytningen af arbejderklassen både er rigere, sundere og lever længere.
Det passer også med det folkelige udtryk om at det er “bedre at være rig og rask end syg og fattig” . Arbejderklassens relativt dårlige arbejds- og levevilkår, de hundrede tusinder af fattige og udstødte mennesker, det udbredte “alkolhol- og medicin-misbrug” i “Rasmussens lykkeland”, nedbryder folkesundheden og forkorter levealderen med flere år i forhold til f.eks de andre nordiske lande.
Lykkelandet Danmark: “Sundhedstyrelsen” :860.000 danskere drikker for meget


FN offentliggjorde fornylig en rapport om velfærd og levevilkår i alle jordens lande. Rapporten fra FN’s Udviklingsprogram – UNDP – hvor de objektive grundvilkår for “velfærd og lykke” – undersøges viser at Danmark halter efter nordiske naboer
og det er bedre at bo ikke bare de andre nordiske lande , men også i lande som Spanien, Japan og Østrig end i Danmark.
Ja, faktisk er 15 lande i denne verden bedre at leve i, viser FN-rapporten.
Landenes placering på FN’s liste afgøres af en lang række forhold, som ud over levealder også tæller uddannelsesniveau og indkomst per indbygger. 2009-rapporten er udregnet på baggrund af tal fra 2007, så effekten af den kapitalistiske krise er endnu ikke slået igennem.
For andet år i træk indtager Norge førstepladsen efterfulgt af Australien og Island som nummer to og tre på listen. Også Sverige og Finland er bedre placeret end Danmark, mens det Nato-besatte Afghanistan og afrikanske lande som Niger og Sierra Leone har de ringeste levevilkår.

» Världens lyckligaste folk. En bok om Danmark
Lena Sundström * * * Leopard förlag, 2009
Fra INDEHOLDfortegnelsen > > > > > > > > >

FORORD 7
Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side om side 11
Ett år tidigare 16
Nørrebro. Mitt nya hem 20
Håll Danmark rent – följ en svensk till båten 23
Danskar tränar muslimer i hån, spott och förlöjligande.
Och svenskarna tränar danskarna 28
Dansken som blev rädd 35
Jag stöter på en gammal bekant 41
Adjö Tristesse! 48
Skatte-Tarzan och hans Jane 51
Jag börjar på den Danske Skole 54
”Vår människosyn går ut på att vi skall behandla djur ordentligt” 58
Mogens Glistrup blir fånge 8817. Och Pia Kjærsgaard tar plats
i Folketinget 61
De Fremmede 65
Tosse-tjekken 70
”Resistance is futile, you will be assimilated” 74
Ministeriet 84
Mannen som kan äta knäckebröd utan att smula 88
En svart präst och en mask som hette Linné 93
Jag testar folk på Folketinget 97
Jag försöker gå med i Dansk Folkeparti 101
Fedtmule och Rip, Rap och Rup 104
”Där det finns en vind, är det alltid frestande att sätta segel” 111
Rättning i ledet 115
Svensken som reste till Danmark – och glömde bort det 122
Velkommen Mustafa. Farvel Mustafa 130
En dansk taxichaufför som saknar inflytande över vad som pågår i Afghanistans berg 135
Mister du en utlänning står det dig tusentals danskar åter 139
Varför vi inte bjuder eritreaner på Västerbottenost 147
Danmarks dröminvandrare 154
Varning för muslimer, lösgodis och köttfärs 160
Monster under sängen 168
Luksusvillor 173
Hemma hos Arne 183
Jag kollar in Pias kvarter. Och träffar en man med blodig haka 188
På jakt efter mögliga potatisar och bombade träd 193
Tredje gången gillt. Jag gör ett nytt försök med Dansk Folkeparti 198
Den som inte tar bort luddet skall dö! 200
Arbetarpartiet 207
Ensamheten 211
Föreställningar 216
Anders (van)föreställningar 228
Money talks. Till skillnad från Anders 233
Jag blir rånad 235
1 maj 240
Askungesyndromet 244
Picknick i det gröna 251
Halalhippiesarnas hövding 257
Med våldet i blodet 269
Badabing – varför alla föredrar en glad strippa, framför en generad 276
Man kan inte håna en muslim – eftersom man bara säger sanningen 282
Jag ringer till Fobiskolan i Köpenhamn 291
Gäst i gästfriheten 294
En glad kille som heter Anders 304
Jag tar en korv på Grænsegrillen och passerar Øster Højst – hatets by 308
Og det var Danmark … 311
Farvel Danmark 315
Tack! 319
Källförteckning 321

FORORD
Det var en gang et land. Och nu sitter jag her i en toværelses på
Nørrebro och forsøger komma på varför jag åkte hit. Jag har ett över-
flöd av öl och friterad mat och ett underskott på vänner. Min urin luktar
frityr när jag kissar, och på väggen har jag en idolposter med Pia Kjærs-
gaard, partiledaren för Danmarks tredje största parti och kanske det
mäktigaste av dem alla, som gör segertecknet mot mig.
Hur jag hamnade här? På vardagsrumsväggen har jag satt upp rubri-
ker och tidningsklipp och urklippta citat ifall jag skulle glömma.
Jag hasar ut i köket och öppnar kylskåpet.
Intalar mig att det måste vara nyttigare att dricka en Tuborg än att
dricka en juice som går ut i januari 2011. Hasar tillbaka igen och ser på
väggen.

Den börjar bli ganska full. Jag köpte en resväska i en källarlokal uppe
på Nørrebrogade av en äldre dam förra månaden. Den är fylld av tid-
ningsklipp nu. Skåpen i köket är fulla. Korgarna under sängen lyfter på
locket, för att visa mig att de också har fått nog.
Det ser ut som det bor en seriemördare här. Typen som sitter och
googlar på sidor som ”så bygger du en egen bomb”.
Igår ringde jag Carsten Jensen. Den berömde danska författaren.
Foreslog at han skulle tage med mig med til enten :
• bastu i Christiania
• Zoologiske have för att kolla på elefanter och tigrar
• Tivoli.
Carsten nappade inte. Carsten sagde att han var i gang med ett bokprojekt och
sedan sa han ”jeg beklæger, jeg beklæger”. (Fast jag rätt övertygad om
att han tror att han blev stalkad av en galen svenska.)
Jag sa till Carsten att jag inte är galen. Att jag är en seriöst arbetande
och synnerligen effektiv journalist som bara tyckte att vi kunde prata
politik och dansk samtid samtidigt som jag kollade på tigrar. Eller fick
sällskap av någon som inte rökte på i bastun i Christiania. Eller som
kunde hålla mig i handen när jag åkte Bergochdalbanan.
Men Carsten sa ”jeg beklæger” igen, så jag sa tack och hej. Och nu
hör jag redan hur Carsten spikar på sitt saferoom i sin lejlighed.
Han skulle inte bli lugnad om han kom hit.
Alla dessa anteckningsblock och inspelade band och fotografier som
hänger i taket och telefonnummer som jag har skrivit upp någonstans.
Om jag bara visste var. ”Varför började arbetarna i Danmark rösta till
höger?” står det på en lapp som jag hittar under soffan. ”Varför brinner
containrarna på Nørrebro?” står det på en annan. Vad var det egent-
ligen som hände med Danmark?
Märker man när samhället förändras? Hur påverkar det medierna,
poli tikerna, integrationen och vardagen när ett främlingsfientligt parti
får makt?

Ni får helt enkelt följa med mig på en resa till Danmark och danskarna.
Världens lyckligaste folk enligt internationella undersökningar.
En massa människor här har hjälpt mig att leta efter svaren. Angår det oss svenskar?
Det är det enda som jag är riktigt säker på.
Jag reste hit för att göra en resa in i en tänkbar svensk framtid.
Lena Sundström,
Hiort Lorenzensgade, Nørrebro, Danmark, Verden.

Overskud på 19.500 millioner kroner på tre måneder for energimonopol ! Hvem sagde krise ?

4.Aug. 2009 16:45

Milliardprofitter for Statoil_NorskHydro : 19,5 milliarder kroner.

Trods den kapitalistiske krise fortsætter de storkapitalistiske energimonopoler med at rage milliardoverskud til sig.
Idag offentliggjorde den statskapitalistiske energi-gigant Statoil-NorskHydro sit regnskab for 2.kvartal. Selvom overskuddet
er mindre end sidste år viser selskabets egne tal, milliardprofitter på 19.500 millioner dvs 19,5 milliarder kroner inden skat.
Profitterne for monopolkoncernens i de samme tre måneder sidste år løb op i 62,1 milliarder inden skat.

“Mit liv i prostitution” – tidligere sexslave fortæller om “lykken som prostitueret”

29.Juli 2009

Den tidligere prostituerede Lita Malmberg´s kronik i Politiken om sexslaveriet i den kapitalistiske prostitution ligger på avisens top ti liste over antallet læsere ifølge politiken.dk

Tusinder af piger og kvinder bliver lokket ind i den kapitalistiske prostitution, for at slippe ud af arbejdsløshed og fattigdom. Inden de begynder livet som sexslave har de ofte romantiske og stærkt idealiserede forestillinger om livet i den kapitalistiske prostitution.
I den kapitalistiske propagandafilmfabrik i Hollywood har man gennem årerne gjort flere film hvor nogle af “heltene” i den kapitalistiske verden glorifiseres, som f.eks mafiosa som Godfather og andre kapitalistiske gangstere, men også prostiturerede som Julia Roberts rolle i Pretty Woman , hvor den prostitueredes kvindes liv idyliseres og fremhæves som spændende.

Hollywood-stjernerne Richard Gere og Julia Roberts spiller hovedrollerne i prostitutions-propagandafilmen “Pretty Woman” – en film som intet har med virkeligheden at gøre for de millioner af kvinder der slaver i den kapitalistiske prostitution. * * *
Hollywood-instruktøren Garry Marshall´s film om luksusluderen Vivian Ward – tilknyttet den omfattende kapitalistiske “call-girl” industri – og hendes forhold til en kapitalistisk forretningsmand, anses for at være skoleeksemplet på ren prostitutions-propaganda.

Malmberg fortæller blandt andet om følgerne af livet i den kapitalistiske prostitution:

Skadevirkningerne af prostitution kommer i etaper. Som prostitueret er man udsat for en øget risiko for kønssygdomme og uønskede graviditeter (kondomer kan gå i stykker).

Man har en øget risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold og for at blive voldtaget. Og det er svært at gå til politiet og anmelde en voldtægt.

Hvordan kan man bevise, at kunden tvang én til andre og flere ydelser, end det var aftalt på forhånd? At han tiltvang sig adgang til éns krop mere end den ene gang, der var betalt for? Derudover er der i vores retssystem en tendens til, at mænd får rabat på straffen, når det kun er en prostitueret, de har voldtaget.

Og at . . .. . .

Selve sexakten, som mange prostituerede lægger krop til mange gange om dagen, slider på kroppen, og problemer med underlivet er en gene, mange prostituerede lever med på jævnlig basis.

Der er angst forbundet med livet i prostitution. Angst for voldelige kunder, angst for at blive opdaget, og ligefrem angst for at blive slået ihjel af en kunde, der går amok.

På længere sigt opleves skader som for eksempel vanskeligheder ved at få og fastholde nære relationer og vanskeligheder ved at have seksuelle relationer. Det at have ladet sine grænser overskride i en grad, hvor man har tilladt vildfremmede at ligge stønnende og svedende oven på sig, at have ladet sine kropsåbninger penetrere af den ene fremmede mand efter den anden, gør, at man igen skal lære at åbne sin krop og sin sjæl for én, man elsker. Det kommer ikke af sig selv.

Tilhængerne af den kapitalistiske prostitutions legalitet er mægtige og findes ikke bare på Ekstra Bladet, men langt ind i den kapitalistiske over – og middelklasse , fra liberale og venstreorienterede politikere og grupperinger (som de autonome anarkister og journalister med tilknytning til portalen Modkraft og Enhedslisten), til kapitalistiske playboys (-girls) der er overbevist om at de har ret til alt i kraft af deres rigdom.
(også skildret i Robert Redfords film om en millionær der vil betale det magiske beløb “one million dollar” til et forlovet par, hvis kvinden
tilfredsstiller ham seksuelt). Fortalerne for prostitutionen er meget fantasifulde når de skal forsvare deres ret til købe sex af fattige kvinder.
Deres “verden går under og samfundet bliver farligere siger de.

LITA MALMBERG spørger reflektorisk

Hvad skulle samfundet gøre uden prostituerede?

Myterne er talrige: »Der ville være flere voldtægter, hvis vi ikke havde prostituerede«. Vrøvl! Den samfundsgruppe, der er mest udsat for voldtægt, er prostituerede. Voldtægt har i øvrigt ikke noget med sex at gøre, det har noget med vold at gøre. »Mænds seksualitet er anderledes end kvinders. Mænd har brug for deres udløsning for at kunne fungere«. Patetisk sludder.

Det er simpelthen en grov undervurdering af mænd at fremkomme med en sådan påstand. »Nogle mænd vil ikke have adgang til sex, hvis der ikke findes prostituerede«. Nu er det sådan, at kun 8 procent af sexkøberne køber, fordi de ikke mener, de kan få sex på anden vis. Og nu er det altså sådan, at mænd ikke har en gudgiven ret til udløsning, ligesom kvinder ikke har. Og slet ikke når det har så store konsekvenser for dem, der lægger krop til.

Samfundets liberale holdning til prostitution gør, at det er nemt at blive prostitueret. Paradoksalt nok er det ikke så nemt at komme ud af prostitution igen, for prostitution bliver godt nok betragtet som et socialt problem, men også som et individuelt problem, altså med andre ord: Det må den enkelte selv ligge og rode med.

Næsten samtlige politiske partier udviser en skræmmende tendens til ikke at tage stilling til problemet. Hvorfor mon? Kan det hænge sammen med, at sexindustrien er en betydelig pengemaskine? Eller er problemet for kontroversielt?

Prostitutionen siver ned i ungdomskulturen, og unge bytter seksuelle ydelser med penge, tøj, mobiltelefoner osv. uden en chance for at gennemskue konsekvenserne.

Inden for de sidste par år har prostitutionsdebatten blomstret i Danmark, og dette har affødt en organisation af aktive prostituerede, som kæmper for deres ret til at være prostituerede. De argumenterer for retten til at bestemme over egen krop, og for, at prostitution bliver anerkendt som erhverv. De argumenterer også med, at de trives i ’faget’ og ikke mærker skadesvirkninger af det.

Lita Malmberg er socialpædagog og tidligere prostitueret.

Læs hendes kronik Mit liv i prostitution

Læs også interview med denn tidligere prostituerede; forfatteren Somaly Mam, : “Vi vil have sex med de mænd, vi elsker”

Allerede i det det nittende århundrede tog den revolutionære kommunistiske arbejderbevægelse den kapitalistiske prostitution under behandling:
Den tyske arbejderleder August Bebel skrev herom i værket: “Die Frau und der Sozialismus” (Kvinden og socialismen) i kapitel 12 om :Die Prostitution – eine notwendige soziale Institution der bürgerlichen Welt

Kronik : Det mest miljøvenlige er at afstå fra shopping

19.juli 2009 05:23 * * * * *

Jordens miljø , luften, jorden og havene og den natur vi mennesker kommer fra og lever i, er ingen maskine som vi blot kan skifte ud, men forudsætningen for menneskehedens og vore mange slægtninge i dyreverdens overlevelse. Under kapitalismen er mennesket blevet fremmedgjort fra sig selv og naturen. Ud af den kapitalistiske markedstænkning reduceres naturen og mennesket til en vare , produkter som kan udskiftes, ændres eller smides væk. Historisk blev det illustreret i sin mest ekstreme form i det kapitalistiske Tysklands KZ-lejre hvor storkapitalen (IG Farben) udbytter slavearbejderne til sidste åndedrag. Hvis mennesket er et produkt ifølge den kapitalistiske markedstænkning kommer tanken om at forbedre “produktet menneske” naturligt ind. Derfor arbejder man på højtryk i de kapitalistiske genmanipulations-laboratorier med at udvikle “de perfekte gener” som vil blive udbudt på det kapitalistiske marked. Loven om enlige kvinders ret til statsautoriseret kunstig befrugtning (insemination) er den murbrækker som kapitalen håber vil åbne op for accept af “fuld liberal frihed på markedet” til udvikling og salg af “menneskefostre og gener” ikke bare til “enlige og lesbiske kvinder” , men til hele kollektiver af mænd og kvinder, producentforeninger, sportsklubber, virksomheder . . . . . U name it.

Varen arbejdskraft og de mennesker som er tvunget til at sælge den under kapitalismen bliver – ligesom naturen og dyrerne – som en uafvendelig følge af bourgeoisiets jagt efter den maksimale profit – reduceret til vare som kan købes, sælges, forbedres eller destrueres alt efter de kapitalistiske konjunkturer. Dermed ligger vejen også åben for det kapitalistiske markeds “genetiske forbedring” af både menneske og natur. I realiteten vil det betyde menneskehedens død og skabelsen af kapitalistiske aliens-væsener – bioteknologiske produkter, kreaturer der altid lyder kapitalen, som aldrig gør oprør, protestere, eller blive træte og syge før “sidste forbrugsdato” og som ikke kræver nogen pension og andre “menneskelige rettigheder”. En brutal kapitalistisk virkelighed som er på vej , godt nok med små skridt som altid begrundes i “menneskegodhedens tjeneste” . . som de “enlige mødre som ikke kan finde en mand de vil have børn med”. En af det danske liberale bourgeoisis papegøjer ; akedemikeren Helmuth Nyborg, udtrykker det på denne måde : “med insemination kan [man] fremavle både klogere og stærkere børn” i et interview i avisen Information .
Et faktum som de fleste mennesker idag er bevidste om hvis de får et par minutter til at reflektere over deres liv , er at vi i stigende omfang er fremmedgjorte overfor samfundet – altså det store kollektiv af mennesker – der er ingen følelse af fællesskab. Allerede Karl Marx skrev om i det nittende århundrede om arbejderklassens fremmedgørelse i produktionen. Idag er det udbredt til mennesker i andre lag og klasser. Ligesom den udbredte rodløshed og søgen efter idenditet , som er en følge af fremmedgørelsen under kapitalismen og bourgeoisiets ideologiske og økonomiske splittelses- og individualiseringsstrategi overfor proletariatet og dets allierede. Fremmedgørelsen ytrer sig også ved at kapitalen forsøger at knyttet folks idenditetssøgen til produkter, varemærker og statussymboler som f.eks tøj- bilmærker. Allerede Karl Marx skrev om at de herskende klassers tanker er de de herskende tanker,ideologi eller bevidsthed. De klasser og lag som står nærmest den kapitalistiske overklasse ser sin position i det kapitalistiske klassehieraki bekræftet gennem købet af statussumboler, som biler, klæder, boliger og andet som det er muligt at erhverve for penge. Jagten på statussymboler er en af de vigtigste drivkræfter for den kapitalistiske handel. Alene i Danmark lever flere end 300.000 mennesker af sygeligt købemani eller Shopping addiction, ifølge Psykiatrifonden. Det er et udbredt fænomen i kapitalismens hovedland USA, hvor millioner af mennesker er blevet shopaholics, som en følge af den omfattende kapitalistiske “shopping”-propaganda, reklame for køb af de nyeste produkter. Disse menneskers idenditet er så undergravet at de som robotter ikke er i stand til stoppe købemanien, fordi hele deres idenditet er overtaget af “kapitalistisk shopping”.

Den kapitalistiske markedstænkning om at du er en vare – et individ som konkurerer med andre individer på det kapitalistiske marked gør også at stadig flere mennesker opfatter hinanden som “konkurrenter” på markedet, et marked hvor taberne risikere at stå på gaden uden et hjem eller en arbejdsplads at komme til hverdag. Det er virkeligheden ikke bare i de undertrykte u-lande, men også i rige kapitalistiske stater som USA og Rusland og omend i mindre udstrækning i Tyskland og de skandinaviske lande. Den kapitalistiske udbytning af arbejderklassen og rovdriften på naturens rigdomme og jagten efter den maksimale profit har nu ført menneskeheden ud i , ikke bare trafikkaos og en kollosal forurening af luften og jordens atmosfære som hverdag tager livet af tusinder af mennesker i de kapitalistiske stater i form af overdødelighed og trafikulykker, men også til at flere end en milliard mennesker idag sulter eller er underernærede. Kapitalismens profitjagt og konkurrencekamp  har ført  til udviklingen af en kapitalistisk herrefolks-mentalitet uden respekt for både mennesker, natur og jordens rige dyreliv.
Forbrug og berigelse i form af statussymboler er blevet den nye religion som en følge af den kapitalistiske markedstænkning og dens allestedsnærværende propaganda for produkter af enhver art: reklamen. “Shopping” er  blevet den største og vigtigste fritidsbeskæftigelse i den kapitalistiske verden.

Den revolutionære kommunistiske arbejderleder Karl Marx skrev om varefetishismen og arbejderklassens fremmedgørelse under de kapitalistiske produktionsforhold som dominerer både arbejdslivet såvel som “fritiden”; under reproduktionen. Den er ikke blevet mindre siden det nittende århundredes “unge kapitalisme”.
I Danmark, Sverige såvel som i andre kapitalistiske stater er mediene fra aviser til fjersyn , radio og internettet fyldt med reklamer, altså propaganda for produkter,service fra de kapitalistiske selskaber som på den måde forsøger at øge salget og rage markedsdele til sig. I byerne er politikere konstant under pres fra aggressive erhvervsfolk der kræver et handelsvenligt miljø med parkeringsmuligheder, gågader og storcentrer hvor den “frie handel” kan øge deres omsætning.
Køb og forbrug af varer og produkter og især mærkesvarer som bilmærker , tøjmærker er blevet den nye religion.
Vi opfordres ikke bare fra de kapitalistiske handlere , men fra mange andre, f.eks borgerlige politikere til at shoppe “for at holde hjulene i gang”. “Shoppingen” skal tage os ud af kapitalismens  økonomiske krise. Men kan vi virkelig shoppe os ud af en krise som er skabt gennem forbrug på kredit ?

. . .. . . .. Under et år tog jeg time-out fra unødvendigt shopping og levede som anti-forbrugerist. Et valg som vækte mange følelser hos mennesker, skriver Ann-Christin Gramming i en kronik i avisen Gøteborgs-Posten idag

Det grønneste valg er at afstå

Hver anden kvinde siger at de har shopping som hobby. Modebloggere er vore nye magthavere. Shopping er blevet en livsstil men hvem er du hvis du ikke shopper?  Hvad laver du hvis du ikke shopper eller overhovedet har råd til at shoppe?

Sociologen Zygmunt Bauman diskuterar i sin bok Konsumtionsliv begrebet konsumtion (når vi køber nødvendigheder) og konsumisme (alt det der andet unødvendige vi køber eller drømmer om at købe).

Han peger på hvordan vi i dagens “brug – og smid væk” samfund til og med selv er blevet forvandlet til varemærker. Vi lever i et forbruger samfund hvor vi dels forbruger men samtidigt selv er forbrugsvarer som skal sælges på markedet.

Forbrugeristisk begær
Under et år tog jeg selv time-out fra onödig shopping och levde som anti-konsumist. Inspireret af Judith Levines bog Not buying it besluttede jeg mig for at bekæmpe det forbrugeristiske begær og finde ud af hvad jeg egentlig ville savne ,hvilke mine behov var. Visserligen ägnade jag mig åt ofrånkomlig konsumtion av mat, medicin och förbrukningsartiklar, men allt det där andra som utgör guldkanten i vår vardag avstod jag ifrån. Var det något som jag behövde fick jag försöka att låna, byta eller köpa det begagnat.

Shopping blev en vana
Varför shoppar vi? Jag upptäckte ganska fort att jag ofta hade shoppat för jag hade tillfälle. Shopping hade blivit en vana, en naturlig del av vardagen.
Arbetar man som jag i stan, är det så enkelt att gå en runda i butikerna på lunchen eller efter jobbet. Alltid hittar man något som är på extrapris. Vid löning var det självklart att unna sig lite extra, lunch ute eller en tidning och när man var deppig kunde man trösta sig med genom att shoppa en tidning, ett läppglans eller lite choklad. Men efter mitt shoppingcelibat upptäckte jag att det inte var prylarna som jag saknade, inte shoppingen i sig.

Det var de sociala sammanhangen som i sig krävde konsumtion som jag saknade, att inte gå ut med kollegorna och äta lunch eller hänga med på after work.

Ikke kede sig
Jag fick radikalt ändra mina vanor för att klara köpstoppet. Jag slutade gå i affärer för att inte bli sugen, tog med mig lunch till jobbet och letade upp gratisaktiviteter på helgerna. Jag lånade böcker och tidningar på biblioteket och bytte kläder och barnprylar med kompisar.

Tanken var ju inte att sitta hemma och ha tråkigt utan på helgerna gjorde vi utflykter med familjen i stället för att ta en sväng på stan med fika och shopping. Vi träffade kompisar och deras barn hemma, grillade på gården eller hade knytkalas i stället för att köpa take-away.

Köpstoppet visade sig väcka många känslor hos människor. Jag hade många intressanta diskussioner, inte minst runt kaffebordet på jobbet, men de flesta var positiva till projektet. Många tyckte att det var ett häftigt projekt, men erkände att de nog inte själva skulle klara det någon längre period. De ville inte avstå från nya kläder, eller från en tidning då och då.

En del pekade på det absurda i att göra ett projekt av vad de uppfattade som naturlig sparsamhet. En sparsamhet som de flesta barnfamiljer levde under för inte allt för många år sedan, under en tid när det ännu var otänkbart att låna till konsumtion. Shopping som fritidssysselsättning har ju främst kommit på senare år, men är det bara yngre som ägnar sig åt ohejdad shopping?

I ett ekorrhjul
Genom vårt ständiga shoppande låser vi in oss i ett ekorrhjul av arbete och tidspress. Alla de saker vi shoppar behöver skötas, behöver förvaras, och kanske försäkras innan de byts ut eller uppgraderas för att slutligen förpassas till soprummet. Tänk på all den tid vi skulle få över genom att dra ner på vår shopping! För att inte tala om all den tid vi lägger ned på drömmar och planering av framtida inköp. Hur många tänker egentligen på hur många timmar vi måste arbeta för att kunna köpa en pryl?

Det är naturligvis inget fel på att vilja omge sig med vackra saker men ibland handlar shopping inte om själva prylen utan om ett försök att stilla vår inre oro. Men blir vi någonsin nöjda? Kan vi verkligen shoppa oss lyckliga mer än för stunden? Jag tror inte det.

Gyllene tillfälle
Vi uppmanas från många håll att shoppa, att konsumera “för att hålla hjulen igång” och för att ta oss ur den ekonomiska krisen.
Men är det verkligen så lätt? Kan vi göra så att två svenska arbetare får behålla sina jobb genom att shoppa tre par onödiga skor och en platt-tv? Kan vi verkligen shoppa oss ur en kris som har skapats genom en konsumtion på kredit, en konsumtion för pengar vi inte ännu tjänat?

Om nu den fria marknaden är vår frälsning, skall vi då inte kunna få välja att avstå? Varför kan vi inte se krisen som ett utmärkt tillfälle att bryta våra konsumtionsmönster?

Vi har nu ett gyllene tillfälle att förändra våra vanor och ta ett första steg för att uppnå en hållbar konsumtion. Ekoreko shopping i all ära men det grönaste valet är ju ändå att avstå.

Ann-Christin Gramming er Bibliotekar og har skrevet værket “Köp inte denne bok” , som udkom 2008.

Kronikken kunne læses første gang i Göteborgs-Posten den 19.Juli 2009

.

Irak: År 7 efter “befrielsen” : Olieselskaber fra Kina og Storbritannien har “vundet ” retten til at udvinde olie i Irak

30. Juni 2009

Udenlandske kapitalister skal profitere på Iraks naturrigdomme

Britiske og kinesiske olieselskaber er blevet tildelt retten til at udvinde og profitere på Iraks olierigdomme.
Det storkapitalistiske British Petroleum; BP og det kinesiske Chinas National Petroleum Copmpagny CNPC er – hen over hovedet på det irakiske folk – blevet tildelt retten til at udvinde olie i det store Rumaila -oliefelt.
Det rapporterer Olieministeriet i den USA- og EU – støttede regering.
BP og CNPC bliver de første udenlandske olie-selskaber som investerer i Iraks energi-sektor, siden nationaliseringen som fulgte i kølvandet på den antikolonialistiske befrielse i årerne efter Den Røde Hærs og dens allieredes sejr i befrielseskrigen i 1945.

Ny FN-rapport : Over en milliard sultende mennesker i kapitalismens “nye verdensorden”

19.Juni 2009 16:00

: Flere end 1000 millioner sultende og kronisk underernærede

For første gang i menneskedens historie, lider flere end 1 milliard mennesker på Moder Jord af hunger og kronisk underernæring.
Det oplyser FN´s fødevare og landbrugsorganisation FAO i en rapport som kom tidligere i denne uge. Ifølge FAO´s beregninger er sulten og underernæringen iblandt jordens folk mere udbredt end nogensinde . Omkring et tusind og tyve millioner , altså flere end milliard mennesker , går sultne i seng hver eneste nat.

Hvert sjette menneske sulter

Det indebærer at hvert sjette menneske sulter eller er kronisk underernæret . Samtidigt må FAO konstaterer at det er omkring 100 millioner flere end for et år siden.

Kapitalismens krise betales af arbejderklassen og jorden fattigste

Med FAO´s ord “driver den globale økonomiske krise 100 millioner personer ud i fattigdom og kronisk hunger,” som FAO formulere det. Det globale kapitalistiske system – som understøttes af såvel USA, EU som Kina og Japan og Rusland – er med andre ord den egentlige årsag til sulten blandt jordens folk.
KAPITALISMENS “Nye Verdensorden” kan med andre ord ikke sikre de mest fundamentale menneskelige behov – til trods for at den internationale arbejderklasses er i stand til at skabe værdier, varer og service og som besidder en produktivitet som aldrig tidligere i proletariatets historie. Problemet er at kapitalen dikterer produktion, distribution og fordeling af goderne ifølge det kapitalistiske klassesamfunds princip om jagten på den maksimale profit og kapitalakkumulation gennem udbytningen af arbejderklassen og andre arbejdende. Under kapitalismen hober rigdommene sig op hos en lille minoritet, mens majoriteten bliver stadig fattigere.

Madpriserne op med 24 procent siden 2006

Ifølge FAO fører den “globale økonomiske krise, til faldende indkomster og stigende arbejdsløshed.“
Og “Situationen forværres af høje fødevarepriser efter fødevarekrisen 2006-2008. FAO konstater at fødevarepriserne ved udgangen af 2008 i gennemsnit var gået op med 24 procent siden 2006.

Ifølge FN er Asien ogh Stillahavsområdet de værst ramte områder med kronisk hungersnød og sult: Her kæmper cirka 642 milloner mennesker med at holde sulten og kronisk underernæring fra døren. I den ikke- arabiske del af Afrika syd for Sahara-ørkenen opgives det at 265 millioner sulter eller underernærede.

At den kapitalistiske fødevarekrise ikke bare rammer mennesker i de såkaldte “udviklingslande” som de borgerlige og prokapitalistiske medier kalder de lande som imperialismen har undertrykt og udbyttet ned på sultestadiet så at sige, fremgår af denne artikel: Fødevarekrisen har nået New York; en af verdens rigeste byer : Millioner overlever ved hjælp fra suppekøkkener og velgørenhed

Nye milliarder i statsslån til Generel Motors-koncernen

23.Maj 2009 09:03

GM-kapitalen på vej mod konkurs modtager nye milliarder i statslån

DETROIT -WASHINGTON(Reuters) – Et af den amerikanske kapitalistiske økonomis “stoltheder” og tidligere verdens største bilproducent General Motors (GM) er som bekendt et kapitalistisk fallitbo, ligesom Chrysler –  som allerede er erklæret konkurs og nu er underlagt Chapter 11 i i USA´s konkurslovgivning. Fredag blev den synkende skude General Motors – det som engang var flagskibet for den amerikanske kapitalisme – beriget med yderligere et statslån da Obama-regeringen bevilgede et 4 milliarder dollars lån for at undgå den fuldstændige konkurs. Dermed har GM-kapitalen alene i år modtaget regeringslån på 19 milliarder skatteborgerdollar uden sikkerhed for hverken at lånet bliver tilbagebetalt eller at GM-direktører afholder sig fra at sende regningen for virksomhedens krise til de ansatte gennem nye massefyringer.
GM-direktørerne udtalte at de regner med at summen skal stige til 27 milliarder dollar efter 1. juni hvor regeringens tidsfrist for selskabet for at “fremlægge realistiske fremtidsplaner” løber ud. Ifølge regeringen vil Gm blive sat i konkurs hvis den plan som GM fremlægger ikke lever op til de kravene .

Samtidigt som Obama-regeringen giver GM-direktørerne milliarder i statslån uden sikkerhed planlægger GM at fyre endnu flere ansatte
Ifølge GM-kilder handler det fyringer af flere tusind arbejdere og andre ansatte som General Motors ledelse planlægger at fyre i Nordamerika inden den uundgåelige konkurs den 1 juni. Det fremgår af kilder Bloomberg News har været i kontakt med.
Massefyringerne vil blive “mindst lige så store som i begyndelsen af 2009 hvor 4.400 mennesker blev fyret af GM-ledelsen, meddeler Bloomberg News.

Sverige: Staten sikrer storbankerne milliardprofitter

Trods gigantiske tab og afskrivinger af lån i Sverige såvel som i en række andre kapitalistiske lande tjener de svenske storbanker milliarder.

Staten sikrer storbankerne milliarder i renteprofitter

Anledningen er at det såkaldte rentenetto – dvs forskellen mellem bankernes ind- og udlåning – stiger, Det skriver den borgerlige avis Svenska Dagbladet (uafhængig konservativ). Ifølge avisen er stigningen hele 19 milliarder kr alene de sidste tolv måneder. Den ellers bank- og kapitalistvenlige avis konstaterer at bankerne kan takke statens støttepakke for at pengene så at sige fosser ind i banken.
“Eftersom bankerne ved at de når som helst kan gå med i det statslige garantiprogram har de kunnet forkorte løbetiden på sin finansiering, hvilket indebærer en øget refinansieringsrisiko. Staten har i vis udstrækning overtaget risikoen”, siger Masih Yazdi, analytiker på Finansinspektionen, til avisen. Bankerne udnytter også muligheden for at kræve højere betaling for at låne penge ud i lavkonjunkturen, fremgår det.

Regningen  for den svenske stats hjælpeaktion for at sikre bankerne milliard-profitterne sendes til skatteborger og bankernes kunder der altså alene de sidste 12 måneder har betalt 19 milliarder svenske kroner mere end de er blevet tilskrevet i renter for deres opsparing.

Kina:12 arbejdere døde efter eksplosion i mine-skakt i Shanxi-provinsen

16.Maj 2009 – 17:42

PEKING (NTB) Kun fire af minearbejderne som arbejdede med udvindingen af de for Kina så vigtige kul-råstoffer slap uskadt fra den eksplosion der idag ramte en mineskakt i Funlan-minen i det nordlige Kina.

De 11 døde av kvælning, sagde Li Yuang som er bestyrelsesformand i det kapitalistiske selskab som driver mine i udkanten av byen Shouzhou i Shanxi-provinsen. Statlige inspektører var på vei til stedet for at granske ulykken, tilføjede han.

Lørdagens ulykke var den foreløpig sidste i en mineindustri som i fjor måtte rapportere om ulykker med til sammenlagt 3.215 dræbte.
Det var ganske vist noget mindre end året før, men alligevel meget højt også i internasjonal målestok.

Kina er en av verdens største produsenter av kul. Landets kapitalistiske økonomi behøver enorme mængder energi og det er især den kinesiske industri har som har et stort behov for energi som først og fremst dækkes av kulminerne.

Tallet på dødsulykker i mineindustrien i Kina ligger år efter år i toppen af den kedelige statistik der tæller antallet af dræbte arbejdere
De offisielle tal regnes også som usikre, fordi mange kapitalistiske mineejere undlader at rapportere ulykker. (©NTB)

I februar kostede mineudvindingen i Tunlan-minen i det nordlige Kina 22 arbejdere livet

China says 12 dead, 11 missing in mine, sea mishaps
16 May 2009 08:00:41 GMT
Source: Reuters
BEIJING, May 16 (Reuters) – An explosion in a mine in northern China has killed 11 miners and injured three, state television reported on Saturday.
The accident occurred in Shanxi, the country’s biggest coal-producing province. China’s pits, the world’s deadliest, claimed the lives of about 3,000 miners in 2008.
In a separate mishap, state television said rescuers held out little hope of finding survivors after a ship with 12 people on board capsized off the coast of Liaoning in northeast China.
The ship, which was transporting sand, overturned on Friday evening. One body has already been recovered. (Reporteret af Zhou Xin og Alan Wheatley; Editing by Alex Richardson)

Facebook presset til at fjerne nazipropaganda om “Holocaust-løgnen”

8.Maj 2009 05:34

OSLO (NRK) Facebook er igen - selvforskyldt – ude i en kritikstorm fordi nazister tillades at bruge Facebook som en platform hvorfra de spreder deres fascistiske budskab om at Holocaust er en “jøde-kommunistisk løgn”. Efter en omfattende kritikstorm besluttede Facebooks kapitalistiske bagmænd at fjerne nogle nazistiske og historie-revisionistiske sider hvor nazisternes massemord på Europas nationale og etnisk-religiøse mindretal, som Roma, Sinti (Zigeunere) , Jøder,  Slaver, Jehovas vidner, handicappede og andre mindretal under krigen, benægtes.
At tillade spredningen af racistisk og nazistisk propaganda er ikke bare moralsk forkasteligt men også i strid med FN – pagten som de fleste stater har skrevet under på.

Facebook fungerer som et center for ikke bare Anders Fogh og hans venner, men også for spredningen af nazistisk propaganda.

Ofrerne for Nazitysklands aggression og terror mod Europas folk bliver nu forhånet og skændet ind i døden : Nazister på Facebook hævder at det aldrig er sket. Deres liv og skæbne er en “jøde-kommunistisk” propagandaløgn hævder højreradikale historie-revisionister på Facebook /Billedet er fra den jødiske Ghetto i Warszawa i maj 1943.

I november sidste år måtte ledelsen bryde med deres ultraliberale principper om ytingsfrihed for både neonazisters og højreradikales racistiske hetz og forsvar for nazistiske forbrydelser og deres ofrers ret til at ytre sig ” som udtrykkes gennem at Facebook støtter den frie strøm af information, og tilbyder grupper et forum for diskussion af vigtige emner.” som f.eks racismen og de fascistiske forbrydelser mod menneskeheden. Facebook blev efter en proteststorm tvunget til at fjerne en række fascistiske og racistiske italienske neo-nazi-facebook sider som blandt andet brugte Facebooks “frie informationsstrøm” til at den hetze mod Italiens “sigøjnere” (Roma og Sinti)

Alligevel ser vi at Facebook forsøger at omgå deres ny erklærede “Kamp mod nazistiske og racistiske ytringer” ved at tillade nazi-propaganda i lande hvor det ikke er forbudt i loven eller hvor der ingen protester er. Som denne PCMag- artikel på Facebook i Maj (2009) illustrerer :

“We have recently begun to block content by IP in countries where that content is illegal, including Nazi-related and Holocaust denial content in certain European countries,” the Facebook spokesman said. “The groups in question have been blocked in the appropriate countries.”

Albansk partileder myrdet i attentat

3. maj 2009 – 08:07

TIRANA (AFP): - Næstformanden i Albaniens “socialistiske” oppositionsparti, Fatmir Xhindi, blev igår skudt ihjel i nærheden af hans hjem i Roskovec, godt 100 km syd for hovedstaden Tirana.
Socialist-Partiet meddeler at Xhindi netop havde forladt et valgmøde i hans hjemegn da hans mordere dukkede op og skød ham ned. Gerningsmændende forsvandt i en bil og brugte maskinpistoler, meddeler Klodian Branka, talsmand for det socialdemokratiske Socialistpartiet.
Der er ikke umiddelbart kommet yderligere oplysninger frem om attentatet. Det regerende “Demokratiske Parti” er ikke umiddelbart kommet med nogen udtalelse om mordet på en af Albaniens ledende politikere.
Albanien som blev indlemmet i den aggressive militæralliance Nato i sidste måned, skal have parlamentsvalg i slutningen af næste måned.
Tirsdag sendte den albanske regeringen en ansøgning om at indlemme landet i EU.
“Socialisterne” har ikke modsat sig en EU-ansøgning men har taktisk kritiseret at ansøgningen blev sendt inden valget.

Efter et voldeligt vestligt støttet oprør mod den “kommunistiske regering ” i 1992-93, har landet og flertallet af befolkningen kæmpet med massearbejdsløshed og – fattigdom, omfattende kapitalistisk svindel,kriminalitet og korruption, sønderfaldende infrastruktur og stagnation i landets inustrielle og materielle produktionsgrundlag.
Fra Albanien og Kosova styrer resourcestærke kapitalistiske grupper omfattende narko-transporter . I realiteten har de gjort landet til et transit-punkt for en stor del af narko-importen fra sydvestasien til Europa, ligesom de kapitalistiske bagmænd har gjort Albanien til en “transit”-station for en omfattende handel med kvinder og børn til den internationale kapitalistiske prostitutionsindustri . . . . . .. . .
MERE om udviklingen i ALBANIEN efter kontrarevolutionen i 1991: Kommunister vandt frit valg

Fatmir Xhindi har i hans politiske arbejde på lovens og retsområdet uden tvivl været et irritationsmoment for stærke kapitalistiske grupper og deres profitable forretninger. Xhindi efterlader kone og tre børn.

Kilde: Albansk politiker likvideret i skudattentat (AP/Llazar Semini,

KORT om Fatmir Xhindi (albansk) lindi në Fier në 1 prill të vitit 1960. Kreu studimet e larta në Universitetin “Eqerem Cabej” në Gjirokastër, dega histori.
Që prej vitit 1991 është bërë anëtar i Partisë Socialiste, ndërkohë që është zgjedhur si deputet i zonës 68 në Fier, në vitin 2005. Aktivitetin politik e kryente në Tiranë por banonte në Roskovec.
Xhindi është i martuar dhe babai i tre fëmijëve.

Nye massefyringer på Volvo-fabrikkerne i Sverige

22.April 2009 10:34

Arbejderprotester mod massefyringer på Volvo Lastvagnar i Sverige

Uroen og vreden gærer på fabrikkerne i den kapitalistiske transport-koncern Volvo efter ledelsens beslutning om at kaste yderligere 1500 arbejderere og funktionærer på gaden. Det sker efter at de kapitalistiske ejere på aktionær-generalforsamling – i april – blev beriget med aktieudbytter på 4000 millioner S. kr.
At Volvo-koncernen er en guldgrube for de kapitalistiske ejere er der ingen tvivl om. Sidste år fik kapitalisterne 20 milliarder i udbytter – som nu betales af arbejderne og andre ansatte i form af arbejdsløshed og direkte lønnedgang.

Den storkapitalistiske Maskin – og transportkoncern AB Volvo offentligjorde i dag en plan om yderligere massefyringer. Det er 1 543 arbejdere og andre ansatte på Volvo Lastvagnar, Volvo Construction Equipment, Volvo Penta og på motorfabrikken “Volvo Powertrain”.

Masseprotester mod Volvo-ledelsens udbetaling af milliard-profitter til aktionærerne
13.marts 2009
Sidste tirsdag blev et protestbrev med underskrifter sendt til AB Volvo´s ledelse. 900 arbejdere på Volvo lastvagnar i Göteborg havde skrevet under mod uddelingen af 4 milliarder i udbytter til aktionærerne. Der er tale om næsten hundredre procent opbakning.

Arbejderne protesterede mod Volvo-ledelsens uddeling af milliarder til aktionærerne , og krævede at pengene istedet skal bruges til at redde arbejdspladserne.

Drivande i underskriftsindsamlingen har været medlemmer af de faglige klubbers bestyrelser , hvilket også gør underskriftsindsamlingen til en intern faglig kritik af den socialdemokratiske ledelse af Fællesklubben.

Fælllesklubbens afgående formand Olle Ludvigsson, tillige Metalarbejderforbundets repræsentant i AB Volvos styrelse,var ikke engang i stand til at tage afstand fra aktieutdelningen på fyra miljarder kronor.

Protestlistorna lämnades över bara dagarna efter att AB Volvo föreslagit höjd bonus för 250 av företagets chefer, en ren provokation mot arbetarna.
Det får därför ses som en delseger när AB Volvo, dagen efter Volvoarbetarnas protest, drog tillbaka förslaget på höjd bonus. AB Volvo motiverar sitt beslut med att de tagit intryck av den breda kritik av förslaget som funnits ”såväl externt som internt”.

Men inte ens när AB Volvo drar tillbaka ett provokativt förslag kan de hålla sig från att rikta en ny provokation mot arbetarna.

AB Volvos styrelseordförande Finn Johnsson säger att de tagit intryck av IF Metalls krisuppgörelse. Alltså, när arbetarna riskerar betala krisen med sänkta löner är Volvocheferna så ödmjuka att de avstår från att höja sina redan höga löner.

Det bästa svaret Volvoledningens arrogans kan få är protester från arbetarkollektivet. Att 900 arbetare samlar sig bakom ett tydligt krav mot företagsledningen, om så bara genom en namninsamling, är viktigt och positivt. Fortsätt så.

Kilde: – WICTOR JOHANSSON i Proletaren.se – 11, 2009

USA: 742 000 færre arbejdspladser i marts måned

3.April 2009 02:45

Beskæftigelsen på USA:s privtkapitalistiske arbejdsmarked faldt med 742 000 arbejdspladser i marts måned. Det viser ny statistik fra institutet ADP. Nedgangen er den største sidan ADP begyndte sine opgørelser i 2001.

ADP reviderer også nedgangen i beskæftigelsen i USA i februar ned fra tidligere offentliggjorte 697 000 færre arbejdsplaser til 706 000 .

Mellem januar og marts er flere end to millioner arbejdspladser blevet nedlagt, ifølge en beskæftigelsesrapport fra USA´s Arbejdsministerium _ Labor Department som kom fredag.
Det officielle arbejdsløshedstal nu oppe på 13.2 millioner mennesker i de Forenede Staters kapitalistiske økonomi hvilket svarer til 8, 5 %.

Italien: Kapitalistisk byggesjusk kostede

9 April 2009 – 16:39

Torne og slotte fra middelalderen stod stadigt og stabilt efter jordskælvet i Italien i mandags, mens moderne lejlighedskomplekser ramlede sammen som korthus under jordsskælvet, hvilket har oprørt mange italienere.
-
Indbyggere i L’Aquila leder efter overlevende efter jordskjælvet.
Udbredt ansvarsløshed førte til at så mange bygninger kollapsede ved jordskælvet i mandags, udtaler Italiens president Giorgio Napolitano.
Præsidenten besøgte katastrofeområdet i dag og efterlyste en “samvittighedsgranskning” blandt de kapitalistiske bygherrer, inspektører og ejendomsmæglere, som er ansvarlig for byggeri og salg af ejendomme som ifølge præsidenten skulle have modstået jordskælvet hvis sikkerhedsnormerne var blevet fulgt.
Jordskælvet i Italien bliver dermed endnu en tragisk bekræftelse på at “det frie kapitalistiske initiativ” til at bygge boliger til “den pris som markedet fastsætter” koster menneskeliv.
Det kapitalistiske erhvervsliv har i kraft af deres indflydelse og kontakter i den kapitalistiske statsadministration sat kæppe i hjulet for en hårdere lovgivning om byggerier i jordskælvsramte områder, som realiteten allerede blev vedtaget efter et jordskælv for syv år siden hvor 27 børn i en skole døde.
Italiens regering beregner at regningen for genopbygge og reparere de omkring 10 000 ejendomme som blev skadet under skælvet løber op i ca 3 milliorder €uro ~ 26 milliarder kr.
Samtidigt er bekymringen for at virksomheder som styres af stråmænd for de storkapitalistiske forretningsmænd fra den kapitalstærke maffia, som er kendte for at fortolke byggeregulativerne og siukerhedsnormerne meget liberalt – , igen skal få del af de saftige ordrer på genopbygningsarbejdet. Det var hvad der skete efter et af det ødelæggende jordskælv i 1980 ike langt fra Napoli som krævede flere end 2 500 menneskers liv..
Nogle af de mennesker som blev hjemløse bor stadig – næsten 30 år efter – i midlertidige barakker. De er altså på det som ifølge den kapitalistiske oligark, mediefyrste og statsminster Silvio Berlusconi kalder “camping-weekend”.
Dødstallet efter skælvet i mandags blev sent skærtorsdag aften optalt til 279, hvoraf mindst 20 børn. Stadig savnes flere mennesker.
Redningsarbejderne have hen på eftermiddagen ikke fundet nogle overlevende på 30 timer, men regeringen har sagt at eftersøgningen skal fortsætte i det mindste nogle dage til.

Krisens USA: Hvert tiende borger modtog madkuponer i januar

3. April 2009 – 06:19

WASHINGTON (Reuters ) Regningen for den kapitalistiske krise betales af arbejderklassen og de allerfattigste i “Gods Own country” , USA.
Kapitalisterne har fyret millioner amerikanere alene i løbet af det sidste år. De har stillet sig i den arbejdsløshedskø der allerede talte millioner. Den officielle arbejdsløshed nåede i februar op på godt 8 procent – den højeste i 25 år. Mange af disse mennesker får kun arbejdsløshedsstøtte i nogle måneder hvis de overhovedet får nogen hjælp. Mange oplever derefter at de bliver tvangsauktioneret ud af deres hjem enten fordi de ikke har kunnet betale huslejen eller afdrag og renter til de kapitalistiske realkreditselskaber.
Kapitalismen viser sit sande ansigt under krisen. Når kapitalens og den kapitalistiske overklasse ser profitterne mindske sendes regningen til de brede arbejdende lag. De mennesker som så at sige sikrer kapitalen de daglige profitter. De mennesker som i kraft af deres daglige arbejde i USA såvel som i andre lande har gjort USA´s overklasse til verdensrigeste og har bygget amerika op til det det er idag må bærer de tungeste byrder i form af arbejdsløshed, hjemløshed og fattigdom hvis de ikke bliver dræbt eller såret i krigene i Irak eller Afghanistan.
Antallet mennesker som får madkuponer i USA er nu ope på godt 32 millioner mennesker. Dvs hver tiende indbygger modtog disse Welfare kuponer i januar. Det viser USA´s regerings egen statistik som kom torsdag. Det indebærer at endnu flere end de godt 32 millioner som har familier/børn som skal forsørges – overlever i kraft af Welfare kuponerne.
At uddele fødevarekuponer er USA´s vigtigste hjælpeprogram mod hunger blandt landets fattige. I gennemsnit fik hver bidragsmodtager næsten 113 dollar i januar, svarende til godt 700 kroner.
Januar var den femte måned i træk som antallet uddelte kuponer steg.
Fødevarehjælpen er et tydeligt tegn på hvor dyb den kapitalistiske krise er i USA. Den økonomiske konjunkturnedgang er nu inde på sin 16. månad og ingen ny “superkonjunktur” er i sigte.

Island : Største proteststorm siden 1949

21.Jan. 2009 – 17:53

REYKJAVIK ( e24.se)
I flere dage har islændingene protesteret mod den kapitalistiske krise, koruption og den borgerligt-reformistiske regerings politik udenfor Alltinget- det islandske parlament i Reykjavik i
Protest-stormen betegnes som de mest omfattende siden 1949, da den prokapitalistiske regering sagde ja til integrere landet i den aggressive forsvarsalliance Nato.
Protestaktionerne som for alvor startede i tirsdags og fortsatte under natten mot onsdagen blev gentoptaget senare på dagen da parlamentet Alltinget samlades for en ny session.
Da statsminister Geir Haarde skulle forlade sit kontor i centrala Reykjavik
kastade demonstranter snwboldew og æg imod ham. Haarde måtte søge ly i tjenstebilen inden han fik hjælp af tililende politistyrker.
Demonstrationerna inleddes i tisdags i samband med att alltinget samlades för
førsta gangen i år. De omkring tusen demonstranterna som samlats utanfor
Alltings-byggnaden blev under tisdagsaftenen stadig våldsamma. Deltagarna
krævede regeringens afgang och nyvalg samt kastade toalettrullar och sko mot
byggnaden.
Politiet brugte flera gånger pebarspray for at hindra demonstranter at tage sig
ind i parlamentsbyggnaden. En grupp demonstranter tænde eld på juletræet på
Alltingstorget och slog parkbænke i stykker som de derefter satte ild på.
Politiet havde ikke helt kontroll over situationen før klokkan tre, onsdag morgen, rapporterar islandska medier. Ett 30-tal demonstranter greps under tisdags aften . Några skadades lindrigt.
Protesterna, ofta flera gånger om ugen, holdes oftast lige ud for Alltinget.
“– Vi som er dette lands borgare, uttrycker vora følelser mot myndigheterna som agerar som om vi ikke
eksisterade, sagde Hördur Torfason under den fredliga delen av demonstrationerna. Musikeren Torfason leder
protestbevægelsen Folkets stemmer som organiserat den senaste tidens protester.
Demonstranterna har också tidigare krævt regeringens avgång och nyval, ett krav som regeringen avvisat.
I sidstew uge blockerade demonstranterna indgången til Alltinget och polisen fick också den gang bruge fysisk vold for at fjerne dem.
Islandsk fjernsyn viste billeder på hur statsminister Haarde och andra ministrar handgripligen hindrades från att komma in i alltinget och överöstes med förolämpningar.

Delvis våldsamma protester mot regeringen har pågått i Reykjavik ända sedan finanskrisen, som drabbat Island extra hårt, slog ut i full blom i oktober.

Da nationaliseredes landets tre størsta banker da de stod inför omedelbar konkurs till følge av den internationella krisen. Trots att IMF/Världsbanken godkendt lån till Island på motsvarande omkring 18 miljarder kronor ventas islænningarna drabbas hårt av arbetsløshet och recession.

Kapitalistisk prostitution: Kvinder brændemærkres som kvæg

15.Marts 2009 – 16:05

Menneskehandlere og bagmænd brændemærker – bogstaveligt talt – afrikanske kvinder.

Den smertefulde mærkning fungerer som stregkoder på handlede kvinder, der bliver solgt som sexslaver til det kapitalistiske prostitutionsmarked i Danmark.
Det er et nyt fænomen herhjemme, men et kendt eksempel i pigernes hjemlande, hvor alfonser betragter pigerne som kvæg.
Det fortæller Dorit Otzen, forstander på Reden, et værested for prostituerede, til DR-nyheder . Hun har mødt mange af de afrikanske kvinder som slaver i den kapitalistiske prostitution i Danmark og med egne øjne set brændemærkerne på pigernes arme og hofter.
Mærkerne er forskellige, men budskabet er det samme hver gang det samme, siger hun.
- Du kan ikke slippe væk, jeg kan altid finde dig, det er mig, der bestemmer, siger Dorit Otzen.
De uhyggelige spor i huden laves for det meste med brændejern, opvarmede barberknive eller glødende vandrør. Med inspiration fra kvæghyrder.
- Kvinderne er kvæg i mange af de hers øjne. Vi har siddet i danske retsale og hørt alfonserne kalde sig selv hyrder – de vogter kvæg, siger Dorit Otzen.
På Rigshospitalets Brandsårsafdeling kan overlæge Bjarne Alsbjørn nu også registrere, at de brændemærkede sexslaver, er i landet.
- Det er noget nyt for os, vi har ikke set det før, siger han.
Han har på det seneste behandlet kvinder, der vil af med mærkerne – der ligner stregkoder.
Det er en ganske simple ting, ligesom en stregkode, siger Bjarne Alsbjørn.

Kvinderne vil ikke udtale sig

Men kvinderne er umulige at få i tale, og derfor ved overlægen ikke, om kvinderne er sluppet ud af prostitution – eller om de ender tilbage hos bagmændene, efter han har udskrevet dem.
- Kvinderne er meget fåmælte om det. De vil bare af med brændemærket, og det er det, siger Bjarne Alsbjørn.

Massefyringer på løbende bånd i krisens USA: 853.000 flere arbejdsløse i februar måned

4.mar. 2009 – 17:56

KRISEN SKÆRPES : Alene i februar måned blev 651.000 mennesker fyret i USAs kapitalistiske økonomi.

   Svaret på krisen fra den kapitalistiske kommandoøkonomis herskere og deres politikere er at vælte krisens byrder over på arbejderklassens og de brede massers skuldre. Den officielle arbejdsløshed i USA er nu opppe på 8,1 % *) – den højeste i 25 år. Bag statistikken kæmper millioner med at klare dagen og vejen uden løn. 12 og en halv million mennesker **) har registret sig som arbejdsløse foruden de millioner som ikke er med i statistiken. Alene i de sidste 12 måneder er fem millioner mennesker blev fyret fra deres arbejdspladser som en konsekvens af den kapitalistiske krise. Samtidigt står kapitalisterne i bilindustrien såvel som finanskapitalisterne på Wall Street i kø for at kræve milliarder i statsstøtte for at undgå deres egen konkurs og risikere at skulle leve som folket i “Main Street”. Politikerne i Washington bevilger den ene milliard efter den anden til kapitalen . Seneste med forsikringsselskabet AIG, som nu for tredje gang modtager et tocifret milliardbeløb i statsstøtte. – – -
Kilde: Reuters

*) : Sæson-justeret arbejdsløshedstal ( reelt:8,9 %). Udover de 651.000 fyrede i februar søgte 200.000 nyanmeldte unge og pensionister forgæves efter en arbejdsplads i februar. – – – – -
**): Antallet beskæftigede faldt til godt 140 millioner i februar 2009 fra 144 millioner 550 tusind i februar 2008. ifølge Arbejdsministeriet i Washington
USA´s samlede arbejdstyrke som står til rådighed for det kapitalistiske arbejdsmarked – privat såvel som statsligt – steg med en halv million (498.000) mennesker i februar, til 154 millioner 214 tusind.
Dermed udgør arbejdstyrken 65,6 procent af folk i den erhvervsaktive alder (over 16 år i USA)
Antallet mennesker som står til rådighed for det kapitalistiske arbejdsmarked – men som stadig er arbejdsløse opgøres til
18 millioner 112 tusind i februar samenlignet med 17 millioner 259 tusind i januar. Dermed faldt andelen af beskæftigede af den samlede arbejdstyrke (erhvervsfrekvensen) til 60,0 procent i februar, sammenlignet med 60,5 procent i januar.

Kapitalismens krise: Ukraine på randen af konkurs

23:Feb. 2009 – 7:11

Kapitalistisk krise: Ukraine på randen af statsbankerot

Ukraine står på randen af konkurs, rapporterer de internationale medier

Ukraine 2009 :Folkelige protester i mod nedskæringer, massearbejdsløshed og den øgede fattigdom som ukrainerne nu for alvor får at mærke som en følge af den kapitalistiske verdenskrise.

Den kapitalistiske krise rammer kapitalistiske stater jorden over. Og efter Island – er Ukraine et af de lande som er hårdest ramt af den kapitalistiske krise.
Statsminister Julia Timosjenko og Præsident Viktor Jusjtjenko – som kom til magten efter den EU- og USA- støttede “orange revolution” i 2004 – skriger nu skældsord efter hinanden i det ukrainske parlament i et forsøg på at fralægge sig ansvaret for den truende kapitalistiske statsbankerot.
– - – - – — – - – - — – - – -
En af landets storbanker, Nadrabank, trådte i betalingsstandsning i sidste uge og er nu underlagt de finanskapitalistiske konkursforvaltere samtidigt som den Internationale valutafond (IMF) sagde nej til et tidligere bevilget lån på godt 13 milliarder kr. Med en udlandsgæld på 105 miljarder dollar – ~ 754 millarder kr – er Ukraine foruden Ecuador, som blev erklæret statsbankerot i december ifjor et af de lande med tilknytning til US-dollaren som har den højeste udlandsgæld. Samtidigt er den ukrainske valuta er devalueret med 50 procent overfor US_dollaren på ett år.
Den kapitalistiske krise tager nu kvælertag på Ukraines produktive liv. Nye tal viser at produktionen i landet falder med 30 procent. Industriproduktionen faldt i januar med hele 34 procent set i forhold til samme måned i fjor, informerer Børsen

På den kapitalistiske aktiespekulationsbørs i Kiev er indekset styrtdykket med 85 procent. I parlamentet forsøger den tidligere vest-støttede præsident Viktor Jusjtjenko desperat for at blive af med statsminister Julia Timosjenko – som nu for alvor udfordrer Jusjtjenko om magten . Hver for sig repræsenterer disse ukrainske ledere storkapitalistiske interesser i ind – og udland (EU/USA/Rusland)

“Krisen var dyb for en måned siden men den er blevet endnu værre. Der findes økonomer her som sammmenligner Ukraines situation med Rusland´s i efteråret 1998 da hele bankvæsenet gik i konkurs”, siger en diplomatkilde til SvD Näringsliv.

Sverige:Regningen for deponeringen af det radioaktive atomkraftsaffald vokser

2009-01-26 14:22

De tilbageværende udgifter for at skaffe det radioaktive affald fra Sveriges tre atomkraftværker af vejen er i løbet af to år steget med 23 milliarder kroner eller 42 procent til 78 miljarder kronor. Det viser nye prognoser fra “Svensk Kärnbränslehantering”, SKB.
Den samlede regning for at deponere det radioaktive affald beregnes nu løbe op i 110 milliarder S.kroner, skriver den kapitalistiske erhvervsavis Dagens Industri.

Rusland: stigningen i middel-levealderen fortsætter, mens folketallet falder

17.Dec. 2008 – - -MOSKVA (rbc)
Ruslands kvindelige befolkning løb op i 76,3 millioner, mens den mandlige del af befolkningen udgjorde 65,7 millioner i begyndelsen af 2008. Kvinderne udgør altså 16 procent (10,6 millioner mennesker) flere end mændene, rapporterar Rosstat.
Kvinderne er i flertal i alle aldersgrupper fra 28 år og ældre . Bare på Tjukotka og Kamtjatka-halvøen bor der flere mænd end kvinder.
Den skæve kønfordeling er en følge af den vestlige aggression anført af de nazi-tyske styrker under Anden Verdenskrig. Næsten 27 millioner Sovjetborgere – hovedparten mænd, mange i deres bedste alder – mistede livet under denne krig.
Den forventede middellevealder for mænd født i 2007 er nu 61,4 år, en stigning med 1 år fra 2006, mens middellevealder for kvinder steg med 0,7 år til 73,9 år, mod 73,2 i 2006.
En sådan stgning i middellevealderen er ikke set siden Gorbatjovs udskælde antialkoholkampagne i slutningen af 1980´erne.

3 millioner færre russere siden 2002

Sammenligner vi med folketællingen i 2002 er Ruslands befolkning mindsket med 3,3 millioner mennesker.

Den 1 december 2008 var folketallet 141,9 millioner. Siden 2002 er befolkningen mindsket med 0,4 procent om året i gennemsnit, mens mindskningen mellem 1989 og 2002 var i gennemsnit 0,1 procent om året.
Hvis noget positivt skal fremhæves er det at faldet i folketallet på 212.000 personer i 2007 var det mindste i 12 år.
Det voldsomme fald i folketallet er først og fremmest en konsekvens af de lave fødselstal som skyldes den udbredte fattigdom, forringelser i sundhedplejen, massearbejdsløsheden og udbredelse af alkoholisme, narkomani og omfattende kapitalistisk kriminalitet, koruption og berigelsesvold .
Middelevealderen i Rusland og andre sovjetrepublikker blev mere end fordoblet under den socialistiske revolutions store sociale, sundhedsmæssige og materielle velfærdsreformer i 1920´erne og 1930´erne som forsatte efter befrielsen i 1945. Hrustjovs kontra-revolutionære reformer – med den hemmelige antikommunistiske “tale” mod Stalin i 1956 som startskud- fører til krise og stagnation og arbejderklassens fremmedgørelse. Under det social-imperialistiske revisionistiske Brezhnjev-regime går Sovjetunionen ind i en direkte stagnation politisk og økonomisk med omfattende alkoholisme, koruption og kriminalitet og forringet sundhedstilstand som følge
rbc 16/12

FAKTA om folkesundheden og middellevealderen i Sovjetunionen/Rusland Hvordan var levevilkårerne inden revolutionen i 1917 ? Otto Latsis skrev i “Novye Izvestija” om Rusland i 1890′erne bl.a at middel-levealderen for russiske kvinder var godt 33 år, mens mændene måtte forlade dette liv nogle måneder efter de havde fyldt 31 år. B ø r n e d ø d e l i g h e d e n , ligesom Tuberkolose-døden(TBC) var i det imperialistiske Czar-Rusland udbredt. Den skandinaviske slavist Alfred Jenssen rapporterede fra en rejse i foråret 1905 at dødeligheden blandt børn op til deres 15.års-fødselsdag i Moskva-guvernementet var 542 ud af 1000 fødte menneskebørn. Mere end halvdelen af børnene oplevede altså ikke deres femtende fødselsdag. Kilder:> > > > Kilder: 1. Ria-novosti 29/12 (Ryska-Posten) – 2.”Tsardömmet vid skiljovägen” * Alfred Jenssen * * * Stockholm 1905. 3. “Novye Izvestija”4.August 1999

Facebook misbruger brugernes “private info” gennem at sælge den videre til kapitalistiske selskaber

5. Feb. 2009 – 18:54 *

Facebook har lokket millioner af mennesker til at afsløre deres inderste tanker og vise deres mest intime billeder for en ukendt offentlighed. Det er sket under slagord som at

“Facebook hjælper dig til at dele og komme i kontakt med personerne i dit liv”

Når først du har lagt dit profilbillede på nettet kan det helt legalt ende i landsdækkende aviser, ifølge en kontroversiel afgørelse i en retssag.
I øjeblikket overvejer Facebook, at sælge dine oplysninger videre til private firmaer, og dermed stiger risikoen for, at dine persondata og dine billeder fra festen i lørdags kommer langt bredere ud og bliver brugt i en helt anden sammenhæng, end du havde forestillet dig, skriver Videnskab.dk.

I strid med menneskeretskonvention

Det viser en afgørelse i en dansk retssag, som ifølge landets førende mediejurist Oluf Jørgensen er i direkte i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK).
I sagen blev Ekstra Bladet frikendt for at have brugt et billede af en nedringet pige til en artikel om, at “purunge danske piger sælger sig til sex på nettet”.
Pigen havde lagt sit billede på nettet for at deltage i en skønhedskonkurrence på et site, som kopierede billedet over til et erotiske site, hvor Ekstra Bladet fandt det og brugte det i avisen, uden at man ifølge landsretten kunne kalde det krænkende for pigen.
- Her er en pige, som havde lagt et billede på nettet, uden at noget indikerer, at hun ville sælge sig til sex. Alligevel er det den sammenhæng, Ekstra Bladet bruger det genkendelige billede i. Efter min vurdering er det en grov krænkelse, lyder det fra Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Oluf Jørgensen har gennemgået en lang række danske og internationale domme for at finde grænsen mellem hensynet til pressefriheden på den ende side og privatlivet på den anden. Han vurderer, at dommen er i strid med EMK’s artikel 8 om respekt for privatlivet.
Men når du lægger billeder og andre oplysninger ind på Facebook, er det ikke kun dine venner, der kan kigge med.
For hvis du lægger fotos af familiens yngste ud, får du måske reklamer for bleer. Eller måske risikerer du, at dine feriebilleder bliver brugt i reklamer for charterrejser?
- Lige nu sker det, som vi hele tiden har frygtet, nemlig at Facebook vil videresælge oplysninger om sine brugere, siger jurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup.

Videre-salg af Face-book-brugernes info til det kapitalistiske marked er i fuld gang 

Facebooks ejere har ifølge den engelske avis, The Telegraph, introduceret en ny funktion, som skal gøre det muligt for virksomheder at købe oplysningerne, så virksomhederne efterfølgende kan målrette deres reklamer tilbage mod Facebooks brugere.
Men det bør langt fra komme som en overraskelse, mener Anette Høyrup:
- Vi har jo hele tiden sagt, at de indsamler alle oplysninger, og de har ret til at sælge dem videre til, hvad de vil. Det er jo det, de nu pludselig gør brug af, siger hun.
Facebook har allerede solgt informationer til et globalt jobrekrutteringsfirma, og det amerikanske teleselskab AT&T overvejer at gå på indkøb hos Facebook.
Ikke en god ide
Det kunne ellers lyde som en service at få serveret lige netop de reklamer, der vedrører os som forbrugere, men der er Forbrugerrådet ikke helt enig:
- Nogen vil sikkert synes, at det er en god service at få en reklame om for eksempel en rejse til Thailand. Men hvis det nu handler om nogle oplysning om for eksempel sygdom, at man forsøger at blive gravid, eller at man har en depression, så er det måske ikke så rart, at de oplysning bliver givet videre, siger Anette Høyrup.
Kilde:DR/Radioavisen º º º º º º º º
Er Facebook en falsk ven?

Kina:20 millioner flere arbejdsløse kinesere “de seneste par måneder”

2. Feb. 2009 – 15:22
I løbet af de seneste par måneder er flere end 20 millioner af de landarbejdere og bøndere som i løbet af de sidste årtier er emigreret ind til byernes kapitalistiske industrier nu blevet fyret pga af den økonomiske krise i det kapitalistiske Kina
De mange millioner arbejdsløse er tvunget til at flytte tilbage til landdistrikterne – hvor flertallet af Kinas befolkning stadig bor.
Der vil de stille sig i rækken af millioner af arbejdsløse og et liv i fattigdom. Det er kapitalismens lov som slår fuldt igennem i Kina under den kapitalistiske krise.

“- Omkring 15 procent eller 20 millioner af landets 130 millioner landlige tilflytter-arbejdere har mistet deres jobs, efter den globale nedgang har sat ind og arbejdsgiverne skåret ned på produktionen, 

siger chefen for Landbrugsministeriet Chen Xiwen til nyhedsbureauet Xinhau.

Obama på alle kanaler: kapitalen satser alt på “Demokraternes” kandidat

30.Okt. 2008 – 05:12

“En økonomi som ærer arbejdets værdighed”

Med næsten rene kommunistiske hyldninger til arbejdet forsøgte Barak Obama igår at forføre amerikanerne i præsidentvalgkampens slutspurt. Det skete primetime på de fire store TV-kanaler. Obama-kampagnen købte 30 minutters tid på alle de store landsækkende kanaler fra CNN og FOX til CBS. Pris : 4 millioner dollar
Det siges ligefrem at der findes så mange penge i Obama´s -kampagnekasser at der ikke findes tilstrækkelig med reklametid.

Obama på alle kanaler.

Pengene fosser så at sige ind i Obama-kampagnens valgfond. Brede lag i USA´s herskende kapitalistiske overklasse satser nu alt på at få valgt “afroamerikaneren” Barack Obama til ny præsident.
En af årsagerne er som Obama selv udtrykker det: “It´s time for a Change”. USA´s herskende kapitalistiske overklasse er i krise. Økonomien
og profitterne opretholdes kun i kraft af omfattende statsstøtte, samtidig som massearbejdsløsheden,inflationen,underskuddet på betalingsbalancen og statsgælden eksploderer. Overklassen forsøger at vælte krisens byrder over på skuldrerne af arbejderklassen og de underste lag. Men arbejderklassen vil aldrig acceptere at betale for kapitalens krise. Maskinarbejder-strejken på Boeing-flyfabrikkerne er et varsel til den kapitalistiske overklasse om skærpede klassekampe.

Derfor satser de nu på “Demokraten Obama”. Han skal afbøje og pacifisere arbejderklassens og andre brede demokratiske lags protester i kølvandet på den kapitalistiske krise.
En anden årsag er at Obama ligesom republikaneren John McCain, er fortaler for en fortsat USA-imperialistisk interventionspolitik og samtidig har et “uplettet” rygte verden over; og faktisk er mere populær i Europa end i hjemlandet:

Barak Obama i Berlin: Ich bin ein schwarzer berliner

Kapitalismens Verdensorden :67 millioner flygtninge på jorden

18.Juni 2008 – FN´s Flygtningeorganisation UNHCRopgiver at antallet flygtningne på jorden i 2007 løb op i 67 millioner mennesker. Davon flohen 11,4 Millionen Menschen in andere Länder. 26 Millionen sind Binnenflüchtlinge. Die Hauptgründe sind Verfolgung, Krieg und Naturkatastrophen. Alene i Palæstina er 4,6 Millioner mennesker blevet fordrevet eller etnisk udrenset af Staten Israel fra deres hjemland.
Og flere end 5 millioner irakere har været eller er på flugt fra den USA og Dansk-støttede krig, terror, tortur, kriminalitet som de udenlandske styrker er ansvarlige for.

ILO: 20 millioner flere arbejdsløse bliver følgen af kapitalismens krise

20.Okt.2008

ILO: 20 millioner flere arbejdsløse det kommende år

Det internationale LO´s chef Juan Somavia udtaler at “antallet af arbejdsløse kan stige til 210 millioner i slutningen af 2009 mod 190 millioner i 2007 “.
I forbindelse med fremlæggelsen af ILO´s raport om følgerne af den kapitalistiske krise for jordens folk tilføjer Somavia at “antallet af working poor som lever for mindre en dollar om dagen kan stige med omkring 40 millioner – mens de som lever for mindre end 2 dollars om dagen med mere end 100 million”. * * * *

Somavia påpeger at “This is not simply a crisis on Wall Street, this is a crisis on all streets. We need an economic rescue plan for working families and the real economy, with rules and policies that deliver decent jobs. We must link better productivity to salaries and growth to employment”,

Og Mr. Somavia beder Bush og Sarkozy om at reformere kapitalismen på det kommende krise-topmøde i New Yoprk med ordene: > > > > >
“Protecting and promoting sustainable enterprises and decent work opportunities must be at the heart of the Summit on the Financial Crisis recently announced by Presidents Bush and Sarkozy”,

og endvidere skal kapitalismen forbedres:

“We must return to the basic function of finance, which is to promote the real economy. To lend so that entrepreneurs can invest, innovate, produce jobs and goods and services.”
The global financial crisis could increase world unemployment by an estimated 20 million women and men, the Director-General of the International Labour Office (ILO) said today. “We need prompt and coordinated government actions to avert a social crisis that could be severe, long-lasting and global”, he added.
Somavia also said that the current crisis would hit hardest such sectors as construction, automotive, tourism, finance, services and real estate. He also noted that the new projections “could prove to be underestimates if the effects of the current economic contraction and looming recession are not quickly confronted”.
Based on revised global growth estimates by the International Monetary Fund1 (IMF), the UN and early reports suggesting rising job losses for most countries where data was available, ILO Director-General Juan Somavia said the ILO’s preliminary estimates indicated that the “number of unemployed could rise from 190 million in 2007 to 210 million in late 2009.”

Greenspan:”ingen kan stoppe” kapitalistiske” spekulationsbobler

21.Okt. 2008

Kapitalismen og “markedet” kan ikke kontrolleres

  Den tidligere topchef for USA´s nationalbank FED;  Alan Greenspan konstaterer i sine Memoarer at ;

“Ingen kan stoppe spekulationsbobler.Markeder består af mennesker. De taber nu og da fodfæstet og gribes af økonomisk eufori. Det er en del af den menneskelige natur.”

Dermed afslører den i kapitalistiske kredse hyldede tidligere Nationalbankdirektør at den “kapitalistiske frihed” og det “frie marked” er ukontrollabelt, planløst og fører til umenneskelige forhold, sult,fattigdom, krig og tidlig død for millioner af mennesker for at tilfredstille det “Greenspan” kalder den “menneskelige natur” i den kapitalistiske overklasse af spekulanter, dagdrivere, mediefyrster,industribaroner og oliesheiker, hvis natur kan beskrives med et spørgsmål : “Hvor får jeg/vi den maksimale profit” ?

Tyskland: 500 milliarder €uro i statsgarantier til kapitalistiske banker

17.Okt. 2008

At kapitalismen ville være bankerot uden statslig understøttelse og -garantier må efterhånden være gået op for selv de mest tungnemme elever i de borgerligt-liberale og reformistiske børnehaverklasser i løbet af det sidste års tid med “krigsoverskrifter” om den kapitalistiske krise i alle betydende medier verden over.

Og i dag stemte et stort flertal – 476 ud af 576 medlemmer af Tysklands Forbundsdag -parlamentets underhus – ja til den kristen-socialdemokratiske Angela Merkel-regerings 500 milliarder store “Finans-markeds-stabiliseringpakke” – en støttepakke til den kapitalistiske banksektor. Det sker selvom der ikke er en eneste tysk bank der offentligt har sagt at man behøver statslige garantier eller fondes finansielle resourcer for at klare sig.
Socialdemokraten Steinmeier og Kristendemokraten Merkel enige om at stille 500 milliarder €uro til rådighed for den tyske finanskapital.

Allerede mandag har private banker mulighed for at få akut “krisehjælp”.
Både den småborgerlige gruppe fra De Grønne/Bündnis 90 og det venstresocialdemokratiske Linke-parti´s Forbundsdagsmedlemmer stemte nej til at stille 500 milliarder til rådighed for de kriseramte kapitalistiske banker. Dog stemte Linke-partiet´s medlem i Forbundsrådet – overhuset – ja da der var afstemning om den kapitalistiske stabiliseringspakke der.
Også i det tyske parlament overhus, Forbundsrådet, ventes Merkel-regeringens støttepakke for finanssektoren vedtaget. Merkel fik støtte efter at hun gik med til at lade forbunds-finansloven stå for 65 procent af udgifterne til pakken, mens delstaterna skal stå for 35 procent af de 480 milliarder €uro – 4500 milliarder kr . . . dvs 4,5 billioner kr. – to gange hele Norges Bruttonationalprodukt og næsten tre gange Danmarks årlige BNP
I korthet består pakken af 400 milliarder €uro i bankgarantier og 100 milliarder €uro i form af statlige fonde.

FAKTA om STATEN og KAPITALEN :

I virkeligheden har kapitalismen ikke været uden statslig støtte på den ene eller anden måde siden den engelske kapitalisme i det 19.århundrede var igang med at udrydde store dele af arbejderklassen gennem børnearbejde, sultelønninger og 12 timers arbejdsdag.
Som de kommunistiske ledere Karl Marx og Friedrich Engell´s påviste opstod staten – også den kapitalistiske – som et redskab for de herskende klasser til at beskytte rigdommen og opretholde klasseherredømmet med hjælp af både militære, politimæssige og økonomiske midler.
I 1920´erne efter den statstøttede første inter-kapitalistiske verdenskrig 1914-1918 fandtes der tendenser til et frit kapitalistisk marked især i USA , med omfattende aktiespekulation som sluttede i krakket på Wall Street i oktober 1929.

KILDE; Rote Fahne News – 18.10.08 – - Milliardenpaket für Banken verabschiedet

Der Deutsche Bundestag verabschiedete gestern das 500-Milliarden-Euro-Paket zugunsten der Banken mit 476 Ja-Stimmen gegen 99 Nein-Stimmen, einer Enthaltung und 36 nicht abgegebenen Stimmen. CDU/CSU, SPD und FDP stimmten mit Ja, Bündnis 90/Die Grünen und die Linkspartei mit Nein.
Im Bundesrat wurde das “Finanzmarktstabilisierungsgesetz” einstimmig verabschiedet, mit Zustimmung der Vertreter der Linkspartei aus der Berliner Landesregierung.

Det borgerlige medieflagskib TV2 på vej mod konkurs

19. Okt. 2008 – 03:12

TV2 er på vej mod en økonomisk afgrund,

Stationen, der allerede nu kører med underskud, og som har en voldsom gældsbyrde på 850 millioner kroner, står yderligere til at miste indtægter fra 1. november 2009.
I august fik “TV2″ ellers et statslån på over 500 millioner kr. af den “borgerligt-liberale” regering. Det skete i realiteten imod EU´s regler mod “konkurrenceforvridende statstøtte” , men EU godkendte alligevel statstøtten til TV2, da ingen private banker ville låne stationen penge.
Faktisk lovede Fogh og hans konservative venner at “privatisere TV2″ inden de kom til magten.
Uden tvivl havde EU ikke svært ved at acceptere EU-lånet fordi TV2 viderebringer et ukritisk billede af EU og den danske regerings forsøg på at omkringgå den omfattende folkelige EU-modstand.
:Kilde:epn.dk

Læs videre om det borgerlige medieflagskib TV2´s krise:

1.Privatiser tv2 og deres 213 millioner store underskud/

2.Omfattende statsstøtte til fallitboet tv2 forberedes/

3.Krisen for tv2 fortsætter radio og forlag lukker

4. Statstøtte til fallitboet tv2 fra den “liberale” regering

Tillykke Fogh : Danmark igen kåret til verdensmester i skatteindkomster ifølge nye tal fra OECD

16.Okt. 2008 – 04:45 ‘ – - -

ENDNU et VERDENSMESTERSKAB til DANMARK

Allerede i fjor gjorde Statsministeren Fogh os opmærksom på at Danmark var blevet “verdensmester” i endnu en diciplin. Fogh fortalte ved Folketingets åbning at følge Verdensbanken var Danmark verdensmester i demokrati.

Verdensmestre i skatteindrivning: Statsministrene Anders Fogh og Fredrik Reinfeldt i verdenstoppen – når det handler om skatteinddrivningaf i de kapitalistiske stater : 

Nyt verdensmesterskab til Danmark

Nu venter der endnu en guldmedalje til Statsminister Fogh og den borgerligt-liberale regering.
Denne gang i en diciplin som regeringen selv mener at de er mestre i , nemlig skattetrykket eller rettere sagt “skatteindkomsterne i procent af bruttonationalproduktet.”
Samtidig som den danske regering bruger milliarder af kroner på at sikre finanskapitalens profitter gennem at nationalisere banker og bevilge milliarder af skattekroner for at holde liv i det kriseramte kapitalistiske system, påviser nye tal fra OECD – en sammenslutning af en række storkapitalistiske stater – at Danmark – som på 8. år er under ledelse af en erklæret borgerlig-liberal regering (KV-regeringen) – har verdens højeste skattetryk. Nogle få promiller efter følger en anden skandinavisk stat under borgerlig-liberal ledelse;nemlig Sverige.
Ifølge OECD´s seneste statistik udgør de samlede skatteindkomster til den kapitalistiske stat i Danmark 48,9 % af GDP (Bruttonationalproduktet), mens den i Sverige udgør 48,2 %.

Men det er ikke beskatningen af de kapitalistiske selskaber der ligger bag Danmarks og Sveriges topplacering. Skatteindkomsterne fra de kapitalistiske selskaber udgør bare 3,7 % af BNP i Sverige og 4,3 % af Danmarks BNP.
I Norge udgør skatterne fra de kapitalistiske selskaber derimod 12,9 % af BNP. De samlede skatteindkomster udgør en betydeligt mindre del af BNP i Norge, nemlig 43,4%.
Dvs personskatteindkomsterne i Norge udgør godt 30 % af BNP i Norge, mens de i Danmark og Sverige udgør hhv. 44,6 % og 44,5 %.
I bunden – eller toppen – af OECD´s statistik for 2007 ligger to store kapitalistiske lande, nemlig Mexico og Tyrkiet, hvis skatteindkomster udgjorde hhv 20,5% og 23.7% af landenes BNP.

Middelskatteprocenten i år 2007 for de 30 kapitalistiske stater i OECD er tæt på rekorden 36,1% af BNP fra år 2000.

Se OECD´s tabeler over skatteindkomster i procent af GDP

Japansk finanskapital redder Morgan Stanley

13.Okt. 2008 02:34 *

Japans største kapitalistiske bank, Mitsubishi UFJ, bliver ny storejer i den kriseramte amerikanske bank Morgan Stanley. De japanske finanskapitalister bag Mitsubishi UFJ har gennem at indskyde ni milliarder dollar – ca 55 milliarder kr. – vist hvilken betydning kapitalen i verdens næststørste økonomi har for USA. De japanske allierede får 21 procent af stemmerne i Morgan Stanley-bankens bestyrelse. Aktien steg som en raket og blev en af de populæreste aktier blandt spekulanter på Wall Street.

11.September – Chile 1973 – September USA 2008

29.Sep. 2008

Det er september måned i New York 2008 – 7 år efter angrebet på World Trade Center i New York – og 35 år efter Pinochet-juntaens kup i Chile også i september.
På overfladen kan det virke som om Amerikas skæbne er forbundet med begivenheder der udspiller sig i september måned.
Pinochet-juntaens statskup den 11.september 1973 – støttet af præsidenten og politikere i Washington og Margaret Thatcher i England – blev startskuddet til en ny fase i den kolde krig mod kommunismen og arbejderklassen: den kapitalistiske kontrarevolution i den vestlige verden.


September 1973: Bogbål i Chiles gader: Antikapitalistisk og marxistisk litteratur destrueres sammen med revolutionære og kommunistiske plakater af de prokapitalistiske militærstyrker . + + +
Pinochetjuntaens politiske linje var den samme som Friedman´s, Reagan´s, Thatcher´s og Jeltsin´s : at opretholde det kapitalistiske klassesamfund og presse endnu større profitter ud af arbejderklassen gennem indførsel af “det frie marked” i alle dele af samfundet og økonomien samtidigt som den for kapitalismen livsvigtige arbejdskraft blev forhindret – om nødvendigt ved hjælp af politiets og militærets væbnede styrker – i at organisere sig og kæmpe for ordentlige leve- og arbejdsvilkår, velfærd og arbejde til alle.
Kontrarevolutionen som skulle rulle de positioner som arbejderklassen og de undertrykte folk havde vundet i kraft af den kommunistiske fremmarch i Rusland og andre lande efter 1917 – KOMINTERN- epoken – som blev forstærket efter den Røde Hærs sejr i 1945, kan og vil blive stoppet af arbejderklassen og dens kommunistiske kræfter. Spørgsmålet er om den kapitalistiske finansprofitkrise i september 2008 bliver startskuddet for en revolutionær proces mod det kapitalistiske system.
De indrømmelser, demokratiske og sociale velfærdsreformer som arbejderklassen tilkæmpede sig i de kapitalistiske stater blev givet for at imødegå den kommunistiske indflydelse i arbejderklassen. Man gik halvvejs til Moskva som man udtrykte det i England efter befrielsen i 1945.
Efter krakket på Wall Street´s kapitalistiske aktiespekulationsbørser i 1929 og den samtidige succes for socialismen i Sovjet, overgav kapitalen og dens politikere og økonomer den gamle liberalisme og begyndte med New Deal og socialreformer som f.eks Kanslergadeforliget i 1933 at støtte den kapitalistiske økonomi samtidigt som man gav visse indrømmelser til arbejderklassen for at imødegå den kommunistiske indflydelse. Kapitalismens økonomiske krise fortsatte dog tredivernes igennem med massearbejdsløshed, fattigdom, sult og fascistisk politi- og paramilitær terror mod arbejderbevægelsen i Amerika såvel som i Europa. Det er vigtigt at understrege at den statskapitalistiske politik under 1930´ernes kapitalistiske krise i USA og Europa hvad enten det var den statsinterventionistiske New Deal i USA – Keynes Economics i England eller Hitler og Mussolinis omfattende støtte til det private erhvervsliv ikke løste den kapitalistiske krise. Det er en reformistiske myte som idag bruges til at forsvare at de kapitalistiske staters bruger billioner af skatteborgernes midler i bidrag til finanskapitalen. I virkeligheden betalte arbejderklassen og de brede arbejdende lag krisen i 1930´erne form af masearbejdsløshed, reallønsfald, nedslidning, hjemløshed, direkte sult og underernæring og tidlig død, ligesom den fascistiske terror kuede millioner til tavshed. Kapitalismens krise og kamp for markeder, råstoffer og billig arbejdskraft førte til den Anden Verdenskrig, et imperialistisk blodbad som kostede millioner af mennesker livet. Den statsinterventionistiske keynesianisme og den fascistiske statskorporativisme, sikrede det kapitalistiske systems overlevelse i USA og Europa i 1930´erne. Det som førte USA´s kapitalistiske økonomi ud af krisen var den krig som den tyske imperialisme udløste i september 1939. Gennem statslige milliardordrer til den kapitalistiske våben- og sværindustri for at sikre den omfattende militære oprustning af den amerikanske hær for krigen imod Japan og de andre lande i Antikominternpagten , samtidig som store dele af den europæiske industri efterhånden lå i ruiner under krigen, kom USA midlertidigt ud af krisen.

Den Røde Hærs sejr i befrielseskrigen i 1945 og fremkomsten af den socialistiske lejr styrker arbejderklassens positioner yderligere i de kapitalistiske stater og der gennemførtes efter befrielsen omfattende velfærdsreformer. Bourgeoisiet “gik halvvejs til Moskva” som det blev udtrykt i England.
Man havde set hvad kapitalismen førte til – i og med den dybe økonomiske depression i 1930´-erne og fascismens blodbad på millioner af mennesker. Millioner af mennesker , især arbejderklassen satte sine forhåbninger til socialismen. Kapitalismen havde skabt fattigdom, undertrykkelse og krig, nu satte folk sit håb til at socialismen skulle skabe velfærd, frihed og fred.

De partier som tidligere udgjorde KOMINTERN – Kommunistisk Internationale - voksede kraftigt og i lande som Frankrig, Italien, Tjekkoslovakiet organiserede de flertallet i arbejderklassen og blev millionpartier.
I Europa havde bourgeoisiet tabt initiativet og for at undgå at fuldstændig tabe grebet tillod selv de mest mest konservative partier et antikapitalistisk sprogbrug. Kapitalismen i Europa var så svækket efter krigen at selv det genoprettede vesttyske borgerlige parti: CDU (“kristen demokrater” ) skrev ind i sitt partiprogram at kapitalismen ikke er i stand til at sikre mennesker et godt liv.
Efter Hrusjtjovs brud med Stalin i en “hemmelig tale” som i 1956 blev sendt direkte til udlandet – Sovjetlederen holdt aldrig nogen tale “mod Stalin” til de delegerede på det sovjetiske partis kongres i marts 1956. Men talen opmunter de reaktionære og kontrarevolutionære kræfter overalt i verden . Ikke mindst i Vesteuropa og USA. Ikke engang et halvt år efter “talen” forbyder den “vest-tyske” CDU -regering, i august samme år , Tysklands Kommunistiske Parti – KPD – det eneste parti som var kommet gennem Nazi-tiden med ære og kampkraft i behold.
I Polen og Ungarn fører Hrusttjov´s tale til styrkelse af de antisemitiske og antikommunistiske højrekræfter. I både Polen og Ungarn gennemføres antisemitiske progromer. Titusinder af disse landes “kommunisiske jøder” tvinges til at flygte ud af landet, for at tilfredstille reaktionens og de nye revisionistiske magthaveres krav om at gøre op med Stalins revolutionære linje.

Terror – Krig og Finanskrak som kapitalismens “Chockterapi”

 75 år efter “Rigsdagsbranden” i Berlin i 1933 oplever vi det største krak på Wall Street og statsindgreb for at redde kapitalen som nu er i krise pga finanskapitalens “chockterapi” eller hvad vi vil kalde det “finansielle kvælertag” som finanskapitalen nu udpresser politikere og stater med. Det er samtidig 35 år efter de “Chokerende” begivenheder i Chile hvor en pro-liberal militærjunta tog magten.  .. . . . . .. . .. .. . .. .. .. . .

Ligesom 11.september 2001 blev USA´s “Rigdagsbrand” – startskuddet for den voldelige imperialistiske aggression mod de arabiske lande og folk og mod folket i Afghanistan, blev 11. september 1973 i Chile startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolution i vesten.
Det som mange revolutionære og kommunister ikke kunne overskue den 11.september 1973, da den borgerlige republik Chiles legitime regering bliver styrtet i et voldeligt statskup; udført af en militærjunta med den af Præsident Salvador Allende udpegede general Pinochet som leder; var at militærkuppet i Chile skulle blive indledningen til en kapitalistislke kontrarevolution ikke bare i Chile, men også i en række andre kapitalistiske stater – kulminerende med Thatcher´s “konservative revolution” i England, Ronald Reagan´s i USA, Michail Gorbatjov´s “perestroika” i Sovjet fulgt af Jeltzin´s liberale chockterapi”.
CHILE – 11.september 1973 – Startskuddet for den kapitralistiske kontrarevolution: Terroren mod arbejderklassen, de revolutionære, kommunister og alle progressive skylder hen over Chile efter det prokapitalistiske kup. USA og dets reaktionære kapitalistiske allierede i Europa hylder det fascistiske kup, som om de vil sige til arbejderklassen og undertrykte i hele den vestlige verden:
“Nu skal vi vise Jer hvem der bestemmer og har magten , rigdommen og retten på sin side : Der er grænser for demokratiet: Vi har ejendomsretten og rigdommen og magten til at forsvare den: Kend Jeres pladser som udbytningsobjekter. Vi tillader intet oprør og revolutionær modstand mod den kapitalistiske orden og ejendomsret “ + + + +
Chile blev startskuddet ; fordi her havde man et parti som fulgte den nye “klassesamarbejdende” revisionistiske kurs om “fredelig overgang til socialismen” som Sovjet-ledelsen nu støttede i samarbejdet med USA. Denne “nye” kurs blev allerede støttet af Sovjetlederen Nikita Hrusjtjov som havde forsøgt at knæsættte denne nye “socialdemokratiske kurs” som “generallinje” for hele den internationale kommunistiske bevægelse, hvilket dog ikke lykkedes.
Denne “nye kurs” havde allerede i Indonesien ført kommunisterne og de kæmpende folk ud i en tragedie hvor opimod en halv million kommunister blev slagtet under den USA-støttede voldelige kontrarevolution i 1965.
I Algeriet fik kommunisterne rådet af Hrusjtjovs Sovjet at ikke starte et væbnet oprør mod den franske kolonimagt. I ligeså stor udtrækning som de algierske kommunister fulgte det pacifistiske råd fra Hrusjtjov isolerede de sig i den antikoloniale kamp og overlod initiativet til andre politiske kræfter.

I Viet Nam fik kommunisterne rådet fra Bresjnjev at de skulle indgå et kompromis med det USA-støttede regime i Saigong. Vietnameserne afviste Brezhnjevs “kompromis”-villige kurs – som jo også var i USAs interesse – og fortsatte folkekrigen mod USA-hæren og befriede landet, som atter blev forenet i 1975.

I Danmark fik fiaskoen for den Sovjet-revisionistiske nye strategi – den såkaldte “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og “Folke-Enheds-regeringens fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup – også politiske følger .
Blandt de revolutionære og kommunistiske kræfter voksede kritiken af DKP´s reformisme og Chile-fiaskoen var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. DKP´s formand Knud Jespersen hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.

USA: Milliardstøtte til USA´s bilindustri i ly af Wall Street-krisen

28. Sep 2008 – 06:03
USA´s parlament – kongressen – har i ly af den store opmærsomhed omkring krisen for Wall Streets finanskapitalister og forhandlinger om den 700 milliarder store redningplan – lynhurtigt i løbet af lørdagen godkendt finansielle støttegarantier til USA´s kapitalistiske bilindustri i form af lånegarantier for 25 milliarder dollar (cirka 145 milliarder kroner).
Det sker fordi USA og nogle af verdens største kapitalistiske bilkoncerner : General Motors , Chrysler og Ford ikke kan klare sig på det frie kapitalistiske bilmarked, men har belånt virksomheder og fabrikker så meget at de kapitalistiske kreditorer bl.a på det kriseramte Wall Street nu afviser flere lån.
Ford er så langt ude at de har pantsat selve firmamærket – logoet for at skaffe kapital, men har dog i kraft af kontakter hos kapitalister knyttet til den omfattende hvidvaskning af kriminelle indkomster i Las Vegas lykkedes indtil nu med at undgå konkurs og statslige milliardlån, sådan som GM og Chrysler er afhængige af nu.

Senatet godkendte forslaget om milliarder i långarantier til bilindustrien lørdag, mens Repræsentanternes Hus vedtog det tidligere i ugen. Som vi ved har Præsident George W Bush intet imod statslig hjælp til storkapitalister der er truet at bukke under på det frie marked. Han har derfor lovet at han underskriver beslutningen.

“Vi er meget tilfredse med at kongressen har valgt at agerea i disse svære tider”, sagde Greg Martin, kommunikationsdirektør ved General Motors Washington-kontor.

Det er ikke første gang at USA´s kapitalistiske bilindustri få statslig hjælp.
I 1980 bevilgede kongressen også lånegarantier for bilindustrin. Da greb man ind for at støtte USA´s tredje største bilproducent Chrysler med 675 millioner dollar – et beløb der idag svarer til mange gange flere skattedollar.

USA´s bilindustri er ramt af faldende salgstal og i flere år har der cirkuleret rygtet om en konkurs for både GM og Ford og Chrysler som for nogle år siden blev opkøbt og solgt igen af storkapitalen bag tyske Daimler.
Dise konkurs-rygter har selskaberne kynisk brugt til at udpresse arbejderne organiseret i UAW i overenskomsforhandlinger til at acceptere massefyringer, lavere løn, dårlige sygesikrings- og pensionsgoder igennem og statlige milliardlån til lavrente.

Ikke kun amerikansk-ejede , men også udenlandske bilproducenter og underleverandører kan få statslige garantier hvis de har fabriker i USA som er mere end 20 år gamle.

Læs mere om krisen for bilindustrien i Staterne: 

Ford på vej mod konkurs – underskud i andet-kvartal på 87 milliarder dollar

Lykkelandet Danmark: “Sundhedstyrelsen” :860.000 dansker drikker for meget

20.Sep. – 2008 *
I et notat med nye tal påviser Sundhedsstyrelsen , at 860.000 voksne danskere det vil sige mellem en fjerdedel og en tredjedel af den voksne befolkning drikker over den grænse som den danske Sundhedstyrelse har sat for alkoholmisbrug . Flere end en kvart million danskere er så afhængige af alkohol at de kan betegnes som alkoholikere der behøver hjælp for at komme ud af misbruget.
Den kapitalistiske “sprit”-industri omsætter alene i Danmark for milliarder hvert år – ikke bare gennem salg, men også i form af reklamer i aviser,fjersyn og andre medier og ikke mindst lobby-grupperne ved EU´s hovedkvarter i Bruxelles, som bevidst forsøger at fjerne alle hindringer for det “frie salg af alkoholiske drikke” , som f.eks høje skatter og afgifter på alkohol, som jo accepteres når det handler om tobak som er mindre sundhedsfarligt for mennesker med “normale” lunge- og helbredstilstand.
Dertil er 400.000 mennesker i Danmark – ifølge Lægemiddelstyrelsen – afhængige eller indtager “lykkepiler”, et produkt fra den kapitalistiske medicin-industri som gennem disse kemiske produkter profiterer på menneskers psykiske og psykosomatiske problemer, som i sin substans er en konsekvens af varefetichismen og fremmedgørelsen af mennesket under kapitalismen.

11.september 1973 – Læren fra Chile af Carl Madsen

september 2008 *

Fiaskoen for den “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og UP´s fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. For Knud Jespersens DKP hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.
Carl Madsens kritik af DKP´s borgerligt-reformistiske strategi og de ideer om den “fredelige overgang til socialismen” – som de kaldte “det antimonopolistiske demokrati”‘- førte i 1975 til den kommunistiske veterans eksklusion i 1975.
Ud fra sin egen baggrund som medlem af DKP siden 20′erne – dengang det var revolutionært og en del af Kommunistisk Internationale – fremhævede Carl Madsen – som også datidens marxist-leninister og den revolutionære venstrefløj i Danmark dengang – den klassiske marxistiske statsteoris gyldighed: nødvendigheden af at knuse den borgerlige statsmagt. Om at “Drage lære af Chile” er fra “Når bladene falder” (Demos 1975), en samling vigtige artikler og taler af Carl Madsen.

KRONIK

“Vi har vel nu fået sorgen og skuffelsen over Chile-katastrofen så til pas på afstand, at man tør nærme sig spørgsmålet om, hvilken generel lære, der måtte kunne drages af det mislykkede sydamerikanske eksperiment med en »fredelig« overgang til socialismen.

Det har hidtil været lidt vanskeligt. Allendes Chile var jo så at sige modellen til de vestlige kommunistpartiers nyere opfindelse om et “antimonopolistisk demokrati” som den ny vej.

Af alle latinamerikanske samfund var Chile det, der mest lignede de vesteuropæiske, og erfaringerne derfra har derfor en væsentlig betydning for os, selv om de ikke direkte kan overføres.

Min mening med dette indlæg er naturligvis ikke at give en udtømmende analyse, men skal kun være et forsøg på at bryde isen, så drøftelserne kan komme i gang. Om de overvejelser, vi skylder vore kammerater i Chile og os selv. De chilenske folk har gjort sine bitre erfaringer – ikke alene på egne, men også på vore vegne.

I sin første beretning til kongressen den 21. maj 1971 udtalte Allende sin uforbeholdne tillid til de militære styrker og politiet. Om skeptikerne sagde han:

“- De glemmer vort militærs og politis patriotiske bevidsthed, de glemmer deres professionelle tradition, og at de er underlagt den civile magt.”

Præsident Allendes tillid til den borgerlige stats magtorganer havde karakter af en uansvarlig politisk naivitet.
Den chilenske hær var nært forbundet med US-imperialismen. Ikke desto mindre tillod Allende-regeringen opretholdelsen af den nære forbindelse med Pentagon og hæren.

Han synes først – stående overfor døden – at være kommet til nogen virkelighedserkendelse. I sine sidste patetiske ord til sit folk og skuende døden i øjnene sagde han:

“-Mine ord er ikke fyldt af bitterhed, men af skuffelse; de er også den moralske fordømmelse af dem, der har svigtet den ed, de har afgivet: Chiles soldater, officerer på høje kommandoposter og admiral Merino, der har udnævnt sig selv; senor Mendoza, den foragtelige general, der endnu i går forsikrede om sin troskab og sin loyalitet mod regeringen, og som ligeledes selvbestaltet har udnævnt sig til generaldirektør for carabineros.”

I sin første offentlige udtalelse efter sin mands død sagde hans enke Hortensia Bussi de Allende:

“-Nu ser vi, at folket har ret. Det er ikke nok at opnå regeringsmagten gennem valg. Folket skulle have været bevæbnet eller have haft en hær, der stod i dets tjeneste.”

Chiles kommunistiske parti synes at have ligget under for samme fejlbedømmelse af hæren. Endnu i december 1972 udtalte generalsekretæren for Chiles kommunistiske parti (PCC – DKP´s søsterparti), Luis Corvelan:

“- Men uanset forskellene føler militæret sig forenet af en række værdinormer: respekten for forfatningen og loven, lydighed overfor den lovlige konstituerede regering.”

En af de generelle erfaringer, vi kan uddrage af Chile-eksperimentet er, at det på ny er bekræftet, at ingen vej til socialismen er farbar uden de arbejdendes erobring af statsmagten i alle dens forgreninger og uden uskadeliggørelse af den gamle stats magtorganer.

I en nys udkommen bog (“Erfaringen fra Chile. En antologi om muligheden for fredelig overgang til socialismen” ved Ellen Brun, Jacques Hersch og Jens Lohmann hedder det:

“En analyse af erfaringerne i Chile kan føre til forskellige konklusioner:
1. at den fredelige overgang stadig er mulig. Kun på grund af visse fejltagelser og»venstreprovokationer« mislykkedes i Chile det, som kunne lykkes andre steder;
2. at kun massemobilisering og en forberedelse på de væbnede kamp kan føre til socialisme (på enten fredelig eller ikke-fredelig måde afhængig af styrkeforholdet) samt …
3. at en progressiv reform-politik uden fare for borgerkrig under de nuværende forhold kun er realistisk, hvis socialisterne forbliver i opposition og nøjes med at »presse« en ikke-socialistisk regering.”

Søges socialismen gennemført efter Allende-modellen, som endnu ikke er opgivet, er det nødvendigt at studere borgerskabets taktik.

I første etape ville der forekomme – kursfald, kapitalflugt, opsigelse af udenlandske kreditter, varemangel og arbejdsløshed. Olieembargo. Diplomatisk og økonomisk pression fra kapitalistiske magter.

Dette ville formentlig skabe en sådan utilfredshed mellem marginalvælgerne, at regeringen kunne styrtes, eventuelt efter et fremtvunget valg og i hvert fald ophøre at være socialistisk andet end af navn. Skulle denne »fredelige« nedkæmpelse ikke lykkes, vil militæret – det indenlandske og eventuelt udenlandsk – blive sat ind.

Om Chile-modellen skulle kunne realiseres, måtte den uundvigelige forudsætning i hvert fald være, at der til regeringens forsvar organiseredes formationer af arbejdere, der bevæbnedes, og som kunne sættes ind mod militæret.

Endvidere at hæren splittedes og des-organiseredes. Lydighedsnægtelse fra de meniges og underofficerernes side overfor ordrer til aktioner mod regeringen eller folket.

Parolen, den prøvede, om at vende våbnene den anden vej.

Den grundliggende betingelse for at nå frem ad fredelighedens vej til socialismen måtte være en sådan holdning fra soldaternes side og en så overbevisende militant arbejdermagt, at det var indlysende, at kontrarevolutionen ingen mulighed havde.

Efter min formening er en gradvis erobring af økonomiske og politiske magtpositioner på legal måde og med etapevis tilbagetrænngen af kapitalmagten en vej til socialismen, der ikke er farbar i Danmark.

Gennem folketingsparlamentarismen kan arbejderklassens leveniveau forsvares og under gunstige omstændigheder forbedres, men ejendomsforholdene forbliver urokkede. Til en sådan reformpolitik kan og skal den voksende kommunistiske repræsentation i folketinget også bruges. Men samtidig må vi gøre det klart, at vi tager afstand fra alle illusioner om at nå til socialismen ad anden vej end folkemagtens, og at folketinget er et led i den herskende klasses undertrykkelsessystem.

At opbygge den magt, der kan tilintetgøre kapitalismen, er en dialektisk proces: På den ene side må vort kommunistiske parti arbejde på at bevidsthedsgøre dets basis. At udvide og styrke den. Erkende, at den socialistiske revolution ikke gennemføres af en bureaukratisk ledelse, men af arbejderne under førerskab af et afklaret og for opportunisme renset kommunistisk parti. Fremelske en bevidst socialistisk og militant holdning.

På den anden side må vi arbejde utrætteligt på at underminere tilliden til det samfund vi lever i. Påvise dets fremtidsløshed. Vise, at det kun midlertidigt kan overvinde sine indre uforligelige modsætninger ved en imperialistisk udenrigspolitik, der udløser krige, og som tilsigter svækkelse og nedkæmpelse af de socialistiske magter og en indenrigspolitik, der fører til fascisme og terror.

Konkret består vor opgave i at nedbryde den udbredte tillid til det borgerlige demokrati, afsløre dets hykleri, demonstrere dets justits’ og militærs beskaffenhed. Afsløre den parlamentariske humbug, som der taltes om i en partiproklamation, da de første kommunistiske folketingsmænd for mere end en menneskealder siden indvalgtes.

Ministerkommunismen tjener ikke socialismens sag, men det beståendes. Det er vort ærinde at nedbryde magten. I de økonomiske kraftcentrer er det uden forskel, om regeringschefen hedder Hartling, Anker Jørgensen eller hvad som helst andet.

Valget består imellem at administrere kapitalismen eller erstatte den med socialismen.

Læren fra Chile er mangfoldig. Jeg har kun ville og kun kunnet antyde. Men vi må gøre os den virkelige situation klar: Fascismen er på vej igen, og om ikke de arbejdende overtager den fulde magt i staten, organiserer sig i basis og etablerer sin egen magt, der er så stærk, at al modstand er håbløs, da er ingen uvoldelig gennemførelse af socialismen mulig.

Underskrevet Carl Madsen (fra “Når bladene falder” (Demos 1975)-

Brasil:Elleve soldater arresteret efter mord i Rio de Janeiro

17 Juni 2008 – 00:42
Elleve soldater er blevet anholdt af politiet i Brasilien. De mistænkes for at have udleveret tre unge mænd til en kriminel bande som siden myrdede dem.
Ligene af de tre, 17, 19 og 24 år gamle, blev fundet i søndags på en losseplads i Rio de Janeiro.
Vidner har fortalt om hvordan soldaterne anholdt trioen i lørdags i et slumområde hvor titusinder af arbejds- og hjemløse forsøger at skabe sig et hjem. De skal derefter være blevet udleveret til ligamedlemmerne i et andet område.
Soldaterne har været udposterede i det fattige slumområde siden december for at beskytte et socialt projekt.

Amerika:10 dræbt under fængselsoprør i Venezuela

1. sep. 2008 -
CARACAS  (  10 fanger er blevet dræbt under et fængselsoprør i Maracaibo i det vestlige Venezuela i weekenden. De fleste af ofrene blev dræbt, da en granat eksploderede midt under et sammenstød mellem rivaliserende bander i fængslet, oplyser myndighederne.
16 indsatte blev kvæstet under oprøret, hvor der også blev affyret skud og sat ild til celler.
Det lykkedes først politi og fængselsbetjente at få kontrol med situationen søndag. Tusinder af pårørende til de indsatte er samlet foran fængslet for at demonstrere mod forholdene og for at få at vide, hvem de dræbte er.
Oprør i det kapitalistiske Venezuelas fængsler er ikke noget særsyn. Inden for det seneste år har 498 indsatte mistet livet under sammenstød i Venezuelas fængsler, og menneskeretsgrupper har flere gange kritiseret forholdene i fængslerne.

FAKTA om Venezuela kriminalforsorg:
26,000 fanger i 30 fængseler. Menneskerettighedsgruppper kritiserer forholdene i fængslerne uden dog at tage hensyn til at det er politisk og moralsk svært at forsvare at kriminelle har bedre forhold end forholdene for manden på gaden. Ifølge fangeretsaktivister er 498 fanger døde som følge af volden indenfor fængselsmurerne i Venezuela.

I hele Latin America,er fængsels-konflikter og revolter , bandeopgør og angreb på vagterne as well as abuse of inmates by poorly-prepared prison guards er udbredte.

I 1994 blev flere end hundrede mennesker dræbt i fængselsmassakre i Maracaibo:

Nationalbankdirektør: “For lav arbejdsløshed i Danmark”

12 juni 2008 – 20:03

Oprørende udtalelser om arbejdsløsheden i Danmark

“Danmark har for lav arbejdsløshed”.

Jo, det sagde han :Nils Bernstein – som ikke er nogen “mand på gaden” eller almindelig dansker.
Hr. Bernstein er direktør for Danmarks statslige Nationalbank. Og dermed i daglig kontakt med landets ledende poltiske og økonomiske magthavere. Han har “fingeren på magtens puls”, så at sige
Nationalbankdirektøren siger åbent hvad stærke kræfter i Danmarks kapitalistiske erhvervsliv håber på :at der bliver flere arbejdsløse danskere sådan at det som kaldes “mangeler i udbudet af arbejdskraft” forsvinder, dvs at den reelle massearbejdsløshed stiger i et sådant omfang at den kan bruges til at presse arbejderklassens og andres løn- og arbejdsforhold og dermed øge profitterne – også kaldet “indtjeningen”, overskuddet m.m.

Bernstein siger ligeud at “mangelen på arbetskraft” får de kapitalistiske arbejdskøbere til at betale høje lønninger”, hvilket presser inflationen op, men inte væksten.
Det er kapitalismens lov at varen arbejdskraft er den eneste kilde til merværdi og profit og dermed rigdom for det kapitalistiske samfunds forkælede og velopfedede overklasse.

For at sikre disse profitter og rigdommen behøves massearbejdsløsheden og -fattigdom i arbejderklassen.

Den Nobel-prisbelønnede amerikanske økonomen Milton Friedman forsøgte at kamuflere denne kapitalistiske klassepolitik mod arbejderklassen gennem teserne om “bekæmpelsen af inflationen” som det afgørende mål for den økonomiske politik.
At bekæmpelsen af pris-stigninger på den vigtigste vare under kapitalismen : varen arbejdskraft. dvs arbejderklassens løn- arbejds- og levevilkår dermed blev det vigtigste mål for den kapitalistiske stats økonomiske politik blev bevidst holdt udenfor den borgerlige offentlighed” af Friedman, Thatcher og Pinochet og deres mikrofonholdere i de borgerlige medier.

Og i Danmark står Nationalbank-direlktør Bernstein ikke alene med hans åbne kapitalistiske holdninger. De deles af en række økonomer, direktører og aktionærer i det kapitalistiske erhvervsliv.

Bernstein har – ligesom man engang sagde om neo-fascisten Mogens Glistrup – sagt højt hvad man tænker i visse dele af Danmarks herskende kapitalistiske overklasse.

Samtidigt er de klar over at Bernsteins tanker om massearbejdsløsheden som løntrykker inspireret af Friedmann – ført ud i praksis af Pinochet i 1970´ernes Chile,Thatcher i 1980´ernes England og Jeltsin-regimet i 1990´ernes Rusland – ville være politisk selvmord at gennemføre i Danmark idag.

Nationalbankdirektør Bernstein forsvarer samme kapitalistiske økonomiske teori som Margaret Thatcher, Augusto Pinochet og Boris Jeltsin.
Derfor kalder Danmarks “arbetskraftsminister” Claus Hjort Frederiksen Bersteins forhåbninger om stigende arbejdsløshed for “uanstændig,” og han får medhold fra den såkaldte “opposition”. Den officiellearbejdsløshed i Danmark er 1,8 procent – den laveste siden begyndelsen af 1970´rne hvor kapitalismen havde en midlertidig “højkunjunktur”.

Men i realiteten er flere hundrede tusinde arbejdsduelige mennesker udelukket fra arbejdslivet. Både mennesker som kan arbejde fuld tid og andre: Over 350000 arbejdsløse i Danmark

Hvis nogen skal fyres i Danmark må det være Nationalbandirektør Bernstein. Det vil bidrage til en forbedring af det økonomiske klima i Danmark.

Christopher Arzrouni – Ultraliberal skribent – fyret fra Weekend-avisen pga “artikel-tyveri”

15.Juni 2008 *Den ultraliberale skribent Christopher Arzrouni som fanatisk forsvarer den kapitalistiske ejendomsret har i mange år været betragtet som en intellektuel “kapacitet i det borgerligt-liberale Danmark ” – er nu blevet “fyret” på gråt papir af det liberale ugeblad “Weekend-avisen” – også kaldet “Weekend-liberalisten”1*)
Hr. Arzrouni har – weekend efter weekend i flere år – “oplyst” bladets højre- og ventreliberale læsere om “liberalismen”s og kapitalismens lyksagligheder -
Fyringen af ultraliberale skribent sker diskret i det sidste nummer af “Weekend-liberalisten” bladet, hvor der i en lille notits – nederst på side 13 – under overskriften “Beklagelse” står skrevet: “Vores samarbejde med Arzrouni er ophørt” underskrevet litteraturredaktør Klaus Wivel.
1 *) Også kaldet “Weekend-liberalisten” fordi avisen og dens kapitalistiske stødtroper og bagland i det kapitalistiske erhvervsliv under ugens fem arbejdsdage kræver statstøtte for så i weekenden at dyrke de liberale principper om det “frie kapitalistiske marked” uden statslig indblanding.

Hr. Arzrouni´s forbilleder: Nationalbandirektør Bernstein som kræver højere arbejdsløshed for at tvinge arbejderklassens løn- og arbejdsvilkår tilbage og de politiske ledere af England, Chile og Rusland : Margaret Thatcher, Augusto Pinochet og
Boris Jeltsin – som bevidst anvendte Friedmanns ultra-liberale kapitalistiske teorier til at øge kapitalens profitter ved at påtvinge arbejderklasens dårligere løn og – arbejdsvilkår ved hjælp af massearbejdsløsheden og statslig organiseret politi- og militær vold, terror og tortur.

Læs videre i :Plagiater og stor humor

Brigate Rosse fik hjælp af folk i Italiens efteretningstjeneste til kidnapningen og mordet på Aldo Moro

3.Apr. – 2008

“Brigate Rosse” – “DE “Røde Brigader” var en af de flere hundrede, angiveligt “kommunistiske”, grupper i Italien i 1970`erne. Mange af disse grupper var infiltreret eller ligefrem oprettet af de italienske efterretningstjenester (P-2 og andre) eller amerikanske CIA, som proklamerede at de ville “befri arbejderklassen og indføre socialismen”:
Her følger en kort og ufuldendt gennemgang af Brigate Rosse´s kidnapning af den italienske toppolitiker Aldo Moro, fra det “Kristen-Demokratiske” parti DC, i 1978:

” De Røde Brigader havde kidnappet lederen af Italiens største parti. De ønskede politisk anerkendelse og frigivelse af tilfangetagne kammerater, men de politiske partier nægtede at forhandle for at forhindre gentagelser. Sådan lød den officielle forklaring i hvert fald.

Men i dag – 30 år efter mordet på Moro – medgiver to af gidseldramaets hovedpersoner, at den italienske regering bevidst ofrede den tidligere Statsminister.

Regeringen frygtede nemlig, at Moro ville afsløre statshemmeligheder og bringe “kommunisterne” i Enrico Berlinguers reformistiske P.C.I. til magten, hævder de.»Jeg har ventet 30 år med at afsløre denne historie. Jeg beklager Aldo Moros død, jeg beder om forladelse af hans familie,« fortæller Steve Pieczenik, en amerikansk gidselekspert der spillede en nøglerolle i dramaet.

»Vi var nødt til at bruge De Røde Brigader som instrument til at slå ham ihjel,« siger han i dokumentarfilmen »Aldo Moros sidste dage« produceret for TV-stationen France 5.”

Nøjagtigt ligesom Kissinger og CIA ryddede Chiles Præsident Salvador Allende “af vejen” i det som nu kaldes den “den første nine eleven”; den 11/9 1973, fordi han tog mere hensyn til hans eget land og folk end til de interesser som blev varetaget af politikere og generaler i Washington.

Fra ”Sandheden der aldrig kom frem:
”Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved den revolutionære overbevisning hos Mario Moretti, hovedmanden bag kidnapningen, forhørsleder i De Røde Brigaders fængsel og Moros formodede drabsmand – ikke mindst fordi den revolutionære venstrefløj i Vesteuropa i 1978 for længst var blevet infiltreret af forskellige landes efterretningstjenester:

Mørklægning :Sandheden, der aldrig kom frem

På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død.

Italiens ledende borgerlige politiker, tidligere Statsminister, Aldo Moro , som fange hos “Brigate Rosse” i 1978

ROM – Den 9. maj 1978 blev Aldo Moros lig fundet i bagagerummet på en rød Renault 4 i Roms jødiske ghetto. 55 dage forinden var præsidenten for det kristendemokratiske regeringsparti (DC) blevet kidnappet, da en gruppe terrorister skød og dræbte de fem betjente i hans eskorte, mens han var på vej til Deputeret-kammeret, hvor partifællen Giulio Andreotti samme dag skulle have præsenteret en ny regering med parlamentarisk støtte fra det reformistiske “Kommunistiske Parti - PCI ” , som dermed ville have opnået fuld demokratisk legitimitet.

Det Nato-positive reformistiske kommunistparti – PCI havde ved valget i 1976 fået over en tredjedel af stemmerne. Moro mente ikke, at det var opportunt at blive ved med at holde dette store mindretal uden for indflydelse:

“Han havde forstået, at en fornyelsesproces var nødvendig for at undgå en alvorlig krise i det italienske demokrati. Det er på mange måder den krise, vi oplever i dag,” mener Sergio Flamigni, der som senator for PCI var medlem af flere parlamentariske undersøgelseskommissioner og siden i en lang række bøger har gransket sagen i alle detaljer. Jeg besøgte ham i Oriolo nord for Rom, hvor han har åbnet sit arkiv for offentligheden.

Den halve sandhed

I lighed med mange andre politiske mord er Moros død omgærdet af hemmeligheder og myter. Trods utallige artikler, bøger film og tv-programmer er der aldrig blevet skabt fuld klarhed over sagen, som rystede Italien for 30 år siden og trækker blodspor ind i nutiden:

“Det skyldes, at dem, der kender hele eller en stor del af sandheden, er medskyldige,” forklarer Flamigni. “Ifølge den dominerende fortælling blev Moro kidnappet og dræbt af De Røde Brigader, som om de agerede i et lufttæt rum.”

En lang række kendsgerninger og indicier anfægter dog denne udlægning. Vidneudsagn og obduktionsrapporten bestrider f.eks. rødbrigadisternes påstand om, at Moro i alle 55 dage var indespærret i et smalt, lydisoleret rum i en lejlighed i det sydvestlige Rom og blev henrettet i en tilstødende garage. Desuden bekræfter de ballistiske undersøgelser og øjenvidner tilstedeværelsen af to ukendte mænd i Via Fani, hvor Moro blev kidnappet. Den ene af disse affyrede 49 af i alt 91 skud mod politi- eskorten – en professionel dræber af højeste kaliber, som aldrig er blevet identificeret.

Ikke med i tv-film

For Flamigni er det ikke et marginalt tilfælde, at disse ukendte mænd ikke figurerer i en ny tv-film om sagen:

“Kendsgerninger og vidneudsagn bliver ikke taget til efterretning, fordi sandheden er ubehagelig for magthaverne. Kunsten underkaster sig magten ved at opretholde en konstrueret fortælling. At Andreotti har været konsulent på filmen, og at den er lavet med henblik på historieundervisningen i skolerne, siger alt.”

Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved den revolutionære overbevisning hos Mario Moretti, hovedmanden bag kidnapningen, forhørsleder i De Røde Brigaders fængsel og Moros formodede drabsmand – ikke mindst fordi den revolutionære venstrefløj i Vesteuropa i 1978 for længst var blevet infiltreret af forskellige landes efterretningstjenester:

“Det er påfaldende, at de tre boligselskaber, som ejede lejlighederne i det boligkompleks, hvor Moretti i 1975 havde installeret De Røde Brigaders nyoprettede romerske celle, alle blev administreret af personer med tilknytning til efterretningstjenesterne,” påpeger Flamigni.

Det italienske indenrigsministerium har endnu ikke afklassificeret dokumenter vedrørende Moretti, som trods en fængselsdom på seks gange livstid har haft udgangstilladelse siden 1997.

Spændingens strategi

Det er ingen hemmelighed, at Moros imødekommenhed over for det reformistiske PCI gjorde ham til en kontroversiel politiker i NATO:

“Der var en konflikt mellem USA og Moro i udenrigspolitiske spørgsmål. Moro arbejdede for en europæisk dimension i NATO-samarbejdet, mens amerikanerne udelukkende betragtede NATO som et instrument for deres egen udenrigspolitik. Moro mente, at palæstinenserne havde ret til en selvstændig stat, hvilket var i fuld overensstemmelse med PCI,” . . . . siger Flamigni.

“Allerede under Yum Kippur-krigen i 1973, da han som udenrigsminister nægtede USA at bruge NATO-baser i Italien til at flyve forsyninger til de israelske tropper, bandt de en snor om fingeren på ham. “Italiens tragiske placering som grænsestat mellem Vest- og Østeuropa og tæt på brændpunktet i Mellemøsten indskrænkede reelt landets suverænitet under Den Kolde Krig.

Der er for nylig fremkommet dokumentbeviser for planer i NATO-regi om en invasion af Italien i tilfælde af hvad der blev kaldt en “kommunistisk valgsejr”. I 60′erne og 70′erne var truslen om et militærkup politisk hverdag i landet. CIA havde i USA udtænkt den såkaldte “Operation Chaos” med det formål at miskreditere venstrefløjen.

I Italien udmøntede dette koncept sig i “spændingens strategi” – dvs. forsøg på at skræmme moderate vælgere langt væk fra både det reformistiske PCI, men også de revolutionære komunistiske kræfter i det italienske proletariat og folk, gennem terrorhandlinger under falsk flag. Således omkom f.eks. 17 mennesker ved bombesprængningen i Landbobanken på Piazza Fontana i Milano i 1969. Blandt lederne i DC fremstod Moro trods en lang karriere med mange ministerposter som den mindst implicerede i dette og andre eksempler på statsterrorisme.
Det virkede derfor paradoksalt, da De Røde Brigader begrundede kidnapningen med, at Moro var den øverst ansvarlige for “det kristendemokratiske regime, som i 30 år har undertrykt det italienske folk”. Dette paradoks blev sat i relief, da Moros partifæller kategorisk afviste at forhandle med De Røde Brigader.

“I et af sine breve fra Folkets Fængsel, hvor han også nævner en vis admiral Henke, som var impliceret i Piazza Fontana-massakren, spørger Moro sine partifæller i DC: ‘Hvorfor denne hårdhed mod mig? Står amerikanerne eller tyskerne bag?’ Han fornemmede, at det ikke blot var italiensk anliggende,” . . . . fremhæver Flamigni.

I parantes kan det bemærkes at der i 1980´rne dukkede en “Socialistisk” terrorgruppe op i Danmark under navnet DSB; Danmarks Socialistiske Befrielseshær som angiveligt gennemførte nogle bombesprængninger. DSB-terroristerne var uden tvivl en sådan reaktionær terrorgruppe som under falsk flag forsøgte at mistænkeliggøre de revolutionære og kommunister. Alene navnet gav associationer til den gammelnazistiske terrororganisation DNSB.

En større terrorist

Da Moro blev kidnappet, sendte USA terroreksperten Steve Pieczenik til Italien, hvor han indgik i indenrigsminister Francesco Cossigas krisestab. Han havde tidligere løst et stort antal gidseltagninger, men i Rom gik hans mission ud på at forhindre, at PCI fik del i magten.

Det var også formålet med den hemmelige frimurerloge Propaganda Due (P2), som først blev afsløret i 1981 og erklæret forfatningsstridig året efter. (En af logebrødrene, Silvio Berlusconi, er som bekendt netop blevet valgt til ministerpræsident i Italien for tredje gang). P2 havde medlemmer på mange vigtige poster i statsapparatet og var talstærkt repræsenteret i Cossigas krisestab.

Moro blev straks diagnosticeret med det såkaldte Stockholm-syndrom, sympati for kidnapperne, for at afskære ham fra at forhandle om sin egen skæbne og på forhånd miskreditere eventuelle afsløringer af statshemmeligheder.

Da han antydede sin viden om baggrunden for attentatet på Piazza Fontana, blev den psykologiske krigsførelse optrappet. Man lod udsende et falsk kommuniké fra De Røde Brigader med en meddelelse om Moros død. Det fremkaldte et ultimatum fra De Røde Brigader, som krævede fængslede kammerater løsladt inden 48 timer.

Fælden klapper
“Jeg lagde en fælde, som de gik i uden at lægge mærke til det. Fælden var, at de skulle slå Aldo Moro ihjel,” siger Pieczenik i et interview med den franske journalist Emmanuel Amara i bogen Nous avons tué Aldo Moro (Vi har slået Aldo Moro ihjel), som udkom i 2006:

“De regnede ikke med at møde en mand, som kunne være en større terrorist end dem selv.”

Allerede i den allerførste bog om sagen, L’affaire Moro fra efteråret 1978, beskrev den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia efterforskningen som “en paradeforestilling” og “det uovervindelig indtryk, at Moro-affæren var skrevet på forhånd”. Pieczenik, der i dag er en succesfuld forfatter af spionromaner, har aldrig vidnet om sin rolle i sagen. Flamigni mener, at han har skuffet sine italienske venner med sine udtalelser til Amara:

“I 30 år er det lykkedes Andreotti og Cossiga at komprimere, fornægte og skjule sandheden. De har gjort alt for at fortrænge den internationale dimension i sagen. Men de lever ikke evigt. Når historikerne får adgang til dokumenterne, kommer sandheden frem.”

Det er også ret påfaldende, at en af de ledende personer i RAF, Horst Mahler nu er sprunget ud som antisemit (jødehader), og beundrer af Hitler i et interview i den tyske udgave af Vanity Fair. Han er en af topfigurerne i det højreradikale parti National Partei Deutschland (NPD).

Få organisationer har som RAF været med til at gøre venstrefløjen upopulær blandt tænkende intelligente mennesker (som ikke skal forveksles med de såkaldte “intellektuelle”)-
Spørgsmålet er hvilken form for idioti Herr Mahler nu dyrker ?: det vulgære og unyttige idioti eller det for bourgeoisiet nyttige idioti ?
En sag er sikker; hverken Mahlers tidligere holdninng som fortaler for den “individuelle tereror” i de undertryktes navn eller hans “nye” anti-muslimske (-semitiske) og højreradikale holdninger tjener arbejderklassen og de undertrykte folks sag. Tværtimod.

Kilde:Berlingske Tidende 1/4
Det er vigtigt at understrege, at den kommunistiske bevægelse afviser og fordømmer den individuelle terror, som den kom til udtryk hos Blekingegade-gruppen, RAF, Røde Brigader og tusinder af andre småborgerlige ‘aktivistgruppers’ ‘aktioner’. En del af dem ligefrem opbygget og infiltreret af politiet. Selv om Blekingegade-folkenes og ‘RAF`s’ retorik smagte lidt af ‘Rød Revolution’, var deres handlinger dybt skadelige for arbejderklassens og kommunismens sag, og disse ‘Røde Arme’-folk kastede endnu mere benzin på de borgerlige mediers antikommunistiske propagandabål, hvor kommunismen og den proletariske revolution er udpeget og dømt på forhånd som kættersk, ‘udemokratisk, terroristisk og undertrykkende, med mere.’

Om Blekingegade-gruppens klassebaggrund: Det er muligt, at den venstreopportunistiske Blekingegade-gruppe kan kaldes ‘maoistisk’, ‘rød’ eller ‘venstreorienteret’, men deres klassemæssige baggrund er den samme som Brigate Rosse` og RAF´s, eller som bagmændene til 11. september (Osama bin Ladin med flere) og London-bomberne (den 7. juli 2005), nemlig middelklasen (mellemlagene) og den kapitalistiske overklasse. Ingen af dem kommer fra arbejderklassen. Som ‘Stemmen’, et af medlemmerne, siger til Øvig: “Alle i gruppen er vokset op i borgerlige, velfungerende familier . . . ” -
FAKTA om Le Brigate Rosse, de Røde Brigader: Venstreopportunistisk maoistisk byguerillagruppe som blev stiftet i 1970. BR som i 1970´erne udviklede sig til Italiens ledende “venstreradikale byguerillaorganisation” bestod hovedsagligt af intellektuelle og akedemikere og havde størst succes med at rekrutere middel- og overklassestudenter fra universiteterne. Det proletariske element var markant underrepræsenteret.
BR lederne var ideologisk påvirket af den småborgerlige maoisme samtidigt som de proklamerede sig som “marxistisk-leninistisk”. En modsætning som var et klart udtryk for den politiske forvirring iblandt de intellektuelle ledere.
Det er vigtigt at understege at BR ikke opstod i et vacum. I 1969 blev Italien rystet af massakren på Piazza Fontana, et fascistisk bombeattentat som var et led i den “spændingens strategi” som det italienske bourgeoisis mest reaktionære fraktioner slog ind på (12 december 1969 ).
Den fascistiske terroraktion skulle polarisere og skabe “terrorhysteri” i det italienske samfund for på den måde at skabe poliriske mulighed for at fascisere og militarisere samfundet og dermed afskrække de progressive og demokratiske lag og ikke mindst den militante italienske arbejderklasse med de stolte kommunistiske kamptraditioner at søge revolutionære kommunistiske løsninger på kapitalismens generelle krise.
Samtidigt optrådte det reformistiske PCI stadig mere er reaktionært og klassesamarbejdende og forsøgte systematisk at begrænse den italienske arbejderklasses og ungdoms politiske og økonomiske kampe til hvad kapitalen kunne acceptere, det vil sige indenfor de rammer som det italienske bourgeoisi og deres storekapitalistiske allierede i Nato, dvs USA.
BR koncentrerede sig frem til december 1981 på aktioner mod hjemlandets politiske ledere, hvor den amerikanske general James L. Dozier, chef for NATO-landstyrkernes ´s adminstrative center i Verona blev bortført af gruppen. Generalen blev fritaget to måneder senere.
Læs også om :RAF: Anarkister og venstreradikale “terrorister” som et politisk redskab for det tyske bourgeiosi * * * * * * * *

PET´s “nyttige idioter” i Blekingegade

Statstøtte til fallitboet TV2 fra den “liberale” regering

11.juni 2008

TV 2 har været truet af betalingsstandsning eller direkte konkurs. Professor i medievidenskab Frands Mortensen fra Aarhus Universitet mener, at hjælpen fra kulturminister Brian Mikkelsen til TV 2 i form af statsgaranterede lån er et udtryk for dyb krise.

“- Umiddelbart må det betyde, at TV2 rent faktisk var ved at gå konkurs. At TV 2 rent faktisk ikke kunne låne penge i banken til at betale sine regninger, så TV 2 må have være tæt på at gå i hvert fald i betalingsstandsning. Det er en temmeligt alvorlig situation” , siger Frands Mortensen.

Regeringspartierne gav et valgløfte om at privatisere det borgerlige medieflagskib TV2 .
Men frygten for at den borgerlige mediestation s troværdighed skulle blive reducere til TV3-reklametv status fik Brian Mikkelsen til at udskyde “privatiseringen” selvom salget af TV 2 var et prestigeprojekt Brian Mikkelsen. Derefter fulge en sag i EU-systemtet om “ubrettiget statstøtte”.
Idag er stationen et fallitbo og regeringen har valgt at bryde med de fremherskende liberale principper både i Danmark og EU for at sikre at TV2 kan forsætte som en stor dominerende borgerlig nyhedsformidler der kan sætte dagsorden for det borgerlige og sovcialdemkoratiske Danmark.

Frands Mortensen mener dog ikke, at TV 2 har klaret skærene endnu, fordi EU-Kommissionen først skal godkende hjælpen. Det kan i værste fald tage 18 måneder, lyder det fra medieprofessoren.

Kilde:/ritzau/

Læs videre:Krisen for TV2 fortsætter

Derfor bør TV2 omgående privatiseres

Omfattende statsstøtte til fallitboet TV2 forberedes

10. jun 2008 – 11:03 *
Kulturminister Brian Mikkelsen – og Fogh-regeringen som lovede at privatisere det borgerlige medieflagskib TV2 ved forrige folketingsvalg – vil hjælpe TV2 ud af de akutte økonomiske problemer, stationen er havnet i. Ministeren vil give TV2 adgang til statslig låntagning. Det skriver han i en pressemeddelelse.
Dybt beklageligt

“- Det er naturligvis dybt beklageligt, at TV2/DANMARK står i en situation, hvor man her og nu ikke selv kan skaffe det tilstrækkelige finansieringsgrundlag til at videreføre virksomheden. Som ejer må staten naturligvis medvirke til at løse situationen – i første omgang ved at afhjælpe det akutte likviditetsbehov,” siger Brian Mikkelsen.

I pressemeddelelsen tilføjer han, at der må ske ændringer i TV2’s strategi.
– Så må vi i løbet af efteråret se nærmere på selskabets forretningsmæssige og finansielle grundlag og på den baggrund vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige for sikre den fremtidige udvikling af TV 2/DANMARK, siger Brian Mikkelsen.
TV2-bestyrelsen har desperat forsøgt at finansiere fallitboet ved at optage banklån for 500 millioner kr., men bankerne afviser TV2 låneansøgninger.

Læs videre:Krisen for TV2 fortsætter

Derfor bør TV2 omgående privatiseres

Frygten råder i USA :Finanskrisen fordybes.

21.Apr. 2008 – *
NEW YORK *(Bloomberg/e24.no)- Den kapitalistiske finanskrise som blev udløst i fjor efter sammenbruddet i det såkaldte subprime-kreditmarked – et omfattende kapitalistisk spekulationscirkus som ingen idag vover spå omfanget af – fortsætter .
Tvangsauktioner, konkurser , massefyringer sender tusinder af amerikanere ud i hjemløshed og arbejdsløshed. Millioner af fattige amerikanere som ikke har råd til at eje deres bolig er udset til at betale for finanskapitalisternes krise og fejlspekulationer.
I visse byer ligner hele kvarterer spøgelsesbyer – hvor halvdelen af beboerne er tvangsauktioneret ud af deres hjem – mens husene forfalder og kriminelle plyndrer de tomme huse sidder den anden halvdel der stadig har et hjem og ser gaderne forvandlet til kulisser for det kapitalistiske forfald og kriminalitet. Men nu bliver de finanskapitalistiske kreditselskaber på Wall Street og banker i Europa som i deres jagt efter hurtige profitter har skabt de “fordelagtige” “subprime”-kreditlån – stævnet af flere kommuner i USA, bl.a Deutsche Bank – en af Europas største banker har fået flere stævninger.

Det er en reaktion på det som siges mand og mand imellem at : “MAIN-street betaler regningen – mens Wall-street får milliarder i statsstøtte”

- – - Stadig stadig flere spørger sig selv om jubel-prognoser fra USAs ledende kapitalistiske banker har vært noe vel optimistiske.

Mandag morgen blev det kjent at USAs nest største bank, Bank of America, (BAC) leverer et resultat i første kvartal som er langt under analytikernes forventninger.

Resultatet for banken faller 77 prosent i forhold til samme periode i 2007. Aktien gik ned med 2,5 prosent.

Stort bedre går det ikke for Ohios største utlåner, National City. Banken faller til sitt laveste nivå på hele 17 år etter at de ble tvunget til at skære ned på selskapets dividende, altså selskapets inntekter fra aksjer.

Dystre ciffrer

Nu sælges aktien til udsalgspris :40 prosent lavere end aktieprisen ved børslukningen i sidste uge. Aktien rasede ned 21,6 etter at meldingen ble sluppet og er klokken 19:41 norsk tid ned 27,17 prosent, og står dermed for mandagens største fall på S&P.

Nedturen for to store amerikanske banker fører til at frykten nok en gang får fritt spillerom på Wall Street. S&P falt rundt lunchtider i New York med 0,4 prosent til 1.384,46 poeng. Dow Jones falt 0,36 prosent til 12.797,58 poeng, mens Nasdaq falt 1,7 prosent til 12.797,58.

- Vi kommer til å se langt flere dårlig resultater fra bankene og en god del flere nedskrivninger, sier analytiker Kevin Caron i til Bloomberg tv.

Flere nedskrivninger venter

Dette er et langt mer pessimistisk syn enn toppsjefene i JPMorgan, Goldman Sachs, Lehman Brothers og Morgan Stanley har uttrykt de siste ukene. En etter en har de påstått at vi har lagt bak oss det verste av kredittkrisen.

- Hvert kvartal har de spået at det værste er ovre. De siger at vi har taget afskrivningene og herfra er det rosenrødt. Og hvert eneste kvartal har de taget fejl. Jeg tror vi ser det samme igjen her, sier grunnleggeren av hedgefondet T2 Partners, Whitney Tilson, til Bloomberg.

I tillegg til de to nevnte bankene faller flere regionale amerikanske banker. First Horizon National i Memphis, Tennessee, Cleveland-baserte KeyCorp og Philadelphia-baserte Sovereign Bancorp rammes alle av investorenes frykt for videre kreditproblemer.

- Svagere resultat fra Bank of America svækker investorenes håb om at selskapet vil slippe fra problemene på de globale kreditmarkedene, siger analytiker Nicholas Mosley til MarketWatch.

Kina: Kapitalistisk byggesjusk skyld i tusinder af skoleelevers død har ført til forældreprotester

4.juni 2008 – 06:54 *

Jordskælvet i Kina:

Forældre anklager:byggesjusk slog vore børn ihjel
I den lille landsby Wufu klarede næsten alle bygninger jordskælvet. Men et stort hus – skolen – rasede sammen og 300 børn blev dræbt.
Scenen gentages i landbyer og byer i hele det ramte område

270 elever omkom

De demonstrerende forældre havde alle børn på gymnasiet i Juyuan nær Dujiangyan, hvor 270 elever døde under det kraftige jordskælv 12. maj.

Omfattende kapitalistisk byggesjusk bag mange dødsfald 

En redningsmedarbejder har tidligere udtalt til The Southern Metropolis News, at skolens murbrokker afslørede, at bygningen ikke havde stålforstærkninger i konstruktionen, kun jernwirer.
Derfor anklager forældre myndighederne for, at dårligt byggede skoler er skyld i deres børns død.
Mens andre bygninger overlevede det voldsomme jordskælv i den kinesiske Sichuan-provins, så kollapsede skolerne ned over eleverne.

Det har skabt stor vrede i Kina og har fået mere end 100 kinesiske forældre til at gå på gaden og protestere over myndighederne.

Forældre skubbet væk
»Fortæl os noget,« råbte forældrene, mange af dem med billeder af deres afdøde børn i hænderne.

Kapitalistiske bygherrer snyder 

Mange af forældrene mener, at skolernes ringe standard skyldes de kapitalistiske bygherrer, der springer over, hvor gærdet er lavest for at at score kassen.

Som resultat blev 7.000 skoler ødelagt under jordskælvet, der blev målt til 7,9 på Richterskalaen.

Skoler er blevet en varm kartoffel for hele Riget

Men det er ikke kun forældrene, der er optændt af vrede over de dårligt byggede skoler.

Den tragiske historie har også grebet den kinesiske befolkning og er blevet en varm politisk sag.

De omfatternde protester har gjort det nødvendigt for de kinesiske myndigheder at starte en udredning af hvorfor netop skolebygninger rasede sammen i så stor udstrækning under jordskælvet.
Alle som findes ansvarlige for fuskbyggeriet vil blive straffet skriver nyhedsbureauet Nye Kina.

Den statslige tv-station har da også gentagne gange vist præsident Hu Jintao og andre toplederes besøg på skoler, der midlertidigt er blevet oprettet efter jordskælvet.
Samtidig fortsætter Beijing med at opmuntre kritik af “lokale” myndigheder for på den måde at undslippe ansvaret for de kapitalistiske skandaler og udpege “syndebukke” for de folkelige protester.
Dennne “del og hersk”-taktik har mange journalister iagtaget. Den bliver nu anvendt i stor skal for at undgå at de omfattende protester skal udvikle sig til en bevægelse mod den kapitalistiske udvikling som bærer ansvaret for byggesjusket,koruptionen massearbejdsløsheden. En kapitalistiske udvikling som K”K”P-lederne i Beijing har garanteret deres kapitalistiske støtter i ind- og udland.

Dødstal stiger

Mens forældrene demonstrerer, så stiger dødstallene fra Kinas værste katastrofe i tre årtier.
Ifølge de seneste oplysninger har jordskælvet i sidste måned hidtil krævet 69.107 menneskeliv. Stadig savnes 18.200 mennesker mens opimod 288,431 er sårede eller har fået alvorlige skader.
Fem millioner mennesker er blevet hjemløse som en følge af skælvet.
Derudover er fem millioner kinesere blevet hjemløse.

Jordskælvet gjorde dette spædbarn forældreløs i Beichuan. Sygeplejersken på hospitalet i Mianyang i Sichuan provinsen er foreløbig hendes nye moder.

Renovationskrisen i Napoli: Sammenstød mellem politi og demonstranter i Napoli

24 maj 2008 – 12:15
Den kapitalistiske renovationskrise førte i går aftes til sammenstød mellem politi og demonstranter som modsætter sig opførslen af endnu skraldeaflastningsplads som regeringen i Rom har beordret “for at lindre” skraldekrisen i Napoli.
Fem demonstranter blev anholdt. mens flere blev skadet – lindrigt; ifølge mediekilder.
-
Politiet var udrustet med knipler og tåregas som blev anvendt mod demonstranterne som bl.a. kastade sten. Omkring 1.000 personer forsøkte at blokere vejen til den nye udpegede losseplads i Napolis nordvestlige udkant.
De protesterende stoler ikke på myndighedernes løfter om at skraldet vil blive håndteret på en sikker måde.
Renovation i Napoli kontrolleres af den kapitalistiske Camorra-organisation som scorer store profitter på både legal og illegal affaldshåndtering. Det er blandt andet kommet frem at der kommer store mængder giftigt industriaffald til skraldepladserne i Napoli hvoraf flere ligger indtil befolkede områder.

Idag gik flere tusind napolitanere ud på gaderne for at protestere mod renovationskrisen.
Ifølge en ny lovgivning skal lossepladserne betragtes som militær-zoner.

Napoli: Skraldet ligger nu under militærets kommando.
-
Stinkende affald i Napoli´s gader
-

Kina: Fødevarer 22 % dyrere på et år

13.maj 2008 – 08:30 *

Inflationstakten steg igen i Kina i april, ifølge officielle beregninger. Fødevarepriserne lå 22 procent højere end for et år siden, mens stigningen i forbruger-priserne som helhed var 8,5 procent, en del mere end mange analytikere og regnedrenge havde spået.

Inflationsfaren fortsætter med at bekymre kineserne. Efter en lettere afmattning i marts tog pris-stigningstakten fart igen i april, ifølge officielle data som blev offentligjort samme dag som den ødelæggende jordskælv som ramte de indre dele af Kina.

I gennemsnit lå forbrugerpriserne 8,5 procent højere i april end et år tidligere, hvilket var noget højere end mange “eksperter og regnedrenge” havde forud-spået. Det er det næsthøjeste inflationatal som er er registreret de sidste tolv år, kun overtruffet i februar måned , også i år da Kinas forbrugerprisindeks steg med 8,7 procent.

Den ekstra høje inflationstakt i februari kan delvis forklares med effekter af den voldsomme snestorm i januari-februari. I marts afmattedes forbrugerprisstigningen til 8,3 procent, men i april steg dette tal igen, ifølge Kinas nationale statistik-kontor.

Det som er alvorligst er at levneds-middelspriserna fortsætter at stige kraftigt.
Det udhuler levevilkårerne for flertallet af kinesere – lavtlønnede arbejdere og bønder yderligere – for ikke at sige : skærer den ned mod minimum eller under.
I april var fødevarepriserne som helhed 22 procent højere end for et år siden, sammenlignet med 21 procent i marts. Flæskekød var 68 procent dyrere i april end for tolv måneder siden og grønsager har gået 14 procent op i pris. Nu vokser spørgsmålet om hvor meget kornpriserne i den kinesiske detaljhandel vil stige fremover, efter at kun at have gået op marginelt hidtil i år.

Hidtil er det næsten udelukkende fødevarepriserne som har drevet det kinesiske forbrugerprisindeks. Øvrige varer steg bare med 1,8 procent i april. Men spørgsmålet er om andre varer på det kapitalistiske marked – ikke mindst en række industriprodukter – vil blive fordyret i fremover efter alle prisstigninger på råvarer, energi og andre tilsatsvarer.

Som et forvarsel om flere prisstigninger blev det i fredags meddelt at Kinas producentprisindeks steg med 8,1 procent på årsbais fra i april i fjor til nu i april . Efter den besked erklærede den nye vice-statsminister Wang Qishan at staten behøver gribe ind for bremse investeringer i husbyggeri og fabriker. Samtidigt skal stigningen i pengemængden dæmpes og strømmen af udenlandske kapitalistiske investeringer skal kontrolleres hårdere for at begrænse mulighederne for at score kortsigtige profitter, oplyste Wang Qishan i fredags ifølge nyhedsbureau AP.

Det optrappede pres på priserne i Kinas kapitalistiske økonomi har fået adskillige økonomer til at efterlyse en hurtigere forhøjelse af den kinesiske valuta ; Yuan`ens vekselkurs for at dæmpe importudgifterne.
Men en dyrere Yuan vil gøre kinesiske varer i udlandet dyrere. Især det på det amerikanske marked vil kinesiske produkter blive dyrere da dollaren samtidigt falder i værdi. Kinas Nationalbank har bevidst holdt Yuan´en nede for at sikre afsætning for kinesiske varer i udlandet. USA´s og en af verdens største supermarkedskæder Wal-Mart – får hovedparten af deres varer produceret i Kina og har dermed både kunnet score store profitter og dumpe priserne i deres supermarkeder i Staterne.
Dermed er lønningerne i den industrielle vareproduktion på verdensplan blevet trykket ned. På den måde medvirker Kinas regering til et internationalt skruebrækkeri og løntrykkeri.
Igår reagerede Folkets Bank, Kinas nationalbank, med at forhøje reservekravet for landets banker med 0,5 procent sådan at de nu skal holde 16,5 procent af den indsatte kapital i reserve.

I marts erklærede statsminister Wen Jiabao at Kinas inflationsmål for i år er 4,8 procent. Men det bliver svært at klare, kommenterer statistik-kontorets chef-økonom Yao Jingyuan i søndags, ifølge avisen China Daily.

Inflation rammer især de fattigste lag i det kinesiske klassesamfund
Nogle eksempler på prisstigningstakten i Kina i april (prisniveauet samenlignet med samme måned ifjor). Stigningen i procent, ifølge Kinas nationale statistik-byrå:
• Flæskekød: 68 procent.
• Madolie: 47 procent.
• Stål: 41 procent.
• Råolie: 38 procent.
• Kul: 21 procent.
• Friske grønsaker: 14 procent.
• Forbrugerprisindex (inklusive mat): 8,5 procent.
• Forbrugsvarer (eksklusive mad): 1,8 procent.

USA: Verdens største forsikringselskab AIG i krise: har tabt 60 milliarder kr.

10.maj 2008 *

Kapitalismen i krise : Hvad koster kapitalismen ?

For sjette dag i træk slog prisen på råolie ny rekord da den nåede sit højeste niveau nogensinde med 126,20 dollar pr tønde. Det fik de kapitalistiske aktiekurser på Wall Street til falde med 0,8 % ( Dow Jones) fredag.
Det kapitalistiske industriindeks S&P 500 gik 0,6 prosent ned . 

Energipriserne påvirker selskaper som driver ulike former for transport og dermed er avhengige av drivstoffprisene.

Goldman Sachs nedjustering af profit-prognosen for USAs største raffineriselskap, Valero Energy Corp. trækker også ned, skriver Bloomberg.

Flere skeletter i skabet

De andre store faktorene på New York-børsen i dag er American International Group (AIG) og Citigroup, som kunngjorde at banken vil kvitte seg med enorme verdier for at bedre lønnsomheten.

AIG er verdens største forsikringsselskap, og kom fredag med nyheten om at underskuddet gør det nødvendigt for selskabet at skaffe 12,5 milliarder dollar for at dække tabbene. Kapitalen bag AIG har været en af støttepillerne for den omfattende “sub-prime”-udlåningen på det kapitalistiske boligmarked som nu er ramt at krise pga af de faldende priser på bologmarkedet.
Både Clinton- og Bush-regeringen har støttet “subprime”-realkrditterne for at “give endnu flere amerikanere mulighed for at eje deres egen bolig” .
“Subprime” -realkreditterne som blev foreslået af Clinton-regeringen allerede i 1993 – og den planmæssige sænkning af FED- USAs Nationalbanks – statslige udlåningrente til under den kapitalistiske inflation for at hjælpe kapitalismen ud af krisen især efter krisen i 2001.

AIG-akien faldt med syv prosent.

“- Måske er den værste del av finanskrisen ikke ovre alligevel. Vi finder flere skeletter her efterhånden som vi kæmper os gennem dette kaos,” siger Art Hogan, chef-strateg hos Jefferies & Co til MarketWatch.com

Den teknologi-tunge Nasdaq-aktieindeks ligger så at sig fladt fredag.

Fallitboet TV 2 :Radio og forlag lukker

28. apr. 2008 – 09.03
TV 2 tager nu konsekvensen af dårlige lyttertal og underskud på TV2 Radio og sælger radiostationen.
Iføge DR’s kilder vil medarbejderne blive kaldt til møde i dag kl. 13.30. Tirsdag fomiddag vil de medarbejdere der skal fyres, få besked af deres chefer. Næsten alle de cirka 50 medarbejdere vil sandsynligvis få en fyreseddel i hånden.
Forhandler med SBS
TV 2 har begyndt forhandlinger med SBS, Scandinavien Broadcasting System, som sandsynligvis vil købe radioen. TV 2 håber, at de stadig kan levere nyheder til radioen. SBS driver i forvejen The Voice og City Radio, tidligere Radio 2.
I Norge har SBS overtaget det norske TV2 Radio, her tog det otte måneder at få en endelig overtagelsesaftale på plads.
TV 2 lukker også den del af virksomheden, der hedder TV 2 New Bizz, som blandt andet driver TV2 Forlag. Det kommer til at få konsekvenser for cirka 20 medarbejdere.

Krisen på TV2: – den borgerlige TV-station på vej mod fallit: Derfor bør TV2 og deres 213 millioner store underskud omgående privatiseres

“TV2´s pengekasse er tom”

siger bestyrelsen for Aktieselskabet TV 2/DANMARK A/S i et forsøg på at tiltrække sig noget offentlig medlidenhed for på den måde at skaffe sig yderligere offentlig hjælp til den borgerlige TV-stations slunkne kasser.
Den stadig statsejede TV-station startede som et delvist reklamefinansieret projekt med Jørgen Schleimann som borgerlig indpisker fra starten i 1988. Med støtte fra borgerlige partier som S – V – K – og R – begyndte TV2 som et borgerlig-liberalt medieprojekt – som “konkurrrent” til DR.
Det skulle udvikles til et borgerligt medieflagskib -finansieret af markedskroner imod de “røde lejesvende” på DR ?
Lederne af TV2 “troede at de kunne gå på vandet,” som journalisten Lone Kühlmann udtrykte det. Efter at Stationen blev oprettet med skattekroner som økonomisk grundlag startede man kanalerne Charlie, Zulu TV 2 News, TV 2 Sport, TV 2 Forlag, TV 2 Radio og magasinet Vi med Hund. Der fandtes næsten ingen grænser for hvilke “nye” områder TV2 ikke skulle gå ind i.
Nu er den statsejede tv-station reelt kørt i sænk. -
Det rejser spørgsmålet : Skal TV2 fortsætte som statsejet underskudforretning når vi har den reklamefrie DR ?

Men hvorfor skal arbejderklassen og de progressive kræfter holde liv i en klart borgerlig nyhedsformidler med vore skattekroner ?
Historien om TV2 og om hvorfor TV2 bør privatiseres!

Albanien 1991: Kommunister vandt frit valg

Kommunister vandt frit valg i Albanien

slog dagbladet Politiken fast på sin forside samme dag som det erklærede kommunistiske Albaniens Arbejdets Parti vandt 2/3 af stemmerne i det internationalt overvågede valg i 1991 – godt 17 måneder efter den tyske Murs fald.

”Internationale observatører, der overvågede valget betegnede det som frit og retfærdigt”
skrev Dagbladet Information´s korrespondent den 2.april 1991
- — – - –
Var der tale om et “kommunistisk komplot” – en sammensværgelse mellem det kommunistiske styre og venstreorienterede udenlandske journalister og observatører ? 

Det kan ikke udelukkes . Derfor bør sagen undersøges meget nøje. 
Det så jo ud som en international konspiration – et forsøg på  ”historieforfalskning” hvor både bbc, cnn, New York Times, Le Monde og andre medier fortæller nøjagtig det samme :

Kommunister vinder overbevisende valgsejr.

Men hvad med de omkring 100 internationale observatører der var i landet for at overvåge valget ?
DE kan vel ikke beskyldes for at være deltagere i denne “kommunistiske konspiration” ?

”Alt forløb efter reglerne“ ,udtalte cand.mag. Tue Magnussen fra RUC,der sammen med folketingsmedlemmerne Hanne Andersen (S) og Knud Glønborg (Krf.F) overværede begivenhederne.”, ifølge Politiken (2.april 1991)

Informations korrespondent Tue Magnussen skrev
den 2.april 1991 at ”de danske folketingsobservatører Knud Glønborg fra Kristeligt Folkeparti og Hanne Andersen fra Socialdemokratiet, der igår fra før klokken seks til ud på aftenen dukkede op på uanmeldte besøg ved valgsteder både i hovedstaden og i flere centrale provinsbyer og på mere ydmyge valgsteder, kunne ved selvsyn konstatere at valget syntes at være gennemført til punkt og prikke i en grad der var imponerende”

    Men hvad har Magnussen,Andersen og Glønborg egentlig set ? Er de ikke blevet ofre for en veliscenesat kommunistisk forestilling. Kommunister kan vel ikke vinde frie valg ?
Det er jo i modstrid med alt hvad vi har lært i skolen og af de “demokratiske” danske politikere som Poul Nyrup, Anders Fogh, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard.

Skrev de “demokratiske” danske aviser ikke om den kommunistiske undertrykkelse i Albanien ?
Universitetsuddannede Albaniens-”eksperter” slår meget autoritativt fast – at hvis et kommunistisk parti vinder 2/3 af stemmerne ved et valg som bekræftes af 100 internationale observatører så er der grund til at rejse spørgsmålet: Hvordan kunne folk i et frit valg give magten til de “kommunistiske undertrykkere” ? _ _ _ _

Men HVAD ER FAKTA OM VALGET ?

Ved dette frie valg var der flere valgmuligheder end ved et dansk Folketings-valg.

* * “Næsten 2 millioner albanere kunne vælge mellem over 1000 kandidater fra 11 politiske partier overvåget af flere hundrede internationale valgobservatører og over 250 udenlandske journalister”  som dagbladet Politiken skrev.

Valget den 31. marts 1991 blev en stor skuffelse for de Nato og EU-støttede borgerlige kræfter. Kommunisterne i Albaniens Arbejdets Parti ,PPSH mobiliserede og vandt stemmerne fra næsten to tredjedele af befolkningen.
Stemmeprocenten var højere end i noget Nato- eller EU-land, hele 96 % af albanerne havde deltaget i dette frie valg .
Kommunisterne overbevisende sejr var et chock for de borgerlige kræfter, både i og udenfor landet.

Spørgsmålet er :

Hvad gør et parti der har vundet 2/3 af fokets stemmer med en opposition som ikke accepterer resultatet ,men modsætter sig folkets dom og opmuntrer til vold,terror og sabotage mod folkets demokratiske valg ?
Hvad skulle Thorning, Fogh eller Søvndal gøre hvis de havde vundet 2/3 af stemmerne , hvis taberne anført af demonstrerende “autonome” ikke vil accepere valgnederlaget, men begynder at terrorisere partikontorer, fabrikker og angribe politikere fra det vindende parti ?

For det var hvad der skete i Albanien.

Det erklærede kommunistiske og marxist-leninistiske parti – som bare nogle måneder efter at de har fået 2/ 3 af stemmmerne – i et valg med 96% stemmmedeltagelse – en overbevisende folkelig opbakning til partiets kommunistiske politik – opløser sig selv.

   Det er et flertal af partiets ledende medlemmer og delegerede – ikke medlemmerne, jeg mener ikke der var en medlemsafstemning – der i juni 1991 opløser det “kommunistiske parti” på en hasteindkaldt parti-kongres og inviterer den “voldelige” opposition ind i regeringen.

Ramiz Alia’ s parti PPSH fik IKKE 2/3 af stemmerne for at opløse partiet og overlade ledelsen af landet til USA-støttede kræfter der førte landet ud i den kapitalistiske kontrarevolutions kaos, terror, sabotage, massearbejdsløshed, mord og kriminalitet.
Et flertal i Partiets ledelse forrådte folket og partiets tusinder af menige kommunistiske medlemmer som havde givet dem en overbevisende tilliderklæring ved valget i marts

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Et par måneder inden valget skønnede justitsministeriet at kriminaliteten var steget med 70 %. i forhold til året inden.
Grupper af kriminelle og voldelige tilhængere af Sali Berisha´s nydannede “Demokratiske Parti “-PD hærgede i gaderne og på flere arbejdspladser sabotererede de produktionen og mange virksomheder blev plyndret for alt af værdi.
De var overbeviste om at de både havde retten og flertallet med sig
Det liberale nyhedsblad Economist sammenlignede forholdene i Tirana med Bronx i New York.
Den socialistiske diciplin blev nedbrudt, kvinderne turde ikke længere bevæge sig ud efter mørkets frembrud. Forretninger og butikker som ikke blev spærret af med brædder og jerngittrer blev smadret og plyndret.

I byerne var der nu opstået mangel på fødevarer, el og vand.
Titusinder af albanere begyndte at flygte ud af landet.
Den store magnet var kapitalismens Italien, for her var alle rige ifølge de italienske og amerikanske fjersyns-serier som albanerne kunne følge.
Mange albanere fik gennem serier som Dynasty,Dallas og Dollars et helt urealistisk billede af overfloden i de kapitalistiske lande.
Til stor skuffelse for de albanske bådflygtninge blev de afvist af ved ankomsten til “frihedens land”, Nato-landet Italien.

For det var åbenlyst at de Nato og EU-støttede “Demokrater” med Berisha i spidsen ikke accepterede valgnederlaget.
Berisha bildte hans tilhængere ind at deres valgnederlag var et resultat af “kommunistisk” valgfusk.

Efter valget opmuntrer og organiserer Berisha-Demokraterne til protester , sabotage og voldelige overfald på alt socialistisk.
Bevæbnede tilhænger til Berisha angriber og besætter de kommunistiske parti-kontorer i Shkoder, en større by i det nordlige del af landet. Sammenstød med poltiet dèr resulterer i skudveksling hvorunder tre mennesker mister livet og flere bliver sårede.

I maj måned truer tilhængere af Berisha med at sprænge Valija-minen, ikke langt fra hovedstaden , i luften om “kommunist-regeringen ” ikke afgik
De virksomheder og fabrikker som ikke allerede var saboteret og plyndret blev nu udsat for de samme kontrarevolutionære pøbelangreb som var begyndt i 1990.

Ifølge Unicef blev 1000 ud af landets 3700 skoler i 1991 udsat for hærværk.
Telefonkabler og telefoner blev stålet eller ødelagt.
For at skaffe penge blev kobbertråden i kablerne solgt.
Mangelen på brød,el og vand på grund af sabotage og plyndringer blev nu så stor at folk i Lushnja og Progradec stormede varehuse og fødelagre hvorunder fem mennesker omkommer.

På landevejene lurede kriminelle røverbander, som overfaldt mad-transporterne.
Smugleri blev en af de mest indbringende leveveje.
Fra Grækenland og Jugoslavien smugles køleskabe og fjernsyns–apparater ind i landet for at blive solgt til skyhøje priser i dollars.
På de virksomheder som endnu ikke er gået helt i stå og hvor Berisha-tilhængerne har tilstrækkeligt med folk sørger de for at sabotere og stoppe produktionen.
Den 15 maj erklærer Berisha-Demokraterne “generelstrejke mod kommunist-regeringen”.

Flertallet af virksomhederne deltog dog ikke reelt i den anti-kommunistiske “generelstrejke”.
Mange virksomheder var allerede blevet saboteret og plyndret i den grad at der ikke havde foregået nogen produktion i måneder.
Men i Albaniens Arbejdets Parti- PPSH, som havde fået 2/3 af folkets støtte og mandat til at forsætte med at lede landet den 31.marts besluttede et flertal af de delegerede på en ekstrakongres – godt to måneder senere
- i juni at nedlægge det “kommunistiske parti” og invitere den “Demokratiske opposition”, som havde tabt valget og som siden havde saboteret og truet landet med sabotage,plyndringer og bombesprængninger, til at danne en “national redningsregering” .

   Et flertal i det kommunistiske Arbejdets Parti som knapt tre måneder forinden havde scoret 2/3 af folkets stemmer nedlagde partiet for at stifte det Socialistiske Parti (PS) og vedtage et åbent borgerligt-reformistisk program for dette “nye” parti.

Der dannes en “national redningsregering” , et samarbejde mellem PS og Berisha´s Demokratiske Parti (PD).
Denne samarbejdsregering søger om Albaniens optagelse i den Internationale Valutafond IMF .
Regeringen domineres af vice-statsminister Gramoz Pashko og Genc Rulli, begge fra PD. De er fast besluttede på at udsætte økonomien for en liberal chock-terapi, ligesom i f.eks Chile og Rusland.

Men trods at PD dominerer denne regering er det ikke nok for Berisha-Demokraterne.. I slutningen af 1991 kritiserede PD regeringen for at blokere gennemførelsen af reformer og trak sine ministre ud.
En gruppe omkring Berisha fremtvinger udskrivningen af et nyvalg den 22.februar, ikke engang 11 måneder efter det sidste valget.
   Det sker uden nævneværdig modstand fra det Socialistiske Parti, der som det kommunistiske Arbejdets parti havde fået 2/3 af folkets støtte den 31. marts. ¨
“something was rotten in the Party of Labour of Albania”.
Dette store flertal i folket så med stigende mistillid på udviklingen og de partier som var blevet valgt.
Derfor kunne Berisha´s PD uden problemer vinde 92-valget der var præget af befolkningens mistillid og reelle boycot af valget.
Han vandt 96 pladser i et parlament, der nu var reduceret til 150 medlemmer. Valgdeltagelsen faldt til 20 %, men den nye PD-regering hævdede at den var demokratisk valgt.
Det nyvalgte parlament udpegede april 1992 PD´s Sali Berisha til ny Præsident.
Mellem 1992 og 1994 var den amerikanske ambassade Berisha´s vigtigste allierede.
Ambassadør William Reyerson deltig aktivt i DP´s valgkamp og det var fra USA at Albanien fik den næststørste bistand på 236 millioner Dollar fra 1991-96 efter den italienske bistand .
Den nye US og EU-støttede regering startede nu et program for omfattende privatiseringer, men af af 442 større fabriker var det kun 105 der kom igang igen under det nye Nato og EU-støttede regime.
I januar 1993 indførte den ”Demokratiske” regering ”fri prisdannelse” på fødevarer.
Med prisstigninger på 700 % og mindre end det halve i løn- og sådan fortsætter historien om indførelsen af “kapitalistisk demokrati” i et land i Sydeuropa …

Hvad blev der af UFO´erne ?

10.april 2008 *
– - – - -
Der var engang – for ikke så længe siden – at der hver eneste dag året rundt kom anmeldelser ind til den statslige rumfartsstyrelse NASA i Houston, USA , om Unidentified Flying Objects eller UFO´er fra mere eller mindre ophidsede borgere der angiveligt havde oplevet landingen eller set lyset fra mere eller mindre fantatiske flyvende objekter eller var det rumfartøjer bemandede med “aliens”- rumvæsener fra et andet solsystem ude i iblandt de uendelige galakser. – -
– - – - * * * * *Fata Morgana . . Solen . . månen . . eller en UFO ?

- Omkring UFOerne opstod der en hel semi-religiøs bevægelse. Der blev skrevet halve biblioteker af UFO-bøger.NASA meddeler at de nu for tiden så godt som aldrig modtager nogen UFO-anmeldelser. Der spekuleres i de tidligere UFO-interesserede medier om hvad årsagen er til at UFOerne så at sige forsvandt i de semi-religiøse fantasitåger.

En af de mest troværdige forklaringer der fremføres er den om at de fleste mennesker idag har en mobiltelefon med indbygget kamera og eftersom UFOerne i realiteten mere var en “New Age -religion som fremkaldte Fata Morgana på UFO-vidnernes nethinder – end objektiv realitet kommer der ingen anmeldelser ind til NASA – slet ingen billeder. Svenskerne har dog stadig en landsorganisation, kaldet Riksorgansation UFOSverige På deres UFO-portal referes blandt andet USA´s tidligere præsident Jimmy Carter for at sige : “Hvad jeg så var intet rumskib” om den uidentificerede genstand han så sammen med 25 andre.Og nordmændene på UFO-NORGE – - – -Det danske UFO-selskab gemmer sig på siden

igap.dk  

 

hvor der findes flere “vidne”-citater fra flere berømte UFO-vidner- – – – – – – – – – – – – – – - – -Jimmy Carter på CNN om hans “UFO-erfaringer” – – – – – – – – -
Skandinavisk UFO information viderebringer dog en del tvivl i artiklen: Bliver vi manipuleret ?

– – – Spor efter fremmede fra det ydre rum “aliens” ? eller et naturkunstværk i Umeå ?
UFO-Aktuellt udreder sagen for sine læsere > > > > :

“En far och søn var ute og gå en tur da de fik øje på noget mærkeligt på en mark vid Nydala-badet i Umeå. En cirkelrund formation hvor græsset var nydeligt nedbøjet med en lille virvel i cirkelens midte . Inde i cirkelen fandtes yderligere tre cirkler. Disse så ud til at være brændte og vældigt eksakte. Spekulationer tog snart fart efter at lokalavisen Västerbottens-Kuriren vänt sig till “UFO-eksperterna” Bob Lind och Sune Hjorth. Hjorth klargjorde att det rörde sig om “en farkost eller elektromagnetisk farkost” medan Lind trodde att ett jordprov på platsen skulle visa sig vara radioaktivt. Att Västerbottens-Kurirens utsända hittade en cigarettfimp i en av cirklarna avskräckte ingen av de inblandade från att spekulera om utomjordiska besökare. En kvinna ringde till Försvarets Forskningsanstalt som skickade ut två personer för att ta ett jordprov. Analysen visade att radioaktiviteten inte var högre än normalt. Men Hjorths och Linds utomjordiska besökare gick plötsligt upp i rök. En grupp konstnärer som kallar sig Grupp 4 erkände att de hade tillverkat cirklarna med hjälp av en planka, inspirerade av engelska cirkelmakare. Med en metallring och en gasolbrännare hade de stubbat gräset. De använde även sprayfärg för att göra cirklarna mörkare. Cigarrettfimpen var också deras. Cirklarna gjordes redan den 17 september men upptäcktes inte förrän den 20. Gruppens syfte var att få fokus på konstens möjligheter att spränga gränser och inte att lura folk. Aviserne skrev dog bare om rumvæsener og intresserede sig overhovedet ikke for kunst og da en av kunstnerne besøgte pladsen hørte han folk diskutere den ene UFO-teorien efter den anden.”

UFO´er og intelligente marsmænd nåede også at inspirere Holywoods filmindustri. Allerede i 1950´erne hvor man – måske også som et udtryk for en massekulturel fortrænging af de omfattende antikommunistiske hekseprocesser mod Amerikas progressive og kommunistiske skuespillere ,fagforeningsaktivister, forfattere skreg med i koret af antikommunistiske koldkrigs-ophidsere – indspillede flere hundrede seriøse film med rekordbudgetter om faren fra det ydre rum.
Besættelsen af det ydre rum fortsatte i “virkeligheden ” med månekapløbet mellem USA og USSR . Og i 1970´erne og 80´erne toppede film som “Star Wars” - “Aliens” biografernes filmlister.
En af de mindre kendte film om truslen om en invasion af planeten jorden af aliens skabninger fra det ydre rum – er Tim Burtons “Mars Attacs” fra 1996. På dette tidspunkt ser den “amerikanske drøm om at forene jordens folk i et fælles krig mod Aliens fra planeten X” ud til at være faldet fra hinanden. Invasionen af UFO ´er viste sig at være et mareridt fra drømmefabriken i Holywood. Dog er filmen aktionfilmen “Independence Day” også fra 1996 et klart bevis på at Hollywood og USA´s førende massekulturindustri var dybt optaget af at sælge budskabet om USA´s ledende rolle i kampen mod de “fremmede” – Aliens – intelligente rumvæsener og deres forsøg på at kolonisere jordkloden.
Hvorimod “Mars Attacs”er en underholdende parodi over 1950´ernes rumfilm – ikke et alvorligt spacedrama eller Aliens-gyser, Ved hjælp af specialeffekter – og en svinedyr rolleliste med Jack Nicholson,Glenn Close, Pierce Brosnan, Michael J. Fox i nogle af hovedrollerne bliver filmen seværdig.
Se bio-trailer fra Mars Attacs – ™ “Mars angriber” ° ” ° § § § § § §° ° § § § § ° §
Mer fra \”Mars angriber\”

Kilde: UFO-Aktuellt nr. 4 – 1999

Finanskrisen i USA: tvangsauktioner tvinger tusinder af lejere på gaden

28.mar 2008 –  * Den kapitalistiske finanskrise mærkes for lejere der bor i ejendomme – hvis ejere ikke har “opfyldt deres låneforpligtelser” til de kapitalistiske storbanker – De kapitalistiske ejere af storbankerne har skruet tommeskruerne på de “kunder” som har “misligholdt” deres kreditvilkår og kræver tvangsauktioner for at sikre finanskapitalens profitter.
I den kapitalistiske jungle er det de fattigste og mennesker i bunden af den kapitalistiske samfundspyramide – der betaler den højeste pris for kapitalens mislykkede forretninger -Udover de millioner af hjemløse i de Forenede Stater rammer “markedsjunglens kapitalistiske love” de millioner af amerikanske familier der af finanskapitalen blev lokket af drømmen om at bo i “eget hjem” til at underskrive de såkaldte “subprime”-kontrakter – boligkredit uden sikkerhed. Det gælder også de lejere – som bor i ejendomme der nu bliver tvangsauktioneret. 38 procent af de ejendomme som tvangsauktioneres beboes af lejere. En af de ramte er Adriana Diharce i Californien.“- Vi er chockerede. Vi tvinges til at acceptere “tilbuddet” om at tage imod 2 500 dollar for at forlade boligen – i løbet af 14 dage” siger Adriana Diharce til CBS Evening News. Hendes mand Jesse Vasquez tilføjer: “Vi betaler huslejen til tiden hver hver måned; vi troede at alt ville være i orden”. –  -  - Subprime-lånemarkedet udviklede sig til et af den kapitalistiske verdens største spekulationsobjekter som både europæisk, kinesisk og arabiske kapital investerede i. Dette gigantiske kreditcirkus som har været medvirkende til “de store vækstrater i både amerikansk og kinesisk økonomi” er i realiteten kollapset.Og ingen kan idag komme med et bud på omfanget af hvor store beløb der er “tabt” – i finanskapitalistisk spekulation.Goldman Sachs siger ganske vist i en ny rapport at den kapitalistislke finanskrise indtil nu har kostet omkring 1200 milliarder dollar indtil nu – men hvem siger at krisen er ovre ?

USA:Moder og fire børn skudt ihjel i Iowa City

24.mar 2008 * * *
Politiet fandt her til morgen ligene af en kvinde og hendes fire børn i et hus i den amerikanske by Iowa City.
Den formodede gerningsmand, er den 42-årige Steven Sueppel som i forrige måned blev sigtet for underslæb mod sin arbejdsplads “Hills Bank and Trust” hvor han var ansat.-Han havde i kraft af sin betroede position som kontrolant angiveligt stukket omkring tre millioner kroner i lommerne. Mr.Sueppel havde forladt hjemmet – hvor han boede sammen med den myrdede kvinde og fire børn – i familiens bil, oplyser politiet.- Han er formentlig bevæbnet med en pistol, siger polititalskvinden Jessica Lown til lokalavisen Cedar Rapids Gazette.

Danmark :Omfattende skattesvindel i den kapitalistiske over-klasse i Nordsjælland

14. mar 2008 – 18:56

De fleste Skattesnydere bor i “Whiskeybæltet” : 200 millioner kr undraget staten indtil nu

De fleste af de danskere, der har skattely i udlandet, bor i Nordsjælland og Københavnsområdet. Det viser Skats klapjagt for at få fat på danske skattesnydere.

Skat er i øjeblikket ved at grave gemte og ubeskattede penge på udenlandske konti frem. Og langt de fleste tilhører sjællændere, oplyser projektchef i Skat Ove Christensen.

- Ud af 20 sager kommer de 15 fra Sjælland og især Nordsjælland og Københavnsområdet, siger han til Business.dk.

Gevinst på 200 millioner kroner
Gevinsten for Skat er nu oppe på omkring 200 millioner kroner, og den gennemsnitlige efterbetaling af skat er godt 1,7 millioner kroner per sag. Jagten går via skattesnydernes betalingskort, og oplysningerne bliver desuden brugt til at analysere, hvem skatteålene er.

Fælles for dem er, at de på den ene eller den anden måde har tjent betydelige beløb, som de ikke ønsker at betale skat af. Men pengene kan være kommet fra en række forskellige kilder, hvorfra de bliver kanaliseret til konti i udlandet.

Der kan være tale om løbende indkomster. Men typisk er der ifølge Ove Christensen tale om ekstraordinære bonusser eller salg af en virksomhed, der kan friste indehaveren til at lægge pengene til side til brug senere i livet.

Pensioner sendes f.eks. til Schweiz
Han har også nævnt eksempler på pensioner, der sendes til Schweiz eller Jersey uden, at det bliver angivet til Skat.

Der har også været eksempler på virksomhedsejere, der opgiver en lønindtægt overfor Skat og samtidig indsætter en ”skjult” løn på en konto i et skattely.

En stor del af de groveste af de omkring 115 opdagede sager bliver i øjeblikket efterforsket af politiet og er på vej i retten.

- Et tocifret antal sager bliver allerede efterforsket af Bagmandspolitiet, og når vi er færdige vil ud af måske 300 sager være fem til ti procent, der bliver til straffesager og ender i retten, siger Ove Christensen.
————————————————– * * * * *
Danmark: skatte-flygtninge snyder det offentlige for skatten på 200 milliarder kr
* * * * *
Skatterazzia mod rige tyskere vokser: milliarder euro gemt i Fyrstendømmet Lichtenstein ———-

* * * * *
Sverige – et skatteparadis for kapitalen

Danmark: Skatte-flygtninge snyder det offentlige for skatten på 200.000 millioner kr

12.Mar. 2008 – 17:00
Ifølge DRs nyhedsprogram Deadline snyder stenrige danskere fra den kapitalistiske over-og middelklasse sig uden om beskatning af de formuer som de har raget til sig i Danmark – i kraft af de arbejdende klassers slid – ved at “smugle” deres formuer til skattely i f.eks. Gibraltar og Liechtenstein. Og det er ikke peanuts der er tale om : Nye beregninger vurderer at disse danske skatte-flygtninge” har gemt op imod 200 milliarder kroner i udlandet. Indtil idag har de været udenfor skattevæsenets rækkevidde.

899 millioner €uro i bøde til Microsoft for monopolisering af det kapitalistiske computermarked

27.feb. 2008 *
Microsoft skal betale en rekordstor bøde på 899 millioner Euro – godt 7 milliarder kr – for at bryde EU’s kaptalistiske markedsregler. Straffen skyldes, at Microsoft ikke har rettet sig efter en tidligere dom fra EU-Kommissionen, men har fortsat den praksis at udnytte sin dominerende monopolstiling på det kapitalistiske marked til at påtvinge andre sin software og styresystemer på computermarkedet. Selvom Microsoft har fået to bøder tidligere har det kun været en opmuntring til at forsætte med de kapitalistiske gangstermetoder og man har i årene efter den første bøde kunne hive milliard-profitter hjem.
Den aktuelle bøde er den største nogensinde og den tredje til den amerikanske softwaregigant, der sammenlagt har fået EU-bøder for over 13 milliarder kr (1,7 milliarder euro). Straffen skyldes, at virksomheden ikke hurtigt nok har imødekommet EUs sanktioner og gjort sine styresystemer lettere tilgængelige for konkurrenter. Sagen startede i 2004, da EU-Kommissionen erklærede, at Microsoft misbrugte sin monopol-lignende stilling til at rage endnu større markedsandele til sig.

Bolånekrisen truer en million britiske hustande

4.feb 2008 – 07:34
Storbritanniens statslige Finanstilsyn advarer om at flere end en million britiske familier med boliglån kan få alvorlige problem.
Spanien og Storbritannien er de lande i Europa som riskerer at gå i USA:s fodspor når det kapitalistiske ejendomsmarked
falder. i 2007 krävde banker och finans institut i USA tvangsauktioner af 1,3 millioner hjem hvor ejerne ikke længere kunne eller ville betale sine boligkreditter Med faldende priser kan gælden til de kapitalistiske boligkreditor overstige den faldende pris på ejendom og ejerne finna det föga meningsfullt att fortsätta med betalningar. Banken får ta sin säkerhet som är mindre värd än skulderna. Fastighetsproblemen i USA har utlöst en internationell finansiell kris när storbanker förlorar astronomiska belopp på dåliga bolån. Nu kan turen komma till regionala banker och kredit kassor, varnar värderingsinstitut som Standard & Poor’s. Värdepapper för enorma belopp är på väg att få sänkt kreditvärdering.I Europa varnar brittiska motsvarigheten till Finansinspektionen, Financial Services Authority, för problem när 1,4 miljoner fastighetslån skrivs om. Det kan innebära ökade bokostnader med 210 pund i månaden, cirka 2600 kronor, skriver myndigheten i sin årliga riskrapport.Ökade kostnader drabbar yngre familjer hårdast som har köpt när priserna var höga. Bara lagfart, avgifter och insats motsvarar idag omkring 350000 kronor i Storbritannien. För den som köper för första gången och inte har några vinster från tidigare boende att ta till, blir inträdet på fas tighetsmarknaden en ekonomisk pärs.Trots en viss nedgång sedan toppnoteringarna sommaren 2007 ligger priserna i januari 2008 över dem för ett år sedan. I januari 2007 var utgångspriset för medelvillan i England motsvarande 2,8 miljoner kronor medan det nu är 2,9 miljoner kronor, enligt nätmäklaren The Rightmove.Tillväxten i Storbritannien faller dock och många tror att 2008 blir ett svårt år för den brittiska fastighetsmarknaden. Men med räntor på väg ner förutspås dock ingen krasch. Ansedda RICS, Royal Institution of Chartered Surveyors, förutspår oförändrade priser.Till saken hör att det har byggts relativt lite i Storbritannien trots efterfrågan på bostäder. Det handlar om knappt 250000 bostä der om året.Det står alltså inga tomma betongskelett från övergivna fastighetsprojekt. Sådana är det däremot inte svårt att hitta i Spanien där en överhettad ekonomi snabbt kyls av.Det finns en likhet mellan Storbritannien och Spanien. Båda är konsumtionsekonomier som har väldiga underskott i utrikeshandeln. Spanien är emellertid i en klass för sig. Med ett bostadsbyggande på 800000 bostäder om året har byggindustrin spelat en avgörande roll i landets ekonomiska expansion.Nu är festen slut. Att en begynnande fastighetskris ännu inte har fått allvarliga finansiella konsekvenser kan bero på att spanska banker, enligt Londontidningen Telegraph, har parkerat stora paket med bolån hos Europeiska centralbanken.

USA: Statsbudgettet slår nye rekorder: Over 3 BILLIONER Dollar foreslås i ny finanslov

4.feb 2008 * Det siges ofte fra både højre- og venstreliberalt hold at USAs kapitalistiske økonomi er en “fri liberal markedsøkonomi” som klarer sig udenhjælp fra staten. Men et kig på USAs regerings forslag til ny finanslov giver et andet billede. Bush-regeringens sidste forslag til USA-Finanslov er uhørt på alle måder. Det er verdens første finanslov/statsbudget på over tre billioner dollar.Underskuddet spås blive i samme klasse som rekordåret 2004.Præsident Bush sendte mandag en finanskapitalistisk bombe til kongressen i Washington: hvor han detaljeret redegør for hvordan 3.100.000.000.000 dollar skal spenderes under finanslovåret 2009.Det er første gang USA:s finanslov omfatter mere end 3 billioner (=3 000 milliarder) dollar eller hvad der svarer til 15 billioner kr (dagens kurs) . Også underskudet er i verdensrekordklasse: For året 2008 forudspås det havne på minus 410 milliarder dollar, mens næste år skal slutte på minus 407 milliarder. Dermed er det amerikanske underskud oppe i samme rekordniveau som i 2004, året hvor USA med et underskud på 412,7 milliarder dollar noterede det største underskud hidtil.Ciffrerne er også markant ringere end det Hvide Hus tidligere prognoser, som for 2008 lå på minus 258 milliarder, for 2009 på 213 miljarder dollar. – - – – - – - – - – - – - – - – -
I præsidentens sidste finanslovforslag inden han forlader det Hvide Hus om knapt et år fremgår det at regeringen regner med en BNP-stigning på 2,7 procent i år og 3,0 procent næste år – om det er i faste og dermed reelle(dvs minus inflation) eller løbende priser fremgår ikke – hvilket er uforandret i forhold til tidligere prognoser. I finanslovsforslaget “lover” Bush nedskæringer/besparinger i sundhedsforsikringssystemet på 208 milliarder dollar.Årsagerne til megaunderskuddt skal bl.a findes i en “stimulanspakke”, bestående af skatte-nedskæringer og andre mindskninger af Washintons indtægter på 150 milliarder dollar, dels i de galopperende udgifter til de militære eventyr i Irak og Afghanistan. Forsvarsministeriet – Pentagon – vil i 2009 få 515 milliarder skattedollar til bl.a at forsætte aggressionskrigene mod Iraks og Afghanistans folk – det er alene en stigning på 7,5 procent sammenlignet med 2008. Udover det forlanger Bush-regeringen ydrligere 70 milliarder til den militære virksomhed i Afghanistan og Irak. – – – -
3,1 billioner dollar svarer til godt 15.000 milliarder kr, som hvis de blev delt ud til alle jordens mennesker ville give mere end 2400 kr til hver eneste kvinde , mand – spædbarn såvel som olding. – -
USA:s statsgæld er dog endnu mere svindlende. Fra 5,6 billioner dollar da Bush-regeringen tiltrådte i 2001 er den nu vokset til cirka 9 billioner – mere end 45 000 milliarder kr. Det indebærer at USA i gennemsnit skylder hver eneste levende menneske på jordkloden mere end 6.400 kr. – – -
Underskuddet forsvinder ikke fordi en ny præsident og regering tiltræder i 2009 . Uanset hvem af kandidaterne i USAs to-partisystem der bliver “udpeget” til at sidde i det Hvide Hus vil hun/han “arve” det statsfinansielle underskuld og gæld. Selvom “Demokraterne” nu dominerer kongressen og har muligheder for at gøre problemerne mindre for Bush´s efterfølger, uanset om det bliver en “demokrat eller republikan”. Selv om flere af Bush-regeringens forslag til 2009-finansloven vil blive forkastet i kongres-afstemninger.

Amerika: Colombias ledende kapitalistiske narko-baron myrdet

1 feb 2008 – 22:51

Colombiansk narko-baron skudt ihjel

Ledaren af Colombias største kapitalistiske kokainkartel er fundet ihjelskudt. Wilber Valera, kaldet “Jabon” (Sæbe), blev fundet død i onsdags i Venezuela.
Varela, som var forhenværende politimand, havde en udleveringsordre fra USA på sig eftersom han ansås ligge bag bag smugling af tonvis af kokain til de Forenede Stater. Valera skal være skudt ihjel efter en opgørelse med en anden kapitalistisk narkoliga.
Efter arrestationen i efteråret af den ledende kokainkonge Diego Montoya i Colombia var Varela en af de mest eftersøgte narkobosser.* ——-

Kilder:
Colombian drug kingpin found shot to death . . . . . .
Venezuela confirma oficialmente la muerte de Wilber Varela

Amerika:Halv million mord i Brasilien i løbet af ti år – ifølge regeringsrapport

30.jan 2008

Flere end 100 mennesker bliver myrdet hver eneste dag . . . .  Det er de blodige kendsgerninger man kan udlede af en brasiliansk regeringsrapport der opgiver at næsten en halv million mennesker er blevet myrdet i det kapitalistiske Brasilien i løbet af  ti år.

BRASILIA (Reuters) Raymond Colitt- Næsten en halv million mennesker er blevet myrdet i Brasilien i det the past decade but the homicide rate is gradually falling due to better social welfare, more policing and fewer firearms, a study said on Tuesday.
I tti året fra 1996 to 2006, er omkring 465,000 people were murdered, according to a study published by two aid groups and the federal government. The vast majority were shot. Gang-related violence routinely shakes Brazil’s major cities, temporarily shutting down neighborhoods and killing innocent bystanders. Eksperts say corrupt and under-staffed police cannot cope; they cite the vast disparity between rich and poor as one of the main underlying causes of the violence. A series of high-profile crimes in 2006 and 2007 made public safety Brazilians’ top concern. Polls show widespread dissatisfaction with President Luiz Inacio Lula da Silva performance on this issue.
Many of Brazil’s 12 most violent cities are in the Amazon region, where conflicts over land and natural resources are often resolved by hired gunmen, the report said. Foz de Iguacu, gateway to a famed waterfall and a major tourist attraction, is the fifth-most violent municipality, with 99 homicides per 100,000 inhabitants, more than twice the rate in the most crime-ridden U.S. cities. But the number of homicides in 2006 fell for the third consecutive year to 46,660 from a peak of 50,980 in 2003, according to the report. Government campaigns to destroy firearms as well as increased social welfare programs and tougher policing helped reduce the murder rate, the report said. But millions of youths in desperate social and economic straits still provided a breeding ground for future criminals, they said. “The falling homicide rate is good news but let’s not celebrate too much,” said Jorge Werthein, co-author of the report and executive director of Latin American Technological Information Network (LATIN), an inter-governmental group of six Latin American countries. “It is still totally unacceptable by any international standard,” Werthein said. (RED.:Alan Elsner)

KZ-AUSCHWITZ : BEFRIET 27.Januar 1945 af den Røde Hær

27.Januar

I mange lande bliver befrielsen af KZ-lejr Auscwitz-Birkenau idag ihukommet og der bliver gennemført mindemøder og arrangementer for at sætte focus på det systematiske og planlagte folkemord på Anti-Komintern-pagtens fjender i Europa: det imperialistiske Tyskland og Italiens “indre fjender” og “undermennesker” :  ”terrorister” – “sabotører” – “handicappede” – “Jehovas Vidner” “jøder” “bolsjeviker”.    

Mange af KZ-offrene og deres pårørende lever ikke længere iblandt os men den internationale AUSCHWITZ- bevægelse virker udødelig; præcis som mindet om de millioner af mennesker som gik dødsvejen i KZ-lejrerne. Mindet om dem er udødeligt. Og vi der lever idag sværger på at de ikke døde forgæves. Den imperialistiske Antikominternpagts millioner af ofre er idag en mægtig kraft i det antifascistiske og antiimperialistiske kamp. Denne udødelige millionhær fra dødsriget udgør et mareridt og skrækbillede for vore dages imperialistiske magthavere. Og den internationale AUSCHWITZ-bevægelse tiltrækker nye menneskegenerationer som i solidaritet ønsker at lære og kende til historien om det mest omfattende folkemord siden slave-togterne. Og engagere sig i det antifascistiske arbejde og kamp. Så når visse borgerlige og socialdemokratiske kræfter stræber efter gøre historien om Auschwitz til en sag for museumsinspektører og historikere, mens de brede befolkningslag skal “marchere fremad” og ikke “hænge sig i fortiden” viser det blot at disse kræfter igen – ligesom på Antikomintern-pagtens og KZ-lejrernes tid – vælger at tjene de kapitalistiske interesser som ikke ønsker at folk drager lærdomme af historien og opnår bevidshed om hvem der bragte Hitler-regimet , Mussolinis regime, Franco-regimet og andre vestlige fascistiske regimer til magten. Andre borgerlige og kontrarevolutionære kræfter forsøger ligefrem at gøre Auschwitz-dagen til et korstog mod kommunismen og Stalins socialistiske Sovjet. Faktum er at Stalins Røde Hær og deres allierede befriede Europas og Asiens folk fra at synke ned i et barbarisk nazi-fascistisk tyranni under de Euro-japanske storkapitalisters ledelse. Der er flere årsager til at både borgerlige og socialdemokratiske politikere og historikere viderefører Gestapos og Nazi-Tysklands propagandabilleder af Stalin og det socialistiske Sovjet, godt nok med visse modifikationer, f.eks udelader man de mest skrigende feberfantasier og åbenbare løgne om Stalins Sovjet fra Gestapo/CIAs propagandalaboratorier.

For det første er “kommunismen ” ikke så død som de borgerlige-socialdemokratiske magthavere og medierne gerne vil give indtryk af. Ved at gentage de gamle antikommunistiske skrækhistorier håber man at skræmme folk, ved at forstørre og demonisere visse overtrædelser af den socialistiske legitimitet i det “kommunistiske Sovjet” og samtidig gøre Stalin og de revolutionære kommunister ansvarlig for den fascistisk-trotskistiske femtekolonnes terror og sabotage inde i Sovjetunionen – håber man at sprede så meget giftig propaganda at “den døende kommunisme” mister sin stærke attraktionskraft og sygner hen.

For det andet har de samme borgerlige medier opmuntret de neo-nazistiske og højreradikale grupper ved at godtage sovjet-ledelsen´s selvopfattelse om det var “socialismen der brød sammen i 1989″ og at “kommunismen døde med Sovjets opløsning i 1991″.
Det lig som blev begravet i Moskva i 1991 var ikke kommunistisk, men en revisionistisk statskapitalistisk karikatur som brød sammen – pga krisen i den statskapitalistiske “selvforvaltningsøkonomi”, Tjernobyl-ulykken og det militære sammenbrud i Afghanistan.
Ved at hævde at Sovjet´s sammenbrud var “kommunismens sammenbrud” opmuntrede de borgerlige og reformistiske medier de neo-og gammelnazistiske grupperinger som fra 1990´erne gennemførte progromer, mordbrand og overfald på “muslimer” og andre ikke-europæiske indvandrere i Tyskland og andre europæiske stater.
Deres revanshcistiske stræben blev opmuntret gennem opfattelser om at “Vi havde ret” – i det nazistiske overfald på Sovjet i 1941 – fordi “kommunismen brød jo sammen i Sovjet i 1991 som “alle medier” påstod.

For det tredje  befinder de borgerlige klasser og deres politikere sig stadig i en forsvarsposition overfor deres forræderi og nazi-kollaboration optil og under krigen. Derfor prøver man stadig idag at fordreje de historiske fakta : at Europas og USAs kapitalistiske Over- og middelklase og deres borgerlige og socialdemokratiske partier - med hæderlige antifascistiske undtagelser – bragte Hitler, Mussoloni , Franco-regimerne til magten.

*Idag er det den internationale AUSHWITZ-dag til minde om de millioner af ofre for det fascistiske barberi som udgik fra den vestlige “civilisations hovedland Tyskland ” – også kaldet Holocaust (Tilintetgørelsen).

____* * * * *Befriede fanger efter den Røde Hærs befrielse af KL Auschwitz i januar 1945 * * * * _______________ * AKKURAT den 27.januar 1945 havde styrker fra Den Røde Hær kæmpet sig frem til området hvor det tyske KZ-lejr-kompleks Auschwitz-Birkenau lå og befriede de udsultede og forpinte overlevende fanger. Når den Røde Hær og Stalins Sovjetunion viderebragte information om forholdene i KZ-Auschwitz og vidnesbyrd fra de overlevende fanger til de kapitalistiske stormagters medier og politiske ledere i vest blev de afvist som “jødisk-kommunistiske overdrivelser og propaganda”.    

_ Børnefanger i KZ-Auschwitz, befriet 1945 af Stalins Røde Hær (Foto :B. Fishman) _
Selv idag 63 år efter ser man tydelige tegn på at de borgerlige og reaktionære kræfter har problemer med beskrivelsen af KZ-Auschwitz. Kulturredaktør Mikael van Reis på det borgerlige dagblad Gøteborgs Posten vælger at formulere sig sådan her :

Idag er det Holocaust mindesdag og 63 år siden de allierede tropper nåede Auschwitz.”                     

Læg mærke til den orwellianske omskrivning af “tropper fra Sovjetunionens Røde Hær” til det mere acceptable udtryk for den borgerlige redaktør: “allierede tropper”. Tankerne går i retning af . . . . ? noget andet . . . . end kendsgerningen at “Stalins Røde Hær befriede KZ-Auschwitz”.
* * * * *

Journalisten Mikael van Reis har læst et vidnesmål af Schlomo Venezia som indrammer katastrofen i desshisnande vidd och detalj. Venezia overlevede otte måneder i Infernos nederste kreds.

Ny BOG med en KZ-fanges Erindringer fra *Schlomo Venezia *Sonderkommando – ett vittnesmål * Oversættning: Lotta Riad* Forlag:Bonniers                    

Den tidligere hønseavler og SS-leder Heinrich Himmler sætte pris på landbrug og beordrede derfor Joachim Caesar som chef for landbrugsafdelningen til at opføre en mønster-parkhave i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Det gjorde han i formen af en kosmisk plan hvor fire dyrkede jordstykker blev delt af fire stier som forestiller paradisets floder og som mødes i midtercirkelens livstræ. Denne plantering blev placeret i umiddelbar tilslutning til gaskammeret i Krematorium II som var omgivet af høje hækker for at forhindre indsyn. Beplantningen var altså afset som et sidste glimt af verden for de tusinder som gik mod sin snarlige død. Lejren blev fotografet fra luften sommeren 1944 af de allieredes fly som intresserde sig for I G Farbens Bunafabrik lige ved siden af . Lejrens funktioner blev identifiseret langt senere, men hvad troede fotoanalytikerne at de så på disse luftfotos sommeren 1944 ? Det var under maj til juli som godt 400 000 ungarske jøder blev myrdet i de fotograferade bygninger. Denne sidste sommer stod kapaciteten i top.

Buna-Werke – eller Auschwitz III -Monowitz var en arbejdslejr som var under kontrol af den kapitalistiske monopol-Koncern IG Farbenindustrie. Den lå i tilslutning til det enorme Auschwitz-Birkenau KZ-lejrsystem. Herfra rekruterede IG-Farben billig arbejdskraft som så at sige blev udbyttet til sidste dråbe sved og blod. Det var den kapitalistiske drøm om arbejdskraft uden rettigheder og uden løn der blev virkeliggjort. Fra KZ-Auschwitz blev titusinder af fanger udskrevet til arbejde i IG-Farben fabrikkerne. Ingen af dem overlevede. *

I september blev Bunafabriken bombarderet , men ikke dødsfabriken. Sammenlagt blev mellem 1,5 og 2 millioner mennesker myrdet i Auschwitz-systemet. Betragter man nu billederna fra augusti 1944 kan man faktisk skelne Caesars have. Paradisets symmetriske utopi indføjet i Infernoets morderiske eksakte dystopi. Fuldbyrdet kynisme. Dog forblev parken længe uidentifiseret. Den amerikanske konstner Ronald Jones gjorde Caesars kosmiske park til udgangspunkt for et værk som blandt andet visades på Borås konstmuseum 1999. Shoa eller förintelsen var “det største mordprojekt som nogensinde er udformet af mennesket” konstaterer den italienske forsker Marcello Pezzetti og de fem Auschwitzkrematorier var “det største mordkompleks som mennesket nogensinde udviklet”. For at transportere hundretusinder af mennesker fra hele Europa med hesigten at aflive dem pinefuldt i det sydlige Polen, krævedes et enormt logistisk apparat hvor hvert hjul skulle snurre for at dødsmaskinen skulle kunne arbejde nat såvel som dag. Mobiliseringen var total. Selv da krigslykken på østfronten svigtede. Togene skulle rulle. Processen havde tre tidsmæssige skridt – først juridisk diskriminering af jøderne, siden social ghettoisering og endelig deportation og udryddelse. Denna sidste kreds koncentreres til krematorierne og da fly-billederne blev taget befinder den enogtyveårige Schlomo Venezia i Krematorium III i Auschwitz-Birkenau som udvalgt til Sonderkommando, specialkommandoen, som bestod af de jøder som skulle arbejde i krematorierne. Nazisternas förintelsemål var också utplåningen av alla vittnen. Altså blev Sonderkommando gasset efter nogle måneder. Det lykkedes for Venezia som en af de meget få at overleve i otte måneder og han overlever således også oprøret i oktober 1944 og dødsmarscherne til Østrig. Han danner familie, men er tyst om erfarenheterna i syvogfyrre (47) år. Sedan orkar han berätta. Den samtalsbok med honom som nu finns på svenska ramar in katastrofen i hisnande vidd och detalj. Han var en af de 46 000 jøder som blev deporteret fra Saloniki hvor omstændighederne var fattige, informationerne få men familiebåndene stærke. De var dele af den store italiensk-jødiske koloni som blev beskyttet af et italiensk statsborgerskab, men efter 1943 vender lykken og hele familien deporteres. Schlomo havner altså som ung og stærk i helvedestrattens nederste kreds. Sonderkommando skulle tvinge folk til at tage klæderne af, fösa in dem i kamrarna, sedan släpa ut de döda, klippa hårflätor, dra ut guldplomber, rengöra kamrarna och bränna kropparna. Hver transport tog tre dage at ekspedere. Døden trak fulde huse, som Paul Celan formulerede det. Der fandtes inget valg – for den som ikke deltog hele vejen ventede et nakkeskud fra den bestialiske sergant Moll, også kaldt Malahamove eller Dødsengelen. Ändå medverkade inte Sonderkommando handgripligt i dödandet, det skötte “tysken” till mästerskap, men de kommer så nära som är absolut möjligt när de tvingas leda åldringar till nackskott.En bråddjup formulering hos Venezia fäster sig. De dömda skall känna att också de dödar de dömda, alltså sig själva: “Jag tyckte att det värsta var att man tvingades låta den döde ramla ihop. Man kände tyngden från kroppen i fallet som man drogs med i mot sin vilja. Det var hemskt att höra kroppen falla till marken. Även om jag visste att personen var död gjorde jag allt för att mildra fallet.” Han befinner sig i helvetet och kanske minns Schlomo Venezia den femte sangen slutrader i Dantes Inferno: “av ångest blev jag som en döende och sjönk i vanmakt; och sedan föll jag, som en död kropp faller.” E caddi come corpo morto cade. Schlomo Venezias ekstreme erfaringer findes nu her samlet i al sin hemska lugn och liksom Primo Levi bekräftar han den överlevandes svarta sjukdom – domen om livstida förlust av levnadsglädje: “Allt för mig tillbaka till lägret … Man lämnar egentligen aldrig krematoriet.”

Man kan tro att efter sextio år är denna katastrof grundligt utforskad, men som pionjären Raul Hilberg påpekade kort före sin död förra augusti är kanske bara en tjugo procent av förintelsen kunskapad. Han kände sannolikt då till den franske katolske prästen Patrick Desbois enastående, nu pågående arbete att med lantbefolkningens hjälp dokumentera hundratals, tidigare okända massgravar i Ukraina. Där gällde kulor och inte gas när nazisternas mobila dödsskvadroner började turnera landskapet sommaren 1941. Desbois är utrustad med prästkappa, tolk, kameramän, kartograf, ballistiska experter och ett mycket återhållet, ickeanklagande lugn. Hans beregninger ökar väsentligen de tidigare kalkylerna av antalet mördade i Ukraina till mellan 1 och 1,5 miljoner. “Vi har ventet længe på Jer”, siger de aldrende bønder

slutter Mikael van Reis hans anmeldelse.
* —-
Fanger i tysk KZ-lejr

FAKTA om KZ–AUSCHWITZ      

KZ-lejr er en forkortning af “Konzentrations Lager” som egentlig stammer fra engelsk “concentrations camp” som de engelske imperialister oprettede i Sydafrika og Kenya da de koloniserede disse lande og folk i det 19.århundrede. Også da med millioner af ofre. AUSCHWITZ er det tyske navn på den polske egn og by Oswięcim, ikke langt fra Krakow og Katowice.I begyndelsen af 1940 blev flere koncentrations- og tilintetgørelseslejre bygget i det tyskbesatte område.De tre hovedlejre var: Auschwitz I, her myrdedes cirka 70 000 polske intellektuelle og sovjetiske krigsfanger.Auschwitz II (Birkenau), Tilintetgørelseslejren hvor ca 1,5 millioner mennesker myrdedes, hvoraf en million var jøder og 19 000 romer.Auschwitz III (Monowitz). Arbejdslejr for den kapitalistiske tyske koncern IG Farben.Den sidste transport af jøder ankom fra Berlin den 5 januari 1945. 17-18 januari beordrede den tyske lejrkommando generel evakuering. Cirka 66 000 udmargede fanger blev tvunget ut på en marsch i vinterkulden med retning mod andre koncentrationslejre i det Tyske Rige og Østrig. Da den RØDE HÆR når frem til lejren findes 7 000 fanger tilbage , de som var for syge for marschen. * * – - – - – - – - -

Læs mere på AUSCHWITZ.org.pl  

I hele Europa og Sovjetunionen blev 18 millioner holdt som fanger i de nazi-fascistiske KZ-lejre. For 12 millioner af disse mennesker blev KZ-lejrerne deres sidste opholdssted hvad enten de blev gasset, skudt, tortureret eller udsultet til døde.      Det borgerlige dagblad Gøteborgs Posten skriver bl.a i sin leder 27.januar:

Minnesdag för offren Insikten att Förintelsen var en noga planerad monstruös förbrytelse med många miljoner offer får aldrig förblekna. Det var som ett svart hål. Ingenting fanns i böckerna. Till en början famlade den katolske prästen Patrick Desbois efter dokumentation i sitt sökande efter sanningen om nazisternas brott i det ockuperade Ukraina under andra världskriget. Men han fick kontakt med gamla människor, som sedan dess burit på sina minnen av vad de bevittnat. De visade var massgravarna fanns. Många hundra har lokaliserats under de senaste årens sökande.Ett inte alldeles tydligt medvetande om omfattningen av den del av de nazistiska massmorden som begicks i Ukraina har klarnat. Nu finns de konkreta beläggen och vittnesmålen, tack vare den franske prästen. Hans insats skildras i Times senaste nummer. Bara i Ukraina mördades långt över en miljon människor, de flesta judar som drabbades av nazisternas utrotningspolitik.I dag på Förintelsens minnesdag hedras de många miljoner som föll offer för det kapitalistiske og imperialistiske Hitler-regimen. Syftet med minnesdagen sträcker sig längre så. Den är en varje år återkommande maning till manifestationer för att minnena inte skall blekna bort. Men den är också en allvarlig påminnelse om hur viktigt det är att inte trivialisera det förfärliga som hände och låta sig invaggas i föreställningar om att framtiden ändå är trygg mot sådana hot. Efterkrigstiden – om vi ser oförvillat på vår värld – stärker knappast tron att vi kan låta vår uppmärksamhet på hot mot mänskliga rättigheter avtrubbas.Förintelsekonferensen i Stockholm år 2000 hölls bland annat därför att okunnigheten föreföll ha ökat med avståndet i tid. Riksdagen skapade Forum för levande historia av samma skäl. Uppdraget är inte begränsat till nazismens brott. . . . .. Det har vållat en del pinsam oro och protester bland dem som på ett eller annat sätt kan räknas sig till sympatisörerna.Nazismens brottsliga avsikter var kända från början, men många ville inte tro at det kunde bli så illa. Sverige täppte alltmer till sina gränser för jødiske flygtninge. Til forskel fra en del annat kan det inte förklaras som bara et udslag av realpolitik for at forsøge hålla landet utanför kriget. Inte heller uppvägs det av att Raoul Wallenberg genom modiga insatser ändå lyckades rädda livet på många tusen judar.Vi kan inte påverka historien i efterhand, men får inte heller tillåta att den förvrängs.Mätningar tyder på att de allmänna kunskaperna om nazismen och Förintelsen numera blivit bättre än när historieämnet i skolan sågs över axeln. Det er positivt, men går selvklart ikke at slå sig til ro med. Patrick Desbois udholdende arbejde er et af flere eksempeler på at billedet af det nazistiske folkemord stadig er ufuldstændigt. Tilintetgørelsens mindesdag er også en nødvendig påmindelse om det.”

————-NOTE:Om Patrick Desbois, se interview i New York Times samt på
www.ushmm.org hvor der findes billedkilder.

Ingen krise i General Electric: Rekordprofit på 6,7 milliarder dollar for 4-kvartal 2007

18.jan 2008 – – FAIRFIELD, Connecticut -

En af verdens største kapitalistiske sammenslutninger – General Electric med hovedsæde i De Forenede Stater fremlagde fredag et 4-kvartals regnskab med rekord-profitter.

General Electrics regnskab for fjerde kvartal fremviser rekordprofitter (net income) på 6700 millioner $ ~37 milliarder kr. sammenlignet med 6400 millioner $ for et år siden. Profitten pr aktie løb op i 0;68 dollar i fjerde kvartal, hvilket er 17 procent højere end samme periode året før og også et rekordhøjt resultat. Indtægterne steg med 18 procent til 48.600 millioner dollar ~272 milliarder kr.
Earnings from continuing operations totaled 68 cents per share in the latest period, up from 58 cents in the prior-year quarter.Revenue rose 18 percent to $48.59 billion from $41.28 billion a year ago.

General Electric Co. er et kapitalistisk konglomerat der kontrolerer store industri-, finans- og medie-virksomheder jorden rundt.

Generelstrejke i Italienske havnebyer efter to arbejderes død i havn nær Venedig

18.Jan 2008

Fagforeninger opfordrer til landsomfattende strejke i Italiens havne efter arbejders død

MILANO (Reuters) – Tre af Italiens fagforbund opfordrer til strejke i alle Italiens havne fra fredag efter to arbejderes død i en havn nær Venidig. Udlysningen af strejken som kan lamme hele landet sker netop som det italienske parlament debater sikkerheden på arbejdspladserne. Det sker efter en brand på det kapitalistiske ThyssenKrupp stålværk i Torino hvor under syv arbejdere døde i sidste måned. Fagforbundene CGIL, CISL og UIL udtalte i en presemeddelse at de “protester mod antallet ulykker som har nået et uacceptabelt niveau i 2007 og , desværre , fortsætter”.

They called for for an immediate strike. It was not immediately clear how big the strike would be or how long it could last as unions said its terms would be set locally.”The protest is aimed at those companies which do not guarantee work safety,” the unions said.Two workers died early on Friday after being overcome by fumes while cleaning a ship’s grain hold at Porto Marghera near Venice.(Reporteret af Ilaria Polleschi; redigeret af Michael Roddy for The Guardian

Kina: “KKP” bekræfter den kapitalistiske udvikling

Boligejere bekymrede over ny lov om privat egendom.

Der findes både politiske og praktiske indvendninger mod den nye lov om privat egendom som blev vedtaget ved en afstemning i Kina i dag. Loven er blev debateret i flere år eftersom spørgsmålet er politisk følsomt for det regerende parti; “KKP” som stadig kalder sig kommunistisk, ligesom Kinas regerensparti hævder at landet er socialistisk.

Det parti som stod i spidsen for det kinesiske folks befrielses-krig – det tidligere KOMINTERN-parti KKP – som efter Japans og de fascistiske Anti-Komintern-magters nederlag i 1945 – førte folkerevolutionen til sejr – har præcis vedtaget en lov som beskytter privat ejendom, i et land hvor det kollektive og statsejendommen fra 1949 var i centrum. : Hvordan er det blevet muligt? Lige siden Deng Cioa Peng fik magten efter Mao´s død har de nye ledere styret Kina i klar kapitalistisk retning og har givet et lille mindretal mulighed for at berige sig gennem udbytningen af den kinesiske arbejderklasse, ligesom mange i den voksende kapitalistiske middelkklasse er glade for udviklingen. I kraft af profitterne fra den kapitalistiske vækst har de bl.a kunnet købe sin egen lejlighed.

Vil beholde magten

Udviklingen mod et åbent kapitalistisk markedsdiktatur er hele tiden sket i socialismens navn, eftersom partiet vil sikre sig den livsafgørende opbakning i arbejderklassen og dermed sikre den kapitalistiske udvikling, profitterne og  beholde sin magt. Den balancegang er ikke let og ekstra svært bliver det når man står overfor beslutninger som intet har med socialisme at gøre. Da lyder KKP-lederne som kinesiske udgaver af Erasmus Montanus og argumenterne bliver rene ordkløverier uden forbindelse med virkeligheden. Lige siden år 2005 har det regerende “kommunistparti” arbejdet på højtryk for at indføre love der skal beskytte de enorme private ejendomme, kapitalistiske såvel som jord og fast ejendom. Men det er en følsom og komplicert spørgsmål i et socialistisk land.

Er blevet et symbolspørgsmål

Loven om privat ejendom er blevet et symbolspørgsmål blandt debatører i Kina; skal landet fortsætte vejen mod kapitalistisk markedsøkonomi ? Nej, siger de som står till venstre på den politiske skala, de har till och med försökt använda grundlagen för att stoppa lovforslaget. For Kinas ledere er stabilitet og vækst det aller vigtigste: Hvordan det opnås er underordnet de kapitalistiske akkumulationsmål Akkumulationen af kapitalistisk ejendom og profitterne i Kina er arbejderklassens fortjeneste, men arbejderklassen betaler i form af massearbejdsløshed, dårlige løn- og arbejdsvilkår; ja der er tale om absolut og relativ fattigom hos det store flertal af kinesere: Arbejderklassen og de fattige arbejdende bondemasser. Og internationalt spiller Kina idag rollen som international løntrykkerstat. Derfor de daglige hyldninger til “miraklet i Kina” i danske og udenlandske kapitalistmedier. (JP/Politiken/Berlingske/TV2) Kapitalens lønudgifter på det kinesiske marked er ti gange mindre end i det europæiske lavtlønsland Sverige (10 mod 250 kr.) Men hvor er den socialdemokratiske fagbevægelses solidariet med Kinas arbejdeklasse i Danmark og andre europæiske lande ?
Loven om beskyttelse af privat ejendom kommeer i en situation hvor den folket börjar få tillgångar som måste skyddas, försöker man att göra det genom en lag. Det verkar dock finnas allvarliga problem med lagen. Vanliga kineser borde skyddas när det nu fått råd att köpa sig en egen lägenhet. Men oro finns att lagen istället gör livet svårare. – – -

“Den nye lov forværre situationen”

Chen Bing, formand for en ejerboligforening i Peking, siger at det bliver værre i fremtiden, eftersom den nye lov stiller varje lägenhetsinnehavare ensam mot fastighetsbolaget vid en tvist. Det finns med andra ord både politiska och praktiska invändningar mot lagen som skyddar privat egendom. Lagen klubbades dock igenom i dag, som väntat med stor majoritet, för en sak är fortfarande sig lik i folkrepubliken; när ledarna vill att man röstar ja, så gör man också det. Skrev korrespondenten Fredrik Önnevall, Peking, Sveriges Television
- – - – – — – — — – — – - – — – - – — -
Antoaneta Bezlova, korrespondent for Inter Press Service skriver at:Kina: Bönder omfattas ej av ny äganderättslag Peking , 070321 (IPS) – Kinas nationella parlament, folkekongressen, vedtog nyligen en lag som ska beskytte privat ejendomsret i det kommunistiska landet. Men lagen kommer inte att ge ökad trygghet till landets bönder menar kritiker. Kinas bönder äger inte den mark de brukar sedan kollektiviseringen av jordbruket på 1950-talet. Istället hyr de marken av staten och när lokala myndigheter vill ha marken till annat har bönderna få eller inga möjligheter att överklaga. Den nya lagen om äganderätt kommer inte att förändra den här situationen. Omkring 750 miljoner kineser lever på landsbygden.- Hur kan man anta en nationell lag som inte omfattar 60 procent av landets befolkning?, frågar sig Wen Tiejun, ekspert på landsbygdsfrågor vid Renmin-universitetet i Peking.- Detta visar bara att uppdelningen mellan stad och landsbygd i Kina kommer att fortsätta en lång tid framöver, säger han.Klyftan mellan stad och land kan öppet beskådas i utkanten av Kinas växande städer där bönderna på nära håll ser hur deras landsmän i stan blir allt rikare medan de själva hamnar efter. I Peking håller regeringen sedan länge på med förberedelserna för OS 2008. Byggboomen i huvudstaden har lett till att tusentals människor förlorat sin mark och sitt levebröd. Flygplatsen har byggts ut och en ny terminal – med kapacitet ta emot 60 miljoner resenärer per år – har konstruerats. Bönderna som brukat marken i området säger att de har tvingats lämna sin mark och att de har lurats på sin kompensation. – Vi har inte ens fått den kompensation vi blev lovade, säger Gang, invånare i byn Loutai som ska tömmas och rivas. Han ber att bara bli citerad med sitt förnamn.- De lokala tjänstemännen sa till oss att de skulle använda pengarna som flygplatsbyggarna betalar ut i bullerkompensation för att bygga billiga, nya hus till oss. Men nu oroar vi oss för att vi aldrig kommer att se röken av pengarna och att vi kommer att tvingas betala mycket för nya hus, säger Gang.Den nya lagen som skyddar privat egendom är trots bristerna en milstolpe i Kinas nedmontering av grundpelarna i planekonomin. Lagen påverkar främst den växande gruppen av hus- och lägenhetsägare i landets städer. Antalet husägare har växt dramatiskt sedan regeringen slutade att tillhandahålla gratisbostäder under 1990-talet.För första gången sedan kommunisternas maktövertagande 1949 skyddas nu privat egendom av lagen. Men trots lagens stora symbolvärde och värdet av den för dem som exempelvis äger sitt hus så förändrar den inte statens ensamrätt på markägande. All mark i Kina tillhör fortfarande tekniskt sett staten, men i städerna får invånarna nu sälja eller köpa sina egendomar som ligger på mark som de hyr under 50 till 70 år.Men på landsbygden har bönderna fortfarande bara nyttjanderätt till marken och de saknar kontrakt som gör att de kan sälja eller köpa den mark de arrenderar. De bönder som har nyttjandekontrakt kan inte heller använda sin mark eller sina hus för att låna pengar mot ränta eller för att investera i sitt jordbruk.Lagen om äganderätt är mycket kontroversiell och omdebatterad. De mer traditionella kommunisterna anser att den är kapitalistiskt och har stoppat lagförslaget under flera år. Gong Xiantian, en ledande marxistisk ekonom och kritiker, anser att den underminerar grunden till Kinas socialistiska ekonomi som bygger på statligt ägande.- Lika skydd för privat och allmänt ägande är en del av en marknadsekonomi, inte av en socialistisk ekonomi, säger han.För att möta kritiken och oron från de mer traditionella kommunisterna har regeringen tillåtit något så ovanligt som en allmän debatt. Efter debatten skrevs lagen om och den inkluderar numera långa paragrafer om företrädet för det “socialistiska systemet” och det “statliga ägandet”. Men företrädare för landsbygdsbefolkningen beklagar att det i den nya lagen saknas paragrafer som skyddar bönderna från prospektering och ger dem möjlighet att utveckla sina lantbruk.- Den nya lagen gör liten eller ingen skillnad för situationen på landsbygden, säger landsbygdsexperten Wen Tiejun.Många lokalpolitiker konfiskerar mark och säljer nyttjanderätten till exempelvis företag. Bönderna blir utan arbete och hem och klagar på att de får otillräcklig kompensation. Konfiskering av mark är vad kinesiska landsbygdsbor klagar mest på, enligt kinesiska forskare, och när myndigheterna inte lyssnar har demonstrationer övergått till våldsamma protester i flera fall.Enligt departementet för allmän säkerhet rapporterades 87 000 så kallade “massincidenter” under 2005. Det är en ökning med 6,6 procent jämfört med 2004 och med 50 procent jämfört med 2003. Över 65 procent av dessa incidenter på landsbygden gällde expropriering av mark.Kinas premiärminister Wen Jiabao har erkänt hur viktig frågan om mark är för landets bönder och förra året lovade han att de som utan riktig grund beslagtar jordbruksmark kommer att straffas hårt. Men trots det fortsätter landets bönder att förlora mark. Enligt officiella uppgifter omvandlas årligen nästan 200 000 hektar jordbruksmark till industrier varje år.

ANDRE artikler om udviklingen i Kina :

Øget beskyttelse af den kapitalistiske ejendomsret i Kina/ ____

Kinas Folkekongres styrker den kapitalistiske ejendomsret ______
Kapitalismens Kina arbejdere omkom i flydende-stå _______
Alle artikler om Kina- Zhongguo-(Riget i midten)

Den kapitalistiske Camorra bag krisen i Napoli

I over 14 år er renovationen i den italienske region Campanien blev kaldt en nødsituation.Lokalpolitikere,det kapitalistiske erhvervsliv med den storkapitalistiske mafia-organisation Camorraen som leder, har indgået en uhellig alliance og gjort skraldehåndteringen til en milliardforretning. Marigliano bliver kaldt dødens triangel på grund af alle illegale lossepladser. For første gangs-besøgeren ser det ud som helvedet på jorden. For befolkningen er det den reelt eksisterende hverdag. Alle er imod at bo midt i skraldet, men få tror på en løsning. Iblandt blusser vreden op, som det nu er sket i den sidste tid. Men i forstaden Pianura vil indbyggerne alligevel ikke at den nedlagde losseplads skal åbnes igen efter elleve år. Vreden retter sig mot myndigheterna, som anklagas for at handle forkertt. Ofte ligger den kapitalistiske Camorra bag protesterne. Camorra´en har en intresse i at miljø-kaoset består og at affalds-problemerne i Campanien forbliver uløste.

“Skrald, det er guld for os”, udtalte en afhoppet boss til anklageren Franco Roberti i Napoli allerede i 1992.

I udredningen som fulgte findes alle brikkerne: skralde-opsamlingsvirksomheder som ledes af af Camorraens stråmænd, korrumperede lokalpolitikere og store områder forgiftede af illegalt dumpet affald. De nuværende lossepladser er for få og dårligt udrustede for at kunne tage imod alt husholdningaffald. Camorraens bosser har jorden og de redskaber som behøves, hvor det offentliges resourser ikke slår til. Parallelt med dette pågår siden 1990´erne en illegal handel med miljøfarligt industriaffald. Virksomheder i nord-Italien sælger sit affald til Camorraen, som “overtager” det ofte forgiftede affald gennem at dumpe det i naturen.” – - -
Skriver Kristina Kappelin,Korespondent for SVT i Italien

Selv om myndighederne forsøger at løse den aktuelle krise, tvivler en mafia-ekspert på, at det vil lykkes at opnå en holdbar løsning. Der er udelukkende tale om symptom-behandling:

“Disse løsninger vil fjerne affaldet fra gaderne, men i løbet af året vil det ligge der igen,” siger Roberto Saviano til nyhedsbureauet AP.

Milliard-forretning

Saviano lever under politibeskyttelse, efter at han i 2006 i bogen “Gomorrah” afslørede Camorra-kapitalisternes omfattende kontrol med alt fra modehuse til narkohandel og affaldshåndtering. —-

Her påviser han, hvordan firmaer kontrolleret af Camorra vinder kontrakter på offentlige opgaver ved at underbyde konkurrenter, hvorpå de dumper giftigt affald i naturen eller blander det giftige affald med andre materialer og sælger det videre som gødning.

Anklagemyndigheden mener, at Camorraen`s forretninger alene i Campania-regionen løber op i mindst 600 mio.€-euro , ca 4500 milioner kr. om året.

Skraldet hober sig op i Napolis centrum og blokerere nu også trafikken. 

Kapitalismens Indien:77 børn arbejdede på tekstilfabrik i New Delhi

1 Nov. 2007 – NEW DELHI ( – )
Indisk politi tog i dag 77 børn som arbejdede på en tekstilfabrik i New Delhi i forvaring. Det var den tredje razzia i løbet af ugen. I de to tidligere er mange børn blev taget i forvaring, siger en talsmand for stiftelsen Save the Childhood. Under dagens razzia fandt myndighederne børnene i et lokale hvor de sad og broderede sarier og indiske bryllupsklæder. Nogle af børnene var bare ti år gamle, de fleste fra østprovinsen Bihar. Det fremgår af officielle tal at der arbejder mere end 12,6 millioner børn bl.a. på restauranter eller i fabriker i Indien. Andre uafhængige kilder taler om op imod 60 millioner børne-arbejdere i det som kaldes “verdens største demokrati”.

Kina: 180 arbejdere lukket inde i miner

18 augusti 2007 – 18:39 – -

Oprørte pårørende ved kinesisk mine

Slagsmål brød ud da vrede pårørende i dag samledes udenfor den kulmine i det østlige Kina hvor 172 arbejdere sidder indelukket siden i fredags.Omkring 200 personer stormede en jernlåge indtil mineområdet. Sammenstøddene mellem sikkerhedsstyrker og arbejdernes pårørende startede efter rygter om at reddningsarbejdet var blevet afblæst.

“-De betragter ikke minearbejderne som mennesker”  

sagde Liu, bror til en af de savnede arbejdere, til nyhedsbureauet Reuters. Inden reddningsarbejderne kan gå ind i minegangene skaæ vandet i gangene pumpes ud.

180 minearbejde indelukket i miner i  Kina 

   Flere end 180 minearbejdere er lukket inde i oversvømmede miner i provinsen Shandong i øst-Kina. Arbejderne har yderst små chanser for at overleve, siger chefen for provinsens minesikkerhedsmyndighed Wang Ziqi i dag. Ifølge Wang er flere miner svømmet over efter skybrud i går. 172 minearbejdere sidder indelukkede i en mine i byen Xintai 450 km syd for Peking og reddningsmandskab kæmper for at nå frem til dem. Yderligere ni personer sidder fast i en nærliggende mine. Kinas kulminer er blandt verdens farligste.

Relaterede artikler: 

*

Hvad sker der i Kina ? — Kommunisme eller kapitalistisk udvikling ? 

 

* Mere end 30 omkomne i kulmine i Kina

USA:Finanskrisen sammenlignes med 1930´ernes depression

16.nov.2007  14:47

 

Wells Fargo WFC er USAs næst største boliglånsbank. Banken tror at tapene på boliglån vil øke i fjerde kvartal, og forbli på et høyt nivå gjennom 2008.

Dårlig boligmarked

Boligprisene i USA har steget kraftig i mange år. Samtidig har en stadig mer optimistisk banksektor i større og større grad kastet boliglån etter kunder.

Men nå er festen slutt.

 

-
Tredivernes kapitalistiske krise tvinger millioner af fattigbønder og landarbejdere ud på landevejene i jagt efter arbejde, mad og husly -

Kapitalistisk topchef sammenligner dagens bolig-kreditkrise med tredivernes depression, hvor millioner at arbejdere og småbønder blev arbejds-og hjemløse, da kapitalistiske tvangsauktioner og konkurser ramte USA.

- Vi har ikke sett et så landsomfattende prisfald siden den store depression, sa John Stumpf, topchef i Wells Fargo, på et seminar om boligmarkedet torsdag.

Dermed faldt aktiekursene på alle de store amerikanske banker. Kursen på Wells Fargo falt med 3,9 prosent. Morgan Stanley MS og Citigroup C falt med over 4 prosent.

Stumpf vil ikke spå om hvor lenge det er igjen av bolig- og finanskrisen i USA.

- Men jeg tror ikke vi er i sidste runde, sa han.

I tredje kvartal hadde Wells Fargo tap på 0,77 prosent av sine boliglån. Det er særlig i Midt-Vesten og i California tapene er store. Det er også her boligmarkedet har vært dårligst.

For mange boliger

Stumpf mener boligprisene er presset ned av den store nybyggingen de siste årene. Dette er sket over hele USA, mens dette vanligvis skjer på avgrensede områder.

Men han mener at markedet vil komme i form igjen snart. Med lave renter og økonomisk vekst, vil salget av nye boliger ta seg opp til normalt nivå.

Høyere renter

Stumpf mener 2008 blir et svært interessant år. Neste år skal mange boliglåntakere få ny og høyere rente på sine boliglån.

Mange banker har operert med en lav rente, en lokkerente, de første to årene på et 30-årig lån. Mange af subprime-lånene som ble utstedt i fjor, vil dermed få ny rente neste år.

Verdifullt seminar

Konferansen som Merrill Lynch har arrangert denne uge har haft stor værdi. Onsdag beroligede Goldman Sachs-chefen Lloyd Bankfein aktiemarkedet med forsikringer om at hans bank ikke ville tape noget mere.

 

SYDafrika: Antallet fattige fordobblet og 27 % er arbejdsløse

12 nov. 2007 -* Antallet fattige sydafrikanere er mere end fordobblet i de seneste 10 år, viser en ny rapport. Ellers “går det godt” for det kapitalistiske Sydafrika som land og “væksten er stærk”, men trods det øger arbejdsløsheden indenfor alle race-grupper.
Godt fire millioner mennesker eller næsten ni procent af befolkningen i Sydafrika tvinges til at leve på mindre end en dollar om dagen, hvilket er under fattigdomsgrænsen. En dollar er den grænse som Verdensbanken bruger som målestok for fattigdom. Arbejdsløsheden er nu oppe i 27,5 procent af hele befolkningen.

Kapitalismens “Nye Verdensorden”: Antallet “underudviklede” lande stiger

9 Juli 2007

Antallet “underudviklede” lande fordoblet

Verdens mest underudviklede lande har –  trods den såkaldte kapitalistiske “globalisering” –  sakket endnu længere ned af udviklingsstigen fremgår det af en ny FN-rapport. Mens visse lande blomstrer bliver andre stadig mere marginaliserede.
Antallet mindre udviklede lande er fordobblet siden 1971, “50 lande får i dag ikke del i den økonomiske vækst som den øvrige verden har oplevet”.
I disse lande – som f.eks Mauretanien og Gambia. bor tolv procent af verdens befolkning men de nås bare af to procent af de globale investeringer,

Brasilien:dødspatrulje pågrebet

08. nov. 2007 kl.23:59

Tyve medlemmer af en formodet dødspatrulje med over 25 drab på samvittigheden blev igår pågrebet. Blandt de anholdte er ud over butiksejere og private sikkerhedsvagter også 10 politifolk.Vold, mord og dødspatruljer er blevet almindelige i det kapitalistiske Brasiliens storbyer, hvor politiet er ineffektivt og butiksejere må hyre private vagtværn.       

FN’s særlige udsending, Philip Alston, ankom til Brasilien tidligere på ugen for at møde myndigheder og borgerrets-grupper og diskutere beskyldninger om tortur og likvideringer begået af private sikkerhedsvagter.

ANDRE nyheder fra Brasilien :

1500-personer i det kapitalistiske gangstermiljø anholdt af brasiliansk politi
Ildkamp i Brasil mellem politi og kapitalistiske narkogangsterere: 18 døde *

Volden har antaget massemords karakter i Brasilien     

*Tolv døde under politiaktion i Brasil

USA´s finanskrise:6500 fyret efter American Home´s konkurs

6.Aug. 2007 _ -

Den kriseramte amerikanske boligkredit-gigant

American Home  

tog mandag et skridt nærmere konkurs da finansvirksomheden ansøgte om konkursbeskyttelse i følge USA´s konkurslovgivning.

Flere kapitalistiske finans-virksomheder som ikke låner penge ud til husholdninger med “lavere kreditværdighed” – dvs de beskæftiger sig ikke med så kaldte subprimelån, dvs udlåning til fattigere familier som de kapitalistiske storbanker har nægtet lån – har i løbet af året rapporteret at en voksende andel af kunderne har svært ved at betale sine lån. “American Home” havde netop ikke subprimelånen som hovedgruppe,men henvendte sig til noget mere velhavende kunder, med højere kredit-sikkerhed.

Den kriseramte amerikanske bolig-kredit-selskab American Home blev et af de første ofre for den krisen i den kapitalistiske finanssektor i de Forenede Stater.
Konkursen er et tegn på at kredit-krisen nu også rammer virksomheder og deres kredittagere som ligger udenfor betegnelsen “ikke-kreditværdige”, men tilhører de bedre-stillede i “middelklassen”. American Home, som er USA´s tiende største private boligkredit-institut, udlånte i fjor cirka 330 milliarder kr. Selskabet meddelte i fredags at det nedlægger størstedelen af sin virksomhed hvilket betyder at flertallet af de 7400 ansatte som er beskæftigede mister deres arbejdsplads.

Konkursen for American Home blev en realitet da de storkapitalistiske banker som finansirer virksomheden lukkede for kreditten og i stedet begyndte at kræve tilbage-betaling af de penge som de tidligere havde lånt ud til American Home og andre kredit-institutter.
Den tyske storbank Deutsche Bank er American Homes største kredit-giver.

Sydafrika:Våben mod sygeplejersker

15, juni 2007 – 13:58

 

Sydafrikansk politi skød mod strejkende

Sydafrikansk politi åbnede i dag ild mod strejkende sygeplejersker i Durban og flere blev såret. Politiet benægter beskydningen men oplyste at tolv sygepjersker var anholdte. De strejkende kræver tolv procents lønforhøjning og strejken omfatter siden fredag flere sygehuse og myndigheter i KwaZulu-Natal-provinsen. Strejken blev udlyst af den mægtige landsorganisationen Cosatu efter et forslag om at forhøje præsident Thabo Mbekis løn med 57 procent. ANC-Regeringen har samtidigt påbudt lave løn-stigninger for den brede befokning “for at dæmpe inflationen”.

Kina: Fem chef-tjenestemænd fyret for omfattende drikkevandsforurening

11 juni 2007 – 21:29

Fem straffes for miljøskandale i Kina

Fem højtstående tjenstemænd er afskediget eller har fået en advarsel for at de har bidraget til at forgifte drikkevandet i Kinas tredje største sø.

Amerika:1500 personer i det kapitalistiske gangstermiljø anholdt af brasiliansk politi

15 Juni 2007

1.500 indelåst efter razzia i Sao Paulo

Omkring 1.500 personer anholdtes af politiet og og 1.200 biler  beslaglades efter massive razzier i Brasils største by Sao Paulo i går. Flere end 18.000 politifolk  deltog i en krigslignende aktion kaldet “Operagco Strike.

“Flere end 2.500 misstænkte blev arresteret , samtidigt som 3.000 spillemaskiner, 106 kilo narko, 180 våben og mere end 1.200 biler blev beslaglagt. 

Aktionen angives sigte dels mod at omryste den kriminelle kapitalistiske underverden i Sao Paulo, dels forbedre det berygtede korrumperede politi-korps anseelse. Sao Paulo er en av verdens største byer med omkring 20 mill. indbyggere.

USA: Olieprofit på 9 mia. dollar en “skuffelse”

2.nov 2007 14:27

Kvartals-profit på 9 mia. dollar i USA´s største olieselskab “skuffer”

Der skal noget til at bringe smilet frem, når man er en oliegigant. Næsten ligesåmeget som der skal til for at få en vampyr til at smile.
Exxon Mobil “skuffede” i tredje kvartal på trods af en netto-profit i nærheden af et halvt hundrede milliarder kroner.

Nettooverskuddet landede på 9,41 mia. dollar, eller 1,7 dollar pr. aktie, mens analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet et resultat på 1,74 dollar pr. aktie.
Omsætningen i kvartalet landede på 102,3 mia. dollar mod 99,6 mia. dollar året før. Her var ventet en omsætning på 113 mia. dollar.

USA:Chrysler fyrer 10 000 arbejdere

1 Nov. 2007
Krisen for den kapitalistiske bilindustri i de Forenede Stater fortsætter.
Massefyringer og nedlægninger af fabrikker har ramt bilarbejderne på GM og FORD og Chrysler, mens udelandske bilproducenter som den japanske kapitalistiske bilkoncern Toyota øger deres markedsandele, bla. fordi Toyota forhindrer arbejderne i at organisere sig.
Det er muligt takket være de anti-faglige love der blev indført i 1980´erne under Thatcher-Reagan-årernes “liberale revolution”.

Idag kom det frem at den amerikansk bil-koncernen Chrysler planlægger yderligere massefyringer. Igennem de næste 14 måneder frem til nytårsaften 2008 ; skal 10.000 timelønnede arbejdere på Chryslers fabrikker i USA “skæres væk” som det udtrykkes i kapitalistiske slagter-jargong.

Det svarer til flere end en femtedel af selskabets fagligt organiserede arbejds-styrke.
Arbejderne på GM,Fords og Chryslers fabrikker i de Forendes Stater er organiseret i UWA : United Auto Workers.

De nye ejere af Chrysler-koncernen – kapitalfonden Cerberus Capital Management viser med de drastiske skridt at kravet om afkast til kapitalfondens aktionær så hurtigt som muligt for har første proritet..
Cerberus overtog Chrysler i augusti da den tyske industri-konceren Daimler solgte til “højestbydende”.
Nu efter et måneder starter de nye ejere et nedskæringsprogram som hurtigst muligt skal give de nye ejere overskud. Fem bil-monterings-fabrikker skal nedlægges i Nordamerika og produktionen af modellen Dodge Magnum stoppes,det samme gælder den åbne version af PT Cruiser, Chrysler Pacifica og Chrysler Crossfire. Den sidstnævnte model er for hovedparten bygget af Mercedes-komponenter.

Udover fyringer af time-ansatte vil Chrysler også mindske antallet funktionærer – såkaldte “saleried position” – med tusind personer.
Det nye nedskæringer-program kommer efter at 13.000 ansatte blev fjernet fra produktionen og sendt på “udslusningskurser”, som koncernen fremlagde i februar,inden salget til kapitalfonden.

De nye ejere af Chrysler Cerberus Capital Management er et finanskapitalistisk spekulationsselskab – ofte benævnt “Private equity og Venture”-kapitalister. Kriteriet for disse kapitalfonde er maksimal profit på kortest muligt tid uden hensyn til ansatte. De har den samme funktion over de produktionsvirksomheder de køber op, som de store industrikoncerner har i forhold til deres “underleverandører”. (“outsourcing”)
Underleverandørerne får kontrakter af de store industrikoncerner som hele tiden strammer kravene til leverance-tider og prisen med truslen om at de mister kontrakten hvis de ikke lever op til de stadig hårdere vilkår. Kapitalfonden bruger sin kapitalistiske ejendomsret til at fremtvinge så hårde nedskæringer , outsourcing og rationaliseringer i de virksomheder de får kontrollen over. Når “arbejdet er gjort på rekordtid” – med hele lokalsamfund i krise – er det ikke usædvanligt at konvernen sælges igen.

Koruptionsdømt præsident benådet

25 Okt. 2007 – * * *
MANILA( -) Filippinernes tidligere præsident Joseph Estrada, som nyligt blev dømt til livstids fængsel for omfattende kapitalistisk korruption, er benådet.
Han har også måttet love at aldrig mere iklæde sig et offentligt embede.
Den 70-årige Estrada søgte benådning hos sin eftertræder Gloria Arroyo med henvisning til landets retningslinjer om att personer over 70 år skal slippe fængsel.
Estrada får dog ikke de 87 millioner dollar han nåede at rage til, inden livstidsdommen den 12 september. Estradas private kapital overtages af den filipinske stat.

Børn fra Mozambique sælges til prostitution

9 Oktober 2007 *
Handelen med børn fra Mocambique som sælges til nabolandene er tidobblet siden 2005, ifølge en pressemeddelse fra flere menneskerettighedsgrupper. Mange af børnene sælges til prostitution.
Oftest sendes børnene til Sydafrika. I en rapport fra den Internationale organisation for migration (IOM) angives at ca 1.000 unge føres over til Sydafrika hver eneste år; den beregning omfatter dog kun personer mellem 14 og 24.
Fra Sydafrika sendes ca 30.000 børn hvert år til forskellige dele av verden, ofte for at havne i den kapitalistiske sex-handel.

Indien:Døde pigefostrer fundet i brønd

23 Juli 2007

INDISK POLITI HAR FUNDET 30 plastik-poser med skelettdele af fostrer og nyfødte spædbørn. 

  De skal angiveligt være aborterede eller dræbt i kliniker som hjælper forældrer med gøre sig af med uønskede pigebørn. Poserne blev opdaget i en udtørret brønd i delstaten Orissa. Indiske myndigheter har aresteret forstanderen og en af de ansatte på en privatklinik, som skal have udført “køns-identifisering” af fostrer. Kønsidendifikation – altså undersøgelse af fostrers køn er forbudt i Indien, skønt der aborteres hundretusinder af ufødte piger hvert år, da de ses som en økonomisk byrde.

Amerika: Dømt for racistisk mord efter 43 år

24. Aug 2007 * *
EFTER MERE end 40 år har retfærdigheden indhentet James Seale, 72 år. Han dømdes i dag til at tilbringe resten af sit liv i fængel for delagtighed i mordet på to unge sorte borgerrettigheds-aktivister 1964 i Mississippi, USA.
En forbunds-dommer i Jackson dømte i dag Seale til tre livstidsstraffe. Seale blev funden skyldig i juni til kidnappning og sammensværgelse, de eneste forbrydelser som anklagerne lykkedes bevise.

Seale var i 60´erne aktiv i den reaktionære racistiske terror-organisation Ku Klux Klan. Han blev anholdt allerede i 1964 for mord, men blev da frikendt.

Rusland: Racistisk vold kræver liv

4 Sep. 2007 -

MOSKVA (Sova) – * – Racistisk vold i Ruslandhar krævet 38 mordoffrer hidtil i år, samtidigt som 300 mennesker er skadet. Det angiver den russiske menneskerettihedsorganisationen Sova, ifølge BBC.
Ifølge Sova er det “skinheads”, som ligger bag en stor del af volden og det er først og fremmest mennesker fra Kaukasus og Centralasien som utsættes for overgreb.

Den racistiske vold tiltager, siger Sova og advarer mod at andre minoritetsgrupper, blandt andre de homoseksuelle, stadig oftere er mål for angrebene. Ifølget Sova findes der mere end 60.000 højreradikale skinheads i Rusland.
Kilde: BBC,Sova

Hvor er Kina på vej hen ? *Kommunismen* ? eller er det en kapitalistisk supermagt vi ser vokse frem ?

Baggrund 12.aug.2007

Tidligt om morgenen den 6.januar 2006 eksploderer en bombe i et dommerkontor i Ganxu-provinsen i Kina. Det viser sig at det var en  en kinesisk bonde der gennemførte denne  “terror”-aktion i protest mod rettens afgørelse .

 DEN  62-årige bonde tog sit eget og fem andres liv ved at udløse bomben i et dommerkontor i protest mod dommen i en sag om boet efter hans afdøde søn. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tog bonden  Qian Wenzhao, fem mennesker med sig i døden, og 22 blev såret, da bomben eksploderede på fjerde sal i en   kontorbygning i provinsen Ganxu i den nordøstlige del af Kina. (Kilde :Nyhedsbureauet Xinhua)

EPISODEN ER højst usædvanlig på flere måder.TERROR-AKTIONER og bombesprængninger er ikke hverdag i Folkerepublikken       Og den kapitalistiske udvikling i Kina har forløbet uden større terror-aktioner og bombesprængninger som denne.Men at der er betydelige sociale og økonomiske spændinger i Kina i dag – mellem kapitalistiske velhavere og fattige arbejdere og bønder er klart.De kinesiske myndigheder rapporterede i år 2004 om mere end 74.000 sociale protester og uroligheder i landet. Tallet for 2005 er ikke gjort op, men kommer blandt andet til at inkludere den første episode i mange år, hvor politiet har har åbnet ild og  dræbt kinesiske borgere.

DET SKETE i december i den sydkinesiske by Dongzhou i Guangdong-provinsen. Her protesterede landsbyboerne  imod ekspropriationen af land til bygning af et kraftværk. Bønderne er utilfredse med kompensationen for ekspropieringen. Den 6. December åbnede bevæbnede politifolk fra Shanwei by-styret ild mod protesterende Dongzhou-beboere.       De kinesiske medier rapporterer om tre dræbte og otte sårede. En politi-kommandant blev arresteret, som ansvarlig for dødsskydningerne.
I et åbent brev  protesterer en række intellektuelle mod politi-volden i Dongzhou  : I udtalelsen beskrives Kina som et

“samfund i krise hvor de rige rager til sig hvad de kan fra de fattige, hvilket fører til stadig flere konfrontationer”.    

        At en borger kan finde på at gribe til en så ekstrem metode som at gennemføre en bombe-aktion for at protestere mod myndighederne og gøre sig selv til en martyr for de folkelige protester bekræfter at det ikke er arbejderklassen og flertallet i det kinesiske folk som har magten i Folkerepublikken, men de kapitalistiske klasser i ind- og udland.  Selvom de kinesiske og mulitinationale kapitalister har større frihed end f.eks i skandinavien til at investerer og udbytte Kina`s folk uden begrænsninger så har den kapitalistiske “højkunjunktur”  ikke bragt “velfærd og frihed til alle” som det påstås i visse borgerlige og socialdemokratiske medier.  Ganske vist er der sket en “udvikling” i hovedstaden Beijing og i Shanghai. Her findes en stenrig kapitalistisk overklasse – som i New York eller Moskva – og en velhavende middelklasse vokser frem. Idag er Kina verdens femte største marked for salg af diamanter. Og den ide som  K”K”P – regeringspartiet forsøger at udbrede – ikke bare i Folkerepublikken – , men også i udlandet, at de kapitalistiske reformer og privatiseringer “fører til socialisme” -  at det er “en særlig kinesisk vej til socialismen” eller “socialistisk markedsøkonomi” fremstår for stadig flere som en illusion, et bedrag beregnet på at forsvare den kapitalistiske udvikling og pacificere arbejderklassens protester og kamp. Sandheden er “Kinas Kommunistiske Parti” har opgivet kommunismen.
  I byerne illustreres det tydeligt, at Kina reelt er et klasseopdelt samfund. – Mens en arbejder må nøjes med en timeløn på mellem tre og fire kroner. Så bliver andre milliardærer på rekordtid.  De kapitalistiske privatiseringer som KKP gennemfører,  bl.a. som en følge af kravene fra den kapitalistiske Verdenshandelsorganisation WTO – forventes at sende 45 millioner arbejdere på statslige virksomheder på gaden og berøve millioner af landarbejdere deres eksistensgrundlag når der åbnes yderligere for de kapitalistiske monopolers indtrængen.  Massearbejdsløsheden er hverdag i det kapitalistiske Kina for langt over 100 milllioner mennesker.  Og omkring 800 millioner af Kinas 1300 millioner indbyggere lever stadig i fattigdom på landet. Den kinesiske folkevalgte forsamling Folkekongressen,  som domineres af det borgerliggjorte “KKP” , har gennemført betydelige ændringer af Folkerepublikkens forfatning fra 1949, som formelt afskaffede den kapitalistiske ejendomsret til fabrikker og anden produktion :Den kapitalistiske privat-ejendomsret ligestilles nu med statsejendom – til stor tilfredshed for udenlandske kapitalister fra især USA/EU, som har investeret milliarder af dollars og €uro i Kina. Dermed er Folkerepublikkens forfatning nu en forfatning som ligner den der findes i borgerligt-kapitalistiske stater, hvor beskyttelsen af den private ejendomsret står i centrum. Ændringer af forfatningen fastslår at <>” lovlig privatejendom er ukrænkelig”<> og forpligter staten til <>”at opmuntre, støtte og vejlede den private økonomi/sektor”<&gt;. Partiformanden Jiang Zemin forklarede på kongressen at sammenhængen mellem at garantere kapitalistisk ejendomret i forfatningen og at det parti han er formand for stadig kalder sig kommunistisk med at privatejendom er en slags socialistisk ejendom af produktionsmidlerne eftersom disse private ejendomsbesiddere er en del af det socialistiske samfund ! Voila ! Erasmus Montanus kunne ikke have forklaret det bedre

Men hvad bilder Jiang Zemin sig egentlig ind ? Hvem tror han at han taler til ? Er den politiske skoling og det teoretiske niveau virkelig så lavt i Kina at de delegerede uden diskussion vedtog Zemin´s nærmest “maoistiske” forklaringer. Eller var de delegerede ligeglade – for de kan vel ikke være så dumme at de ikke gennemskuer KKP-ledernes bedrag. Det ligger måske nærmere sandheden at de delegerede på kongressen er “karrierre”-mennesker der som stemmekvæg og nikkedukker stemmer for hvad der bliver serveret, for at sikre den fortsatte karrierre.
I forfatningen garantes “menneskerettighederne” også , men det er ikke retten til arbejde, bolig og frihed for sult der sættes i centrum, men de borgerligt-kapitalistiske friheder på “markedet”. – I samarbejde med de udenlandske kapitalister forsøger de kinesiske ledere give indtryk af,  at de kapitalistiske reformer og privatiseringer er en succes, men det et et fakum at der hver eneste dag er hundredevis af strejker og protester. Om året løber det op i titusindvis af strejker og protester. Og det er et faktum at den kapitalistiske udvikling ikke har sikret en så grundlæggende menneskeret som frihed fra sult. Ifølge FN-rapporter lever flere end 100 millioner kinesere under sultegrænsen.

Alligevel påstår de vestlige medier fra Wall Street Journal , Der Spiegel , til Jyllands-Posten og Politiken, . . you name it .
at Kina “I de seneste 30 år har skabt et økonomisk mirakel . .”

Men er det sandt ? Og hvori består dette “mirakel” ?
* * * * *
DEn gennemsnitlige vækstrate de sidste tyve år har været 9 procent for hele Folkerepublikken. men udviklingen har været meget skævt og den dækker over en ekstrem kapitalistisk udvikling i de “økonomiske frizoner”, i Shanghhai og andre storbyer og dele af kystområderne.
Mens der knap er nogen reel vækst eller udvikling i andre “egsudviklingsområder” samtidig som fattigdom, sult og arbejdsløsheden er udbredt og klassekløfterne øges hver dag,
Der er slet ikke tale om den socialistiske planmæssige og jævne udvikling for både land og by som var kendetegnet for sovjetiske revolution i 1920´erne og frem, som tog sine første skridt ed den første sovjetiske Femårsplan 1927-32.
Sovjet havde i perioden 1929-53 en gennemsnitlig vækstrate i industriproduktion omkring cirka 19 % – undtagen krigs-årene mod 3,5% i USA og 9 % i Kina de sidste 20 år. * * * * *
Den sovjetiske storindustri’s produktion var i 1953 nået op på et sådant niveau at den udgjorde 30 gange produktionen i 1913 – i faste priser – . Her snakker vi altså om vækstrater på et niveau hvor produktionen bliver fordoblet hvert fjerde år. * Det socialistiske mirakel i Sovjetunionen skete på samme tid som hele den kapitalistiske verden var inde i en økonomisk krise så dyb man taler om den Great Depression – den “Store Depression”. * * * * * De sovjetiske folk kunne altså ikke som Kina har haft mulighed for i de sidste ti år hvor verdenskapitalismen har været inde i hvad der så sent som i foråret 2007 kaldtes “superkunjunkturen” – hvor de kapitalistiske profitter og billioninvesteringer så ud til at vokse ind i den kinesiske og verdenskapitalismens fælles himmel.
Trods krise og depression i den kapitalistiske økonomi i Sovjets omverden – i 1930´erne – trods konstant sabotage fra de udenlandsk-støttede terrorgrupper og femtekolonne, terror-trusler og krig mod den unge Sovjetstat overlevede det “socialistiske barn” mirakuløst selvom det var med dybe sår og 27 millioner døde efter den nazistiske Holocaust .
Det gør ikke “miraklet” i Sovjetunionen i den socialistiske periode mindre
Stigningstakten i produktionen i det socialistiske Sovjet var mange gange højere end f.eks i det kapitalistiske USA og det kapitalistiske Kina i dag, på trods af at økonomien i Staterne ikke led skade af Anden Verdenskrig, snarere tværtimod – ligesom Kina idag ikke har været i krig i næsten 60 år hvis vi ser bort fra Beijing´s aggresionen mod Viet Nam i 1979.
Fakta er at middel-vækstraten i Sovjets industriproduktion i årene 1929-53 (undtagen krigs-årene) var 19 % mod 3,5% i USA og 9 % i Kina de sidste 20 år.
Samtidigt er det vigtigt tage i betagtning at en af de vigtigste faktorer for den kapitalistiske vækst i Kina er produktion og eksport af vare til markedet i USA (bl.a Wall Mart) og andre lande. Eksport og import udgjorde i 2006 ca 25 % af væksten i BNP, men faldt til 16 % isidste år.
Derfor er Kinas udvikling de sidste årtier med “kapitalistisk markedsøkonomi” ikke noget mirakel Heller ikke når man tager de udenlandske billion investeringer – fra den vestlige kapitaleksport i betragtning.

Kina har på mange måder været den kapitalistiske verdensordens økonomis bedste ven de sidste femten år. Landet er gradvist blevet et hårdt tiltrængt marked for den “relative overproduktion” fra den kapitalistiske produktion i vesten ligesom vesten har investeret enorme mængder kapital i Kina med “garanteret profit – garanteret af den kinesiske regings væbnede styrker” samtidigt som landet har bidraget til at holde inflationen nede i kraft af de “lave lønninger” 1 – 4 kroner i timen. Det bliver også kaldt også internationalt skruebrækkeri.

Men hvori består det “økonomiske mirakel i Kina” som de borgerlige mainstream-medier i Europa såvel som i USA gerne vil have os til at tro på ?
“Miraklet” består af væksten i og ikke mindst størrelsen af de kapitalistiske profitter der suges ud af den kinesiske arbejderklasse og folk.
At vestlige medier og journalister har problemer med at give et “autentisk og virkelighedsnært ” billede af det kapitalistiske Kina er givetvis sandt. Med få hæderlige undtagelser.

Det billede som flertallet af de “udenlandske og vestlige journalister har er præget af århundreders vestlig racistisk og chauvinistisk kolonihere-tankegang og præget af de senere års hyldning af Peking-regeringens “socialististiske markedsøkonomi” som KKP kalder det kapitalistiske markedsdiktatur som nu breder ud sig i Riget står klart for de fleste mennesker der er i stand til at tænke klart og føler solidaritet med den kinesiske arbejderklasse og folk.

Det blev særligt tydeligt da de Olympiske lege blev afholdt i Kina i 2008

Den egentlige baggrund til at Kina fik fået tildelt værtsskabet af OL – verdens største kapitalistiske mediebegivenhed – af IOC – den internationale olympiske komite; er at Volkswagen, Mcdonald og Coca Cola og de andre storkapitalistiske sponsorer gerne vil takke regimet i Peking for den fortsatte strøm af milliardprofitter som udpresses af det kinesiske proletariat og samtidig flytte sine positioner frem på det kapitalistiske marked i forhold til sine konkurrenter.

DEN Højeste Pris: PRIVATISERINGEN af minerne. 

Den værste mineulykke i Kina skete for 63 år siden - i 1943 - hvor  1.549 minearbejdere omkom. På den baggrund ser den seneste ulykke -  63 år senere, i februar 2004 -  ud som et “fremskridt” , idet 203 minearbejdere omkom i Sujiawan-kulminen i byen Fuxin i Kinas nordøstlige Liaoning-provins. Mere end 200 meter under jorden eksploderede metangas, som naturligt siver ud af kullagene dybt nede i underjorden.    Minesektoren har KKP-regeringen  privatiseret, sådan at den nu er underlagt de brutale kapitalistiske markedskræfter hvor profitten sættes i centrum i den  “frie kapitalistisk konkurrence og pris sætning”. Derfor slækker mange private og offentlige miner på sikkerheden.  Bl.a bruger man stadigt gammelt sikkerhedsudstyr, samtidig med at der ikke ventileres tilstrækkeligt i minerne. Den kinesiske stat som KKP kontrollerer fører en meget liberal og eftergivende linje overfor mine-industrien. Det siges at man  har forsøgt at lukke små private miner, da de har mange mindre dødsulykker,men pga af massearbejdsløsheden fører det til protester og disse miner får lov at fortsætte minebrydningen under livsfarlige sikkerhedsforhold.   Kinas officielle statistikker viser, at for hver en million tons kul produceret i landet, dør der 19 minearbejdere. Heller ikke sulten har den kapitalistiske udvikling fået bugt med hvis man skal tro en  FN rapport fra 2004 hvor det fastslås at 142 millioner mennesker sulter i Kina. 

Kilder:Nyhedsbureauet Xinhua/  

Italien: 60 medlemmer af kapitalistisk mafia-klan arresteret

10 juli 2007

60 anholdt i razzia mod den kapitalistiske maffia i syd- Italien

Politiet i syd-Italien grep i dag 60 personer i en razzia mod den lokale gangsterorganisation: Ndrangheta. De er mistænkt for både smuggling af illegale immigranter og narko. Dertil kommer forsikringsbedragerier i stor skala.

Ifølge oplysninger fra en polititalsmand har de mistænkte svindlet sig til rundt regnet seks millioner euro fra nationale forsikringsselskaber.

Ndrangheta, med base i Calabrien; syd for Napoli, har vokset sig større end den  sicilianske kapitalistiske gangsterorganation: Cosa Nostra bl.a. ved at arrangere ægteskaber mellem forskellige klaners medlemmar.

Filmtajm: “La Battaglia di Algeri” eller “Slaget om Algier”

Det algiersk-italienske drama “Slaget om Algeriet” fra 1966 handler om befrielseskampen i den franske koloni Algeriet fra 1954-62.

Filmen var forbudt i Nato- og EU-landet Frankrig i mange år.Filmen  varer to timer.

TEMAET i filmen er : befrielseskamp, terror og besættelse. Spørgsmål som er ligeså aktuelle idag som dengang. Hovedspørgsmålet i Algeriet 1957 eller Palæstina, Irak eller Afghanistan idag er : Hvem har retten på sin side? Hvem er modstandskæmper? Hvem er frihedskæmper? Hvem er terrorist?

Filmens baggrund er det folkelige oprør i den franske “muslimske” koloni Algeriet. Oprøret der udvikler sig til åben befrielseskrig mod den franske imperialisme er et symbol på den optimistiske og kampvillige ånd der herskede i arbejderklassen og hos de undertrykte folk i tiden efter befrielsen i 1945 – trods massearbejdsløshed, – fattigdom,kold krig og brutal undertrykkelse fra de kapitalistiske magthaveres side.
Billede fra “Slaget om Alger”

Det antikoloniale oprør i Algeriet og filmen om det blev et symbol på udviklingen efter den “store” befrielse i 1945 hvor den imperialistiske ANTI-KOMINTERN-pagts (Nazityskland,Kejserriget Japan, Fascist-Italien,Finland,Ungarn,Rumænien o.a.) led nederlag  til Sovjetunionen og dets allierede.

Det Algiersk-italienske drama fra 1966 handler om befrielseskampen i den franske koloni Algeriet fra 1954-62 ; og varer to timer.
Filmen var forbudt i Nato- og EU-landet Frankrig i mange år.

TEMAET i filmen er :befrielseskamp,terror og besættelse. Spørgsmål som er ligeså aktuelle idag som dengang.
Hovedspørgsmålet i Algeriet 1957, Palæstina eller Irak 2007 er : Hvem har retten på sin side ? Hvem er modstandskæmper ? Hvem er frihedskæmper ? Hvem er terrorist ?

Filmens baggrund er det folkelige oprør i den franske “muslimske” koloni Algeriet.

OPRØRET i Algeriet og filmen var en konsekvens af den Røde Hær´s og dens allieredes og modstandsfolkenes sejr over de fascistiske magter i den imperialistiske ANTI-KOMINTERN-pagts – Nazityskland, Kejserriget Japan, Fascist-Italien, Finland, Ungarn, Rumænien og andre allierede, bl.a. den danske Samarbejdsregering: K-R-S og V) i 1945.

Oprøret der udvikler sig til åben befrielseskrig mod den franske imperialisme er et symbol på den optimistiske og kampvillige ånd der herskede i arbejderklassen og hos de undertrykte folk i tiden efter befrielsen i 1945 – trods massearbejdsløshed, – fattigdom, kold krig og brutal undertrykkelse fra de kapitalistiske magthaveres side .
Den “RØDE” sejr indledte en bølge af reformer, forbedringer og indrømmelser til arbejderklassen i de de kapitalistiske lande samtidig som de undertrykte folk, ofte under kommunistisk ledelse flyttede sine positioner frem i befrielseskampen.
Filmen blev et symbol på den antiimperialistiske udvikling efter befrielsen i 1945.
EFTER DEN  Røde Hær´s, dens allieredes og modstandsfolkenes sejr over de fascistiske magter indledtes en bølge af reformer, forbedringer og indrømmelser til arbejderklassen i de kapitalistiske lande samtidig som de undertrykte folk, ofte under kommunistisk ledelse flyttede sine positioner frem i befrielseskampen som endte med sejr i Kina i 1949 efter 22 år antiimperialistisk og revolutionær befrielseskrig, ligesom folkene i  Korea, Iran , Irak(1959), Cuba (1959), Algeriet(1962),Vietnam (1954-75) for alvor indledte deres befrielseskamp.  . .. . . . .. . . . . . . . Således åbnede den anti-fascistiske koalition: – Sovjet og dets allieredes sejr i befrielseskrigen mod Nazi-tyskland´s aggression endnu større muligheder for de undertrykte folks befrielseskamp og for arbejderklassens kamp i de imperialistiske lande.

Så godt som alle de gamle kapitalistiske kolonimagters England, Frankrig, Belgien, Portugal, Spanien og Hollands reaktionære koloni-regimer blev styrtet ved den bølge af demokratiske, antikoloniale revolutioner som skyldede henover det Euroasiatiske og afrikanske kontinent efter Anti-komintern-pagtens nederlag i Berlin 1945.

Sovjetunionen og opbygningen af KOMINTERN /Kominform flyttede den internationale arbejderbevægelses positioner frem i de imperialistiske lande og hos de undertrykte folk kunne de nydannede kommunistiske partier styrke opbygningen af de antiimperialistiske befrielsesbevægelser.

Et andet samfundsystem var muligt. Drømmen om et retfærdigt samfund for de ubemidlede, de fattige og undertrykte arbejdere, bønder og andre undertrykte blev en realistisk mulighed.

Det blev et reelt valg at tage magten fra de kapitalistiske og feudale udbyttere og oprette socialistiske ejendomshold. Især efter sejren over fascismen i 1945 stod kommunismen og de socialistiske ideer stærkere end nogensinde. Sovjetunionens og dets allieredes sejr i den antifascistiske befrielseskrig udløste arbejderklassens og de undertrykte folks befrielseskamp som blandt andet førte til Islands selvstændighed i 1944, Indiens selvstændighed i 1949 og folkerevolutionens sejr i Kina i 1949 , til Muhammed Mosaddeq´s nationale fronts selvstændighedsbestræbelser i Iran 1951-53 , til Korea´s selvstændighed – til Cubas i 1959 og til Algeriets i 1962 og senere blev Viet Nam helt befriet i 1975 efter årtiers antikolonial og antiimperialistiske befrielseskamp, bl.a mod fransk imperialisme.

Det skal siges at med Hrustchov og senere Brezhnev-gruppen ved magten i Sovjet begyndte det sovjetiske parti at tale imod den væbnede kamp i de undertrykte lande. Således rådgav man vietnameserne at gå på kompromis og acceptere det USA-støttede regime i sydvietnam.

Ho Chi Minh og vietmameserne fulgte ikke rådet. Man var også imod den væbnede kamp i Algeriet med det resultat at de dele af den algierske venstrefløj som lyttede til Hrusjtjhov-gruppens råd blev miskredideret i Algeriet og skubbede store grupper militante over i armene på andre politiske retninger. I 1954 indleder den Algierske Befrielsesfront FNL en revolt mod det franske koloni-regime. Oprøret udvikler til åben befrielseskrig mod det profranske koloni-regime med regulære ildkampe i Algiers gader.

I en dialog fra filmen spørger en “oprørt fransk journalist”:Monsieur Ben M’Hidi, er det ikke en smule fejt at bruge kvindernes kurver og håndtasker til at fragte sprængstoffer som dræber så mange uskyldige mennesker? Ben M’Hidi (fængslet FLN-leder) svarer:
Og synes De ikke at det er endnu fejgere at kaste napalmbomber på forsvarsløse landsbyer som kræver tusind gange flere offrer? Det skulle naturligtvis være meget enklere for os hvis vi havde Jeres flyvevåben. Hvis vi får Jeres bombefly så får I vore kurver!(Dialog fra ”Slaget om Algier”) * * *

“Fakta om “Slaget om Alger”

* * *Independent fra 1965 * * Algiersk-Italiensk samproduktion – Sort/Hvid – 117 min * * *Original titel: La Battaglia di Algeri * Skandinavisk titel:Slaget om Algier/Alger * Instruktør/Regi: Gillo Pontecorvo * Medvirkende: Ali La Pointe * Brahim Hadjadj /Col. Mathieu * Jean Martin /Djafar * Yacef Saadi / En af pigerne * Samia Kerbash /Captain * Ugo Paletti/ Halima * Fusia El Kader/ Petit Omar * Muhamed Ben Kassen * Den er filmet i en sorthvid dokumentar-agtig stil. Flere af modstandsbevægelsens medlemmar spiller sig selv i filmen hvilket forhøjer dokumentarindtrykkket. Bl.a. kan man se FLN´s leder i Algier, Saasi i rollen som sig selv. Peter Sejersen skrev om filmen :Gillo Pontecorvo’s mesterlige La Battaglia di Algeri er udnævnt til historiens bedste politiske film. Med en grovkornet journalist-vinkel portrætterer han krigen skræmmende autentisk. Filmen blev Oscar-nomineret for Bedste Udenlandske Film, Bedste Instruktør og Bedste Original Manuskript. I Europa blev filmen også prisbelønnet flere gange, blandt andet med den prestigefyldte Guldløve fra filmfestivalen i Venedig. fra laserdisken.dk´s omtale: I 1954 indleder den algeriske befrielsesfront en revolution mod det franske kolonistyre . Oprøret blusser op og det udvikler sig til en befrielseskrig, som udkæmpes på Algiers gader og torve. Terrorisme og tortur bliver hverdag i den blodige krig, som til sidst resulterer i Algeriets selvstændighed i 1962. Pontecorvo’s halvdokumentariske film om den fransk-algierske krig er en absolut klassiker inden for sin genre. Algierne kæmpede for deres frihed og stødte bl.a. sammen med den franske Fremmedlegion, som på det tidspunkt havde tabt slaget i Viet Nam og var opsat på at vise deres berettigelse. Filmen afslører grusomheder på begge sider, f.eks. de franske styrkers torturmetoder og de algierske oprøreres anvendelse af bomber i caféer og lignende.” *På Lasedisken.dk kan denne anmeldelse læses: Første gang jeg så SLAGET OM ALGIER var jeg grebet fra først til sidst og den vedbliver at være en forrygende film. Lavet on location og med . . . ukendte skuespillere, er den beretningen om oprøret mod den franske okkupation af Algeriet i 1950´erne. Det er en spændingsfilm, men også et tidsdokument og det er som sådant den har sine klare dyder! En politisk træffende film! Og aldrig før har en fiktionsfilm lagt sig så tæt op af at være en semi-dokumentar. Ennio Morricones musik er som altid iørefaldende og passer til filmens tematik på eminent vis! Et helt unikt mesterværk!” / > > T.A. fra Roskilde 10. marts 2004

Ildkamp i Brasilien mellem politi og kapitalistiske narkogangstere : 18 døde

28 Juni 2007

18 dræbte i kampe mellem politi og kapitalistiske narkokarteller i Rio de Janeiro

Minst 18 personer omkom og endnu flere blev såret i ildkampe mellem brasiliansk politi og de kapitalistiske narkokarteller som har et stærkt fæste i Rio de Janeiros berygtede slum i går.
1.350 politistyrker både fra lokale stationer og fra forbundspolitiet blev sat ind sammen med enheder fra den “nationella insatsstyrke” for at omringe byen og nedkæmpe de velbevæbnede kriminelle narkogangstere og beslaglægge våben og narkotika, oplyser lokala medier.

“Krig mellem kapitalistiske gangstere og politi i Rio”

SLUMOMRÅDET SOM BEBOES af godt 100.000 mennesker, kontrolleras af den kapitalistiske narkomaffia.
Myndigheterna er nervøs for Brasiliens “turist-image” i forbindelse med de panamerikanska lege som udspiller sig i juli, hvor tusinder idrættsfolk
og turister forventes besøge den brasilianske metropol. Derfor er store politistyrker sat ind i et desperat forsøg på at gøre byen “mere sikkker” .

Liberal frihed for stor i Kina , Ifølge USA’ s regering som har anmeldt Kina til WTO

USA anmelder Kina til WTO for brud på reglerne
9 apr. 2007

USA anmelder Kina til Verdenshandelsorganisationen (WTO) for piratkopiering av amerikanska filmer, musik, bøger og softvarer.

USA anser at piratkopierandet i Kina er uacceptabelt omfattande och att det kostar amerikanska virksomheder och arbetare milliarder dollar hvert år.

To sager lægges frem for WTO. Den ene gælder piratkopieringen af ophovsretsligt beskyttede varer, den anden at kinesiska forbrugerer ikke får adgang til de legale udgaver af disse produkter.

Kina: De titusind tegns dokument

maj 2008

De titusind tegns dokument

——————————————————————————–

√ For næsten 13 år siden blev nedenstående dokument offentligjort i Kina. Det udløste en hel del diskussioner og også spekulationer blandt så kaldte sinologer og Kina-eksperter og politiske observatører i almindelighed . Dokumentet, med det typiske kinesiske navn De titusind tegns dokument, er nemlig åbent kritisk til dele af den kinesiske politik og det erklærede “kommunist”-partis linje på flere områder. Samtidigt er det ikke nogen obskur ”dissidentpamflett” som enkelt kunne affærdiges af magthaverne. Forfattare anses Deng Liqun være eller en gruppe omkring ham. Deng Liqun, var på den tid medlem av partiets Centralkommitté, og tillige leder af dets propagandaafdelning, repræsenterede en så kaldt ”venstrefalang” indenfor partiets og statsapparatens styrende magtelite.
Dokumentet er som sagt 13 år gammelt. Og der er sket meget siden. De farer og den udvikling som Deng Luqun kun ville advare imod eller anede er idag realiteter.
Så vidt vides eksisterer denne “venstrefalang” ikke længere og det kinesiske parti forsvarer den private ejendomsret til produktionsmidlerne, en ret K “K” P nu har fået indskrevet i selve Folkerepublikkens grundlov.
Artiklen indeholder både konkrete fakta-oplysninger og kritiske vurderinger hvad angår den drastiske mindskningen af den offentlige sektors andel i økonomien og dets underordnende til den private; hvad gælder korruptionen i partiet og blandt funktionælrer og statstjenstemænd ligesom konsekvenserna af den borgerlige liberalisering i samsundet .
Derimot går kritiken ikke udover de rammer som magt-eliten kan tolerere. Nogen principiel, marxist-leninistisk afgrænsning fra KKP:s daværende og dermed nuværende politik findes ikke. Istedet accepteres den revisionistiske og højre-opportuniske linje og den uhæmmede kapitalistiske markedsøkonomi – som dog ikke er mere liberal end at de uden- og indenlandske kapitalister får hjælp af det statsbærende parti og dets voldsapparat til at pacificere og undertrykke arbejderklassens organiserede protester. Teksten vender sig heller ikke mod at Kina har åbnet grænserne for ubegrænset udenlandsk eksploatering og investeringer. Revisionismen slår også igenom, f.eks i synet på partiets forhold til masserne, hvor klasseindeholdet savnes og det reduceres til et administrativt spørgsmål, ligesom til spørgsmålet om ”rød eller sort ekspert” (dettee spørgsmåls behandling på det sovjetiske AKP(b)´s 18.kongres i marts 1939 kan give en interessant sammenligning).  Dokumentet sætter heller ikke noget spørghsmålstegn ved påstanden om at der råder proletariatets diktatur i Kina idag; kritiken gäller att med den pågående utvecklingen kommer det inte att gå att upprätthålla den.
Kritiken riktar sig alltså först och främst mot att de kapitalistiska reformerna går för fort och att de, tillsammans med den borgerliga liberaliseringen, blir ett hot mot den nationella säkerheten.
Klasskampen publicerar dokumentet, dels därför att det säkert finns många kamrater som rent allmänt är intresserade, men framför allt därför att Kinas politiska väg är av stor betydelse också för den internationella politiken och klasskampen.
Parentetiskt kan nämnas, att flera av de argument som Jan Myrdal i somras förde fram som motiv för sin på senare tid delvis ändrade uppfattning om Tien An Minh-massakern 1989 och som ledde till debatten om Myrdals medlemskap i svenska PEN-klubben, återfinns i dokumentet. Det är förmodligen inte någon djärvare gissning att dokumentet i det avseendet påverkat hans uppfattning.
För kort tid sedan höll KKP sin sjätte kongress. Dess beslut bekräftade i stort alla de farhågor som detta dokument ger uttryck för: den ekonomiska politikens fortsatta marsch in i råkapitalistisk utsugning och exploatering, borgerlig liberalisering och fortsatt marxistisk avideologisering. Med närmast parodisk klartext demonstrerades denna urartning med partiordförande Jiang Zemins förklaring på kongressen, att privatägande är ett slags socialistiskt ägande av produktionsmedel eftersom även dessa privatägare är en del av det socialistiska samhället! Den falang av inflytelserika ”vänsterkritiker” som Deng Liqun kunde räknas till avlägsnades ur partiets centrala organ, och KKP-ordförande Jiang Zemin har tagit det grepp över partiet och politiken som dokumentets slutord fruktar.

Teddy John Frank
Internationell sekreterare i dåvarande KPML(r):s centralkommitté

Faktorer som påverkar Kinas säkerhet
Kinas kommunistpartis centralkommitté med kamrat Jiang Zemin i spetsen har utarbetat en rad korrekta planer för de viktigare åtgärderna vad gäller statens säkerhet sedan 1989. Sedan början av detta år har partiets CK åter-igen lagt fram ett antal betydelsefulla förslag och vidtagit en del korrekta åtgärder.

Av olika skäl finns det emellertid fortfarande några faktorer i Kina som är till nackdel för statens säkerhet. För att dra lärdom av ”1989 års oroligheter” och förhindra en upprepning av att proletariatets politiska makt störtas, som skett i Östeuropa och i Sovjetunionen, måste vi genomföra en noggrann analys av alla faktorer som påverkar kinesiska statens säkerhet.

Istället för att analysera alla faktorer som påverkar Kinas säkerhet kommer denna artikel endast att ägna sig åt inhemsk ekonomi, politik och kultur. Vad beträffar de ekonomiska, politiska och kulturella faktorerna kommer denna artikel att snarare mer djupgående analysera de faktorer som kan påverka Kinas statssäkerhet inom det närmaste decenniet än de som kan påverka Kinas nuvarande statssäkerhet, och som kan elimineras genom de ansträngningar som kan vidtagas inom de närmaste två, tre åren.
Dessa faktorer omfattar ägandestruktur, klassrelationer, social medvetenhet och läget inom det styrande partiet.

1. Ändringar i ägandestrukturen
Utgående från det nuvarande förhållandet i Kinas produktivkrafter, har partiets CK beslutat att återupprätta den privatägda ekonomiska sektorn så att den kan spela en nyttig kompletterande roll till det socialistiska allmänna ägandet. Sedan detta politiska beslut genomförts har stora förändringar skett i Kinas ägandestruktur.

Den statliga sektorns andel av det samlade värdet av den industriella produktionen sjönk från 1980 till juni 1994 från 76% till 48,3%. Den kollektiva sektorns andel (vilken möjligen innefattar en del av den privata sektorn som använder detta namn) ökade under samma tid från 23,5% till 38,2%. Den privata sektorn och utländskt ägda sektorn slutligen ökade från 0,5% 1980 till 13,5% 1994.

Inom detaljhandelsförsäljningen föll den statliga sektorn från 51,4% till 41,3%, den kollektiva sektorn från 44,6% till 27,9%, medan den privata och utlandsägda sektorn steg från 0,7% till 30,8%.

Den offentliga sektorns andel sjunker hela tiden genom leasing, försäljning, sammanslagningar och aktieägande. Bruttovärdet av industriproduktionen uppskattas inom den statliga sektorn stadigt sjunka till år 2000 och då svara för endast en fjärdedel av det samlade värdet, medan den kollektiva sektorn kommer att öka till 50% och den privata och utländskt finansierade sektorn till 25%.

På detaljhandelssidan kommer den statliga sektorns volym att falla och omfatta endast en tredjedel, den kollektiva sektorn endast en sjättedel, medan den privata och enskilda sektorn (inklusive detaljhandeln från bönder) stiger till 50 procent. Tillväxten i den privata sektorn som den är för närvarande står i överensstämmelse med den sociala produktionens utveckling, gör sakerna bekväma för folket och ökar arbetstillfällena. Om emellertid den privata sektorns andel överträder en viss omfattning, kommer den att utöva en motsatt påverkan på Kinas socio-ekonomiska bas.

På grund av införandet av aktieägarsystemet och företagens äganderätt, står de återstående statliga företagen också inför problemet att det inte kommer att vara helt och fullt ägda av staten. Till exempel. Zhejiangs Hangjiahu och Wenzhou har tillåtit enskilda personer att gå in på den offentliga sektorn genom aktieägarsystemet. Genom reformer kommer Sichuan inte längre att ha statliga företag i sin regionala ekonomi. De statliga företagen, vars andel har drastiskt reducerats genom sådana reformer kommer inte att ledas direkt av regeringen och de kommer inte att ägas helt och hållet av statliga enheter.

Under de senaste tre åren har ledande kadrer på många håll betraktat utvecklingen av den privata sektorn som den viktigaste vägen för att stimulera ekonomisk tillväxt. De har åsidosatt den offentliga sektorn och satsat sin energi, sina kadrer, sina tillgångar, materiel och marknader på privata företag, tävlat med varandra i att erbjuda fördelaktiga villkor till privata och utländska företag, samt föreslagit åtskilliga ”obegränsade” åtgärder för privatekonomins utveckling.

Partikommittén i Heilongjiang förde fram parollen om att ”öppna ett andra slagfält” och gjorde allt för att påskynda den privata sektorns utveckling. Även om dessa kamrater inte särskilt betonat en privatiseringsteori, så har de vidtagit praktiska handlingar för att främja privatisering.

I kölvattnet av en sådan förändring som påverkat ägandestrukturen har en avtappning av statens tillgångar på över 500 miljarder yuan ägt rum sedan 1989, ett genomsnitt på 100 miljarder per år och 100 miljoner per dag. En del uppskattar avtappningen till över 100 miljarder yuan per år. Dessa statliga tillgångar som förts över från offentligt till privat ägande utgör huvudkällan för den nya bourgeoisins tillväxt. Man kan säga att den nya bourgeoisin lever på det arbete och svett som folket i hela landet lagt ner under de gångna 40 åren.

Den privata sektorn har spelat en positiv roll på det nuvarande stadiet och den bör tillåtas existera och utvecklas. Vårt problem är inte huruvida den privata sektorn skall utvecklas, utan huruvida det är nödvändigt att ha kontroll över dess storlek och omfattning, huruvida dess roll bör begränsas till att vara ett komplement till den offentliga sektorn samt huruvida dess negativa roll bör erkännas och begränsas.

Den offentliga sektorns dominans över andra ekonomiska sektorer och den offentliga sektorns ledande roll i den nationella ekonomin är avgörande för att Kinas ekonomi är socialistisk till sin karaktär. Av detta skäl kommer minskningen av den offentliga sektorn och privatiseringstrenden av den socio-ekonomiska strukturen oundvikligen att påverka och undergräva säkerheten för den socialistiska ekonomins grunder.

Den offentliga sektorn utgör den ekonomiska grunden för proletariatets politiska makt. Den offentliga sektorn inrymmer inte bara Kinas industriarbetare utan är också huvudkällan för Kinas inkomster. Nedgången i den offentliga sektorns andel och minskningen av det offentliga ägandet kommer oundvikligen att försvaga partiets ledande roll, centralregeringens auktoritet och statens möjligheter att handlägga motsättningar och lösa problem. Än mer, det kommer att hota konsolideringen av proletariatets diktatur.

Den på senare tid framväxande privata sektorn kommer också att tjäna som ekonomisk uppbackare av de politiska kraven från den på senare tid framväxande bourgeoisin. Sett ur ett historiskt perspektiv, vann på sin tid den europeiska bourgeoisin den politiska statsmakten från de feodala härskarna på principen ”ingen beskattning utan representation”. Talesmännen för den nya bourgeoisin har också föreslagit att ”betala skatt för att ‘erhålla’ från regeringen sådana ‘offentliga tjänster’ som lagstiftningssystem, ordningsmakt, försvar och demokrati, som man inte kan få från marknaden”.

Vidare. Produktionsvärdet från de 80000 utländskt finansierade företagen som är i drift svarade för 30 procent av Kinas BNP vid utgången av 1993 och deras import och export svarade för 34,4% av landets samlade. Andelen av utländskt ägda företag ökar snabbt i Kinas ekonomi. Tillväxten av utländskt kapital är till fördel för Kinas ekonomiska utveckling, men det gör samtidigt Kinas ekonomi mer beroende av andra länder. Jämfört med tidigare kan det lätt bli så att vi manipuleras av andra. När motsättningar uppstår mellan Kina och berörda länder, kommer det att påverka Kinas nationella säkerhet.

2. Ändringar i klassförhållandena
Med återinförandet och utvecklandet av den privata sektorn de senaste åren, har privata entreprenörer och enskilda operatörer återigen framträtt i Kina. Enligt statistiken hade Kina i juni 1994 328000 registrerade egenföretagare med ett genomsnitt på fler än åtta anställda. Sammanlagd 5008000 personer var anställda på privatägda företag, med ett registrerat kapital på över 104,1 miljarder yuan.

Varje företag har ett genomsnitt på 14,2 arbetare och 317000 yuan i kapital. Över 5000 företag hade vid 1992 års utgång ett kapital på över 1 miljon yuan. Det finns också ett mindre antal miljonärer och miljardärer. I vissa provinser vid kusten finns privatföretag med fler än 1000 arbetare. Enligt en typisk undersökning gjord av Nationalförsamlingens forskningsbyrå, är det faktiska antalet privata företagare dubbelt så stort som det officiella. Tas hänsyn till denna uppgift, är det faktiska antalet företagare långt större än det antal som är registrerat.
Under Folkrepublikens första tid, var kriteriet på en egenföretagare: 2000 yuan i kapital och tre anställda arbetare om det var en fabrik och två anställda om det var en affär. Enligt statistik från ”Rapport om att skilja arbetare från industri- och affärsägare”, godkänd av de centrala myndigheterna 1979, hade Kina endast 160000 registrerade egenföretagare före 1950.
Det är allmänt erkänt att det fanns en nationell borgarklass i Kina före 1955. En jämförelse mellan läget nu och före 1955 visar, att antalet egna företagare i Kina idag vida överträffar perioden före 1955, både i antal och ekonomisk styrka. Dessutom är kriteret på en egenföretagare vad beträffar antalet anställda betydligt högre än det som gällde under Folkrepublikens första tid. Vi kan alltså konstatera att en icke statlig borgarklass har utvecklats på det ekonomiska området. Det handlar åtminstone om en klass i sig. Det är ett odiskutabelt faktum. (Den med marxistisk skolning vet, att borgarklassen inte begränsas till själva egenföretagarna; den omfattar familjemedlemmar och intellektuella som är beroende av dem. Så var fallet med bourgeoisin på 50-talet liksom på 90-talet.)

Enligt statistiken hade antalet privata ägare inom handel och industri med färre än sju arbetare i genomsnitt i slutet av september 1994 kommit upp till 20,15 miljoner. Sammanlagt omfattas 34,38 miljoner människor med ett registrerat kapital på 114,67 miljarder yuan. Det har alltså uppstått en liten borgarklass, dvs en klass av enskilda företagare, av vilka en del utgör reservkraften för den icke-statliga borgarklassen.

Eftersom vi beslutat att återupprätta den privata sektorn, är uppdykandet av en borgar- och en småborgarklass oundviklig och normal. Frågan är inte huruvida borgar- och småborgarklassen skall tillåtas, utan huruvida vi korrekt kan förstå detta faktum, korrekt hantera förbindelserna med borgarklassen, förenas och samtidigt föra kamp, samt betrakta handläggandet av sådana förbindelser som en viktig del i partiets politiska linje i den nya perioden.

Genom att den privata sektorn utvecklas, det utländs-ka kapitalet växer och den privata ekonomin blir starkare, kommer den icke statliga bourgeoisien och småbourgeoisin att öka i antal och i ekonomisk makt. Embryot till en byråkratbourgeoisie och en kompradorbourgeoisie har utvecklats.

I takt med att statliga företag möter svårigheter, försämras levnadsstandarden för dess anställda. Arbetarna på de privata företagen (inbegripna de utländska) är åter-igen förtryckta och utsugna av privatkapitalister. Med följd att många arbetare nu har börjat tvivla på arbetarklassens ledande roll och statens socialistiska inriktning. Dessutom drar de sig från partiet.

Å ena sidan böjer sig de privata företagarna i Kina för närvarande ned för att ”plocka upp det gyllene äpplet”; å den andra börjar de formulera egna politiska krav för att skydda sina ekonomiska intressen. Det finns för närvarande 5401 egenföretagare som samtidigt är folkvalda över kommunal nivå, 8558 som är medlemmar i Folkpolitiska råden över kommunal nivå, 1357 som är medlemmar i Ungdomsförbundet och 1430 som är medlemmar i Kvinnoförbundet, på provinsiell nivå eller högre.

En del egenföretagare är inte nöjda med dessa siffror. En verkställande direktör i ett företag i Shenzhen förklarade, att företagarklassen har ännu inte satt sin prägel på det kinesiska samhällets framtida utveckling. En egenföretagare i Jinjiang i Fujian förklarade: ”Utvecklingen av Kinas politiska system kommer att ske i takt med den privata sektorns utveckling och tillväxten av privatföretagare. I framtiden kommer ett stort antal privatföretagare att vara med regeringsorgan på olika nivåer. Vi bör inte längre betrakta privatföretagare som politiska utsmyckningar i stil med folkförsamlingens eller folkrådens medlemmar.” En del egna företagare säger: ”Om det finns borgmästare som är egenföretagare i regeringen behöver vi inte längre bekymra oss om våra legitima rättigheter”.

1988 framförde ett tjugotal företagare från Shishi i Fujian följande: “Vi måste uppmuntra personer från politiska kretsar som kan företräda oss att deltaga i valen“. De har också gemensamt nominerat kandidater till borgmästarposter.

För att bli medlem i stadens folkkongress bjöd en egenföretagare i Zhejiang folk överallt. Han erbjöd öppet var och en som röstade på honom 1000 yuan. Resultatet blev att han valdes. Omkring 21,3% av egenföretagarna i länet Hebei har tagit sig in i maktorganen på gräsrotsnivå och sedan börjat nå ledande poster.

En del egenföretagare förespråkar nödvändigheten av driva egna tidningar och ha egna ”språkrör”. Det finns redan idag tidningar, tex Minying Qiyejin Bao, Privatföretagaren, och Changziang Jingli Ribao, Fabriksdirektörers och ägares dagliga tidning som direkt återspeglar deras intressen och krav.

På det ideologiska området säger en del företrädare för borgarklassen: ”I framtiden måste vi förlita oss mer på pengarna när vi skall fastställa mänskliga värden och förmåga.” ”Pamparnas kvantitet och kvalitet är det kriterium efter vilket skall bedömas om ett land är ekonomiskt utvecklat eller ej. Följaktligen finns det för få och inte för många pampar i Kina.” ”Affärsmän i Väst vill ha en bro för att komma in i Kina, dvs ett stort antal kompradorer.” ”Om vi får nya kompradorer, kommer Kinas öppning att smidigt lyftas till en högre nivå.”

En del människor förnekar att den privata sektorns enda uppgift är att vara ett komplement till den offentliga. En del föreslår att ”skydd för privat ägande” skall införas i konstitutionen. En del föreslår att reformer framledes bör ”minska de statliga företagens andel” genom ”leasing”, försäljning eller utauktionering. ”Reducera statligt ägda företag så att de endast sysslar med den typ av produktion som faller utanför ramen för vad privatföretag är intresserade av att ägna sig åt”. Med andra ord, de skall enbart bli ett komplement till den privata sektorn.

En del egenföretagare och vissa ansvariga i kollektivföretag som hävdar den kapitalistiska vägen, ger bidrag till borgerliga liberaler för utgivning av tidningar och tidskrifter och för att bilda icke statliga, så kallade rådgivande, förmedlande och undersökande organisationer. Privatföretagarna och de borgerliga liberalerna har inlett en allians på det ideologiska planet. Tveklöst kommer denna allians att påskynda borgarklassens omvandling från en klass i sig till en klass för sig.

Wan Runnan, en representant för bourgeoisin som lever i exil, träffade huvudet på spiken när han sa: ”Eftersom man befinner sig i opposition till det rådande systemet som Kinas kommunistparti har, önskar den nyfödda medelklassen skydda sina egna intressen. Å ena sidan hatar medelklassen det rådande systemet; på andra sidan måste den samarbeta med regeringen för att tjäna så mycket som möjligt. Häri ligger dess intressen. Den använder pengarna och tillgångarna till att korrumpera regeringen och understödja för det nuvarande systemet negativa samhällsförändringar.” ”Den måste vara i stånd att använda olika metoder, och mer medvetet använda pengar för att påverka, manövrera, och smörja den stelbenta byråkratin inom KKP. Därigenom blir den kommunistiska regimen oåterkalleligt korrumperad. Det är borgarklassens pengar som har korrumperat KKP. Ju mer korrupt regimen är, desto större är möjligheterna att ändra samhället. När den nya borgarklassen uppnått en vis ekonomisk makt, kräver den rätten att få insikt i och kunna diskutera politiska frågor och stärka sitt inflytande i politiken. Detta är den politiska demokratiseringsprocessen“.

Dessa yttranden illustrerar tydligt de politiska konsekvenserna av borgarklassens framväxt. Även om stora strider ägt rum vid åtskilliga tillfällen i KKP under de 30 åren före mitten av 1980-talet, utkämpades de i en omgivning utan den bourgeoisin utanför partiet. Oavsett hur striderna förlöpte inom KKP, var aldrig dess ledarskap över staten direkt hotad.

Återkomsten av borgarklassen har nu ändrat detta på ett genomgripande sätt. Borgarklassens intressen står direkt i strid med proletariatets diktatur och denna motsättning finns oberoende av det samarbete eller den konfrontation som råder mellan bourgeoisin och proletariatet. Om borgarklassen vill ändra sin ekonomiska ställning från att vara ett komplement till att bli dominerande och förändra sin politiska ställning från att vara underordnad till att bli den ledande, kommer den att dela och till och med lägga under sig statsmakten. Därför utgör tillkomsten av en borgarklass ett latent hot mot proletariatets diktatur i Kina.

Eftersom förhållandena ännu inte är mogna, kommer borgarklassen att aktivt engagera sig i den inre partikampen. Man kommer att attackera de reformatorer i partiet som tar den socialistiska vägen och stödja de reformatorer som tar den kapitalistiska vägen. När förhållandena mognat kommer man att ”fullständigt krossa” kommunistpartiet i samarbete med och understödd av den internationella bourgeoisien och man kommer öppet och direkt att använda borgarklassens diktatur för att ersätta proletariatets diktatur. Därför utgör borgarklassen den huvudfråga som vi måste observera i det inhemska politiska och säkerhetsmässiga arbetet det kommande årtiondet.

3. Förändringar i det sociala medvetandet
Borgerlig liberalisering och de fyra huvudprinciperna har befunnit sig i intensiv kamp i över ett decennium, sedan 1977. Den borgerliga liberaliseringen har gradvis fått övertaget efter 1992. Förutom i ett litet antal marxistiska tidskrifter så förekommer inga artiklar längre i pressen kritiska mot den borgerliga liberaliseringen.

Den borgerliga liberaliseringen har inte bara överlevt utan även förstärkts. I djup och bredd överträffar den nu förhållandena före 1989 års oroligheter.

På det teoretiska området har den borgerliga liberaliseringen framförallt yttrat sig på följande sätt:

a) Genom att tillämpa teorin om modern marknadsekonomi för att bemöta teorin om socialistisk marknadsekonomi, vilken i själva verket förordar att utveckla en marknadsekonomi liknande den kapitalistiska marknadsekonomin;

b) Genom ett förnekande av att samhälleligt och privat ägande utgör den grundläggande skillnaden mellan socialism och kapitalism för att därigenom bevisa att privat ägande är förenligt med socialism och utgör en integrerad del i socialismen;

c) Genom att attackera samhälleligt ägande av produktionsmedlen och beskriva det som ”vild och ultravänster-socialism”;

d) Genom att kräva genomförandet av privat ägande utifrån att offentligt ägande strider mot marknadsekonomin;

e) Genom att hävda att samhälleligt ägande inte är målet och att dess dominerande position inte skall förutsättas, detta för att bekämpa det samhälleliga ägandets dominerande ställning och istället kräva fortsatta reduceringar av det samhälleliga ägandet till dess att den allmänna sektorn uppgivits;

f) Genom att föreslå att statlig egendom förvandlas till privat egendom genom aktieägarsystemet och överföring av äganderätten till enskilda personer;

g) Genom att kräva att Kina ”grundläggande” reformerar sin politiska struktur;

h) Genom att kräva upprättandet av boendekommuner baserade på kapitalister för att bli av med proletariatets diktatur som försvarar socialismen och begränsar kapitalismen och därigenom skapa förutsättningar för att ersätta proletariatets diktatur med bourgeoisins;

i) Genom att fullständigt förneka det socialistiska uppbyggets framsteg under de gångna 30 åren sedan Folkrepubliken grundades och de upptäckter som gjordes längs KKP:s socialistiska väg under Mao Zedongs ledning;

k) Genom att betrakta KKP:s 60-åriga historia som en period då ”vänsterism” löpte amok och förorsakade katastrof för Kina;

l) Genom att förneka marxismens teorier om klasskamp och proletariatets diktatur;

m) Genom att förneka den vetenskapliga socialismens teori och betrakta den som traditionell och föråldrad, samt förklara Marx´ vision om det kommunistiska samhället som utopiskt och en illusion;

n) Genom att förespråka anpassning till Västvärlden och Konfucianismen och låta detta ersätta marxismen;

o) Genom att förorda att ”postmodernistisk skolning” och ”masskultur”, dvs vulgärkultur, skall användas för att ”eliminera den ideologiska huvudströmningen”, dvs den marxistiska ideologin;

p) Och genom att attackera fostran av ”en ny typ av osjälvisk människa” genom att kalla det ”utopiskt” och en ”falsk mänsklig strävan” som ”bortser från den sant aktiva människan”.

Dessa borgerliga liberaliseringsförslag har spridits obehindrat under täckmantel av anti-”vänsteristiska” banér. Genom teoretisk begränsning och undertryckande av de fyra huvudprinciperna hotas hela den teoretiska grundvalen för proletariatets diktatur och undergrävs själva fundamentet för vår sak.

I litterärt och konstnärligt arbete märks den borgerliga liberaliseringens uttryck främst i att man avsiktligt skild-rar Kina som fattigt och efterblivet under de senaste 30 åren sedan Folkrepubliken grundades och man spar ingen möda att överdriva tillkortakommanden och misstag som begåtts under de 60 år som gått sedan KKP bildades.

Man beskriver vidare partikadrer och medlemmar som hållt fast vid den socialistiska vägen och de revolutionära massorna som följt partiet som negativa gestalter och vissa som varit den socialistiska revolutionens och den nydemokratiska revolutionens måltavlor som positiva gestalter.

I verk som skall skildra verkligheten har arbetare, bönder, soldater och partiorganisationerna försvunnit. Partikadrerna har istället blivit typexempel på stelbenthet och konservatism som hindrar reformer, medan privata företagare och uppkomlingar har blivit reformernas förridare och tidens hjältar som företrädare alla slags dygder. Samtidigt har audio-visuella produkter från Hongkong, Taiwan och de västkapitalistiska länderna, vilka alla är färgade av borgerliga uppfattningar, värderingar och politiska synsätt, översvämmat kulturmarknaden i Kinas stads- och landsbygdsområden.

Utbredningen av dessa litterära och konstnärliga arbeten har rubbat folkets tilltro till de fyra grundläggande principerna.* Många unga, som inte upplevt historien bibringas av den beskrivning som ges i en del författares verk, den felaktiga uppfattningen att den socialistiska revolutionen och den nydemokratiska revolutionen under KKP:s ledning var historiska misstag.

Genom analys av lärdomarna från ”demokratirörelsen” 1989 känner de borgerligt liberala krafterna i och utanför partiet av stämningarna hemma och i utlandet, och de har utvecklat en ganska övergripande och bestämd uppfattning de senaste två åren.

De anser att det enda kloka och realistiska alternativet för Kina och det enda sättet för KKP för att rädda partiet och nationen är att tona ner det ideologiska innehållet i propagandan och i ideologin, genom att urholka marxismen, steg för steg uppge de fyra grundläggande principerna, omvandla ekonomin till en fri marknadsekonomi grundat på privategendom och ändra politiken till en parlamentariskt demokratiskt flerpartisystem och genom att genomföra en ”fredlig övergång” till kapitalismen genom etappvisa ”reformer”.

Genom samarbete med västerländska kapitalistiska länder och hemliga överenskommelser med fientliga krafter i utlandet, tillämpar de omfattande taktik för att sprida sådana politiska uppfattningar i och utanför partiet.

Under påverkan av den borgerliga liberaliseringstrenden under de senaste tre åren, har en förändring skett i det sociala medvetandet i Kina. Sådant som tidigare ansågs korrekt (och som i vissa fall bevisats vara det) betraktas nu som felaktigt och sådant som tidigare ansågs felaktigt (och som i vissa fall bevisats vara det) betraktas nu som riktigt. Det som nyligen skapats genom den socialistiska revolutionen klassas som föråldrade företeelser, medan pantbanker och auktionsförsäljning, som fanns sedan länge i det gamla samhället betraktas som förnyelser och som resultat av reformerna.

Samtidigt har tydliga förändringar skett i Kinas sociala mönster. Människor som plötsligt blivit rika genom annat än eget arbete, konkurrerar med varandra. De äter, dricker, besöker bordeller och spelhålor och påverkar massorna med detta och tjänar som förebild. Lyxhotell och affärer, nattklubbar, golfbanor, saunas, massagesalonger, och lyxbordeller sprider sig i de ekonomiskt välmående områdena. Pengar är inte längre blott förutsättningen för materiellt välstånd, utan har blivit en måttstock i medierna för att bedöma en persons sociala värde och karriär. Extrem egoism, hedonism och penningdyrkan har blivit livets viktigaste sak och ledstjärna för ett växande antal människor. Att efterapa dekadent västerländskt levnadssätt har blivit ett mode. Spekulanter har blivit föremål för allmän respekt. Affärer, hotell och förlustelsecentra tävlar med varandra om att använda ”VIP”, ”magnat”, ”mogul”, direktörs-” eller ”kejserlig” i sina namn (affärernas namn verkar vara måttet på deras sociala status).

Inkomster intjänade genom hårt arbete betraktas inte längre som mönster i livet och att tjäna pengar på spekulation har blivit idealet för ett växande antal människor.
Många människor hånar osjälviskhet. En arbetare från Shanghai sa: ”Se jag har vaknat upp. Ärlighet leder inte till rikedom. Jag måste ändra mitt levnadssätt, utplåna mitt gamla tänkande och börja med affärer.”

Förr ansåg människorna att det var ärofyllt att ”arbeta i en fabrik eller på landet, på det ställe som fäderneslandet behövde en mest”, men nu vill de arbeta på företag, i utlandet och på ställen där man kan tjäna pengar. ”Partimedlemmar är mycket ansvarsfulla” har ersatts med ”där okunnighet är en välsignelse, är det korkat att vara klok” och ”att inte tveka att offra sitt liv” har ersatts med ”varför inte leva livet”.

Spekulation i aktier och fastigheter, handel med falska fakturor, pornografi, att producera och sälja svarta varor och smuggling har blivit massföreteelser på en del håll. På senare tid har Kina erövrat ”världsmästartiteln” vad gäller övergrepp på kvinnor och barn, överfall och flygplanskapningar.

Med tillströmningen av kultur från Hongkong, Taiwan och västerlandet har beundran för allt utländskt och längtan till den kapitalistiska världen blivit betraktat som eftersträvansvärt inte bara av några ovetande ungdomar, men också av intellektuella och av kader i partiet och i förvaltningen. Att lära sig tala med Kanton-dialekt, tävla med varandra om ”lyckonummer” och anse att ha skjortor och kepsar med stjärnbanéret som mönster är det enda rätta, utgör yttre tecken på denna inställning.

Det är troligt att, när en sammanstötning uppstår mellan Kina och Förenta Staterna eller andra länder, kan vi knappast förvänta oss att människor med en sådan inställning kommer att stödja regeringen och försvara fäderneslandet. Tvärtom, det är troligt att de kommer att förråda fäderneslandet och direkt hota Kinas säkerhet.

De nämnda förändringarna i social medvetenhet är inte bara återspeglingar av inslag i den nuvarande sociala verkligheten, utan kommer också att få en negativ påverkan på Kinas sociala vara.

4. Förändringar i det styrande partiets situation.
1. Försvagandet av partiorganisationerna. Tidigare var partiorganisationerna likt knutna nävar och kämpande bastioner. De kunde inte bara snabbt och omfattande hålla sig informerade om förhållandena för partimedlemmarna och massorna kring dessa, de kunde också utföra ett korrekt ideologiskt arbete bland medlemmarna och massorna. De kunde följaktligen tjäna som ledande kraft i varje lokal enhet och effektivt omsätta partiets principer, politik och strategiska och taktiska beslut.

Numera saknar många partiorganisationer förmågan att få och uppmuntra partimedlemmar att rapportera om sig själva och människor kring dem, och partimedlemmarna själva förmår inte heller att rapportera sina egna uppfattningar till partiorganisationen. Även om de känner till vissa saker om människor kring dem, rapporterar de inte detta till partiorganisationen.

En del ”gräsrots”-organisationer har i själva verket blivit ”döva” och ”blinda”, oförmögna att veta någonting eller spela någon roll. Det faktum att under 1989 års ”oroligheter” vissa problem, som tidigare skulle behandlats direkt och lösts av partiorganisationerna, i stället tvingades behandlas och lösas av den offentliga och statliga säkerhetstjänsten, var just ett resultat av partiorganisationernas försvagning.

Partiorganisationernas försvagning är som benskörhet. Den försvagar på ett kännbart sätt partiets stridsförmåga och gör det omöjligt för partiet att leda folket på ett kraftfull sätt.

Som följd av den kollektiva ekonomins sönderfall och av böndernas flykt i en del områden har många partiavdelningar sjunkit ned i passivitet, liknöjdhet och blivit paralyserade. Ett mindre antal partiorganisationer på landsbygden kontrolleras av religiösa och andra onda krafter. Detta förhållande utgör en fara för stabiliteten på landsbygden och hotar själva basen för partiarbetet i landsbygdsområdena.

2. Förändringar i det ideologiska tänkandet hos en del partimedlemmar. I skuggan av uppgivandet av plan-ekonomin, det partiella återupprättandet av privatägande och sammanbrottet för Östeuropas och Sovjetunionens socialistiska system, har avgörande förändringar inträtt i vissa partimedlemmars tänkande, under inflytande av det felaktiga förslaget om att ”modernisera tänkandet” (en uppmaning som kommer från Li Wei vid Beijings universitets ekonomiska institut, framfört på Beijing-TV:s ”Kvällssamtal”).

Enligt deras uppfattning har socialismen misslyckats, den socialistiska vägen är en återvändsgränd, kommunismen är en fantasiprodukt och marxismen-leninismen-MaoZedongtänkandet tillhör det förgångna. En del collegelärare och elever i Shanghai anser att ”Medlemmarna i kommunistpartiet talar idag mindre om ideal och partiets ideologi och mera om pengar”. En del partimedlemmar försvarar till och med fredlig evolution och kräver privatisering.

Vissa partimedlemmar utnyttjar det ”manöverutrymme” som finns utanför partiet. Andra begagnar sig av de förmåner som fortfarande finns inom partiet och arbetar ivrigt för att deras barn och de själva ska bli en del av den nya borgerligheten och de nyrika. Om dessa ideologiska förändringar sprider sig i partiet, är det föga troligt att merparten av partiets medlemmar skulle komma att föra en modig kamp till försvar för partiet, om händelser liknande ”augustiincidenten” i Sovjetunionen skulle inträffa. I ett sådant läge kommer partiets 50 miljoner medlemmar inte att ha någon roll längre. Dessutom kommer de partimedlemmar som så genomgripande ändrat sin världsåskådning troligen att lämna partiet, vända sig mot sina egna och bli en fanatisk anti-kommunistisk förtrupp, så som har skett inom Sovjetunionens kommunistiska parti.

3. Förändringar i partiets förhållande till arbetar- och bondemassorna. Med återinförandet av privatiserad ekonomi har klyftan mellan rika och fattiga vuxit och motsättningarna fördjupats. I februari 1994 ägdes 80% av bankplacerat sparkapital, vilket motsvarade 1,300 miljarder yuan, av 2% av alla sparare. Enligt en undersökning gjord av Kinas fackföreningsfederation 1993, var den genomsnittliga månadsinkomsten för de fem procent med lägst inkomst, omfattande ca 20 miljoner människor 62,19 yuan, samtidigt som månatliga utgifter uppgick till 67,50 yuan.

Och enligt en undersökning gjord av KKP:s propagandaavdelning i Jiangxi-provinsen, ansåg mer än 60 procent av arbetarna att arbetarklassens ställning som ledande klass inte förverkligats, och 32,6% ansåg att arbetarklassens ställning försämrats. En reporter i Xinhua skrev: ”Industriarbetarna som alltid betraktats som ’herrar’ upplever det som om de övergivits. En kvinnlig arbetare förklarade att vi arbetar hårt hela året men vår lön är lägre än vad en självutnämnd affärsman tjänar på två dagars arbete. Det är oerhört orättvist.”

Första halvåret 1994 var det 225 strejker i hela landet omfattande 37900 personer. Däri ingår 71 strejker vid statliga företag och 82 vid utländskt ägda. Över 4000 fall där människor kollektivt vädjat till högre rätt för att få hjälp.

Under gruvarbetarnas demonstration i februari 1993 i Jinzhushangruvorna i Hunan restes parollen ”Vi vill äta och vi vill leva.” Konflikter mellan anställda och ledning har ägt rum i en del utländskt ägda företag. Det är svårt att fullständigt undvika fattigdom för vissa arbetare och sådana konflikter i nuvarande läge. Men problemet nu är partiets inställning till konflikterna.

En brittisk reporter skrev att när konflikter uppträder mellan kinesiska arbetare och utländska direktörer ”verkar fackföreningarna förhindrade att utföra sina uppdrag, därför att de riskerar då att skrämma iväg tänkbara investerare”.

Den taiwanesiska verkställande direktören vid Yuenzu-företaget i Shanghai attackerade och vräkte öppet förolämpningar mot kommunistpartiet. Trots detta gav ansvarigt departement i Shanghais Hongkou-distrikt efter för honom om och om igen, och hindrade företagets arbetare, tjänstemän och partimedlemmar att anmäla honom till högre myndigheter, och tvingade de arbetare och tjänstemän som vädjat till kinesiska Arbetsdomstolen för avgörande, att dra tillbaka sin begäran.

På landsbygden var årsgenomsnittsinkomsten 1991 för 9,4 procent av bondehushållen i landet under 300 yuan och den årliga inkomsten för 20 miljoner människor understeg 150 yuan. En bonde i Renshou i Sichuan-provinsen sa: ”Kommunistpartiet älskar rika snarare än fattiga människor numera.” Eller som franska tidningen Le Figaro skrev: ”De kinesiska böndernas missnöje är explosivt och kan krevera när som helst.”

Arbetarklassen och fattigbönderna är besvikna på kommunistpartiet som följd av deras försämrade situation ekonomiskt, socialt och politiskt. En stor andel arbetare och fattigbönder upplever att partiet företräder de välutbildades, de driftigas och de besuttnas intressen snarare än deras egna intressen och det leder till att de drar sig bort från partiet.

Om inte kommunistpartiet vidtar åtgärder för att förbättra relationerna med arbetarklassen och fattigbönderna kommer det att bli mycket svårt för partiet att återvinna deras stöd. Faran är att avståndet mellan partiet och arbetarklassen och fattigbönderna leder till att partiet lämnas hjälplöst och isolerat vid kritiska stunder såsom hände med Sovjetunionens kommunistiska parti vid ”händelsen i augusti 1991”.

4. Korruptionen hos viss kader i partiet och i regeringen. Under de senaste tolv åren har korruptionen i Kina nått två nya nivåer.

Före 1970-talet var korruption fortfarande på nivån att erbjuda cigaretter och vin eller att ”komma in bakvägen” när det gällde att få tjänst i armén, att anställa arbetare eller få studieplats, eller att bli förflyttad från ett arbete till ett annat. I ansträngningarna för att få pengar, råmaterial eller halvfärdiga varor, energi, tillgång till transporter och marknader utöver budgeten, tillämpades en praxis av statsråd och statliga företag, liksom av de privatägda företagen, med ”pengar inslagna i röda paket” och ”dubbelbetalningar” vilka drev upp korruptionen till en ny nivå.

Och sedan början av 1990-talet, vägledda av idéer om att ”inte bry sig om det är kapitalistiskt eller socialistiskt” och att ”värdera allt i pengar”, så har mutor, förskingringar, korruption, utpressning, smuggling, tillverkning av piratkopior, pornografi och prostitution ökat kraftigt och fört korruptionen till ännu en högre nivå. Nästan alla förskräckliga företeelser från det gamla samhället, före Folkrepublikens grundande, har åter väckts till liv och ingen partikader kan sägas vara fullsträndigt vaccinerad mot varje sådant fenomen.

Enbart mellan september och november 1993 undersökte och behandlade rättsliga instanser över hela landet 6790 större mut- och korruptionsfall, som vart och ett omfattade mer än 10000 yuan, 2,1 gånger fler jämfört med samma period året före. Vidare 1748 större förskingringsfall av allmänna medel, omfattande 50000 yuan eller mer, 2,7 gånger fler än samma period året före. 715 högre partikadrer dömdes för ekonomiska brott, 6,8 gånger fler än samma period 1992, bla 61 stycken från provinsministerierna, 11 gånger fler än 1992.

Mellan september och december 1993 behandlades ekonomisk brottslighet vid domstolarna omfattande 13110 personer, en ökning med 25,67% jämfört med 1992. När ekonomisk brottslighet och fall av korruption avslöjas, håller ofta de ansvariga varandra om ryggen.
Under förevändning att reformpolitiken och öppenheten måste skyddas, utdömer de rättsliga instanserna ofta lindriga straff för allvarliga brott. Till exempel utdömdes nyligen i Jiangxi-provinsen milda domar i samtliga fall för åtskilliga dussintal partikadrer skyldiga till ekonomisk brottslighet. De fick antingen villkorliga domar eller böter. Och även åt ett par som fick fängelsedomar ordnades läkarintyg som gjorde att de släpptes mot borgen. Även om partiets centralkommitté och regeringen upprepade gånger utfärdat förbud mot korruption och utformat disciplinregler, har inget effektivt sätt att komma till rätta med det kunnat åstadkommas.
Ursprungligen orsakades eller möjliggjordes korruptionen av vissa kommunister av bourgeoisin (som Wan Runman påpekade). Eftersom syftet med kommunistpartiet står i diametral motsättning till bourgeoisins intressen, litar fortfarande inte borgarklassen på det, även om en del kommunister degenererat i den riktning som borgarna vill, utan den önskar fortfarande att i grunden störta partiet.
Under ”1989 års incidenter” sporrade bourgeoisin massorna att slå mot partiet under förevändning att ”bekämpa korruptionen”. Korruptionen har således inte bara lett till att partiet avskiljt sig från och ställt sig i motsättning till arbetarklassen och de breda massorna, utan att bourgeoisin också fått en förevändning att attackera kommunistpartiet och att angripa det på alla fronter.

5. Förändringar i den politiska kvaliteten hos de styrande instanserna i partiet och i förvaltningen. Utvecklingen som beskrivits ovan visar att det kommande årtiondet omöjligen kan bli utan politiska konflikter och att det troligtvis kommer att kännetecknas av att borgarklassen i Kina och utomlands kommer att starta en avgörande offensiv mot vårt parti och mot proletariatets diktatur. Ekonomisk utveckling kan i sig inte på ett smidigt sätt eliminera eller förhindra politisk oro. Förhållandena i framtiden kommer att ställa högre krav än i nuläget på politisk kvalité och ledarskapsförmåga. Det gäller såväl de styrande parti- som regeringsorganen på alla nivåer.

Under perioden omedelbart efter partiets och republikens grundande hade vi ett litet antal intellektuella som blev yrkesrevolutionärer och som hade en hög skolning i marxistisk teori, erfarenhet av politisk kamp och av att ge politisk ledning. Vi hade också ett stort antal kader arbetare, bönder och soldater som hade en fast proletär ståndpunkt och var mycket kunniga i praktiska och politiska frågor. Eftersom de styrande kadrerna på alla nivåer i partiet, i regeringen, i armén bestod av sådana personer, klarade de på ett fantastiskt sätt av situationen som den var då och säkrade grundandet av Folkrepubliken, genomförandet av den socialistiska omvandlingen och att konsolidera det socialistiska systemet.

Efter det att reformpolitiken påbörjades för cirka tolv år sedan och efter upprepade förändringar i de ledande organen på alla nivåer, har den kulturella och specialiserade kunskapen inom de ledande organen i det styrande partiet och regering höjts avsevärt och deras förmåga att leda den ekonomiska verksamheten har också ökat. Detta är i samklang med den centrala uppgiften som vårt parti och vår stat har just nu.

Emellertid har förmågan till övergripande politiskt ledarskap försvagats något. De senaste åren har de styrande skikten i partiet och i förvaltningen på alla nivåer varit sysselsatta med speciella uppgifter, såsom att få fram och fördela investeringar i landet, starta projekt, godkänna marktilldelning, utföra stadsbyggnadsprojekt, administrera utvecklingszoner, förhandla med utländska affärsmän och delta i bjudningar med dem, resa utomlands och delta i invigningsceremonier.

Men de har fått alltför liten tid till eftertanke och blivit ovetande om många saker, såsom klassernas sociala villkor, om stämningarna bland de fattiga och om sociala motsättningar.

Vid urvalet av ledande kadrer från intellektuella, finns det en ensidig uppfattning om specialisering. Följaktligen har många av dem som kommit med i de lokala ledande organen studerat vetenskap, ingenjörskonst, medicin eller farmakologi, men få har studerat humaniora, och än färre har specialiserat sig på den marxistiska teorins grunder. Det sägs att 80 procent av studenterna vid centrala partiskolans, som avlagt en högskoleexamen eller högre har gjort det i vetenskap, som ingenjör, medicinare eller farmakolog. Det förhållandet motsvarar i stort mönstret på yrkeskunskaperna hos ledande parti- och regeringsorgan på provins- och stadsnivå.

Vi har även intellektuella kadrer som är utbildade i den marxistiska teorins grunder. Men de flesta av dem arbetar på partiskolor, på högskolor eller på institutioner för samhällsforskning och få av dem har integrerats in i det lokala styret på olika nivåer.

Eftersom ”kunskap om ekonomi och arbetsledning” har betonats vid val av ledande kader under de senaste tre åren, har de marxistiskt skolade inte kommit ifråga. I vissa ledares och i vissa departements ögon är det som om endast naturvetenskap, teknik, medicin, farmakologi, internationell handel, bankväsende och juridik skall betraktas som specialistkunskaper, medan marxistisk filosofi, marxistisk ekonomi, den vetenskapliga socialismen, den internationella kommunistiska rörelsens historia och KKP:s historia inte betraktas som sådan.

Det är som om partiets och regeringens ledande organ på alla nivåer endast behöver dem som är specialister i naturvetenskap, teknik, medicin och farmakologi, snarare än dem som är specialiserade i marxistiska teorins grunder; att de anser sig endast behöva experter i ekonomi och administrativ arbetsledning snarare än i politisk ledarskap.

Många ledande kadrer (inklusive de på provins-, ministernivå eller högre) har studerat på partiskolorna men de kan bara tänka klart och logiskt när de talar konkret om affärer och de blir svamlande och till och med handfallna när samtalet kommer in på marxistisk teori. Vissa av dem betraktar på ett felaktigt sätt västerländska marxistiska begrepp och till och med borgerligt liberala begrepp som marxistiska och bekänner sig till dem.

Om ett sådant tillstånd får fotfäste och utbreder sig, kommer det att bli svårt att vidmakthålla det marxistiska särmärket för vårt parti.

De lokala ledningarna i partiet och i statsapparaten skiljer sig från de specialiserade departementen. Förutom att arbeta med frågor gällande det ekonomiska uppbygget, måste de också engagera sig i en mängd politiska frågor.

På grund av de beskrivna omständigheterna, kan partiets och regeringens lokala ledande organ fortfarande kanske klara situationen under perioder av politisk stabilitet, men de kommer knappast att klara det i perioder av politisk turbulens. Som läget nu är i de lokala parti- och regeringsorganen, motsvarar det inte den politiska situationens krav under det kommande decenniet.

KKP är ett politiskt parti, inte en massorganisation av annat slag.

Enligt marxismen handlar politik framförallt om att behandla förhållanden mellan klasser, grupper och människor. Om vårt parti inte förstår eller behandlar klasser, klassmotsättningar och klasskamp på ett korrekt sätt, kommer vi inte kunna behålla statsmakten. Om vi förlorar statsmakten, kommer vi inte kunna leda den ekonomiska verksamheten i samhället och oförmögna att fortsätta att ha det ekonomiska uppbygget som partiets centrala uppgift. Därför är det nödvändigt att ändra på det förhållande, där partiets och regeringens politiska ledarförmåga på alla nivåer försämras.

Förutom att ägna mer uppmärksamhet åt och påskynda studier i politiska frågor, måste vi därför öka andelen personer som är skolade i den marxistiska teorins grunder och i politik i de ledande organen.

Det är begripligt att, på grund av felaktig vägledning från vissa ledare, har ett visst mönster uppstått på sina håll och i vissa enheter, som går ut på att avskilja och attackera kamrater som kraftigt motsätter sig kaos och oroligheter och som aktivt verkar för att avslöja och utplåna sådana aktioner.

Istället uppmuntras och utnämns de till viktiga positioner som sympatiserade med ”1989 års prodemokratiska rörelse” och som stöder den borgerliga liberaliseringen. Denna utveckling har inspirerat många som deltog i den ”prodemokratiska rörelsen” 1989 att inte ändra sin uppfattning, och att hålla fast vid den borgerliga liberaliseringen. Dessa människor dyrkar illusionen att förlita sig på sk ”inomstrukturella” krafter för att få domen över 1989 års ”prodemokratiska rörelse” ändrad.

De kamrater, å andra sidan, som valde att kämpa i främsta linjen när Folkrepubliken var i djupaste fara vid den tiden, känner sig missmodiga. Om det uppstår en liknande kampsituation i framtiden, kommer förmodligen en del av dem att tveka att träda fram och de kommer inte att vara lika beslutsamma att lika djärvt rycka framåt som tidigare. Ett sådant förhållande är extremt ogynnsamt för partiet och statens säkerhet.

Det antas att de kommande två åren kommer fientliga krafter här hemma och utomlands troligen att driva omprövning av domen över ”den prodemokratiska rörelsen” 1989 som en spjutspetsfråga i attackerna mot KKP:s ledande roll och mot proletariatets diktatur.

Endast genom att slå tillbaka denna attack kan den tred-je generationens ledarkollektiv i partiet sägas ha klarat testet och betraktas som att den erövrat en fast position och därmed befinner sig i ett läge att tala om framtiden.

Om de ovan nämnda förhållandena inte korrigeras med början omedelbart, kommer antalet människor som vågar stå vid partiets och regeringens sida förmodligen att minska, medan de som bekämpar KKP och regeringen, liksom de som håller sig neutrala för att skydda sig själva, kommer att öka i antal.

När en politisk storm verkligen blåser upp, och vi befinner oss i en sådan ogynnsam situation, kan det vara för sent att ändra på den.

* * *

* De fyra sk grundläggande principerna är:

1. Håll fast vid den socialistiska vägen
2. Upprätthåll proletariatets diktatur
3. Upprätthåll kommunistpartiets ledarskap
4. Upprätthåll marxismen-leninismen-mao zedongtänkandet

(De presenterades ursprungligen av Deng Xiaoping 1979, när maktkampen fortfarande rasade i partiet och syftade till att framställa Deng som försvarare av det socialistiska uppbygget och för att dölja det faktiska klassinnehållet i den ekonomiska politiken, ”de fyra moderniseringarna” som han samtidigt förespråkade. Vid olika kristillfällen, som efter Tien An Min 1989, har Deng och andra ledare sedan upprepat sin trohet till dessa fyra principer, samtidigt som den konkreta politiken stått i direkt motsättning till dem. Klasskampens anm)

(Oversat fra fransk og engelsk tekst af Sri Nimpuno, Teddy John Frank og INTERPRES )

(C) 2007 Kommunistiska Partiet

DDR Historie Del III

Juni 2003 *

I anledning af 50-året for begivenhederne i Berlin den 17. Juni i 1953 skrev den tyske revolutionære kommunist Waltraud Aust som da var en ung kommunistisk fabriksarbejder i Øst-Berlin denne artikel. * * * * *

” Fortæl os, om dine erfaringer fra 17.juni 1953 og hvad der førte frem til den kontrarevolutionære opstand i 1953. Du var jo tilstede på den tid” var opfordringen fra redaktøren af ‘Kommunistische Hefte”´s til Waltraud Aust som svarede:

Ja, hvordan var den konkrete situation den 17.Juni og inden da , i Jena, Øst Berlin, Magdeburg, Leuna eller Bitterfeld? Hvad var årsagerne til, at – selvom det ikke var masserne – alligevel flere end 300,000 af de fem millioner arbejdere og ansatte deltog i strejker, aktioner og protest-demonstrationer i disse byer og mange andre steder i DDR ?

“- Jeg boede i Øst-Berlin på den tid , Jeg var 18 år gammel og var blevet politisk skolet i DDR, i Unge Pionerer, i FDJ [Freies Deutsche Jugend], i Volkspolizei {Folkepoltiet], SED {Socialistische Einheits Partei]. Uden at at fordre en fuldstændig forståelse , vil jeg prøve , på grundlag af mine egne erfaringer i Øst Berlin, at beskrive situationen der før og under den 17. Juni”

Forfatteren giver et både øjebliksbillede- og overblik over det første forsøg på at opbygge socialismen på tysk jord. Hun beskriver det Vest-tyske bourgeoisie´s manøvrer for at underminere og sabotere den socialistiske opbygning, as well as the bureaucratic policies of the revisionists in the DDR, which progressively alienated the workers from the government. These culminated in the events of June 17.
As Aust states at the beginning of her article, her description is not meant to be a comprehensive analysis of that period. She does not, for example, explain the changes in the relations of production that occurred as the revisionists consolidated their positions in the leadership of the GDR. Nor does she discuss how the revisionist elements who took over the leadership of the Soviet Union after Stalin’s death in March of 1953, and apparently Beria in particular, influenced the new policies of the GDR leadership in the months leading up to June 17.
Til trods for disse begrænsninger , giver artiklen alligevel et værdifuldt bidrag til en forståelse for de årsager der førte til den kontrarevolutionære juni-opstand i Øst-Berlin – set fra arbejderklassens og de revolutionære kommunisters position -

Das Volk hat das Vertrauen der Regierung verscherzt

Del III (Afsluttende)

Anlässlich des 50. Jahrestags des sogenannten »Volksaufstands« den 17. Juni 1953 überschlagen sich Presse und Politiker mit Lobhudeleien und antikommunistisk hetz.
Vi bringer en artikel af Kamerat Waltraud Aust, som første gang blev offentliggjort i 1983 i KPD´s teoretiske organ , »Kommunistische Hefte«.
Waltraud Aust oplevede selv den 17. Juni med egne øjne og ører. Ihre Darstellung vermittelt ein lebendiges Bild der damaligen Ereignisse.

16. Juni – Demonstrationen in der Stalinallee

Am 16. Juni wurde in unserer Brigade und darüber hinaus in der gesamten Abteilung darüber gesprochen, daß Bauarbeiter auf der Stalinallee gegen die Normenerhöhung in Form einer Demonstration protestiert hätten. Das schien uns noch keine weltbewegende Sache zu sein, denn es war nicht von anderen Betrieben die Rede. Die Bauarbeiter auf der Stalinallee waren nicht unbedarft. Hier sammelten sich des öfteren Gruppen und diskutierten und nicht selten wurden sie provoziert, denn es war ja einfach, auch für Westberliner undurchsichtige Elemente, auf offenen Baustellen, die jeder betreten konnte, Arbeiter anzusprechen. Wir nahmen die Sache nicht so ganz ernst. Nach der Pause der Nachmittagsschicht – das muß so zwischen 18 und 19 Uhr gewesen sein – wurde die Sache schon brenzliger. Als wir aus dem kleinen Kantinenraum der Abteilung an unseren Arbeitsplatz zurückkamen, fand der Brigadier auf seinem kleinen Schreibpult einen Handzettel mit der Parole »Nieder mit den Normen. Streikt« Später wurde vermutet, daß er selbst diesen Handzettel dort hingelegt hätte, um einen Anlaß zur Diskussion zu haben. Der Brigadier versuchte, mit uns darüber zu diskutieren, aber es kam keine Diskussion zustande, da wir als Parteigenossen und auch die FDJlerin nichts wußten und erst Kontakte zur Parteileitung aufnehmen wollten.
Das war am späten Abend in der zweiten Schicht schlecht möglich. Der Brigadier gab diesen Handzettel dann dem diensttuenden Meister in der Abteilung. Am späten Abend, kurz vor Schichtende, kamen Parteigenossen durch den Betrieb und gaben die Anweisung, daß sich die Parteigenossen alle am nächsten Morgen im Parteibüro zu melden hätten. Aber in der Nacht noch wurden Parteigenossen und fortschrittliche Arbeiter mobilisiert, um eine sogenannte Arbeiterwehr zu bilden. Dies geschah, wie ich später hörte, in einer ganzen Reihe von Betrieben.
Am 17. Juni meldeten wir uns im Parteibüro. Die Partei informierte uns, daß gegen die Normenerhöhung in der Innenstadt Demonstrationen stattgefunden hätten und am frühen Morgen des 17. Juni auch andere Provokationen wie Plünderungen von Lebensmittelläden (HO-Läden), Zerstörungen von Partei- und Gewerkschaftsbüros u.ä. vorgekommen waren. Im KWO, unserem Betrieb, waren in mehreren Abteilungen die bereits genannten Handzettel aufgefunden worden, auf Arbeitsplätzen, an schwarzen Brettern. Einzelne Provokateure waren durch den Betrieb gezogen und hatten die Arbeiter zum Streik aufgefordert. Ein Teil der Kollegen hatte daraufhin den Betrieb verlassen und sich so der Arbeitsniederlegung angeschlossen. Einige waren gar nicht zur Arbeit gekommen, denn der Rias hatte pausenlos Aufrufe und Appelle gegen die DDR-Regierung verbreitet, zum Streik aufgefordert und wilde Gerüchte in die Welt gesetzt. Dadurch waren einige Arbeiter verängstigt und blieben bei ihren Familien zu Hause. In einer ganzen Reihe von Abteilungen wurde jedoch voll gearbeitet.
Auch unser Brigadier und der Materialzubringer waren nicht zur Arbeit erschienen. Wie sich später durch Untersuchungen herausstellte, hatte der Materialzubringer enge Verbindungen zum CIA, der Brigadier hatte jahrelang in Westberlin Schwarzarbeit verrichtet und war nun endgültig mit seiner Familie in den »goldenen Westen« getürmt.
Die Parteigenossen, die sich im Parteibüro zu melden hatten, erhielten verschiedene Aufgaben. Es wurden Rundgänge durch den Betrieb organisiert, Posten für die Betriebstore gebraucht, Posten rund um das Betriebsgelände aufgestellt, Kuriere, die zu den Posten Kontakt hielten und anderes mehr. Die Betriebstore waren geschlossen worden. Eine kleine, schmale Pforte war geöffnet. Hier konnten Kollegen, sofern sie zum Betrieb gehörten, rein- und rausgehen. Die, die reingingen, wurden bis zu ihrem Arbeitsplatz begleitet, die, die rausgingen, konnten ungehindert das Tor passieren. Es war Anweisung gegeben worden, sich nicht provozieren zu lassen und auch nicht mit den Demonstrierenden zu diskutieren.

Provokateure werden festgenommen

Während wir am 17. Juni vormittags noch beim Verteilen der Aufgaben waren, erhielt die Partei im KWO einen Anruf, daß Arbeiter aus Köpenicker Betrieben die Arbeit niedergelegt und sich in einem Demonstrationszug zusammengeschlossen hätten, der aus Köpenick über Oberschöneweide in Richtung Innenstadt demonstrieren würde. In Oberschöneweide lagen mehrere Großbetriebe, wo sie vorbeimarschieren mußten. Die Partei im KWO war so vorgewarnt. Es erfolgte nun die Anweisung, daß sich einzelne Genossen und FDJler, nach Möglichkeit in Blauhemden und mit Parteiabzeichen, an den Straßenrand vor die Werkstore zu stellen hatten, um so Geschlossenheit zu demonstrieren. So standen wir, als der Zug am Betrieb KWO vorbeikam, drei junge Genossen im Blauhemd, ältere Parteigenossen in Windjacken und mit Parteiabzeichen, direkt an der Bordsteinkante. Vor dem Betriebstor hatten sich noch andere Parteigenossen aufgestellt. Es war ein Block von mehreren hundert Arbeitern, der uns entgegenkam. Die vorderen Reihen riefen Parolen wie »Nieder mit der Regierung«, »Nieder mit den Normen«, »Wir wollen freie Wahlen« und ähnliche.

In den ersten Reihen wie auch an den Seiten marschierten eindeutig Provokateure und Drahtzieher. Sie stürzten sich auf uns und versuchten, uns die Blauhemden und die Abzeichen runterzureißen. Doch in dem Moment stürzten aus der Pförtnerloge und aus den Reihen der Genossen, die vor dem Betriebstor standen, viele Genossen, ergriffen die Provokateure und zerrten sie in den Betrieb. Sie wurden in Gewahrsam genommen und später abtransportiert. Die Demonstranten kümmerten sich jedoch nicht weiter um die, die in den Betrieb gezerrt wurden, sondern marschierten in Richtung Innenstadt weiter. Ab mittags wurde dann durch den sowjetischen Militärkommandanten über Ostberlin der Ausnahmezustand verhängt. Der Befehl lautete:

Befehl des Militärkommandanten des sowjetischen Sektors von Berlin Für die Herbeiführung einer festen öffentlichen Ordnung im sowjetischen Sektor von Berlin wird befohlen:

1. Ab 13.00 Uhr des 17. Juni 1953 wird im sowjetischen Sektor von Berlin der Ausnahmezustand verhängt.
2. Alle Demonstrationen, Versammlungen, Kundgebungen und sonstigen Menschenansammlungen über drei Personen werden auf Straßen und Plätzen wie auch in öffentlichen Gebäuden verboten.
3. Jeglicher Verkehr von Fußgängern und der Verkehr von Kraftfahrzeugen wird von 9 Uhr abends bis 5 Uhr morgens verboten.
4. Diejenigen, die gegen diesen Befehl verstoßen, werden nach den Kriegsgesetzen bestraft.
Berlin, d. 17. Juni 1953.

-
Den Røde Hær´s kampvogne patruljerer i Berlins gader i juni 1953.

-
Militærkommandanten i Berlins sovjetiske sektor
Generalmajor Dibrova

Nachdem die Rote Armee eingegriffen hatte, beruhigte sich die Lage ziemlich schnell. Nach und nach kamen die Kollegen wieder in den Betrieb. War es am nächsten Tag noch ein erheblicher Teil, der zu Hause geblieben war und die Lage noch erst abwarten wollte, so erschienen sie in den Tagen danach wieder vollzählig, bis auf die, die sich nach Westberlin abgesetzt hatten. Die Kontrollen durch die Partei, durch die Arbeiterwehr, durch die Volkspolizisten, die Rundgänge im Betrieb wurden noch für eine gewisse Zeit aufrechterhalten.
Ähnlich wie hier dargestellt, hat sich der 17. Juni in mehreren Berliner Betrieben abgespielt. Am Postdamer Platz, in der Stalinallee und am Alexanderplatz waren die Ausschreitungen erheblicher. Neben Plünderungen, Brandstiftungen, dem Herunterreißen von roten Fahnen, den Zerstörungen von Parteibüros, von Verkehrseinrichtungen etc, hat es an der Grenze zu Westberlin leider Tote gegeben. Aber wessen Schuld war das?
Die Hintermänner der faschistischen Provokation waren die imperialistischen Kräfte in Westdeutschland, die die sozialistischen Errungenschaften wieder rückgängig machen, die den Krupp, Flick und anderen Konzernherren ihr »Eigentum« wieder zurückgeben wollten. Es war kein Zufall, daß kurz vor dem 17. Juni an den Börsen die Aktien der sogenannten »Ostwerte« um eine ganze Reihe von Punkten emporkletterten. Die Konzernherren wußten, daß der »Tag X« bevorstand. Es war auch kein Zufall, daß unmittelbar nach dem Scheitern der Provokation Adenauer und Konsorten große Trauerfeiern veranstalteten und Unternehmerverbände Hunderttausende von Mark für die sogenannten Opfer des Putsches zur Verfügung stellten.

Eine Kluft zwischen der Partei und den Massen

Es kann aber ebenso kein Zweifel darüber bestehen, daß in der DDR am 17. Juni eine Kluft zwischen Partei und Regierung einerseits und den werktätigen Massen andererseits vorhanden war, die nach dem 17. Juni noch vergrößert wurde. Die große Mehrheit der Arbeiter der DDR hatte sich nicht provozieren lassen, hatte die Arbeit nicht niedergelegt. Insgesamt waren es sechs Prozent der fünf Millionen Arbeiter und Angestellten. Viele haben sich auch nur stundenweise beteiligt. Die große Mehrheit stand trotz der enormen Hetze, der Agentenarbeit und faschistischen Provokationen, trotz ihrer schweren Lage hinter ihrem sozialistischen Staat. Und auch von den 300 000, die da demonstrierten und streikten, war nur ein verschwindend geringer Teil reaktionär und gegen den Sozialismus eingestellt. Sie waren ganz einfach zu Recht empört.
Um so unverschämter und heuchlerischer war es, als sich Herbert Warnke, ZK-Mitglied der SED, Vorsitzender des FDGB, im August 1953 auf dem FDGB-Kongreß hinstellte und zum 17. Juni folgendermaßen Stellung bezog: »Auch Hitler gelang es bekanntlich, gewisse rückständige Schichten der Arbeiterklasse für sich zu gewinnen«. Oder »Die Werktätigen, die am 17. Juni demonstrierten und sich an Arbeitsniederlegungen beteiligten, sind auch der internationalen Arbeiterklasse in den Rücken gefallen«.
Voller Zynismus schlug auch Kurt Barthel, genannt Kuba, Paradepferd unter den DDR-Schriftstellern und damals Sekretär des Schriftstellerverbandes, die gleichen Töne wie die Gewerkschaft gegen die Arbeiter an. In einem Artikel an die Bauarbeiter der Stalinallee schrieb er: »Ihr zogt in schlechter Gesellschaft durch die Stadt. Ihr zogt mit dem Gesindel, das, von den großen Weltbrandstiftern gedungen, schon die Benzinflasche in der Tasche trug, mittels denen sie morgen eure Baugerüste anzünden würden. Das wolltet ihr nicht. Aber als es geschah, ließt ihr es zu …«
»Als wenn man mit der flachen Hand ein wenig Staub vom Jackett putzt, fegte die Sowjetarmee die Stadt rein. Ihr aber dürft wie gute Kinder um neun Uhr abends schlafen gehen.
Für euch und den Frieden der Welt wachen die Sowjetarmee und die Kameraden der Deutschen Volkspolizei. Schämt ihr euch auch so, wie ich mich schäme? Da werdet ihr sehr viel und sehr gut mauern und künftig auch sehr klug handeln müssen, ehe euch diese Schmach vergessen wird. Zerstörte Häuser reparieren, das ist leicht. Zerstörtes Vertrauen wieder aufrichten ist sehr, sehr schwer.«
Was heißt das? Wieder einmal hat die Arbeiterklasse schuld. Nicht die Fehler der Regierung, nicht die Fehler der Partei haben zu den Protesten beigetragen, nicht Bürokratismus, nicht Schlendrian, nicht Korruption und Bestechung riefen schlechte Versorgung und Empörung hervor, sondern die Arbeiterklasse hat sich diese Misere selbst in die Schuhe zu schieben. Kein Wort der Selbstkritik, kein Wort zu den eigenen Fehlern, keine Taten.
Denn Taten, das hätte Säuberung der Partei bedeutet, die Säuberung von Karrieristen und Bürokraten, hätte die Anhörung der Kritiken bedeutet, der Kritiken der Arbeiterklasse, hätte die selbstkritische Stellungnahme zu den eigenen Fehlern erfordert. Nichts in dieser Richtung wurde verbessert. Stattdessen wurden die Kritiken der Basis mehr denn je unterdrückt, wurden Arbeiter, die es nur wagten, Bürokratismus und Korruption aufzudecken, als Agenten und Provokateure, als »Anhänger des faschistischen Putsches vorn 17. Juni« verschrieen. Agent – da wurde nach dem 17. Juni so ungefähr jeder verdächtigt. Das Mißtrauen wuchs, untereinander, in der Partei und außerhalb. Und viele Parteileute benahmen sich nach dem 17. Juni gegenüber den Arbeitern wie Kuba: arrogant und zynisch. Und es war wirklich so: trug man das Blauhemd oder das Parteiabzeichen, hatte man Macht. Das Verhältnis zwischen der Partei und den Arbeitern wurde nicht besser. Im Gegenteil. Tauchte man irgendwo mit dem Blauhemd oder dem Parteiabzeichen zwecks Agitation im Betrieb auf, machten viele Arbeiter einen Bogen oder verhielten sich im Gespräch äußerst zurückhaltend. In der Brigade bekamen wir zwei Parteigenossen auch oft Schwierigkeiten und wurden scheel angesehen, denn immer mehr riß es ein, daß wir von der Arbeit freigestellt wurden, um für die Partei oder für die FDJ Arbeiten zu verrichten oder an Konferenzen teilzunehmen oder anderes.
Bei all diesen Zuständen war es kein Wunder, daß in der Folge, besonders in der zweiten Hälfte der fünfziger Jahre, immer mehr Arbeiter die DDR verließen.
Das, was den Konzernherren und Großgrundbesitzern 1953 durch die Inszenierung ihres faschistischen Putsches nicht gelang, die DDR in einen kapitalistischen Ausbeuterstaat zurückzuverwandeln, wurde Jahre später durch die revisionistische Politik der Ulbricht-Regierung selber erreicht: die erste Diktatur des Proletariats, der erste Arbeiter- und Bauernstaat auf deutschem Boden gehört der Vergangenheit an.

Bertolt Brecht, der bekannte kommunistische Schriftsteller, schrieb zum 17. Juni 1953 ein kleines Gedicht:
Nach dem Aufstand des 17. Juni
Ließ der Sekretär
des Schriftstellerverbandes
In der Stalinallee
Flugblätter verteilen
Auf denen zu lesen war,
daß das Volk
Das Vertrauen der Regierung
verscherzt habe
Und es nur durch verdoppelte
Arbeit
Zurückerobern könne.
Wäre es da Nicht einfacher, die Regierung Löste das Volk auf und Wählte ein anderes?

• Waltraud Aust

Ovenstående artikel blev trykt første gang i KPD´s teoretetiske organ Kommunistische Hefte nr.9/2003 .
KPD _ Tysklands Kommunistiske Parti – skal ikke forveksles med det revisionistiske “Deutsche Kommunistische Partei” D.K.P. – som blev oprettet i 1968 som et led “afspændingen” mellem øst og Vest: DKP blev godkendt som et “forfatningstro” – legalt “kommunistisk” parti og støttet både af Natolandet Vesttysklands socialdemokratiske regering og Brezhnjev-regimet i Sovjetunionen. DKP blev legaliseret som et forfatningstro og statsanerkendt “kommunistisk alternativ”.  Samtidig blev forbudet mod det revolutionære “forfatningsfjendtlige KPD” opretholdt. Alene bogstaverne K.P.D. gav den slagne (i Anden Verdenskrig) kapitalistiske overklasse i Tyskland minder om deres nazistiske fortid og “nederlaget til den Kommunistiske Internationale” 

Amerika: Endnu flere fanger i USA

22 maj 2006 – * * * – Stadig flere fanger i de Forenede stater

I løbet af 2005 steg antallet af fængslede til 2,18 miljoner, meddeler
Dagens Nyheter- – dn.se.

USA har det højeste antal fanger i hele verden.
Mellem juli 2004 og juni 2005 steg antallet fanger med 2,6 procent.
Det er den største stigning siden 1997.

Også antallet kvindelige fanger stiger.
I 2005 udgjorde kvinderne 12,7 procent af alle fanger.
For ti år siden var kvinde-andelen 10,2 procent.

Alt i alt sidder en ud af hver 136 US-amerikanere i fængsel.
I f.eks Frankrig er andelen fanger en ud af hver 1.000.

Danmark ? ? Sverige har cirka 5.000 fanger.

Kilde: Dagens Nyheter 21.maj

Amerikas Usynlige "Berlin-mur" skal blive synlig

19 maj 2006

Mexico protesterer mod grænse-hegn

Mexiko har skrevet en formel protest mod USA:s planer om at forstærke den militære overvågning mellem landene. Beslutningen som blev taget af Repræsentant-huset torsdag indebærer at 600 km nye hegn sættes op samtidig som 6.000 paramilitære styrker fra National-Garden skal udstationeres i grænse-egnene .
Costa Rica, Honduras, Guatemala og Nicaragua bakker op om protesten mod USA´s invandringsovervågende skridt.
De 20 milliarder dollar, (mellem 100-140 milliarder kr afhængigt af kursen) som årligt sendes tilbage af de illegalt invandrede arbejdere i USA er Mexico´s næst største kilde til udenlandsk valuta. Også forskellige private erhvervslivs-foreninger i USA er kritiske til tab af (billig) arbejdskraft.

  Mexico´s præsident Vincente Fox sagde ved et besøg i den mexicanske grænseby Nuevo Laredo at relationen mellem Mexico og USA kan blive alvorligt skadet af præsident Bushs planer om at bygge det 600 km lange hegn og indsætte soldater langs den 3200 km lange grænsen mod Mexico.

” – Hans hensigt at bygge murer, at bygge barrierer langs grænsen, fremmer ikke en relation mellem venner, naboer of forretningspartnere, sagde præsidenten.

  Hvert eneste år emigrerer opimod 500.000 mexicanere over grænsen ind i de Forenede Stater og skapar et stort tryk på skoler og sundhedssystemet i USA. Samtidigt er USA dybt afhængige af den billige og uorganiserede mexicanske arbejdskraft, som i realiteten fungere som løntrykkere.

“Tolv millioner venter”

-Der findes tolv miljoner mexikanere på den anden side af grænsen, som hver dag lider i ventetuden på en reform som lader dem leve i fred, udtalte 0Mexikos udenrigsminister Luis Ernesto Derbez i dag.

Men de amerikanska planer er ikke endeligt afgjort politisk, og indenrigs modstand mod de fremlagte hårda tagen saknas inte. Først og fremmest er det erhvervs og virksomhedsforeninger som er kritiske, og hævder at de ulovligt indvandrede mexikanerna ikke stjæler arbejdspladser, men tværimod udfører nødvendigt arbejde som de “indfødte” amerikanere vægrer påtage sig.

Fox har misslyckats
Den i sommar avgående mexikanske president Vicente Fox har under sina seks år ved magten mislykkedes med at at presse USA til at øge den legale arbejdstskraftindvandring for de millioner af mennesker som den mexicanske kapitalisme ikke kan sikre hverken arbejde eller ordfdentlige levevilkår. Migrationen fra Mexico nordud er en uhyre vigtig social og økonomisk ventil for det kapitalistiske Mexiko.

Foruden at store grupper af arbejdsløse , kapitalismens arbejdskraftreserve i Mexico som ellers ville være arbejdsløse og dermed udgøre en social proteststyrke mod kapitalismens arbejdsløshed og fattigdom, emigrerer for at arbejde nord for grænsen, sender de også omkring 20 milliarder dollar i kontanter tilbage til hjemlandet hvert år. Efter olien er det Mexikos størsta kilde til udenlandsk valuta.

Bush vil forstærke grænsen mod Mexico
16 maj 2006 -/>USA må satse miljardbeløb for at styrke kontrollen af grænsen mod Mexiko, sagde præsident George Bush i ett tv-sendt tale i nat.
-Vi har ikke fuld kontrol med grænsen og jeg skal sørge for at der bliver ælndring på det, sade Bush.

Enligt Bush ska 1,9 miljarder dollar satsas på att få ordning på problemet med den 3220 km lange grænse. 6.000 nationalgardister skal skickas dit.

Grænsepatruljer arresterede i omkring 1,2 millioner mennesker i fjor som forsøkte krydse grænsen illegalt. Yderligere 500.000 undkom.

Talen var optakten til en ny debatt i USA:s senat om reformer av USA:s migrationslagstiftning. Målet for Bushregeringen er at skærpe grænsekontrollen samtidigt som den genomför ett nytt program för tillfälliga “gästarbetare”.

Det planeras også skridt for at “hjælpe de i dag omkring tolv millioner indbyggere i USA som ikke har opholds- og arbejdstilladelse.

Chavez vil give Europas fattige billig fyringsolje

14 maj 2006 *

I en lille teksttv-notits meddelte DR lille-juleaften 2003 at op imod 2500 briter omkom i ugen optil jul på grund af det kolde vejr,
DE britiske sundhedsmyndigheder havde advaret befolkningen mod vinterens farer. Advarslen kom dagen efter, at et ældre ægtepar omkom i deres iskolde lejlighed.

Selv i den britiske overklasses hoforgan The Times – siden 1997 en trofast fortaler for New Labour-regeringen politik i Irak såvel som i England – blev man den 6.dec 2005 tvunget til at notere følgende :”Omkring 30.000 ældre mennesker dør af kulde hver vinter, ofte fordi de ikke har fjernvarme eller ikke har råd til at åbne for varmen.”
Det vil det kapitalistiske olieland Venezuela´s Præsident Hugo Chavez nu gøre noget ved. Ifølge præsidenten skal det uafhængige latinamerikanske land forsyne Europas fattige med billig fyringsolje. Det udtalte Chavez udtalte lørdag.

Sidste vinter forsynede Venezuela fattige amerikanere i det østlige USA med subventioneret olje. Ifølge Præsidenten har Venezuela to olieraffinaderier i Tyskland og et i Storbritannien. Venezuela er en af verdens fire store olieproducenter.
Ikke mindst Tony Blair´s kapitalistiske Storbritanien behøver hjælp med at sikre de fattige i landet billig opvarmning.

Ifølge det britiske Statistik Kontor – The Office of National Statistics (ONS) – er nøden bland Englands fattige blevet værre de sidste år. Tallene fra ONS viser at vinteren i fjor medførte en 34% stigning i forhold til året inden – det højeste i fem år.
Ifølge ONS døde omkring 25.000 ældre mennesker på 75 år og ældre døde af kulde-relaterede sygdomme – ”cold related illnesses” – under vinteren 2004/05 (December – Marts) i Storbritannien. : citeret fra denne kilde ¤
”Hver år dør titusinder ældre mennesker i England og Wales – ikke på grund af ”alderdom” , men fordi de ingen varme har.

Hvert eneste af disse dødsfald kan forhindres , alligevel gør vi meget lidt for at redde deres liv.
Sidste år døde 31.600 ældre mennesker i England og Wales af helbredelige , kulde-relaterede sygdomme. Året inden døde 21.500 helt unødvendigt ifølge Office for National Statistics (Statistisk Kontor). I virkeligheden , mister op imod 50.000 ældre hver eneste vinter livet pga af kulden gennem de sidste fem år. Denne statistik er en skændsel for Storbritannien . . . . . Hovedårsagen til de ældre menneskers kulde-død er fattigdommen.
På grund af små pensioner, den ringe velfærdshjælp og de sky-høje udgifter til boligopvarmningen har mere end 1,5 millioner ældre mennesker i England ikke råd til at opvarme deres hjem ordentligt.
Ældre mennesker betaler med livet for deres ringe pensioner og høje varmeudgifter. . . . . Help the Aged – altså ÆldreHjælpen kræver at hver eneste ældre person bliver tildelt en tilstrækkelig pension , uanset deres baggrund eller situation, som er stor nok til at betale for hjemmets opvarmning, tøj og mad . Alt under er en dødsstraf.” En anden hovedårsag til de ældre menneskers kulde-død er den lave boligstandard i UK. Alt for mange hjem er fugtige , utætte og svære at opvarme. . . . Over 1.5 million husstande hvor ældre mennesker bor har ikke nogen rigtig isolering eller varme.
Ingen af dem lever op til regeringens minimum-krav til et varmt kvalitets-hjem.
Ringe bolig-forhold sætter hundrede tusinder af ældre menneskers liv på spil , hver eneste vinter.

Mervyn Kohler, fra ÆldreHjælpens – Help the Aged Head of Public Affairs sammenlignede forholdene idag under ”New Labor”-regeringen med Charles Dickens kapitalistiske England. :
- “ Det er en skændsel at så mange af de ældste og mest sårbare lever under Dickensianske boligforhold. Regeringen must step up its efforts.”
Regeringen må tage sig sammen :
Step up your efforts, Mr Blair ! Did you hear that ?
Næppe, New Labour-regeringens ører er rettet imod kravene fra finanskapitalisterne i City ; de mest forkælede og rigeste lag i det engelske samfund .

Mere end 300 år efter at Kapitalismen for alvor brød igennem i England er et så simpelt problem som at sikre folket mod kuldedøden uløst for de som behøver det mest”
Margarat Thatchers og New Labour-partiet kapitalistiske reformer og privatiseringer gennem de sidste 25 år betales af arbejderklassen og de fattige.
Interessant er at danske medier – trods alt snakken om deres uafhængighed – er fuldstændigt tavse om dette
”massemord” på Storbritanniens fattige, de fleste tilhørende arbejderklassen som efter et langt arbejdsliv så at siger bliver
frosset ud i kulden og døden.

Læs videre på Hely the Aged på deres hjemme side her

New Labour har haft næsten 10 år til at sikre denne
kvinde og hendes af landsmænd mod vinterkulden

Det er desværre en årligt tilbagevendende tragedie.
Som viser det britiske klasseamfunds brutale karakter.
For der er ingen økonomisk krise i Storbritannien.
Den britiske kapitalistiske overklasse har aldrig været rigere.
Kapitalisterne bag selskabet Centrica – som bl.a ejer British Gas – hentede
profitter på 16.512 millioner kr i år 2005 , takket være koncernens tusinder af arbejdere og andre ansatte. http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/4742220.stm

Det kapitalistiske Olie-monopol Shell pralede tidligere i år med at have slået ”britisk rekord” i profit: 13 milliarder pund ; dvs 143 000 millioner kr. i 2005.
Shell’s ”rekord” blev efterfulgt af regnskabet fra den amerikanske oliekoncern Exxon Mobil (ESSO) der viste en 42% stigning i selskabets profitter i 2005 til $36.13 milliarder , det svarer til ca. 210 milliarder kr http://news.bbc.co.uk/1/hi/programmes/breakfast/4672698.stm

Olje giganten BP rapporterede en 25% stigning i selskabets overskud: Profitten for 2005 steg til £11.04 , ca.121.000 millioner kr.
http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/4688106.stm

På vej mod engelske tilstande ?

SAMTIDIG har den britiske regering sendt titusinder af soldater til Irak og Afghanistan hvor de deltager i undertrykkelsen af folkene der.
Det socialdemokratiske ¤”New Labour”-regime som nu har haft magten i snart ti år under krigsforbryderen Tony Blair`s ledelse deltager fuldt ud i den imperialistiske agression mod Irak`s folk – men har ikke kunnet sikre et grundlæggende velfærdsgode som at sikre folk varme i deres hjem.

Til trods for at Landsdækkende kampagneorganisationer som National Right to Fuel Campaign – siden 1975 har gennemført kampagner for at rette focus på de titusinder af dødsfald hver vinter som en følge af fattigdommen er intet ændret.
Den private kampagne for Opvarmning af boliger, meddeler: Vi har en enorm efterspørgsel efter ‘Keep Warm Keep Well’ – (Hold dig varm – Ha det godt”) materialer i år , så desværre er vi løbet tør for nogle brochurer. Desværre har vi ingen muligheder for at trykke flere eksemplarer for tiden ”

I en anden kampagne ”The Cold Can Kill ” lyder det : ”Vores PDF pakke har mange brugbare råd og tips om hvordan man holder sig varm.” .
150 år efter at Dickens, Karl Marx´s og Engells beskrev kapitalismens udbytning og fattigdom i England udgives der pjecer med ”råd og tips” om hvordan man undgår at dø af kulde.

KAMPAGNER er ikke nok. Storbritannien behøver en social og politisk revolution for at sikre velfærd til alle. Socialismen vil sikre alle arbejde og velfærd.
Fransk arbejderklasse og ungdom har vist hvilken vej for arbejderklassen, ungdommen og pensionisterne må gå.
Protesterne i Tyskland mod HartzIV-loven – et engreb på arbejderklassens dagpengerettigheder – og protesterne i Danmark imod de kapitalistiske ”velfærdsreformer” viser hvilken vej vi må gå for at stoppe kapitalisternes angreb og undgå en engelsk-amerikansk udvikling.

Den kapitalistiske kontrarevolution – den liberalisering og privatiseringer – som England har gennemlevet de sidste femogtyve år efter minearbejderstrejkens afslutning er så omfattende at Storbritannien idag står til højre for Euro-projektet.
Derfor er store dele af Storbritanninens kapitalistiske erhvervsliv imod landets tilslutning til Euro.
De sidste tredive år under Thatcher og hendes politiske efterfølger Tony Blair er de privatiseringer, nedskæringer og indskrænkninger i arbejderklassens faglige aktionsmuligheder som er en forudsætning for Europrojektets succes blevet gennemført i England.

Den Økonomisk-Monetære Unions, ØMU`en og Eurolands-projektet med dets kapitalistiske
budgetregler og nedskæringer skal sikre den samme styrkelse af kapitalisternes ”konkurrencekraft” på arbejderklassens bekostning, som er gennemført i England i de sidste treive år.

I det britiske tidsskrift The Economists der udkom i april håber redaktørerne – på et tidspunkt hvor kampen mod den kapitalistiske CPE-lov ikke var afgjort – at Frankrigs regering og magtapparatet vil slå protesterne og strejkerne ned og dermed sikre en et fransk ‘Thatcher-situation”.
Det øjeblik hvor Thatcher – med hjælp af de borgerligjorte fagpamperer i Labour i 1984-85 – nedbryder arbejderklassens modstand og starter den kapitalistiske kontrarevolution med yderligere angreb på arbejderklassens, ungdommens og kvindernes sociale rettigheder og privatiseringer – drømte Yhe Economist og det franske bourgeoisie om skulle lykkes i Frankrig også.
Pga af de revolutionære komunistiske og marxistisk-leninistiske kræfters styrke i fransk arbejderklasse og ungdom bliver den kapitalistiske drøm om en Thatcher-situation i Frankrig forpurret.
Kampen mod CPE-loven blev vundet , men krigen fortsætter.
De franske, britiske og danske kapitalister venter på et gunstigt ”øjeblik” til at starte det næste angreb mod arbejderklassens sociale og demokratiske rettigheder.

Kilder: bbc/economist/interpres

* Kapitalismens historie: fra tvangarbejde og slaveri til statstøttet markedsdiktatur og krig

2006 Både liberale og socialliberale , altså borgerlige reformister af den ene eller anden “social” – “demokratiske” observans vil ikke, som marxismen og de revolutionære kommunister, dele samfundet ind i klasser: Og idag benægter de klassernes eksistens og at der foregår en klassekamp mellem det kapitalistiske samfunds hovedklasser : Bourgeoisiet og Proletariatet, Kapitalen og Arbejderklassen.
Et liberalt synspunkt lød sådan her:
“Liberalismen indeler ikke samfundet sort/hvidt, arbejder/kapitalist. Ejendomsretten er ikke givet til en særligt udvalgt gruppe (klasse) af en gudelig magt. “K.Lund

Til det vil jeg sige at jeg heller ikke inddeler samfundet i “sort/hvidt”, men tager udgangspunkt i den objektive virkelighed, som Marx lærte os. Du siger du har læst Kapitalen af Karl Marx, men hvad har du lært ?
Hverken du eller jeg kan leve af den blå luft. Vi er nødt til at have penge
til at købe mad, tøj og andre livsfornødenheder som bliver produceret af
arbejderklassen i produktionen. Hvis du er kapitalist behøver du ikke
bekymre dig om det daglige brød, men kan beskæftige dig med hvad du
finder interessant.
Hvorimod flertallet af befolkningen ikke har andre muligheder end at
sælge deres arbejdskraft på det kapitalistiske arbejdsmarked.

Og nej, den kapitalistiske ejendom er ikke “givet af en gudelig magt”,
kapitalister udkæmper drabelige konkurrencekampe indbyrdes, iblandt
føre det til krig, som Første og Anden Verdenskrig og USA´s voldelige overfald
på Irak i 2003. For det meste er det fredeligere, og slutter ved domstolene eller
et firma`s konkurs.

Men hovedsagen er: Flertallet af mennesker kan ikke blive kapitalister,
dvs befriet for at skulle sælge deres arbejdskraft. Der findes hverken idag
eller i hele verdenshistorien noget land eller sted på jorden hvor flertallet af befolkningen
var besiddere, udbyttere eller kapitalister, altså var befriet fra nødvendigheden
af at sælge sin arbejdskraft.
Det er en liberal utopi. Kapitalismen kræver et stort arbejdskraft-marked
for at kunne akkumulere kapital gennem udbytningen af arbejdskraften.

¨Siden skriver du at det var kapitalisterne “Mads Clausen fra Danfoss”
og “Den gamle A.P. Møllers” “hårde arbejde der har sat dem i den
situation.”,

Jeg skal ikke vurdere hverken den ene eller den anden kapitalist`s
arbejdsindsatser. Hovedsagen er at uden arbejderklassen skulle der i
ikke findes nogen somhelst rigdom eller kapital hos Danfoss og
Mærsk-Møller-kapitalisterne. Det er gennem udbytningen af arbejderne
på Danfoss-fabrikkerne og arbejderne på de Mærsk-Møller-ejede
virksomheder Lindø, Mærsk kontainer og rederi-virksomhed og gennem
den af staten godkendte udplynding af Nordsøen`s naturresourcer, at
disse kapitalister er blevet landets mægtigste (“har sat dem i den situation”
,som K. Lund så diplomatisk udtrykker det)

Der findes altså, som det fremgår af både Marx/Engel`s omfattende
videnskabelige arbejder, men også ved at kigge på virkeligheden
idag en objektiv forskel på den del af befolkningen som er tvunget
til at sælge deres arbejdskraft. Og den del som lever af andres
arbejde, gennem kapitalistisk aktieudbytter eller gennem køb og salg
af levende kapital (produktionsvirksomheder)…….

Det er denne klassedeling der har ført til klassekampen mellem
kapitalister og arbejdere med en småborgerlig middelklasse såvel som mellemlag
der vakler mellem klasserne, (oftest hælder de sig til den herskende
kapitalistklasse.)

Der bliver ikke ændret på denne klassedeling ved at Student
Kristian Lund, eller hvad du nu bruger din tid på, arver en kapitalistisk
virksomhed af Onkel Børge. Eller ved at kapitalist Lund´s virksomhed
går konkurs og han må gå på socialkontoret eller starte et
lommeregner-firma med kommunal “igangsætterydelse” eller hvad
den hjælpen nu hedder

Så skriver du : “Kapitalismen bruger ikke vold. Det er STATEN
der bruger vold. Staten konfiskerer min ejendom med trusler om vold.”K.Lund

Ja og meget værre STATEN og de frie kapitalistiske medier oppisker
hysteriske og chauvinistiske stemninger mod andre folk, for at forsvare
deres aggressive krigsplaner. Tidligere mod Sovjet..senere mod Vietnam,
Afghanistan og Irak. Uden staten skulle de førende kapitalist-lande, med
den imperialistiske Führer-stat USA i spidsen ikke have ret mange “frie”
markeder og lande at udplyndre.

Og hvor kommer staten fra ?…? Staten er ikke en isoleret,af en kinesisk mur, fra samfundet adskilt, institution. Staten opstod som historisk institution efter den urkommunistiske periode i menneskehedens historie, da mennesket fik et overskud af arbejdet…..

Ved f.eks at læse Friedrich Engel`s værk: “Familiens, privatejendommen og statens oprindelse” . . . .vil du forstå at det var og er for at beskytte ejendommen/overskuddet af produktionen , at staten opstod.
Hvor skulle kapitalismen være idag uden den kapitalistiske stat ? ? ?

D e n sidste gang, vi kan sige at liberalismen, den frie markedsøkonomi,
blev realiseret i sin fulde udstrækning, var i kapitalismens barndom og den industrielle revolutions epoke.

Dengang var den frie markedsøkonomi igang med at udrydde store dele
af den arbejderklasse som den liberale (kapitalistiske) overklasse levede
af.
Det var i proletariatets barndom under den kapitalistiske industrielle revolution, da klassen endnu var lille og uerfaren og derfor ikke kunne slå
fra sig, at kapitalisterne gennem statsmagten brugte den fra feudalsamfundet så ubredte ikke-økonomiske tvang. Statsmagten sikrede gennem loven, etableringen af arbejdets “normale” afhængighed af kapitalen og realiseringen af “normen”, altså at det fremvoksende kapitalistiske bourgeoisie tilranede sig merværdien.

Overgangen fra det feudale klassesamfund til det kapitalistiske ditto var ingen fredelig eller ikke-voldelig epoke. Tværtimod. Kapitalismens genesis og
dens fremvoksen til global imperialisme tilhører de allerblodigste perioder og mindst fredelige i menneskehedens historie.

Den kapitalistiske epoke tog sin start i det 16.århundrede.
Epoken forløber uafbrudt, efter stabiliseringsprocessen i først og fremmest England, Frankrig og Nederlandene gennem det 16.,17. og 18. århundrede
om end i forskellige tempi og intensitet .
Forudsætningen for kapitalismens fremvækst var skabelsen af et arbejdsmarked.
Denne “skabelse” kan man kalde den oprindelige akkumulation.
Karl Marx fremhævede ofte denne akkumulations mangfoldige metoder,
men identiske indhold og sammenfattede det med metaforen “arbejdernes trældom” (Marx:Kapitalen, 1. bog 4, side 1001)
Når de ruinerede bønder og håndværkere i kapitalismens barndom måtte forlade hus og hjem/værksteder fandtes der ofte intet arbejde til disse voksende skarer af fattige (pauperer) eller de kunne ikke straks tilpasse sig til de nye livsbetingelser eller ville ikke underkaste sig den nye arbejdsdiciplin. Disse ofre for kapitalismens voldsomme fremvækst blev i realiteten fredløse tiggere, vagabonder og hjemløse uden noget bestemt arbejde. Vagabondvæsenet i Europa, en virkelig social katastrofe, blev et almindeligt og varigt fænomen. Med vedtagelsen af fattigloven i 1601 erkendte man fra officiel engelsk side, ekspropriationens følger. Også i Frankrig måtte man fra officiel side indrømme et enormt antal “fattigtiggere”. De hjemløse i Paris grundlagde ligefrem deres eget samfund som de kaldte “vagabondernes kongerige”
Mængden af “lediggående pøbel” i 15-1700-tallets Europa forbavsede samtiden og foruroligede de besidende klasser og der blev vedtaget en række lovforanstaltninger, statslige akter, som Marx beskrev som “blodlovgivning”.

I England udfoldede den oprindelige akkumulation sig over en bred front med voldelige metoder fra slutningen af det 1400-tallet. Den havde et stormende forløb gennem tre århundreder, og om England kan begrebet “agrarrevolution” bruges i hele sin betydning. De sørgeligt kendte indhegninger (“enclosures”) af personligt frie bønders jord, de landbrugslove som parlamentet udarbejdede under borgerkrigen i det 17.århundrede midte , og andre tvangsforanstaltninger medførte at den overvældende del af den arbejdende befolkning blev “befriet” for ejendom. Processen blev også fremmet af et system af skatter og statsgæld og andre af den oprindelige akkumulations løftestænger. Allerede ved masse-ekspropriationens begyndelse vedtoges i England i 1495, en lov, der indledte en hel række blodige og samtidige hykleriske og skinhellige forordninger. De bekendtgjorde paupernes (fattige) pligt til at arbejde (vi ser lignende træk idag med tvangsaktivering af
bistandsmodtagere og arbejdsløse), gav de lokale myndigheder vage
råd om hvordan de skulle sørge for arbejde til de fattige, og hvordan de
skulle lære deres børn at arbejde.

En i 1562 vedtaget lærlingelov tvang pauperne og især deres børn til at stå i lære, dvs i realiteten som lønarbejdere eftersom en læretid dengang
ikke var andet end maskeret kapitalistisk udbytning.
Efter den borgerlige revolution i midten af det 17.århundrede begyndte
det engelske parlament at understøtte nye metoder for tvangspolitikken.
Blandt disse vil jeg først og fremmest fremhæve loven om oprettelse
af Workhouse (arbejdshuse). Skønt borgerlig-liberale historikere gør alt for at fremhæve arbejdshusenes “velgørende ” rolle, var disse huse i virkeligheden et middel til gennem tvang at indrage pauperne i den
kapitalistiske udbytning´s virkefelt, en særlig form for kapitalistisk
organiserede virksomheder.
Med Bosættelsesloven fra 1662 blev den ikke-økonomiske tvang
overfor pauperne og det fremvoksende proletariat endnu mere fysisk
defineret.
Denne lov pålagde de lokale myndigheder at sikre pauperne en bolig.
I virkeligheden bandt den de fattige til deres sogn og tjente således arbejdskøbernes interesse, da de på den måde garanteredes en arbejdskraftsreserve. De lokale myndigheder henviste efter skøn
pauperne til “lærepladser”, lønarbejde, arbejdshuse og andre igen til
tugthuse og fængsler. Med fattiglovgivningen blev der skabt en situation
i landet, hvor folk blev udsatte for fredsdommerens vilkårlighed og et net
af forbud, chikanerier og voldshandlinger mod disse de besiddelsesløse millionmasser.

Som følge af den oprindelige akkumulations tvangsmetoder og den
økonomiske forarmelse blev arbejdsmarkedet kolossalt udvidet i perioden.
Ifølge opgørelser fra en engelsk statistikker fra slutningen af 1600-tallet,
fortæller Gregory King i Two Tracts (Baltimore,1936, side 39) at nødlidende
fattige og deres familier udgjorde mellem en fjerdedel og halvdelen af
landets befolkning på 5 en halv million mennesker.

Karl Marx talte om at folkets ekspropriation “er indskrevet i menneskehedens annaler med blod og ild” (Kapitalen 1. bog 4 side 1000)
Kapitalismens fødsel bliver beskrevet af samtidens forfattere fra de
mest forskellige ideologiske retninger.
Thomas More skrev om bøndernes tragedie:” Væk trasker de…..bort fra deres huse, som de var vante til og fortrolige med….” (skrev T.More i : The Utopia, Princeton,New York 1947, side 34).
Den franske skribent Jean de La Bryère som var en dristig kritiker af den tids fejl og mangler, skildrede 1600-tallet franske bønders pinefulde armod: “askegrå i ansigtet, forbrændt af solen” står de bøjet over jorden,
og livet opretholdes med rugbrød, vand og rødder” fra Les caractères ou les moeurs de ce siècle” af La Bruyère, Paris,1853 side 290f)
Den italienske oplysningsfilosof Pietro Verri beskev de proletariserede lombardiske bønders liv : “Denne ulykkelige bonde, barfodet, klædt i pjalter, uden andet at spise end brød af rug og hirse….en halmbunke er hans seng, en faldefærdig rønne hans hjem, hans liv er kummerligt og arbejdet slidsomt” ( Citeret efter A.D.Rolova: “Italien i det attende århundrede” fra “Italiens historie” (russisk) bind 1 side 512, Moskva 1970)

Den progressive slovakiske økonom S.Te`sedik skildrede i 1784 resultaterne
af den økonomiske klassedeling i landsbyerne, hvor et lag af rige bønder (kulakker) voksede frem: “Vampyrer og despoter findes også blandt bønderne, mægtige og velaflagte bønder søger at tilegne sig alle privilegier og gevinster og at vælte alle pligter og byrder over på befolkningens fattigste lag…”
- citeret efter A.M. Kharkova m.fl.: Det feudale livegenskabssystems forfald og udviklingen af kapitalistiske relationer inden for landbruget i de tjekkiske og slovakiske områder i slutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det
19. årh. (fra “Tjekkoslovakiets historie” (russisk) bind 1 side 321f,
Moskva 1956) – -
I England blev der fra det 16. til det 18.århundredeudstedt snesevis af love, som samlet udgjorde et helt vurderingssystem af de fattiges “forbryderiske handlinger” og en dertil svarende skala af straffe, bl.a
dødsstraf, slaveri, offentlig piskning, brændemærkning og mange andre straffe. Lignende love udstedtes i Frankrig fra 1540`erne. En forordning fra 1777 foreskrev tvangsarbejde for enhver rask pauper mellem 16 og 60 år. Ud over de statslige love udstedte byerne fororninger mod “dagdrivere og tiggere”. Grusomme straffe mod de “dovne” fattige blev der også lovgivet om i Nederlandene på 1500-tallet, og senere i byrådenes opslag i den kapitalistiske mønsterstat Holland. De lidelser og ofre som folkemasserne ydede under den oprindelige akkumulation, udgør “hemmeligheden” bag kapitalismens tilblivelseshistorie. Den borgerligt-liberale fremstiller kapitalismen i lyse idealistiske farver og fortræner at kapitalismens tilblivelseshistorie ikke er så idyllisk som den liberale ideologi vil give indtryk af. I fortænger den kendsgerning at kapitalismen skabte en ny klasse, proletariatet, gennem eksproprieringen af folket. At kapitalismen blev rig og fed gennem vold og tvang. Al ejendom og rigdom som kapitalen siden har raget til sig har de opnået først og fremmest gennem udbytningen af arbejderklassens – merarbejdet og merværdierne – gennem tvang, vold og trusler derom. Ligesom gennem slaveri, erobring, besættelses af fremmede lande og udplyndring disse landes rigdomme.

I en af den franske tekstilmanufakturer arbejdede et stort antal
børn,citat:….
” deriblandt også sådanne, som endnu ikke rigtigt kunne gå”
(J.K. Novosjilov:Arbejdsvilkårene i Frankrigs centraliserede manufakturer i det 17.århundredes anden halvdel” i “Skriftsamling fra den statslige pædagogiske højskole i Arkhangelsk” (russisk)2.samling, 1958 side 104 og 106)

Kvindearbejde og i endnu højere grad børnearbejde
(og her taler vi ikke om en times arbejde efter skoletid) var uhyre udbredt. DE kapitalistiske arbejdskøbere i et arbejdshus skriver med tilfredshed:
” Vor fordel består deri, at vi i klædefabrikationen kan beskæftige alle fra 7 til 80 år” (fra St. Sepulchre:
Workhouse Commitee Minute Book, 1727-29 (Guildhall Library, MS 3137/1)

Efterhånden som arbejderklassen voksede sig stor og stærk og skaffede sig blodige erfaringer med den kapitalistiske udbytning begyndte klassen at
organisere sig og for alvor at slå igen. Der blev indført begrænsninger af børnearbejdet i fabrikker og miner, men børnearbejdet var stadig udbredt i landbruget og i handelen, altså i brancher hvor udbytningen af børn og unge fortsatte i stort omfang. Men også i små-industrien beskæftigedes hundrede tusinder af mindre-årige. I de Forenede Stater(USA) arbejdede der i 1880, 182 000 børn og unge under 16 år i forarbejdsindustrien, de udgjorde 6,7 procent af samtlige industriarbejdere. I Tyskland arbejdede 215 000 børn i alderen under 14 år, ifølge folketællingen fra 1895, i forskellige industrivirksomheder, heraf 38 000 på fabrik. Nogle lande lagde næsten ingen begrænsninger på børne-arbejdet og tillod udbytning af mindre-årige i et omfang og i former, som ledte tankerne hen på forholdene under den tidlige kapitalismes England. For eksempel arbejdede børn og unge i Belgien selv i kulminerne på lige fod med voksne mænd, 12-14 timer i døgnet. Børn,unge og kvinder udgjorde i slutningen af det 19-århundrede 40 % af Italiens arbejdsstyrke. I slutningen af 1870´erne havde den internationale arbejderklasse vokset sig stor og stærk og skolet af kommunistiske ledere som
Marx, Engels, Bebel, Liebknecht, Pio og Geleff begyndte den for alvor at slå tilbage.
Vældige strejke-kampe som oftest varede måneder og omfattede hundrede tusinder af arbejdere rystede de kapitalistiske lande. I 1875 gik 15 000 tekstilarbejdere ved Fall River i de Forenede Stater br />ud i en strejke der varede otte uger.
Minearbejderne i Pensylvania strejkede i syv måneder.
En ti ugers strejke lammede i 1878 bomuldsindustrien i Lancashire,
England. På sit højdepunkt omfattede den 300 000 arbejdere.

I 1889 gennemførte 60 000 havnearbejdere, matroser, fyrbødere og andre arbejdere i Londom`s dokker og på værfterne en fem ugers
hårdnakket kamp mod arbejdsgiverne. 25 000 Berlinske murere og tømrere strejkede i 1888 i to måneder. I Frankrig nedlagde 24 000 tekstilarbejdere i Roubaix arbejdet i maj 1890 og året efter strejkede næsten alle arbejdere i glasvare-industrien. I Staterne deltog flere hundrede tusinde arbejdere i strejkekampene i 1894. Den største var jernbanearbejder-strejken, der begyndte på Pullman- vognfabrikerne i Illinois og omfattede 150 000 mennesker i hele landet.

Ofte var strejkerne i disse år som regel af økonomisk karakter,
i hvert fald brød de ud som en protest mod de lave lønninger og de hårde arbejds- og levevilkår og med krav om højere løn. Den
udløsende faktor var sædvanligvis et overgreb fra myndighederne, konkrete kapitalister eller virksomhedsledelser. De krav som arbejderne opstillede var i vidt omfang de samme i de forskellige lande: Højere løn, indførelse af 10, senere 8 timers arbejdsdag, socialforsorg i tilfælde af sygdom, invaliditet og alderdom, begrænsning af kvinde- og børnearbejde, lovpligtig arbejderbeskyttelse, kapitalist-ansvar ved arbejdsulykker, afskaffelses af bødesystemet, forbedring af boligforholdene og så videre. Disse strejker udviklede sig næsten altid til begivenheder der sprængte de økonomiske rammer. Arbejderne erfarede at når kapitalisterne var i knibe trådte hele det mægtige voldelige
statsapparatet med politi og national-garden i front ind for at hjælpe
kapitalen.
Det vakte på den anden side kræfter tillive i arbejderne, hærdede
dem og styrkede deres overbevisning om fortsat aktiv kamp.
Når staten og myndighederne greb ind på kapitalisternes side,
somme tider under stor brutalitet, var det den bedst tænkelige
propaganda for at arbejderklassen måtte organisere sig politisk.
Myndighederne greb ofte til provokationer, terroriserede arbejderne
og indsatte ikke sjældent tropper. (hvilket også indgår i kapitalisternes planer i Danmark, i Naksov 1931 blev hæren sat ind mod demostrerende arbejdere, ligesom den senere er blevet moboliseret ved flere strejker i 1980`ernes Danmark.)
Sådan som minearbejderstrejken i Pennsylvania blev kvalt i 1875 var desværre ikke atypisk.
De kapitalistiske mine-ejere “ansatte og bevæbnede en bande selvbestaltede lov-og-orden-håndhævere, der… . . sammen med kul- og jernmalm-selskabernes private vagtkorps overfaldt arbejderaktivister, lokkede dem i baghold og myrdede dem”. (fra Richard O.Boyer/Herbert M.Morais:“Labors Untold Story” side 51, Cameron,New York 1955)
19 strejkeledere blev henrettet på grundlag af opdigtede anklager. Maj-dagene i 1886 satte sig uudslettelige spor i den amerikanske arbejderbevægelses historie. En bølge af demonstrationer skyllede over landet fra New York til San Francisco med hovedkravet 8-timers arbejdsdag. Kampens centrum var Chigago, hvor 40 000 strejkende var på gaden den 1.Maj – en mængde som dengang gjorde stort indtryk. De velorganiserede og fredeligt gennemførte strejker og demonstrationer fortsatte i endnu to dage. Men den 3.maj åbnede
politiet ild mod arbejderne, idet de benyttede et sammenstød mellem strejkende og skruebrækkere på landbrugsmaskin-fabriken MacCormick, som påskud.
Resultatet var 6 døde arbejdere og 50 hårdt sårede.
Dagen efter var der masse-protest-møde på en central plads i Chigago`s centrum. Efter at at arbejderlederne havde holdt taler hvor de fordømte politi-myndighedens handling og advarede mod nye voldshandlinger fra myndighedernes side, samtidig som de opfordede arbejderne til at vise sammenhold, fasthed, ro og organisationsånd, dukkede politiet op samtidig som en uidentificeret person smed en bombe på pladsen. Ved eksplosionen blev en politimand dræbt og fem andre såret. Politiet åbnede ild mod mængden og skød og slog løs på de flygtende arbejdere. Efter de blodige begivenheder i Chigago indledte myndighederne en hetzkampagne mod arbejderbevægelsen og alle progressive i hele landet, samtidig som der blev foretaget massearrestationer. Otte af Chigago arbejdernes ledere blev stillet for retten, anklaget for mord, selvom de alle med undtagelse af en havde forladt pladsen, før bombe-eksplosionen . Til nævninge var udpeget personer som alle åbent havde udtrykt deres had til alt progressivt og forsvar for arbejderklassens rettigheder.
Senere kom det frem at hovedvidnerne simpelthen var bestukket. Derfor blev 7 af arbejder-lederne dønt til døden ved hængning.
Der bredte sig nu en bevægelse til forsvar for de dømte, ikke bare i Staterne men langt udenfor USA´s grænser. Fra hele kloden strømmede protestskrivelser og petitioner til Chigago om mildning af dommen. Under indtryk af proteststormen benådede guvernøren to af dødsdommene til livsvarigt fængsel. Men fire arbejderledere blev henrettet. I 1893 blev de tre fængslede løsladt af den nye guvernør i erkendelse af at deres skyld ikke var bevist og at de i lighed med deres henrettede kammerater havde været ofre for en kapitalistisk skueproces. Chigago-begivenhederne er bare et eksempel. Kapitalismen fortsatte med og uden statens hjælp at bruge alle mulige lovlige såvel som ulovlige metoder for at presse arbejderklassen tilbage.
Masse-strejkerne og demonstrationer i foråret 1886 med deltagelse af ialt 350 000 mennesker i de Forenede Stater, førte til at 185 000 arbejdere opnåede indførelse af 8-timers arbejdsdag. Desuden blev arbejdsdagen for 200 000 arbejdere nedsat fra 12 til mellem 9 og 10 timer. (ganske vist benyttede kapitalisterne sig i de følgende år af en konjunkturnedgang til på ny at forlænge arbejdsdagen).
I takt med de kapitalistiske staters overgang til stadig mere imperialistiske stræben, efter at kapitalisternes og de stater de klontrolerede havde opdelt hele jordkloden i kolonier og “ineressesfærer”, blev staten et redskab til at erobre kolonier med råstoffer og “lebensraum”, som du selv er inde på var den industrielle revolutions England og Tyskland præget af en stærkt bevæbnet stat, som kunne føre erobringskrige og slå oprør ned. Staten blev en uundværlig del af “den frie liberale markedsøkonomi”. Den sørgede for at diciplinere (bl.a.-Bismarks forbud mod SPD) og uddanne arbejdskraften

Når den kapitalistiske spekulations-børs i New York i 1929 “krakede” står det klart for selv de mest tungnemme fortalere for liberal-kapitalistisk “markedskonomi”, at kapitalismen var igang med at grave sin egen grav og derfor behøvede statslig skatteyder-financieret hjælp. br />
I det 20 .århundrede har den “liberale og frie” markedsøkonomi i
hovedtræk bestået af s t a t s indgreb, . s t a t s støtte,
. .s t a t s reguleringer, . . . . . s t a t s finansierede imperialistiske
krige, s t a t s støttede fascistiske Coup d`Etat ( f.eks Franco,
Salazar og Pinochet).

Intet kapitalistisk, liberalt regime skulle have overlevet uden
o m f attende…. s t a t s støtte,……. statslig bistandhjælp og krisehjælp , . . . indgreb i “”arbejdsmarkedets frie parters overenskomstforhandlinger” , . . . s t a t s l i g egnudviklingshjælp,
New deal,… Keynes-økonomi,…..Marshallhjælp,…. s t a t s støttet militærproduktion, som i Bush’ s Amerika antager samme kollosale og
omfattende former som i Hitlers Tredie Rige.

D e r f or taler formanden for “Venstre – Danmarks liberale parti” ; Fogh-Rasmussen om
Velfærdssamfundet, og om at han er en bedre socialdemokrat end socialdemokraterne.
For det er muligt af den “frie og åbne liberale markedsøkonomi” i
en periode kan klare sig uden statsstøtte, men der går ikke lang
tid før den kommer i krise, som en følge af dens iboende
uløselige modsætninger.

DE liberale ideer bliver fremhævet når der er profit i dem – ellers fremhæves “samfundsansvaret” for kapitalens overlevelse som nu hvor den euroamerikanske finanskapital har rodet sig ud i en kreditkrise pga finanskapitalisternes grådige stæben efter nye rekordprofitter, træder den amerikanske nationalbank ind og redder en af de største banker fra en velfortjent konkurs til en pris af flere hundrede milliarder dollar.
Den moderne kapitalisme – vore dages imperialistiske klassesamfund – viler grundlæggende på statsstøtte selvom “liberalismen”s “frie marked” officielt fremhæves som det ideologiske forsvar for udbytningen, aggressionskrigene, fattigdommen, hungersnøden, korruptionen og alle de andre forbrydelser som vi kender til i dette enogtyvende århundrede.

Siden siger du
K.Lund:”"at den franske revolution og tiden derefter var med til at
frigøre individet fra tidligere tiders tyranni?”"

Netop, det var nødvendigt at med vold styrte det feudale “tyranni”
i Frankrig 1789. Og det var folket, især pariser-proletariatet
der stod i spidsen for og ydede de største ofre i denne revolution.

Amerikanerne slog sig fri fra det britiske koloni-styre gennem en
“voldelig” befrielseskrig. Du har vel hørt om den amerikanske revolution.

I Kejserriget Rusland hvor Kejseren blev afsat ved februar-revolutionen i 1917.
I det Tyske Kejserrige abdikerede Kejseren i 1918, som en indømmelse
til den tyske revolutions kræfter, det samme skete i Kongeriget
Østrig-Ungarn i 1918.

venlig hilsen Ole S.Larsen