Ny massakre i USA: TRETTEN dræbte på militærbase i Texas

5.Nov. 2009

USA´s krig og terror mod Iraks og Afghanistan folk får følger i Terrorismens hjemland:

13 dræbte og 30 sårede i nyt amerikansk blodbad

TEXAS; (US Army): Masakren på USA´s største militærbase, Fort Hood, godt 100 km nord for Austin i Texas, har indtil nu kostet 13 mennesker livet. Yderligere 30 er sårede i blodbadet

Blodbad i Irak, Afghanistan . . . og i USA.

Krigen og terroren i Irak og Aghanistan blev pludselig virkelighed for de soldater og officerer fra USA-hæren , som var samlet på Fort Hood for at gennemføre en militær-ceremoni som skulle sende dem afsted for at deltage i Bush/Obama-regimets krig mod Iraks og Afghanistans folk.
En 39 årig oberst ødelagde afskeds-forestillingen da han åbnede åbnede ild inden ceremonien var indledt. Amerikanske medier rejser spørgsmålet om hvordan en enkelt officer elene kunne afstedkomme en sådant blodbad.  Og talsmænd for US Army vil ikke afvise at flere blev dræbt af hvad der kaldes “friendly fire”, altså kugler fra andre bevæbnede der også åbnede ild under ceremonien. Amerikanske medier stiller derfor  spørgsmåltegn ved om den 39 årige oberst kan gøres ansvarlig for alle ofre.
Fra militærbasen Fort Hood er tusinder af soldater blevet sendt i krig i Irak og Afghanistan.
Alle dræbte, undtagen to civilke – var soldater på vej til Irak og Afghanistan. Gerningsmanden – en 39 årig amerikansk officerer – født i Virginia i 1970 var selv på vej til at blive sendt i til Afghanistan – mod hans vilje.
Ifølge Sky News opholdt et større antal civile sig inde på militærbasen, i anledning af den planlagte eksamensceremoni.
USA´s største militærbase ; Fort Hood huser omkring 5.000 officerer i aktiv tjeneste og godt 45.000 som nyrekruterede
på vej til krigen mod Iraks og Afghanistans folk. Hood-Basen – er hovedbase for US´s Army udsendingen af soldaster til Irak og Afghanistan.
Dagens massakre er heller ikke den første blodige hændelse på basen.
I september 2008 skød en soldat en en officer ihjel inden han tog sit eget liv.
Samtidig minder massakren amerikanerne om andre massenedskydninger i det som også kaldes United Armed States, f. eks de 13 dræbte på et center for immigrants i nærheden af New York i April, the deaths of 10 during a gunman’s rampage in Alabama in March, and 32 people killed at Virginia Tech, the deadliest shooting in modern American history.

Mere info på vej/JR

Kilder: New York Times, Sky News, US Army

USA: Krisen fortsætter :storbanken CIT group konkurs

2.Nov. 2009 04:03:58

CIT Group ansøger om “konkursbeskyttelse”: 60 milliarder kr i gæld uden sikkerhed

New York (Reuters) Krisen for USA´s kapitalistiske økonomi fortsætter trods astronomiske skattedollar i støtte til kapitalen.
Efter flere månaders krise meddelte den kapitalistiske finanskoncern CIT Group´s velbetalte direktører at finanskoncernen – en af USA´s største – er et konkursbo. Sammenbruddet i koncernens finanser sker trods to-cifrede milliardbeløb i statslån.

CIT har givet kreditter til først og fremmest hundredetusinder af små og mellemstore virksomheder i USA. Søndag måtte ledelsen i finanskoncernen tilstå at de mange miliarder skattedollar i støttelån er så langt ude at svømme at banken ikke kan garantere nogen finansiel sikkerhed eller garantier for de mange milliarder i statslån.

Gennem omstrukturering håber CIT at blive af med et gældsbjerg på omkring 10 milliarder dollar; i omegnen af 60 miliarder kr..

CIT`s operative divisioner, heriblandt CIT Bank, indgår ikke i konkursansøgningen, men udskilles som en forventet profitabel enhed som kan fortsætte med at akkumulere profitter til private kapitalister.

Det senaste året har CIT Group fået flere milliarder dollar i støttelån fra både USA:s regering, via det gigantiske statskapitalistiske støtteprogram Tarp, samt private långivere.
Disse milliarder er nu forsvundet ned i den kapitalistiske krisesumps umættelige nedløb.

Omstruktureringsplanen går ut på att långivare får sina fordringar nedsatte, men i gengæld bliver nye ejere af koncernen.

Almindelige aktionærer i CIT taber alt hvis “konkursansøgningen” og rekonstruktionen bliver gennemført.
KIlder: TT/Reuter

Afghanistan: Polsk besættersoldat dræbt

11.Aug. 2009 – 09.18

32-årige Kaptajn Daniel Ambrozinski :tiende polske offer for USA´s og Nato´s militære besættelsesoperation i Afghanistan

Kaptajn Ambrozinski blev meldt savnet igår i Ajuristan-området hvor hans deling, en styrke på omkring 60 soldater, både polske besættelsesstyrker og afghanske kollaboratør-troper blev angrebet af afganske modstandsstyrker.
DE afghanske partisaner som angreb de polsk-afghanske besætterstyrker tilføjede Nato-styrkerne svære tab, udover den dræbte polske soldat, blev yderlige fire polske og otte afganske soldater såret i den seks timer lange ildkamp. Natolandet Polens Udenrigsminister Radek Sikorski var synligt rystet da han om modstanden udtalte :

“Det var den mest violent shoot-out since our troops started military operations in Afghanistan”

Polen har som lydig Nato-satellitstat sendt 2000 soldater ind i Afghanistan for at hjælpe USA med at holde landet besat, sikre en USA-venligt regime og undertrykke den folkelige modstand mod USA´s “befrielsesprojekt som af Nato kaldes “international sikkerheds styrke” _ “International Security Assistance Force (ISAF)

Tidlig tirsdag morgen blev Kaptajn Daniel Ambrozinski fundet død, efter en omfattende eftersøgning af både Polish-Afghan-American squad at 2.30 CET after an all-night search. Den 32-årige Kaptajn Daniel Ambrozinski blev dermed den tiende polske soldat hvis sidste rejse bliver den flere tusind kilonmeter lange rejse til hjemlandet. Han efterlader sig kone og to børn.
Det fremgår ikke af de officielle pressemeddelelser hvor mange afghanere – ubevæbnede civile såvel som modstandskæmpere – Kaptajn Daniel Ambrozinski selv har dræbt , såret eller tortureret.

Ambrozinski, trænede Afghan troops, was shot dead when a patrol comprising dozens of Polish and Afghan troops was attacked by the Taliban. According to Lieutenant Colonel Dariusz Kacperczyk, the spokesman of the Operational Headquarters, Polish soldiers were patrolling the area as part of the “Over the Top” operation which had been conducted there since Mid-July. It was an uneven fight. There were twice more Taliban than Polish soldiers and the rivals had heavy weapons.

. Recently, the Polish contingent has set up their base in the Ajuristan region. So far, ten Poles have been killed in the course of Polish mission in Afghanistan.

The Polish Ministry of Defense is considering adding 200 more troops to the Polish units already present in Afghanistan. (mg/di/mmj)

Poland’s Defence Ministry says a Polish soldier has been killed in an exchange of fire with the Taliban in Afghanistan.
in the eastern Ghazni province, the ministry says.
Deputy Defense Minister Stanislaw Jerzy Komorowski says Ambrozinski was member of an Afghan-Polish foot patrol of 50 troops that came under Taliban fire. Ambrozinski was initially considered missing. He is the 10th Polish soldier killed in Afghanistan since March 2002.
Four other Polish troops were injured in the exchange of fire. / / / Slawek Szefs.

Polski Radio : Dramatyczne wieści z Afganistanu. Patrol z polskimi żołnierzami wpadł w zasadzkę talibów w wiosce w górzystej prowincji Ghazni. Rozpętała się bitwa. Czterech Polaków jest rannych, ale – co najgorsze – w czasie walki zaginął jeden z naszych żołnierzy. . . . ..

Mieszany polsko-afgański patrol patrolował trudny teren wokół położonej w wysokich górach bazy w miejscowości Sangar w Adżiristanie, w północno-zachodniej części prowincji Ghazni. Grupa około 60 żołnierzy, w tym kilkunastu Polaków z zespołu doradczo-szkoleniowego, poruszała się pieszo. Kiedy nad ranem czasu afgańskiego żołnierze weszli do małej wioski, wpadli w zasadzkę talibów. Rozpętała się strzelanina. /AP
_ _ ___ __ _ __ _ _ __ _ _ _ _ __ _ __ _ _ __ _ __

Afghanistan : Modstandsgrupper angriber hovedstaden med raketter

4.August. 2009 17:12

KABUL ( – ) Militante oprørsgrupper angreb i dag, tirsdag den afghanske hovedstad Kabul med mindst ni raketer.
Angrebet viser at “talibaner” og andre modstandsgrupper er i stand til at slå til mod hovedstaden hvor den USA-indsatte
præsident Karzai – også kaldet Kongen af Kabul – har forskanset sig.
Flere af raketerne slog ned i området hvor Nato-styrkernes højkvarter og flere udenlandske ambassader ligger.

Modstandsbevægelsen Taliban angreb idag Kabul for første gang, med raketter fra bjergene omkring den afghanske hovedstad. Taliban hævder at de skød tolv raketter. Politi i Kabul hævder at det drejede sig om mindst ni.

To af raketterne slog ned på det såkaldte diplomatstrøg Wazir Akbar Khan; en af dem omkring 100 meter fra USA´s ambassade, i nærheten av et hospital, oplyser politichef Sayed Abdul Ghafar til Reuters. Området huser også hovedkvarteret for Nato-styrken Isaf. Mindst én raket ramte i nærheden af den internationale lufthavn, godt 16 kilometer fra byen.

Bemærkelsesværdigt raketangreb

Dette er det første større angreb i år mot Kabul, som tidligere har vært hjemsøgt av modstandsbevægelsens martyraktioner, bilbomber og attentatforsøg mod præsident Hamid Karzai. Karzai er de vestlige besættelsesmagters favoritkandidat stiller til valget den 20. august.

Det bemærkelsesværdige er at det tog halvanden time fra første til sidste raket, med tanke på den korte afstand til USA´ største flybase i Bagram, stik nord for Kabul, og basen på lufthavnen i Kabul.

Under den sovjetiske hærs besættelse blev Kabul sjældent angrebet med raketter fra bjergene omkring Kabul . Hovedstaden blev først lagt i grus under borgerkrigen under Mujahedin-regimet (1992-96) indtil Taliban indtog byen i oktober 1996.

Guvernør Mohammad Halim Fedaye i Maidan-provinsen, rett vest for Kabul, unnslapp uskadd fra en veibombe tirsdag. Angrepet er en del av Talibans opptrapping foran det USA- og Nato-regisserte valget under full okkupasjon. Taliban har oppfordret folk til å boikotte valget.

Forrige søndag overlevde Karzais visepresidentkandidat, Mohammad Qasim Fahim, et liknende attentatforsøk i Kunduz-provinsen i nord. Krigsherren Fahim er tidligere forsvarsminister og kommandant i Nordalliansen,

Fire dager før ble den tidligere Taliban-kommandanten mulla Salam Rocketi, en av Karzais 38 utfordrere, utsatt for bakholdsangrep på vei til Kabul fra valgkamp i den nordlige Baghlan-provinsen.

Motstand

US Marine-soldater , med kamperfaring fra Irak, har allerede varslet at modstanden de møder i Afghanistan, er « hårdere» end i Irak. Sergant Jacob Tambunga, troppechef i Kompani C i 1. batalion af 5. Marine-korps, oplyser til New York Times at de tre angreb han oplevede i Helmand-provinsen i syd, varede længere end noget angreb han oplevede i den urolige Anbar-provinsen vest i Irak.

- Dette er to forskjellige verdener. I Irak angreb de og stak af. De her fyre bliver og manøvrerer mod os, siger han til avisen.

- Det var ren held at vi ikke havde langt større tab, tillægger Sergant Brandon Tritle, troppeschef i Kompani C .

- Hvis de havde haft bedre våben, ville vi være i alvorlige vanskeligheder, siger en Marines til NY.Times.

Blodig juli

71 soldater fra Nato-koalitionens besættelsesstyrker blev dræbt i juli. Det er det største tab i nogen måned i den snart otte år lange krig, «en krig som allerede er en av de længste i USAs historie», konstaterer Washington Post.

41 af de dræbte var fra USA, 22 fra Storbritannien. Tre amerikanere blev dræbt lørdag, tre søndag i den nye måned.

Kilder: Klassekampen/Reuter/New York Times/Washington Post

Afghanistan: Helikopterstyrt på Nato-base : 16 døde

19 Juli 2009 – 16:22
KANDAHAR (Interfax) Mindst 16 personer omkom idag da en russisk Mi8-helikopter styrtede på de udenlandske besættelsesstyrkers flybase i Kandahar i det sydlige Afghanistan.
Helikopteren – som ejes af et civilt russisk selskab – styrtede direkte i marken under starten, sagde en talsmand for det russiske luftfartsværk til Interfax.
Det kapitalistiske Rusland har gennem længere tid hjulpet de Nato-allierede i krigen og besættelsen i Afghanistan.
Foruden de 16 dræbte skal fem personer være skadet i ulykken, som ifølge Nato´s preessekontor ikke indtraf på grund af den afhanske modstandsbevægelses beskydning men af andre årsager.

Mi-8 helikopter over den tjetjenske by Grozny i Rusland, (septem. 18, 2002)
Den russiske helikopter-besætning var på hvad Nato-besættelsesmagten kalder en “opgave til støtte for de fredsbevarende styrker” i Afghanistan. Den ulykkesramte fly-base ligger på en Nato-base.

Ulykken er ikke den første for de udenlandske lyftstyrker i Afghanistan
Tidligt lørdag morgen styrtede et krigsfly fra USA´s luftsvåben (U.S. Air Force) af typen F-15E Strike Eagle fighter i det centrale Afghanistan, hvorunder to besætningsmedlemmer omkom. U.S.A.´s militær benægter officielt at F15-jagerflyet blev fældet af hvad de kalder “fjendtligt ild”, dvs de afghanske modstandsstyrkers kamp.

I sidste uge skød afghanske modstandstyrker en Mi-6 transporthelikopter ned i det sydlige Afghanistan. Seks ukrainske civile ombord på helikopteren omkom.

Tidligere i juli , blev en britisk og to canadiske soldater dræbt i en anden helikopter-styrt i Zabul-regionen. Igen lagde de udenlandske styrkers talsmænd vægt på at “det ikke ser ud til at ulykken” er en følge af “fjendtligt ildgivning” dvs fra de afghanske modstandstyrker som besættelses-styrkerne fra Nato-landene får stadig sværere ved at undertrykke og pacificere.
Andre kilder :
RIA-Novosty: 15 Tote bei Absturz eines russischen Hubschraubers in Afghanistan

JASON STRAZIUSO, Associated Press Writer
KABUL – A Russian-owned civilian helicopter crashed and burst into flames shortly after takeoff at southern Afghanistan’s largest NATO base Sunday, killing 16 civilians in the latest in a string of deadly aircraft crashes in the country.

Irak: År 7 efter “befrielsen” : Olieselskaber fra Kina og Storbritannien har “vundet ” retten til at udvinde olie i Irak

30. Juni 2009

Udenlandske kapitalister skal profitere på Iraks naturrigdomme

Britiske og kinesiske olieselskaber er blevet tildelt retten til at udvinde og profitere på Iraks olierigdomme.
Det storkapitalistiske British Petroleum; BP og det kinesiske Chinas National Petroleum Copmpagny CNPC er – hen over hovedet på det irakiske folk – blevet tildelt retten til at udvinde olie i det store Rumaila -oliefelt.
Det rapporterer Olieministeriet i den USA- og EU – støttede regering.
BP og CNPC bliver de første udenlandske olie-selskaber som investerer i Iraks energi-sektor, siden nationaliseringen som fulgte i kølvandet på den antikolonialistiske befrielse i årerne efter Den Røde Hærs og dens allieredes sejr i befrielseskrigen i 1945.

Nye milliarder i statsslån til Generel Motors-koncernen

23.Maj 2009 09:03

GM-kapitalen på vej mod konkurs modtager nye milliarder i statslån

DETROIT -WASHINGTON(Reuters) – Et af den amerikanske kapitalistiske økonomis “stoltheder” og tidligere verdens største bilproducent General Motors (GM) er som bekendt et kapitalistisk fallitbo, ligesom Chrysler –  som allerede er erklæret konkurs og nu er underlagt Chapter 11 i i USA´s konkurslovgivning. Fredag blev den synkende skude General Motors – det som engang var flagskibet for den amerikanske kapitalisme – beriget med yderligere et statslån da Obama-regeringen bevilgede et 4 milliarder dollars lån for at undgå den fuldstændige konkurs. Dermed har GM-kapitalen alene i år modtaget regeringslån på 19 milliarder skatteborgerdollar uden sikkerhed for hverken at lånet bliver tilbagebetalt eller at GM-direktører afholder sig fra at sende regningen for virksomhedens krise til de ansatte gennem nye massefyringer.
GM-direktørerne udtalte at de regner med at summen skal stige til 27 milliarder dollar efter 1. juni hvor regeringens tidsfrist for selskabet for at “fremlægge realistiske fremtidsplaner” løber ud. Ifølge regeringen vil Gm blive sat i konkurs hvis den plan som GM fremlægger ikke lever op til de kravene .

Samtidigt som Obama-regeringen giver GM-direktørerne milliarder i statslån uden sikkerhed planlægger GM at fyre endnu flere ansatte
Ifølge GM-kilder handler det fyringer af flere tusind arbejdere og andre ansatte som General Motors ledelse planlægger at fyre i Nordamerika inden den uundgåelige konkurs den 1 juni. Det fremgår af kilder Bloomberg News har været i kontakt med.
Massefyringerne vil blive “mindst lige så store som i begyndelsen af 2009 hvor 4.400 mennesker blev fyret af GM-ledelsen, meddeler Bloomberg News.

Krisens USA: Detailhandel ned med 9,4 % på et år

14 april 2009 – 15:48
Omsætningen i detailhandelen dvs amerikanernes private forbrugsindkøb faldt med 1,1 procent i marts sammenlignet med februar, viser statistik fra USA´s handelsministerium.
Nedgangen var større end ventet.
Økonomer og kapitalistiske regnedrenge havde spået en stigning detaljhandelen på 0,3 procent.
Eksklusive bilsalget mindskede detaljhandelen i marts med 0,9 procent.
Sammenlignet med samme måned i fjorl var den totale detaljhandelsnedgang i marts på 9,4 procent.

USA: 742 000 færre arbejdspladser i marts måned

3.April 2009 02:45

Beskæftigelsen på USA:s privtkapitalistiske arbejdsmarked faldt med 742 000 arbejdspladser i marts måned. Det viser ny statistik fra institutet ADP. Nedgangen er den største sidan ADP begyndte sine opgørelser i 2001.

ADP reviderer også nedgangen i beskæftigelsen i USA i februar ned fra tidligere offentliggjorte 697 000 færre arbejdsplaser til 706 000 .

Mellem januar og marts er flere end to millioner arbejdspladser blevet nedlagt, ifølge en beskæftigelsesrapport fra USA´s Arbejdsministerium _ Labor Department som kom fredag.
Det officielle arbejdsløshedstal nu oppe på 13.2 millioner mennesker i de Forenede Staters kapitalistiske økonomi hvilket svarer til 8, 5 %.

Irak: Fem udenlandske soldater dræbt i bombeattentat i Mosul

10.April 2009 19:56

MOSUL (afp) – Den irakiske modstandsbevægelse gennemført idag fredag et attentat mod besættelsestropper fra US-Army i den nordirakiske by Mosul. Sabotøren rettede aktionen mod en deling udenlandske soldater fra US-Army. Ialt otte personer mistede livet og mere end en snes blev sårede da den irakiske modstandskæmper bragte sin lastbil med sprængstoffer til udløsning ved et checkpoint udenfor politihovedkvarteret i Mosuls sydlige kvarterer og dermed går ind i den lange række af heroiske irakiske modstandskæmpere der offrer deres eget liv og dermed bliver modstandens martyrer. USA´s militærledelse indrømmer at de mistede fem soldater under attentatet. Derudover mistede 2 irakiske politimænd livet. Blandt de sårede er to US-soldater og tyve (20) irakiske politiofficerer.
Tidligere i år – i februar – blev fire andre USA-soldater og en tolk dræbt i Mosul da en irakisk modstandsmand gennemførte et bombeattentat mod besættelsestropperne. Også denne modstandskæmper mistede livet i bombeattentatet .

At USA´s hær – verdenshistoriens største og mest veludrustede hær – siden Nazistysklands storhedstid – efter seks års militær besættelse, krig og terror mod Iraks folk stadig ikke har kontrol over andet end den såkaldte #”grønne zone” # i Baghdads centrum omkring USA´s ambassade – bekræfter den udbredte folkelige modstand mod de udenlandske besættelsesstyrker og modstandsbevægelsens styrke.
Ifølge amerikanske medier er det officielle antal faldne US-soldater i Irak nu oppe på 4.271 siden 2003. Det er dog ikke de virkelige tal, men US-Army´s “officielle” optælling som f.eks ikke regner de mange tusind sårede soldater som senere aflider af de skader de har pådraget sig i krigen mod Iraks folk med i antallet faldne. I en rapport fra den amerikanske Accounting Office och Association of War Veterans of America opgives antallet dræbte US-soldater til 35 til 40 tusind. Altså næsten ti gange så mange som de officielle.

I et eksklusivt interview med Dr. Muthanna al Dhari, fra de Muslimske Lærdes Forbund i Irak – AMSI´s presse- og informationsafdelning med den progressive svenske avis Proletaren.se viderebringes et andet billede af situationen i Irak som AMSI – der er blevet en stemme for modstanden mod besættelsen. Et billede som bestrider det billede som medierne i USA og EU om at modstanden “er død” og at der er “fremgang for” det vestlige “befrielsesprojekt” i Irak.

Proletaren spørger Dr. Muthanna al Dhari • Mod besættelsen står den irakiske modstand. Efter seks års kamp for at befri Irak, hvad ser De som modstandens vigtigste fremskridt?

Dr. Muthanna al Dhari : Modstandens fremgang er store og vi vil nævne følgende.

På det generelle plan har modstanden:
1. Forringet anseelsen for den unipolære verdensorden [USA som ensom supermagt] og gjort USA forlegen overfor omverdenen.
2. Har sat en stopper for USA´s planer om at skabe et nyt Mellemnøsten og medført at mange af planens enkelte del mislykkedes.
3. Lettet trykket på andre modstands-fæste i verden og givet plads for nye. Eksempel på dette er Afghanistan, Libanon, Somalia og Palæstina.
4. Givet moralisk støtte til kræfter som modsætter sig den amerikanske og imperialistiske globalisering, både i Asien og Latinamerika, og opmuntret dem til at udfordre den amerikanske regering.

Når det gælder Irak har modstanden resulteret i:
1. 35 til 40 tusind dræbte amerikanska soldater, ifølge rapporter fra amerikanske Accounting Office och Association of War Veterans of America.
2. 164.000 modstands-aktioner mod besættelsesstyrkerne, ifølge der amerikanske Accounting Offices rapport fra juli 2008.
3. At den amerikanska besættelsesmagt er blevet tilføjet så store skader, at den vil behøve fem år for at modernisere sit krigsmaskineri, ifølge Baker-Hamilton-kommissionens rapport.
4. Flere end 150 tusind fysisk skadede ogh psykiskt funktionshindrade soldater.
5. At et stort antal af USA´s besættelsessoldater har begået selvmord, og antallet stiger år för år.

AFP / Washington Post : Bombe dræber fem US-soldater i Mosul

- – –  Al Jazira:14 Irakere dræbte , Scores Injured in War Attacks

Krisens USA: Hvert tiende borger modtog madkuponer i januar

3. April 2009 – 06:19

WASHINGTON (Reuters ) Regningen for den kapitalistiske krise betales af arbejderklassen og de allerfattigste i “Gods Own country” , USA.
Kapitalisterne har fyret millioner amerikanere alene i løbet af det sidste år. De har stillet sig i den arbejdsløshedskø der allerede talte millioner. Den officielle arbejdsløshed nåede i februar op på godt 8 procent – den højeste i 25 år. Mange af disse mennesker får kun arbejdsløshedsstøtte i nogle måneder hvis de overhovedet får nogen hjælp. Mange oplever derefter at de bliver tvangsauktioneret ud af deres hjem enten fordi de ikke har kunnet betale huslejen eller afdrag og renter til de kapitalistiske realkreditselskaber.
Kapitalismen viser sit sande ansigt under krisen. Når kapitalens og den kapitalistiske overklasse ser profitterne mindske sendes regningen til de brede arbejdende lag. De mennesker som så at sige sikrer kapitalen de daglige profitter. De mennesker som i kraft af deres daglige arbejde i USA såvel som i andre lande har gjort USA´s overklasse til verdensrigeste og har bygget amerika op til det det er idag må bærer de tungeste byrder i form af arbejdsløshed, hjemløshed og fattigdom hvis de ikke bliver dræbt eller såret i krigene i Irak eller Afghanistan.
Antallet mennesker som får madkuponer i USA er nu ope på godt 32 millioner mennesker. Dvs hver tiende indbygger modtog disse Welfare kuponer i januar. Det viser USA´s regerings egen statistik som kom torsdag. Det indebærer at endnu flere end de godt 32 millioner som har familier/børn som skal forsørges – overlever i kraft af Welfare kuponerne.
At uddele fødevarekuponer er USA´s vigtigste hjælpeprogram mod hunger blandt landets fattige. I gennemsnit fik hver bidragsmodtager næsten 113 dollar i januar, svarende til godt 700 kroner.
Januar var den femte måned i træk som antallet uddelte kuponer steg.
Fødevarehjælpen er et tydeligt tegn på hvor dyb den kapitalistiske krise er i USA. Den økonomiske konjunkturnedgang er nu inde på sin 16. månad og ingen ny “superkonjunktur” er i sigte.

Tjekkiet: Modstanden tvinger regeringen til at udskyde ratificeringen af USA´s “missilskjolds”-base i landet

17.Mar 2009 – 19:56 – -

PRAHA ( ) * * Tjekkiets Statsminister udskyder ratificeringen af det amerikanske missilskjold på tjekkisk jord på grund af manglende opbakning i parlamentets underhus.

Den tjekkiske Statsminster Mirek Topolánek udtaler, at hans regering udskyder en afstemning i parlamentet om USA´s planer om et USA-kontrolleret missilskjold på tjekkisk jord af frygt for, at det vil blive nedstemt i parlamentet.

“Regeringen har besluttet at trække aftalen med USA om at sætte en radarstation op på tjekkisk jord tilbage”, siger Topolánek i en kort udtalelse til nationalt tv.

At det ikke er en reel demokratisk indrømmelse til den udbredte folkelige modstand til USA´s militære oprustning på tjekkisk jord, men kun et taktisk tilbageskridt for senere at få de amerikanske missilskjold-planer igennem, bekræfter Nato-landets Tjekkiets regeringsleder ved at hævde :

“Det er ikke et udtryk for, at vi afviser ratificeringsprocessen, for vi kan genindføre spørgsmålet i underhuset, når som helst vi ønsker det”,

Flertal i Overhuset

For at blive vedtaget skal missilskjold-projektet ratificeres i begge kamre af det tjekkiske parlament samt underskrives af præsidenten. I overhuset er der indtil nu stadig flertal for USA´s planer om at oprette en militært missilskjolds-radarbase, der samme med opstilling af amerikanske raketter på en base i Polen kan sættes ind mod “militære trusler” fra Iran eller Rusland.

EU-landet Tjekkiets Centrum-højre-liberale regering har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt det tilstrækkelige antal stemmer i underhuset til at ratificere aftalen.

Prag og Washington underskrev sidste år to aftaler for installeringen af en missilradar sydvest for den tjekkiske hovedstad, der skulle forbindes med to andre anlæg i Polen.

Kilde:Titzau

Læs også Protester mod USA-missilskjoldplaner i Tjekkiet

Mindst ni døde under familieopgør i Covina , USA

COVINA, Californien (27.dec. 2008) – - Mindst 9 mennesker der var samlet til en julemiddag i en villa i Covina blev dræbte i hvad der ligner et voldeligt opgør efter en skilsmissse.

Ni døde under julemiddag i USA

Manden til en af deltagerne kom til villaen iklædt som julemand for siden at gå amok med et skydevåben. Angiveligt som hævn for “uretfærdigheder” under og efter en skilsmisse. Hævnen kostede otte mennesker livet, inklusive eks-konen og hans egen moder som
havde taget stilling i skilsmissesagen imod sønnen.
Julen – som i den vestlige verden symbolisere både midvinter ,solhvervet og den religiøse kristne højtid skulle jo være fredens , hjerternes fest. Men for deltagerne ved denne amerikanske jule-frokost blev den modsatte, og den sidste i livet.
På julemiddagen deltog gerningsmanden´s hustru og flere slægtninge til parret

I de udbrændte ruiner af en villa i middelklasse-området i sovebyen Covina fandt politiet, anden juledag, ligene af otte mennesker.

Den 45-årige amerikaner Bruce Jeffrey Pardo var gerningsmand og det niende offer for hans desperate hævntogt der ialt kostede kostede ni mennesker i Covina.

Kilde: Yahoo News

I en anden del af de Forenede stater forsøgte en kvinde at tage sit eget liv efter at have taget livet af sin 8-årige søn.
PORT ST. LUCIE — Residents of Southeast Bowie Street were shocked to learn that the woman they knew as “courteous but not real sociable” is suspected of killing her 8-year-old son and trying to kill herself on Christmas Day.

Russisk advarsel til USA om krigen mod Afghanistan´s folk

14 feb 2009 – 16:04

Russisk Afghanistan- veteran: “Som at slås mod sand “

MOSKVA- KABUL – (AFP-Reuters- Ria-Novosty) – Lørdag kunne både russere og afghanere mindes hvordan de jublede da de sovjetiske styrker begyndte deres udmarsch for 20 år siden. I Moskva advarede russiske veteraner fra Sovjets krig og besættelses af landet, idag  USA mod at optrappe krigen mod Afghanistans folk.

“- DET er SOM AT slås mod sand. Ingen styrke i verden kan slå afghanerne “, udtaler 47-årige Oleg Kubanov ved mindeshøjtideligheden i Moskva lørdag. 

“- Antal løser ingenting”, . . . . hævder 59-årige Sjamil Tjuktejev, Fhv. regimentschef i Afghanistan.
. .. .. . . ..
“- Det er umuligt at stationere en soldat udenfor hver eneste hus og oprette en base på hver eneste bjerg. Jo flere soldater, desto mere modstand.”

Sovjet havde som mest udkommanderet omkring 130.000 soldater i Afghanistan. USA har nu 37.000 nu og den nye Præsident Barack – “change” – Obama vil udøge styrken til 70.000. Spørgsmålet er hvilken “change” forandring – det vil medføre.

Veteranen Andrej Bandarenko er ikke i tvivl: . . .
“- Sender de flere så mister de flere”, . . . . kommenterer den tidligere officerer i Sovjet-hæren Bandarenko.
. . . . .
“- Hvad ved Obama om situationen på marken ? Vi havde vores egen idiot, Gorbatjov, som vidste endnu mindre.

Ligesom USA forsøgte Sovjet at trække et nyt regime ned over hovedet på Afghanistan´s folk , tilføjede Bandarenko.

I Afghanistan husker veteranen Khoram Del triumfens øjeblik i februar 1989.
“- Da russerne begav sig ud var vi så lykkelige. Vi slog russerne, vi slog dem! skreg vi.”

Men han og andre konstaterer bedrøvet at modstandskampen mod Sovjet-hæren, som kostede 1,5 millioner afghanere livet, blev afløst af borgerkrig.

Da Brezhniev-regimet i Moskva i 1979 besluttede at indlede det militære eventyr i Afghanistan var det angiveligt for at støtte den afghanske regering. En regering som havde et meget svagt folkeligt støtte i de fattige landområder hvor det overvældigende flertal af afghanerne levede, som William Blum påpeger i værket “Killing hope:U.S. Military and CIA Interventions”.

Brezhniev i samtale med USA´s præsident Richard_M._Nixon i 1973
Statskuppet i 1978 hvor en lille gruppe omkring partiet PDPA fremlægger et program med jordreformer som skulle omforme samfundet – og ifølge Brezhniev-regimet og deres støtter i DKP i Danmark – resultere i en folkerevolution hvor det afghanske samfund blev omformet i progressiv retning – socialt og politisk, førte til ti års besættelse, terror og borgerkrig.
Fakta er at det Sovjet-støttede PDPA-regeringsparti i 1978 ikke havde nogen afgørende folkelig forandring – det var intet græsrodsparti – partiet ikke var et parti som anførte en revolutionære massebevægelse. Den baserede sig på et tyndt lag politikere i hovedstaden med forbindelser til Kreml og sovjetuddannede officerer. Ligesom den nuværende USA-støttede Karzai-regime – “Kongen af Kabul ” – er isoleret fra folket og helt afhængigt af Nato-koalitionens bombefly og besættelsesstyrkerne. Alligevel forsøgte partiet i 1978 at drive reformerne igennem oppefra. Et umuligt projekt. Den konstante modstand mod reformerne, mistilliden og den manglende forankring af reformernes mål i brede lag og regeringens manglende evne til at møde denne modstand, denne udbredte mistro og kritiske spørgsmål med andet end administrative magtmidler – i sædvanlig Brezhniev-revisionistisk tradition – førte til stadig øget modstand og stigende oprørsaktiviteter på landsbygden samtidig som regimets egne indre modsætninger førte til en hurtig brutalisering af regeringens politik.
Brezhniev-regimet og deres proselytter i Danmark (DKP, dele af VS m. fl.) forsvarer den militære invasion med at Afghanistan´s regering havde bedt om hjælp ifølge det dagældende samarbejdsaftale.
Rent folkeretsligt var denne motivering ganske svag fordi en sådan “invasions-invitation” hvis vi strækker os langt – kun kan have kommet fra den del af det afhanske regering som var modstandere af regeringslederen Hafizullah Amin.

Hafizullah Amin – Afghanistans præsident fra 16.september 1979 til 27.december 1979

Benægtelsen af Brezhniev-regimets åbenbare forbrydelse mod folkeretten minder om dem vi hører i dag om Nato´s krig i landet.
Det var sovjetiske tropper som i 1979 afsatte og dræbte den afghanske regeringsleder Amin for at indsætte Babrak Karmal, hans rival i PDPA-partiet som ny afghansk leder. Den nye præsident var fragtet ind fra østeuropa og blev holdt gemt på den sovjetiske ambassade i Kabul. Hans tiltrædelsestale – var indspillet på bånd – og blev sendte pr- radio fra Tasjkent.
Overfor verdensopinionen blev den massive aggression – eller “redningsaktionen” som den blev benævnt – forsvaret med at invasionsstyrken som ganske hurtigt var oppe i 130.000 mand var blevet “inviteret” af den afghanske præsident.
Idag bruger USA og deres “Nato-koalitionspartnere” samme argumenter for at forsvare besættelsen af landet. Nato-tropperne er “inviteret” af Karzai – Kongen af Kabul – trods at hans regime først blev installeret efter den udenlandske besættelse.
Sovjet-hæren fortsatte krigen mod den afghanske modstandsbevægelse og internationalt blev den sovjetiske militære tilstedeværelse et af Washingtons vigtigste propaganda-våben og argumenter for at motivere oprustningen af USA´s militære styrker og våbenarsenalet. Samtidigt som de reaktionære regimer i den arabiske verden fik nye “argumenter” mod “marxismen”, “kommunismen” og “demokratiet” .
De virkelige revolutionære kommunistiske kræfter demonstrede og protesterede mod Sovjets invasion i Afghanistan fra første dag.
Læren fra Afghanistan i 1970´erne og frem er at ingen virkelig revolution kan gennemføres gennem et statskup ovenfra af en lille gruppe mennesker som i sin egen sociale tilværelse står fremmed overfor de brede massers levevilkår. Ligesom arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk er de undertrykte folks befrielse ders eget værk.
Borgerkrigen mellem forskellige stamme- og klanledere fulgte de sovjetiske besættelsestroppers udmarsch, hvor forskellige afghanske mujaheddins og militser kæmpede om magten i forskellige dele af landet. En borgerkrig hvor opimod 80.000 mennesker mistede livet.

L.I. Brezhnjev, Sovjetunionens leder 1964- 82, har givet navn til den sovjetiske dokrin om “Begrænset suverænitet” som Tjekkoslovakiet blev det første offer for i august 1968.
Kilder: Ria-Novosty – Reuters-AFP

Irak: Fire amerikanske soldater dræbt i Irak

9.Feb. 2009 – 20:08

Fire amerikanske soldater og deres tolk blev i dag dræbt af af modstandere til USA´s militære tilstedeværelse i Irak, oplyser US-Army

Tre af soldaterne døde på stedet, da en sabotør udløste en bombe i en bil fyldt med sprængstoffer i den nordirakiske by Mosul.

En fjerde soldat og tolken blev hårdt såret og døde senere.

KILde: AFP+ BBC: Four US soldiers killed in Iraq

Bagram – ”værre end KZ-Guantanamo” ?

22.Jan. 2009 -

“Europa jubler over lukningen af Guantanamo”

lyder den jublende overskrift i flere medier, men de borgerlige medier “glemmer” i deres iver for at “forskønne” det nye regime i Washington (Obama) at fortællle at USA allerede i dag bruger Bagram-fangelejren i Afghanistan som Guantanamo II hvor de “illegale kæmpere” – illegal combattans som USA – i dets selvproklamerede krig mod terrorismen – nægter at anerkende som “krigsfanger” ifølge Geneve-konventionerne som USA har skevet under på .  

Den “illegale” fangelejr ved Guantanamo Bay på Cuba vil blive lukket lyder det fra USA´s nye regeringe under Barack Obama´s ledelse.  – men få kender til at der eksisterer endnu en “illegal” USA-kontrolleret fangelejr  – i Bagram i de afghanske hovedstads omegn 
Her holder USA og dets allierede militær-styrker opimod 700 mennesker som fanger – næsten tre gange så mange som på Guantanamo. Denne fangelejr planlægger USA at udbygge til at kunne holde opimod 11.000 mennesker til fange.

Kirgizistan kræver USA ud af Manas-basen

4.feb. 2009 – 21:44

Kirgizisk nej kan få betydelse for USA´s krig mod Afghanistans folk

Den centralasiatiske republik Kyrgyzstans beslutning om at lukke den amerikanske militærbase i landet er definitivt oplyste en talsmand for den kirgiziske regering idag fredag.
Regeringen i hovedstaden Bisjkek tog beslutningen om at lukke Manas-basen tidligere i år, og parlamentet forventes at godkende præsidentens beslutning senere i denne uge.

Bred folkelig støtte til beslutningen

Trods at der en overgang blev talt om russisk pression i sagen ser det ud til at USA blev taget på sengen.

Journalister fra nuhedsbureauet Reuters forsøgte onsdag at pejle stemningerne omkring den afspærrede Manas-lufthavn.
På den snedækkede steppe udenfor Bisjkek kom journalisterne i kontakt med den vind-hærdede fårehyrde Ulan.
– Jeg støtter lukningen. Vi mener at flybasen ødelægger vor natur, siger Ulan, som håber at fårene i og med beslutningen snart skal få en større end at græsse på.
Efter den såkaldte “tulipanrevolution” i 2005 hvor præsident Askar Akayev blev tvunget ud i eksil sendte USA repræsentanter til hovedstaden Bisjkek for at sikre sig fortsat adgang til lufthavnen på Manas-basen. Bakijevs nye regering rejste imidlertid krav om højere betaling (100-200 millioner dollar årligt). Efter 12 måneders forhandlingar fik USA fri adgang til Manas for 17,5 millioner om året.

Men utilfredsheden med militærbasen blandt kirgiserne og forholdet til USA blev stadig køligere.
I september 2003 blev tre kirgisere idømt straffe for forsøg på at organisere et angreb på basen. Den 8 juli 2004 var der endnu et forsøg på at angribe basen , angiveligt af militante modstandere til den amerikanske militære tilstedeværelse fra Uzbekistan.
Den 6 december 2006 blev den 43-årige kirgisiske lastbilschauffør, Aleksander Ivanov, skudt ihjel. Han skal have udført en transport til basen da han blev dræbt. Hurtigt udviklede sagen sig til en diplomatisk incident. Præsident Kurmanbek Bakijev stillede nu krav om at USA´s militærpersonale blev frataget deres diplomatiske immunitet.
Beslutningen om lukningen Manasen-bas er et nederlag fordi basen dér, ses som en afgørende forsyningsdepot for den militære offensiv i Afghanistan.
. . USA er nu blevet bedt om at forlade Manas lufthavnen udenfor Bishkek i Kyrgyzstan
Meddelelsen om lukningen kom efter forhandliner mellem Kirgizistans præsident Kurmanbek Bakijev og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.
– - Den kirgisiske
præsident Kurmanbek Bakiyev og hans russiske kollega Dmitrij Medvedev (højre) i samtale under underskrifts-ceremonien for samarbejdsaftalen i Moskva den 3. Februar 2009. (Kilde:Xinhua/Reuters Photo)
Ifølge russiske mediekilder var USA ikke forberedt på beskeden om at forlade basen.

Kirgiziskt nej kan skabe endnu større problemer for USA´s krig mod Afghanistans folk ‘

Nu risikerer tæppet at blive trukket væk under USA´s præsident Barack Obamas højt prioriterede krigføring i Afghanistan, efter Kirgizistan´s beslutning om at kræve de amerikanske styrker ud af landet.  Militærbasen er en afgørende forsyningsbase for krigen mod Afghanistans folk som i Natolandenes medier kaldes “militæroffensiven mod talibanerne og terornetværket al-Kaida”   

 - – - – - –

USA har hidtil brugt basen til logistiske formål og service for de amerikanske styrker i Afghanistan 

Manas-luftbasen i Bisjkek har været hjem for en tusind mand stærk amerikansk luftbase siden 2001, da Kirgizistan gik med i USA ´s “koalition mod terror” efter 9/11-angrebet på USA. Den amerikanske base har været det vigtigste knudepunkt til at flytte soldater og udrustning til de amerikanske styrker og deres allierede i Afghanistan fra fjernere liggende USA- flybaser og tilladt flyvetider på 90 minuter, i stedet for syv timer som det kan blive nu.
Præsident Kurmanbek Bakijev er gået med til at lukke basen blandt andet efter krav fra SCO (Shanghai Cooperation Organization), en samarbejdsorganisation mellem bl. a Rusland, Kina og en del centralasiatiske stater. Præsidenten fremhæver også den kirgiziske offentligheds negative indstilling til basen samt økonomiske overvejelser.

I Moskva blev Bakijev lovet 80 miljarder rubler som (ca 17 milliarder kr, dagens kurs) i russisk støtte – hvad der svarer til næsten halvdelen af centralasiatiske lands bruttonationalprodukt.

Rusland har også lovet landet et lån på 300 millioner dollar til en investering i Kyrgyzstan´s energi-industri, meddelte en funktionær som ønskede at være anonym.
Rusland bekræfter dermed endnu engang at landet ikke forholder sig passivt til rivaliserende imperialistiske stormagters (læs USA og EU-landene) neokoloniale bestræbelser i området . Det står også klart at USA får store problemer med at klare krigen i Afhanistan uden Manas-basen uden russisk hjælp. Det var også derfor at Medvedev under mødet med i Moskva understegede at Rusland og Kyrgyzstan vil fortsætte samarbejdet med USA om krigen og besættelsen af Afghanistan, uden dog at uddybe hvordan.

” – Manas er den hovedsaglige base for at fragte gods til USA´s styrker i Operation Enduring Freedom (OEF) – af kritikere af Nato-koalitionen kaldet Operation Endlösung – udtaler Ruslands Nato-sendebud Dmitrij Rogozin til nyhedsbureaet Interfax.

Manas-basen er ikke populær blandt Kirgiserne og den har været mål for flere protestaktioner

Efter at USA´s militære styrker blev bedt om at forlade Uzbekistan i 2005 er Manas den eneste base for USA i de centralasiatiske tidligere sovjetrepubliker. Uden den riskerer USA at blive udleveret til Moskvas velvilje. Der findes allerede idag en aftale mellem Nato og Rusland om civile forsyninger til Afghanistan, men det er slet ikke i stand til at opfylde de krav som et avanceret krigsmaskineri som OEF (“Operation Endlösung” ) kræver.
” – Når det handler om den militære fragt er det mere kompliceret, Rusland har aldrig diskuteret det med Nato, siger Rogozin.

Irak år 6 efter “befrielsen”: 24 dræbte i bombetattentater i Baghdad

28 juli 2008 – 11:04
Mindst 24 mennesker blev dræbt og 70 skadet da bomber som angiveligt var rettet mod “shiamuslimske pilgrimme” blev bragt til ud løsning i Baghdad, ifølge Reuters.

11 dræbte i eksplosion

Samtidigt som pilgrimme  var vej ind i den irakiske hovedstad for at fejre en stor religiøs højtid, detonerede tre bomber med kort mellemrum.
Mindst en million mennesker forventes komme til helligdommen Kadhamiya for at være tilstede under høljtiden som kulminere på tirsdag.
 Ifølge de første politirapporter var det kvindelige bombeaktivister der lå bag attentater , hvorunder de selv mistede livet.

Landminer dræber eller skader 50 mennesker i Afghanistan hver måned

12.Jan. 2009 – 01:45
I gennemsnit dør eller skades 50 mennesker hver eneste måned i Afghanistan på grund af landminer, informerer FN.
Godt 460.000 trampeminer og 20.000 kampvognsminer er siden 1991 blevet desarmeret. Trots det er Afghanistan
det land som er hårdest ramt af miner.
Efter ca 30 års krig, terror og udenlandsk militær indblanding er store områder stadig dækket af minefelt og omkring 150.000 afghanere er handikappede efter at have trådt på skjulte miner.

To tredjedele af landet skal angiveligt være renset for miner. Målet er at røje alle miner til 2013, hvilket FN-folk bedømmer blive svært.

30 året: Afghanistan invaderes af styrker udsendt af Brezhnev-regimet i Sovjet

27.Dec. 2008

1979- 2009 : Den 27.December 1979 sender Brezhnev-regimet store sovjetiske militær-styrker ind i Afghanistan.

Det afghanske folk lever stadig 30 år efter den sovjetiske invasion i 1979 under udenlandsk militær besættelse , terror og undertrykkelse.
Tidligere forsøgte de engelske imperialister at kontrollere afghanerne og deres land men måtte trække sig ud. For 30 år siden forsøgte Brezhnjev-regimet på Sovjetunionens vegne at erobre landet , samtidigt som USA sendte våben og instruktører ind i landet til “udvalgte oprørsgrupper”. Det skulle vise sig at det social-imperialistiske Brezhnjev-regime med invasionen af Afghanistan havde begået ikke bare forbrydelser mod Folkeretten og FN´s charter, men også en militær strategisk fejltagelse som har fået større politisk- ideologisk betydelse, især i den arabiske og muslimske verden , end man dengang kunne overskue.
Det kriseramte Sovjet måtte indse at forsøget på at gøre Afghanistan til et nyt Tjekkoslovakiet ikke kunne realiseres uden fortsat krig, terror og tortur mod afghanerne.
Den politisk-økonomiske krise skærpes i Sovjet i 1980´erne og bevidstheden om krisens omfang når helt op i overbygningen, toppen af det sovjetiske parti med Michail Gorbatjovs overtagelse af posten som leder i 1985. De socialdemokratiske “selvforvaltnings-reformer” i den økonomiske basis, som Hrusjtjov-gruppen gennemførte efter det kontrarevolutionære “kup” på partikongressen i 1956 , satte profitten som mål for de enkelte virksomheder og gav direktører og topchefer i de sovjetiske virksomheder næsten fuld autonomi til at “handle på markedet” for varer og arbejdskraft, havde opmuntret de kapitalistiske kræfter i økonomi og politik. Den revisionistiske Hrusjtjov-gruppes “selvforvaltningsreformer” førte til stagnation og krise som i 1980´erne når et omfang som får ledelsen til at tale om nødvendgheden af “omstrukturering” – “perestroika” og åbenhed – “glasnost” for at få omfanget af krisen og det truende sammenbrud i den sovjetiske økonomi frem i lyset.
Samtidig havde de revisionistiske ledere gennem at optage milliardlån i kapitalistiske banker i udlandet – fortrinsvis i (vest-)Tyskland -
i realiteten pantsat det engang så mægtige Sovjetunions politiske og økonomiske uafhængighed.
Den økonomiske krise forbedres ikke af tyngden af udgifterne til krigen og besættelsen af Afghanistan hvor 100.000 sovjetiske soldater skal lære afghanerne om “Brezhnjev´teser om den fredelige overgang til socialismen”.
I 1986 rammes Sovjetuionens folk af endnu en katastrofe, : Atomkraftulykken i Tjenobyl i Ukraina.
Under disse ti år af Sovjetisk og USA-støttet terror og krig mistede 1,3 millioner afghanere og 15.000 sovjetiske soldater livet ifølge pålidelige kilder..
Krigen fremkaldte verdens største flygtingekatastrofe. Af Afghanistans 15 millioner indbygere flygtede 5,5 millioner til nabolandene 2, 5 millioner til Pakistan, mens Iran gav husly til 3 millioner afghanere. Hvilket indebærer at flere end en tredjedel af Afghanistans indbyggere flyttede ud af landet under den Sovjetiske besættelse.
FN fordømte den sovjetiske invasion og krævede fra begyndelsen at de udenlandske tropper skulle trække sig ud.
Den 14. april 1988 underskriver repræsentanter for Sovjetunionen, USA, Pakistan og Afghanistan en FN-aftale i Geneve om en sovjetisk militær tilbagetrækning fra Afghanistan. Den 15.maj 1988 indleder de sovjetiske styrker retrætten, som var slutført den 15 februari 1989.

Obama på alle kanaler: kapitalen satser alt på “Demokraternes” kandidat

30.Okt. 2008 – 05:12

“En økonomi som ærer arbejdets værdighed”

Med næsten rene kommunistiske hyldninger til arbejdet forsøgte Barak Obama igår at forføre amerikanerne i præsidentvalgkampens slutspurt. Det skete primetime på de fire store TV-kanaler. Obama-kampagnen købte 30 minutters tid på alle de store landsækkende kanaler fra CNN og FOX til CBS. Pris : 4 millioner dollar
Det siges ligefrem at der findes så mange penge i Obama´s -kampagnekasser at der ikke findes tilstrækkelig med reklametid.

Obama på alle kanaler.

Pengene fosser så at sige ind i Obama-kampagnens valgfond. Brede lag i USA´s herskende kapitalistiske overklasse satser nu alt på at få valgt “afroamerikaneren” Barack Obama til ny præsident.
En af årsagerne er som Obama selv udtrykker det: “It´s time for a Change”. USA´s herskende kapitalistiske overklasse er i krise. Økonomien
og profitterne opretholdes kun i kraft af omfattende statsstøtte, samtidig som massearbejdsløsheden,inflationen,underskuddet på betalingsbalancen og statsgælden eksploderer. Overklassen forsøger at vælte krisens byrder over på skuldrerne af arbejderklassen og de underste lag. Men arbejderklassen vil aldrig acceptere at betale for kapitalens krise. Maskinarbejder-strejken på Boeing-flyfabrikkerne er et varsel til den kapitalistiske overklasse om skærpede klassekampe.

Derfor satser de nu på “Demokraten Obama”. Han skal afbøje og pacifisere arbejderklassens og andre brede demokratiske lags protester i kølvandet på den kapitalistiske krise.
En anden årsag er at Obama ligesom republikaneren John McCain, er fortaler for en fortsat USA-imperialistisk interventionspolitik og samtidig har et “uplettet” rygte verden over; og faktisk er mere populær i Europa end i hjemlandet:

Barak Obama i Berlin: Ich bin ein schwarzer berliner

John F. Kennedy Jr.advarer : Omfattende valgfusk i USA

24.Okt. 2008 23:56 – - -

Med bare godt en uge tilbage inden præsidentvalget i den “vestlige verdens største demokrati : den kapitalistiske supermagt USA; kommer der igen tegn på at valget ikke bliver så “demokratisk” som USA´s ledende politikere og ikke mindst Holywood´s drømmefabrik giver indtryk af.

De fleste som har fulgt med i udviklingen i USA kender til skandalen omkring præsidentvalget i år 2000; hvor USA´s nuværende præsident blev valgt; ikke af de “electorer” som de stemmeberettigede USA-borgere vælger, men af dommerne i USA´s Højesteret.
Det omfattende valgfusk og de gangstermetoder om USA´s ledende politiske partier bruger for at beholde magt og politisk indflydelse blev åbenbar for en hel verden.

Nu går Robert F. Kennedy Junior åbent ud og advarer mod omfattende valgfusk. Han opfordrer folk til at stemme så hurtigt som muligt og ikke vente til selve valgdagen; idet han siger:
- “Risikoen er stor at I bliver fjernet fra valglisterne.”

* * * At stemme i USA er en tålmodig sag som kan tage en halv dag ventende i lange køer. Her fra Hialeah,Florida kl 7 tirsdag morgen; og Brooklyn,New York * * *

Ti millioner stemmeberettigede fjernet fra valglisterne mellem 2004-2006

Ifølge Kennedy er mindst ti millioner stemmeberettigede amerikanere blevet fjernet fra valglisterne alene mellem 2004 og 2006.
Selv Barack Obama som ellers fremhæver USA som demokratisk er gået ud og opfordret :

- Stem så snart som muligt!

Han opfordrer vælgere til ikke at vente til valgdagen.
Ifølge en rapport fra Brennan Center på New York University blev flere end 13 millioner navne “strøget” af valglisterne mellem 2004 og 2006 i 39 delstater,
samt i District of Columbia
  Stemmeafgivningen er allerede igang i mange delstater. For eksempel i Georgia var der timelange køer da valglokalerne blev åbnet i denne uge . Majoriteten af de nye vælgere som har registreret sig er “demokrater”. Og dette har ført til en ophidset debat om hvem der er stemmeberettigede.
Efter den afslørende og skandaløse afslutnning på valget i 2000 i Florida blev en ny lov vedtaget Help America Vote Act – Hjælp Amerika med at Stemme – forkortet HAVA. Men diskussionerne og kritiken af valgsystemet fortsætter og der bliver rettet anklager fra både venstre og højre side om fusk og svindel : højrekræfterne sætter spørgsmålstegn ved mobilisereingen af nye vælgere gennem en lobby-organisation som hedder Acorn; og fra venstre side kritiseres det hvordan ID-kontrollen praktiseres i nogle vigtige delstater hvor navne på stemmeberettigede bliver strøget hvis de ikke stemmer overens med deres navn i kørekortsregistreret.
At det emne USA´s politikere diskuterer – nogle vil sige skændes – mest ophidset om; ikke er hvilken politik som vil sikre det amerikanske folk beskæftigelse,velfærd og frihed fra kriminalitet og terror, men hvem der er stemmeberettigede, er tankevækkende.
I det seneste nummer af tidskriftet Rolling Stone beskriver Kennedy (og medforfatteren Greg Palast) hvordan politiske valgansvarlige går til veje for at “regne valgresultatet” ud dvs manipulere med valglisterne og stemmeoptællingen.

Redaktør Robert F. Kennedy Jr.;søn af USA´s tidligere Justitsminster Robert F. Kennedy som blev likvideret i et politisk attentat i 1968; er en af USA´s ledende “stemmerets”-advokater.
Hans artikel “Was the 2004 Election Stolen?” satte igen fokus på den omfattende manipulation med valgresultaterne i USA
Greg Palast; den journalist som bragte afsløringen af de illegale udrensninger af stemmer og manipulation med valglisterne i Florida under valget i år 2000, er forfatter til bogen “The Best Democracy Money Can Buy.” , åbnede øjnene for bredere lag om at “something is rotten” in the United States of America.

FAKTA om valg i USA: Valget af præsident afgøres ikke ved direkte valg af de opstillede kandidater, men indirekte gennem valg af et “elector-kollegium” bestående af 538 såkaldte “electorer” . I samtlige delstater – undtagen Maine og Nebraska – tilfalder alle delstatens “elector”-mandater den præsidentkandidat som har fået flest stemmer.
I princippet har alle voksne borgere stemmeret, men i realiteten er millioner frataget denne ret- som borgerlige og socialdemokratiske tilhængere af USA´s kapitalistiske demokrati hylder som den vigtigste menneskeret. Udover de 10-13 millioner vælgere hvis navne angiveligt er blevet fjernet fra valglisterne, findes en gruppe som direkte i lov er frastaget stemmeretten: Det er fem millioner straffefanger eller tidligere dømte som samtlige delstater – undtagen Maine og Vermont – gennem særlove har fraget den højtbesungne amerikanske stemmeret.
Andelen stemmeberettigede som er fjernet fra stemmevalglisterne er højest i Florida; med 9 procent, ifølge pressions-gruppen ProCon.org .
Læs mere på Straffefangers stemmeret

Greenspan:”ingen kan stoppe” kapitalistiske” spekulationsbobler

21.Okt. 2008

Kapitalismen og “markedet” kan ikke kontrolleres

  Den tidligere topchef for USA´s nationalbank FED;  Alan Greenspan konstaterer i sine Memoarer at ;

“Ingen kan stoppe spekulationsbobler.Markeder består af mennesker. De taber nu og da fodfæstet og gribes af økonomisk eufori. Det er en del af den menneskelige natur.”

Dermed afslører den i kapitalistiske kredse hyldede tidligere Nationalbankdirektør at den “kapitalistiske frihed” og det “frie marked” er ukontrollabelt, planløst og fører til umenneskelige forhold, sult,fattigdom, krig og tidlig død for millioner af mennesker for at tilfredstille det “Greenspan” kalder den “menneskelige natur” i den kapitalistiske overklasse af spekulanter, dagdrivere, mediefyrster,industribaroner og oliesheiker, hvis natur kan beskrives med et spørgsmål : “Hvor får jeg/vi den maksimale profit” ?

Kinas økonomiske vækst stagnerer og massearbejdsløsheden stiger

20.Okt. – 2008 10:25

Væksten i Kinas kapitalistiske økonomi falder for tredje kvartal i træk – -

Li Xiaochao, talsmand for Kinas centrale Statistik-kontor, meddelte idag at væksten i Kinas brutto-nationalprodukt BNP faldt til 9 procent i tredje kvartal. Det er dermed 3.kvartal i træk at BNP-væksten falder og mere end en procent mindre en de 10,1 procent som var den officielle stigning i andet kvartal.
I de første ni måneder i år var den officielle vækst 9,9 procent pro anno, mod 11,9 procent for hele 2007.
At det hovedsagligt er eksporten fra de kapitalistiske eksportvirksomheder der har holdt væksten i Kinas økonomi oppe vidner det faktum at eksporten fra Kinas kapitalistiske industrier ligger oppe på en årlig stigning på over 20 procent, men uden tvivl vil den krise – som breder ud sig i både USA og EU som idag er Kinas største aftagere af vare – også komme til at slå mod eksporten fra Kinas industrier.
Allerede nu er flere tusind virksomheder i Kinas kapitalistiske økonomi lukket som en følge af den krise som har ramt hele den kapitalistiske verden. Og de fyrede arbejdere protester eller stiler sig i den køen af andre arbejdsløse kinesere.
Som de 7 tusind arbejdere på en legetøjsfabrik i Dongguan som blev fyret i onsdags :Masseprotester mod lukningen af fabrik i Dongguan fortsætter

Kilder: Xinhua+ Financiel Times

Kina: Masseprotester mod lukningen af fabrik i Dongguan fortsætter

17.Okt. 2008 -

Omkring 2,000 arbejdere gik fredag på gaden for tredje dag i træk i den sydkinesiske by Zhang Mu Tou for at protestere mod den chockerende lukning af fabriken der beskæftiger 7000 ansatte

Den kapitalistiske krise slår også hårdt mod økonomien i det kapitalistiske Kina. Det “kapitalistiske mirakel” i flere af landets “blomstrende økonomiske frizoner” stagnerer nu med konkurser, fabrikslukninger og massefyringer til følge.

Zhang Mu Tou (Xinhua,Kina) – - – Arbejderne på fabrikken fortsatte fredag for tredje dag i træk protest-demonstrationen udenfor den store kapitalistiske legetøjsfabrik i Dongguan som ejerne besluttede at lukke onsdag. 6500 arbejdere står nu på gaden uden arbejde, mange af dem også hjemløse. De ansatte har ikke fået løn i to måneder. Og i Kina har arbejderne ikke organiseret nogen arbejdsløshedskasse, endsige har ret til dagpenge. – -
Den konkurstruede fabrik leverer legetøj til USA. Store dele af Kinas kapitalistiske industrier er afhængige af eksport til det kapitalistiske verdensmarked. Især USA-markedet er en stor køber af kinesiske varer, som f.eks legetøj fra fabriken i Dongguan. Og det bliver Kinas og USA´s arbejderklasse der er udset til at skulle betale for krisen gennem massefyringer og arbejde uden løn i flere måneder som det har været tilfældet på legetøjfabrikken i Zhang Mu Tou.

Vrede arbejdere samledes udenfor fabrikkens lukkede porte for at protestere mod lukningen som beskyttes af tilkaldte politistyrker. Arbejderne kræver samtdig løn for de måneder hvor de har arbejdet “gratis” -udbetalt. – - – Video fra arbejderprotesterne mod lukningen af legetøjsfabrikken i Guandong
– – – – – – – – – – – – – – – – – – -
Guan Dong Workers protest Nyhedsindslag fra NDTV: Toy Factory Bankruptcy Protest: Hundreds of workers gather outside a large toy factory in Zhang Mu Tou of Guangdong province, of southern China Friday, Oct. 17, 2008. – - — – – - — – — -
Hundreder af arbejdere protesterede fredag for den tredje day i træk outside the factory that closed in southern China amid a global slowdown that has begun hurting Chinese manufacturers.
Omkring 500 arbejdere were milling around outside fabrikken i Dongguan, mens politistyrker blokerede porten til fabriksområdet. Arbejderne kræver bl.a lønninger som de har tilgode betalt af fabrikens ejer i Hong Kong , Smart Union Group (Holdings) Ltd., som havde tre fabriker i Dongguan i Guangdong-provinsen, bl.a en af Kinas største legetøjsfabrikker som de nu har lukket. – – -
Arbejderne demonstrerer udenfor en regeringbygning mod lukningen af fabrikken i in Zhang Mu Tou . Chinese police officers stand guard as hundreds of workers gather , 17.okt 2008.

Over halvdelen af Kinas eksport-virksomheder i legetøjsbranchen er lukket i år

  I ugen meddelte det officielle nyhedsbyreau Xinhua at 52,7 % ud af 3,631 legetøjs-eksportører bukkede under i 2008.  DE lukkede pga højere produktions-omkostninger,  lønstigninger for arbejderne, og valutakursstigningen af de kinesiske kroner :yuan ifølge Xinhua. DE fleste fallitter er sket på små fabrikker. 
Fabrikken Smart Union, which supplied household brands such as Mattel and Disney, went bankrupt earlier this week, leaving 7,000 workers both jobless and in many cases homeless.
The company, which is listed in Hong Kong, blamed an over-reliance on the US market for its collapse and did not clarify whether its staff would be paid.
“I have not been paid for two months and I cannot afford to rent an apartment in the city,” said Ma Ping, a worker, to the Southern Metropolis Daily newspaper. She added that she had seen suppliers block the factory gate in protest in the past. Mrs Ma slept in the dormitories that Smart Union provided on site.
“This is the first private company in China to go bust because of the financial crisis,” said Chao Gang Ling, a professor at Shanghai’s Finance University.
A spokesman for the municipal government said that officials were locked in talks with representatives of the workforce to try to resolve the crisis.
The protests outside the factory have not resulted in any injuries yet, although the local police have threatened some dissidents with prison sentences if they continue to vent their anger.
On its website, the local government said: “At this time I hope you will respect the law and not do anything that would hurt or cause concern to your parents and family.”
The factory closed Wednesday, the same day the company issued a notice to Hong Kong’s stock market saying it was suspending trading of its shares pending the release of an announcement. Calls made to the company’s Hong Kong main office were not answered.

The Southern Metropolis Daily, one of the most popular mass-market dailies in Guangdong, reported on its Web site Thursday that workers were shocked that the factory had closed. Unidentified laborers were quoted as saying the plant was operating as normal on Tuesday and there were no apparent signs it was about to close.

About 1,000 laborers protested outside the factory’s main gate, where the local government posted a notice saying the plant was closed because of “unfavorable business conditions,” the paper said.

Nyhedsburauet Xinhua rapporterer at ifølge de kinesiske toldmyndigheder er eksporten til USA fra Kinas kapitalistiske industrier faldet med 5,2 procent – alene i de første syv måneder af 2008 – på grund af den kapitalistiske krise.

Boligbyggeriet ned med 6,3 % i september USA

17.Okt. 2008 – 14:42

Den kapitalistiske krise rammer byggeriet i USA med fuld styrke. Det viser nye tal.
Boligbyggeriet i USA faldt med 6,3 procent i september, sammenlignet med måneden inden, til en årstakt på 817.000 boliger(sæsonsjusteret).

Antallet byggetiiladelser faldt samtidigt med 8,3 procent i forhold til månaden inden, til en årstakt på 786.000 (prognoserne sagde 840.000).

Byggeriet af flerfamiliehuse steg med 7,5 procent, til en årstakt på 273.000, mens byggeriet af enfamilieshuse mindskede med 12,0 procent, til en årstakt på 544.000.

I august løb boligbyggeriet op i en årstakt på 872.000 boliger (revideret). – - – - – - -
Kilde: Bloomberg News

USA: Industriproduktionen styrtdykker. 4,5 % nedgang på et år

 Oktober 2008 _  Den kapitalistiske industriproduktion faldt med 2,8 procent i september i forhold til august og oplever dermed sit største fald siden 1974. Det viser statistikken i en rapport fra USA´s nationalbank FED – Federal Reserve.
På tolv måneders sigt ligger den kapitalistiske industriproduktion nu 4,5 lavere end ved samme periode i fjor.

Det er langt under hvad de kapitalistiske regnedrenge og analytikerne bl.a Dow Jones Newswire havde ventet, nemlig at industriproduksjonen ville falle med 0,8 prosent.

To orkaner, strejker og usikkerhed på arbejdsmarkedet får skylden.

  De kapitalistiske industriers kapacitetsutnyttelse faldt samtidig med 2,3 prosentpoeng til 76,4 prosent. Dette er også et langt større fall end kapitalens regnedrenge og analytikerne havde forudspået. Snittet i perioden fra 1972 til 2007 ligger på 81 prosent.

De reviderede tal for industriproduksjonen i august blev blev revideret til et fall på 1 procent. Kapacitetsudnyttelsen forblev uændret på 78,7 prosent.

- Orkanene Gustav og Ike og en strejke ved en av de største civile flyproducenter havde en betydelig indskrænking på produksjonen, skriver Federal Reserve.

27.000 maskinarbejdere på Boeing-flyfabrikkerne i Washington state, Kansas og Oregon var i forrige måned i en strejke for at forbedre de ansættelsesvilkår som den statstøttede flymonopolgigant Boeing tilbyder arbejderne. Kapitalen bag Boeing forsøger at presse lønningerne gennem at outsource dvs at “licitere” dele af produktionen ud -  af Boeing-fabrikkerne til underleverandører hvor arbejderne er dårlige organiserede og hvor de kollektive overenskomster som Boeing har skrevet under på ikke gælder.
Men i FED´s rapport lægger man ikke skjul på at orkanuvejret fik den største indvirkning på industriproduksjonen. Totalt svækkede de to orkaner produksjonen med 2,25 prosentpoeng, mens streiken får skylden for svækkelsen med 0,5 prosentpoeng.

Industrial production/capacity utilization – USA

Industriproduksjonsindeksen er et mål på den fysiske produksjonen, i volume , fra industri, bjergværk og energiforsyning. Det siste elementet kan svinge mye fra måned til måned, avhængigt av vejret.

Tallet som angives er sæsonjusteret, og i USA fokuseres det på ændring fra foregående måned.

 

Arbejderklassens realløn falder

3.OKT: 2008 – 16:14
I september steg den gjennomsnittlige timelønnen med 0,03 dollar til 18,17 dollar. Det tilsvarer en økning på 0,16 prosent og ligger under analytikernes forventninger på 0,3 prosent. På ett år har timelønnen økt 3,4 prosent, og viser at arbejderklasssen ikke har været i stand til at tilkæmpe sig højere løn i et vanskelig arbeidsmarked.

Den gennomsnittlige arbeidstid faldt 0,1 timer til 33,6 timer, mens analytikerne ventet her at arbeidsugen ville ligge fast på 33,7 timer.

Industrien ramt af krisen
Ifølge det amerikanske arbeidsministerium har orkanen «Ike» ikke haft nogen invirkning på ledighetstallene.

Blandt sektorene som blev hårdt ramt av nedgangen i beskæftigelsen er den vareproduserende industrien der 77.000 stillinger forsvant fra lønningslistene. Fremstillingssektoren mistet 51.000 jobber, mens bygg- og anleggsbransjen blir rammet av nedgangen i boligbyggingen, og rapporterer et fall på 35.000.

Lavere offentlig jobbvekst
Blant den mest negative overraskelsen er at beskæftigelsen i tjenestesektoren falt med 82.000 i september. Det er den største nedgangen på over fem år.

Arbeidsintensive tjenester utgjør en stor majoritet av beskæftigelsen og er normalt mer immune for sykliske oppbremsinger enn produserende. Handelsnæringen mistet 40.000 jobber, mens innen finansnæringen falt 17.000 stillinger.

De midlertidige ansettelsene falt med 24.100 og blir ansett som en ledende indikator for den videre utviklingen i arbeidsmarkedet.

Innenfor sundhed og uddannelse blev det en stigning i beskæftigelsen på rundt 25.000, mens sektorer omkring rejseliv og fritid steg med 17.000 stillinger. Hos myndighederne øgede arbejdsstyrken med 9.000 stillinger i september.

FAKTA * * * * FAKTA om “Employment report” en – fra USA
Dette er en månedlig rapport om arbeidsmarkedet i USA. Den er baseret på to forskellige spørgeundersøgelser.

Ledighetstallet er basert på en spørgeundersøgelse som dækker omkring 60.000 husstande. Beskæftigelsen, udenfor landbruget, samt tal for middel-længden af arbejdsugen og timelønnen, er baseret på en rundspørge blandt cirke 375.000 virksomheder.

Markedet lægger normalt mest vægt på undersøkelsen som er gjort blandt virksomhederne, og i den rapporten fokuseres det mest på selve beskæftigelsen. Rapporten inneholder også tal for de forskellige dele af erhvervslivet, og specielt industriudviklingen bliver fulgt nøje.

Tallene for arbejdsugens længde og timelønnen er også indikatorer på om efterspørgselen efter arbejdskraft på det kapitalistiske arbejdsmarked stiger eller synker.

Japansk finanskapital redder Morgan Stanley

13.Okt. 2008 02:34 *

Japans største kapitalistiske bank, Mitsubishi UFJ, bliver ny storejer i den kriseramte amerikanske bank Morgan Stanley. De japanske finanskapitalister bag Mitsubishi UFJ har gennem at indskyde ni milliarder dollar – ca 55 milliarder kr. – vist hvilken betydning kapitalen i verdens næststørste økonomi har for USA. De japanske allierede får 21 procent af stemmerne i Morgan Stanley-bankens bestyrelse. Aktien steg som en raket og blev en af de populæreste aktier blandt spekulanter på Wall Street.

USA:Nye statslige milliarder ned i forsikringsselskabet AIG´s bundløse kasser

8.Okt. 2008 -

TEMA : Hvad koster kapitalismen ?

USA´s Nationalbank FED har bevilget yderligere 37,8 milliarder dollar til konkursboet i forsikringsselskabet AIG, som blev nationaliseret for nogle uger siden, samtidigt som FED gav ”nødlån” på 85 miljarder dollar.

Disse 85.000 millioner dollar- ca 540 milliarder kr. –  er nu forsvundet ud af forsikringsgigantens bundløse kasser.

Nu har FED bevilget yderligere et “nødlån” . Det sker med støtte fra Bush-regeringens og toppen i begge partier i USA´s topartisystem.

I udbytte mod milliardlånet får FED sikerhed/ pant i AIG.  -  
Priset for kapitalismen : Forsikringselskabet AIG har først krævet premier af millioner af kunder verden over for at garantere folk ertstatning i tilfælde af ulykker , tyverier osv. - 
Det gav AIG-direktørerne bugnende kasser med milliarder af dollar. Og de kapitalistiske ejere fik store aktieudbytter hvert år. Betalt af kunderne. Det var kapitalismens første pris. Noget kunne tyde på at forsikringspremierne var/er for høje. Samtidigt begyndte AIG- direktørerne – som alle andre kapitalistiske direktører – jagten på den maksimale profit. Her var boligmarkedet og det boomende kapitalistiske realkreditmarked med milliardprofitter til den “risikovillige kapital” et oplagt marked. AIG forsikrede mange af de specielle subprime-kreditpakker som investeringsbanker og andre kapitalister havde bevilget og købt for at sælge dem videre bl.a til Europa og Asien.
Det gik godt indtil det kapitalistiske boligmarked begyndte at vise krisetegn med faldende priser sidste år. I løbet af et år var AIG´s bugnende kasser af premiebetalinger fra kunderne (som også har betalt skat ) forsvundet ind i det kapitalistiske spekulationscirkus potemkinkulisser.
For at redde milliardærerne i USA og den øvrige kapitalistiske verden fra at skulle forhandle nye forsikringer af deres milliardformuer , for at redde subprime-spekulanternes milliarder nationaliserede “King Henry” – tidlige chef på Goldman Sachs – nu USA´s Finansminister Henry Paulson – det milliardstore underskud og bevilgede et 85 milliarder stort skattedollarlån.

Kapitalismens u-sikkerhed kan hverken reguleres eller forsikres væk

Et kapitalistisk forsikringsselskab er altså ikke mere sikkert end at kunderne først betaler saftige premier for at selskabets kan “forsikre” det de har lovet at forsikre.
Når Forsikrings- giganten – imod alle forsikringer – pludselig ikke har penge nok til at “forsikre” alt det kunderne har betalt forsikringspremier for, tvinges kunderne og skatteyderne – gennem skatterne – at finansiere udbetalingen af et lån til 85 milliarder i september og nu endnu et lån på 38 milliarder uden garantier for om og hvornår lånet tilbage betales og til hvilken rente

Nye massefyringer på Fords Volvofabrikker : 3300 fyret

12.Sep. 2008 – 20:11

Den kapitalistiske krise slår hårdt mod Ford´s datterselskab :”Volvo Personvagnar” (Volvo PV ) og de titusunder af ansatte på fabriker i Sverige, Belgien og Holland.
Oveni de 2000 som blev fyret tidligere i år kom ledelsen i den Ford-ejede bilkoncern idag med en “ny kriseplan” med massefyringer af 3300 ansatte på Volvo bilfabrikerne i Sverige og Belgien.
2.000 arbejdere skal ifølge ledelsen i den FORD-ejede bilkoncern forlade fabrikkerne sammen med 700 funktionærer på Volvo PV i Sverige og 600 på bilfabrikken i Belgien.
Ifølge Metalarbejderforbundets Fællesklub indebærer ledelsens “plan” at sammenlagt 2 250 kollektiv-ansatte tvinges til at forlade Torslanda-fabrikken i Göteborg.

“Truslen” eller meddelelsen om massefyringer af 3300 mennesker – kom efter at Ford´s topdirektør (CEO) Alan Mulally under en pressemiddag på den internationale biludstilling i Paris havde afvist rygter om salg af Volvo PV til højestbydende, men samtidigt krævet at – Volvo ska “forbedre sin udgiftsstruktur”; Med andre ord : Ford kræver at profitterne igen begynder at strømme fra Volvo-bilfabrikkerne ned i FORD-koncernens tomme kasser.
Men Ford og Volvo PV kan ikke fyre sig ud af krisen. Fakta er at at underskuddet i Volvo PV løb op i 1600 millioner svenske kroner alene i de første seks måneder i år. Fords underskud (tab) løber op i over 40 milliarder kr bare i år, samtidigt som Ford-salget i september måned faldt med 34 procent i USA. Den var tiende måned i træk at Ford´s salgstal pegede nedad.

I ly af den 700 milliarder store redningsplan for Wall Streets finanskapitalister bevilgede USA´s politikere et statsgaranteret lån på 25 milliarder dollar til Generel Motors, Chrysler og andre automobilkapitalister i USA, dog ikke Ford..
Både Ford, GM og andre er på vej mod konkurs hvis situationen på det kapitalistiske bilmarked ikke ændres drastisk eller at den amerikanske stat fortsætter med at finansiere bilselskabernes løbende kasseunderskud.

At bygge biler er tung industri som kræver enorme leverancer af forarbejdede stål-karosser, motorer og andre bil-reservedele. Det anslås at for hver eneste bilarbejder arbejder der fem andre hos underleverandører for at forsyne bilfabriken med en strøm af bildele.

Fords krise er alvorlig og datterselskabet Volvo PV´s kris er alvorlig og forværres af at virksomheden ligger efter sine konkurrenter i udviklingen av nye motorer. Det siger SVT -Rapports økonomireporter Jan Nylander efter at Volvo-ledelsen har offentligjort planer om fyringer af 3300 ansatte .

“- I augusti faldt salget med over 30 procent og alene i år beregnes Volvo ifølge mine kilder tabe 70.000-80.000 biler sammenlignet med den prognose de gjorde for bare et år siden.”

Salget i USA blev halveret i september.

“- De varsel vi har set er bare begyndelsen. Ifølge mine kilder vil 15.000-20.000 mennesker miste sine jobs inden dette er ovre.”
Den her krisen slår ikke bare mod Göteborg men mod hele Vestsverige. Også General Motor som ejer datterselskabet Saab med bilproduktion i Trollhättan er hårdt ramt af den kapitalistiske krise og overproduktionen på det kapitalistiske bilmarked, hvilket giver sig udslag i stærkt faldende salg.

Det her vil fremfor alt at slå mod underleverandørerne.

 Det anslås at for hver eneste bilarbejder arbejder der fem andre hos underleverandører for at forsyne bilfabriken med en strøm af bildele.

 

Volvo Personvagnar – en del af den kriseramte FORD-koncern -

     Ford-koncernens finansielle krise som falder sammen med den gennerelle kapitalistiske finanskrise , USA-valutaens fald og stigende brændstofpriser og overproduktionen på bilmarkedet. Det er hovedårsagerne bag FORD-koncernens krav om nedskæringer på datterselskabet Volvo Cars budgetter på omkring $662 millioner ~3,2 milliarder kr.
Det er baggrunden for at 1.200 personer tidligere i år blev fyret på Volvo´s fabrikker i Olufstrøm og Torslanda i Sverige samt 800 personer på bilfabriken i Ghent i Belgien

 

“Kapitalismens jungle-lov :Kamp på liv og død i den kapitalistiske bilbranche”

  Da AB Volvo-koncernen i 1999 solgte hele Personbilsdivisionen til Ford Motor Kompagny for 6,5 milliarder dollar (dengang= 50 milliarder svenske kr.) var det med støtte fra den faglige Fællesklubs socialdemokratiske ledelse. Det skulle garantere arbejdspladserne som fællesklubbens formand Olle Ludvigsson manende slog fast.
Socialdemokratiske tillidfolk havde den naive opfattelse at “Ford køber ikke Volvo for at nedlægge fabrikken”. Nej, Ford betalte 50 milliarder i “cool cash” for at komme over varemærket Volvo og de profitter som bilarbejderne løbende skaber på de rullende produktionsbånd i Sverige og i Belgien.

Nu er Ford på falittens rand og flere af Fords fabrikshaller i USA står gabende tomme, mens tusinder af Fords bilarbejdere har måtte stille sig i arbejdsløshedskøen. Samtidigt har man – uofficielt og bag om ryggen på fabriksledelsens ledelse i Gøteborg – forsøgt sælge Volvo Personbiler til forskellige kapitalistiske spekulanter i det sidste års tid.

Volvos arbejdere og andre ansatte har bidraget med to-cifrede milliardbeløb til Ford-koncernens slunkne kasser.
Frem til 2006 var Volvo-bilfabrikkerne storleverendører af nettoprofitter til Ford-koncernens slunkne kasser.
Nu ni år senere er Ford-koncernen kørt i bund trods bilarbejdernes store opofringer i form af løntilbageholdenhed og opsigelse af de omfattende velfærdsprogrammer. Det tidligere magtfulde amerikanske bilarbejderforbund United Auto Workers UAW – som blev født i tredivernes hårde klassekampe hvor KOMINTERN-partiet Communist Party of the USA spilede en afgørende rolle i kampen mod den magtfulde ejer og nazi-sympatisør Henry Ford som i mange år afviste enhver snak om overenskomster og fagforeninger. Den gang var den kapitalistiske krise, massearbejdsløsheden både dybere og højere. – Nu kommer UAW FORD og de andre storkapitalistiske bilselskaber i møde ved gå med til opsigelse af de overenskomst- sikrede velfærdsprogrammerne – med sygedagpenge og pensionsrettigheder for de UAW-orginserede arbejdere i de Forenede Stater.
Ford-koncernen´s regnskaber for 2007 viser et underskud på 17 milliarder US-dollarer ~ 85 milliarder kr og kassen er tom i Detroit.
Og de kapitalistiske kreditvurderingselskaber afråder bankerne at låne penge til selskabet.
Samtidigt er de storkapitalistiske sjakaler og hyæner begyndt at flokkes omkring byttet. Ford-kapitalisterne så sig tvunget til at sælge “Jaguar”, Land Rover” ” Austin Martin”.
Det sidste år har man forsøgt at sælge Volvo for $8 milliarder.
Ford har også budt kapital fra Las Vegas kasinos – der jo er kendt som en hvidvaskning-central for blodpenge fra de kapitalistiske narkokartelllers virksomhed – velkommen. Det er sket ved at Las Vegas-spekulanten Kirk Kerkorian nylig har købt 5%-andel af Ford.
Kerkorian er blevet milliardær på hasarsspillet og hvidvaskningen af de kriminelle organisationers kapital i Las Vegas
Som kapitalistisk aktionærer er Kirk Kerkorian – gennem det aggressive kapitalistiske investeringsselskab Tracinda Group – siger han nu offentligt til Ford-ledelsen: “sælg Volvo og the US Mercury mærket”.
Det sker samtidigt som amerikanerne flygter fra Fords og Volvo´s brænselslugende SUV´er, Jeeps og andre af koncernens brændstofslugende køretøjer.
En trøst for Ford er at krisen for USA´s største bilkoncern General Motors ikke er mindre.

SVENSKA — —–8 okt. 2008 – 18:45
Volvo Personvagnar presenterade sin nya sparplan på en presskonferens i dag. Planen innebär att utöver de 1.200 som tidigare varslats får ytterligare 3.300 gå.
Volvo Personvagnar varslar ytterligare 3300 personer om uppsägning, varav 2 000 arbetare och 700 tjänstemän i Sverige. I Göteborg handlar det om 1650 arbetare och 580 tjänstemän. I Skövde och Floby drabbas 60 tjänstemän.

Hvorfor slår det så hårdt mod lige Volvo?
- Först måste sägas att det här är en kris som slår mot alla biltillverkare. Men anledningen att Volvo drabbats hårdare är att Volvo er så afhængigt af USA. Der har man set de største salgnedgange.
ong>

De som får gå är 2.000 arbetare och 700 tjänstemän på Volvo PV i Sverige och 600 utomlands. Flera lokala politiker var inbjudna till presskonferensen, vilket understryker att läget för Volvo är mycket allvarligt.
-Det här är ett varsel i en storleksordning som vi inte sett på länge, säger IF Metalls ordförande Stefan Löfven.
“Svåra tider”
Volvos vd Stephen Odell var mycket samlad när han berättade om de rekordstora ned- dragningarna.
-Det är svåra tider, de kräver svåra beslut. Vi behöver dra ner mer än vi trott, sade han.
Volvos verkstadsklubb kommenterade varslet så här:
Volvos verkstadsklubb konstaterar i ett pressmeddelande att varslet innebär att totalt 2 250 kollektivanställda i Göteborg tvingas lämna företaget.
- Spekulationerna är över, nu har vi en klar bild av läget för Volvo Personvagnar”, säger Olle Ludvigsson, ordförande för Volvo Verkstadsklubb i Göteborg, som omfattar både Volvo PV och AB Volvo.
- Ovissheten som våra medlemmar levt med under en längre period, som förstärkts av medias spekulationer, har bidragit till en stor oro och frustration. Men nu när vi ser den verkliga omfattningen av varslet, kan vi fokusera på förhandlingsarbetet med turordningar och hur vi praktiskt löser alla de omflyttningar som neddragningarna innebär, säger Olle Ludvigsson.
Olle Ludvigsson, uttrycker viss förståelse för onsdagens varsel.
- För oss på Metall-sidan finns en korrelation mellan hur många bilar som tillverkas och hur många vi kan vara. Sedan får vi studera varslet och se om det är rimligt, säger Ludvigsson till TT. Han är orolig för framtiden för dem som nu blir utan jobb och pekar bland annat på att a-kassan för dem som jobbat nattskift kan bli så låg som 53 procent av deras inkomst.
IF Metalls ordförande Stefan Löfven kräver extraordinära insatser av regeringen för att trygga utbildningsplatser och liknande för alla som sägs upp. Han efterlyser krafttag från regering, företag och fack för att rädda den svenska fordonsindustrin.
- Hur bygger vi för en fortsatt fordonsindustri i Sverige? I grunden är den stark, säger Löfven.
SACO: “Hur ska vi utveckla framtidens bilar”
- Risken är att vi inte får tillräcklig kraft att utveckla och marknadsföra framtidens bilar. Jag ser neddragningen som en jätterisk för hela vår överlevnad. Det säger Magnus Sundemo, ordföranden för fackförbundet Akademikerna med 1 800 medlemmar på Volvo Personvagnar. Han tycker att det är sorgligt att det gått så långt men är inte förvånad med tanke på försäljningsnedgången.
Samtidigt framhåller han att det finns en stor vilja hos medlemmarna att vara med och vända situationen, bland annat har ett frivilligt projekt bland ingenjörer dragit i gång där man träffas i grupper under luncher och på fritiden för att hitta lösningar för nya bränslesnålare bilar.
- Det är våra jobb det handlar om. Om vi sitter med armarna i kors och bara väntar på att företaget ska dö har vi inget kvar, vi måste sätta axeln till, säger han.
Vd Stephen Odell säger att företaget trots neddragningarna ska ha kvar offensiv forskning.
- Givetvis påverkas forskningen av neddragningarna men det ska ändå finnas tillräckligt med resurser, säger han till TT.
Unionen kräver kriskommission
Fackförbundet Unionen kräver en kriskommission för Västra Götaland med extraordinära resurser och hjälpåtgärder till dem som förlorar sina jobb, skriver förbundet i ett pressmeddelande från den pågående kongressen i Örebro.
Unionen talar om den “synnerligen allvarliga utvecklingen på svensk arbetsmarknad” och kräver skräddarsydda lösningar för enskilda drabbade, men också satsningar för långsiktig utveckling i regionen.
“Utgångspunkten ska vara att de drabbade även fortsättningsvis ska klara sin försörjning och få kvalificerat stöd till kompetensutveckling och att snabbt finna ett nytt arbete”, heter det.
TT

FAKTA om Volvo Personvagnar – - – - – -

Redan i juni i år lades ett storvarsel på Volvo. Den 25 juni varslades 2000 om opsigelse hvoraf 1.200 ansatte i Sverige. Halften metalarbejdere og halvdelen funktionærer. Nu kom så “kriseplanen” med fyringer af yderligere 3300 ansatte i selskabet.
Det sker samtidigt som de såkaldte frivillige opsigelser – dvs “efter eget ønsker” – fortsætter. De sidste to år har Volvo PV mindskat personalen på den måde med 2 500 personer.Volvo Personvagnar hade vid årets början cirka 24.400 anställda över världen, varav 17 600 i Sverige. I belgiska Gent, där Volvo PV också har en fabrik, jobbade cirka 4.100.
Antallet ansatte har stadigt mindskat de sidste år. 2003 havde Volvo PV godt 28.100 ansatte.
Kilde: Svt.se/ volvocar.se/ TT

USA: beskæftigelsen falder for 9. måned i træk.

3.Okt. 2008

Nye tal fra USA viser at beskæftigelsen i USA´s kapitalistiske økonomi udenfor landbruget faldt med 159.000 personer i september. Det er 9. måned i træk, at beskæftigelsen falder. Det er ikke set siden sidste gang, den amerikanske økonomi var i recession.
Det officielle antal arbejdsløse er nu oppe på 9,5 millioner. Dermed har 2,2 millioner flere meldt sig i arbejdsløshedskøen i løbet af de sidste 12 måneder.
Det betyder at andelen arbejdsløse af hele arbejdsstyrken steg med 1,4 procent i løbet af de tolv sidste måneder til 6,1 %. Til de næsten 10 millioner officielt arbejdsløse skal lægges andre millioner mennnesker som kapitalen og dens stat af den en eller anden grund har udelukket fra det kapitalistiske arbejdsmarked. F.eks de mange millioner deltidsarbejdende som gerne vil arbejde fuld tid, især pga af de lave lønninger.
Den reelle arbejdsløshed er langt højere som denne tabel viser:
Last Updated: Oct 3, 2008

Faldet i beskæftigelsen sker samtidig som staten; med støtte fra Bush-Obama og MacCain; har bevilget billioner til Finanskapitalen efter ordre fra Wall Streets finanskonger for at holde dem på godt humør og sikre deres profitter.
Det amerikansk folk og arbejderklassen verden over betaler kapitalismens krise gennem massefyringer og reallønfald.
Finanskapitalens profitkrise – som for alvor brød ud sommeren 2007 med de faldende priser på det kapitalistiske boligmarked – førte til spekulation i afgrøder som hvede, kaffe og naturråstoffer, ligesom olie og guld blev udsat for kapitalistisk spekulation, hvilket har kastet endnu mere benzin på det kapitalistiske inflationsbål.

FORBRUGER PRICE INDEX: AUGUST 2008

FORBRUGER Price Index for All Urban Consumers (CPI-U) decreased
0.4 percent in August, before seasonal adjustment, the Bureau of Labor Statistics of the U.S. Department of Labor reported today. The August level of 219.086 (1982-84=100) was 5.4 percent higher than in August 2007.
Den kapitalistiske inflation påvirkede altså forbrugerpriserne med en stigning på 5,4 % fra August 2007 til samme måned i år.
Det er især fødevare (6,1%) ,transport (12,1%) og energi (27,2 %) som udhuler den brede amerikanske befolknings levevilkår. Og ifølge de Forenede Staters Labor Department tal for de sidste 3 måneder er inflationen stigende.
Når lønningerne for den amerikanske industriarbejder samtidig kun steg fra $17.57 til $18.17 pr time dvs lige godt 3 % betyder det at reallønnen udhules og levevilkårerne forringes i endnu højere grad for den amerikanske industriarbejder. (KIlde: US Labor Dep.:Average hourly earnings of production and nonsupervisory workers(1) on private nonfarm payrolls by industry sector and selected industry detail, seasonally adjusted )

Fødevarer og brænselspriser er steget med to-cifrede procenter i de fleste kapitalistiske stater hvilket har ført til reallønsfald og sult for de fattigste lag iblandt jorden folk.
Kilde :Bureau of Labour Statistics

 

“FAKTA om USA: Samlet Beskæftigelse og arbejdsstyrke (Household Survey Data) Offentliggjort 3.Oktober 2008. DEn samlede civile arbejdsstyrke i de Forenede Stater udgør 154,7 millioner mennesker and the labor force participation rate (66.0 percent) were essentially unchanged over the month. Antal beskæftigede var 145.3 millioner. Antallet mennesker who worked part time for economic reasons rose by 337,000 to 6.1 million in September, an increase of 1.6 million over the past 12 months. This category includes persons who would like to work full time but were working part time because their hours had been cut back or because they were unable to find full-time jobs.

Irak år 6 efter “befrielsen” : Otte civile dræbte i amerikansk luftangreb

19 september 2008 – 16:32
Otte civile, tre af dem kvinder, blev dræbt under et luftangreb som USA-styrker gennemførte. USA har nu lovet at “udrede hændelsen”.
Målet for det amerikanske angreb var en “al-Kaida-mand” som befandt sig i en bygning i byen Tikrit.
De amerikanske soldater skød manden og beordrede derefter et luftangreb mod bygningen. Tungt bevæbnede helikopterer skal derefter have åbnet ild mod den.
Tre kvinder og et lille barn kunne reddes ud af bygningen.

11.September – Chile 1973 – September USA 2008

29.Sep. 2008

Det er september måned i New York 2008 – 7 år efter angrebet på World Trade Center i New York – og 35 år efter Pinochet-juntaens kup i Chile også i september.
På overfladen kan det virke som om Amerikas skæbne er forbundet med begivenheder der udspiller sig i september måned.
Pinochet-juntaens statskup den 11.september 1973 – støttet af præsidenten og politikere i Washington og Margaret Thatcher i England – blev startskuddet til en ny fase i den kolde krig mod kommunismen og arbejderklassen: den kapitalistiske kontrarevolution i den vestlige verden.


September 1973: Bogbål i Chiles gader: Antikapitalistisk og marxistisk litteratur destrueres sammen med revolutionære og kommunistiske plakater af de prokapitalistiske militærstyrker . + + +
Pinochetjuntaens politiske linje var den samme som Friedman´s, Reagan´s, Thatcher´s og Jeltsin´s : at opretholde det kapitalistiske klassesamfund og presse endnu større profitter ud af arbejderklassen gennem indførsel af “det frie marked” i alle dele af samfundet og økonomien samtidigt som den for kapitalismen livsvigtige arbejdskraft blev forhindret – om nødvendigt ved hjælp af politiets og militærets væbnede styrker – i at organisere sig og kæmpe for ordentlige leve- og arbejdsvilkår, velfærd og arbejde til alle.
Kontrarevolutionen som skulle rulle de positioner som arbejderklassen og de undertrykte folk havde vundet i kraft af den kommunistiske fremmarch i Rusland og andre lande efter 1917 – KOMINTERN- epoken – som blev forstærket efter den Røde Hærs sejr i 1945, kan og vil blive stoppet af arbejderklassen og dens kommunistiske kræfter. Spørgsmålet er om den kapitalistiske finansprofitkrise i september 2008 bliver startskuddet for en revolutionær proces mod det kapitalistiske system.
De indrømmelser, demokratiske og sociale velfærdsreformer som arbejderklassen tilkæmpede sig i de kapitalistiske stater blev givet for at imødegå den kommunistiske indflydelse i arbejderklassen. Man gik halvvejs til Moskva som man udtrykte det i England efter befrielsen i 1945.
Efter krakket på Wall Street´s kapitalistiske aktiespekulationsbørser i 1929 og den samtidige succes for socialismen i Sovjet, overgav kapitalen og dens politikere og økonomer den gamle liberalisme og begyndte med New Deal og socialreformer som f.eks Kanslergadeforliget i 1933 at støtte den kapitalistiske økonomi samtidigt som man gav visse indrømmelser til arbejderklassen for at imødegå den kommunistiske indflydelse. Kapitalismens økonomiske krise fortsatte dog tredivernes igennem med massearbejdsløshed, fattigdom, sult og fascistisk politi- og paramilitær terror mod arbejderbevægelsen i Amerika såvel som i Europa. Det er vigtigt at understrege at den statskapitalistiske politik under 1930´ernes kapitalistiske krise i USA og Europa hvad enten det var den statsinterventionistiske New Deal i USA – Keynes Economics i England eller Hitler og Mussolinis omfattende støtte til det private erhvervsliv ikke løste den kapitalistiske krise. Det er en reformistiske myte som idag bruges til at forsvare at de kapitalistiske staters bruger billioner af skatteborgernes midler i bidrag til finanskapitalen. I virkeligheden betalte arbejderklassen og de brede arbejdende lag krisen i 1930´erne form af masearbejdsløshed, reallønsfald, nedslidning, hjemløshed, direkte sult og underernæring og tidlig død, ligesom den fascistiske terror kuede millioner til tavshed. Kapitalismens krise og kamp for markeder, råstoffer og billig arbejdskraft førte til den Anden Verdenskrig, et imperialistisk blodbad som kostede millioner af mennesker livet. Den statsinterventionistiske keynesianisme og den fascistiske statskorporativisme, sikrede det kapitalistiske systems overlevelse i USA og Europa i 1930´erne. Det som førte USA´s kapitalistiske økonomi ud af krisen var den krig som den tyske imperialisme udløste i september 1939. Gennem statslige milliardordrer til den kapitalistiske våben- og sværindustri for at sikre den omfattende militære oprustning af den amerikanske hær for krigen imod Japan og de andre lande i Antikominternpagten , samtidig som store dele af den europæiske industri efterhånden lå i ruiner under krigen, kom USA midlertidigt ud af krisen.

Den Røde Hærs sejr i befrielseskrigen i 1945 og fremkomsten af den socialistiske lejr styrker arbejderklassens positioner yderligere i de kapitalistiske stater og der gennemførtes efter befrielsen omfattende velfærdsreformer. Bourgeoisiet “gik halvvejs til Moskva” som det blev udtrykt i England.
Man havde set hvad kapitalismen førte til – i og med den dybe økonomiske depression i 1930´-erne og fascismens blodbad på millioner af mennesker. Millioner af mennesker , især arbejderklassen satte sine forhåbninger til socialismen. Kapitalismen havde skabt fattigdom, undertrykkelse og krig, nu satte folk sit håb til at socialismen skulle skabe velfærd, frihed og fred.

De partier som tidligere udgjorde KOMINTERN – Kommunistisk Internationale - voksede kraftigt og i lande som Frankrig, Italien, Tjekkoslovakiet organiserede de flertallet i arbejderklassen og blev millionpartier.
I Europa havde bourgeoisiet tabt initiativet og for at undgå at fuldstændig tabe grebet tillod selv de mest mest konservative partier et antikapitalistisk sprogbrug. Kapitalismen i Europa var så svækket efter krigen at selv det genoprettede vesttyske borgerlige parti: CDU (“kristen demokrater” ) skrev ind i sitt partiprogram at kapitalismen ikke er i stand til at sikre mennesker et godt liv.
Efter Hrusjtjovs brud med Stalin i en “hemmelig tale” som i 1956 blev sendt direkte til udlandet – Sovjetlederen holdt aldrig nogen tale “mod Stalin” til de delegerede på det sovjetiske partis kongres i marts 1956. Men talen opmunter de reaktionære og kontrarevolutionære kræfter overalt i verden . Ikke mindst i Vesteuropa og USA. Ikke engang et halvt år efter “talen” forbyder den “vest-tyske” CDU -regering, i august samme år , Tysklands Kommunistiske Parti – KPD – det eneste parti som var kommet gennem Nazi-tiden med ære og kampkraft i behold.
I Polen og Ungarn fører Hrusttjov´s tale til styrkelse af de antisemitiske og antikommunistiske højrekræfter. I både Polen og Ungarn gennemføres antisemitiske progromer. Titusinder af disse landes “kommunisiske jøder” tvinges til at flygte ud af landet, for at tilfredstille reaktionens og de nye revisionistiske magthaveres krav om at gøre op med Stalins revolutionære linje.

Terror – Krig og Finanskrak som kapitalismens “Chockterapi”

 75 år efter “Rigsdagsbranden” i Berlin i 1933 oplever vi det største krak på Wall Street og statsindgreb for at redde kapitalen som nu er i krise pga finanskapitalens “chockterapi” eller hvad vi vil kalde det “finansielle kvælertag” som finanskapitalen nu udpresser politikere og stater med. Det er samtidig 35 år efter de “Chokerende” begivenheder i Chile hvor en pro-liberal militærjunta tog magten.  .. . . . . .. . .. .. . .. .. .. . .

Ligesom 11.september 2001 blev USA´s “Rigdagsbrand” – startskuddet for den voldelige imperialistiske aggression mod de arabiske lande og folk og mod folket i Afghanistan, blev 11. september 1973 i Chile startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolution i vesten.
Det som mange revolutionære og kommunister ikke kunne overskue den 11.september 1973, da den borgerlige republik Chiles legitime regering bliver styrtet i et voldeligt statskup; udført af en militærjunta med den af Præsident Salvador Allende udpegede general Pinochet som leder; var at militærkuppet i Chile skulle blive indledningen til en kapitalistislke kontrarevolution ikke bare i Chile, men også i en række andre kapitalistiske stater – kulminerende med Thatcher´s “konservative revolution” i England, Ronald Reagan´s i USA, Michail Gorbatjov´s “perestroika” i Sovjet fulgt af Jeltzin´s liberale chockterapi”.
CHILE – 11.september 1973 – Startskuddet for den kapitralistiske kontrarevolution: Terroren mod arbejderklassen, de revolutionære, kommunister og alle progressive skylder hen over Chile efter det prokapitalistiske kup. USA og dets reaktionære kapitalistiske allierede i Europa hylder det fascistiske kup, som om de vil sige til arbejderklassen og undertrykte i hele den vestlige verden:
“Nu skal vi vise Jer hvem der bestemmer og har magten , rigdommen og retten på sin side : Der er grænser for demokratiet: Vi har ejendomsretten og rigdommen og magten til at forsvare den: Kend Jeres pladser som udbytningsobjekter. Vi tillader intet oprør og revolutionær modstand mod den kapitalistiske orden og ejendomsret “ + + + +
Chile blev startskuddet ; fordi her havde man et parti som fulgte den nye “klassesamarbejdende” revisionistiske kurs om “fredelig overgang til socialismen” som Sovjet-ledelsen nu støttede i samarbejdet med USA. Denne “nye” kurs blev allerede støttet af Sovjetlederen Nikita Hrusjtjov som havde forsøgt at knæsættte denne nye “socialdemokratiske kurs” som “generallinje” for hele den internationale kommunistiske bevægelse, hvilket dog ikke lykkedes.
Denne “nye kurs” havde allerede i Indonesien ført kommunisterne og de kæmpende folk ud i en tragedie hvor opimod en halv million kommunister blev slagtet under den USA-støttede voldelige kontrarevolution i 1965.
I Algeriet fik kommunisterne rådet af Hrusjtjovs Sovjet at ikke starte et væbnet oprør mod den franske kolonimagt. I ligeså stor udtrækning som de algierske kommunister fulgte det pacifistiske råd fra Hrusjtjov isolerede de sig i den antikoloniale kamp og overlod initiativet til andre politiske kræfter.

I Viet Nam fik kommunisterne rådet fra Bresjnjev at de skulle indgå et kompromis med det USA-støttede regime i Saigong. Vietnameserne afviste Brezhnjevs “kompromis”-villige kurs – som jo også var i USAs interesse – og fortsatte folkekrigen mod USA-hæren og befriede landet, som atter blev forenet i 1975.

I Danmark fik fiaskoen for den Sovjet-revisionistiske nye strategi – den såkaldte “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og “Folke-Enheds-regeringens fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup – også politiske følger .
Blandt de revolutionære og kommunistiske kræfter voksede kritiken af DKP´s reformisme og Chile-fiaskoen var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. DKP´s formand Knud Jespersen hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.

Afghanistan:Mange døde efter omfattende USA-støttet flyangreb i Nimroz

30 Jun. 2008 – 13:40 *
Mindst 33 afghanere - som af de udenlandske militærstyrker kaldes “talibanere” – blev dræbt i et angreb af afghanske hærstyrker og den USA-anførte militæralliances kampfly i det vestlige Afghanistan i dag, oplyser regeringstjenstemænd.
Indsatsen udspillede sig i provinsen Nimroz, et relativt roligt område grænsende til nabolandet Iran, efter at militante havde angrebet en politistation.
Målet for indsatsen var en lokal talibanledare, som ifølge alliancen er kendt for at ligge bag bombeaktioner.
Ifølge ubekræftede oplysninger faldt 6-8 civile også som offrer for fly-raiden.

USA: Milliardstøtte til USA´s bilindustri i ly af Wall Street-krisen

28. Sep 2008 – 06:03
USA´s parlament – kongressen – har i ly af den store opmærsomhed omkring krisen for Wall Streets finanskapitalister og forhandlinger om den 700 milliarder store redningplan – lynhurtigt i løbet af lørdagen godkendt finansielle støttegarantier til USA´s kapitalistiske bilindustri i form af lånegarantier for 25 milliarder dollar (cirka 145 milliarder kroner).
Det sker fordi USA og nogle af verdens største kapitalistiske bilkoncerner : General Motors , Chrysler og Ford ikke kan klare sig på det frie kapitalistiske bilmarked, men har belånt virksomheder og fabrikker så meget at de kapitalistiske kreditorer bl.a på det kriseramte Wall Street nu afviser flere lån.
Ford er så langt ude at de har pantsat selve firmamærket – logoet for at skaffe kapital, men har dog i kraft af kontakter hos kapitalister knyttet til den omfattende hvidvaskning af kriminelle indkomster i Las Vegas lykkedes indtil nu med at undgå konkurs og statslige milliardlån, sådan som GM og Chrysler er afhængige af nu.

Senatet godkendte forslaget om milliarder i långarantier til bilindustrien lørdag, mens Repræsentanternes Hus vedtog det tidligere i ugen. Som vi ved har Præsident George W Bush intet imod statslig hjælp til storkapitalister der er truet at bukke under på det frie marked. Han har derfor lovet at han underskriver beslutningen.

“Vi er meget tilfredse med at kongressen har valgt at agerea i disse svære tider”, sagde Greg Martin, kommunikationsdirektør ved General Motors Washington-kontor.

Det er ikke første gang at USA´s kapitalistiske bilindustri få statslig hjælp.
I 1980 bevilgede kongressen også lånegarantier for bilindustrin. Da greb man ind for at støtte USA´s tredje største bilproducent Chrysler med 675 millioner dollar – et beløb der idag svarer til mange gange flere skattedollar.

USA´s bilindustri er ramt af faldende salgstal og i flere år har der cirkuleret rygtet om en konkurs for både GM og Ford og Chrysler som for nogle år siden blev opkøbt og solgt igen af storkapitalen bag tyske Daimler.
Dise konkurs-rygter har selskaberne kynisk brugt til at udpresse arbejderne organiseret i UAW i overenskomsforhandlinger til at acceptere massefyringer, lavere løn, dårlige sygesikrings- og pensionsgoder igennem og statlige milliardlån til lavrente.

Ikke kun amerikansk-ejede , men også udenlandske bilproducenter og underleverandører kan få statslige garantier hvis de har fabriker i USA som er mere end 20 år gamle.

Læs mere om krisen for bilindustrien i Staterne: 

Ford på vej mod konkurs – underskud i andet-kvartal på 87 milliarder dollar

Irak kræver retsager mod “Blackwater”-vagter

17 Aug. 2008 – 14:41
Irakiske myndigheder hævder at de har ret til at stille seks vagter fra det kapitalistiske sikkerhedskoncern Blackwater til ansvar for ihjelskydningen af 17 irakere i Baghdad.
Det var i forbindelse med en amerikansk diplomat-eskort den 16 september i fjor at 17 civile irakere blev skudt ihjel af vagter fra det amerikanske koncern. Blackwater hævder at vagterne handlede i selvforsvar.
Åbenbart er det ikke den USA-støttede “demokratiske regering og retsmyndigheder” der suverænt bestemmer hvem der overtræder landets love, for fakta er at udenlandske firmaer – som i stort tal er myldret ind i Irak efter at US-army invaderede landet – står over irakiske love og myndigheder. Også selvom de har begået de værste forbrydelser: at slå mennesker ihjel. De kan heller ikke gøres ansvarlig ved domstole i USA. Det indebærer at de i realiteten står over loven og ikke kan straffes uanset hvilke forbrydfelser de begår mod Iraks folk

Nyt kæmpekrak på vej i USA:Forsikringsgiganten AIG på vej mod konkurs

16 Sep. 2008 – 14:03

Trods omfattende statsindgreb med nationalisering af de to største real-kreditinstitutioner, trods finansiel hjælp til JP-Morgan´s overtagelse af USA´s anden største investmentbank Bearn Stearn og trods de kapitalistiske staters udpumpning af billioner af nye dollars til favorable kreditvilkår i flere omgange ser det ikke ud som om Lehman Brothers bliver det sidste offer i den dødskamp som foregår i den finanskapitalistiske jungle.
Trods statslige nødlån og special-tilladelser ser det ud til at verdens 18. største kapitalistiske selskab – forsikringsselskabet AIG med 126.00 ansatte skal gå samme skæbne til møde som investmentbanken Lehman Brothers mødte.
I hvert fald ligger selskabet ned og dødskramperne er nu så alvorlige at de kapitalistiske kreditorer i den kapitalistiske jungle kræver at selskabet ligger 75 miliarder dollar dvs 450 milliarder kr på bordet inden 24 timer
AIG – som for bare et år siden var verdens højest vurderede forsikringskoncern, har siden årsskiftet tabt 92 procent af sin børsværdi. Wall Streets kapitalistiske spekulanter og imvestorer “stemmer med fødderne” og har paniksolgt den konkurs-truede aktie.
Trods alle desperate redningsindsatser blev AIG´s kredit-karakter dumpet fra AA- till A- dvs AIG bliver vurderet endnu et trin mere risikabelt for de store finanskapitalister i den den kapitalistiske jungle (kilde: Standard & Poors).
AIG er derfor nu i akut behov af kapital for at overleve og undgå at blive opædt af større kapitalister i den finanskapitalistiske jungle. Ifølge ubekræftede oplysninger i amerikanske aviser forsøger nationalbanken (FED) at overbevise AIG´s kapitalstærke konkurrenter og andre af den finanskapitalistiske jungle´s overlevende banker og finanskapitalister til at låne selskabet 75 milliarder dollar inden 24 timer dvs senest torsdag morgen kl. 9.00 skal der stå 75 milliarder dollar ~ 450 milliarder kr.
Finanskapitalens “regnedrenge” er allerede nu i gang med at regne ud om det kan betale sig at overtage konkursboet AIG. -

Baggrund:Største statsindgreb i økonomien siden depressionen i 1930´erne

Nyt storkapitalistisk krak i USA : Lehman Brothers på vej mod konkurs

13.Sep. 2008 03:45 *

Nyt kæmpe bankkrak rykker tættere på :Lehman Brothers ansøger om konkursbeskyttelse.

   Ikke engang en uge efter det historiske statsindgreb for at nationalisere underskuddet i de offentligt oprettede realkreditinstitutioner Fannie Mae og Freddie Mac – USA´s største kapitalistiske boligkreditgivere – måtte Bush-regeringen indkalde USA´s ledende kapitalistiske finansbosser til et nyt krisemøde . Det skete fredag aften hvor finansministeren Henry Paulson,chefen for finanstilsynet sad i møde med lederen af FED´s – dvs Nationalbankens New York-kontor Timothy Geithner og bosserne fra USA´s største kapitalistiske banker .

Emnet for krisemødet var at finde en løsning på den “hæderkronede” 158-årige amerikanske investeringsbank Lehman Brothers’s ” likviditets-krise. Investeringsbanken – et finere ord for kapitalistisk spekulation – er en af USA´s største og ældste kapitalistiske finansinstitutioner som så sent som i 2005 blev udnævnt til “Best Investment Bank” af det finanskapitalistiske tidskrift Euromoney – har gennem et stykke tid forhandlet med Korea Development Bank om en kapitaltilførsel. Angiveligt sluttede forhandlingerne tirsdag uden resultat, hvilket alene i den forløbne uge medførte paniksalg af Lehman-aktien der faldt med over 80 pct. af sin kursværdi. en markedsværdi på 2,5 mia. dollars – ganske vist 12-13 milliarder kr., men kun en brøkdel af bankens gældsposter på 613 milliarder dollar dvs. over 3,6 billioner kr. – mere end Sveriges samlede bruttonationalprodukt.
I realiteten har den storkapitalistiske bank Korean Development Bank droppet sine planer om hjælpe sine amerikanske “brothers” ud af krisen gennem et helt eller delvist opkøb af Lehman Brothers, hvilket afstedkom en sand kursmassakre på Lehman-aktierne i ugen der gik.
Og i weekenden indgav Lehman Brothers sin egen konkursbegæring og søgte beskyttelse for de kapitalistiske kreditorer under konkurslovgivningens § 11 – regler.
Gælden i Lehman Brothers er løbet op i 613 milliarder dollars eller 3,6 billioner kroner. Konkursen er ny kapitalistisk konkursrekord. Aldrig tidligere i kapitalismens historie har et konkursbo fået en sådan omfatning.
Lehman´s konkurs overgår f.eks konkursen i WorldCom i 2002 og Drexel Burnham Lamberts kollaps i 1990, men den er mindre end fallitboet efter Fanny Mae og Fredie Mac – som den amerikanske regering som bekendt “nationaliserede” for at undgå en konkurs. Staten – kapitalisternes “fælleskapitalist” – ifølge klassisk marxistisk teori og aktuel revolutionær kommunistisk tankegang – forsøgte med overtagelsen at redde kapitalismen fra at synke yderligere ned i krisesumpen og den uundgåelige undergang.
Lehman´s konkurs forstærker og fordyber kapitalismens krise. Risikoen for nye krak og konkurser stiger og finanskapitalens pris for at udlåne penge både til private og til industrikapitalisterne forhøjes. Kurserne på Dow Jones – Wall Streets industriaktiebørs faldt med 4,4 % – det største fald siden 11.september 2001. Usikkerheden og frygten for et kapitalistisk sammenbrud bredte sig til aktiebørser i Europa og Asien.
Og der er ingen lysning i sigte. Priserne på USA´s kapitalistiske boligmarked fortsætter med at falde hvilket betyder endnu flere tvangsauktioner for de millioner af familier som nu sidder i gæld til op over skorstenen pga stigende “subprime”- lånerenter, arbejdsløshed og inflation.

Lehman Brothers “globale hovedkvarter” i Lehman-skyskraberen på Manhattan i New York.
Lehmans-bankens japanske hovedkontor i Tokyo.
Hovedkvarteret i Mumbai(Bombay), Indien

Ingen hjælp fra Bush-regeringen til Lehman Brothers

Kapitalen bag Lehman håbede at staten ville gribe ind sådan som det skete tidligere på året da Bear Stearn – en anden af USA´s og verdens finansgiganter var på randen af et kollaps og fik finansiel milliard-hjælp fra den amerikanske nationalbank FED hvorefter konkurrenten JP-Morgan kunne købe banken til discountpris.
Spørgsmålet der rejser ser er naturligvis : Hvorfor fik Bear Stearn hjælp , men ikke Lehman Brothers ? Hvilke regler reddede Bear Stearn,men ikke Lehman ? Eller havde Bear Stearn- direktørerne bedre politiske forbindelser ? Svaret blæser i vinden og i det Hvide Hus´s og FED´s dystre og kriseramte korridorer
Grundlæggerne af Lehman 1850:Henry,Emanuel og Mayer Lehman
  
Allerede søndag eftermiddag så man hundredevis af ansatte bære deres personlige ejendele ud af Lehman-skyskraberen i New York. Konkursen er et faktum.
Lehman Brothers er det seneste offer for krisen på det amerikanske boligmarked og kreditkrisen, som blev udløst af sammenbruddet på “subprime”-kreditmarkedet; et uigennemskueligt kapitalistisk kreditsystems kollaps.
Et andet offer idag blev finansgiganten Merrill Lynch som blev opkøbt af Bank of America for 50 milliarder dollar ~ 300 miliarder kr. samtidig som Lehman indgav konkursbegæring .
I løbet af et år er tre ud af USA´s fem største kapitalistiske banker gået konkurs eller blevet opkøbt – ud over statsovertagelsen af Fannie og Fredie.

Baggrund: Kapitalismen i krise : Største statsindgreb i økonomien siden depressionen i 1930´erne påviser kapitalismens klassekarakter, og at de liberale “frie markeds”-ideer og de reformistiske ideers om statens “klaseeneutrale” rolle har været den ideologiske fernis – den ideologiske overbygning der skulle forsvare den kapitalistiske udbytning og klassesamfundet, politisk. 

USA i den finanskapitalistiske krises skruestik: To scenarier

Dog er der konstant sivet oplysninger fra den store rundbordssamtale i Finansministeriet.

Avisen citerer unavngivne kilder tæt på forhandlingerne for at sige, at Paulson og Geithner fremlagde to scenarier for de øvrige storbankers topchefer.

Det ene scenarie omfatter en likvidering af Lehman Brothers, hvilket sandsynligvis vil afstedkomme stor uro i markedet og blandt andet medføre en regulær aktionærflugt fra flere af de øvrige finanskoncerner med stor eksponering til det amerikanske boligmarked.

Det andet scenarie – som finansministeren og regionalbank-chefen ifølge Wall Street Journal selv er fortalere for – går ud på, at storbankerne i fællesskab overtager den usunde del af Lehman Brothers forretning med henblik på at efterfølgende at lette et salg af den sunde del til enten Bank of America eller den britiske bank Barclays.

Det anslås, at udskillelsen af den dårlige del af Lehman Brothers, som hovedsagligt består af værdipapirer med sikkerhed i ejendomsmarkedet, i givet fald vil påføre de øvrige banker et tab i omegnen af 5-7 mia. dollars.

TYSKLAND: politikere i det kapitalistiske EU´s største økonomi krævede fredag nyt amerikansk statsindgreb for at redde fallitboet Lehman Brothers – USA´s fjerde største investmemt-bank fra konkursen 

13.Sep 2008  -  09:23 

Germany called on U.S. authorities Saturday to find a solution for crisis-hit bank Lehman Brothers before Asian markets reopen for trading early Monday.

U.S. officials have so far talked down a government rescue for the country’s fourth-largest investment bank, which is racing to find a buyer to raise badly needed money it lost on bad bets on real estate holdings.

Finance Minister Peer Steinbrueck — who manages the EU’s largest economy — told reporters that “the news that is coming out of the U.S. is bad,” confirming that financial markets are still suffering sharply from a credit crisis that started last year.

Observers who had prematurely spoken of “a light at the end of the tunnel” now had to make sure that they weren’t facing an oncoming train, he warned.

“We expect that a solution will be put forward before Asian markets open on Monday,” Steinbrueck said on the sidelines of an EU finance ministers’ meeting in Nice.

The Federal Reserve Bank of New York held an emergency meeting Friday night with top Washington policymakers and major financial institutions to discuss the future of Lehman Brothers.

Analysts say other financial firms may swallow portions of Lehman’s investment banking or bond trading business. Considering the firm’s deep financial problems, riskier assets like its mortgage and real-estate portfolios could be sold for just pennies on the dollar.

On Friday, Lehman’s stock closed at $3.65 — an all-time low and down nearly 95 percent from its 52-week high of $67.73 as investors grew more convinced that Lehman may be auctioned at fire-sale prices. The stock’s plunge was a humiliating beating for the 158-year-old investment bank, one of Wall Street’s oldest firms.

Amerikansk statsstøtte til terrorgrupper i Iran

10.Juli 2008 *

Ifølge den sædvanligvis velorienterede amerikanske journalist Seymour Hersh støtter USA iranske terrorgrupper

Hersh skriver i The New Yorker at USA´s præsident med godkendelse fra Kongressen fået bevilget op til 400 millioner dollar – over 2 milliarder kr. for at støtte iranske terorgrupper.

Projekt regime-skifte i Iran

Formålet er at destabilisere Irans regering og der,med bane vejen for at bringe et nyt proamerikansk marionet-regime til magten. Sådan man forsøgte i Irak med krigen og besættelsen og som man har planer om på Cuba. Milliardbevillingerne går til små etniske grupper som man formoder kan være med til at splitte og svække Iran, som f.eks minoriteten Ahwazi araberne og folk i Baluchistan samt flere dissident organisationer.

Finanskrisen i USA påviser kapitalismens fallit

10.Sep. 2008 22:23 *

Kapitalismens fortalere af alle politiske afskygningner har travlt nu.

Travlt med at (bort-) forklare at Bush-regeringens statsindgreb i søndags med overtagelse af USA´s to største offentligt støttede realkreditselskaber ikke sker for at redde finanskapitalens profitter men for “samfundets skyld” eller som den engelske liberale filosof John Stuart Mill udtrykte det : “Argumentet for den private ejendomsret er intet andet end det fælles vel“.

Nøglespørgsmålet der naturligt rejser sig er : 

Hvornår holdt den private ejendomret op med at tjene det “fælles bedste”  ?

Var det søndag den 8. september hvor Bush-regeringen´s Finansminister Henry Paulson forsøgte at indgyde tillid til USA´s kapitalistiske finansmarked gennem den reelle nationalisering af de to kapitalistiske boligkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae. ?

Eller var det meget længere tid siden ?

Spørger man samtlige uafhængige økonomer med undtagelse af de der er knyttet til Bush-regeringen og Paulson´s Finansministerium i Washington vil svaret blive at den “private ejendomsret” ikke har tjent det “fælles bedste” i rigtig mange år.

Vi behøver bare gå tilbage til krakket på Wall Street i 1929 som udløste den kapitalistiske verdenskrise hvor USA og resten af den kapitalistiske verden blev trukket ned i en økonomisk “depression” og krise.
Mens man indførte 7 timers arbejdsdag og var i gang med at opbygge verdens første socialistiske stat med fuld beskæftigelse , gratis uddanelse og velfærd for alle i Sovjetunionen.

For at modvirke den kapitalistiske krise og for at stoppe den kommunistiske indflydelse begyndte man for alvor at bruge den kapitalistiske stat i USA med New Deal-politikken og med socialreformen i Danmark i 1933 (Kanslergadeforliget) – - — – -

Kapitalismen og Stuart Mills “private ejendomsret” kunne og kan ikke sikre det “fælles bedste” hverken før eller efter 1929, men med “depressionen” og med det socialistiske Sovjets “smittende” eksempel og KOMINTERN-partiernes voksende indflydelse indser de private kapitalister og ejendomsbesiddere og deres politikere at hvis man ikke giver indrømmelser til den bevidstgjorte og kæmpende arbejderklasse og gennemfører sociale forbedringer og indfører reformer og griber ind i økonomien med statstøtte vil kommunismens tilhængere blive stadig stadig større – og flere vil blive overbeviste om at socialismen er det eneste som kan sikre det “fælles bedste” . Kort sagt revolutionen banker på !

Med andre ord: kapitalismens krise i 1930 ´erne og den realistiske mulighed for en revolution for det “fælles bedste” som i Sovjet – gjorde kapitalisterne og deres politikere i både liberale og konservative partier til “liberale kommmunister” eller “socialliberalister” som gik “halvvejs til moskva” – som man sagde i England efter befrielsen. De borgerlige tilhængere af kapitalismen begyndte for alvor at støtte “reformer”, social hjælp og bistand og statstøtte for at sikre den kapitalistiske ejendomsret til produktionsmidlerne på lang sigt. Det blev “god borgerlig” politik især under indtryk af “kommunismens succes” i Sovjet fra 1930 ´erne og frem.

Idag lyder den borgerlige politiks hovedparole:

 

” Privatiser Profiten, Nationaliser underskuddet”

Hvilket ikke er til det “fælles bedste” men til berigelse af en lille snyltende kapitalistisk overklasse
- — – - – - — – — – -
Ingen uafhængige økonomener eller mennesker ved deres fulde sansers brug kan påstå at den nuværende økonomiske udvilkling i den kapitalistiske verdensorden der hersker på kloden er til det “fælles bedste” . Flere hundrede millioner mennesker er arbejdsløse, mens endnu flere slaver til sultelønninger eller dør af sult og helbredelige sygdomme på samme tid som produktivkræfterne og udvindingen af naturrigdomme gør det muligt at sikre hele menneskeheden et godt liv til det “fælles bedste”.
Mere om kapitalismens krise:
USA: Statsindgreb for at redde finanskapitalens profitter påviser kapitalismens fallit

USA:Største statsindgreb i økonomien siden “depressionen” i 1930´erne

30.Sep. 2008 – 20:12 *

Statsindgreb skal redde kapitalismen i USA fra et nyt børskrak som i 1929 og redde yankee-dollaren som verdensvaluta

Ud over den statslige overtagelse af USA´s to største realkreditselskaber for 200 milliarder dollar (1100 milliarder kr.) vedtog USA´s ledende politikere – “over partigrænserne” – en 700 skattemilliarder stor redningplan i Kongressen for at redde Wall Streets finansielle system fra et sammenbrud. Planen skal redde kapitalismen fra at synke yderligere ned i dets selvskabte krise.
“Selvskabt” fordi der ikke er nogen absolut mangel på likvider ; kasserne bugner hos de overlevende storbanker og finanshuse, men det marked de tidligere har scoret billioner af dollar på nægter de nu at investere i. Det er hele byggebranchen og lån til køb af boliger som nu bliver kvalt af finanskapitalen. Ligesom store mængder kapital er trukket ud af det kapitalistiske verdensmarked for olie; hvede og andre “spekulationsobjekter. Det er hovedforklaringen på det voldsomme prisfald på olie og hvede den sidste tid. Ligesom den internatiinale finanskapital stod bag de ekstreme prisstigninger på olie, hvede og andre råstoffer og landbrugsafgrøder inden Lehman-krakket i september 2008.
Profitraten er ikke så høj som tidligere. De kapitalistiske finanshuse, finansbaroner og storbanker tager altså kvælertag på hele kreditmarkedet. Nægter at give kreditter til selv store virksomheder. Eftersom finanskapitalen er en sammensmeltning af industri- og bankkapitalen kan de med hjælp af tjenestevillige politikere trække hele den kapitalistiske økonomi ned i en despression. “- Det er kapitalismens grundlov. : Kapitalen søger hen hvor den der er mulighed for “maksimal profit”. Derfor er der tale om en relativ likviditetskrise. * * *
Ikke siden kapitalismen blev ramt af krisen i 1930´erne – “the Great Depression” – den store depression som fulgte efter krakket på den kapitalistiske aktiespekulationsbørs i oktober 1929 har USA og de kapitalistiske EU-stater grebet så omfattende ind i den kapitalistiske markedsøkonomi som det sker nu med indgrebet for at redde profitterne for de finanskapitalister der endnu ikke er gået konkurs , men stadig har billioninvesteringer som nu ikke giver de sikre afkast som tidligere pga krisen på det kapitalistiske boligmarked som fulgte da priserne stagnerede.
Ved at sætte hele den amerikanske stats finansielle troværdighed ind for at redde USA´s største kapitalistiske realkreditinstitutioner fra at gå konkurs og samtidig stille 700 milliarder dollar til rådighed for “nationaliseringen” af bankernes “dårlige” kreditter og dermed opmuntre finanskapitalen til at blive mindre nærig og forsigtig med pengeudlåningen forsøger USA´s politiske elite i Washington at stille profithungeren hos finanshajerne på Wall Street og samtidig opretholde den livsvigtige udenlandske “tillid” til investeringer i USA – især europæiske, kinesiske og arabiske kapital-investeringer – og dermed dollaren som valuta, men også den kapitalistiske økonomis blodåre, der hvor de virkelige værdier og merværdien skabes, af arbejderklassen i produktionen .
Hvis prisen for at redde finanskapitalen ud af “subprime”-kreditsumpen som udgør ca 14 % af de kapitalistiske boligkreditter er 700 milliarder; hvad bliver så prisen for at redde det kapitalistiske “prime”-kreditmarked ?
Og spørgsmålet er naturligvis : Hvor længe vil europæiske, kinesiske og arabiske kapitalister og stater finansiere USA´s snyltende overforbrug med årlige billionunderskud på statsbudgettet ?
Der er både en tendens til overvurdering, men ikke mindre farligt at undervurdere den amerikanske imperialismes politiske og økonomiske styrke og muligheder. Ikke bare i Nato-militæralliancen, men også f.eks i det kapitalistiske Japan – verdens anden største økonomi – er der er en vilje – i de herskende klasser – til at betale næsten hvad som helst for USA´s militære sikkerhedsgarantier. Det gælder også i Europa, hvor de herskende grupperinger står i kø for at søge ind under den “amerikanske militær paraply”. Især i de kapitalistiske stormagter Tyskland, Italien og Japan er bevidstheden om de nazi-fascistiske forbrydelser under krigen så rodfæstet i arbejderklassen og i brede progressive lag at disse landes kapitalistiske herskere og deres politiker ikke ser noget andet militært-imperialistisk alternativ end at alliere sig med den amerikanske supermagt i Washington og Pentagon. Fordi US- Army garanterer de herskende kapitalistiske klassers ejendom og profitter – jorden rundt – fra Japan, Indonesien til Europa og Afrika. USA ´s væbnede styrker er den globale kapitalismes jernnæve som træder til når oprør og revolutioner truer den kapitalistiske ejendom og profitter.
Den krise – vi nu ser udvikle sig – vil vise HVOR meget de herskende kliker i Europa, Japan, Kina, osv er villig til at betale for at holde USA-kapitalismen og dermed USA´s væbnede styrker på benene.
Kapitalen bag de fallerede kapitalistiske giganter Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac og AIG har været nogle af hovedstøttepillerne for den omfattende “sub-prime”-udlåning på det kapitalistiske boligmarked som nu er ramt at krise pga af de faldende priser på boligmarkedet.
Både Clinton- og Bush-regeringen har støttet “subprime”-realkreditterne for at “give endnu flere amerikanere mulighed for at eje deres egen bolig”. Det har været en del af ” the american dream” – den kapitalistiske “amerikanske drøm” at eje sin egen bolig. Når milioner af fattige, udsultede og arbejdsløse mennesker i det nittende og tyvende århundrede udvandrede fra det kapitalistiske Europa – alene fra Skandinavien tælles udvandringen i millioner, blandt andre Joe Hill – i håb om finde lykken i det koloniserede nordamerika talte man om den amerikanske drøm med “det lille hus på prærien”som et symbol på denne søgen efter lykken. Huset på prærien blev bygget ovenpå ligene af millioner af indfødte – “indians” som de oprindelige folk blev kaldt. De oprindelige folks modstand mod den “kristne kolonisering” blev blodigt nedkæmpet. Helt efter europæisk kristen tradition. Kapitalismen i USA blev født ud af folkemordet på de oprindelige folk: Den voksede sig stor, fed og mægtig gennem “importen” af millioner af slaver fra Afrika, gennem krig, terror og udplynding, ikke bare på det amerikanske kontinent, men overalt på kloden,især efter Anden Verdenskrig.
Myten om The American Dream - den “amerikanske drøm” ligner den kapitalistiske myte om at “enhver er sin egen lykkes smed” som også er udbredt i Danmark.
Men virkeligheden er at kapitalismen ikke kan sikre lykken for majoriteten af folket. Alle kan ikke blive “selvstændige kapitalister” som søger “lykken” på det frie marked. Kapitalismen behøver et stort arbejdskraftmarked for at udbytte merværdi af arbejderklassens arbejdskraft. Og på den måde akkumulere kapital for at klare sig i den dræbende konkurrencekamp med andre kapitalister (firmaer/virksomheder). Det er selve kapitalismens væsen: at den kapitalistiske overklasse eller bourgeois som Karl Marx udtrykte det; lever af at udbytte arbejderklasen. Udbytningen af arbejderklasssen er et objektivt faktum som bourgeoisiet forsøger at fortrænge og sløre gennem en omfattende ideologisk fordrejning af de virkelige forhold.
Blandt andet gennem den socialdemokratiske og korporativistiske ideologi; som også var fremherskende i både Nazityskland, i det fascistiske Italien og i Keynes England. Der taltes om “klassesamarbejde” – “vi er alle i samme båd”. Idag er de borgerligt-reformistiske politikere og “eksperter” gået så vidt at de benægter klasssernes eksistens og taler om vi alle er “individer med muligheder på det frie marked” eller som reformisterne siger: alle er “lønmodtagere” – fra direktøren,præsten og lægen til værftsarbejderen – uden skelen til produktionsforholdene og deres position og stilling i forhold til dem.
At trække bredere arbejdende grupper ind som »medejere« og forvaltere af kapitalistisk ejendom for at skabe kapitalistisk afhængighed og småborgerlig tankegang har siden Keynes og Staunings tid været et vigtig strategi for de borgerlige og socialdemokratiske forvaltere af kapitalismen.
“Medindflydelse”, “medarbejderaktier” , alltså “medeje” af den kapitalistiske ejendom er en gammel borgerlig-reformistisk og socialdemokratrisk strategi for at give arbejderklasen og brede ikke-kapitalistiske lag en “medfølelse” for kapitalen og dens interesser. Følelsen af “medarbejderindflydelse”, “medarbejderaktier” og “ejendomsfølelsen” i form af eget hus eller ejerlejlighed skulle få arbejderklassen til at acceptere kapitalismens udbytning og inddæmme den revolutionære kommunisme som netop kæmper for at gøre op med den private ejendomsret til produktionsmidler, jord og fast ejendom og indflydelsen derfra.
+ +
Drømmen om et eget hus er endt med kapitalistiske tvangsauktioner for millioner af amerikanere. Billedet er fra Detroit. + + + + + Allerede i 1993 foreslog Clinton-regeringen at det skulle blive lettere for bredere lag i USA at få lån til købe deres egen bolig. Det er under Clinton-adminstrationen at forarbejdet og ideerne til det som idag kaldes “Subprime” -markedet med Ninja-lån og hvad det ellers kaldes, bliver lagt. Et vigtigt redskab var og er netop en af de institutioner som blev oprettet af staten under 1930´ernes »depression«, den statslige realkreditinstitution Fannie Mae – den skulle udvide det kapitalistiske boligmarked. Det gjorde endnu flere mennesker afhængige af bankerne og det kapitalistiske boligmarked.
Bush-regeringen overtog og fortsatte udvidelsen af Fannie Mae´s og Freddie Mac´s stadig mere sofistikerede kreditudlåning for at sikre stadig bredere lag “adgang til deres egen bolig” gennem at give finanskapitalen en billionstrøm af likvider fra Nationalbankens seddeltrykkerier til en rente som FED og Bush-regeringen i juli 2003 nedsatte til 1 %. Det satte for alvor gang i den kapitalistiske “superkonjunktur” som kapitalens regnedrenge og erhvervsredaktører talte om; helt frem til sidste sommer. Det førte til en boom i priserne på det kapitalistiske boligmarked. Fra 2000 til 2006 eksploderede huspriserne langt ud over inflationen, som vi også har set i Danmark, England, Spanien og andre europæiske lande. Priserne på det kapitalistiske boligmarked blev næsten fordoblet fra år 2000 til 2006. Dermed skabtes der et nyt kapitalistisk kreditmarked: Med sikkerhed i den såkaldte friværdi – det beløb som de højere priser oversteg bo-lånet – kunne indehavere af fast ejendom og huse i USA såvel som Danmark – tage nye lån i de kapitalistiske banker. På den måde blev “højkunjunkturen” i den kapitalistiske forbrugs og vareproduktion i Kina såvel som USA og Danmark finansieret med statslig lavrente under inflationen, en boligboble med fiktive friværdier og “ninja-lån” uden sikkerhed.
I realiteten betød det at den rente som finanskapitalisterne betalte for at låne penge fra staten i flere år var negativ,hvis man modregner inflationen. Finanskapitalen fik med andre ord penge for at låne penge.
Da internetboblen, eller dot.com – aktiespekulationsboblen punkterer i 2000 – 2001 forstærkes den kapitalistiske krise. For at modvirke det beslutter Alan Greenspan på FED og regeringen at pumpe bilioner af billige dollars ud i økonomien gennem at sænke diskontoen – udlåningsrenten ned under den kapitalistiske inflation – dermed skabte man et nyt kapitalistisk “boom”.
Derfor var “superkonjunkturen” – den kapitalistiske højkonjunktur de sidste år i virkeligheden et kunstig skabt “boom” som byggede på uhæmmet statslig udpumpning af billige penge for at forhindre en uddybning af kapitalismens krise og skabe indtryk af at kapitalismen var krisefri – hvad den ikke er.

Det var altså ikke hvad de ultraliberale ideologer og økonomer kalder “det frie marked” der gav millioner af amerikanere mulighed for at opfylde the amercan dream om eget hus, fik priserne på boligmarkedet til at eksplodere og dermed lagde grund for den kapitalistiske “superkonjunktur” – men den statslige udlåning af billioner af dollars til en rente under inflationen.

Kapitalismens “frie marked” kunnne ikke opfylde den småborgerlige “kapitalistiske” drøm om et “eget hus”. For finanskapitalen er der ingen profit i realkreditter til en rente under inflationen. Det er en kapitalistisk underskudsforretning. – - – - – — – Kapitalismens uløselige modsætninger ligger bag den krise vi nu ser og mærker udvikle sig med fuld kraft. Den smelter sammen med USA´s stigende gælds- og statsunderskuds-problemer, den stigende modstand mod US-dollaren som verdensvaluta og krisen for de kapitalistiske Nato-staters militære “befrielsesprojekter” i Irak og Afghanistan som nu i stadig øget omfang knyttes sammen med arbejderklasssens og andre undertrykte folks modstand mod den kapitalistiske verdensordens fejlslagne udvikling.
Den nuværende krise er ikke et resultat af mangel på regulering, men et resultat af at kapitalismen IKKE kan reguleres. Krisen skyldes umiddelbart at den aktie- og ejendomsbobble« som fulgte den planmæssige sænkning af den statslige udlåningrente til under den kapitalistiske inflation for at hjælpe kapitalismen ud af krisen især efter krisen i 2001 – nu er punkteret.
Det er også derfor Bush-regimet – med støtte fra Obama-”demokraterne” – har så let ved at nationalisere forsikringselskaber, banker og realkreditinstitutioner fordi det kapitalistiske systems overlevelse er målet. Den “ultraliberale” retorik og snakken om »det frie marked« har været kapitalistisk »bullshit« – en værdikamp på økonomiens område – som politisk og ideologisk skulle retfærdiggøre det kapitalistiske system som retfærdigt; at den borgerlige reformpolitik ikke var kapitalistisk klassepolitik, men den “nødvendige, ja den eneste og mest effektive vej til øget velstand og velfærd for alle”. Den nuværende kapitalistiske krise bekræfter at den moderne kapitalisme hverken sikrer velfærd eller velstand for arbejderklassen eller er effektiv, endsige demokratisk. Bush – Clinton og andre af USA´s præsidenter efter Anden Verdenskrig er villig til at ofre millioner af menneskeliv og trykke billioner af dollar for sikre amerikanske kapitalisters frie adgang til markeder af arbejdskraft, naturrigdomme og dens profitter

Så længe Pentagon, Cia og USA´s kanonbådsdiplomati er i stand til at holde “dørene” åbne for europæiske, kinesiske og arabiske kapitalister verden over og sikre de kapitalistiske klassestrukturer i Europa, Kina og i den arabiske verden gennem brug af dets væbnede overmagt, terror, tortur og militære invasioner og trusler derom vil EU´s , Kina´s og den arabiske verdens kapitalister fortsætte med at finansiere “supermagten” – de kapitalistiske herskeres “jernnæve” – som træder åbent frem når arbejderklassens og de undertrykte folks oprør for alvor truer deres enorme kapitalistiske rigdomme og klasseinteresser.
Men den dag hvor yankee-dollaren bliver forvandlet til matador-penge er måske ikke så langt væk som vi foretiller os. Derfor sker der en oprusning i både EU, i Kina, i Rusland og i f.eks Saudi Arabien -

Nationaliseringen af USA´s største realkreditinstitutioner har intet med socialisme at gøre

  Statsovertagelsen af de to største kapitalistiske, realkreditinstitutioner sker ikke for at få kontrol over det kapitalistiske boligmarked for Freddie og Fannie er allerede offentligt kontrollerede. Men de har indtil den truende konkurs været privatejede. Private kapitalister – både på Wall Street og uden for : i Europa, den arabiske verden og andre steder har investeret billioner i de to offentlige kreditinstitutioner med sikre “statsganterede” profitter som mål. Nu hvor selskaberne er på vej mod konkurs pga hæmningsløs spekulation på det kapitalistiske boligmarked – samtidig som milioner af amerikanere for første gang oplevede den kapitalistiske “drøm om få et eget hus/hjem” – nationaliserer Bush-regimet underskuddet og redder dermed den amerikanske og udenlandske finanskapital for selv at betale regningen for deres “risikovillige investeringer”. Men det løser ikke USA´s økonomiske problemer, men forstærker indtrykket af alvoren i den kapitalistiske krise i USA og det er det foreløbige klimaks på finanskrisen i USA som nu går fra ondt til værre.
Hvornår er krisen ovre ? Er det begyndelsen på enden på krisen ? Og vil Bush-regerings nationalisering af fallitboet efter Fannie og Freddie redde det kapitalistiske system fra at synke dybere ned i krisesumpen? 
USA-kapitalismens tempel : Aktiespekulationsbørsen på Wall Street i New York: Her fortsætter panikken med finanshajer og – sjakaler som under skrig og skrål kæmper for livet eller bukke under mens billionerne bliver flyttet rundt i finanskapitalens kasser og konti, som en afspegling af krisen for kapitalistiske kommandoøkonomi udenfor. En krise man forsøger at tvinge arbejderklassen og jorden fattigste til at betale

I den drømmeverden hvor Wall Street´s finans-hajer befinder sig er Bush-regeringens indgreb endnu et “fix” – et skud i armen på profitnarkomanerne på Wall Street hvor kurserne steg 1,7 %, i Hong Kong steg de 4,3 % , Paris op med 3,2 %,ligesom London :+3,7 %, Frankfurt:+2,2 %,Moskva:+2,2 %,Tokyo +3,4 % Stockholm:+3,4% og andre børser som idag stiger voldsomt.
Det gjorde de også i foråret da investmentbanken Bear Stearn blev reddet gennem statsindgreb . . . . i et par uger . . indtil der kom nye “alarmerende” nyheder om krak og truende konkurser. Spørgsmålet er hvor længe der går inden det næste statsindgreb og hvornår tilliden til USA´s finansielle troværdighed ophører.

At trykke dollars-sedler og true resten af verden med et finanskapitalistisk sammenbrud “værre end 1929″ holder ikke i længden. Og for arbejderklassen og demokratiske kræfter og økonomer er der grund til at se kritisk på det amerikanske regeringsindgreb og den økonomiske situation i USA. INGEN – gentager INGEN – af de grundlæggende problemer i USA´s kapitalistiske økonomi er løst, tværtimod: Den officielle arbejdsløshed steg i august til 6,1 procent – den højeste i fem år. Samtidig som den kapitalistiske inflation udhuler levevilkårerne for det store flertal vokser kreditproblemerne ikke kun på det kapitalistiske boligmarked , men også for kapitalen bag det enorme kreditkortmarked. Og der er ingen lysning i sigte for USA´s kapitalistiske økonomi.
Alene den private gæld løber op i 13.000 milliarder dollar – USA´s private husstande har altså lånt 13 billioner dollar hos de kapitalistiske banker og kreditinstitutioner. Et astronomisk beløb som måske bedst forstås når vi ser at USA´s årlige nationale produktion af varer og ydelser BNP ( GDP) løb op i 12,4 billioner i den kapitalistiske sektor. Den private gæld udgør altså mere end USA´s årlige GDP eller hele Danmarks BNP i 50 år (75 billioner kr) -
Dertil kommer gælden i USA´s kapitalistiske erhvervsliv – ikke bare på Wall Street men også i hjertet af amerikansk erhversliv i den produktive sektor. F.eks er USA´s største automobil-selskab General Motors så gældsatte at de ikke kan få kreditter nogen steder, til andet end ågerrenter. Lørdag bevilgede kongressen – i ly af det store ståhej omkring “redningsplanen” for Wall Streets finansbaroner – statslige lånegarantier på 25 milliarder dollar til den kapitalistiske bilindustri, hvilket dækker deres udgifter nogle måneder.
Det lavineartede fald i bilsalget i USA peger i retning af konkurs for både GM, Ford og Chrysler.
Det er også værd at minde de borgerlige reformister i Europa der nu giver “dereguleringen” skylden for sammenbruddet på USA´s finansmarked at den “superkonjunktur” som økonomer og politikere så sent som sidste forår talte om, skyldes det ekstreme regulerede finansmarked hvor FED udlånte penge til en rente under inflationen med 12.000 offentligt heltidsansatte til at kontrolere bankernes udlåning
I virkeligheden er finanskrisen kun et symptom – på kapitalismens generelle krise. Kapitalismen kan ikke regulerer sig ud at dens antagonistiske modsætninger mellem kapital/profit og arbejde/forbrug.
Hovedmålet med alle kapitalistiske samfund og stater er jagten på den maksimale profit. Al snakklen om det “frie kapitalistiske marked fører til en effektiv økonomi med fuld beskæftigelse og velstand til alle” er den ideologiske overbygning for det kapitalistiske klassesamfund. Intet andet. – – - — –
Det er ikke første gang at USA´s kapitalistiske finanssystem må understøttes af staten siden krisen i 1930´erne. I 1980´erne kostede støtten til sparebankerne 300 milliarder dollar, målt i dagens værdi.
Overfladisk set kan “redningspakken” for USA´s to største realkredit-institutioner se smart ud. Den koster – til en begyndelse – ikke myndighederne en cent, samtidig som de med sikkerhet har fået en stor ejerpost.
Men hvorfor sende milliarder af skattedollar ud på et finansmarked hvor der allerede findes billioner i de overlevende storbanker og hos finanskongerne som nu holder på pengene og er i gang med at kvæle hele kreditmarkedet fordi profitraten er for lav ?
Det kan hurtigt blive dyrt. De to nationaliserede selskaber giver nemlig lån til dem som ellers ville have meget svært ved at få tilstrekkelig med lån i de kapitalistiske banker. Med 5,2 billioner dollar i boliglån på kontoen, svarende til 13 norske brutto-nationalprodukter, behøver man ikke have den store “regnedrenge”-eksamen for at forstå at det bliver dyrt bare tabstallene løber op i nogle få procent. En årlig misligholdsrate på kreditterne på realistiske fem procent af udlånene og tabsafskrivninger på 40 procent på misligholdte lån, vil give statslige tab på mere end 100 milliarder dollar ~ 570 milliarder kr. På et år.
Alt dette er under forudsætning af at den kapitalistiske krise og panikken på boligkreditkmarkedet ikke spreder sig til kreditkortmarkedet – som er HUGH – meget stort i USA.

Mere statsstøtte til det kapitalistiske finansmarked : Profiten privatiseres, mens underskuddet nationaliseres

Bush-regeringen – som ellers taler om betydningen af “frie markeder” hvor de sunde virksomheder overlever, mens de som ikke kan finde købere på markedet må lukke forretningen” – griber nu ind med hele den kapitalistiske stats styrke for redde det kapitalistiske fallitbo efter boligkredit-institutterne Fannie Mae og Freddie fra at gå konkurs
Det bekræfter den marxistiske ,revolutionære kommunistiske analyse som gør det klart at kapitalen er “liberal” og “for fri markedsøkonomi” når der er profit i det.
Det er en af dens ideologier. I krisetider tilføjes “social-liberalismen” eller “socialdemokratismen”. Det sker især når kapitalens spekulation og jagt efter den maksimale profit fører det kapitalistiske samfund ud i økonomisk krise, faldende profitrate og truende konkurser. Så bliver kapitalen “socialiberal” og kræver statsindgreb for “samfundets skyld” og for at undgå “mistilliden” til det kapitalistiske system og for at “undgå et sammenbrud som i 1929″.

Dermed står det også klart at kapitalens og dens borgerlige og socialdemokratiske politikere og økonomers teorier om at vi lever i en “liberal verdensorden” – forstået som “fri markedsøkonomi og fri meningsdannelse” er ren ideologi – som kapitalen taler højt om når der findes profitter i det. Fakta er at herskende kapitalistiske klasser i USA såvel som i Europa har kvalt det frie marked og den frie meningdannelse” når profitter og vitale klasseinteresser krævede det. De virksomheder som de borgerlige og suicialdemokraterne privatiserer er de som der findes tilstrækkelig med profit i – mens staten – “fælleskapitalisten” organisere de ikke-profitable, men livsnødvendige dele af samfundet.
Kapitalen i alle kapitalistiske samfund behøver kapital-akkulmulation: gennem udbytningen af arbejderklassen og andre arbejdende i kraft af et stort kapitalistisk arbejdsmarked som staten faktisk siden Bismarks dage har understøttet. Da talte man om “socialstaten”, bl.a for at inddæmme den voksende marxistiske og revolutionære arbejderbevægelse. (Bebels og Liebknechts SPD)
Som en følge af den socialistiske revolution i Sovjet og den stærke kommunistiske bevægelse fra KOMINTERN-tiden og frem har arbejderklassens stilling i Europa og USA været så stærk at kapitalen har givet indrømmelser og accepteret reformer med forbedrede levevilkår og sociale velfærdsrettigheder for at stoppe den kommunistiske indflydelse .
Især efter den Røde Hærs antifascistiske sejr i 1945 kunne arbejderklassen og de undertrykte folk flytte deres positioner frem i klassekampen. For at stoppe den revolutionære flodbølge og forhindre revolutioner gav man sociale og demokratiske indrømmelser til arbejderklassen efter krigen. Det accepterede man indtil de revolutionære kommunistiske kræfter i arbejderklassen blev svækket og tæmmet – især som følge af den revisionistiske kontrarevolution i Sovjet – at man kunne indlede en modoffensiv – en kapitalistisk kontrarevolution som 11. september 1973 i Chile blev startskuddet til.
Det har også ført til at kapitalakkumulationen er faldet fordi udbytningen af arbejderklassen blev svækket samtidigt som “skattetrykket” – de kapitalistiske staters opkrævning af skatter blev hævet.
Så når Friedmann , Pinochet, Thatcher, Reagan m.fl med startskuddet den 11. september 1973 indleder den kapitalistiske kontrarevolution først ved at bruge det statslige voldsapparat til at nedkæmpe den stærke organiserede arbejderklasses protester og strejker mod fattigdom, nedskæringer og massefyringer og derefter indfører love og regler – under parolen “samfundet findes ikke ” – kun frie individer som konkurerer på markedet - der gør det meget svært for arbejderklassen at organisere sig (England, USA, Chile o.a), sænker skatterne for middel- og overklassen – sker det først fremmest for at sikre kapitalakkumulationen – ophobningen af rigdomme som bl.a er blevet brugt til billion-investeringer i Kina, Korea og central- og østeuropa.
Men det har ikke været nok – for samtidigt har den amerikanske stat skævredet det “frie marked” ved at finansiere endnu større kreditter og lån for at øge forbruget, boligbygeriet og den kapitalistiske spekulation og investeringer ved at lade seddelpressen i Nationalbanken trykke billioner af dollarsedler for at finansiere det enorme underskud på USA´s de statslige budgetter (finansiering af krig i Irak, Afghanistan) og underskuddet på handelsbalancen.
Det har kunnet lade sig gøre fordi US-dollaren bliver acceperet som verdensvaluta. Kina, Japan og en række andre kapitalistiske stater har holdt den amerikanske dollar oppe ved at opkøbe så store beholdninger af statsobligationer at de i realiteten kan tvinge USA i knæ økonomisk og tvinge den amerikanske overklasse og finanskapital til at leve “efter deres indsats”. Men det er som bekendt en socialistisk leveregel: “at nyde efter indsats og yde efter evne” Socialismen er den første fase af kommunismen, hvis højeste mål er det klasseløse samfund hvor “Enhver yder efter evne og nyder efter behov”. På overfladen kan det se ud som om USA´s kapitalistiske middel- og overklasse har taget forskud på levereglerne under kommunismens højeste fase.
- – – * * * * * * – – -
Den amerikanske stats “over”- produktion af dollarsedler og udlåningen af billionbeløb fra nationalbankerne til finansmarkedet til renter som lå under inflationen (1-2 %) sammen med “dereguleringen” af finans- og boligmarkedet skabt en enorm forbrugsopgang som har sat produktion igang i Kina, de såkaldte “kapitalistiske tigre” i Asien, dvs. kapitalistiske lavtlønslande, skruebrækker- eller “løntrykker”-stater.
F.eks får USA´s største lavpris-varehuskæde Waal Mart hovedparten af sine varer produceret i fabrikker i Kina.
Det samme gælder en lang række andre storkapitalistiske selskaber.

Så når kapitalismens fortalere nu står i kø for at kritisere “dereguleringen” og “den frie kapitalakkumulation og markedet” så glemmer de at kapitalismen dør uden kapitalakkumulationen. Det kapitalistiske “boom” – den såkaldte kapitalistiske “højkunjunktur” – som man de sidste år har døbt :“superkonjunkturen” – fordi den set fra de borgerlige økonomers kyklop-perspektiv virkede urokkelig – men i virkeligheden hviler denne “superkonjunktur altså på at finanskapitalen har ophobet et større overskud af kapital gennem den “neoliberale deregulering” af finans- og boligmarkedet sammen med den statslige “overproduktion” af dollar-sedler som gjorde det muligt at udvide de finanskapitalistiske marked for forbrugskreditter under parolen “Kreditkort til alle”, boliglån iform af “subprime”-lån, “flexlån” osv. samtidig som massearbejdsløsheden i kapitalismens hovedlande : USA, Kina, Frankrig Tyskland og England, sammen med de statsligt dikterede indskrænkninger af arbejderklassens organisationsrettigheder,strejke og kampmuligheder pressede arbejderklassens løn og arbejdsvilkår med yderligere mervædriuer og profitter til følge.
De kapitalistiske stater har gennem oprustningen af den kapitalistiske stats militære voldsapparat (Pentagon og Nato) , gennem krige, invasioner,tortur og terror holdt arbejderklasens og de undertrykte folks oprør mod fattigdom, udbytning masearbejdsløshed, sult og hjemløshed nede i Latinamerika, såvel som i Jugoslavien, Irak, Palæstina, Filipinerne, Kina og Afghanistan, såvel som i US, England og Kina.

Kapitalismen har i realiteten ikke siden 1929 kunnet klare sig uden statsstøtte i den ene eller anden form.
  Når konkursen truer, tyer de kapitalistiske spekulanter, bankerne og andre af det frie markeds aktører til “fælles-kapitalisten” – den kapitalistiske stat som forventes at redde kapitalen fra konkurs – for “samfundets skyld” naturligvis . . . . . !

Det skete med “Northern Rock” i England sidste år , “Roskilde Bank” i Danmark og i 1990´erne med Nordbanken (idag Nordea) i Sverige hvor staten har grebet ind med milliardstøtte – ikke i første række for redde de fallerede banker , men for at redde den øvrige finanskapitals profitter. Direktørerne på Danske Bank fortalte regeringen at en konkurs for “Roskilde” ville medføre en 2 % forhøjelse af de udenlandske kreditvilkår. Gennem indgrebet “sparede” regeringen den danske finanskapital mellem 15- og 20 miliarder i forhøjede “risiko-renter”.
Northern Rock og Roskildebanken blev nationaliseret i et forsøg på at redde – ikke de enkelte banker – men de øvrige finanskapitalister og hele det kapitalistiske system fra at falde endnu dybere ned i krise-sumpen.

Det skete også da Bush-regeringen gennem nationalbanken – FED- greb ind og reddede den storkapitalistiske “investmentsbank” Bear Stearns i foråret med 29 milliarder dollar i støtte.
. . . . i realiteten en nationalisering. Hvorefter finanskapitalen bag JP Morgan opkøbte banken til discountpris.
Den borgerlige tese om den “liberale verdensorden” – som skal sikre den arbejdende menneskehed arbejde, bolig og velfærd –  er også et led i de euro-amerikanske kapitalistiske monopolers ideologiske offensiv mod arbejderklassen og de undertrykte folk og stater der forsvarer deres folkehusholdninger – deres økonomiske uafhængighed mod de udenlandske monopolers indtrængen.

De dystre kendsgerninger om den kapitalistiske verdensorden – den reelt eksisterende kapitalisme – er at den har gjort en lille minoritet stenrig , mens milliarder enten er arbejdsløse – officielt 190 millioner arbejdsløse ifølge ILO – eller slaver i underbetalte job, er hjemløse, sulter eller lever på sultegrænsen. Det er virkeligheden under den reelt eksisterende kapitalisme. Det sker i en situation hvor omfanget af produktionen som det internationale proletariat fremstiller udgør så store mængder af fødevare, klæder, byggematerialer og andre produkter at de kunne opfylde hele menneskehedens grundlæggende behov hvis arbejderklassens og dens revolutionære parti dikterede udviklingen. –  Alene i USA har flere end tre millioner familier mistet deres hjem som en følge af den kapitalistiske finanskrise. Nobelprisvinderen i økonomi Joseph Stiglitz  - som ikke er kendt for at nære kommunistiske sympatier for arbejderklassen – spåede kynisk i Aftenposten for godt en uge siden at krisen først kunne være over når fem millioner familier i USA var hjemløse.
Freddie Mac og Fannie Mae – som har tiltrukket milliarder af €uro og kroner fra europæiske spekulations- og pensionsfonde – ejer eller kontrollerer boligobligationer til en værdi af 5200 milliarder dollar ~ 28.000 milliarder altså 28 billioner kr. svarende til 13 – tretten gange Norges bruttonationalproduktet (som har Europas højeste BNP pr.indbyger *1) efter bank-snylterstaten Luxemburg ).
Gennem det spekulative “subprime” realkredit-system – boliglån næsten uden sikkerhed – men med “bloddryppende” profitter i form af stigende renter – har Fannie Mae og Feddy Mac sikret milliard-profitter for de kaptalistiske ejere og spekulanter på subprime-kreditmarkedet frem til spekulationsboblen sprak sidste år.
Og på den kapitalistiske aktiebørs på Wall Street i New York er børsværdien i de to selskaber faldet til under 10 procent af værdien inden den kapitalistiske finanskrise satte ind i foråret 2007. Selskaberne har en udestående gæld på 1,6 billioner dollar – i nærheden af 9000 miliarder kr eller 5 – fem – gange Danmarks årlige GDP.

“King Henry” som Newsweek kalder Bush-regeringens Finansminister Henry Paulson forsøger at indgyde tillid til USA´s kapitalistiske finansmarked gennem statsovertagelse af de to kapitalistiske boligkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae. Tidligere var Paulson topchef på investmentbanken Goldman Sachs på Wall Street hvor han gennem 34 år “kæmpede” for “markedets fri ret at tjene så mange penge som muligt”. Sidste år på Goldman “tjente” han selv omkring 200 millioner kroner. I sandhed en vaskeægte kapitalist

  Den finanskapitalistiske spekulationskrise som spredtes til hele verden fra USA for et år siden har resulteret i tab på 14 milliarder dollar i de to selskaber i de seneste 12 måneder, ifølge “Wall Street Journal” i dag.
Begge Præsidentkandidater i USA´s “to-partisystem” Barack Obama og John McCain støtter Bush-regeringens aktion og gav i går fuld støtte til den statsovertagelsen af af USA´s største kapitalistiske realkreditinstitutioner.
I den indgår at staten i realiteten “nationalisere” det kapitalistiske fallitbo efter Freddie Mac og Fannie Mae og køber aktierne i de to selskaber for hvad der svarer til 200 milliarder dollar, omkring 1 100 milliarder kronor.

Den kapitalistiske stat garanterer også kortsiktige kreditter til Fannie, Freddie og tolv andre kapitalistiske kredit-institutioner som er på fallittens rand.
Bush-regeringen går endvidere ind og køber boligkrediter på det åbne kapitalistiske marked i hvad der kaldes “et forsøg på at restaurere tilliden til markedet”.
Finanskapitalen har mistet tiliden til den tidligere hyldede “frie marked” . Profitraten er for lav og derfor tyer de nu til staten.
De er blevet “finans-socialister” overnight.
Når det statskapitalistiske indgreb er gennemført ejer den amerikanske stat næsten 80 procent i Fannie Mae og Freddie Mac som står for næsten halvdelen af USA:s kapitalistiske boligkredit-marked.

Bear Stearn: En af USAs største investeringsbanker på falittens rand

USA: En billion kr pumpes- for anden gang i år – ind i det finanskapitalistiske system gennem-salg af-statsobligationer

15.December 2007:Nationalbanker pumper 40 milliarder dollar ud på det kapitalistiske finansmarked

USA nationaliserer landets største kapitalistiske bolig-kreditinstitutioner, Pris: 1 100 milliarder kr.

FAKTA om Fannie Mae og Freddie Mac

Fannie Mae og Freddie Mac er to offentlige selskaber oprettet af Kongressen – USA´s parlament  i hhv. 1938 og 1972, men ejet af private.

Formålet er at give boliglån og at drive et marked for værdipapirer baseret på boliglån.(pantebreve og obligationer)

De underlige navnene har opstået i folkemunde som forkortelser for lange og omstendelige offisielle navn.
Har givet eller garanteret for omkring halvdelen av USA´s samlede boliggæld på 12 billioner dollar. Denne halvdel, over 5 billioner dollar,svarene til omkring 30 billioner kroner, eller 15 ganger værdien af Norges statslige oliefond.
De to selskaber har en egen regulator og styres efter særskilte lover og regler.
Selskapene har to hovedvirksomheter: 1. De omdanner boliglån til værdipapirer som sælges til investorer med garantier for at pengene ikke kan tabes. 2. De opkøber boliglån og værdipapirer baseret på boliglån.

FAKTA om den statslige overtagelse af Fannie Mae og Fredy Mac:

Myndighetene lægger ikke en krone på bordet i dag.
Myndighetene garanterer ikke for gælden. Dette er ikke en de facto nationalisering av 5,4 billioner dollar i forpligtelser, et beløp næste like stort som de utestående stasobligasjoner i USA. Riktignok garanteres det for opp til 200 milliarder dollar, men det kan forsvinne som dugg for solen givet utlånsportføljens profil.
Myndighetene garanterer for ubegrenset likviditetstilgang, men det har heller aldrig været et problem for Freddie og Fannie.
Likviditet vil tilflyte markedet gjennom andrehåndsomsetninger.
Likviditet vil tilflyte lånemarkedet gjennom økt utlånstakt.
I sum synes det som om myndighetene prøver å skape en positiv spiral i markedet gjennom tilførsel av noe likviditet og litt mer trygghet. Håpet er at dette vil bedre verdiene på balansen til Freddie og Fannie slik at det aldri vil bli behov for å trekke på garantiene.

Smart, men det spørges om det kvalifiserer til betegnelsen bazooka. For sandsynligheten for at det går som de ønsker er ikke spesielt stor.

Til det er de strukturelle problemene i amerikansk økonomi for store og åbenbare. Makrotal fra forrige uge viser at både arbejdsløsheden og misligholdelse af kreditter og lån er stærkt voksende. Fannie/Freddie-pakken vil overhovedet ikke ændre forbrukernes rekordhøje belåningsgrad, og nu hvor flere af dem bliver uden fast indkomster svækkes betalingsevnen yderligere.

Også selskaberne sliter. Kredittvurderingsselskapet Moody’s kom i dag med tall for høyrisikoselskap som viser nok en økning i mislighold til 2,7 prosent. Forventningene til mislighold om ett år ble skrudd opp fra 6,3 til 7,2 prosent. Det er ingen grunn til at tro at deres situasjon bedres nevneverdig av denne pakken. Markedet for højrisikolån har da heller ikke forbedret sig lige så meget som for ansvarlige banklån.

Myndighetene forsøker at rydde op i det kaos som blev skabt med “subprime”kredit-systemet hvor kapitalen ville tjene penge på folk som egentlig ikke havde råd til at købe noget på det kapitalistiske boligmarked. Men nu er kapitalismens akutte finanskrise bevæget sig over, og fået rodfæste i den produktive sektor – der hvor de virkelige (mer-)værdier skabes. At trykke billioner af nye €uro- og dollar-$edler for at tilfredstille det kapitalistiske finansmarkeds akutte krise løser ikke kapitalismens krise. Kapitalismen er ikke et krisefrit samfundsystem, men et klassesamfund hvor den kapitalistiske overklasse – bourgeoisiet af Marx kaldet – udbyttter arbejderklassen, jorden og dens naturrigdomme med alle midler – blodige såvel som ublodige – uanset om det fører til ruinering af hele lande, massearbejdsløshed,- fattigdom og sult. Jagten på den maksimale profit er den væsentligste drivkraft for bourgeoisiet´s “investeringer” både i produktion, såvel som jord og fast ejendom og i virkeligheden politikens hovedmål, også i Danmark. Selve den moderne kapitalistiske økonomi overlever kun i kraft af omfattende statstøtte – som i EU er institutionaliseret i struktur- og regionalfonde hver år udbetaler billioner af €uro til kapitalistiske virksomheder og stater. Polen hvis statskapitalistiske “selvforvaltningssocialisme” i 1980´erne stod på sammenbruddets rand med en udenlandsgæld på næsten 400 milliarder $ vil i årerne fra 2007 til 2013 modtage 90 milliarder €uro – altså over 800 milliarder kr. i statsstøtte fra EU – for at sikre en udvikling af den kapitalistiske økonomi i landet. Derudover kommer milliarder af $ og €uro i “investeringer” fra udenlandske kapitalfonde , banker og andre kapitalistiske spekulanter alene til dette store centraleuropæiske “mønstereksempel” på kapitalismens “succes” og “effektivitet”.

I det 20 .århundrede fra 1930 érne har den “liberale og frie” markedsøkonomi i hovedtræk bestået af stats indgreb, statsstøtte, statsreguleringer, . . . . . stats finansierede imperialistiske krige, kapitalistisk støttede statskup fra Hitler til Pinochet. Intet kapitalistisk, liberalt regime skulle have overlevet uden omfattende . . statsstøtte,……. statslig bistandhjælp og krisehjælp , . . . indgreb i “”arbejdsmarkedets frie parters overenskomstforhandlinger” , . . . statslig egnudviklingshjælp som i dag løber op i billioner af kroner gennem EU´s forskellige fonde. I USA talte “Demokraten” Theodore D. Roosevelt om New deal i forsøget på at imødekomme kritikken af kapitalismen og dermed imødegå den kommunistiske kritik og “truslen” om en “socialistisk revolution” som i Rusland, hvor den første socialistiske Femårsplan indførte arbejde til alle, 7 timers arbejdsdag og konstant forberede levevilkår og velfærd for folket.
Om fattende statsprojekter blev sat ingang i USA i 1930´erne, gennem New Deal for at forhindre at massearbejdsløsheden og fattigdommen skulle udløse revolutionære kampe mod kapitalismen og føre til en socialistisk revolution , “som i Sovjet”.
New Deal eller Keynes-economics løste ikke kapitalismens krise , men forhindrede at krisen udviklede sig til et revolutionært opgør med og sikrede dermed at kapitalismen overlevede 1930´erne krise. I realiteten er det de omfattende statslige krigsoprustningsordrer for USA´s deltagelse i Verdenkrigen der bringer USA´s økonomi ud af krisens greb. Efter krigen sikrer kapitalen sin overlevelse gennem Marshallhjælp, s t a t s støttet militærproduktion, som i USA antager et omfang som vi skal tilbage til Hitlers Tredie Rige for at finde noget lignende.
Derfor taler formanden for “Venstre – Danmarks liberale parti” ; Fogh-Rasmussen om Velfærdssamfundet, og om at han er en bedre socialdemokrat end Thornings socialdemokrater.
Det er muligt af den “frie og åbne liberale markedsøkonomi” i en periode og i et bestemt område kan opfylde nogle af kapitalismens mange løfter. Vi kan tage banksnylterstaten Luxembourg, London City, Stockholm City, Shanghai, Hong Kong, Tokyo hvor der sikkert har været perioder med fuld beskæftigelse, stigende lønninger og profitter, men hvad hjælper det flertallet i jordens befolkning som kæmper med arbejdsløshed, faldende realøn, stigende huslejer eller bolignød og for næsten en milliard; med at holde sulten fra døren; at der findes en stenrig overklasse i de velhavende metropoler med fuld beskæftigelse i perioder ?
Hovedsagen er at kapitalismen – markedsøkonomien – ikke er krisefri og ikke kan klare sig uden statsstøtte i længere tid. Før eller senere fører de kapitalistiske klassemodsætninger og markedsøkonomien til en ny krise, som en følge af dens iboende antagonistiske (uløselige) modsætninger mellem løn, profit og forbrug.

DE liberale ideer bliver fremhævet når der er profit i dem – ellers fremhæves “samfundsansvaret” for kapitalens overlevelse som nu hvor den euro-amerikanske finanskapital har rodet sig ud i en kreditkrise pga finanskapitalisternes jagt efter nye rekordprofitter, træder den amerikanske nationalbank ind og redder de største kapitalistiske finansinstitutioner og banker fra en velfortjent konkurs til en pris af flere hundrede milliarder dollar.
Den moderne kapitalisme – vore dages imperialistiske klassesamfund – hviler grundlæggende på statsstøtte selvom “liberalismen” officielt fremhæves som den ideologiske overbygning.
Denne liberale politisk-ideologiske overbygning er dog bare en fernis. Den kvikhed hvormed Bush,Obama, Fogh, Thorning,Browne,Berlusconi og Sarkozy bevilgede milliarder i støtte til de private banker og finansinstitutioner der ifølge kapitalismens ideer om “det frie marked” naturligt skulle være bukket under og erstattet af “mere konkurrencedygtige entrepenører på det frie” marked, påviser dette faktum.
I virkeligheden fortsætter Bush, Obama,Browne,Fogh og Merkel den politik,der førte til den nuværende krise ;med at pumpe stadig flere milliarder ud på det kapitalistiske finansmarked for på den måde at holde den kapitalistiske økonomi oppe gennem at skabe en kunstigt overskud af kapital og penge.

Det sker for at forhindre at finanskapitalens profitter mindsker yderligere. Det sker ikke for at sætte en stopper for massefyringerne, udbytningen af arbejderklassen, tvangsauktionerne, hjemløsheden , fattigdommen og hungersnøden som følger af kapitalismen og dens krise.

Ligesom aggressionskrigene i Irak, Afghanistan og Palæstina fortsætter med at kræve milliarder af skattekroner ;$ og € og og ikke mindst tusinder af irakiske, afghanske, amerikanske, danske og andre menneskeliv alene siden “krigen mod terror” blev erkæret af USA, de kapitalistiske Nato-staters Führerstat i år 2001.

Kapitalismen er hverken krisefri eller fredelig sådan som de borgerlige og socialdemokraterne påstår. Uanset hvor hvor mange reguleringer og indgreb som de skiftende borgerlige og socialdemokratiske forvaltere af kapitalismen opfinder vil det kapitalistiske system gå fra krise til krise – fra krig til krig. Det ligger i selve det kapitalistiske systems natur. Den antagonistiske modsætning mellem arbejde og kapital, mellem løn og profit og mellem forbrug og produktion sikrer at den kapitalistiske økonomi går fra krise til krise mellem højkonjunkturerne som også er kriseprægede med masearbejdsløshed, inflation eller deflation trods den moderne kapitalistiske stats omfattende hjælpe- og støtteprogrammer for den anarkistiske kapitalistiske cyklus og relative overproduktionskriser.
Kapitalismen er et brutalt udbyttersystem- et gennemført klassesamfund – som ganske vist har gjort nogle millioner mennesker stenrige, men for majoriteten blandt jorden folk såvel i USA, som i Europa, Kina og Afrika koster kapitalismen hvert år millioner af døde :arbejdere i arbejdsulykker og i den faglige kamp, modstandskæmpere mod udbytningen og den neokoloniale afhængighed og udbytning, såvel som de fem millioner børn der dør hvert år på grund af underernæring og helbredelige sygdomme.
Men ifølge kapitalen og dens borgerligt-reformistiske forsvarere som gladeligt bevilger billioner af kroner til krig mod Iraks og Afghanistans folk og til profithungrige finanskapitalister så er der åbenart ikke råd til at ansætte de 190 millioner arbejdsløse på jorden eller stille sulten hos de over 900 millioner der ifølge FN går sultne i seng hver dag, endsige sætte en stopper for krig, kriminalitet og vold og dermed sikre en tryg og sikkert opvækst for jordens børn

Når USA, Tyskland, Storbritanien, Danmark såvel som Sverige og andre EU-lande nu bevilger milliarder til bankerne og pumper ubegrænsede mængder penge ud i det finanskapitalistiske system er det en fortsættelse af den politik som førte til den nuværende krise.
Det var de enorme mængder overskudskapital som USA pumpede ud til finanskapitalen efter at dot-com spekulationsboblen sprak i 2000 – for at “undgå en fordybning af krisen” i den kapitalistiske økonomi – der har førte til den spekulationsbobel, knyttet til boligmarkedet, vi nu har set punkteret.
Derfor er fortsættelsen af den ekspansive udpumpning af likvider til den kriseramte finanskapital, benzin på det kapitalistiske inflationsbål – og opmuntring til endnu en omgang i den finanskapitalistiske spekulationsskrue.
KIlder::*1):IMF statistik 2007 : GDP for Norge var 2289 milliarder kr. (USA´s var ~13.844 milliarder dollar)
GDP: Gross Domestic Product er den samlede nationale produktion af tjenester og ydelser i den kapitalistiske sektor privat såvel som ofentlig. Kaldes også Brutto National Produktet BNP

11.september 1973 – Læren fra Chile af Carl Madsen

september 2008 *

Fiaskoen for den “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og UP´s fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. For Knud Jespersens DKP hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.
Carl Madsens kritik af DKP´s borgerligt-reformistiske strategi og de ideer om den “fredelige overgang til socialismen” – som de kaldte “det antimonopolistiske demokrati”‘- førte i 1975 til den kommunistiske veterans eksklusion i 1975.
Ud fra sin egen baggrund som medlem af DKP siden 20′erne – dengang det var revolutionært og en del af Kommunistisk Internationale – fremhævede Carl Madsen – som også datidens marxist-leninister og den revolutionære venstrefløj i Danmark dengang – den klassiske marxistiske statsteoris gyldighed: nødvendigheden af at knuse den borgerlige statsmagt. Om at “Drage lære af Chile” er fra “Når bladene falder” (Demos 1975), en samling vigtige artikler og taler af Carl Madsen.

KRONIK

“Vi har vel nu fået sorgen og skuffelsen over Chile-katastrofen så til pas på afstand, at man tør nærme sig spørgsmålet om, hvilken generel lære, der måtte kunne drages af det mislykkede sydamerikanske eksperiment med en »fredelig« overgang til socialismen.

Det har hidtil været lidt vanskeligt. Allendes Chile var jo så at sige modellen til de vestlige kommunistpartiers nyere opfindelse om et “antimonopolistisk demokrati” som den ny vej.

Af alle latinamerikanske samfund var Chile det, der mest lignede de vesteuropæiske, og erfaringerne derfra har derfor en væsentlig betydning for os, selv om de ikke direkte kan overføres.

Min mening med dette indlæg er naturligvis ikke at give en udtømmende analyse, men skal kun være et forsøg på at bryde isen, så drøftelserne kan komme i gang. Om de overvejelser, vi skylder vore kammerater i Chile og os selv. De chilenske folk har gjort sine bitre erfaringer – ikke alene på egne, men også på vore vegne.

I sin første beretning til kongressen den 21. maj 1971 udtalte Allende sin uforbeholdne tillid til de militære styrker og politiet. Om skeptikerne sagde han:

“- De glemmer vort militærs og politis patriotiske bevidsthed, de glemmer deres professionelle tradition, og at de er underlagt den civile magt.”

Præsident Allendes tillid til den borgerlige stats magtorganer havde karakter af en uansvarlig politisk naivitet.
Den chilenske hær var nært forbundet med US-imperialismen. Ikke desto mindre tillod Allende-regeringen opretholdelsen af den nære forbindelse med Pentagon og hæren.

Han synes først – stående overfor døden – at være kommet til nogen virkelighedserkendelse. I sine sidste patetiske ord til sit folk og skuende døden i øjnene sagde han:

“-Mine ord er ikke fyldt af bitterhed, men af skuffelse; de er også den moralske fordømmelse af dem, der har svigtet den ed, de har afgivet: Chiles soldater, officerer på høje kommandoposter og admiral Merino, der har udnævnt sig selv; senor Mendoza, den foragtelige general, der endnu i går forsikrede om sin troskab og sin loyalitet mod regeringen, og som ligeledes selvbestaltet har udnævnt sig til generaldirektør for carabineros.”

I sin første offentlige udtalelse efter sin mands død sagde hans enke Hortensia Bussi de Allende:

“-Nu ser vi, at folket har ret. Det er ikke nok at opnå regeringsmagten gennem valg. Folket skulle have været bevæbnet eller have haft en hær, der stod i dets tjeneste.”

Chiles kommunistiske parti synes at have ligget under for samme fejlbedømmelse af hæren. Endnu i december 1972 udtalte generalsekretæren for Chiles kommunistiske parti (PCC – DKP´s søsterparti), Luis Corvelan:

“- Men uanset forskellene føler militæret sig forenet af en række værdinormer: respekten for forfatningen og loven, lydighed overfor den lovlige konstituerede regering.”

En af de generelle erfaringer, vi kan uddrage af Chile-eksperimentet er, at det på ny er bekræftet, at ingen vej til socialismen er farbar uden de arbejdendes erobring af statsmagten i alle dens forgreninger og uden uskadeliggørelse af den gamle stats magtorganer.

I en nys udkommen bog (“Erfaringen fra Chile. En antologi om muligheden for fredelig overgang til socialismen” ved Ellen Brun, Jacques Hersch og Jens Lohmann hedder det:

“En analyse af erfaringerne i Chile kan føre til forskellige konklusioner:
1. at den fredelige overgang stadig er mulig. Kun på grund af visse fejltagelser og»venstreprovokationer« mislykkedes i Chile det, som kunne lykkes andre steder;
2. at kun massemobilisering og en forberedelse på de væbnede kamp kan føre til socialisme (på enten fredelig eller ikke-fredelig måde afhængig af styrkeforholdet) samt …
3. at en progressiv reform-politik uden fare for borgerkrig under de nuværende forhold kun er realistisk, hvis socialisterne forbliver i opposition og nøjes med at »presse« en ikke-socialistisk regering.”

Søges socialismen gennemført efter Allende-modellen, som endnu ikke er opgivet, er det nødvendigt at studere borgerskabets taktik.

I første etape ville der forekomme – kursfald, kapitalflugt, opsigelse af udenlandske kreditter, varemangel og arbejdsløshed. Olieembargo. Diplomatisk og økonomisk pression fra kapitalistiske magter.

Dette ville formentlig skabe en sådan utilfredshed mellem marginalvælgerne, at regeringen kunne styrtes, eventuelt efter et fremtvunget valg og i hvert fald ophøre at være socialistisk andet end af navn. Skulle denne »fredelige« nedkæmpelse ikke lykkes, vil militæret – det indenlandske og eventuelt udenlandsk – blive sat ind.

Om Chile-modellen skulle kunne realiseres, måtte den uundvigelige forudsætning i hvert fald være, at der til regeringens forsvar organiseredes formationer af arbejdere, der bevæbnedes, og som kunne sættes ind mod militæret.

Endvidere at hæren splittedes og des-organiseredes. Lydighedsnægtelse fra de meniges og underofficerernes side overfor ordrer til aktioner mod regeringen eller folket.

Parolen, den prøvede, om at vende våbnene den anden vej.

Den grundliggende betingelse for at nå frem ad fredelighedens vej til socialismen måtte være en sådan holdning fra soldaternes side og en så overbevisende militant arbejdermagt, at det var indlysende, at kontrarevolutionen ingen mulighed havde.

Efter min formening er en gradvis erobring af økonomiske og politiske magtpositioner på legal måde og med etapevis tilbagetrænngen af kapitalmagten en vej til socialismen, der ikke er farbar i Danmark.

Gennem folketingsparlamentarismen kan arbejderklassens leveniveau forsvares og under gunstige omstændigheder forbedres, men ejendomsforholdene forbliver urokkede. Til en sådan reformpolitik kan og skal den voksende kommunistiske repræsentation i folketinget også bruges. Men samtidig må vi gøre det klart, at vi tager afstand fra alle illusioner om at nå til socialismen ad anden vej end folkemagtens, og at folketinget er et led i den herskende klasses undertrykkelsessystem.

At opbygge den magt, der kan tilintetgøre kapitalismen, er en dialektisk proces: På den ene side må vort kommunistiske parti arbejde på at bevidsthedsgøre dets basis. At udvide og styrke den. Erkende, at den socialistiske revolution ikke gennemføres af en bureaukratisk ledelse, men af arbejderne under førerskab af et afklaret og for opportunisme renset kommunistisk parti. Fremelske en bevidst socialistisk og militant holdning.

På den anden side må vi arbejde utrætteligt på at underminere tilliden til det samfund vi lever i. Påvise dets fremtidsløshed. Vise, at det kun midlertidigt kan overvinde sine indre uforligelige modsætninger ved en imperialistisk udenrigspolitik, der udløser krige, og som tilsigter svækkelse og nedkæmpelse af de socialistiske magter og en indenrigspolitik, der fører til fascisme og terror.

Konkret består vor opgave i at nedbryde den udbredte tillid til det borgerlige demokrati, afsløre dets hykleri, demonstrere dets justits’ og militærs beskaffenhed. Afsløre den parlamentariske humbug, som der taltes om i en partiproklamation, da de første kommunistiske folketingsmænd for mere end en menneskealder siden indvalgtes.

Ministerkommunismen tjener ikke socialismens sag, men det beståendes. Det er vort ærinde at nedbryde magten. I de økonomiske kraftcentrer er det uden forskel, om regeringschefen hedder Hartling, Anker Jørgensen eller hvad som helst andet.

Valget består imellem at administrere kapitalismen eller erstatte den med socialismen.

Læren fra Chile er mangfoldig. Jeg har kun ville og kun kunnet antyde. Men vi må gøre os den virkelige situation klar: Fascismen er på vej igen, og om ikke de arbejdende overtager den fulde magt i staten, organiserer sig i basis og etablerer sin egen magt, der er så stærk, at al modstand er håbløs, da er ingen uvoldelig gennemførelse af socialismen mulig.

Underskrevet Carl Madsen (fra “Når bladene falder” (Demos 1975)-

Antallet flygtninge stiger voldsomt i USA´s “nye verdensorden”

17 juni 2008 – 14:23
Antallet flygtninge i verden stiger hurtigt som følge af aggresionskrige og væbnede konflikter, fremfor alt i Afghanistan og Irak. Det viser den seneste statistik fra FN´s flygtningeorganisation UNHCR.
År 2007 var 11,4 millioner mennesker registreret som flygtninge i verden. Året inden lå tallet på 9,9 millioner.
Ifølge FN´s flygtningekommissær Antonio Guterres vil konflikter, akut fattigdom og de stigende fødevarepriser i de kapitalistiske lande få antallet til at stige yderligere.
Antallet migranter dvs. antallet ud- og indvanderer – stiger også. Aller flest, 35 millioner, kommer fra Kina.

”Det er ikke lykkedes for nogen at underkue det afghanske folk”

31.juli 2008 *

“-Ingen udenlandsk besættelsesmagt er nogensinde lykkedes med at kue det afghanske folk, men i krigens fodspor lider civilbefolkningen”,

fortæller Peter Hjukstrøm til den svenske avis Proletaren

   Hjukstrøm er ingen grønskolling når det handler om Afghanistan. Han er “verdensberømt” i Sverige bl.a fordi han har fulgt udviklingen i Afghanistan i over tredive år gennem solidaritetsarbejdet i Svenska Afghanistankommittén og gennem jævnlige besøg i landet.

Peter Hjukstrøm besøgte i år en sommerlejr arrangeret af Kommunistiska Partiet (også kendt som “revolutionärerna”) i Sverige.

På sommerlejren fængslede han deltagerne med sine dybe kundskaber og sit engagemang for landet hvor både svenske, norske og danske soldater befinder sig som en del af Nato´s besættelsesmagt.

Sorgens dag

Den 11 september 2001 var en sorgens dag, aller mest for afghanerne og Afghanistan.

“– George W Bush pegede med hele hånden på Afghanistan, hvor Osama bin Ladin angiveligt befandt sig. Man behøvede ingen dybere intelligens for at regne ud at det skulle indebære en mennesklig katastrofe, siger Peter Hjukström.”

Fra den 1 oktober 2001 til januari 2002, de tre første måneder af USA´s aggressionskrig, døde mellem 3 og 8 tusind civile. En vold som siden da er optrappet i omfatning.

“– I 2001 befandt der sig 13500 amerikanske soldater i Afghanistan. Syv år senere, 2008, finds der mellem 63000 og 68000 udenlandske soldater. Det er en stigning med 10-12000 soldater pr år. Hvad laver de der? Ja, det er ikke for at spille sorteper eller whist (“Fia med knuff).”

“– USA siger at ”alt bare bliver bedre”. Samtidigt planlægger Sveriges forsvarsminister Sven Tolgfors at øge den svenske trup under Natos kommando fra 360-370 soldater til 500 med henvisning til at ”sikkerhedssituationen er forværret.” Et eller andet sted går ligningen ikke op, ” tilføjer Peter Hjukström.

En anden måde at måle den elendighed som USA´s besættelse har ført med sig er den eksplosionsartede stigning af opium-dyrkningen, mener Peter Hjukström. Taliban-regimet beskriver han som rigidt og ekstrem. Men under deres cirka fem år ved magten blev opiumvalmuen forbudt og den forsvandt næsten helt ud af landbruget. Men allerede i år 2002, bare et år efter den amerikanske besættelse, var produktionen i fuld gang igen. Høsten i 2007 gav 8200 tons råopium, hvilket giver 820 tons rent heroin. Det svarer til det dobbelte narkobehov for alle jordens heroin-misbrugere.

“– Ingen kan overbevise mig om at Afghanistan er en succeshistorie. Landet har en af verdens mest gennemkorrumperede økonomier under USA´s besættelse. CIA pumpede under krigens første tre månader en milliard dollar ind til de lokale krigsherrer. De har skabt sine private små fyrstedømmer , forklarer Peter Hjukström.

”Det store spil” – The Great Game som englænderne kaldte det

   Trods landets blodige fortid giver det historiske perspektiv et vist håb. I det som den brittiske imperialist Rudyard Kipling kaldte ”The Great game”, Det store spil om Centralasien har USA taget initiativet. Men det er ikke den første stormagt som med vold forsøger at kontrollere det strategisk beliggende land. Frem til den russiske revolution konkurrerede Rusland og England om kontrollen, og brittiske tropper besatte landet frem til år 1919 da de blev smidt ud efter et væbnet oprør.

Næste forsøg blev gjort af Sovjet. I hovedstaden Kabul var der i 1970´erne vokset et tyndt lag af studenter og intellektuelle frem som levede et moderne og sekulariseret liv i sammenligning med den stærkt troende og fattige landsbygd. I dette miljø havde det sovjet-revisionistiske parti PDPA sin base ved tiden for den såkaldte Saur-revolutionen i 1978.

“– De gennemførte et klassisk militærkup, sammen med officer. Men de manglede fuldstændig forankring i arbejder- og bondeklassen, siger Peter Hjukström.

0g tilføjer : “– PDPA blev kaldt for ”Det kongelige kommunistparti” eftersom dele af overklassen og også kongefamilien tilsluttede sig partiet. Det som forenede var sekularismen og foragten for de fattige og illiterate masser på landet og som man anså være tilbagestående. Man forholdt sig ikke på en respektfuld måde mod dem”.

Sovjet och USA

På landsbygden voksede et oprør frem som blev understøttet af CIA med træning og våben via Pakistan. Derefter intervenerede Sovjetunionen militært - Brezhnevs Sovjet gik i fælden så at sige. De afsatte den tidligere præsident og indstallerede sin egen mand ved magten. Invasionen blev en katastrofe. Mellem en halv million og to millioner afghanere døde og fem millioner blev tvunget til at fly, heraf alene tre millioner til nabolandet Iran. Efter store tab trak sig Sovjet sig tilbage i 1989 efter det der i dag kaldes “Sovjets Vietnam”.

Peter Hjukström sammenligner den sovjetiske krigsretorik med den USA-anførte besætelse.

“– Det blev sagt at det skulle blive en ”i tid og rum begrænset indsats, maksimalt seks år”. Krigen varede i ti år. Derefter var landet slået i stumper   Halvdelen af førkrigsbefolkningen var enten døde eller på flugt. Hele byer forsvandt. Den amerikanske invasion blev indledt for at fange Osama bin Ladin. Der har gået syv år uden noget resultat og krigen trappes op for hvert år.

“– I virkeligheden handler krigen om en strategisk positionering. Kontrollen over den centralasiatiska regionen med sine gigantiske natur-rigdomme”, fortsætter Peter Hjukström.

De sovjetiske hærstyrker, udsendt af Brezhnev-regimet i Moskva,  efterlod sig et minefelt som strækker sig gennem hele landet. FN´s første minerapport viste at der fandtes 10 millioner miner i landet. Den borgerkrig som startede efter att det sovjetstøttede regime til slut brød sammen i 1992 betød at flere millioner miner igen blev udspredt på landsbygden og den nuværende besættelse er fortsat med samme dødelige recept.

Først med talibanernes magtovertagelse i 1996 blev der skabt en slags ordning i landet. Under den korte tid de havde magten gennemdrev de sin radikale politik, med erhvervsforbud for kvinder og offentlig pryglestraf men samtidigt rådede der fred for første gang i næsten tyve år. Det varede i fem år, da USA invaderede.

“– Al historiske erfaringer visear at besættelsen ikke vil blive vellykket. Ingen fremmede magter har lykkedes med at kue det afghanske folk. De vil overvinde de her problemer også og Afghanistan vil genopstå. Det giver mig håb, siger Peter Hjukström.” – - 

“– Modstandsgrupperna er vokset i styrke og opererer nu i to tredjedele af landets provinser. For hver bombe som besættelsemagten fælder skabes ny grobund for modstanden.”

Selv om Hjulstrøm beskriver Afghanistan som vor tids trediveårige krig betyder det ikke at der har været krig hver dag for alle. Midt i kaoset har Svenska Afghanistankommittén (SAK,overs.anm.) bedrevet et succerigt solidaritetsarbejde.

Peter Hjukström fortæller om de lysglimt af håb som han har set ved gentagne besøg på de skoler som SAK driver.

“– SAK har satset store resourcer. Uden deres læger ville tusinder af være døde forgæves. Hver syvende kvinde dør i forbindelse med børnefødsel.” 

USA ud af Afghanistan!

Bistandsvirksomheden bedrives i form af en langsigtig udviklingsstøtte med fokus på sundhed,pleje uddannelse, handikap-rehabilitering. Støtten gives til landsbygdden og er udformet sådan at den skal komme de fattigste til gode.

“– En lille sum penge til SAK kan hjælpe en pige til at kunne gå i skolen. Samtidigt vil jeg opfordre jer yil at arbejde imod den USA-ledte besættelse af Afghanistan, afslutter Peter Hjukström.”

Interviewet af NILS LITTORIN for Proletaren.se

 

Efter Oktoberrevolutionen i 1917 sendte bolsjevikerne et Manifest til alle kæmpende muslimer i Rusland og Orienten

Foreningen Afghanistansolidaritet 

 

 

og 

Afghanistankommittén

Christopher Arzrouni – Ultraliberal skribent – fyret fra Weekend-avisen pga “artikel-tyveri”

15.Juni 2008 *Den ultraliberale skribent Christopher Arzrouni som fanatisk forsvarer den kapitalistiske ejendomsret har i mange år været betragtet som en intellektuel “kapacitet i det borgerligt-liberale Danmark ” – er nu blevet “fyret” på gråt papir af det liberale ugeblad Weekend-avisen hvor han gennem årerne har “oplyst” bladets højre- og ventreliberale læsere om “liberalismen”s og kapitalismens lyksagligheder -
Det sker i det sidste nummer af bladet, hvor der i en lille notits – nederst på side 13 – under overskriften “Beklagelse” står skrevet: “Vores samarbejde med Arzrouni er ophørt” underskrevet litteraturredaktør Klaus Wivel

Hr. Arzrouni´s forbilleder: Nationalbandirektør Bernstein som kræver højere arbejdsløshed for at tvinge arbejderklassens løn- og arbejdsvilkår tilbage og de politiske ledere af England, Chile og Rusland : Margaret Thatcher, Augusto Pinochet og
Boris Jeltsin – som bevidst anvendte Friedmanns ultra-liberale kapitalistiske teorier til at øge kapitalens profitter ved at påtvinge arbejderklasens dårligere løn og – arbejdsvilkår ved hjælp af massearbejdsløsheden og statslig organiseret politi- og militær vold, terror og tortur.

Læs videre i :Plagiater og stor humor

Brigate Rosse fik hjælp af folk i Italiens efteretningstjeneste til kidnapningen og mordet på Aldo Moro

3.Apr. – 2008

“Brigate Rosse” – “DE “Røde Brigader” var en af de flere hundrede, angiveligt “kommunistiske”, grupper i Italien i 1970`erne. Mange af disse grupper var infiltreret eller ligefrem oprettet af de italienske efterretningstjenester (P-2 og andre) eller amerikanske CIA, som proklamerede at de ville “befri arbejderklassen og indføre socialismen”:
Her følger en kort og ufuldendt gennemgang af Brigate Rosse´s kidnapning af den italienske toppolitiker Aldo Moro, fra det “Kristen-Demokratiske” parti DC, i 1978:

” De Røde Brigader havde kidnappet lederen af Italiens største parti. De ønskede politisk anerkendelse og frigivelse af tilfangetagne kammerater, men de politiske partier nægtede at forhandle for at forhindre gentagelser. Sådan lød den officielle forklaring i hvert fald.

Men i dag – 30 år efter mordet på Moro – medgiver to af gidseldramaets hovedpersoner, at den italienske regering bevidst ofrede den tidligere Statsminister.

Regeringen frygtede nemlig, at Moro ville afsløre statshemmeligheder og bringe “kommunisterne” i Enrico Berlinguers reformistiske P.C.I. til magten, hævder de.»Jeg har ventet 30 år med at afsløre denne historie. Jeg beklager Aldo Moros død, jeg beder om forladelse af hans familie,« fortæller Steve Pieczenik, en amerikansk gidselekspert der spillede en nøglerolle i dramaet.

»Vi var nødt til at bruge De Røde Brigader som instrument til at slå ham ihjel,« siger han i dokumentarfilmen »Aldo Moros sidste dage« produceret for TV-stationen France 5.”

Nøjagtigt ligesom Kissinger og CIA ryddede Chiles Præsident Salvador Allende “af vejen” i det som nu kaldes den “den første nine eleven”; den 11/9 1973, fordi han tog mere hensyn til hans eget land og folk end til de interesser som blev varetaget af politikere og generaler i Washington.

Fra ”Sandheden der aldrig kom frem:
”Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved den revolutionære overbevisning hos Mario Moretti, hovedmanden bag kidnapningen, forhørsleder i De Røde Brigaders fængsel og Moros formodede drabsmand – ikke mindst fordi den revolutionære venstrefløj i Vesteuropa i 1978 for længst var blevet infiltreret af forskellige landes efterretningstjenester:

Mørklægning :Sandheden, der aldrig kom frem

På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død.

Italiens ledende borgerlige politiker, tidligere Statsminister, Aldo MOro , som fange hos “Brigate Rosse” i 1978

ROM – Den 9. maj 1978 blev Aldo Moros lig fundet i bagagerummet på en rød Renault 4 i Roms jødiske ghetto. 55 dage forinden var præsidenten for det kristendemokratiske regeringsparti (DC) blevet kidnappet, da en gruppe terrorister skød og dræbte de fem betjente i hans eskorte, mens han var på vej til Deputeret-kammeret, hvor partifællen Giulio Andreotti samme dag skulle have præsenteret en ny regering med parlamentarisk støtte fra det reformistiske “Kommunistiske Parti - PCI ” , som dermed ville have opnået fuld demokratisk legitimitet.

Det erklærede kommunistparti – PCI havde ved valget i 1976 fået over en tredjedel af stemmerne. Moro mente ikke, at det var opportunt at blive ved med at holde dette store mindretal uden for indflydelse:

“Han havde forstået, at en fornyelsesproces var nødvendig for at undgå en alvorlig krise i det italienske demokrati. Det er på mange måder den krise, vi oplever i dag,” mener Sergio Flamigni, der som senator for PCI var medlem af flere parlamentariske undersøgelseskommissioner og siden i en lang række bøger har gransket sagen i alle detaljer. Jeg besøgte ham i Oriolo nord for Rom, hvor han har åbnet sit arkiv for offentligheden.

Den halve sandhed

I lighed med mange andre politiske mord er Moros død omgærdet af hemmeligheder og myter. Trods utallige artikler, bøger film og tv-programmer er der aldrig blevet skabt fuld klarhed over sagen, som rystede Italien for 30 år siden og trækker blodspor ind i nutiden:

“Det skyldes, at dem, der kender hele eller en stor del af sandheden, er medskyldige,” forklarer Flamigni. “Ifølge den dominerende fortælling blev Moro kidnappet og dræbt af De Røde Brigader, som om de agerede i et lufttæt rum.”

En lang række kendsgerninger og indicier anfægter dog denne udlægning. Vidneudsagn og obduktionsrapporten bestrider f.eks. rødbrigadisternes påstand om, at Moro i alle 55 dage var indespærret i et smalt, lydisoleret rum i en lejlighed i det sydvestlige Rom og blev henrettet i en tilstødende garage. Desuden bekræfter de ballistiske undersøgelser og øjenvidner tilstedeværelsen af to ukendte mænd i Via Fani, hvor Moro blev kidnappet. Den ene af disse affyrede 49 af i alt 91 skud mod politi- eskorten – en professionel dræber af højeste kaliber, som aldrig er blevet identificeret.

Ikke med i tv-film

For Flamigni er det ikke et marginalt tilfælde, at disse ukendte mænd ikke figurerer i en ny tv-film om sagen:

“Kendsgerninger og vidneudsagn bliver ikke taget til efterretning, fordi sandheden er ubehagelig for magthaverne. Kunsten underkaster sig magten ved at opretholde en konstrueret fortælling. At Andreotti har været konsulent på filmen, og at den er lavet med henblik på historieundervisningen i skolerne, siger alt.”

Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved den revolutionære overbevisning hos Mario Moretti, hovedmanden bag kidnapningen, forhørsleder i De Røde Brigaders fængsel og Moros formodede drabsmand – ikke mindst fordi den revolutionære venstrefløj i Vesteuropa i 1978 for længst var blevet infiltreret af forskellige landes efterretningstjenester:

“Det er påfaldende, at de tre boligselskaber, som ejede lejlighederne i det boligkompleks, hvor Moretti i 1975 havde installeret De Røde Brigaders nyoprettede romerske celle, alle blev administreret af personer med tilknytning til efterretningstjenesterne,” påpeger Flamigni.

Det italienske indenrigsministerium har endnu ikke afklassificeret dokumenter vedrørende Moretti, som trods en fængselsdom på seks gange livstid har haft udgangstilladelse siden 1997.

Spændingens strategi

Det er ingen hemmelighed, at Moros imødekommenhed over for det reformistiske PCI gjorde ham til en kontroversiel politiker i NATO:

“Der var en konflikt mellem USA og Moro i udenrigspolitiske spørgsmål. Moro arbejdede for en europæisk dimension i NATO-samarbejdet, mens amerikanerne udelukkende betragtede NATO som et instrument for deres egen udenrigspolitik. Moro mente, at palæstinenserne havde ret til en selvstændig stat, hvilket var i fuld overensstemmelse med PCI,” . . . . siger Flamigni.

“Allerede under Yum Kippur-krigen i 1973, da han som udenrigsminister nægtede USA at bruge NATO-baser i Italien til at flyve forsyninger til de israelske tropper, bandt de en snor om fingeren på ham. “Italiens tragiske placering som grænsestat mellem Vest- og Østeuropa og tæt på brændpunktet i Mellemøsten indskrænkede reelt landets suverænitet under Den Kolde Krig.

Der er for nylig fremkommet dokumentbeviser for planer i NATO-regi om en invasion af Italien i tilfælde af en kommunistisk valgsejr. I 60′erne og 70′erne var truslen om et militærkup politisk hverdag i landet. CIA havde i USA udtænkt den såkaldte “Operation Chaos” med det formål at miskreditere venstrefløjen.

I Italien udmøntede dette koncept sig i “spændingens strategi” – dvs. forsøg på at skræmme moderate vælgere langt væk fra PCI gennem terrorhandlinger under falsk flag. Således omkom f.eks. 17 mennesker ved bombesprængningen i Landbobanken på Piazza Fontana i Milano i 1969. Blandt lederne i DC fremstod Moro trods en lang karriere med mange ministerposter som den mindst implicerede i dette og andre eksempler på statsterrorisme.

Det virkede derfor paradoksalt, da De Røde Brigader begrundede kidnapningen med, at Moro var den øverst ansvarlige for “det kristendemokratiske regime, som i 30 år har undertrykt det italienske folk”. Dette paradoks blev sat i relief, da Moros partifæller kategorisk afviste at forhandle med De Røde Brigader.

“I et af sine breve fra Folkets Fængsel, hvor han også nævner en vis admiral Henke, som var impliceret i Piazza Fontana-massakren, spørger Moro sine partifæller i DC: ‘Hvorfor denne hårdhed mod mig? Står amerikanerne eller tyskerne bag?’ Han fornemmede, at det ikke blot var italiensk anliggende,” . . . . fremhæver Flamigni.

En større terrorist

Da Moro blev kidnappet, sendte USA terroreksperten Steve Pieczenik til Italien, hvor han indgik i indenrigsminister Francesco Cossigas krisestab. Han havde tidligere løst et stort antal gidseltagninger, men i Rom gik hans mission ud på at forhindre, at PCI fik del i magten.

Det var også formålet med den hemmelige frimurerloge Propaganda Due (P2), som først blev afsløret i 1981 og erklæret forfatningsstridig året efter. (En af logebrødrene, Silvio Berlusconi, er som bekendt netop blevet valgt til ministerpræsident i Italien for tredje gang). P2 havde medlemmer på mange vigtige poster i statsapparatet og var talstærkt repræsenteret i Cossigas krisestab.

Moro blev straks diagnosticeret med det såkaldte Stockholm-syndrom, sympati for kidnapperne, for at afskære ham fra at forhandle om sin egen skæbne og på forhånd miskreditere eventuelle afsløringer af statshemmeligheder.

Da han antydede sin viden om baggrunden for attentatet på Piazza Fontana, blev den psykologiske krigsførelse optrappet. Man lod udsende et falsk kommuniké fra De Røde Brigader med en meddelelse om Moros død. Det fremkaldte et ultimatum fra De Røde Brigader, som krævede fængslede kammerater løsladt inden 48 timer.

Fælden klapper
“Jeg lagde en fælde, som de gik i uden at lægge mærke til det. Fælden var, at de skulle slå Aldo Moro ihjel,” siger Pieczenik i et interview med den franske journalist Emmanuel Amara i bogen Nous avons tué Aldo Moro (Vi har slået Aldo Moro ihjel), som udkom i 2006:

“De regnede ikke med at møde en mand, som kunne være en større terrorist end dem selv.”

Allerede i den allerførste bog om sagen, L’affaire Moro fra efteråret 1978, beskrev den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia efterforskningen som “en paradeforestilling” og “det uovervindelig indtryk, at Moro-affæren var skrevet på forhånd”. Pieczenik, der i dag er en succesfuld forfatter af spionromaner, har aldrig vidnet om sin rolle i sagen. Flamigni mener, at han har skuffet sine italienske venner med sine udtalelser til Amara:

“I 30 år er det lykkedes Andreotti og Cossiga at komprimere, fornægte og skjule sandheden. De har gjort alt for at fortrænge den internationale dimension i sagen. Men de lever ikke evigt. Når historikerne får adgang til dokumenterne, kommer sandheden frem.”

Det er også ret påfaldende, at en af de ledende personer i RAF, Horst Mahler nu er sprunget ud som antisemit (jødehader), og beundrer af Hitler i et interview i den tyske udgave af Vanity Fair. Han er en af topfigurerne i det højreradikale parti National Partei Deutschland (NPD).

Få organisationer har som RAF været med til at gøre venstrefløjen upopulær blandt tænkende intelligente mennesker (som ikke skal forveksles med de såkaldte “intellektuelle”)-
Spørgsmålet er hvilken form for idioti Herr Mahler nu dyrker ?: det vulgære og unyttige idioti eller det for bourgeoisiet nyttige idioti ?
En sag er sikker; hverken Mahlers tidligere holdninng som fortaler for den “individuelle tereror” i de undertryktes navn eller hans “nye” anti-muslimske (-semitiske) og højreradikale holdninger tjener arbejderklassen og de undertrykte folks sag. Tværtimod.

I sidste tilfælde er spørgsmålet; hvis interesser tjente Mahler i praksis?

Kilde:Berlingske Tidende 1/4
Det er vigtigt at understrege, at den kommunistiske bevægelse afviser og fordømmer den individuelle terror, som den kom til udtryk hos Blekingegade-gruppen, RAF, Røde Brigader og tusinder af andre småborgerlige ‘aktivistgruppers’ ‘aktioner’. En del af dem ligefrem opbygget og infiltreret af politiet. Selv om Blekingegade-folkenes og ‘RAF`s’ retorik smagte lidt af ‘Rød Revolution’, var deres handlinger dybt skadelige for arbejderklassens og kommunismens sag, og disse ‘Røde Arme’-folk kastede endnu mere benzin på de borgerlige mediers antikommunistiske propagandabål, hvor kommunismen og den proletariske revolution er udpeget og dømt på forhånd som kættersk, ‘udemokratisk, terroristisk og undertrykkende, med mere.’

Om Blekingegade-gruppens klassebaggrund: Det er muligt, at den venstreopportunistiske Blekingegade-gruppe kan kaldes ‘maoistisk’, ‘rød’ eller ‘venstreorienteret’, men deres klassemæssige baggrund er den samme som Brigate Rosse` og RAF´s, eller som bagmændene til 11. september (Osama bin Ladin med flere) og London-bomberne (den 7. juli 2005), nemlig middelklasen (mellemlagene) og den kapitalistiske overklasse. Ingen af dem kommer fra arbejderklassen. Som ‘Stemmen’, et af medlemmerne, siger til Øvig: “Alle i gruppen er vokset op i borgerlige, velfungerende familier . . . ” -
FAKTA om Le Brigate Rosse, de Røde Brigader: Venstreopportunistisk maoistisk byguerillagruppe som blev stiftet i 1970. BR som i 1970´erne udviklede sig til Italiens ledende “venstreradikale byguerillaorganisation” bestod hovedsagligt af intellektuelle og akedemikere og havde størst succes med at rekrutere middel- og overklassestudenter fra universiteterne. Det proletariske element var markant underrepræsenteret.
BR lederne var ideologisk påvirket af den småborgerlige maoisme samtidigt som de proklamerede sig som “marxistisk-leninistisk”. En modsætning som var et klart udtryk for den politiske forvirring iblandt de intellektuelle ledere.
Det er vigtigt at understege at BR ikke opstod i et vacum. I 1969 blev Italien rystet af massakren på Piazza Fontana, et fascistisk bombeattentat som var et led i den “spændingens strategi” som det italienske bourgeoisis mest reaktionære fraktioner sloig ind på (12 december 1969 ).
Den fascistiske terroraktion skulle polarisere og skabe “terrorhysteri” i det italienske samfund for på den måde at skabe poliriske mulighed for at fascisere og militarisere samfundet og dermed afskrække de progressive og demokratiske lag og ikke mindst den militante italienske arbejderklasse med de stolte kommunistiske kamptraditioner at søge revolutionære kommunistiske løsninger på kapitalismens generelle krise.

BR koncentrerede sig frem til december 1981 på aktioner mod hjemlandets politiske ledere, hvor den amerikanske general James L. Dozier, chef for NATO-landstyrkernes ´s adminstrative center i Verona blev bortført af gruppen. Generalen blev fritaget to måneder senere idnappet. center for Læs videre om : PET´s “nyttige idioter” i Blekingegade

USA:Bølge af selvmord blandt krigsveteraner

1 maj 2008 – 04:38 *

Amerikanske krigsveteraner betaler den højeste pris for krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan 

En jurist som hævder at 18 veteraner fra USA´s krigsmagt tager livet af sig hver eneste dag har stævnet regeringeni Washington og kræver at en forbunds dommer pålægger Bush-regeringen at sørge for bedre hjælp i form af mental pleje til veteranerne.
USA:s myndighed for soldaterveteraner evner ikke at løse det voksende problem med posttraumatisk stressforstyrrelse – PTSD som det så “fint” hedder – det mareridt som veteraner gennemlider som en følge af oplevelserne under USA`s krig, terror og tortur-stratetgi i Irak och Afghanistan, hævder juristen i stævningen ifølge Reuters.
Ifølge stævningen har 1.467 veteraner taget livet af sig selv i vinters mens de ventete på at få en ansøgning om behandling godkendt.

2 maj 2008 – 05:50

Dagen efter indrømmer USA`s forsvarsminister at der er sket “fejltagelser” i behandlingen av hjemvendte krigsveteraner efter at en juristen har stævnet regeringen og hævder at 18 veteraner tager livet af sig hver dag. Og han “lover” bedre støtte til krigsveteranerne
“Fejltagelserne” gælder både den fysiska og den psykiske pleje og omsorg for veteranerne.
“-De får også ofte undermålige boliger “, sagde Bush-regeringens forsvarsminister Robert Gates i går i Fort Bliss i Texas.
Regeringen lover at “rutinerne nu skal ændres” for at opmuntre de hjemvendende soldater fra Afghanistan og Irak at søge hjælp for posttraumatiska stressymptomer. Det skal ikke “skade deres karrierre” , sagde Gates.

USA: Børn fra den religiøse sekt skal DNA-testes for identificere forældrerne

19. April 2008
SALT LAKE CITYDe 416 børn som blev “befriet” fra en kristen-religiøs sekt i Texas skal DNA-testas med formålet at udrede hvis barn de er. De bliver indtil, videre anbragt på børnehjem. Det har en domstol slået fast, skriver The Salt Lake Tribune.
Ifølge dommeren er børnene ikke tilstrækkeligt sikre hos sine forældrer. DNA-testerne bliver gjort for at at det har været svært at fastslå “familieforbindelserne”.
Børnene blev “fritaget” den 3 april efter et nødråb fra en 16-årig pige som var blevet tvungen til at gifte sig. Den kristne sekt brød i 1930`erne ud af mormonkirken for at kunne fortsætte med at praktisere ægteskaber mellem flere kvinder og mænd.(polygami)

USA: Verdens største forsikringselskab AIG i krise: har tabt 60 milliarder kr.

10.maj 2008 *

Kapitalismen i krise : Hvad koster kapitalismen ?

For sjette dag i træk slog prisen på råolie ny rekord da den nåede sit højeste niveau nogensinde med 126,20 dollar pr tønde. Det fik de kapitalistiske aktiekurser på Wall Street til falde med 0,8 % ( Dow Jones) fredag.
Det kapitalistiske industriindeks S&P 500 gik 0,6 prosent ned . 

Energipriserne påvirker selskaper som driver ulike former for transport og dermed er avhengige av drivstoffprisene.

Goldman Sachs nedjustering af profit-prognosen for USAs største raffineriselskap, Valero Energy Corp. trækker også ned, skriver Bloomberg.

Flere skeletter i skabet

De andre store faktorene på New York-børsen i dag er American International Group (AIG) og Citigroup, som kunngjorde at banken vil kvitte seg med enorme verdier for at bedre lønnsomheten.

AIG er verdens største forsikringsselskap, og kom fredag med nyheten om at underskuddet gør det nødvendigt for selskabet at skaffe 12,5 milliarder dollar for at dække tabbene. Kapitalen bag AIG har været en af støttepillerne for den omfattende “sub-prime”-udlåningen på det kapitalistiske boligmarked som nu er ramt at krise pga af de faldende priser på bologmarkedet.
Både Clinton- og Bush-regeringen har støttet “subprime”-realkrditterne for at “give endnu flere amerikanere mulighed for at eje deres egen bolig” .
“Subprime” -realkreditterne som blev foreslået af Clinton-regeringen allerede i 1993 – og den planmæssige sænkning af FED- USAs Nationalbanks – statslige udlåningrente til under den kapitalistiske inflation for at hjælpe kapitalismen ud af krisen især efter krisen i 2001.

AIG-akien faldt med syv prosent.

“- Måske er den værste del av finanskrisen ikke ovre alligevel. Vi finder flere skeletter her efterhånden som vi kæmper os gennem dette kaos,” siger Art Hogan, chef-strateg hos Jefferies & Co til MarketWatch.com

Den teknologi-tunge Nasdaq-aktieindeks ligger så at sig fladt fredag.

Albanien 1991: Kommunister vandt frit valg

Kommunister vandt frit valg i Albanien

slog dagbladet Politiken fast på sin forside samme dag som det erklærede kommunistiske Albaniens Arbejdets Parti vandt 2/3 af stemmerne i det internationalt overvågede valg i 1991 – godt 17 måneder efter den tyske Murs fald.

”Internationale observatører, der overvågede valget betegnede det som frit og retfærdigt”
skrev Dagbladet Information´s korrespondent den 2.april 1991
- — – - –
Var der tale om et “kommunistisk komplot” – en sammensværgelse mellem det kommunistiske styre og venstreorienterede udenlandske journalister og observatører ? 

Det kan ikke udelukkes . Derfor bør sagen undersøges meget nøje. 
Det så jo ud som en international konspiration – et forsøg på  ”historieforfalskning” hvor både bbc, cnn, New York Times, Le Monde og andre medier fortæller nøjagtig det samme :

Kommunister vinder overbevisende valgsejr.

Men hvad med de omkring 100 internationale observatører der var i landet for at overvåge valget ?
DE kan vel ikke beskyldes for at være deltagere i denne “kommunistiske konspiration” ?

”Alt forløb efter reglerne“ ,udtalte cand.mag. Tue Magnussen fra RUC,der sammen med folketingsmedlemmerne Hanne Andersen (S) og Knud Glønborg (Krf.F) overværede begivenhederne.”, ifølge Politiken (2.april 1991)

Informations korrespondent Tue Magnussen skrev
den 2.april 1991 at ”de danske folketingsobservatører Knud Glønborg fra Kristeligt Folkeparti og Hanne Andersen fra Socialdemokratiet, der igår fra før klokken seks til ud på aftenen dukkede op på uanmeldte besøg ved valgsteder både i hovedstaden og i flere centrale provinsbyer og på mere ydmyge valgsteder, kunne ved selvsyn konstatere at valget syntes at være gennemført til punkt og prikke i en grad der var imponerende”

    Men hvad har Magnussen,Andersen og Glønborg egentlig set ? Er de ikke blevet ofre for en veliscenesat kommunistisk forestilling. Kommunister kan vel ikke vinde frie valg ?
Det er jo i modstrid med alt hvad vi har lært i skolen og af de “demokratiske” danske politikere som Poul Nyrup, Anders Fogh, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard.

Skrev de “demokratiske” danske aviser ikke om den kommunistiske undertrykkelse i Albanien ?
Universitetsuddannede Albaniens-”eksperter” slår meget autoritativt fast – at hvis et kommunistisk parti vinder 2/3 af stemmerne ved et valg som bekræftes af 100 internationale observatører så er der grund til at rejse spørgsmålet: Hvordan kunne folk i et frit valg give magten til de “kommunistiske undertrykkere” ? _ _ _ _

Men HVAD ER FAKTA OM VALGET ?

Ved dette frie valg var der flere valgmuligheder end ved et dansk Folketings-valg.

* * “Næsten 2 millioner albanere kunne vælge mellem over 1000 kandidater fra 11 politiske partier overvåget af flere hundrede internationale valgobservatører og over 250 udenlandske journalister”  som dagbladet Politiken skrev.

Valget den 31. marts 1991 blev en stor skuffelse for de Nato og EU-støttede borgerlige kræfter. Kommunisterne i Albaniens Arbejdets Parti ,PPSH mobiliserede og vandt stemmerne fra næsten to tredjedele af befolkningen.
Stemmeprocenten var højere end i noget Nato- eller EU-land, hele 96 % af albanerne havde deltaget i dette frie valg .
Kommunisterne overbevisende sejr var et chock for de borgerlige kræfter, både i og udenfor landet.

Spørgsmålet er :

Hvad gør et parti der har vundet 2/3 af fokets stemmer med en opposition som ikke accepterer resultatet ,men modsætter sig folkets dom og opmuntrer til vold,terror og sabotage mod folkets demokratiske valg ?
Hvad skulle Thorning, Fogh eller Søvndal gøre hvis de havde vundet 2/3 af stemmerne , hvis taberne anført af demonstrerende “autonome” ikke vil accepere valgnederlaget, men begynder at terrorisere partikontorer, fabrikker og angribe politikere fra det vindende parti ?

For det var hvad der skete i Albanien.

Det erklærede kommunistiske og marxist-leninistiske parti – som bare nogle måneder efter at de har fået 2/ 3 af stemmmerne – i et valg med 96% stemmmedeltagelse – en overbevisende folkelig opbakning til partiets kommunistiske politik – opløser sig selv.

   Det er et flertal af partiets ledende medlemmer og delegerede – ikke medlemmerne, jeg mener ikke der var en medlemsafstemning – der i juni 1991 opløser det “kommunistiske parti” på en hasteindkaldt parti-kongres og inviterer den “voldelige” opposition ind i regeringen.

Ramiz Alia’ s parti PPSH fik IKKE 2/3 af stemmerne for at opløse partiet og overlade ledelsen af landet til USA-støttede kræfter der førte landet ud i den kapitalistiske kontrarevolutions kaos, terror, sabotage, massearbejdsløshed, mord og kriminalitet.
Et flertal i Partiets ledelse forrådte folket og partiets tusinder af menige kommunistiske medlemmer som havde givet dem en overbevisende tilliderklæring ved valget i marts

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Et par måneder inden valget skønnede justitsministeriet at kriminaliteten var steget med 70 %. i forhold til året inden.
Grupper af kriminelle og voldelige tilhængere af Sali Berisha´s nydannede “Demokratiske Parti “-PD hærgede i gaderne og på flere arbejdspladser sabotererede de produktionen og mange virksomheder blev plyndret for alt af værdi.
De var overbeviste om at de både havde retten og flertallet med sig
Det liberale nyhedsblad Economist sammenlignede forholdene i Tirana med Bronx i New York.
Den socialistiske diciplin blev nedbrudt, kvinderne turde ikke længere bevæge sig ud efter mørkets frembrud. Forretninger og butikker som ikke blev spærret af med brædder og jerngittrer blev smadret og plyndret.

I byerne var der nu opstået mangel på fødevarer, el og vand.
Titusinder af albanere begyndte at flygte ud af landet.
Den store magnet var kapitalismens Italien, for her var alle rige ifølge de italienske og amerikanske fjersyns-serier som albanerne kunne følge.
Mange albanere fik gennem serier som Dynasty,Dallas og Dollars et helt urealistisk billede af overfloden i de kapitalistiske lande.
Til stor skuffelse for de albanske bådflygtninge blev de afvist af ved ankomsten til “frihedens land”, Nato-landet Italien.

For det var åbenlyst at de Nato og EU-støttede “Demokrater” med Berisha i spidsen ikke accepterede valgnederlaget.
Berisha bildte hans tilhængere ind at deres valgnederlag var et resultat af “kommunistisk” valgfusk.

Efter valget opmuntrer og organiserer Berisha-Demokraterne til protester , sabotage og voldelige overfald på alt socialistisk.
Bevæbnede tilhænger til Berisha angriber og besætter de kommunistiske parti-kontorer i Shkoder, en større by i det nordlige del af landet. Sammenstød med poltiet dèr resulterer i skudveksling hvorunder tre mennesker mister livet og flere bliver sårede.

I maj måned truer tilhængere af Berisha med at sprænge Valija-minen, ikke langt fra hovedstaden , i luften om “kommunist-regeringen ” ikke afgik
De virksomheder og fabrikker som ikke allerede var saboteret og plyndret blev nu udsat for de samme kontrarevolutionære pøbelangreb som var begyndt i 1990.

Ifølge Unicef blev 1000 ud af landets 3700 skoler i 1991 udsat for hærværk.
Telefonkabler og telefoner blev stålet eller ødelagt.
For at skaffe penge blev kobbertråden i kablerne solgt.
Mangelen på brød,el og vand på grund af sabotage og plyndringer blev nu så stor at folk i Lushnja og Progradec stormede varehuse og fødelagre hvorunder fem mennesker omkommer.

På landevejene lurede kriminelle røverbander, som overfaldt mad-transporterne.
Smugleri blev en af de mest indbringende leveveje.
Fra Grækenland og Jugoslavien smugles køleskabe og fjernsyns–apparater ind i landet for at blive solgt til skyhøje priser i dollars.
På de virksomheder som endnu ikke er gået helt i stå og hvor Berisha-tilhængerne har tilstrækkeligt med folk sørger de for at sabotere og stoppe produktionen.
Den 15 maj erklærer Berisha-Demokraterne “generelstrejke mod kommunist-regeringen”.

Flertallet af virksomhederne deltog dog ikke reelt i den anti-kommunistiske “generelstrejke”.
Mange virksomheder var allerede blevet saboteret og plyndret i den grad at der ikke havde foregået nogen produktion i måneder.
Men i Albaniens Arbejdets Parti- PPSH, som havde fået 2/3 af folkets støtte og mandat til at forsætte med at lede landet den 31.marts besluttede et flertal af de delegerede på en ekstrakongres – godt to måneder senere
- i juni at nedlægge det “kommunistiske parti” og invitere den “Demokratiske opposition”, som havde tabt valget og som siden havde saboteret og truet landet med sabotage,plyndringer og bombesprængninger, til at danne en “national redningsregering” .

   Et flertal i det kommunistiske Arbejdets Parti som knapt tre måneder forinden havde scoret 2/3 af folkets stemmer nedlagde partiet for at stifte det Socialistiske Parti (PS) og vedtage et åbent borgerligt-reformistisk program for dette “nye” parti.

Der dannes en “national redningsregering” , et samarbejde mellem PS og Berisha´s Demokratiske Parti (PD).
Denne samarbejdsregering søger om Albaniens optagelse i den Internationale Valutafond IMF .
Regeringen domineres af vice-statsminister Gramoz Pashko og Genc Rulli, begge fra PD. De er fast besluttede på at udsætte økonomien for en liberal chock-terapi, ligesom i f.eks Chile og Rusland.

Men trods at PD dominerer denne regering er det ikke nok for Berisha-Demokraterne.. I slutningen af 1991 kritiserede PD regeringen for at blokere gennemførelsen af reformer og trak sine ministre ud.
En gruppe omkring Berisha fremtvinger udskrivningen af et nyvalg den 22.februar, ikke engang 11 måneder efter det sidste valget.
   Det sker uden nævneværdig modstand fra det Socialistiske Parti, der som det kommunistiske Arbejdets parti havde fået 2/3 af folkets støtte den 31. marts. ¨
“something was rotten in the Party of Labour of Albania”.
Dette store flertal i folket så med stigende mistillid på udviklingen og de partier som var blevet valgt.
Derfor kunne Berisha´s PD uden problemer vinde 92-valget der var præget af befolkningens mistillid og reelle boycot af valget.
Han vandt 96 pladser i et parlament, der nu var reduceret til 150 medlemmer. Valgdeltagelsen faldt til 20 %, men den nye PD-regering hævdede at den var demokratisk valgt.
Det nyvalgte parlament udpegede april 1992 PD´s Sali Berisha til ny Præsident.
Mellem 1992 og 1994 var den amerikanske ambassade Berisha´s vigtigste allierede.
Ambassadør William Reyerson deltig aktivt i DP´s valgkamp og det var fra USA at Albanien fik den næststørste bistand på 236 millioner Dollar fra 1991-96 efter den italienske bistand .
Den nye US og EU-støttede regering startede nu et program for omfattende privatiseringer, men af af 442 større fabriker var det kun 105 der kom igang igen under det nye Nato og EU-støttede regime.
I januar 1993 indførte den ”Demokratiske” regering ”fri prisdannelse” på fødevarer.
Med prisstigninger på 700 % og mindre end det halve i løn- og sådan fortsætter historien om indførelsen af “kapitalistisk demokrati” i et land i Sydeuropa …

Hvad blev der af UFO´erne ?

10.april 2008 *
– - – - -
Der var engang – for ikke så længe siden – at der hver eneste dag året rundt kom anmeldelser ind til den statslige rumfartsstyrelse NASA i Houston, USA , om Unidentified Flying Objects eller UFO´er fra mere eller mindre ophidsede borgere der angiveligt havde oplevet landingen eller set lyset fra mere eller mindre fantatiske flyvende objekter eller var det rumfartøjer bemandede med “aliens”- rumvæsener fra et andet solsystem ude i iblandt de uendelige galakser. – -
– - – - * * * * *Fata Morgana . . Solen . . månen . . eller en UFO ?

- Omkring UFOerne opstod der en hel semi-religiøs bevægelse. Der blev skrevet halve biblioteker af UFO-bøger.NASA meddeler at de nu for tiden så godt som aldrig modtager nogen UFO-anmeldelser. Der spekuleres i de tidligere UFO-interesserede medier om hvad årsagen er til at UFOerne så at sige forsvandt i de semi-religiøse fantasitåger.

En af de mest troværdige forklaringer der fremføres er den om at de fleste mennesker idag har en mobiltelefon med indbygget kamera og eftersom UFOerne i realiteten mere var en “New Age -religion som fremkaldte Fata Morgana på UFO-vidnernes nethinder – end objektiv realitet kommer der ingen anmeldelser ind til NASA – slet ingen billeder. Svenskerne har dog stadig en landsorganisation, kaldet Riksorgansation UFOSverige På deres UFO-portal referes blandt andet USA´s tidligere præsident Jimmy Carter for at sige : “Hvad jeg så var intet rumskib” om den uidentificerede genstand han så sammen med 25 andre.Og nordmændene på UFO-NORGE – - – -Det danske UFO-selskab gemmer sig på siden

igap.dk  

 

hvor der findes flere “vidne”-citater fra flere berømte UFO-vidner- – – – – – – – – – – – – – – - – -Jimmy Carter på CNN om hans “UFO-erfaringer” – – – – – – – – -
Skandinavisk UFO information viderebringer dog en del tvivl i artiklen: Bliver vi manipuleret ?

– – – Spor efter fremmede fra det ydre rum “aliens” ? eller et naturkunstværk i Umeå ?
UFO-Aktuellt udreder sagen for sine læsere > > > > :

“En far och søn var ute og gå en tur da de fik øje på noget mærkeligt på en mark vid Nydala-badet i Umeå. En cirkelrund formation hvor græsset var nydeligt nedbøjet med en lille virvel i cirkelens midte . Inde i cirkelen fandtes yderligere tre cirkler. Disse så ud til at være brændte og vældigt eksakte. Spekulationer tog snart fart efter at lokalavisen Västerbottens-Kuriren vänt sig till “UFO-eksperterna” Bob Lind och Sune Hjorth. Hjorth klargjorde att det rörde sig om “en farkost eller elektromagnetisk farkost” medan Lind trodde att ett jordprov på platsen skulle visa sig vara radioaktivt. Att Västerbottens-Kurirens utsända hittade en cigarettfimp i en av cirklarna avskräckte ingen av de inblandade från att spekulera om utomjordiska besökare. En kvinna ringde till Försvarets Forskningsanstalt som skickade ut två personer för att ta ett jordprov. Analysen visade att radioaktiviteten inte var högre än normalt. Men Hjorths och Linds utomjordiska besökare gick plötsligt upp i rök. En grupp konstnärer som kallar sig Grupp 4 erkände att de hade tillverkat cirklarna med hjälp av en planka, inspirerade av engelska cirkelmakare. Med en metallring och en gasolbrännare hade de stubbat gräset. De använde även sprayfärg för att göra cirklarna mörkare. Cigarrettfimpen var också deras. Cirklarna gjordes redan den 17 september men upptäcktes inte förrän den 20. Gruppens syfte var att få fokus på konstens möjligheter att spränga gränser och inte att lura folk. Aviserne skrev dog bare om rumvæsener og intresserede sig overhovedet ikke for kunst og da en av kunstnerne besøgte pladsen hørte han folk diskutere den ene UFO-teorien efter den anden.”

UFO´er og intelligente marsmænd nåede også at inspirere Holywoods filmindustri. Allerede i 1950´erne hvor man – måske også som et udtryk for en massekulturel fortrænging af de omfattende antikommunistiske hekseprocesser mod Amerikas progressive og kommunistiske skuespillere ,fagforeningsaktivister, forfattere skreg med i koret af antikommunistiske koldkrigs-ophidsere – indspillede flere hundrede seriøse film med rekordbudgetter om faren fra det ydre rum.
Besættelsen af det ydre rum fortsatte i “virkeligheden ” med månekapløbet mellem USA og USSR . Og i 1970´erne og 80´erne toppede film som “Star Wars” - “Aliens” biografernes filmlister.
En af de mindre kendte film om truslen om en invasion af planeten jorden af aliens skabninger fra det ydre rum – er Tim Burtons “Mars Attacs” fra 1996. På dette tidspunkt ser den “amerikanske drøm om at forene jordens folk i et fælles krig mod Aliens fra planeten X” ud til at være faldet fra hinanden. Invasionen af UFO ´er viste sig at være et mareridt fra drømmefabriken i Holywood. Dog er filmen aktionfilmen “Independence Day” også fra 1996 et klart bevis på at Hollywood og USA´s førende massekulturindustri var dybt optaget af at sælge budskabet om USA´s ledende rolle i kampen mod de “fremmede” – Aliens – intelligente rumvæsener og deres forsøg på at kolonisere jordkloden.
Hvorimod “Mars Attacs”er en underholdende parodi over 1950´ernes rumfilm – ikke et alvorligt spacedrama eller Aliens-gyser, Ved hjælp af specialeffekter – og en svinedyr rolleliste med Jack Nicholson,Glenn Close, Pierce Brosnan, Michael J. Fox i nogle af hovedrollerne bliver filmen seværdig.
Se bio-trailer fra Mars Attacs – ™ “Mars angriber” ° ” ° § § § § § §° ° § § § § ° §
Mer fra \”Mars angriber\”

Kilde: UFO-Aktuellt nr. 4 – 1999

Gigantisk eksplosion 7,5 milliarder lysår ude i rummet registreret af Nasa-satellit

21 mars 2008 – 06:29

Lyset fra en eksplosion 7,5 milliarder lysår ude i rummet kunne ses med det blotte øje

meddeler de Forenede Staters rumfartsstyrelse Nasa entusiastisk. Angiveligt skal det være den mest lysende eksplosion som er opdaget i rummet efter et massivt energi-udbrud 7,5 milliarder lysår ude og synligt med det blotte øje. Hvilket betyder at eksplosionen fandt sted for cirka 7,5 milliarder år siden. Og altså inden jordkloden kom til.—– — – — – — – - -Men et lysår er ikke som man kan forføres til at tro en tidsangivelse , men et afstandsmål. Et lysår er den afstand som lyset når at tilbagelægge i løbet af et år. Eftersom lysets hastighed er ca 300. 000 km pr.sekund vil lyset i løbet af et år tilbagelægge 3600 sek. gange 24 gange 365 =9 billioner 460 milliarder 800 milioner km under et år. Men den eksplosion som Nasa angiveligt har registreret skete 7,5 milliarder lysår ude i universet. Det betyder at afstanden bliver endnu mere astronomisk nemlig 7,5 milliarder gange 9.460.800 billioner km (den strækning lyset tilbagelægger i et år). Det svarer til 70.956.000.000.000.000.000.000 km (70 trilliarder og 956 trilioner km).  Eksplosionen blev noteret af Nasas Swiftsatellit. Nasa tror at sprængningen skete halvvejs ude i det synlige universum. Stephen Holland ved Nasa: “-Inget andet kendt foremål eller lysfænomen har kunnet ses med det blotte øje fra en så uendelig afstand – det fjerneste genstand som er set uden optisk hjælp. – Det som gør Nasas “opdagelse” af eksplosionen endnu mere verdensfjernt er at ;eftersom det tog lyset fra eksplosionen 7,5 milliarder år om at komme til jorden – i 2008 – er eksplosionen i virkeligheden sket for 7,5 milliarder år siden – det vil sige inden Moder Jord blev skabt. – – – -
Så blev vi så kloge. Hvor er det godt, at vi har NASA. Vi venter spændt på næste eksplosion i rummet og ikke mindst hvor mange trilliarder km ude i universet det skete og hvor mange milliarder år tilbage i tiden det skete

Hvad skete der med UFO´erne ?

 

 

USA:Moder og fire børn skudt ihjel i Iowa City

24.mar 2008 * * *
Politiet fandt her til morgen ligene af en kvinde og hendes fire børn i et hus i den amerikanske by Iowa City.
Den formodede gerningsmand, er den 42-årige Steven Sueppel som i forrige måned blev sigtet for underslæb mod sin arbejdsplads “Hills Bank and Trust” hvor han var ansat.-Han havde i kraft af sin betroede position som kontrolant angiveligt stukket omkring tre millioner kroner i lommerne. Mr.Sueppel havde forladt hjemmet – hvor han boede sammen med den myrdede kvinde og fire børn – i familiens bil, oplyser politiet.- Han er formentlig bevæbnet med en pistol, siger polititalskvinden Jessica Lown til lokalavisen Cedar Rapids Gazette.

Vatikanets Udenrigsminster på officielt statsbesøg på Cuba

26.feb 2008 *

Den kristne pavestat i Rom på officielt besøg på Cuba

Under ledelse af Vatikanets nr.2 Kardinal Tarcisio Bertone indledtes et ugelangt statsbesøg.
Vatikanet – den Hellige stol i Rom som er hovedsæde for den verdensomspændende kristen-katolske kirkes – gennemførte fra den 20.februar en uges officielt statsbesøg på Cuba. Pave-stolens officielle statsbeøg skete på tiårsdagen for Pave Johannes Paulus II – den polsk fødte Karol Wojtyła s besøg i 1998 – .

Cuba’s Præsident Raul Castro tager imod Vatikanets Kardinal Tarcisio Bertone under mødet i Revolutions Paladset i Habana – 26.Februar 2008.

Den “Hellige Stols Udenrigsminister” Kardinal Bertone holdt møder med Cubas Udenrigsminister Perez Roque som lover Pavestolen mere tid for den kristen-katolske kirke i cubansk fjernsyn til at udbrede kirkens religiøse budskab efter at Pavestolen i Vatikanet har lovet at undlade at støtte Washingtons sanktioner mod Cuba.

Kardinal Bertone fulgte i den tidligere pave – Karol Wotylas fodspor – ved at beskrive blokaden mod Cuba som “uretfærdig og etisk uacceptabel”. – -
Den kristen-katolske pavekirke har ikke haft fast programtid i cubanske medier siden folkerevolutionen i 1959. Og der er ikke blevet bygget nye kirker på øen. Men nye kirker er nu på vej ifølge kirken, som har en ukendt kapitalistisk milliardformue —————

voltairenet.org

skriver dette om Vatikanets besøg på øen
The religious leader will make this official and pastoral visit at the invitation of the Cuban government and the Cuban Conference of Catholic Bishops, Perez Roque told local and foreign reporters at the venue of the Cuban Foreign Ministry in Havana.
He added that the visit will take place in the context of the celebrations for the tenth anniversary of Pope John Paul II’s historic visit to the island in 1998.
Perez Roque added that during his visit Cardinal Bertone will meet with Cuban authorities and will participate in several activities of a pastoral nature such as masses in Havana City, Villa Clara and Guantanamo. He will also bless a monument dedicated to Pope John Paul II in the city of Santa Clara.
The diplomat noted that this new high-level bilateral contact is an expression of the excellent relations between the Vatican and the Cuban government, which he also described as fluid, cordial and respectful.
The Cuban high-ranking official stressed that both sides coincide in several topics such as the need to eradicate poverty, the peoples’ right to development and the universal, inalienable and indivisible nature of human rights for all people, including economic, social and cultural rights. “We also agree on the need to guarantee food, health care and education for all the inhabitants of the planet and we criticize consumerism and neoliberal policies,” he added.
Perez Roque pointed out that Cuba and the Vatican are in favor of the protection of the family and the promotion of culture and spiritual values as well as the preservation of the environment. “We also defend peace and condemn violence, threats and the use of force in relations among states,” he stressed.
“Likewise, we condemn terrorism in all its forms,” the Cuban top diplomat highlighted.
He said that this visit also reflects the fluid and respectful communication of the Cuban Government and State with the Cuban Catholic Church and all the religious and fraternal organizations on the island.
Perez Roque added that the Cuban State recognizes, respects and guarantees religious freedom and freedom of worship to all its citizens.
He concluded saying that ten years after John Paul II’s visit to Cuba, the US government maintains its financial, trade and economic blockade of the island, a measure that the religious leader described as unjust and ethically unacceptable.

Læs mere på Cubas officielle nyhedsmedium Granma

Og fra

Vatican Information Service

899 millioner €uro i bøde til Microsoft for monopolisering af det kapitalistiske computermarked

27.feb. 2008 *
Microsoft skal betale en rekordstor bøde på 899 millioner Euro – godt 7 milliarder kr – for at bryde EU’s kaptalistiske markedsregler. Straffen skyldes, at Microsoft ikke har rettet sig efter en tidligere dom fra EU-Kommissionen, men har fortsat den praksis at udnytte sin dominerende monopolstiling på det kapitalistiske marked til at påtvinge andre sin software og styresystemer på computermarkedet. Selvom Microsoft har fået to bøder tidligere har det kun været en opmuntring til at forsætte med de kapitalistiske gangstermetoder og man har i årene efter den første bøde kunne hive milliard-profitter hjem.
Den aktuelle bøde er den største nogensinde og den tredje til den amerikanske softwaregigant, der sammenlagt har fået EU-bøder for over 13 milliarder kr (1,7 milliarder euro). Straffen skyldes, at virksomheden ikke hurtigt nok har imødekommet EUs sanktioner og gjort sine styresystemer lettere tilgængelige for konkurrenter. Sagen startede i 2004, da EU-Kommissionen erklærede, at Microsoft misbrugte sin monopol-lignende stilling til at rage endnu større markedsandele til sig.

USA: Statsbudgettet slår nye rekorder: Over 3 BILLIONER Dollar foreslås i ny finanslov

4.feb 2008 * Det siges ofte fra både højre- og venstreliberalt hold at USAs kapitalistiske økonomi er en “fri liberal markedsøkonomi” som klarer sig udenhjælp fra staten. Men et kig på USAs regerings forslag til ny finanslov giver et andet billede. Bush-regeringens sidste forslag til USA-Finanslov er uhørt på alle måder. Det er verdens første finanslov/statsbudget på over tre billioner dollar.Underskuddet spås blive i samme klasse som rekordåret 2004.Præsident Bush sendte mandag en finanskapitalistisk bombe til kongressen i Washington: hvor han detaljeret redegør for hvordan 3.100.000.000.000 dollar skal spenderes under finanslovåret 2009.Det er første gang USA:s finanslov omfatter mere end 3 billioner (=3 000 milliarder) dollar eller hvad der svarer til 15 billioner kr (dagens kurs) . Også underskudet er i verdensrekordklasse: For året 2008 forudspås det havne på minus 410 milliarder dollar, mens næste år skal slutte på minus 407 milliarder. Dermed er det amerikanske underskud oppe i samme rekordniveau som i 2004, året hvor USA med et underskud på 412,7 milliarder dollar noterede det største underskud hidtil.Ciffrerne er også markant ringere end det Hvide Hus tidligere prognoser, som for 2008 lå på minus 258 milliarder, for 2009 på 213 miljarder dollar. – - – – - – - – - – - – - – - – -
I præsidentens sidste finanslovforslag inden han forlader det Hvide Hus om knapt et år fremgår det at regeringen regner med en BNP-stigning på 2,7 procent i år og 3,0 procent næste år – om det er i faste og dermed reelle(dvs minus inflation) eller løbende priser fremgår ikke – hvilket er uforandret i forhold til tidligere prognoser. I finanslovsforslaget “lover” Bush nedskæringer/besparinger i sundhedsforsikringssystemet på 208 milliarder dollar.Årsagerne til megaunderskuddt skal bl.a findes i en “stimulanspakke”, bestående af skatte-nedskæringer og andre mindskninger af Washintons indtægter på 150 milliarder dollar, dels i de galopperende udgifter til de militære eventyr i Irak og Afghanistan. Forsvarsministeriet – Pentagon – vil i 2009 få 515 milliarder skattedollar til bl.a at forsætte aggressionskrigene mod Iraks og Afghanistans folk – det er alene en stigning på 7,5 procent sammenlignet med 2008. Udover det forlanger Bush-regeringen ydrligere 70 milliarder til den militære virksomhed i Afghanistan og Irak. – – – -
3,1 billioner dollar svarer til godt 15.000 milliarder kr, som hvis de blev delt ud til alle jordens mennesker ville give mere end 2400 kr til hver eneste kvinde , mand – spædbarn såvel som olding. – -
USA:s statsgæld er dog endnu mere svindlende. Fra 5,6 billioner dollar da Bush-regeringen tiltrådte i 2001 er den nu vokset til cirka 9 billioner – mere end 45 000 milliarder kr. Det indebærer at USA i gennemsnit skylder hver eneste levende menneske på jordkloden mere end 6.400 kr. – – -
Underskuddet forsvinder ikke fordi en ny præsident og regering tiltræder i 2009 . Uanset hvem af kandidaterne i USAs to-partisystem der bliver “udpeget” til at sidde i det Hvide Hus vil hun/han “arve” det statsfinansielle underskuld og gæld. Selvom “Demokraterne” nu dominerer kongressen og har muligheder for at gøre problemerne mindre for Bush´s efterfølger, uanset om det bliver en “demokrat eller republikan”. Selv om flere af Bush-regeringens forslag til 2009-finansloven vil blive forkastet i kongres-afstemninger.

Amerika: Colombias ledende kapitalistiske narko-baron myrdet

1 feb 2008 – 22:51

Colombiansk narko-baron skudt ihjel

Ledaren af Colombias største kapitalistiske kokainkartel er fundet ihjelskudt. Wilber Valera, kaldet “Jabon” (Sæbe), blev fundet død i onsdags i Venezuela.
Varela, som var forhenværende politimand, havde en udleveringsordre fra USA på sig eftersom han ansås ligge bag bag smugling af tonvis af kokain til de Forenede Stater. Valera skal være skudt ihjel efter en opgørelse med en anden kapitalistisk narkoliga.
Efter arrestationen i efteråret af den ledende kokainkonge Diego Montoya i Colombia var Varela en af de mest eftersøgte narkobosser.* ——-

Kilder:
Colombian drug kingpin found shot to death . . . . . .
Venezuela confirma oficialmente la muerte de Wilber Varela

KZ-AUSCHWITZ : BEFRIET 27.Januar 1945 af den Røde Hær

27.Januar

I mange lande bliver befrielsen af KZ-lejr Auscwitz-Birkenau idag ihukommet og der bliver gennemført mindemøder og arrangementer for at sætte focus på det systematiske og planlagte folkemord på Anti-Komintern-pagtens fjender i Europa: det imperialistiske Tyskland og Italiens “indre fjender” og “undermennesker” :  ”terrorister” – “sabotører” – “handicappede” – “Jehovas Vidner” “jøder” “bolsjeviker”.    

Mange af KZ-offrene og deres pårørende lever ikke længere iblandt os men den internationale AUSCHWITZ- bevægelse virker udødelig; præcis som mindet om de millioner af mennesker som gik dødsvejen i KZ-lejrerne. Mindet om dem er udødeligt. Og vi der lever idag sværger på at de ikke døde forgæves. Den imperialistiske Antikominternpagts millioner af ofre er idag en mægtig kraft i det antifascistiske og antiimperialistiske kamp. Denne udødelige millionhær fra dødsriget udgør et mareridt og skrækbillede for vore dages imperialistiske magthavere. Og den internationale AUSCHWITZ-bevægelse tiltrækker nye menneskegenerationer som i solidaritet ønsker at lære og kende til historien om det mest omfattende folkemord siden slave-togterne. Og engagere sig i det antifascistiske arbejde og kamp. Så når visse borgerlige og socialdemokratiske kræfter stræber efter gøre historien om Auschwitz til en sag for museumsinspektører og historikere, mens de brede befolkningslag skal “marchere fremad” og ikke “hænge sig i fortiden” viser det blot at disse kræfter igen – ligesom på Antikomintern-pagtens og KZ-lejrernes tid – vælger at tjene de kapitalistiske interesser som ikke ønsker at folk drager lærdomme af historien og opnår bevidshed om hvem der bragte Hitler-regimet , Mussolinis regime, Franco-regimet og andre vestlige fascistiske regimer til magten. Andre borgerlige og kontrarevolutionære kræfter forsøger ligefrem at gøre Auschwitz-dagen til et korstog mod kommunismen og Stalins socialistiske Sovjet. Faktum er at Stalins Røde Hær og deres allierede befriede Europas og Asiens folk fra at synke ned i et barbarisk nazi-fascistisk tyranni under de Euro-japanske storkapitalisters ledelse. Der er flere årsager til at både borgerlige og socialdemokratiske politikere og historikere viderefører Gestapos og Nazi-Tysklands propagandabilleder af Stalin og det socialistiske Sovjet, godt nok med visse modifikationer, f.eks udelader man de mest skrigende feberfantasier og åbenbare løgne om Stalins Sovjet fra Gestapo/CIAs propagandalaboratorier.

For det første er “kommunismen ” ikke så død som de borgerlige-socialdemokratiske magthavere og medierne gerne vil give indtryk af. Ved at gentage de gamle antikommunistiske skrækhistorier håber man at skræmme folk, ved at forstørre og demonisere visse overtrædelser af den socialistiske legitimitet i det “kommunistiske Sovjet” og samtidig gøre Stalin og de revolutionære kommunister ansvarlig for den fascistisk-trotskistiske femtekolonnes terror og sabotage inde i Sovjetunionen – håber man at sprede så meget giftig propaganda at “den døende kommunisme” mister sin stærke attraktionskraft og sygner hen.

For det andet har de samme borgerlige medier opmuntret de neo-nazistiske og højreradikale grupper ved at godtage sovjet-ledelsen´s selvopfattelse om det var “socialismen der brød sammen i 1989″ og at “kommunismen døde med Sovjets opløsning i 1991″.
Det lig som blev begravet i Moskva i 1991 var ikke kommunistisk, men en revisionistisk statskapitalistisk karikatur som brød sammen – pga krisen i den statskapitalistiske “selvforvaltningsøkonomi”, Tjernobyl-ulykken og det militære sammenbrud i Afghanistan.
Ved at hævde at Sovjet´s sammenbrud var “kommunismens sammenbrud” opmuntrede de borgerlige og reformistiske medier de neo-og gammelnazistiske grupperinger som fra 1990´erne gennemførte progromer, mordbrand og overfald på “muslimer” og andre ikke-europæiske indvandrere i Tyskland og andre europæiske stater.
Deres revanshcistiske stræben blev opmuntret gennem opfattelser om at “Vi havde ret” – i det nazistiske overfald på Sovjet i 1941 – fordi “kommunismen brød jo sammen i Sovjet i 1991 som “alle medier” påstod.

For det tredje  befinder de borgerlige klasser og deres politikere sig stadig i en forsvarsposition overfor deres forræderi og nazi-kollaboration optil og under krigen. Derfor prøver man stadig idag at fordreje de historiske fakta : at Europas og USAs kapitalistiske Over- og middelklase og deres borgerlige og socialdemokratiske partier - med hæderlige antifascistiske undtagelser – bragte Hitler, Mussoloni , Franco-regimerne til magten.

*Idag er det den internationale AUSHWITZ-dag til minde om de millioner af ofre for det fascistiske barberi som udgik fra den vestlige “civilisations hovedland Tyskland ” – også kaldet Holocaust (Tilintetgørelsen).

____* * * * *Befriede fanger efter den Røde Hærs befrielse af KL Auschwitz i januar 1945 * * * * _______________ * AKKURAT den 27.januar 1945 havde styrker fra Den Røde Hær kæmpet sig frem til området hvor det tyske KZ-lejr-kompleks Auschwitz-Birkenau lå og befriede de udsultede og forpinte overlevende fanger. Når den Røde Hær og Stalins Sovjetunion viderebragte information om forholdene i KZ-Auschwitz og vidnesbyrd fra de overlevende fanger til de kapitalistiske stormagters medier og politiske ledere i vest blev de afvist som “jødisk-kommunistiske overdrivelser og propaganda”.    

_ Børnefanger i KZ-Auschwitz, befriet 1945 af Stalins Røde Hær (Foto :B. Fishman) _
Selv idag 63 år efter ser man tydelige tegn på at de borgerlige og reaktionære kræfter har problemer med beskrivelsen af KZ-Auschwitz. Kulturredaktør Mikael van Reis på det borgerlige dagblad Gøteborgs Posten vælger at formulere sig sådan her :

Idag er det Holocaust mindesdag og 63 år siden de allierede tropper nåede Auschwitz.”                     

Læg mærke til den orwellianske omskrivning af “tropper fra Sovjetunionens Røde Hær” til det mere acceptable udtryk for den borgerlige redaktør: “allierede tropper”. Tankerne går i retning af . . . . ? noget andet . . . . end kendsgerningen at “Stalins Røde Hær befriede KZ-Auschwitz”.
* * * * *

Journalisten Mikael van Reis har læst et vidnesmål af Schlomo Venezia som indrammer katastrofen i desshisnande vidd och detalj. Venezia overlevede otte måneder i Infernos nederste kreds.

Ny BOG med en KZ-fanges Erindringer fra *Schlomo Venezia *Sonderkommando – ett vittnesmål * Oversættning: Lotta Riad* Forlag:Bonniers                    

Den tidligere hønseavler og SS-leder Heinrich Himmler sætte pris på landbrug og beordrede derfor Joachim Caesar som chef for landbrugsafdelningen til at opføre en mønster-parkhave i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Det gjorde han i formen af en kosmisk plan hvor fire dyrkede jordstykker blev delt af fire stier som forestiller paradisets floder og som mødes i midtercirkelens livstræ. Denne plantering blev placeret i umiddelbar tilslutning til gaskammeret i Krematorium II som var omgivet af høje hækker for at forhindre indsyn. Beplantningen var altså afset som et sidste glimt af verden for de tusinder som gik mod sin snarlige død. Lejren blev fotografet fra luften sommeren 1944 af de allieredes fly som intresserde sig for I G Farbens Bunafabrik lige ved siden af . Lejrens funktioner blev identifiseret langt senere, men hvad troede fotoanalytikerne at de så på disse luftfotos sommeren 1944 ? Det var under maj til juli som godt 400 000 ungarske jøder blev myrdet i de fotograferade bygninger. Denne sidste sommer stod kapaciteten i top.

Buna-Werke – eller Auschwitz III -Monowitz var en arbejdslejr som var under kontrol af den kapitalistiske monopol-Koncern IG Farbenindustrie. Den lå i tilslutning til det enorme Auschwitz-Birkenau KZ-lejrsystem. Herfra rekruterede IG-Farben billig arbejdskraft som så at sige blev udbyttet til sidste dråbe sved og blod. Det var den kapitalistiske drøm om arbejdskraft uden rettigheder og uden løn der blev virkeliggjort. Fra KZ-Auschwitz blev titusinder af fanger udskrevet til arbejde i IG-Farben fabrikkerne. Ingen af dem overlevede. *

I september blev Bunafabriken bombarderet , men ikke dødsfabriken. Sammenlagt blev mellem 1,5 og 2 millioner mennesker myrdet i Auschwitz-systemet. Betragter man nu billederna fra augusti 1944 kan man faktisk skelne Caesars have. Paradisets symmetriske utopi indføjet i Infernoets morderiske eksakte dystopi. Fuldbyrdet kynisme. Dog forblev parken længe uidentifiseret. Den amerikanske konstner Ronald Jones gjorde Caesars kosmiske park til udgangspunkt for et værk som blandt andet visades på Borås konstmuseum 1999. Shoa eller förintelsen var “det største mordprojekt som nogensinde er udformet af mennesket” konstaterer den italienske forsker Marcello Pezzetti og de fem Auschwitzkrematorier var “det største mordkompleks som mennesket nogensinde udviklet”. For at transportere hundretusinder af mennesker fra hele Europa med hesigten at aflive dem pinefuldt i det sydlige Polen, krævedes et enormt logistisk apparat hvor hvert hjul skulle snurre for at dødsmaskinen skulle kunne arbejde nat såvel som dag. Mobiliseringen var total. Selv da krigslykken på østfronten svigtede. Togene skulle rulle. Processen havde tre tidsmæssige skridt – først juridisk diskriminering af jøderne, siden social ghettoisering og endelig deportation og udryddelse. Denna sidste kreds koncentreres til krematorierne og da fly-billederne blev taget befinder den enogtyveårige Schlomo Venezia i Krematorium III i Auschwitz-Birkenau som udvalgt til Sonderkommando, specialkommandoen, som bestod af de jøder som skulle arbejde i krematorierne. Nazisternas förintelsemål var också utplåningen av alla vittnen. Altså blev Sonderkommando gasset efter nogle måneder. Det lykkedes for Venezia som en af de meget få at overleve i otte måneder og han overlever således også oprøret i oktober 1944 og dødsmarscherne til Østrig. Han danner familie, men er tyst om erfarenheterna i syvogfyrre (47) år. Sedan orkar han berätta. Den samtalsbok med honom som nu finns på svenska ramar in katastrofen i hisnande vidd och detalj. Han var en af de 46 000 jøder som blev deporteret fra Saloniki hvor omstændighederne var fattige, informationerne få men familiebåndene stærke. De var dele af den store italiensk-jødiske koloni som blev beskyttet af et italiensk statsborgerskab, men efter 1943 vender lykken og hele familien deporteres. Schlomo havner altså som ung og stærk i helvedestrattens nederste kreds. Sonderkommando skulle tvinge folk til at tage klæderne af, fösa in dem i kamrarna, sedan släpa ut de döda, klippa hårflätor, dra ut guldplomber, rengöra kamrarna och bränna kropparna. Hver transport tog tre dage at ekspedere. Døden trak fulde huse, som Paul Celan formulerede det. Der fandtes inget valg – for den som ikke deltog hele vejen ventede et nakkeskud fra den bestialiske sergant Moll, også kaldt Malahamove eller Dødsengelen. Ändå medverkade inte Sonderkommando handgripligt i dödandet, det skötte “tysken” till mästerskap, men de kommer så nära som är absolut möjligt när de tvingas leda åldringar till nackskott.En bråddjup formulering hos Venezia fäster sig. De dömda skall känna att också de dödar de dömda, alltså sig själva: “Jag tyckte att det värsta var att man tvingades låta den döde ramla ihop. Man kände tyngden från kroppen i fallet som man drogs med i mot sin vilja. Det var hemskt att höra kroppen falla till marken. Även om jag visste att personen var död gjorde jag allt för att mildra fallet.” Han befinner sig i helvetet och kanske minns Schlomo Venezia den femte sangen slutrader i Dantes Inferno: “av ångest blev jag som en döende och sjönk i vanmakt; och sedan föll jag, som en död kropp faller.” E caddi come corpo morto cade. Schlomo Venezias ekstreme erfaringer findes nu her samlet i al sin hemska lugn och liksom Primo Levi bekräftar han den överlevandes svarta sjukdom – domen om livstida förlust av levnadsglädje: “Allt för mig tillbaka till lägret … Man lämnar egentligen aldrig krematoriet.”

Man kan tro att efter sextio år är denna katastrof grundligt utforskad, men som pionjären Raul Hilberg påpekade kort före sin död förra augusti är kanske bara en tjugo procent av förintelsen kunskapad. Han kände sannolikt då till den franske katolske prästen Patrick Desbois enastående, nu pågående arbete att med lantbefolkningens hjälp dokumentera hundratals, tidigare okända massgravar i Ukraina. Där gällde kulor och inte gas när nazisternas mobila dödsskvadroner började turnera landskapet sommaren 1941. Desbois är utrustad med prästkappa, tolk, kameramän, kartograf, ballistiska experter och ett mycket återhållet, ickeanklagande lugn. Hans beregninger ökar väsentligen de tidigare kalkylerna av antalet mördade i Ukraina till mellan 1 och 1,5 miljoner. “Vi har ventet længe på Jer”, siger de aldrende bønder

slutter Mikael van Reis hans anmeldelse.
* —-
Fanger i tysk KZ-lejr

FAKTA om KZ–AUSCHWITZ      

KZ-lejr er en forkortning af “Konzentrations Lager” som egentlig stammer fra engelsk “concentrations camp” som de engelske imperialister oprettede i Sydafrika og Kenya da de koloniserede disse lande og folk i det 19.århundrede. Også da med millioner af ofre. AUSCHWITZ er det tyske navn på den polske egn og by Oswięcim, ikke langt fra Krakow og Katowice.I begyndelsen af 1940 blev flere koncentrations- og tilintetgørelseslejre bygget i det tyskbesatte område.De tre hovedlejre var: Auschwitz I, her myrdedes cirka 70 000 polske intellektuelle og sovjetiske krigsfanger.Auschwitz II (Birkenau), Tilintetgørelseslejren hvor ca 1,5 millioner mennesker myrdedes, hvoraf en million var jøder og 19 000 romer.Auschwitz III (Monowitz). Arbejdslejr for den kapitalistiske tyske koncern IG Farben.Den sidste transport af jøder ankom fra Berlin den 5 januari 1945. 17-18 januari beordrede den tyske lejrkommando generel evakuering. Cirka 66 000 udmargede fanger blev tvunget ut på en marsch i vinterkulden med retning mod andre koncentrationslejre i det Tyske Rige og Østrig. Da den RØDE HÆR når frem til lejren findes 7 000 fanger tilbage , de som var for syge for marschen. * * – - – - – - – - -

Læs mere på AUSCHWITZ.org.pl  

I hele Europa og Sovjetunionen blev 18 millioner holdt som fanger i de nazi-fascistiske KZ-lejre. For 12 millioner af disse mennesker blev KZ-lejrerne deres sidste opholdssted hvad enten de blev gasset, skudt, tortureret eller udsultet til døde.      Det borgerlige dagblad Gøteborgs Posten skriver bl.a i sin leder 27.januar:

Minnesdag för offren Insikten att Förintelsen var en noga planerad monstruös förbrytelse med många miljoner offer får aldrig förblekna. Det var som ett svart hål. Ingenting fanns i böckerna. Till en början famlade den katolske prästen Patrick Desbois efter dokumentation i sitt sökande efter sanningen om nazisternas brott i det ockuperade Ukraina under andra världskriget. Men han fick kontakt med gamla människor, som sedan dess burit på sina minnen av vad de bevittnat. De visade var massgravarna fanns. Många hundra har lokaliserats under de senaste årens sökande.Ett inte alldeles tydligt medvetande om omfattningen av den del av de nazistiska massmorden som begicks i Ukraina har klarnat. Nu finns de konkreta beläggen och vittnesmålen, tack vare den franske prästen. Hans insats skildras i Times senaste nummer. Bara i Ukraina mördades långt över en miljon människor, de flesta judar som drabbades av nazisternas utrotningspolitik.I dag på Förintelsens minnesdag hedras de många miljoner som föll offer för det kapitalistiske og imperialistiske Hitler-regimen. Syftet med minnesdagen sträcker sig längre så. Den är en varje år återkommande maning till manifestationer för att minnena inte skall blekna bort. Men den är också en allvarlig påminnelse om hur viktigt det är att inte trivialisera det förfärliga som hände och låta sig invaggas i föreställningar om att framtiden ändå är trygg mot sådana hot. Efterkrigstiden – om vi ser oförvillat på vår värld – stärker knappast tron att vi kan låta vår uppmärksamhet på hot mot mänskliga rättigheter avtrubbas.Förintelsekonferensen i Stockholm år 2000 hölls bland annat därför att okunnigheten föreföll ha ökat med avståndet i tid. Riksdagen skapade Forum för levande historia av samma skäl. Uppdraget är inte begränsat till nazismens brott. . . . .. Det har vållat en del pinsam oro och protester bland dem som på ett eller annat sätt kan räknas sig till sympatisörerna.Nazismens brottsliga avsikter var kända från början, men många ville inte tro at det kunde bli så illa. Sverige täppte alltmer till sina gränser för jødiske flygtninge. Til forskel fra en del annat kan det inte förklaras som bara et udslag av realpolitik for at forsøge hålla landet utanför kriget. Inte heller uppvägs det av att Raoul Wallenberg genom modiga insatser ändå lyckades rädda livet på många tusen judar.Vi kan inte påverka historien i efterhand, men får inte heller tillåta att den förvrängs.Mätningar tyder på att de allmänna kunskaperna om nazismen och Förintelsen numera blivit bättre än när historieämnet i skolan sågs över axeln. Det er positivt, men går selvklart ikke at slå sig til ro med. Patrick Desbois udholdende arbejde er et af flere eksempeler på at billedet af det nazistiske folkemord stadig er ufuldstændigt. Tilintetgørelsens mindesdag er også en nødvendig påmindelse om det.”

————-NOTE:Om Patrick Desbois, se interview i New York Times samt på
www.ushmm.org hvor der findes billedkilder.

Ingen krise i General Electric: Rekordprofit på 6,7 milliarder dollar for 4-kvartal 2007

18.jan 2008 – – FAIRFIELD, Connecticut -

En af verdens største kapitalistiske sammenslutninger – General Electric med hovedsæde i De Forenede Stater fremlagde fredag et 4-kvartals regnskab med rekord-profitter.

General Electrics regnskab for fjerde kvartal fremviser rekordprofitter (net income) på 6700 millioner $ ~37 milliarder kr. sammenlignet med 6400 millioner $ for et år siden. Profitten pr aktie løb op i 0;68 dollar i fjerde kvartal, hvilket er 17 procent højere end samme periode året før og også et rekordhøjt resultat. Indtægterne steg med 18 procent til 48.600 millioner dollar ~272 milliarder kr.
Earnings from continuing operations totaled 68 cents per share in the latest period, up from 58 cents in the prior-year quarter.Revenue rose 18 percent to $48.59 billion from $41.28 billion a year ago.

General Electric Co. er et kapitalistisk konglomerat der kontrolerer store industri-, finans- og medie-virksomheder jorden rundt.

“Det glemte folkemord” – Kronik om det USA-støttede statskup i Indonesien 1965

25.juli 2007

KRONIK

om de sociale, politiske og økonomiske konsekvenser af massemordet i Indonesien for godt 40 år siden
En bortglemt massakre i et land med 234 millioner mennesker. De politiske, sociale og økonomiske konsekvenserna er stadig i dag förödande. Av något skäl nämner vi sällan detta.
”På fyra månader dog fler människor i Indonesien än i Vietnam på 12 år”, skrev Bertrand Russell 1967. Folkemord brukar vara intressanta för våra medier och definitionen är i detta fall inte svår att tillämpa: En million ubevæbnede civile blev dræbt i løbet af en meget begrænset tidsperiode. (Jämför med mördandet av en miljon civila armenier med gevär och stickvapen 1915 – 22, det systematiska dödandet av Europas sex miljoner judar och romer med giftgas och skjutvapen 1940–45, mordet på en miljon tutsier i Rwanda med klubbor, stickvapen och skjutvapen 1994.)
Men det handlar inte bara om en miljon dödade indonesiska kommunister 1965–66, utan också om 1,5 miljoner medborgare som sattes i några av världens grymmaste fängelser och koncentrationsläger – där de fick sitta upp till 15 år utan lag eller dom.
De som tog initiativet till massmordet fick stöd till sin kupp av USA. Sedan dess har de största amerikanska bolagen liksom västeuropeiska och japanska bolag exploaterat landet på ett ovanligt hänsynslöst sätt. Flera stora svenska industriföretag, framför allt inom förpackningsindustrin som använder trä som råvara, deltar i västs plundring av Indonesien och har gjort det sedan kuppgeneralen Suhartos diktatur.
Indonesiens tidligere præsident – Den Skydeglade Suharto eller “Slagteren fra Jakarta” – en vigtig allieret for det kapitalistiske Vest gennem 30 år.

En hurtig historie-repetition: Efter befrielsekrigen mod hollænderne blev den nationale folkehelt, Sukarno, præsident. Han ställde sig som antiimperialistisk ledare för de u-länder som inte hade allierat sig med västmakterna och bad amerikanerna dra åt helvete med sin US-aid.
Sukarno nationaliserade en lång rad amerikanska, brittiska och främst holländska storföretag. Han stödde sig främst på sin armé och det kommunistiska partiet, Partai kommunis Indonesia, som med sina tre miljoner medlemmar var världens tredje största kommunistparti efter det sovjetiska och kinesiska. Kommunisterna var fattiga lantarbetare som kämpade för en landreform, men även intellektuella och konstnärer var partimedlemmar. Sedan övergav Sukarno parlamentarismen och införde det mystiska begreppet ”Guided democracy”.

1961 försökte CIA mörda Sukarno. 1962 började dåvarande ledaren för CIA:s asiatiska avdelning, William Colby, sprida ryktet om att det kommunistiska partiet, PKI, planerade en kupp. CIA upprättade kartotek på 20 000 lokala kommunistledare som levererades till upproriska reaktionära generaler. CIA gav även upprorsgeneralerna omfattande ekonomiskt stöd.
(Omfattande dokumentation av USA:s politik i Indonesien från slutet av femtiotalet till och med kuppen finns i George Washington Universitys arkiv, utlagt på nätet i National Security Archive:.
Suhartos kup kom samtidigt som økonomien var i krise og en hungerskatastrofe hotade. De gudløse (= ateistiske) kommunister ude i landsbyerne blev beskyldt for komplott och stämpling till ritualmord. Man följde ett gammalt holländskt kolonialt mönster. Mördandet lades ut på entreprenad till lokala godsägarmiliser och legoknektar.
Vittnesbörd om massakrerna filmades av tv-bolaget ABC-News. I The troubled war och The battle for Asia syns interiörer från indonesiska fängelser. Magra, rådvilla fångar sitter på lergolv och upprepar förskrämda den muslimska imamens ”Allah Aqba” (Gud är stor). Enligt speakertexten ska fångarna ”genopdrages”. Kameraet åker förbi cell efter cell fyllda av sorgsna unga kvinnor, vars ansikten är märkligt svullna. Speakern talar om unga kvinnliga fångar som skall avrättas därför att de ”har planerat kommunistiska ritualmord”. (Det finns inte en enda överlevande kvinnlig fånge som inte våldtagits i fängelset, säger människorättsorganisationen Syarikat Indonesia, som bildades så sent som år 2000).

Till följderna av Suhartos kupp hör en av de största ekologiska katastroferna i världen. ”Indonesien förlorar sina värdefulla skogar i rasande takt. Sumatra och Kalimantan tros vara slutavverkade inom 5 respektive 10 år”, skriver Svenska Naturskyddsföreningen 2006. Uppskattningsvis har Suharto själv fått cirka 45 miljarder dollar i mutor av de bolag som har hållit på med rovdriften och är därför – precis som före detta diktatorn Marcos på Filippinerna (där skogen också avverkats i rasande takt) – en av världens rikaste män.
De moraliska följderna tycks minst lika katastrofala. Mer än en miljon före detta politiska fångar och deras barn saknar fortfarande en rad medborgerliga rättigheter, de är andra klassens medborgare som registreras och övervakas.
I Yogyakarta, Javas gamla huvudstad, träffar jag några av dem som suttit i decennier i fängelserna och i lägret på fångön Buru. De och deras vuxna barn lever under konstant övervakning. Sorg och fruktan har förstört hela livet för dessa familjer. 1965 utpekades de som ritualmördare och är fortfarande misstänkliggjorda.
När Suharto föll 1998 efter landsomfattande strejker och upplopp, bildades äntligen en freds- och försoningskommitté av första politiska ledaren efter Suharto, Abdurrahman Wahid. Kommittén blev laglig så sent som 2004 – men nyligen förklarades den ”unconstitutional” – olaglig. Dess arbete har hela tiden hindrats. En enda massgrav har öppnats, men en islamisk organisation protesterade så våldsamt att dna-prover inte har kunnat tas. (Suhartos kupp har fått till följd att sträng islamism nu blommar i öriket. 1965 gick praktiskt taget inga kvinnor med slöja. I dag döljer 85 procent av alla kvinnor sitt hår.) Liken har inte heller kunnat begravas normalt utan har fått läggas tillbaka i massgraven.

Vad händer i ett land om den viktigaste samtidshistorien aldrig berättas? Om historieböckerna hoppar över den? Om de som lever nu aldrig får ta ställning till varför ingen tog hand om dessa tusenden och åter tusenden omkringdrivande föräldralösa barn? Om det aldrig berättas varför vattenkanalerna i vissa städer, som i Surabaya, var igenproppade av lik? Vad skulle ha hänt i Sydafrika om inte sannings- och försoningskommittéerna hade arbetat i åratal och noggrant dragit fram de begångna brotten? Vad skulle ha hänt Europa efter andra världskriget om Förintelsen aldrig hade nämnts?

Underskrevet MAJ WECHSELMANN

Læs også: Slagteren fra Djakarta 

Dollarens fremtid som verdensvaluta

13.Nov. 2007 – *

Nedenstående analyse fra en prokapitalistisk skribent og analytiker er skrevet i november sidste år hvor finanskapitalens profitkrise ikke var så akut som den er nu hvor Bush-regimet sætter hele den kapitalistiske stats troværdighed og naturligvis USA´s Nationalbankens livsvigtige dollarseddeltrykkeri ind med 700 milliarder i trykfriske dollar for at bringe finansbaronerne på bedre humør.
Det sker for at forhindre at finanskapitalens kvælertag på det kapitalistiske kreditmarked og pengeomløbet spreder sig til livsnerven: de produktive sektorer i kapitalistiske økonomi, hvor arbejderklassen skaber de virkelige værdier og . merværdien, profitterne til de kapitalistiske aktionærer og ejere.
Wall Streets profitkrise falder nu sammen med flere andre kriser: Fødevarekrisen,
med galoperende kapitalistisk inflation også på oliepriserne som udhuler både arbejderklassens levevilkår, men også presser profitterne i en række brancher , f.eks flybranchen; Stigende statsgæld og underskud på USA´s finanslov og betalingbalance, Altsammen peger i retning af at kapitalismen i USA er på vej ind i en langvarrig depression der kan udvikle sig til en revolutionær systemkrise.

KRONIK

The Death Of The Dollar

 

Little wonder that “The Death of the Dollar” was the headline story as I sat in the studios of the Fox Business Network yesterday. In the past few weeks, the greenback has hit parity against the Canadian dollar, and a record low against the U.K. pound, as well as the Australian and New Zealand dollars. The U.S. dollar index, which tracks its value against a basket of six leading currencies, has fallen to never-before-seen levels. For Americans, London has become as overpriced as Tokyo was in the late 1980s. And much like the Japanese then, Europeans traveling to the United States now fancy themselves as the planet’s über-rich.

“Death of the Dollar”: Doomsday for the United States?The dollar’s relentless descent has been greeted by barely concealed glee among the foreign press as a symbol of the decline of the United States. Readers’ comments on the London-based Financial Times Web site regularly call the United States “the next Argentina” — the poster child of how one of the world’s wealthiest nations has devolved into poverty and chaos. As one commentator put it: “yawn, America’s so yesterday, baby.” (sic).

The argument is familiar. Fears that U.S. subprime woes might push the U.S. economy into a recession are spooking investors holding U.S. dollar-denominated assets. The U.S. economy has become dangerously dependent on foreign capital. Foreign investors have (finally) tired of financing the profligate ways of the United States and are driving the dollar — the proxy of the economic health of the nation — even lower. After running current account and trade deficits since the early 1980s, the U.S. current account deficit ballooned to 7% of GNP. Foreign central banks — fearing the United States may not be able to repay its huge debts in outstanding Treasury bonds — are rushing to unload their greenback reserves. This will tip the Titanic that is the U.S. economy into the cold waters of economic depression. The crowds are rooting for the United States’ collapse on both sides of the pond. Harvard economist Ken Rogoff argues that the subprime mess has irretrievably tarnished the U.S. image as a global financial center. A few weeks ago, I attended a seminar on “Why the World Hates America” at London’s annual “Battle of Ideas.” There, everyone with a North American accent was quick to point out that they were Canadian lest they had to endure the shame of being American. Political scientist Andrei Markovits argues that anti-Americanism is the new anti-Semitism. Except anti-Americanism is not a sign of prejudice: it’s now a sign of sophistication.“Death of the Dollar”: Wishful Thinking…But like the presidential candidacy of my Harvard classmate Barack Obama, the talk about the demise of the United States is more about wishful thinking than what is really there. Yes, the dollar has declined. But it’s hardly fallen off a cliff. It may have hit record lows against the euro, but the euro is a young currency. It’s only if you look at the short term, say, since January 2002, that the dollar’s fall against the euro seems out of whack. Turns out, the value of the dollar in euro, (assuming the German mark transformed into the euro on January 1, 1999), is about the same as it was in the mid-1990s. According to research by Brown Brothers Harriman, the now-defunct German mark hit a record high in 1995 that would be the equivalent of a euro level of $1.4575. Yesterday, it closed at $1.4576.

Nor is a weak dollar all bad news. A weaker currency provides a boost to the U.S. economy, making U.S. exports more attractive at a time when consumer spending is slowing down and the housing market is a drag on growth. Thanks to a weaker dollar, growth in U.S. exports is already shrinking America’s external deficit. During the past three quarters the deficit has been cut by $119 billion, falling from about 6% of gross domestic product to 5%. The adjustment appears to be continuing as the U.S. trade deficit narrowed by a stronger-than-expected $56.4 billion in September. The federal budget deficit has also come down sharply to 1.2% of GDP, well below its historical average. Meanwhile, U.S. economic growth numbers were revised upward from 3.1% to 3.9% in the third quarter of 2007. U.S. worker productivity in the third quarter rose to 4.9%, the strongest pace in four years. The United States also was rated the #1 most competitive economy in the world by the World Economic Forum. None of that sounds like “the next Argentina” to me.“Death of the Dollar”: … And A Great ExaggerationSo what accounts best for the dollar’s recent rout? The Fed’s recent interest rate cuts mean that global funds are flowing away from U.S.-denominated assets. At the same time, based on purchasing power parity — the long-term value toward which currencies should converge — the euro and the New Zealand dollar are now 25% to 30% overvalued, while the Japanese yen is 30% undervalued against the U.S. dollar.

And while the op-ed pages of European business publications celebrate the current bout of dollar weakness as a metaphor for the decline of the U.S. Empire, they should be careful what they wish for. French President Nicolas Sarkozy – in a remarkably engaging speech to the U.S. Congress that is well worth watching – already has lamented the negative effects of the high euro exchange rate. European triumphalism notwithstanding, if the dollar gets much weaker, European economies could go into a tailspin. Calling the direction of currencies is notoriously difficult. The U.S. dollar — and the United States itself — is as hated as it has ever been in recent memory. Yet all is not as it seems. In what was the most widely read story on the financial Web sites last week, it was reported that supermodel Giselle stopped taking payments for her work in U.S. dollars. Turns out the whole story was a figment of a Brazilian blogger’s imagination. In that way, it sounds much like the arguments made for the “death of the dollar.”

Underskrevet Nicholas A. Vardy

Staten Israel 60 år: “Jødernes hjemland” eller Palæstinas største og farligste terrororganisation ?

15.maj 2008 *

DEL I

Da Staten Israel for 60 år siden blev udråbt var der ikke mange som var bevidste om de bagvedliggende politiske sammenhænge og Israels afhængighed af imperialismen som et neokolonialt brohoved.

Længe fremstod Israel som “jødernes hjemland” og en mulighed for forfulgte jøder over hele verden for endeligt at få et sikkert og trygt fristed. Efter årtusinder af gentagne progromer, forhånelse, undertrykkelse, massakrer, fordrivelser og inkvisitioner som kulminerede med nazisternes industrielle massemord skulle jøderne endeligt få sit eget land hvor man ikke længere skulle være afhængige af andres velvilje eller af magthavernes tilfældige nykker og behov af at udpege jøderne som syndebukke for deres egne feltagelser.
Sådan var den udbredte opfattelse i Europa – ikke bare blandt jøderne , men også iblandt socialister og venstreorienterede.

Israels første Statsmister David Ben Gurion læser erklæringen der udråber Staten Israel i Maj 1948, mens Theodor Herzl fra væggen skuer ud over forsamlingen.

“ET LAND UDEN FOLK TIL ET FOLK UDEN LAND”

Israel fremstod som et befrielses-projekt der med “socialistiske kibbutzer” opdyrkede ørkenen og malaria-sumpene i det “ubeboede Palæstina”. Forudsætningen for oprettelsen af staten Israel var parolen: “ET LAND UDEN FOLK TIL ET FOLK UDEN LAND” som den politiske zionisme formulerede deres mål. Det troede man på i 1947 da FN vedtog delingsplanen. Palæstina var et øde ørken- og sump-land. Hvem kunne have noget imod af det “martrede jødiske folk” fik et fristed i et ubeboet land, at de fik mulighed for at opdyrke malaria-sumpen og ørkenen i sit ansigtes sved.
Det troede man på i årene efter befrielsen. Idag ved vi bedre.

“Der hviler en hellig glans over Israels fødsel” skrev en skandinavisk journalist som overværede udråbelsen Israel i 1948. Næsten tyve år efter – sommeren 1967 – efter Israels angreb på de arabiske lande Ægypten,Syrien og Jordan beskrev den kendte skribent Isaac Deutscher Israels skabelse gennem en metafor om en mand der hoppede ud

“fra øverste etage i et brændende hus, hvor mange af hans familemedlemmer allerede var gået under. Han overlevede. Men da han faldt skadede han et menneske som stod nedenfor og han kom til at brække hans arme og ben”   . . . .   Deutscher konkluderer: “Hvis begge havde opført sig rationelt ville de ikke have blevet fjender”.

Følelser af identifikation, skyld og medfølelse overskyggede – på en fuldstændigt begribelig måde – den politiske virkelighed. Deutscher – og mange med ham – gennemskuede hverken den koloniale zionisme eller de imperialistiske stormagters rolle :
Det var ikke manden som sprang ud fra det brændende hus der skadede nogen. Da han alvorligt skadet var havnet på gaden stod Hr. Z. og Hr I. dernede og førte ham hen til et hus hvor Hr. Z. med Hr. I.´s hjælp var igang med at jage de tidligere beboere ud.

Den mytologi som udgjorde den politisk-ideologiske baggrund til oprettelen af Israel var som vi ved idag ikke sand.
Som med andre begivenheder er det et samspil af politiske-økonomiske kræfter og ikke mindst historisk-religiøse faktorer der i et dialektisk samspil og kamp udvikler sig i tiden optil skabelsen af staten Israel.

Den sympati og solidaritet som jøderne havde fået efter sejren i befrielseskrigen i 1945 blev kynisk udnyttet af zionisterne for at skabe “sympati” for et “jødisk hjemland” ikke bare offentligt men også hos de imperialistiske stormagters beslutningstagere først fremmest England og USA.
Den zionistiske bevægelse fremstod – især efter befrielsen – for USAs og Europas velmenende politikere nærmest som en humanitær bevægelse som reddede de “overlevende fra Auschwitz, Treblinka og Buchenwald” – ikke som den koloniserende, imperialist-støttede nybyggerorganisation den allerede da havde været i et halvt århundrede.
Den jødisk-amerikanske forfatter Norman Finkelstein taler ligefrem om “Holocaust-industrien” for at beskrive zionisternes politiske og økonomiske misbrug af Holocaust.
Hovedsagen er jo,  at det vi idag har kendskab til, om Staten Israel og dens forbrydelser mod det palæstinensiske folk kunne den tids venstreorienterede og andre progressive af gode grunde ikke vide.

I årene efter befrielsen herskede der i Europa et retfærdigt antinazistisk raseri -
alt nazistisk ja alt tysk blev lagt for had – dettte had blev udnyttet af de zionistiske USA-støttede kræfter til at propagandere for oprettelsen af Israel.
Samtidigt er det også vigtigt at huske på at “jødehadet” ikke var udryddet trods sejren i den antifascistiske befrielseskrig mod det tolvårige “kristne” tusindsårsrige som havde domineret Europa. Nazisternes propaganda mod “Jøde-kommunismen” havde hjernevasket ikke mindst de tysktalende folk.
Den blev understøttet af store dele af den kapitalistiske (kristne) overklasse i Europa og USA og ikke mindst kristne præster,biskopper, kardinaler og den kristne pave i Rom som jo i århundreder ja faktisk siden korsfæstelsen af Kristus, alias Kamerat Jesus –  havde udpeget jøderne som “satans og djævelens redskab”.
Antisemitismen var stadig udbredt i Europa efter befrielsen i 1945 – selvom den var slået ned “under jorden” så at sige med nazismens nederlag – var dens egentlige bagmænd den kristne kirke så godt som urørt – til trods for at den kristen-katolske Pave havde velsignet de fascistiske regimer under Mussolini, Hitler og Franco/Salazar.
I 1946 udviklede begivenhederne i den polske by Kielce sig til en egentlig antijødisk progrom: 1600 jøder blev slået ihjel, mens kristne præster i Polens kirker stadig omtalte jøder som et problem.
Progromen i Kielce sammen med mange andre jøde-fjendtlige hændelser i efterkrigtidens Europa gjorde det meget lettere for zionisterne at progandere for jødisk masseindvandring til Palæstina idet de med en vis berettigelse kunne sige at “jøderne er et undertrykt folk i Europa” – Og “undertrykte folk” har som bekendt altid ret.

Samtidigt var der i arbejderklassen og blandt progressive kræfter et antinazistisk raseri og had i Europa – ikke bare blandt jøder – i Europa i 1940´erne som vi ikke kan ignorere: At udelade de antinazistiske sympatier for jøderne som et vigtigt element i forståelsen af den omfattende støtte til oprettelsen af Staten Israel i 1947, vil gøre os ligeså blinde og uforstående som de mest eksteme racistiske kræfter blandt zionisterne og kun give os en mekanisk overfladisk forståelse som ikke vil føre til progressive endsige revolutionære fremgange for de arabisk-semitiske folk hvadenten der er jøder, muslimer ,kristne eller revolutionære kommunister i Palæstina og andre lande i Mellemøsten.
Israels oprettelse var først og fremmest en følge af USA´s fremryking som den ledende imperialistiske stormagt efter Anden Verdenskrig – og med den forbindelse der under krigen var oprettet mellem Washington og den Verdenszionistiske organsation. Højkvarteret for den zionistiske Verdensorganisation blev flyttet fra London til New York og under David Ben Gurions ledelse blev det såkaldte Biltmore-program vedtaget i 1942. Her proklameres for første gang officielt at målet var som det udtrykkes :“et jødisk samfund integreret i den nye demokratiske verdens strukturer” Med andre ord : En ren jødisk stat var målet.
De zionistiske ledere havde skiftet imperialistisk alliance-partner: fra det britiske stormagtsimperium som skulle komme ud af krigen som en stormagt i opløsning og forfald til den fremstigende supermagt USA.
Med USA i ryggen skulle zionisterne nu indlede hvad de forblændede “venstre”-zionister betegner som deres “anti-imperialistiske befrielseskrig”.

Allerede inden Japans angreb på Pearl Harbour i december 1941 havde stærke økonomiske grupper efterstræbt en amerikansk deltagelse i verdenskrigen – med formålet at udvide USA´s indflydelse og dets adgang til kapitalistiske markeder og råstoffer overalt på jordkloden. Pearl Harbour blev den anledning som Roosevelt-regeringen kunne bruge til at overvinde den isolationistiske og pro-nazististiske indflydelse fra dele af det amerikanske erhvervsliv (Ford, Hearst og andre)
I 1945 stod USA til forskel fra næsten alle andre stater som havde deltaget i krigen med et uskadt produktionsapparat og en næsten overophedet økonomi.
Kapitalakkumulationen og de voksende finanskapitalistiske profitter gjorde blandt andet den amerikanske stat i stand til at redde kapitalismen i Vesteuropa gennem Marshall-planen og på den måde genoprette og udvide markedet for amerikansk kapital..
På hele kloden udnyttede USA de europæiske kolonimagters svaghed – England var f.eks tungt gældsat til USA – til at åbne og trænge ind på de markeder som de hidtil havde forsøg reservere for sig selv.
En forudsætning for det zionistiske projekt : “staten israel”´s succes var masseflugten af jøder fra deres hjemlande til Palæstina – til staten Israel – og fordrivningen af palæstinensere som boede i det område som Staten Israel blev oprettet på .
Den historiske udvikling har afsløret myterne om “staten israel” som “jødernes hjemland”.
Staten Israel er idag ingen “jødisk stat” i den forstand at den kun har jødiske statsborgere. Og jøderne i Israel udgør en minoritet af verdens jøder.
Vi ved f.eks at den zionistiske stat fra første dag havde problemer med at få fat i folk til sin koloni.
Vi ved at zionismen fader Theodor Herzl i begyndelsen af det tyvende århundrede gjorde aftaler med det russiske Czar-regimes antisemitiske Udenrigsminster Plehve om transport af jøder til Palæstina – samtidigt som flertallet af de jøder som selv kunne vælge begav sig til USA og Vesteuropa.
Vi ved at zionisterne gjorde aftaler med Hitler-regimet om oprettelse af opsamlingslejre for jøder der skulle deporteres til Palæstina,
F.eks ved vi at zionist-delegaten R.Kastner i Budapest aftalte med Adolf Eichmann at et antal rige ungarske (zionistiske) jøder fik frit lejde at flygte til Schweiz mod at zionisten Kastner til gengæld overtalte 800.000 modstræbende og mistænksomme fattige jøder – som sikkert havde aninger om hvad der ventede dem – at stige på togene til “speciallejrerne” i Auschwitz *2)
Vi ved også at den israelske efterretningstjeneste sendte agenter til Irak i begyndelsen af 1950`erne for at sprænge synagoger i luften , sætte ild på jødiske butiker – altsammen for at indgyde frygt blandt de hundrede tusinder af irakiske jøder og give indtryk af at de var truet af “arabisk terror” og kun havde en udvej:at flygte til Israel for at undgå kommende forfølgelser i Baghdad.
Vi ved at zionistiske agenter hjemsøgte jøderne i Marokko for at skræmme dem med at en anti-jødisk progrom stod for døren.
Vi ved at jøderne i (Nord-)Yemen blev narret til Israel under indbildning af religiøse forestilinger om at “himmelriget er nær”.

Og vi ved at zionistiske agenter og radiosendinger uafbrudt forsøgte at rykke jøderne i det socialistiske Sovjet løs og skille dem fra deres sovjetiske moderland for at afstedkomme en masseudvandring af jøder til Israel.
Stalins Sovjet modsatte sig at åbne grænserne for zionistiske hvervekampagner for på den måde at imødekomme zioniststatens behov for arbejdskraft og kanonføde gennem udvandring af sovjetiske jøder.
Myterne og de falske historiebillederhar været fundamentet for staten Israel og den vestlige verdens politiske ledere for at forsvare, hvorfor hovedparten af det palæstinensiske folk igennem 60 år ikke bare er blevet berøvet sit og sine forfædres land, men som desuden bliver tvunget til at gennemleve nød,lidelser og massakre i flygtningelejrerne og leve i misære i flere generationer.
I begyndelsen af 1960´erne er den palæstinensiske modstandskamp så udviklet at den også kommer på dagsordenen inde i det zionistiske Israel.
At det palæstinensiske folk er sat på dagsordenen også i Israel kom til udtryk da formanden for det højre-zionistiske parti Herut: Menachem Begin – senere Israels Statsminister – da han blev spurgt om hvad han mente om at anerkende eksistensen af det palæstinensiske folk med disse ord :

“Pas på min ven. I det øjeblik du anerkender begrebet Palæstina knuser du din ret at bo i Ein Hahoresh. Hvis dette er Palæstina,og ikke Israels land, da er I erobrere og ikke de som dyrker dette lands jord. Da er I indtrængere. Hvis dette er Palæstina, så tilhører det et folk som boede her inden I kom. Det er kun hvis dette er Israels land at I har ret at bo i Ein Hahoresh og i Deganiyah B.. Hvis dette ikke er Jeres land, Jeres fædreland, Jeres forfædres og Jeres sønners land, hvad gør I så her ? I kom til et andet folks hjemland , som de påstår, og I har taget deres land . . . .” M.Begin i efteråret 1969 på kibbutzen Ein Hahoresh ifølge Avisen Yediot Aharonet/ 17.Okt.1969.

Dette citat fra Begin belyser meget klart det som er det centrale i Palæstina-spørgsmålet: det faktum at Israel er en KOLONI. Israel er ikke en normal stat som andre stater. Men en stat som er oprettet i et “erobret” land : Palæstina. Zionisterne “kom til et andet folks hjemland” : De fordrev palæstinenserne og “tog deres land” som Begin udtrykker det.

Hvad er fakta om Palæstina:

I det historiske Palæstina har der boet jøder såvel som ægyptere,assyrier, babylonier og andre som erobrede landet. Det siges at for tre tusind år siden kom Moses og hebræerne (jødiske stamme) til Palæstina som omkringstrejfende hyrder. Historikere diskuterer stadig om Moses var hebræer eller egypter. Men inden år 1000 – før vor tidregning . . . . . Kom hebræerne da til et urørt ørkenland ? Omkring seks tusind år inden Moses og hebræerne siges at have kommet til Palæstina – vi skriver altså år 7000 f.v.t. – blomstrede en af de ældste landbrugscivilisationer i Palæstinas land.Mange erobrere beherskede eller bosatte sig i det frugtbare land: . . Egyptere . .assyrier . . .babylonier . . beduinstammer fra ørkenen – blandt den hebræerne. Men de afløstes alle af andre erobrere eller blev en del af den bofaste jorddyrkende befolkning. Disse kom til at udgøre grundstammen og gav alle deres bidrag til Palæstinas folk. I mere end 1300 år taler dette folk arabisk. MEN vi har jo lært noget andet i folkeskolen. I skolebøgerne er Palæstina ; “jødernes hjemland”. Som om “jøderne” var et folk eller en race. Det påstår både zionister og anti-semiter ganske vist. Men Jødedommen er en religion som ligesom buddismen, Jehovas Vidner eller andre kristne sekter tiltrækker mennesker fra alle racer. Der findes altså både sorte, hvide såvel som asiatiske jøder. De jøder som bibelen beskriver beherskede landet bare i nogle hundrede år ud af dets 10.000 årige historie. Allerede inden Jerusalems ødelæggelse under den romerske besættelse for 2000 år siden levede de fleste jøder udenfor Palæstina og levede af at drive handel i fremmede lande. I middelalderens Europa blev jøderne et “handelsfolk”, eftersom deres religion i modsætning til den kristne religion tillod dem at tage kapitalistisk rente. Jøderne blev symbolet på “pengeudlåneren” i det “kristne” Europa. Ud over den kristne kirkes fordømmelse af jødedommen som kættersk og kamp mod de “jødiske kættere” findes her uden tvivl et af de vigtigste kim til jødehadet i Europa, som kom til at spille en hovedrolle i det imperialistiske Tysklands forberedelse til erobringskrigen mod det “jødebolsjevikiske Sovjet” . Mange – bl.a. et helt folk i det sydlige Rusland – Khazarerne – overgik til jødedommen. Efterhånden fandtes der jøder i alle folkeslag og samfundsklasser. Men Jødehadet – også kaldet antisemitisme – som opmuntredes af den kristne kirke var ikke udryddet. Den kristne spanske inkvisition som blev oprettet i 1480 var et korstog mod Spaniens “jøder og muslimer” (maurerne). Under inkvisitionen blev jøder og muslimer udpeget som kættere og fjender. Progromerne under inkvisitionen tvinger jøder og de arabiske maurere som havde bidraget til Spaniens kultur, udvikling og civilisering til at konvertere til kristendommen eller flygte hvis de ikke blev fanget og mishandlet til døde i inkvisitionens torturkamre. Fra år 711 og frem til 1492 havde Spanien arabiske herskere. Da levede muslimerne fredeligt side om side med kristne og jøder. [på siden islamstudie.dk findes uddybning om Spanien og den kristne inkvisition ] Racismen – jødehadet – blev brugt af overklassen for at splitte og aflede folkets utilfredshed ved at udpege JØDEN som syndebuk. Sådan gjorde nazisterne senere på samme måde som man idag udpeger ” muslimer” og “araberne” som syndebukke for den moderne kapitalistismes elendighed. I det 19. århundredes Vesteuropa blev jøderne assimileret, (integreret hedder det vist på politikersprog) de overgav deres jødiske religion og traditioner. De smeltede sammen den øvrige “kristne” befolkning. Men i Østeuropa som rystedes af brydningen mellem feudalisme og kapitalisme kom jøderne i klemme og blev ramt af progromer (forfølgelser). Mange flygtede til Vesteuropa og blev arbejdere og fattige håndværkere, fik socialistiske ideer og blev kommunister (socialdemokrater). Da blev det antisemitiske våben – jødehadet – igen taget i brug for at splitte arbejderbevægelsen. Idag bruges antisemitismen til at udpege “muslimerne” til syndebukke for at splitte arbejderklassen og den progressive bevægelse.

“Et LAND UDEN FOLK, TIL ET FOLK UDEN LAND” var zionisternes parole da de propaganderede for den zionistiske kolonisering af Palæstina.

Men Palæstina var et af den arabiske verdens frugtbareste og højest udviklede lande. Achad -Haam – en zionistisk skribent – slog i bogen “Ved skillevejen” fra 1891, fast at : . . . “Vi som bor udenlands bilder os ofte ind at Palæstina idag er næsten øde, en uopdyrket vildmark, og at hvem som helst som vil kan købe land så meget som han behager dér. Men det forholder sig i selve sagen ikke på den måde. Det er svært at finde uopdyrket mark nogensteder i landet”. . . . . . <> Næsten 18 år efter Staten Israels oprettelse udtrykker den israelske general Moshe Dayan karakteren af det zionistiske projekt : <>
” Jødiske byer bygges hvor der tidlige lå arabiske byer. I kender ikke engang navnene på disse arabiske byer , og jeg bebrejder jer ikke for det, eftersom geografibøgerne fra den tid ikke længere eksisterer. Det er ikke bare bøgerne som ikke findes længere, de arabiske byer findes heller ikke. Nahalal erstattede Mahlul, Gvat erstattede Jibta, Sarid erstattede Haneifs, og Kfar Yeshoshua erstattede Tel-Shaman. Der findes ikke en bebygget plads i dette land som ikke tidligere havde en arabisk befolkning. “ * Citeret fra avisen Ha`Aretz den 4.apr.1969 <> Fordrivelse og undertrykkelse af det palæstinensiske folk var en åbenbar konsekvens af den zionistiske kolonistat “Israel”s oprettelse. I 1896 formulerede Theodor Herzl den zionistiske bevægelses krav om en “jødisk stat”. Herzl tilegnede bogen “Jødestaten” til en af Europas mægtigeste finanskapitalister : Baron Edmond De Rotschild. Det var de jødiske kapitalisters interesser Herzl havde for øje. Rotschild og andre finansierede de første jødiske kolonier i Palæstina.
Formålet med koloniseringen var klart:

1) At i tidens ånd oprette en koloni,hvor de kunne investere sin kapital uden konkurrence med andre (ikke-jødiske) kapitalister.

2) At vende strømmen af “besværlige” og fattige øst-jøder væk fra Europa til kolonien i Palæstina.

3) at på den måde bekæmpe den fremvoksende socialisme blandt jøderne.

At det jødiske kapitalistiske bourgeoisie opfandt zionismen på denne tid var helt i tidsånden. Århundredskiftet (1897) var den europæiske kolonialismes blomstringstid. Herzl forbillede var erobringen af Sydafrika og Rhodesia. Hans idol var “erobreren” Cecil Rhodes. I et brev til Rhodes skriver Herzl:

“De tilbydes at hjælpe med at skabe historie. Det handler ikke om Afrika men om en del af Lilleasien (Osmanske imperium,red.anm), ikke englændere, men jøder. Hvorfor henvender jeg mig til Dem ? Fordi det er noget kolonialt”.

-
Siden det 16.århundrede havde tyrkerne i det osmanske rige kontrolleret Palæstina. Zionisterne behøvede hjælp for at erobre landet. England var den imperialistmagt som beherskede Mellemøsten og imperiet behøvede sikre Suez-kanalen og søvejen til Indien.:

“Det ville blive et slag mod England hvis nogen af hendes rivaler fik kontrol over Syrien. Vi må beholde Syrien for os selv. Ville det ikke være en fornuftig politik at opmuntre den jødiske nationalfølelse og hjælpe dem . . . ? “ spørger Lord Shaftesbury i 1876.

Herzl er begejstret :

“Med et slag vil England få 10 millioner hemmelige undersåtter, 10 millioner agenter for Englands storhed og indflydelse”.

Herzl skriver om “Jødestaten”: <>

“For Europa vil vi dér udgøre en beskyttelsesmur mod Asien, en kulturens forpost mod barbariet”.

Herzl udtrykker her essensen i den zionistiske kolonisering. Men når Herzl skriver at den zionistiske koloni skal blive en “kulturens forpost mod barbariet” udtrykker han ikke bare de herskende europæiske kolinimagters herrefolksideologi – “den euroæiske civilisations overlegenhed” – men Herzl inviterer interesserede stormagter til at samarbejde. Han formulerede sig på denne måde fordi han vidste at de ledende imperialistmagter i Europa på den tid allerede var begyndt at interessere sig for muligheden at splitte den fremvoksende arabiske selvstændigheds-bevægelse ved at oprette en jødisk bastion. En engelsk minister udtalte sig i den retning allerede i 1842. Et par årtier senere begyndte Frankrig at oprette specialskoler for jøder – i forskellige dele af den arabiske verden., for at gøre disse til sine koloniale håndlangere. Palæstina og hele den arabiske verden blev i det 19.århundrede udsat for forskellige projekter fra de europæiske stormagters side med formålet at erobre markeder osv.

Palæstina havde i 1850 omkring en halv million indbyggerer – hvoraf godt firs procent var muslimer, ti procent kristne og mellem fem og syv procent jøder.
Den store majoritet af befolkningen var bønder som levede på sultegrænsen i en situation hvor de tilbagesående feudale forhold og de tunge skatter under sultanatet forhindrede udvikling.
* * * * *
På grund af sin geografiske position mellem tre verdensdele er Palæstina i årtusinder blevet gennemkrydset og besat af erobrere. Det er et land uden naturrigdomme, men det har en strategiske placering.
Inden den franske general Napoleon Bonaparte blev Kejser udfærdigede han under et felttog i Ægypten og Palæstina i 1798 en proklamation hvor han opfordrede de europæiske jøder til at udvandre til Palæstina og gøre virkelighed af sine religiøse forestillinger.

Ofte blev religionen (mis-) brugt som (helligt-)påskud for at få fodfæste – Storbritannien skred f.eks ind i Damuskus i 1840 for at – som det blev udtrykt: “beskytte den jødiske minoritet “, Frankrig greb ind i Libanon samme år : “for at beskytte druzerne og de kristne maroniter”, fra Tyskland kom kristne tempelriddere mellem 1867 og 1907 for at kolonisere Palæstina som en slags moderne korsriddere. Og langt inden den politiske zionismes “fødsel” i 1897 havde den franske kapitalist Rotschild finansieret indvandring af jøder til Palæstina med den åbenbare hensigt at stimulere samme udvikling dér som i Algeriet – 19 kolonier som tilsammen opgik til 5000 personer blev oprettet med Rotschilds støtte frem til år 1900. Omkring århundredskiftet forsøgte Herzl at stille det zionistiske projekt til tjeneste for regeringer i Tyrkiet, Tyskland,Rusland og England uden at opnå nogen fremgang. Staten Israel har altså fra den første begyndelse – inden oprettelsen i 1948 – en klar kolonialistisk karakter med tydelige og afhængige politisk -økonomiske forbindelser til de imperialistiske kolonimagter. Israel er altså ikke styret så meget af “jødernes religiøse” interesser som af de politisk-økonomiske kapitalistiske interesser. Det ses også af at det tidlige zionistiske lederskab var indstillet på at oprette en koloni hvorsomhelst det var muligt. – Både Uganda, såvel som Cypern, Madagaskar og Argentina bliver diskuteret som mulige zionistiske kolonier.

Kilder: Staffan Beckman´s værk :”Palæstina og den Arabiske Revolution”

N O T E R
*2) Israeli Socialist Organisation, Matzpen:The other Israel

Amerika:Seks skolelever skudskadet i Las Vegas; USA

12 Dec. 2007 * Seks skolelever blev igår skudskadet ved en busholdeplads i Las Vegas. Et af offrene fik livstruende skader.Et skolegårds-drama tidligere på dagen om en pige ser ud til være oprindelsen. Ifølge de første rapporter havde seks gymnasieelever lige stået af en skolebus da mindst to mænd skød mod dem fra en bil som stod på anden side af gaden.De bevæbnede mænd ventede derefter på at eleverne, fem drenge og en pige skulle stå af bussen.

NY film om Michael Moore: “Manufacturing Dissent” – et nyt bidrag til kritikken af opportunisten Michael Moore

10.Dec. 18:45

Kritik af provokatøren Michael Moore i ny film : Manufacturing Dissent   

Da de canadiske “Independent” filmskabere Debbie Melnik og Rick Caine begyndte at lave deres film om Mr. Moore viste det sig at det var mere end svært at få fat i manden for et interview.

* * * * * * * * * * * *

Michael Moore i en usædvanlig rolle i ny film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..  

I filmen medvirker blandt andre Noam Chomsky,Michael Moore og Al Franken. Filmen er lavet af to canadensere ,Debbie Melnik og Rick Caine som faktisk havde stor beundring for provokatøren Moore. De var altså – hvad mange andre stadig er – nærmest ukritiske fans af Mr. Moore. -

 

 

 

Melnyk and Caine har udtalt at da de i begyndelsen forsøgte at lave en film om Moore, som de beundrede for hvad han havde gjort for dokumentar-film-genren – var meningen at lave en biografisk film om ham. Men under den forberedende research bliver de stadig mere desillusionerede og skuffede over Moore’s tvivlsomme metoder som de belyser i dokumentarfilmen Manufacturing Dissent. -
Det spørgsmål som rejses i filmen er hvor nøje Michael Moore holder sig til sandheden i hans film : Kort sagt : Hvad er fakta og hvad er opdigtet filmisk virkelighed ?
Et ikke uvæsentligt spørgsmål eftersom Moore tager vigtige og relevante emner fra det virkelige liv op i hans film som er blevet set af millioner.
I forbindelse med hans seneste film Sicko – som skulle handle om hvordan syge mennesker klarer sig i det amerikanske samfund – bliver både sundhedssystemet i Canada og bl.a Danmark trukket ind som et positivt nærmest fejlfrit sundhedssystem af Moore. Når danskere og folk fra Canada som har mærket sundhedsystemet dér – på deres egen krop fortæller Moore at der også findes mangler og grundlag for kritik af dette sundhedsysyem – går Moore næremest i baglås og forsvarposition. – I stedet for at tage kritikken til efterretning og koncentrere sig på sundhedssysyemet i USA som trods at det råder over næsten dobbelt så store økonomiske resourcer – som f.eks Danmark – ikke klarer at forsørge hele befolkningen med en sundhedspleje der er væsentligt bedre end i Danmark. – -
Moore og hans film – med alle deres fakta, hele og halve usandheder og filmtrics gør ikke de problemer og den krise som USA og dets befolkning står i mindre.
Men ved at optræde som “politiker” i forbindelse med filmen – ved at rode sig ind i diskussioner med canadiere der kritisere Moore for fremstile “deres” sundhedssysyem ” som et forbillede – forringer han i virkeligheden hovedbudskabet i hans film: Kritikken af samfundsystemet i hans eget land.
Og dermed åbner han op for kritik fra højreliberale kredse der nu bruger ham som en rød klud til at ophidse deres bagland. – -
SVTs kulturprogram “Kobra” mødte instruktøren Debbie Melnyk tidligere i år, hvor hun fortæller om filmen og hvordan hun opfatter hvilken politisk rolle Moores film spiller.Dokumentar-filmen :Manufacturing Dissent afslører hvad de opfatter som Moore´s vildledende tactics and mimics Moore’s style of small documentary makers seeking and badgering their target for an interview to receive answers to their charges.Filmen blev lavet i løbet af to år af canadierne Debbie Melnyk og Rick Caine efter at de havde set “Fahrenheit 9/11″,Michael Moore med i film om ham selv * * * * * * * * *Manufacturing Dissent is a 2007 documentary that asserts that filmmaker and polemicist Michael Moore has misleading tactics. The title is a pun on the title of the bookManufacturing Consent: The Political Economy of the Mass Media by Edward S. Herman and Noam Chomsky, and the film it inspired, Manufacturing Consent: Noam Chomsky and the Media.Instruktion;Produktion og Manuskript:Rick Caine & Debbie MelnykMedvirkende :Rick Caine – Debbie Melnyk – Michael Moore – Noam Chomsky – Sean Hannity – Al Franken — Jesse LarnerProduktionsdata: Canada ;10.marts 2007; Tid:96 min.Sprog:English;Read more :. .. about the “Moore-film”: Manufacturing DissentFILMens TITEL er inspireret “Manufacturing Consent:Noam Chomsky and the Media”

FAKTA om sundheds-udgifter og middellevealder i en række kapitalistiske stater, tilknyttet organisationen OECD – -
Statistikken er indsamlet af OECD og gælder år 2003

 

“Middel-levealder kontra sundhedsudgifter i OECD- lande/a> (2003)
Land	Middellevealder	Samlede udgifter på Sundhed pr.Indbygger(US$)	Samlede udgifter på Sundhed/(% afGDP)
Japan	81,8 år	2139	8.0 %
Island	80,7 år	3115	10.5 %
Spanien	80,5 år	1835	7.9 %
Schweitz	80,4 år	3781	11.5 %
Australia	80,3 år	2699	9.2 %
Sverige	80,2 år	2703	9.3 %
Italia	79,9 år	2258	8.4 %
Canada	79,7	3001	9.9 %
Norge	79,5 år	3807	10.1 %
France	79.4 år	2903	10.4
New Zealand	78.7	1886	8.0
Østrig	78.6 år	2280	9.6 %
Holland	78.6 år	2976	9.1
Finland	78.5 år	2118	7.4 %
Storbritannien	78.5 år	2231	7.8
Tysklanmd	78.4 år	2996	10.8
Luxembourg	78.2 år	3705	7.7
Belgien	78.1	2827	10.1
Grækenland	78.1 år	2011	10.5
Irland	77.8 år	2451	7.2
Portugal	77.3 år	1797	9.8
Danmark	77.2 år	2763	8.9
United States of America	77.2 år	5635	15.2
Republikken Korea	76.9 år	1074	5.5
Tjekkiske Republik	75.3 år	1298	7.5
Mexico	74.9	583	6.3
Polen	74,7 år	744	6.5 %
Slovakiet	73,9 år	777	5,9 %
Ungarn	72,4 år	1115	8.3
Tyrkiet	68,7 år	513	7.6

Et par kommentarer til Statistikken : Den sidste kollonne illustrerer de samlede sundshedsudgifter i procent af GDP – Gross Domestic Product eller Brutto National Produktet ; og USA ligger i bunden eller på toppen- alt efter fra hvilken vinkel man anskuer det når vi indregner sundhedsudgifterne i procent af BNP . I USA udgør de over 15 % af BNP – næsten tre gange flere end i Republiken Korea. Det betyder ikke at sundhedsplejen er tre gange bedre i USA. (Både valutakurs+ behandlingssystem;forsikringselskaber osv skal også tages i betragtning) som
Som det ses af statistikken er USA suverænt nr et når det handler om mange penge der afsættes til sundheds-sektoren pr . indbygger, nemlig 5 tusind og 635 US$.
Det betyder langfra at hver eneste af USA´s indbyggere har adgang til eller forbruger det store beløb, på samme måde som middelevealderen er adgangen til lægehjælp, rekreation og den generelle sundhedstilstand et klassespørgsmål. – -
I OECD-statistikken for år 2005 er USA´s udfigter pr.indbygger til sundhedsplejen steget til 6.401 dollar og USA beholder sin førsteplads når der regnes dollar pr. indbygger i sundhedssektoren.
Nr. to i 2005 er den kapitalistiske banksnylterstat Luxemburg med 5352 US$ pr. indbygger.

PETs provokatør i “terrorsagen” var hjemmeværnsmand

  PET´s “nyttige idiot” i den såkaldte Terror-sag - agenten Lars alias Youssouf – som netop blev afsluttet i Østre Landsret var tidligere hjemmeværnmand. En kilde beskriver ham som »ren Gud, Konge og Fædreland«. Lars drømte om at komme med i “krigen mod terror“. Da USA´s “krig mod terror” begyndte i Afghanistan, søgte Lars om udsendelse dertil, og han gav over for kilden udtryk for, at han nok skulle finde terroristen Osama Bin Ladin.

PET-agenten “Youssouf” alias Lars blev det hovedvidne som reddede PETs “terorsag” som dømte tre unge fra Vollsmose til langvarige fængselsstraffe.

DE UNGE muslimer blev idømt lange fængsel-straffe , da en jury på baggrund af PET-provokatørens vidnesbyrd i Østre Landsret dømte dem skyldige i de anklager som PET og Politiet havde krævet. Som PET-agent infiltrerede Lars “X” miljøet omkring de unge muslimer for PETs regning.
MEN FLERE med et nært kendskab til Lars – PETs agent – er ikke glade for hans rolle i “terror”-sagenIngen af dem ved idag helt, hvad de skal tro om hans handlinger og fortællinger, fremgår det af en artikel i Berlingske som bygger på en lang række interviews med nære bekendte til Youssuof alias Lars, naboer, kolleger, chefer, politi, anklagemyndighed, forsvarere og folk omkring moskeen på Ørbækvej i Odense foruden oplysninger fra de tidligere retsmøder i sagen. Mange kilder har betinget sig anonymitet for at medvirke de fleste på grund af deres tavhedspligt, Wesam fordi han ikke ønsker at blive et ansigt på en terrorsag, som han intet har med at gøre. Deres oplysninger er alene medtaget, hvor de støttes af mindst to af hinanden uafhængige kilder. . . . . .
Et afsnit i artikelen beskriver hans tid som ansat i en lille jysk kommune på denne måde : . . . . . . . . . .

“Lars havde været sygemeldt længe, han fik kun få dage tilbage på kontoret i januar 2004, og til sidst fyrede hans arbejdsgiver, en lille kommune . . . . . ham på grund af for mange sygedage. . . . . .Efter at have arbejdet sammen med Lars stolede flere medarbejdere ikke på oplysningerne i hans sager om »sociale bedragere«. Alt, hvad der i øvrigt var på hans kontor, pakkede de i sorte sække og destruerede. Hans stilling blev ikke genbesat. 

Lars blev ansat for at fange sociale bedragere og med sine 192 centimeter ragede han op i landskabet. Altså en frygtindgydende “kontrollant” af kommunens bistandsmodtagere.

Efter eget udsagn havde han en intelligenskvotient tæt på 180, og det kan godt være, at Lars overdrev sin IQ lidt, men han tog den lille kommune med storm. Selv om han ikke var uddannet jurist, kunne han paragrafferne så godt, at han snart underviste de andre på kommunen i reglerne om partshøring og i retssikkerhedsloven, som han gav udtryk for, at han selv havde været med til at udarbejde.Det var måske også lidt overdrevet, men der gik ikke meget mere end en måned, før han var tilknyttet borgmester­sekretariatet med direkte reference til kommunaldirektøren.Lars´ sager var spektakulære måske også for spektakulære. Han efterforskede både sager om hvidvask af penge på Casino Munkebjerg og i prostitutionsmiljøet. . . .. Det lykkedes Lars at standse en række udbetalinger af sociale ydelser til klienter, men Det Sociale Ankenævn underkendte siden en seks-syv sager fra hans tid. Lars kunne godt finde på at køre ud for at overvåge klienternes bopæl et par morgener i træk. Til hans irritation betød nye regler, at kommunerne blev indskærpet, at de ikke måtte løfte dyner for at komme det sociale bedrageri til livs.Men man kunne jo tilfældigvis komme til at slå den vej forbi om morgenen, sagde Lars,« husker en kilde.Overvågningen var bare en af Lars metoder. En anden kilde oplevede ham forberede en åbenlyst grundløs sag, som ingen havde anmeldt, men som Lars lod som om, han havde modtaget en anmeldelse på. Den fiktive anmeldelse skrev han ind i journalen.Det lykkedes ham faktisk at standse udbetalingen af den pågældendes sociale ydelse, indtil kommunens jurist greb ind.«Lars meldte sig syg, da han fik problemer med en gammel skade i sit knæ. Men det var ikke den del af Lars liv, de talte om på rådhuset.I en anden jysk kommune, hvor Lars tidligere havde været ansat som integrationskonsulent, røg han i klammeri med en klient. Ifølge Lars forklaring var han ved at sige farvel til en mand med indvandrerbaggrund, da mandens knytnæve ramte ham på siden af hovedet. Den tætbyggede Lars forsvarede sig. Han sparkede klienten ind i en dør. Døren faldt af, og karmen knækkede.Lars havde smerter efter overfaldet, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at han havde alvorlige og psykiske mén. Men Lars lod også forstå, at han bar på en frygtelig hemmelighed. Den ivrige hjemmeværnsmand, der var en del af det lokale luftmeldekorps, fortalte til mange, at han havde været udstationeret i det tidligere Jugoslavien som soldat. Her havde han gjort noget forfærdeligt, sagde han.I 2002 anmeldte Lars dødstrusler til politiet. Nogen havde ifølge Lars malet ordene du skal dø på hans bindingsværkidyl af et hus på Fyn. Dagen efter brændte huset ned til grunden, politiet fik aldrig opklaret sagen.Da de havde ryddet Lars kontor i kommunen i Trekantområdet, gled han langsomt ind i glemslen hos kollegerne. Nogen mente dog at vide, at han var begyndt at læse jura.De kunne heller ikke undgå at bemærke en artikel om Lars i en lokal avis i begyndelsen af 2006. Et andet hus, ejet af Lars på en ny adresse, gik i brand. Flammerne slog ud af en stikkontakt, og branden åd hele overetagen af hans hus, kunne de læse.Lars var nu offer for to brande et bizart sammentræf og en trist historie. Ingen vidste, hvad der derefter blev af Lars. 

Nogle måneder senere . . . . . . sker der følgende i Odense:

Keglerne fra indsatsstyrkens stavlygter fejede ind gennem lejlighederne i Vollsmose, hvor politiet anholdt ni unge muslimske mænd, de fleste trygt sovende, indtil de blev halet ud af deres senge, iført håndjern og ført ud til de ventende politibiler med hætter over hovedet. Det var natten til 5. september 2006.En af de anholdte lad os kalde ham Wesam husker egentlig ikke, at han var bange. Mere at han var dybt forvirret. Politifolkene var flinke nok, selv om de ikke ville fortælle, hvad det hele gik ud på.Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde siden januar fulgt en gruppe unge fra Vollsmose tæt. De mente at have beviser nok mod de unge til at fængsle dem for forberedelserne af et terrorangreb på dansk jord. Men det vidste den 18-årige Wesam intet om, da daggryet kom, og han endnu befandt sig ventende i en politibil et sted uden for Vollsmose. Han fik lov til at bede sin bøn med ansigtet vendt mod Mekka, skønt han var lidt usikker på retningen. Til gengæld hjalp han de lidt forvirrede politifolk, der var tilkaldt fra København, med at finde vejen ned til politistationen i Odense.Næste dag var Wesam atter på fri fod. Politiet havde ikke noget på ham og fandt intet under deres ransagninger, der belastede ham. Men alle i Vollsmose vidste, at han havde været anholdt i sagen, som justitsminister Lene Espersen omtalte som »noget af det mest alvorlige, der er sket i Danmark nogensinde«. Det var småt med besøgende i familiens lejlighed i de kommende måneder ingen af deres muslimske venner ønskede at blive sat i forbindelse med terrorister.Mens Wesam hurtigt fik sin frihed tilbage, sidder fire af hans venner fængslet i dag tiltalt for terrorisme.A.K., en kurdisk iraker på 21 år, boede indtil sin anholdelse hjemme hos sine forældre. Han var slagterlærling og beskrives som stille og rolig og godhjertet. Tidligere tog han tit i byen med vennerne og dansede fjollet på diskotekerne. Men det havde han ikke gjort de seneste måneder. I stedet gik han mere og mere op i at komme i moskeen påØrbækvej og gå til fredagsbøn. Hvis A.K. kendes skyldig, står han som den eneste af de fire tiltalte til udvisning af Danmark.R.D., 18 år og palæstinenser, gik ligesom Wesam selv på Odense Tekniske Skole. Han passede mest sig selv. Engang gik han til fodbold, for tiden hang han mere ud sammen med imamerne omkring moskeen.M.Z., 32 år, ligeledes palæstinenser, gift og nybagt far. I forvejen havde han to børn på tre og fire år. Som invalidepensionist brugte M.Z. al sin tid på islam. Hans retorik skal have været så voldsom, at imamerne på Ørbækvej bad ham dæmpe sig lidt.Den fjerde tiltalte var den danske konvertit A.A. på 32 år. For fem år siden tilsluttede han sig islam, og han flyttede fra Odense-forstaden Seden til Vollsmose for at være sine trosfæller nærmere. Han skrev en række stærkt kritiske og følelsesladede læserbreve til danske aviser imod Dansk Folkeparti og for den dansk-marokkanske boghandler Said Mansour, der nu afsoner en dom på tre år og tre måneder for at have opfordret til terror.Wesam forsøgte at finde ud af, hvad der var hændt, så snart han var løsladt. Instinktivt vidste han, at det hele havde forbindelse til Youssouf. En ny dansk konvertit, som var begyndt at komme i moskeen, og som bar det danske navn Lars. 

Da Lars første kone forlod ham, sad han alene tilbage med tre børn. Han fik kontakt til en indonesisk pige på internettet. Pigen boede og arbejdede som au pair i en villa i Skodsborg hos et direktørpar. Hun arbejdede fra klokken seks om morgenen til klokken 23 om aftenen for 1.000 kroner om måneden. Lars var rystet, det var ren udnyttelse. Lars læste jura på SDU, han tog kontakt til en fagforening, og pigen stoppede omgående sit arbejde i Skodsborg. I stedet flyttede hun sammen med Lars.Lars konverterede til islam og fik nu det muslimske navn Youssouf. Parret blev gift i sensommeren 2005,Over for en bekendt gav Lars udtryk for, at han alene konverterede til islam af hensyn til sin kone. Det var ikke fordi, Lars havde nogen større lyst til at tjene hverken Gud eller Muhammed.Samtidig var han rystet over forholdene i bydelen Vollsmose især når aviserne skrev om, at redningskøretøjer havde svært ved at komme frem uden at blive udsat for chikane.»Det billede, han gerne ville skabe af sig selv, var meget bygget på forsvaret,« siger kilden:»Han var højt på strå, og hvis der var terrorangreb her i landet, var han første led i kæden, der skulle foretage sig noget praktisk, sagde han. Det gjorde han meget overbevisende. Han var netop ikke pralende, han var god til at servere tingene i det rigtige tempo. Og hele tiden kom han ind på sine moralske skrupler på grund af de ting, han havde gjort indenfor forsvaret. På et tidspunkt i Vollsmose havde redningskøretøjer svært ved at komme frem på grund af uroen i bydelen. Da sagde han: De skulle bare lige sende bud efter ham og hans deling, så skulle han nok vise dem.«En dag betroede Lars sig til vennen om sin frygtelige fortid. Han havde skudt en civil kvinde med et barn på armen ned bagfra.»Han fortalte om sin udstationering. De havde været rundt i nogle landsbyer et sted i ex-Jugoslavien, han fortalte overbevisende om, hvordan der så ud, og hvad han tænkte imens. Han havde svært ved at vænne sig til krigen. Han fortalte om ting, han havde lavet, som ikke var så smarte. Han sagde og det her er et direkte citat: Selvfølgelig var det en frygtelig ting at gøre. Men teknisk set var det et fantastisk skud. Det er, hvad han siger. Den første sætning lirer han af, som om det bare er noget, han skal sige. Den sidste sætning siger han med julelys i øjnene. Det gør det hele meget overbevisende. Han er en, der kan tænde og slukke for sine følelser efter behov, og han er ekstremt dygtig til at manipulere med folk. I dag ved jeg ikke, om historien er sand. Men dengang troede jeg ham.«Det danske forsvar har tidligere oplyst til Berlingske Tidende, at de ikke kan finde nogen oplysninger, om at Lars skulle have være udsendt som soldat. Til gengæld har Forsvaret bekræftet, at han er medlem af hjemmeværnet.I februar 2006 under fredagsbønnen sad ca. 25 muslimer på en snorlige række og bad i moskeen påØrbækvej i Odense. Den nye høje blonde dansker Lars placerede sig i det modsatte hjørne med ansigtet vendt i den forkerte retning.Lars blev aldrig en af dem. For Lars var rystet over, hvad han så og hørte i og omkring moskeen. Hjemmeværnsmanden tog kontakt til Danmarks hemmelige tjeneste i januar. PET-agenterne lyttede til ham og tog ham alvorligt. De kunne bruge ham. Nu var han dér. I første geled i krigen mod terror.

Mistanken mod muslimerne omkring moskeen påØrbækvej var ikke særlig konkret. Der var otte punkter, som Lars kunne hjælpe med at kaste lys over, fremgår det af en meddelelsesrapport fra 8. marts 2006. Det første punkt handlede om, at Lars skulle forsøge at finde ud af, om de unge samlede penge ind til den palæstinensiske Hamas-bevægelse, som optrådte på PETs terrorliste.

Men med Lars fik PET mere, end tjenesten kunne have drømt om. Lars var på det rigtige hold i krigen mod terror, han havde en naturlig anledning til at komme i moskeen, og som nybegynder kunne han tillade sig at stille et hav af dumme spørgsmål. Ingen kunne forvente, at han talte arabisk eller havde et særligt kendskab til Koranen. Lars var desuden i besiddelse af en fotografisk hukommelse, og skulle han en dag sidde som et vidne i en retssal, ville han være ekstremt overbevisende.

Frem for alt var han ivrig.

I marts, april og maj mødtes Lars ca. en gang om måneden med PET at dømme ud fra meddelelsesrapporterne. I juni og juli 2006 mødtes de ugentligt. På det tidspunkt var tilliden til Lars så stor, at PET sanktionerede et ret omfattende samarbejde med de mistænkte terrorister.

Lars transporterede og købte ingredienser til den terrorbombe, som den formodede terrorcelle ifølge Lars var ved at fremstille.

Han forsynede også de fire tiltalte med et voltmeter, som skulle bruges for at detonere bomben.

Han var med til at udpege et egnet område til en prøvesprængning.

Og så var det i hans bil, at de tiltalte kørte til København ifølge PET for at udpege et egnet bombemål.

Lars mødte også den 18-årige Wesam, som var dybt forundret over hans optræden.

Lars spurgte Wesam, om han ville med ind i Hjemmeværnet. Men Wesam følte sig ikke tryg ved kombinationen Lars og våben. Ved en lejlighed viste Lars ham også nogle karrikaturtegninger af profeten Muhammed.

Men allermest besynderlig virkede en pludselig bekendelse fra Lars til den mere end ti år yngre Wesam. Han fortalte, at han havde skudt en civil i Jugoslavien.

Lars inviterede Wesam med på bilturen til København. Lars skulle nok betale. Ifølge Wesam var formålet med turen at kigge på tøj i hovedstaden. Men da Wesam ikke havde nogen penge til tøj på det tidspunkt, takkede han nej. Det var han egentlig ked af.

Det er han ikke længere.

I flere år skænkede ingen Lars en tanke i den jyske kommune i Trekantområdet. Men i 2007 modtog en ledende medarbejder på rådhuset et overraskende opkald.

Aviserne skrev om terrorsagen i Vollsmose, hvor fire unge muslimer stod tiltalt for at planlægge bombeterror i Danmark. De var ikke mindst blevet anholdt takket være en civil agent, der havde hjulpet Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sagen. En 33-årig jurastuderende havde infiltreret den påståede terrorgruppe.

»Da jeg hørte, at Lars var PETs agent i Vollsmose, tænkte jeg: Det er løgn. Så kan de jo ikke regne med et ord af, hvad han har sagt. Alt kan være løgn, alt kan være plantet. Den mand skaber situationer hele tiden. Jeg sagde på et tidspunkt: Hvis han ikke kan komme til Afghanistan, så kan han bringe Afghanistan til sig. Og det lyder langt ude. Men det er, hvad han gør. Lars gør alt i den gode sags tjeneste. Og når han pludselig ikke længere tjener den gode sag, kan han få det vendt i sin verden, som om han gør det,« siger kilden.De fire tiltaltes forsvarere vil gå hårdt efter Lars, hvis forklaring Østre Landsret har afsat tre dage til at høre.Anklagemyndigheden derimod er sikker på, at han nok skal stå distancen. En af de tiltalte er angiveligt begyndt at synge om cellens øvrige medlemmer. Desuden er der masser af tekniske beviser, der understøtter Lars forklaring. Aflytninger dokumenterer angiveligt, at alt, hvad Lars har foretaget sig, er på gruppens forlangende. Der er fundet sprængstoffet TATP, som kan bruges til at detonere en gødningsbombe, hos M.Z. Hos A.K. opdagede politiet kilovis af stålsplinter.Lars selv er umulig at komme i forbindelse med. Han og hans familie er gået under jorden og forsynet med nye identiteter under politiets vidnebeskyttelsesprogram.Han kan se tilbage på et voksenliv, som han har brugt på at rydde op i verden og forsvare det, der var rigtigt.Men han forudsagde sådan set det hele, tre år før han blev PETs agent i Vollsmose.Han ville stå i første geled den dag, terroren ramte Danmark. Han skulle nok rydde op i Vollsmose.

Ehud Olmert:Staten Israel er dødsdømt på længere sigt . ..

29 Nov 2007 – -

. . ..hvis der ikke kommer en tostatsløsning 

Efter at Israels statsminister Ehud Olmert er vendt tilbage til Israel efter det USA-indkaldte møde i Annapolis, lægger han ikke fingrerne imellem i Israelsk presse.

- Hvis den dag kommer da tostatsløsningen kollapser, og vi stilles overfor en Sydafrika-lignende kamp for lige stemmeret, i det øjeblik er det ude med staten Israel, 

siger Olmert i et interview med avisen Ha`aretz.Det er klart at Olmerts udtalelser ikke kommer på et tilfældigt tidspunkt. Israel er ikke en uafhængig stat men baserer sin overlevelse på politisk og økonomisk støtte fra Washington.

Derfor var han tvungen at tage til Indianapolis for at deltage i Bush-administrationens “fredsamtaler under mediernes store interesse”. Bag kulisserne fik de to USA-afhængige politikere – Olmert og Abbas – vredet armen om på ryggen.    

Begge ved at de skulle falde imorgen hvis de mistede USA´s politiske og økonomiske støtte.Det er derfor ikke mærkeligt at Olmert anlagde den hårde tone og kom med åbne trusler overfor den højre-zionistiske opposition i staten Israel som tvivler på nytten af samtaler med de palæstinensiske “terrorister” :”Hvis ikke palæstinierne får en egen stat er Israel på længere sigt dødsdømt som jødisk stat,”. advarede Olmert. Under det USA-arrangerede møde i Annapolis – hvor det parti som palæstinenserne gav flest stemmer ved det sidste valg, Hamas ikke var inviteret - gav Olmert og den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas løfter om at indlede fredssamtaler med målet att nå en fredsaftale i løbet af 2008.Det er karakteristisk for disse fredssamtaler at der ikke engang kunne opnås enighed om en dagsorden for “forhandlingerne”.

Læs mere på “Apartheid Masked as Peace”:The division of the land is “Zionism’s lifeline,”

Prime Minister Ehud Olmert told the Knesset on Thursday in a speech presenting his new government.

USA:Finanskrisen sammenlignes med 1930´ernes depression

16.nov.2007  14:47

 

Wells Fargo WFC er USAs næst største boliglånsbank. Banken tror at tapene på boliglån vil øke i fjerde kvartal, og forbli på et høyt nivå gjennom 2008.

Dårlig boligmarked

Boligprisene i USA har steget kraftig i mange år. Samtidig har en stadig mer optimistisk banksektor i større og større grad kastet boliglån etter kunder.

Men nå er festen slutt.

 

-
Tredivernes kapitalistiske krise tvinger millioner af fattigbønder og landarbejdere ud på landevejene i jagt efter arbejde, mad og husly -

Kapitalistisk topchef sammenligner dagens bolig-kreditkrise med tredivernes depression, hvor millioner at arbejdere og småbønder blev arbejds-og hjemløse, da kapitalistiske tvangsauktioner og konkurser ramte USA.

- Vi har ikke sett et så landsomfattende prisfald siden den store depression, sa John Stumpf, topchef i Wells Fargo, på et seminar om boligmarkedet torsdag.

Dermed faldt aktiekursene på alle de store amerikanske banker. Kursen på Wells Fargo falt med 3,9 prosent. Morgan Stanley MS og Citigroup C falt med over 4 prosent.

Stumpf vil ikke spå om hvor lenge det er igjen av bolig- og finanskrisen i USA.

- Men jeg tror ikke vi er i sidste runde, sa han.

I tredje kvartal hadde Wells Fargo tap på 0,77 prosent av sine boliglån. Det er særlig i Midt-Vesten og i California tapene er store. Det er også her boligmarkedet har vært dårligst.

For mange boliger

Stumpf mener boligprisene er presset ned av den store nybyggingen de siste årene. Dette er sket over hele USA, mens dette vanligvis skjer på avgrensede områder.

Men han mener at markedet vil komme i form igjen snart. Med lave renter og økonomisk vekst, vil salget av nye boliger ta seg opp til normalt nivå.

Høyere renter

Stumpf mener 2008 blir et svært interessant år. Neste år skal mange boliglåntakere få ny og høyere rente på sine boliglån.

Mange banker har operert med en lav rente, en lokkerente, de første to årene på et 30-årig lån. Mange af subprime-lånene som ble utstedt i fjor, vil dermed få ny rente neste år.

Verdifullt seminar

Konferansen som Merrill Lynch har arrangert denne uge har haft stor værdi. Onsdag beroligede Goldman Sachs-chefen Lloyd Bankfein aktiemarkedet med forsikringer om at hans bank ikke ville tape noget mere.