Afghanistan: Polsk besættersoldat dræbt
11.Aug. 2009 – 09.18
32-årige Kaptajn Daniel Ambrozinski :tiende polske offer for USA´s og Nato´s militære besættelsesoperation i Afghanistan
Kaptajn Ambrozinski blev meldt savnet igår i Ajuristan-området hvor hans deling, en styrke på omkring 60 soldater, både polske besættelsesstyrker og afghanske kollaboratør-troper blev angrebet af afganske modstandsstyrker.
DE afghanske partisaner som angreb de polsk-afghanske besætterstyrker tilføjede Nato-styrkerne svære tab, udover den dræbte polske soldat, blev yderlige fire polske og otte afganske soldater såret i den seks timer lange ildkamp. Natolandet Polens Udenrigsminister Radek Sikorski var synligt rystet da han om modstanden udtalte :
“Det var den mest violent shoot-out since our troops started military operations in Afghanistan”
Polen har som lydig Nato-satellitstat sendt 2000 soldater ind i Afghanistan for at hjælpe USA med at holde landet besat, sikre en USA-venligt regime og undertrykke den folkelige modstand mod USA´s “befrielsesprojekt som af Nato kaldes “international sikkerheds styrke” _ “International Security Assistance Force (ISAF)
Tidlig tirsdag morgen blev Kaptajn Daniel Ambrozinski fundet død, efter en omfattende eftersøgning af både Polish-Afghan-American squad at 2.30 CET after an all-night search. Den 32-årige Kaptajn Daniel Ambrozinski blev dermed den tiende polske soldat hvis sidste rejse bliver den flere tusind kilonmeter lange rejse til hjemlandet. Han efterlader sig kone og to børn.
Det fremgår ikke af de officielle pressemeddelelser hvor mange afghanere – ubevæbnede civile såvel som modstandskæmpere – Kaptajn Daniel Ambrozinski selv har dræbt , såret eller tortureret.
Ambrozinski, trænede Afghan troops, was shot dead when a patrol comprising dozens of Polish and Afghan troops was attacked by the Taliban. According to Lieutenant Colonel Dariusz Kacperczyk, the spokesman of the Operational Headquarters, Polish soldiers were patrolling the area as part of the “Over the Top” operation which had been conducted there since Mid-July. It was an uneven fight. There were twice more Taliban than Polish soldiers and the rivals had heavy weapons.
. Recently, the Polish contingent has set up their base in the Ajuristan region. So far, ten Poles have been killed in the course of Polish mission in Afghanistan.
The Polish Ministry of Defense is considering adding 200 more troops to the Polish units already present in Afghanistan. (mg/di/mmj)
Poland’s Defence Ministry says a Polish soldier has been killed in an exchange of fire with the Taliban in Afghanistan.
in the eastern Ghazni province, the ministry says.
Deputy Defense Minister Stanislaw Jerzy Komorowski says Ambrozinski was member of an Afghan-Polish foot patrol of 50 troops that came under Taliban fire. Ambrozinski was initially considered missing. He is the 10th Polish soldier killed in Afghanistan since March 2002.
Four other Polish troops were injured in the exchange of fire. / / / Slawek Szefs.
Polski Radio : Dramatyczne wieści z Afganistanu. Patrol z polskimi żołnierzami wpadł w zasadzkę talibów w wiosce w górzystej prowincji Ghazni. Rozpętała się bitwa. Czterech Polaków jest rannych, ale – co najgorsze – w czasie walki zaginął jeden z naszych żołnierzy. . . . ..
Mieszany polsko-afgański patrol patrolował trudny teren wokół położonej w wysokich górach bazy w miejscowości Sangar w Adżiristanie, w północno-zachodniej części prowincji Ghazni. Grupa około 60 żołnierzy, w tym kilkunastu Polaków z zespołu doradczo-szkoleniowego, poruszała się pieszo. Kiedy nad ranem czasu afgańskiego żołnierze weszli do małej wioski, wpadli w zasadzkę talibów. Rozpętała się strzelanina. /AP
_ _ ___ __ _ __ _ _ __ _ _ _ _ __ _ __ _ _ __ _ __
Afghanistan : Modstandsgrupper angriber hovedstaden med raketter
4.August. 2009 17:12
KABUL ( – ) Militante oprørsgrupper angreb i dag, tirsdag den afghanske hovedstad Kabul med mindst ni raketer.
Angrebet viser at “talibaner” og andre modstandsgrupper er i stand til at slå til mod hovedstaden hvor den USA-indsatte
præsident Karzai – også kaldet Kongen af Kabul – har forskanset sig.
Flere af raketerne slog ned i området hvor Nato-styrkernes højkvarter og flere udenlandske ambassader ligger.
Modstandsbevægelsen Taliban angreb idag Kabul for første gang, med raketter fra bjergene omkring den afghanske hovedstad. Taliban hævder at de skød tolv raketter. Politi i Kabul hævder at det drejede sig om mindst ni.
To af raketterne slog ned på det såkaldte diplomatstrøg Wazir Akbar Khan; en af dem omkring 100 meter fra USA´s ambassade, i nærheten av et hospital, oplyser politichef Sayed Abdul Ghafar til Reuters. Området huser også hovedkvarteret for Nato-styrken Isaf. Mindst én raket ramte i nærheden af den internationale lufthavn, godt 16 kilometer fra byen.
Bemærkelsesværdigt raketangreb
Dette er det første større angreb i år mot Kabul, som tidligere har vært hjemsøgt av modstandsbevægelsens martyraktioner, bilbomber og attentatforsøg mod præsident Hamid Karzai. Karzai er de vestlige besættelsesmagters favoritkandidat stiller til valget den 20. august.
Det bemærkelsesværdige er at det tog halvanden time fra første til sidste raket, med tanke på den korte afstand til USA´ største flybase i Bagram, stik nord for Kabul, og basen på lufthavnen i Kabul.
Under den sovjetiske hærs besættelse blev Kabul sjældent angrebet med raketter fra bjergene omkring Kabul . Hovedstaden blev først lagt i grus under borgerkrigen under Mujahedin-regimet (1992-96) indtil Taliban indtog byen i oktober 1996.
Guvernør Mohammad Halim Fedaye i Maidan-provinsen, rett vest for Kabul, unnslapp uskadd fra en veibombe tirsdag. Angrepet er en del av Talibans opptrapping foran det USA- og Nato-regisserte valget under full okkupasjon. Taliban har oppfordret folk til å boikotte valget.
Forrige søndag overlevde Karzais visepresidentkandidat, Mohammad Qasim Fahim, et liknende attentatforsøk i Kunduz-provinsen i nord. Krigsherren Fahim er tidligere forsvarsminister og kommandant i Nordalliansen,
Fire dager før ble den tidligere Taliban-kommandanten mulla Salam Rocketi, en av Karzais 38 utfordrere, utsatt for bakholdsangrep på vei til Kabul fra valgkamp i den nordlige Baghlan-provinsen.
Motstand
US Marine-soldater , med kamperfaring fra Irak, har allerede varslet at modstanden de møder i Afghanistan, er « hårdere» end i Irak. Sergant Jacob Tambunga, troppechef i Kompani C i 1. batalion af 5. Marine-korps, oplyser til New York Times at de tre angreb han oplevede i Helmand-provinsen i syd, varede længere end noget angreb han oplevede i den urolige Anbar-provinsen vest i Irak.
- Dette er to forskjellige verdener. I Irak angreb de og stak af. De her fyre bliver og manøvrerer mod os, siger han til avisen.
- Det var ren held at vi ikke havde langt større tab, tillægger Sergant Brandon Tritle, troppeschef i Kompani C .
- Hvis de havde haft bedre våben, ville vi være i alvorlige vanskeligheder, siger en Marines til NY.Times.
Blodig juli
71 soldater fra Nato-koalitionens besættelsesstyrker blev dræbt i juli. Det er det største tab i nogen måned i den snart otte år lange krig, «en krig som allerede er en av de længste i USAs historie», konstaterer Washington Post.
41 af de dræbte var fra USA, 22 fra Storbritannien. Tre amerikanere blev dræbt lørdag, tre søndag i den nye måned.
Kilder: Klassekampen/Reuter/New York Times/Washington Post
Afghanistan: Helikopterstyrt på Nato-base : 16 døde
19 Juli 2009 – 16:22
KANDAHAR (Interfax) Mindst 16 personer omkom idag da en russisk Mi8-helikopter styrtede på de udenlandske besættelsesstyrkers flybase i Kandahar i det sydlige Afghanistan.
Helikopteren – som ejes af et civilt russisk selskab – styrtede direkte i marken under starten, sagde en talsmand for det russiske luftfartsværk til Interfax.
Det kapitalistiske Rusland har gennem længere tid hjulpet de Nato-allierede i krigen og besættelsen i Afghanistan.
Foruden de 16 dræbte skal fem personer være skadet i ulykken, som ifølge Nato´s preessekontor ikke indtraf på grund af den afhanske modstandsbevægelses beskydning men af andre årsager.
Mi-8 helikopter over den tjetjenske by Grozny i Rusland, (septem. 18, 2002)
Den russiske helikopter-besætning var på hvad Nato-besættelsesmagten kalder en “opgave til støtte for de fredsbevarende styrker” i Afghanistan. Den ulykkesramte fly-base ligger på en Nato-base.
Ulykken er ikke den første for de udenlandske lyftstyrker i Afghanistan
Tidligt lørdag morgen styrtede et krigsfly fra USA´s luftsvåben (U.S. Air Force) af typen F-15E Strike Eagle fighter i det centrale Afghanistan, hvorunder to besætningsmedlemmer omkom. U.S.A.´s militær benægter officielt at F15-jagerflyet blev fældet af hvad de kalder “fjendtligt ild”, dvs de afghanske modstandsstyrkers kamp.
I sidste uge skød afghanske modstandstyrker en Mi-6 transporthelikopter ned i det sydlige Afghanistan. Seks ukrainske civile ombord på helikopteren omkom.
Tidligere i juli , blev en britisk og to canadiske soldater dræbt i en anden helikopter-styrt i Zabul-regionen. Igen lagde de udenlandske styrkers talsmænd vægt på at “det ikke ser ud til at ulykken” er en følge af “fjendtligt ildgivning” dvs fra de afghanske modstandstyrker som besættelses-styrkerne fra Nato-landene får stadig sværere ved at undertrykke og pacificere.
Andre kilder :
RIA-Novosty: 15 Tote bei Absturz eines russischen Hubschraubers in Afghanistan
JASON STRAZIUSO, Associated Press Writer
KABUL – A Russian-owned civilian helicopter crashed and burst into flames shortly after takeoff at southern Afghanistan’s largest NATO base Sunday, killing 16 civilians in the latest in a string of deadly aircraft crashes in the country.
Højtstående britisk officer dræbt i Afghanistan
3. Juli 2009 – 07:21
En højtstående brittisk officer er dræbt i en sabotage-aktion mod de udenlandske styrker i det sydlige Afghanistan.
Det britiske militære “Angrebsministerium – som officielt kalder sig “Forsvarsministeriet” og fører krig mod Afghanistans folk på vegne af Storbritannien og Nato – bekræftede at Oberstløjtnant, Rupert Thornloe, kommandant for den Welsh Guard´ens første batalion , blev dræbt i en bombeaktion udført af afghanske sabotører i onsdags.¨
Oberstløjtnant Thornloe var den højst rankede brittiske hærofficer som er blevet dræbt siden krigen i den Persiske golf mod Irak i 1991.
Den dræbte britiske officer , som blev 40 år, havde tidigere gjort tjeneste for de kongelige britiske besættelsesstyrker i Nordirland og Irak og var kommandant for godt et tusind officerer og soldater i Afghanistan.
Under den afghanske sabotage-aktion i Lashkar Gah i Helmand-provinsen blev en anden udenlandsk soldat også dræbt : den 18 årige menig Joshua Hammond.
Dermed er det officielle antal af dræbte i blandt de britiske besættelsesstyrker i Afghanistan siden den USA-anførte invasion i 2001 oppe på 171.
Kilde: Telegrapf >>>>> “http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/politics/defence/5725309/Highest-ranked-officer-in-three-decades-killed-in-Afghanistan.html
The Daily Telegraph</em></a>, Lieutenant Colonel Rupert Thorneloe (pictured on patrol), CO of the 1st Bttn Welsh Guards, has been killed in Afghanistan by an IED.<br /><br />He is the first CO to be killed in action since the death of Lt-Col H Jones of the 2nd Bttn the Parachute Regiment in 1982 at Goose Green in the Falklands War and the highest-ranking British Army officer to be killed in either Afghanistan or Iraq. <br /><br />Thornloe’s death comes less than two weeks after the death of Major Sean Birchall, also of the Welsh Guards. He is the third Welsh Guards officer to be killed on the current roulement, with Lt Mark Evison killed on 12 May after sustaining injuries whilst on patrol outside Check Point Haji Alem in Helmand.<br /><br />The first bare details were reported early Wednesday afternoon by AFP, which <a href=”http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5izzATHhgPyhXfKlW3L5Y-lBHOHaQ” target=”_blank” rel=”nofollow”>released details of an incident</a> in which a bomb blast (IED) had killed two and wounded six in southern Afghanistan, bringing to 158 the number of international soldiers to lose their lives in Afghanistan this year.<br /><br />It took until mid-morning today for the MoD publicly <a href=”http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/TwoSoldiersKilledInHelmand.htm” target=”_blank” rel=”nofollow”>to confirm</a> what has been known to the media since yesterday – that they were two of ours, “one soldier from 1st Bttn Welsh Guards and the other from 2nd Royal Tank Regiment.” <br /><br />The MoD website, however, makes no mention of Lt-Col Thorneloe or of the injured – although two were very seriously injured, one of whom is “critical”. No other names have yet been given, in accordance with normal practice. Tpr Joshua Hammond of the 2 Royal Tank Regiment has now been named. He was, presumably, the driver. <br /><br />This, according to <a href=”http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/politics/defence/5720497/Two-British-soldiers-killed-in-Afghanistan-explosion.html” target=”_blank” rel=”nofollow”><em>The Daily Telegraph</em></a> and others, brings the number of British personnel killed since the start of operations in October 2001 to 171. The explosion, we are told, happened whilst on a deliberate operation near Lashkar Gah, the media informing us that they were taking part in Operation Panther’s Claw.<br /><br />According to <em>The Daily Telegraph</em>, Lt-Col Thorneloe, with the others, was riding in a Viking as it was negotiating a canal crossing. The explosion took out the rear compartment of this articulated vehicle, as well as the tractor. That would bring to eight the number of troops killed in Vikings, with Thorneloe the most senior, regarded as a “high flier” and former aide to defence secretary Des Browne.<br /><br />If the unverified details are correct, then they would seem to reinforce the intelligence <a href=”http://defenceoftherealm.blogspot.com/2009/06/road-rage.html” target=”_blank”>coming out of theatre<
Russisk advarsel til USA om krigen mod Afghanistan´s folk
14 feb 2009 – 16:04
Russisk Afghanistan- veteran: “Som at slås mod sand “
MOSKVA- KABUL – (AFP-Reuters- Ria-Novosty) – Lørdag kunne både russere og afghanere mindes hvordan de jublede da de sovjetiske styrker begyndte deres udmarsch for 20 år siden. I Moskva advarede russiske veteraner fra Sovjets krig og besættelses af landet, idag USA mod at optrappe krigen mod Afghanistans folk.
“- DET er SOM AT slås mod sand. Ingen styrke i verden kan slå afghanerne “, udtaler 47-årige Oleg Kubanov ved mindeshøjtideligheden i Moskva lørdag.
“- Antal løser ingenting”, . . . . hævder 59-årige Sjamil Tjuktejev, Fhv. regimentschef i Afghanistan.
. .. .. . . ..
“- Det er umuligt at stationere en soldat udenfor hver eneste hus og oprette en base på hver eneste bjerg. Jo flere soldater, desto mere modstand.”
Sovjet havde som mest udkommanderet omkring 130.000 soldater i Afghanistan. USA har nu 37.000 nu og den nye Præsident Barack – “change” – Obama vil udøge styrken til 70.000. Spørgsmålet er hvilken “change” forandring – det vil medføre.
Veteranen Andrej Bandarenko er ikke i tvivl: . . .
“- Sender de flere så mister de flere”, . . . . kommenterer den tidligere officerer i Sovjet-hæren Bandarenko.
. . . . .
“- Hvad ved Obama om situationen på marken ? Vi havde vores egen idiot, Gorbatjov, som vidste endnu mindre.
Ligesom USA forsøgte Sovjet at trække et nyt regime ned over hovedet på Afghanistan´s folk , tilføjede Bandarenko.
I Afghanistan husker veteranen Khoram Del triumfens øjeblik i februar 1989.
“- Da russerne begav sig ud var vi så lykkelige. Vi slog russerne, vi slog dem! skreg vi.”Men han og andre konstaterer bedrøvet at modstandskampen mod Sovjet-hæren, som kostede 1,5 millioner afghanere livet, blev afløst af borgerkrig.
Da Brezhniev-regimet i Moskva i 1979 besluttede at indlede det militære eventyr i Afghanistan var det angiveligt for at støtte den afghanske regering. En regering som havde et meget svagt folkeligt støtte i de fattige landområder hvor det overvældigende flertal af afghanerne levede, som William Blum påpeger i værket “Killing hope:U.S. Military and CIA Interventions”.
Brezhniev i samtale med USA´s præsident Richard_M._Nixon i 1973
Statskuppet i 1978 hvor en lille gruppe omkring partiet PDPA fremlægger et program med jordreformer som skulle omforme samfundet – og ifølge Brezhniev-regimet og deres støtter i DKP i Danmark – resultere i en folkerevolution hvor det afghanske samfund blev omformet i progressiv retning – socialt og politisk, førte til ti års besættelse, terror og borgerkrig.
Fakta er at det Sovjet-støttede PDPA-regeringsparti i 1978 ikke havde nogen afgørende folkelig forandring – det var intet græsrodsparti – partiet ikke var et parti som anførte en revolutionære massebevægelse. Den baserede sig på et tyndt lag politikere i hovedstaden med forbindelser til Kreml og sovjetuddannede officerer. Ligesom den nuværende USA-støttede Karzai-regime – “Kongen af Kabul ” – er isoleret fra folket og helt afhængigt af Nato-koalitionens bombefly og besættelsesstyrkerne. Alligevel forsøgte partiet i 1978 at drive reformerne igennem oppefra. Et umuligt projekt. Den konstante modstand mod reformerne, mistilliden og den manglende forankring af reformernes mål i brede lag og regeringens manglende evne til at møde denne modstand, denne udbredte mistro og kritiske spørgsmål med andet end administrative magtmidler – i sædvanlig Brezhniev-revisionistisk tradition – førte til stadig øget modstand og stigende oprørsaktiviteter på landsbygden samtidig som regimets egne indre modsætninger førte til en hurtig brutalisering af regeringens politik.
Brezhniev-regimet og deres proselytter i Danmark (DKP, dele af VS m. fl.) forsvarer den militære invasion med at Afghanistan´s regering havde bedt om hjælp ifølge det dagældende samarbejdsaftale.
Rent folkeretsligt var denne motivering ganske svag fordi en sådan “invasions-invitation” hvis vi strækker os langt – kun kan have kommet fra den del af det afhanske regering som var modstandere af regeringslederen Hafizullah Amin.
Hafizullah Amin – Afghanistans præsident fra 16.september 1979 til 27.december 1979
Benægtelsen af Brezhniev-regimets åbenbare forbrydelse mod folkeretten minder om dem vi hører i dag om Nato´s krig i landet.
Det var sovjetiske tropper som i 1979 afsatte og dræbte den afghanske regeringsleder Amin for at indsætte Babrak Karmal, hans rival i PDPA-partiet som ny afghansk leder. Den nye præsident var fragtet ind fra østeuropa og blev holdt gemt på den sovjetiske ambassade i Kabul. Hans tiltrædelsestale – var indspillet på bånd – og blev sendte pr- radio fra Tasjkent.
Overfor verdensopinionen blev den massive aggression – eller “redningsaktionen” som den blev benævnt – forsvaret med at invasionsstyrken som ganske hurtigt var oppe i 130.000 mand var blevet “inviteret” af den afghanske præsident.
Idag bruger USA og deres “Nato-koalitionspartnere” samme argumenter for at forsvare besættelsen af landet. Nato-tropperne er “inviteret” af Karzai – Kongen af Kabul – trods at hans regime først blev installeret efter den udenlandske besættelse.
Sovjet-hæren fortsatte krigen mod den afghanske modstandsbevægelse og internationalt blev den sovjetiske militære tilstedeværelse et af Washingtons vigtigste propaganda-våben og argumenter for at motivere oprustningen af USA´s militære styrker og våbenarsenalet. Samtidigt som de reaktionære regimer i den arabiske verden fik nye “argumenter” mod “marxismen”, “kommunismen” og “demokratiet” .
De virkelige revolutionære kommunistiske kræfter demonstrede og protesterede mod Sovjets invasion i Afghanistan fra første dag.
Læren fra Afghanistan i 1970´erne og frem er at ingen virkelig revolution kan gennemføres gennem et statskup ovenfra af en lille gruppe mennesker som i sin egen sociale tilværelse står fremmed overfor de brede massers levevilkår. Ligesom arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk er de undertrykte folks befrielse ders eget værk.
Borgerkrigen mellem forskellige stamme- og klanledere fulgte de sovjetiske besættelsestroppers udmarsch, hvor forskellige afghanske mujaheddins og militser kæmpede om magten i forskellige dele af landet. En borgerkrig hvor opimod 80.000 mennesker mistede livet.
L.I. Brezhnjev, Sovjetunionens leder 1964- 82, har givet navn til den sovjetiske dokrin om “Begrænset suverænitet” som Tjekkoslovakiet blev det første offer for i august 1968.
Kilder: Ria-Novosty – Reuters-AFP
Bagram – ”værre end KZ-Guantanamo” ?
22.Jan. 2009 -
“Europa jubler over lukningen af Guantanamo”
lyder den jublende overskrift i flere medier, men de borgerlige medier “glemmer” i deres iver for at “forskønne” det nye regime i Washington (Obama) at fortællle at USA allerede i dag bruger Bagram-fangelejren i Afghanistan som Guantanamo II hvor de “illegale kæmpere” – illegal combattans som USA – i dets selvproklamerede krig mod terrorismen – nægter at anerkende som “krigsfanger” ifølge Geneve-konventionerne som USA har skevet under på .
Den “illegale” fangelejr ved Guantanamo Bay på Cuba vil blive lukket lyder det fra USA´s nye regeringe under Barack Obama´s ledelse. – men få kender til at der eksisterer endnu en “illegal” USA-kontrolleret fangelejr – i Bagram i de afghanske hovedstads omegn
Her holder USA og dets allierede militær-styrker opimod 700 mennesker som fanger – næsten tre gange så mange som på Guantanamo. Denne fangelejr planlægger USA at udbygge til at kunne holde opimod 11.000 mennesker til fange.
Kirgizistan kræver USA ud af Manas-basen
4.feb. 2009 – 21:44
Kirgizisk nej kan få betydelse for USA´s krig mod Afghanistans folk
Den centralasiatiske republik Kyrgyzstans beslutning om at lukke den amerikanske militærbase i landet er definitivt oplyste en talsmand for den kirgiziske regering idag fredag.
Regeringen i hovedstaden Bisjkek tog beslutningen om at lukke Manas-basen tidligere i år, og parlamentet forventes at godkende præsidentens beslutning senere i denne uge.
Bred folkelig støtte til beslutningen
Trods at der en overgang blev talt om russisk pression i sagen ser det ud til at USA blev taget på sengen.
Journalister fra nuhedsbureauet Reuters forsøgte onsdag at pejle stemningerne omkring den afspærrede Manas-lufthavn.
På den snedækkede steppe udenfor Bisjkek kom journalisterne i kontakt med den vind-hærdede fårehyrde Ulan.
– Jeg støtter lukningen. Vi mener at flybasen ødelægger vor natur, siger Ulan, som håber at fårene i og med beslutningen snart skal få en større end at græsse på.
Efter den såkaldte “tulipanrevolution” i 2005 hvor præsident Askar Akayev blev tvunget ud i eksil sendte USA repræsentanter til hovedstaden Bisjkek for at sikre sig fortsat adgang til lufthavnen på Manas-basen. Bakijevs nye regering rejste imidlertid krav om højere betaling (100-200 millioner dollar årligt). Efter 12 måneders forhandlingar fik USA fri adgang til Manas for 17,5 millioner om året.
Men utilfredsheden med militærbasen blandt kirgiserne og forholdet til USA blev stadig køligere.
I september 2003 blev tre kirgisere idømt straffe for forsøg på at organisere et angreb på basen. Den 8 juli 2004 var der endnu et forsøg på at angribe basen , angiveligt af militante modstandere til den amerikanske militære tilstedeværelse fra Uzbekistan.
Den 6 december 2006 blev den 43-årige kirgisiske lastbilschauffør, Aleksander Ivanov, skudt ihjel. Han skal have udført en transport til basen da han blev dræbt. Hurtigt udviklede sagen sig til en diplomatisk incident. Præsident Kurmanbek Bakijev stillede nu krav om at USA´s militærpersonale blev frataget deres diplomatiske immunitet.
Beslutningen om lukningen Manasen-bas er et nederlag fordi basen dér, ses som en afgørende forsyningsdepot for den militære offensiv i Afghanistan.
. . USA er nu blevet bedt om at forlade Manas lufthavnen udenfor Bishkek i Kyrgyzstan
Meddelelsen om lukningen kom efter forhandliner mellem Kirgizistans præsident Kurmanbek Bakijev og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.
– - Den kirgisiske
præsident Kurmanbek Bakiyev og hans russiske kollega Dmitrij Medvedev (højre) i samtale under underskrifts-ceremonien for samarbejdsaftalen i Moskva den 3. Februar 2009. (Kilde:Xinhua/Reuters Photo)
Ifølge russiske mediekilder var USA ikke forberedt på beskeden om at forlade basen.
Kirgiziskt nej kan skabe endnu større problemer for USA´s krig mod Afghanistans folk ‘
Nu risikerer tæppet at blive trukket væk under USA´s præsident Barack Obamas højt prioriterede krigføring i Afghanistan, efter Kirgizistan´s beslutning om at kræve de amerikanske styrker ud af landet. Militærbasen er en afgørende forsyningsbase for krigen mod Afghanistans folk som i Natolandenes medier kaldes “militæroffensiven mod talibanerne og terornetværket al-Kaida”
- – - – - –
USA har hidtil brugt basen til logistiske formål og service for de amerikanske styrker i Afghanistan
Manas-luftbasen i Bisjkek har været hjem for en tusind mand stærk amerikansk luftbase siden 2001, da Kirgizistan gik med i USA ´s “koalition mod terror” efter 9/11-angrebet på USA. Den amerikanske base har været det vigtigste knudepunkt til at flytte soldater og udrustning til de amerikanske styrker og deres allierede i Afghanistan fra fjernere liggende USA- flybaser og tilladt flyvetider på 90 minuter, i stedet for syv timer som det kan blive nu.
Præsident Kurmanbek Bakijev er gået med til at lukke basen blandt andet efter krav fra SCO (Shanghai Cooperation Organization), en samarbejdsorganisation mellem bl. a Rusland, Kina og en del centralasiatiske stater. Præsidenten fremhæver også den kirgiziske offentligheds negative indstilling til basen samt økonomiske overvejelser.I Moskva blev Bakijev lovet 80 miljarder rubler som (ca 17 milliarder kr, dagens kurs) i russisk støtte – hvad der svarer til næsten halvdelen af centralasiatiske lands bruttonationalprodukt.
Rusland har også lovet landet et lån på 300 millioner dollar til en investering i Kyrgyzstan´s energi-industri, meddelte en funktionær som ønskede at være anonym.
Rusland bekræfter dermed endnu engang at landet ikke forholder sig passivt til rivaliserende imperialistiske stormagters (læs USA og EU-landene) neokoloniale bestræbelser i området . Det står også klart at USA får store problemer med at klare krigen i Afhanistan uden Manas-basen uden russisk hjælp. Det var også derfor at Medvedev under mødet med i Moskva understegede at Rusland og Kyrgyzstan vil fortsætte samarbejdet med USA om krigen og besættelsen af Afghanistan, uden dog at uddybe hvordan.” – Manas er den hovedsaglige base for at fragte gods til USA´s styrker i Operation Enduring Freedom (OEF) – af kritikere af Nato-koalitionen kaldet Operation Endlösung – udtaler Ruslands Nato-sendebud Dmitrij Rogozin til nyhedsbureaet Interfax.
Manas-basen er ikke populær blandt Kirgiserne og den har været mål for flere protestaktioner
Efter at USA´s militære styrker blev bedt om at forlade Uzbekistan i 2005 er Manas den eneste base for USA i de centralasiatiske tidligere sovjetrepubliker. Uden den riskerer USA at blive udleveret til Moskvas velvilje. Der findes allerede idag en aftale mellem Nato og Rusland om civile forsyninger til Afghanistan, men det er slet ikke i stand til at opfylde de krav som et avanceret krigsmaskineri som OEF (“Operation Endlösung” ) kræver.
” – Når det handler om den militære fragt er det mere kompliceret, Rusland har aldrig diskuteret det med Nato, siger Rogozin.
Landminer dræber eller skader 50 mennesker i Afghanistan hver måned
12.Jan. 2009 – 01:45
I gennemsnit dør eller skades 50 mennesker hver eneste måned i Afghanistan på grund af landminer, informerer FN.
Godt 460.000 trampeminer og 20.000 kampvognsminer er siden 1991 blevet desarmeret. Trots det er Afghanistan
det land som er hårdest ramt af miner.
Efter ca 30 års krig, terror og udenlandsk militær indblanding er store områder stadig dækket af minefelt og omkring 150.000 afghanere er handikappede efter at have trådt på skjulte miner.
To tredjedele af landet skal angiveligt være renset for miner. Målet er at røje alle miner til 2013, hvilket FN-folk bedømmer blive svært.
30 året: Afghanistan invaderes af styrker udsendt af Brezhnev-regimet i Sovjet
27.Dec. 2008
1979- 2009 : Den 27.December 1979 sender Brezhnev-regimet store sovjetiske militær-styrker ind i Afghanistan.
Det afghanske folk lever stadig 30 år efter den sovjetiske invasion i 1979 under udenlandsk militær besættelse , terror og undertrykkelse.
Tidligere forsøgte de engelske imperialister at kontrollere afghanerne og deres land men måtte trække sig ud. For 30 år siden forsøgte Brezhnjev-regimet på Sovjetunionens vegne at erobre landet , samtidigt som USA sendte våben og instruktører ind i landet til “udvalgte oprørsgrupper”. Det skulle vise sig at det social-imperialistiske Brezhnjev-regime med invasionen af Afghanistan havde begået ikke bare forbrydelser mod Folkeretten og FN´s charter, men også en militær strategisk fejltagelse som har fået større politisk- ideologisk betydelse, især i den arabiske og muslimske verden , end man dengang kunne overskue.
Det kriseramte Sovjet måtte indse at forsøget på at gøre Afghanistan til et nyt Tjekkoslovakiet ikke kunne realiseres uden fortsat krig, terror og tortur mod afghanerne.
Den politisk-økonomiske krise skærpes i Sovjet i 1980´erne og bevidstheden om krisens omfang når helt op i overbygningen, toppen af det sovjetiske parti med Michail Gorbatjovs overtagelse af posten som leder i 1985. De socialdemokratiske “selvforvaltnings-reformer” i den økonomiske basis, som Hrusjtjov-gruppen gennemførte efter det kontrarevolutionære “kup” på partikongressen i 1956 , satte profitten som mål for de enkelte virksomheder og gav direktører og topchefer i de sovjetiske virksomheder næsten fuld autonomi til at “handle på markedet” for varer og arbejdskraft, havde opmuntret de kapitalistiske kræfter i økonomi og politik. Den revisionistiske Hrusjtjov-gruppes “selvforvaltningsreformer” førte til stagnation og krise som i 1980´erne når et omfang som får ledelsen til at tale om nødvendgheden af “omstrukturering” – “perestroika” og åbenhed – “glasnost” for at få omfanget af krisen og det truende sammenbrud i den sovjetiske økonomi frem i lyset.
Samtidig havde de revisionistiske ledere gennem at optage milliardlån i kapitalistiske banker i udlandet – fortrinsvis i (vest-)Tyskland -
i realiteten pantsat det engang så mægtige Sovjetunions politiske og økonomiske uafhængighed.
Den økonomiske krise forbedres ikke af tyngden af udgifterne til krigen og besættelsen af Afghanistan hvor 100.000 sovjetiske soldater skal lære afghanerne om “Brezhnjev´teser om den fredelige overgang til socialismen”.
I 1986 rammes Sovjetuionens folk af endnu en katastrofe, : Atomkraftulykken i Tjenobyl i Ukraina.
Under disse ti år af Sovjetisk og USA-støttet terror og krig mistede 1,3 millioner afghanere og 15.000 sovjetiske soldater livet ifølge pålidelige kilder..
Krigen fremkaldte verdens største flygtingekatastrofe. Af Afghanistans 15 millioner indbygere flygtede 5,5 millioner til nabolandene 2, 5 millioner til Pakistan, mens Iran gav husly til 3 millioner afghanere. Hvilket indebærer at flere end en tredjedel af Afghanistans indbyggere flyttede ud af landet under den Sovjetiske besættelse.
FN fordømte den sovjetiske invasion og krævede fra begyndelsen at de udenlandske tropper skulle trække sig ud.
Den 14. april 1988 underskriver repræsentanter for Sovjetunionen, USA, Pakistan og Afghanistan en FN-aftale i Geneve om en sovjetisk militær tilbagetrækning fra Afghanistan. Den 15.maj 1988 indleder de sovjetiske styrker retrætten, som var slutført den 15 februari 1989.
Jan Myrdal:USA og Sovjet ansvarlig for elendigheden i Afghanistan
2.Dec. 2008 05:34
Det er ikke islam og de feudale stammetraditioner som er ansvarlige for Afghanistans elendighed, men Sovjet med sine lydstater og USA med sine lydstater – som Sverige tilhører. Det skriver forfatteren Jan Myrdal i en kommentar i Sveriges største Dagblad Aftonbladet idag.
Selv en svensk politiker burde indse at man ikke kan frelse folk med maskin-pistoler.
Sverige fører krig i Afghanistan – og snart måske ikke bare med lejesoldater. Det kan blive en pligt for svenske ansatte i forsvaret at slås mod hvad man kalder banditer og ekstremister.
Men til og med en svensk politiker burde indse at man ikke kan frelse folk med maskinpistoler, slår Myrdal fast i kommentarten som kan læses i dagens udgave af Aftonbladet.
11.September – Chile 1973 – September USA 2008
29.Sep. 2008
Det er september måned i New York 2008 – 7 år efter angrebet på World Trade Center i New York – og 35 år efter Pinochet-juntaens kup i Chile også i september.
På overfladen kan det virke som om Amerikas skæbne er forbundet med begivenheder der udspiller sig i september måned.
Pinochet-juntaens statskup den 11.september 1973 – støttet af præsidenten og politikere i Washington og Margaret Thatcher i England – blev startskuddet til en ny fase i den kolde krig mod kommunismen og arbejderklassen: den kapitalistiske kontrarevolution i den vestlige verden.
September 1973: Bogbål i Chiles gader: Antikapitalistisk og marxistisk litteratur destrueres sammen med revolutionære og kommunistiske plakater af de prokapitalistiske militærstyrker . + + +
Pinochetjuntaens politiske linje var den samme som Friedman´s, Reagan´s, Thatcher´s og Jeltsin´s : at opretholde det kapitalistiske klassesamfund og presse endnu større profitter ud af arbejderklassen gennem indførsel af “det frie marked” i alle dele af samfundet og økonomien samtidigt som den for kapitalismen livsvigtige arbejdskraft blev forhindret – om nødvendigt ved hjælp af politiets og militærets væbnede styrker – i at organisere sig og kæmpe for ordentlige leve- og arbejdsvilkår, velfærd og arbejde til alle.
Kontrarevolutionen som skulle rulle de positioner som arbejderklassen og de undertrykte folk havde vundet i kraft af den kommunistiske fremmarch i Rusland og andre lande efter 1917 – KOMINTERN- epoken – som blev forstærket efter den Røde Hærs sejr i 1945, kan og vil blive stoppet af arbejderklassen og dens kommunistiske kræfter. Spørgsmålet er om den kapitalistiske finansprofitkrise i september 2008 bliver startskuddet for en revolutionær proces mod det kapitalistiske system.
De indrømmelser, demokratiske og sociale velfærdsreformer som arbejderklassen tilkæmpede sig i de kapitalistiske stater blev givet for at imødegå den kommunistiske indflydelse i arbejderklassen. Man gik halvvejs til Moskva som man udtrykte det i England efter befrielsen i 1945.
Efter krakket på Wall Street´s kapitalistiske aktiespekulationsbørser i 1929 og den samtidige succes for socialismen i Sovjet, overgav kapitalen og dens politikere og økonomer den gamle liberalisme og begyndte med New Deal og socialreformer som f.eks Kanslergadeforliget i 1933 at støtte den kapitalistiske økonomi samtidigt som man gav visse indrømmelser til arbejderklassen for at imødegå den kommunistiske indflydelse. Kapitalismens økonomiske krise fortsatte dog tredivernes igennem med massearbejdsløshed, fattigdom, sult og fascistisk politi- og paramilitær terror mod arbejderbevægelsen i Amerika såvel som i Europa. Det er vigtigt at understrege at den statskapitalistiske politik under 1930´ernes kapitalistiske krise i USA og Europa hvad enten det var den statsinterventionistiske New Deal i USA – Keynes Economics i England eller Hitler og Mussolinis omfattende støtte til det private erhvervsliv ikke løste den kapitalistiske krise. Det er en reformistiske myte som idag bruges til at forsvare at de kapitalistiske staters bruger billioner af skatteborgernes midler i bidrag til finanskapitalen. I virkeligheden betalte arbejderklassen og de brede arbejdende lag krisen i 1930´erne form af masearbejdsløshed, reallønsfald, nedslidning, hjemløshed, direkte sult og underernæring og tidlig død, ligesom den fascistiske terror kuede millioner til tavshed. Kapitalismens krise og kamp for markeder, råstoffer og billig arbejdskraft førte til den Anden Verdenskrig, et imperialistisk blodbad som kostede millioner af mennesker livet. Den statsinterventionistiske keynesianisme og den fascistiske statskorporativisme, sikrede det kapitalistiske systems overlevelse i USA og Europa i 1930´erne. Det som førte USA´s kapitalistiske økonomi ud af krisen var den krig som den tyske imperialisme udløste i september 1939. Gennem statslige milliardordrer til den kapitalistiske våben- og sværindustri for at sikre den omfattende militære oprustning af den amerikanske hær for krigen imod Japan og de andre lande i Antikominternpagten , samtidig som store dele af den europæiske industri efterhånden lå i ruiner under krigen, kom USA midlertidigt ud af krisen.
Den Røde Hærs sejr i befrielseskrigen i 1945 og fremkomsten af den socialistiske lejr styrker arbejderklassens positioner yderligere i de kapitalistiske stater og der gennemførtes efter befrielsen omfattende velfærdsreformer. Bourgeoisiet “gik halvvejs til Moskva” som det blev udtrykt i England.
Man havde set hvad kapitalismen førte til – i og med den dybe økonomiske depression i 1930´-erne og fascismens blodbad på millioner af mennesker. Millioner af mennesker , især arbejderklassen satte sine forhåbninger til socialismen. Kapitalismen havde skabt fattigdom, undertrykkelse og krig, nu satte folk sit håb til at socialismen skulle skabe velfærd, frihed og fred.
De partier som tidligere udgjorde KOMINTERN – Kommunistisk Internationale - voksede kraftigt og i lande som Frankrig, Italien, Tjekkoslovakiet organiserede de flertallet i arbejderklassen og blev millionpartier.
I Europa havde bourgeoisiet tabt initiativet og for at undgå at fuldstændig tabe grebet tillod selv de mest mest konservative partier et antikapitalistisk sprogbrug. Kapitalismen i Europa var så svækket efter krigen at selv det genoprettede vesttyske borgerlige parti: CDU (“kristen demokrater” ) skrev ind i sitt partiprogram at kapitalismen ikke er i stand til at sikre mennesker et godt liv.
Efter Hrusjtjovs brud med Stalin i en “hemmelig tale” som i 1956 blev sendt direkte til udlandet – Sovjetlederen holdt aldrig nogen tale “mod Stalin” til de delegerede på det sovjetiske partis kongres i marts 1956. Men talen opmunter de reaktionære og kontrarevolutionære kræfter overalt i verden . Ikke mindst i Vesteuropa og USA. Ikke engang et halvt år efter “talen” forbyder den “vest-tyske” CDU -regering, i august samme år , Tysklands Kommunistiske Parti – KPD – det eneste parti som var kommet gennem Nazi-tiden med ære og kampkraft i behold.
I Polen og Ungarn fører Hrusttjov´s tale til styrkelse af de antisemitiske og antikommunistiske højrekræfter. I både Polen og Ungarn gennemføres antisemitiske progromer. Titusinder af disse landes “kommunisiske jøder” tvinges til at flygte ud af landet, for at tilfredstille reaktionens og de nye revisionistiske magthaveres krav om at gøre op med Stalins revolutionære linje.
Terror – Krig og Finanskrak som kapitalismens “Chockterapi”
75 år efter “Rigsdagsbranden” i Berlin i 1933 oplever vi det største krak på Wall Street og statsindgreb for at redde kapitalen som nu er i krise pga finanskapitalens “chockterapi” eller hvad vi vil kalde det “finansielle kvælertag” som finanskapitalen nu udpresser politikere og stater med. Det er samtidig 35 år efter de “Chokerende” begivenheder i Chile hvor en pro-liberal militærjunta tog magten. .. . . . . .. . .. .. . .. .. .. . .
Ligesom 11.september 2001 blev USA´s “Rigdagsbrand” – startskuddet for den voldelige imperialistiske aggression mod de arabiske lande og folk og mod folket i Afghanistan, blev 11. september 1973 i Chile startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolution i vesten.
Det som mange revolutionære og kommunister ikke kunne overskue den 11.september 1973, da den borgerlige republik Chiles legitime regering bliver styrtet i et voldeligt statskup; udført af en militærjunta med den af Præsident Salvador Allende udpegede general Pinochet som leder; var at militærkuppet i Chile skulle blive indledningen til en kapitalistislke kontrarevolution ikke bare i Chile, men også i en række andre kapitalistiske stater – kulminerende med Thatcher´s “konservative revolution” i England, Ronald Reagan´s i USA, Michail Gorbatjov´s “perestroika” i Sovjet fulgt af Jeltzin´s liberale chockterapi”.
CHILE – 11.september 1973 – Startskuddet for den kapitralistiske kontrarevolution: Terroren mod arbejderklassen, de revolutionære, kommunister og alle progressive skylder hen over Chile efter det prokapitalistiske kup. USA og dets reaktionære kapitalistiske allierede i Europa hylder det fascistiske kup, som om de vil sige til arbejderklassen og undertrykte i hele den vestlige verden: 
“Nu skal vi vise Jer hvem der bestemmer og har magten , rigdommen og retten på sin side : Der er grænser for demokratiet: Vi har ejendomsretten og rigdommen og magten til at forsvare den: Kend Jeres pladser som udbytningsobjekter. Vi tillader intet oprør og revolutionær modstand mod den kapitalistiske orden og ejendomsret “ + + + +
Chile blev startskuddet ; fordi her havde man et parti som fulgte den nye “klassesamarbejdende” revisionistiske kurs om “fredelig overgang til socialismen” som Sovjet-ledelsen nu støttede i samarbejdet med USA. Denne “nye” kurs blev allerede støttet af Sovjetlederen Nikita Hrusjtjov som havde forsøgt at knæsættte denne nye “socialdemokratiske kurs” som “generallinje” for hele den internationale kommunistiske bevægelse, hvilket dog ikke lykkedes.
Denne “nye kurs” havde allerede i Indonesien ført kommunisterne og de kæmpende folk ud i en tragedie hvor opimod en halv million kommunister blev slagtet under den USA-støttede voldelige kontrarevolution i 1965.
I Algeriet fik kommunisterne rådet af Hrusjtjovs Sovjet at ikke starte et væbnet oprør mod den franske kolonimagt. I ligeså stor udtrækning som de algierske kommunister fulgte det pacifistiske råd fra Hrusjtjov isolerede de sig i den antikoloniale kamp og overlod initiativet til andre politiske kræfter.
I Viet Nam fik kommunisterne rådet fra Bresjnjev at de skulle indgå et kompromis med det USA-støttede regime i Saigong. Vietnameserne afviste Brezhnjevs “kompromis”-villige kurs – som jo også var i USAs interesse – og fortsatte folkekrigen mod USA-hæren og befriede landet, som atter blev forenet i 1975.
I Danmark fik fiaskoen for den Sovjet-revisionistiske nye strategi – den såkaldte “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og “Folke-Enheds-regeringens fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup – også politiske følger .
Blandt de revolutionære og kommunistiske kræfter voksede kritiken af DKP´s reformisme og Chile-fiaskoen var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. DKP´s formand Knud Jespersen hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.
Afghanistan:Mange døde efter omfattende USA-støttet flyangreb i Nimroz
30 Jun. 2008 – 13:40 *
Mindst 33 afghanere - som af de udenlandske militærstyrker kaldes “talibanere” – blev dræbt i et angreb af afghanske hærstyrker og den USA-anførte militæralliances kampfly i det vestlige Afghanistan i dag, oplyser regeringstjenstemænd.
Indsatsen udspillede sig i provinsen Nimroz, et relativt roligt område grænsende til nabolandet Iran, efter at militante havde angrebet en politistation.
Målet for indsatsen var en lokal talibanledare, som ifølge alliancen er kendt for at ligge bag bombeaktioner.
Ifølge ubekræftede oplysninger faldt 6-8 civile også som offrer for fly-raiden.
PET-agent dræbt i bombeattentat mod USA´s spionrede i Pakistan
24.Sep. 2008 – 22:23
Endnu et offer for USA´s og Danmarks krig mod terror
Det bekræftes nu at det krigslignende bombeattentat på Luxury Marriott hotel var en vel forberedt kirurgisk operation mod agenter og spioner fra USA og dets allierede stater.
De udbrændte rester af luksushotellet Hotel Marriott 
-
Den danske spion- og efterretningstjeneste PET oplyser at dets agent ved den danske ambassade i Islamabad den 53-årige Karsten K. , er blandt de dræbte i bombeattentatet i Islamabad.
PET’s sikkerhedsagent Karsten K. betaler dermed den højeste pris for Danmarks støtte til USA´s “krig mod terror” – der tværtimod målet , har ført til øget krig, vold og terror i Afghanistan såvel som i Irak og Pakistan.
Det er retsgenetiske undersøgelser, der nu med sikkerhed har bekræftet, at PET-agenten er blandt de dræbte efter bombesprængningen ved hotel Marriott i Islamabad.
At målet for bombeattentatet var det store femstjernede luksus Hotel Marriott var oplagt. Dels er hotellet et mødested for den pakistanske overklasse og udenlandske “venner”, politikere og spioner.
Hele to etager på Hotellet var reserveret til repræsentanter og hemmelige agenter fra USA. “Det er en offentlig hemmelighed at elevatoren ikke stoppede på disse to etager”, udtaler en pakistansk analytiker som ønsker at være anonym til journalister.
Chefen for PET Jakob Scharf udtaler:“- Det er med dyb sorg, at vi nu har fået vished for, at PET har mistet en dygtig, betroet og meget værdsat medarbejder.
Karsten K. var fra 1982 i en lang årrække kriminalassistent i Københavns Politi, hvor han blandt andet arbejdede i røveriafdelingen og bedrageriafdelingen. Han har været udsendt på internationale opgaver i bl.a. Kroatien, Bosnien og Palæstina. Fra 2006 begyndte Karsten K. i PET’s Sikkerhedsafdeling.Hvor han altså også afsluttede karrierren
KILDER: groundreport.com :
Now it had been confirmed that deadly . . . attack on Luxury Marriott hotel was a well planned surgical operation against secret agents of US and its allies countries.
“It is obvious that Marriott was converted in the main hub of international spies now a day”, An Islamabad based analyst disclosed.
She told this scribe that two floors of the Marriott was reserved for US officials and secret agents. “It is open secret that hotel lifts were not stopped at these floors”, he added, while requested not to be quoted her name.
She disclosed that an officer of British Scotland Yard was also a permanent resident of the hotel.
“These spy rackets were the original target of the blast”, she asserted.
. . . PET, said in a separate statement that one of its agents, a security advisor, had been posted missing, presumed dead. A second PET official was unhurt, it said.Pentagon confirmed two marines killing
The Pentagon confirmed the deaths of two US marines in blast whose were staying in the hotel. Pentagon officially announced that its two marines succumbed to injuries in the blast. These agents were posted in US embassy in Islamabad. .. — – - – - — -
Afghans detainedIslamabad police have detained four Afghan citizens on suspicion of involvement in a bloodiest suicide blast in Islamabad on Sunday evening.
The bloodiest suicide attack took place as a heavy duty dumper truck had been rammed explosive-laden vehicle into luxury hotel late Saturday evening.
A large number of vehicles parked in theparking have completely destroyed. Security officials have said more than 600 kilograms of explosives have been placed in the truck.”
Rusland får støtte fra nabostater i konflikten med Saakasjvili-regimet og USA
6.Sep. 2008 *
Efter Grusien-krigen : Nyt nederlag for USA og Saakasjvili-regimet i Tbilisi : Den euroasiasiske samarbejdsorganisation SJoS støtter Rusland i konflikten med Saakasjvili-regimet i Tbilisi
Deltagerne i den så kaldte Shanghai-gruppes (Shanghai Cooperation Organisation) SJoS møde i Dusjanbe i den tidligere Sovjetrepublik Tadzjkiistan “udtrykte dyb bekymring over situationen omkring Sydossetien og støtter Ruslands aktive rolle for at fremme fred i regionen”, rapporterer nyhedsmedierne
I udtalelsen fra Shanghai-gruppens møde hedder det :
“SJoS (SCO)´s) medlemsstater byder underskrifterne den 12 august i Moskva af de seks principer for en løsning af konflikten i Sydossetien velkommen og støtter Ruslands aktive rolle for at fremme fred ogh samarbejde i regionen”, bliver det betonet i dokumentet.
Faktum er at de kapitalistiske Nato-stater ikke støtter de seks punkter, til trods for at de ble forhandlet frem af Nato- og EU-landet Frankrig. I FN har Frankrig fremlagt et forslag som kun indeholder de to første af de seks punkter. Og . . . . altså udeladt de sidste fire punkter i den fredsopgørelse som Frankrig selv har forhandlet frem. Hvorfor ? Skyldes det at Grusiens Præsident Saakasjvili hele året har nægtet at skrive under på en aftale hvor han forpligter sig til at løse konflikten med sydosseterne skal løses uden vold ?
I selve sagen er SCO´s udtalelse derfor en støtte for Rusands position.
SCO:s reaktion kan anses vara försiktig, eftersom förklaringen inte kommenterar det ryska erkännandet av Abchaziens och Sydossetiens oberoende som orsakat den senaste tidens intensiva debatt i världspolitiken.
I organisationen indgår Kina, Rusland, Kyrgyzstan, Kazakstan, Tadzjikistan og Uzbekistan – alle tidligere Sovjetrepublikker ligesom Grusien. Iran, Indien, Mongoliet og Pakistan deltager som observatører. Også Irans præsident Ahmadinejad – som uden ophold er udsat for en hysterisk
bagvaskelseskampagne i de kapitalistiske Nato-stater – deltog i mødet. Han benytede lejligheden til at byde forsamlingen på en svidende opgørelse med USA´s bombningar af Afghanistan. Afghanistans præsident Hamid Karzai som deltog som hædersgæst ved mødet, er ganske vist USA´s klient men han har også protesteret mod de amerikanske bombardementer. Nu fik han omverdenens støtte for dette. På mødet deltog politikere og ledere for lande som samlet udgør mere end halvdelen af menneskeheden.
5. september sammentrådte så ODKB – som er SNG´s militære parallellorganisation i Moskva og da blev Grusien/Georgien spørgsmålet rejst igen.
Hvideruslands præsident Aleksander Lukasjenko foreslog at ODKB – som er SNG´s , altså Uafhængige Samfunds Sammenslutning – et forum for en række tidligere Sovjet-republikker – skal tage et enigt standpunkt. I ODKB indgår Azerbajdzjan, Armenien,Grusien(Georgien), Kazakstan, Rusland, Tadzjikistan, Hviderusland, Kyrgyzstan og Uzbekistan,
Tidligere Sovjet-republikker ODKB støtter Rusland
Fredag den 5.september trådte ODKB – Organisationen for aftalen om kollektiv sikkerhed så sammen Præsidenterne for Rusland, Armenien, Hviderusland, Kazakstan, Kirgizistan, Tadzjikistan og Uzbekistan – lande med sammenlagt pmkring 70 procent af det tidligere Sovjets folketal – mødtes i Kreml for blandt andet at diskutere situationen i Kaukasus.
Efter mødet underskrev deltagerne en deklaration om udviklingen i Kaukasus hvor det heder at man deler Ruslands opfattelse om hvordan konflikten i Sydossetien er opstået og udviklet sig og støtter “Ruslands aktive rolle for at fremme fred og samarbejde i Kaukasus”. Georgien/Grusien anklages for “militære handlinger i Sydossetien som har ført til mange civile offrer, dødsoffrer blandt russiske fredsbevarere og en alvorlig humanitær katastrofe”. Desuden støtter ODKB det russiske forslag om våbenembargo mod Saakasjvili-regimet.
Ved Shanghai-organisationens topmøde i Dusjanbe den 28 augusti fik Rusland forsigtigt støtte fra sine partnere i Asien, inklusive Kina. Men fra sine nærmeste militære allierede får Rusland et mere langtgående støtte selv om der intet bliver udtrykt i skyldsspørsmålet , som overlades til de enkelte stater.
“Landene i ODKB forbinder sig til at støtte hinanden i tilfælde af et angreb på et af dem. Og de støtter Rusland i det skridt for at afværge angreb på sine soldater”, forklarede vice-direktøren for SNG-institutet Vladimir Zjarichini i et interview med RBC Daily . Hvad angår anerkendelsen af Abchazien og Sydossetien ligger det spørgsmål udenfor organisationens sagsområder. Akkurat som Spanien, Grækenland og Rumænien ikke har anerkendt Kosovo´s ensidige selvstændighedserklæring selv om de er Nato-medlemmer – kan der findes forskellige linjer i den “postsovjetiske lejr”, mener Zjarichin.
På ODKB-mødet blev det også beslutet om at udvikle et fælles kommandostruktur for ODKB´s styrker.
Kilder:polit.ru28/8 * rbc 5/9
FAKTA om SNG: SNG´s Uafhængige Samfunds et forum for en række tidligere Sovjet-republikker.
ODKB (CSTO i engelsk forkortning) – er SNG´s militære parallellorganisation.
11.september 1973 – startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolutions chockterapi i vesten
11.Sep 2008 *
11. September 1933 – 1973 – 2001 : 75 år efter “Rigsdagsbranden” – Terror og Krig som kapitalismens “Chockterapi”
Ligesom 11.september 2001 blev USA´s “Rigdagsbrand” – startskuddet for den voldelige imperialistiske aggression mod de arabiske lande og folk og mod folket i Afghanistan, blev 11. september 1973 i Chile startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolution i vesten.
Det som mange revolutionære og kommunister ikke kunne overskue den 11.september 1973 da den borgerlige republik Chiles legitime regering bliver styrtet i et voldeligt statskup – udført af en militærjunta med den af Præsident Allende udpegede general Pinochet som leder var at militærkuppet i Chile skulle blive indledningen til en kapitalistislke kontrarevolution ikke bare i Chile, men også i en række andre kapitalistiske stater – kulminerende med Thatcher´s “konservative revolution” i England, Ronald Reagan i USA, Michail Gorbatjov´s “peresstroika” i Sovjet.
Chile blev startskuddet fordi her havde man et Sovjet-støttet parti som fulgte den nye “klassesamarbejdende” revisionistiske kurs om “fredelig overgang til socialismen” som allerede Sovjetlederen Nikita Hrusjtjov havde forsøgt at knæsættte som “generallinje” for den internationale kommunistiske bevægelse.
Denne “nye kurs” havde allerede i Indonesien ført kommunisterne ud i en tragedie hvor opimod en halv million kommunister blev slagtet under den USA-støttede voldelige kontrarevolution i 1965.
I Algeriet fik kommunisterne rådet af Hrusjtjovs Sovjet at ikke starte et væbnet oprør mod den franske kolonimagt. I ligeså stor udtrækning som de algierske kommunister fulgte det pacifistiske råd fra Hrusjtjov isolerede de sig i den antikoloniale kamp og overlod initiativet til andre politiske kræfter.
I Viet Nam fik kommunisterne rådet fra Bresjnjev at de skulle indgå et kompromis med det USA-støtte regime Saigong. Vietnameserne afviste Brezhnjevs “kompromis”-villige kurs – som jo også var i USAs interesse – og fortsatte folkekrigen mod USA-hæren og befriede landet som atter blev forenet i 1975.
I Danmark fik fiaskoen for den Sovjet-revisionistiske nye strategi – den såkaldte “chilenske vej til socialismen”, der endte med Allendes og “Folke-Enheds-regeringens fald for et amerikansk-støttet voldeligt militærkup – også politiske følger .
Blandt de revolutionære og kommunistiske kræfter voksede kritiken af DKP´s reformisme og Chile-fiaskoen var stærkt medvirkende til den revolutionære kommunist Carl Madsens opgør med DKP – det parti han havde været medlem af siden KOMINTERN-tiden. For Knud Jespersens DKP hyldede den samme politiske strategi som Allende´s og Unidad Populars (Folke Enheden) i Chile. En strategi som nu havde spillet fallit.
Carl Madsens kritik af DKP´s borgerligt-reformistiske strategi og de ideer om den “fredelige overgang til socialismen” – som de kaldte “det antimonopolistiske demokrati”‘- førte i 1975 til den kommunistiske veterans eksklusion i 1975.
Ud fra sin egen baggrund som medlem af DKP siden 20′erne – dengang partiet var revolutionært og en del af KOMINTERN: Kommunistisk Internationale - fremhævede Carl Madsen – som andre marxist- leninister og den revolutionære venstrefløj i Danmark dengang – den marxistiske statsteoris gyldighed: nødvendigheden af at knuse den borgerlige statsmagt. Om at “drage lære af Chile” er fra “Når bladene falder” som udkom i 1975 på Demos, en samling vigtige artikler og taler af Carl Madsen.
KRONIK
Vi har vel nu fået sorgen og skuffelsen over Chile-katastrofen så til pas på afstand, at man tør nærme sig spørgsmålet om, hvilken generel lære, der måtte kunne drages af det mislykkede sydamerikanske eksperiment med en »fredelig« overgang til socialismen. Det har hidtil været lidt vanskeligt. Allendes Chile var jo så at sige modellen til de vestlige kommunistpartiers nyere opfindelse om et “antimonopolistisk demokrati” som den ny vej. Af alle latinamerikanske samfund var Chile det, der mest lignede de vesteuropæiske, og erfaringerne derfra har derfor en væsentlig betydning for os, selv om de ikke direkte kan overføres. Min mening med dette indlæg er naturligvis ikke at give en udtømmende analyse, men skal kun være et forsøg på at bryde isen, så drøftelserne kan komme i gang. Om de overvejelser, vi skylder vore kammerater i Chile og os selv. De chilenske folk har gjort sine bitre erfaringer – ikke alene på egne, men også på vore vegne. I sin første beretning til kongressen den 21. maj 1971 udtalte Allende sin uforbeholdne tillid til de militære styrker og politiet. Om skeptikerne sagde han:
Han synes først – stående overfor døden – at være kommet til nogen virkelighedserkendelse. I sine sidste patetiske ord til sit folk og skuende døden i øjnene sagde han:
I sin første offentlige udtalelse efter sin mands død sagde hans enke Hortensia Bussi de Allende:
Chiles kommunistiske parti synes at have ligget under for samme fejlbedømmelse af hæren. Endnu i december 1972 udtalte generalsekretæren for Chiles kommunistiske parti(PCC – DKP´s søsterparti), Luis Corvelan:
I en nys udkommen bog (“Erfaringen fra Chile. En antologi om muligheden for fredelig overgang til socialismen” ved Ellen Brun, Jacques Hersch og Jens Lohmann hedder det:
Søges socialismen gennemført efter Allende-modellen, som endnu ikke er opgivet, er det nødvendigt at studere borgerskabets taktik. I første etape ville der forekomme – kursfald, kapitalflugt, opsigelse af udenlandske kreditter, varemangel og arbejdsløshed. Olieembargo. Diplomatisk og økonomisk pression fra kapitalistiske magter. Dette ville formentlig skabe en sådan utilfredshed mellem marginalvælgerne, at regeringen kunne styrtes, eventuelt efter et fremtvunget valg og i hvert fald ophøre at være socialistisk andet end af navn. Skulle denne »fredelige« nedkæmpelse ikke lykkes, vil militæret – det indenlandske og eventuelt udenlandsk – blive sat ind. Om Chile-modellen skulle kunne realiseres, måtte den uundvigelige forudsætning i hvert fald være, at der til regeringens forsvar organiseredes formationer af arbejdere, der bevæbnedes, og som kunne sættes ind mod militæret. Endvidere at hæren splittedes og des-organiseredes. Lydighedsnægtelse fra de meniges og underofficerernes side overfor ordrer til aktioner mod regeringen eller folket. Parolen, den prøvede, om at vende våbnene den anden vej. Den grundliggende betingelse for at nå frem ad fredelighedens vej til socialismen måtte være en sådan holdning fra soldaternes side og en så overbevisende militant arbejdermagt, at det var indlysende, at kontrarevolutionen ingen mulighed havde. Efter min formening er en gradvis erobring af økonomiske og politiske magtpositioner på legal måde og med etapevis tilbagetrænngen af kapitalmagten en vej til socialismen, der ikke er farbar i Danmark. Gennem folketingsparlamentarismen kan arbejderklassens leveniveau forsvares og under gunstige omstændigheder forbedres, en ejendomsforholdene forbliver urokkede. Til en sådan reformpolitik kan og skal den voksende kommunistiske repræsentation i folketinget også bruges. Men samtidig må vi gøre det klart, at vi tager afstand fra alle illusioner om at nå til socialismen ad anden vej end folkemagtens, og at folketinget er et led i den herskende klasses undertrykkelsessystem. At opbygge den magt, der kan tilintetgøre kapitalismen, er en dialektisk proces: På den ene side må vort kommunistiske parti arbejde på at bevidsthedsgøre dets basis. At udvide og styrke den. Erkende, at den socialistiske revolution ikke gennemføres af en bureaukratisk ledelse, men af arbejderne under førerskab af et afklaret og for opportunisme renset kommunistisk parti. Fremelske en bevidst socialistisk og militant holdning. På den anden side må vi arbejde utrætteligt på at underminere tilliden til det samfund vi lever i. Påvise dets fremtidsløshed. Vise, at det kun midlertidigt kan overvinde sine indre uforligelige modsætninger ved en imperialistisk udenrigspolitik, der udløser krige, og som tilsigter svækkelse og nedkæmpelse af de socialistiske magter og en indenrigspolitik, der fører til fascisme og terror. Konkret består vor opgave i at nedbryde den udbredte tillid til det borgerlige demokrati, afsløre dets hykleri, demonstrere dets justits’ og militærs beskaffenhed. Afsløre den parlamentariske humbug, som der taltes om i en partiproklamation, da de første kommunistiske folketingsmænd for mere end en menneskealder siden indvalgtes. Ministerkommunismen tjener ikke socialismens sag, men det beståendes. Det er vort ærinde at nedbryde magten. I de økonomiske kraftcentrer er det uden forskel, om regeringschefen hedder Hartling, Anker Jørgensen eller hvad som helst andet. Valget består imellem at administrere kapitalismen eller erstatte den med socialismen. Læren fra Chile er mangfoldig. Jeg har kun ville og kun kunnet antyde. Men vi må gøre os den virkelige situation klar: Fascismen er på vej igen, og om ikke de arbejdende overtager den fulde magt i staten, organiserer sig i basis og etablerer sin egen magt, der er så stærk, at al modstand er håbløs, da er ingen uvoldelig gennemførelse af socialismen mulig. |
Underskrevet Carl Madsen / fra “Når bladene falder” (Demos 1975)-
USA:Største statsindgreb i økonomien siden “depressionen” i 1930´erne
30.Sep. 2008 – 20:12 *
Statsindgreb skal redde kapitalismen i USA fra et nyt børskrak som i 1929 og redde yankee-dollaren som verdensvaluta
Ud over den statslige overtagelse af USA´s to største realkreditselskaber for 200 milliarder dollar (1100 milliarder kr.) vedtog USA´s ledende politikere – “over partigrænserne” – en 700 skattemilliarder stor redningplan i Kongressen for at redde Wall Streets finansielle system fra et sammenbrud. Planen skal redde kapitalismen fra at synke yderligere ned i dets selvskabte krise.
“Selvskabt” fordi der ikke er nogen absolut mangel på likvider ; kasserne bugner hos de overlevende storbanker og finanshuse, men det marked de tidligere har scoret billioner af dollar på nægter de nu at investere i. Det er hele byggebranchen og lån til køb af boliger som nu bliver kvalt af finanskapitalen. Ligesom store mængder kapital er trukket ud af det kapitalistiske verdensmarked for olie; hvede og andre “spekulationsobjekter. Det er hovedforklaringen på det voldsomme prisfald på olie og hvede den sidste tid. Ligesom den internatiinale finanskapital stod bag de ekstreme prisstigninger på olie, hvede og andre råstoffer og landbrugsafgrøder inden Lehman-krakket i september 2008.
Profitraten er ikke så høj som tidligere. De kapitalistiske finanshuse, finansbaroner og storbanker tager altså kvælertag på hele kreditmarkedet. Nægter at give kreditter til selv store virksomheder. Eftersom finanskapitalen er en sammensmeltning af industri- og bankkapitalen kan de med hjælp af tjenestevillige politikere trække hele den kapitalistiske økonomi ned i en despression. “- Det er kapitalismens grundlov. : Kapitalen søger hen hvor den der er mulighed for “maksimal profit”. Derfor er der tale om en relativ likviditetskrise. * * *
Ikke siden kapitalismen blev ramt af krisen i 1930´erne – “the Great Depression” – den store depression som fulgte efter krakket på den kapitalistiske aktiespekulationsbørs i oktober 1929 har USA og de kapitalistiske EU-stater grebet så omfattende ind i den kapitalistiske markedsøkonomi som det sker nu med indgrebet for at redde profitterne for de finanskapitalister der endnu ikke er gået konkurs , men stadig har billioninvesteringer som nu ikke giver de sikre afkast som tidligere pga krisen på det kapitalistiske boligmarked som fulgte da priserne stagnerede.
Ved at sætte hele den amerikanske stats finansielle troværdighed ind for at redde USA´s største kapitalistiske realkreditinstitutioner fra at gå konkurs og samtidig stille 700 milliarder dollar til rådighed for “nationaliseringen” af bankernes “dårlige” kreditter og dermed opmuntre finanskapitalen til at blive mindre nærig og forsigtig med pengeudlåningen forsøger USA´s politiske elite i Washington at stille profithungeren hos finanshajerne på Wall Street og samtidig opretholde den livsvigtige udenlandske “tillid” til investeringer i USA – især europæiske, kinesiske og arabiske kapital-investeringer – og dermed dollaren som valuta, men også den kapitalistiske økonomis blodåre, der hvor de virkelige værdier og merværdien skabes, af arbejderklassen i produktionen .
Hvis prisen for at redde finanskapitalen ud af “subprime”-kreditsumpen som udgør ca 14 % af de kapitalistiske boligkreditter er 700 milliarder; hvad bliver så prisen for at redde det kapitalistiske “prime”-kreditmarked ?
Og spørgsmålet er naturligvis : Hvor længe vil europæiske, kinesiske og arabiske kapitalister og stater finansiere USA´s snyltende overforbrug med årlige billionunderskud på statsbudgettet ?
Der er både en tendens til overvurdering, men ikke mindre farligt at undervurdere den amerikanske imperialismes politiske og økonomiske styrke og muligheder. Ikke bare i Nato-militæralliancen, men også f.eks i det kapitalistiske Japan – verdens anden største økonomi – er der er en vilje – i de herskende klasser – til at betale næsten hvad som helst for USA´s militære sikkerhedsgarantier. Det gælder også i Europa, hvor de herskende grupperinger står i kø for at søge ind under den “amerikanske militær paraply”. Især i de kapitalistiske stormagter Tyskland, Italien og Japan er bevidstheden om de nazi-fascistiske forbrydelser under krigen så rodfæstet i arbejderklassen og i brede progressive lag at disse landes kapitalistiske herskere og deres politiker ikke ser noget andet militært-imperialistisk alternativ end at alliere sig med den amerikanske supermagt i Washington og Pentagon. Fordi US- Army garanterer de herskende kapitalistiske klassers ejendom og profitter – jorden rundt – fra Japan, Indonesien til Europa og Afrika. USA ´s væbnede styrker er den globale kapitalismes jernnæve som træder til når oprør og revolutioner truer den kapitalistiske ejendom og profitter.
Den krise – vi nu ser udvikle sig – vil vise HVOR meget de herskende kliker i Europa, Japan, Kina, osv er villig til at betale for at holde USA-kapitalismen og dermed USA´s væbnede styrker på benene.
Kapitalen bag de fallerede kapitalistiske giganter Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac og AIG har været nogle af hovedstøttepillerne for den omfattende “sub-prime”-udlåning på det kapitalistiske boligmarked som nu er ramt at krise pga af de faldende priser på boligmarkedet.
Både Clinton- og Bush-regeringen har støttet “subprime”-realkreditterne for at “give endnu flere amerikanere mulighed for at eje deres egen bolig”. Det har været en del af ” the american dream” – den kapitalistiske “amerikanske drøm” at eje sin egen bolig. Når milioner af fattige, udsultede og arbejdsløse mennesker i det nittende og tyvende århundrede udvandrede fra det kapitalistiske Europa – alene fra Skandinavien tælles udvandringen i millioner, blandt andre Joe Hill – i håb om finde lykken i det koloniserede nordamerika talte man om den amerikanske drøm med “det lille hus på prærien”som et symbol på denne søgen efter lykken. Huset på prærien blev bygget ovenpå ligene af millioner af indfødte – “indians” som de oprindelige folk blev kaldt. De oprindelige folks modstand mod den “kristne kolonisering” blev blodigt nedkæmpet. Helt efter europæisk kristen tradition. Kapitalismen i USA blev født ud af folkemordet på de oprindelige folk: Den voksede sig stor, fed og mægtig gennem “importen” af millioner af slaver fra Afrika, gennem krig, terror og udplynding, ikke bare på det amerikanske kontinent, men overalt på kloden,især efter Anden Verdenskrig.
Myten om The American Dream - den “amerikanske drøm” ligner den kapitalistiske myte om at “enhver er sin egen lykkes smed” som også er udbredt i Danmark.
Men virkeligheden er at kapitalismen ikke kan sikre lykken for majoriteten af folket. Alle kan ikke blive “selvstændige kapitalister” som søger “lykken” på det frie marked. Kapitalismen behøver et stort arbejdskraftmarked for at udbytte merværdi af arbejderklassens arbejdskraft. Og på den måde akkumulere kapital for at klare sig i den dræbende konkurrencekamp med andre kapitalister (firmaer/virksomheder). Det er selve kapitalismens væsen: at den kapitalistiske overklasse eller bourgeois som Karl Marx udtrykte det; lever af at udbytte arbejderklasen. Udbytningen af arbejderklasssen er et objektivt faktum som bourgeoisiet forsøger at fortrænge og sløre gennem en omfattende ideologisk fordrejning af de virkelige forhold.
Blandt andet gennem den socialdemokratiske og korporativistiske ideologi; som også var fremherskende i både Nazityskland, i det fascistiske Italien og i Keynes England. Der taltes om “klassesamarbejde” – “vi er alle i samme båd”. Idag er de borgerligt-reformistiske politikere og “eksperter” gået så vidt at de benægter klasssernes eksistens og taler om vi alle er “individer med muligheder på det frie marked” eller som reformisterne siger: alle er “lønmodtagere” – fra direktøren,præsten og lægen til værftsarbejderen – uden skelen til produktionsforholdene og deres position og stilling i forhold til dem.
At trække bredere arbejdende grupper ind som »medejere« og forvaltere af kapitalistisk ejendom for at skabe kapitalistisk afhængighed og småborgerlig tankegang har siden Keynes og Staunings tid været et vigtig strategi for de borgerlige og socialdemokratiske forvaltere af kapitalismen.
“Medindflydelse”, “medarbejderaktier” , alltså “medeje” af den kapitalistiske ejendom er en gammel borgerlig-reformistisk og socialdemokratrisk strategi for at give arbejderklasen og brede ikke-kapitalistiske lag en “medfølelse” for kapitalen og dens interesser. Følelsen af “medarbejderindflydelse”, “medarbejderaktier” og “ejendomsfølelsen” i form af eget hus eller ejerlejlighed skulle få arbejderklassen til at acceptere kapitalismens udbytning og inddæmme den revolutionære kommunisme som netop kæmper for at gøre op med den private ejendomsret til produktionsmidler, jord og fast ejendom og indflydelsen derfra.
+ +
Drømmen om et eget hus er endt med kapitalistiske tvangsauktioner for millioner af amerikanere. Billedet er fra Detroit. + + + + + Allerede i 1993 foreslog Clinton-regeringen at det skulle blive lettere for bredere lag i USA at få lån til købe deres egen bolig. Det er under Clinton-adminstrationen at forarbejdet og ideerne til det som idag kaldes “Subprime” -markedet med Ninja-lån og hvad det ellers kaldes, bliver lagt. Et vigtigt redskab var og er netop en af de institutioner som blev oprettet af staten under 1930´ernes »depression«, den statslige realkreditinstitution Fannie Mae – den skulle udvide det kapitalistiske boligmarked. Det gjorde endnu flere mennesker afhængige af bankerne og det kapitalistiske boligmarked.
Bush-regeringen overtog og fortsatte udvidelsen af Fannie Mae´s og Freddie Mac´s stadig mere sofistikerede kreditudlåning for at sikre stadig bredere lag “adgang til deres egen bolig” gennem at give finanskapitalen en billionstrøm af likvider fra Nationalbankens seddeltrykkerier til en rente som FED og Bush-regeringen i juli 2003 nedsatte til 1 %. Det satte for alvor gang i den kapitalistiske “superkonjunktur” som kapitalens regnedrenge og erhvervsredaktører talte om; helt frem til sidste sommer. Det førte til en boom i priserne på det kapitalistiske boligmarked. Fra 2000 til 2006 eksploderede huspriserne langt ud over inflationen, som vi også har set i Danmark, England, Spanien og andre europæiske lande. Priserne på det kapitalistiske boligmarked blev næsten fordoblet fra år 2000 til 2006. Dermed skabtes der et nyt kapitalistisk kreditmarked: Med sikkerhed i den såkaldte friværdi – det beløb som de højere priser oversteg bo-lånet – kunne indehavere af fast ejendom og huse i USA såvel som Danmark – tage nye lån i de kapitalistiske banker. På den måde blev “højkunjunkturen” i den kapitalistiske forbrugs og vareproduktion i Kina såvel som USA og Danmark finansieret med statslig lavrente under inflationen, en boligboble med fiktive friværdier og “ninja-lån” uden sikkerhed.
I realiteten betød det at den rente som finanskapitalisterne betalte for at låne penge fra staten i flere år var negativ,hvis man modregner inflationen. Finanskapitalen fik med andre ord penge for at låne penge.
Da internetboblen, eller dot.com – aktiespekulationsboblen punkterer i 2000 – 2001 forstærkes den kapitalistiske krise. For at modvirke det beslutter Alan Greenspan på FED og regeringen at pumpe bilioner af billige dollars ud i økonomien gennem at sænke diskontoen – udlåningsrenten ned under den kapitalistiske inflation – dermed skabte man et nyt kapitalistisk “boom”.
Derfor var “superkonjunkturen” – den kapitalistiske højkonjunktur de sidste år i virkeligheden et kunstig skabt “boom” som byggede på uhæmmet statslig udpumpning af billige penge for at forhindre en uddybning af kapitalismens krise og skabe indtryk af at kapitalismen var krisefri – hvad den ikke er.
Det var altså ikke hvad de ultraliberale ideologer og økonomer kalder “det frie marked” der gav millioner af amerikanere mulighed for at opfylde the amercan dream om eget hus, fik priserne på boligmarkedet til at eksplodere og dermed lagde grund for den kapitalistiske “superkonjunktur” – men den statslige udlåning af billioner af dollars til en rente under inflationen.
Kapitalismens “frie marked” kunnne ikke opfylde den småborgerlige “kapitalistiske” drøm om et “eget hus”. For finanskapitalen er der ingen profit i realkreditter til en rente under inflationen. Det er en kapitalistisk underskudsforretning. – - – - – — – Kapitalismens uløselige modsætninger ligger bag den krise vi nu ser og mærker udvikle sig med fuld kraft. Den smelter sammen med USA´s stigende gælds- og statsunderskuds-problemer, den stigende modstand mod US-dollaren som verdensvaluta og krisen for de kapitalistiske Nato-staters militære “befrielsesprojekter” i Irak og Afghanistan som nu i stadig øget omfang knyttes sammen med arbejderklasssens og andre undertrykte folks modstand mod den kapitalistiske verdensordens fejlslagne udvikling.
Den nuværende krise er ikke et resultat af mangel på regulering, men et resultat af at kapitalismen IKKE kan reguleres. Krisen skyldes umiddelbart at den aktie- og ejendomsbobble« som fulgte den planmæssige sænkning af den statslige udlåningrente til under den kapitalistiske inflation for at hjælpe kapitalismen ud af krisen især efter krisen i 2001 – nu er punkteret.
Det er også derfor Bush-regimet – med støtte fra Obama-”demokraterne” – har så let ved at nationalisere forsikringselskaber, banker og realkreditinstitutioner fordi det kapitalistiske systems overlevelse er målet. Den “ultraliberale” retorik og snakken om »det frie marked« har været kapitalistisk »bullshit« – en værdikamp på økonomiens område – som politisk og ideologisk skulle retfærdiggøre det kapitalistiske system som retfærdigt; at den borgerlige reformpolitik ikke var kapitalistisk klassepolitik, men den “nødvendige, ja den eneste og mest effektive vej til øget velstand og velfærd for alle”. Den nuværende kapitalistiske krise bekræfter at den moderne kapitalisme hverken sikrer velfærd eller velstand for arbejderklassen eller er effektiv, endsige demokratisk. Bush – Clinton og andre af USA´s præsidenter efter Anden Verdenskrig er villig til at ofre millioner af menneskeliv og trykke billioner af dollar for sikre amerikanske kapitalisters frie adgang til markeder af arbejdskraft, naturrigdomme og dens profitterSå længe Pentagon, Cia og USA´s kanonbådsdiplomati er i stand til at holde “dørene” åbne for europæiske, kinesiske og arabiske kapitalister verden over og sikre de kapitalistiske klassestrukturer i Europa, Kina og i den arabiske verden gennem brug af dets væbnede overmagt, terror, tortur og militære invasioner og trusler derom vil EU´s , Kina´s og den arabiske verdens kapitalister fortsætte med at finansiere “supermagten” – de kapitalistiske herskeres “jernnæve” – som træder åbent frem når arbejderklassens og de undertrykte folks oprør for alvor truer deres enorme kapitalistiske rigdomme og klasseinteresser.
Men den dag hvor yankee-dollaren bliver forvandlet til matador-penge er måske ikke så langt væk som vi foretiller os. Derfor sker der en oprusning i både EU, i Kina, i Rusland og i f.eks Saudi Arabien -Nationaliseringen af USA´s største realkreditinstitutioner har intet med socialisme at gøre
Statsovertagelsen af de to største kapitalistiske, realkreditinstitutioner sker ikke for at få kontrol over det kapitalistiske boligmarked for Freddie og Fannie er allerede offentligt kontrollerede. Men de har indtil den truende konkurs været privatejede. Private kapitalister – både på Wall Street og uden for : i Europa, den arabiske verden og andre steder har investeret billioner i de to offentlige kreditinstitutioner med sikre “statsganterede” profitter som mål. Nu hvor selskaberne er på vej mod konkurs pga hæmningsløs spekulation på det kapitalistiske boligmarked – samtidig som milioner af amerikanere for første gang oplevede den kapitalistiske “drøm om få et eget hus/hjem” – nationaliserer Bush-regimet underskuddet og redder dermed den amerikanske og udenlandske finanskapital for selv at betale regningen for deres “risikovillige investeringer”. Men det løser ikke USA´s økonomiske problemer, men forstærker indtrykket af alvoren i den kapitalistiske krise i USA og det er det foreløbige klimaks på finanskrisen i USA som nu går fra ondt til værre.
Hvornår er krisen ovre ? Er det begyndelsen på enden på krisen ? Og vil Bush-regerings nationalisering af fallitboet efter Fannie og Freddie redde det kapitalistiske system fra at synke dybere ned i krisesumpen?
USA-kapitalismens tempel : Aktiespekulationsbørsen på Wall Street i New York: Her fortsætter panikken med finanshajer og – sjakaler som under skrig og skrål kæmper for livet eller bukke under mens billionerne bliver flyttet rundt i finanskapitalens kasser og konti, som en afspegling af krisen for kapitalistiske kommandoøkonomi udenfor. En krise man forsøger at tvinge arbejderklassen og jorden fattigste til at betale
I den drømmeverden hvor Wall Street´s finans-hajer befinder sig er Bush-regeringens indgreb endnu et “fix” – et skud i armen på profitnarkomanerne på Wall Street hvor kurserne steg 1,7 %, i Hong Kong steg de 4,3 % , Paris op med 3,2 %,ligesom London :+3,7 %, Frankfurt:+2,2 %,Moskva:+2,2 %,Tokyo +3,4 % Stockholm:+3,4% og andre børser som idag stiger voldsomt.
Det gjorde de også i foråret da investmentbanken Bear Stearn blev reddet gennem statsindgreb . . . . i et par uger . . indtil der kom nye “alarmerende” nyheder om krak og truende konkurser. Spørgsmålet er hvor længe der går inden det næste statsindgreb og hvornår tilliden til USA´s finansielle troværdighed ophører.
At trykke dollars-sedler og true resten af verden med et finanskapitalistisk sammenbrud “værre end 1929″ holder ikke i længden. Og for arbejderklassen og demokratiske kræfter og økonomer er der grund til at se kritisk på det amerikanske regeringsindgreb og den økonomiske situation i USA. INGEN – gentager INGEN – af de grundlæggende problemer i USA´s kapitalistiske økonomi er løst, tværtimod: Den officielle arbejdsløshed steg i august til 6,1 procent – den højeste i fem år. Samtidig som den kapitalistiske inflation udhuler levevilkårerne for det store flertal vokser kreditproblemerne ikke kun på det kapitalistiske boligmarked , men også for kapitalen bag det enorme kreditkortmarked. Og der er ingen lysning i sigte for USA´s kapitalistiske økonomi.
Alene den private gæld løber op i 13.000 milliarder dollar – USA´s private husstande har altså lånt 13 billioner dollar hos de kapitalistiske banker og kreditinstitutioner. Et astronomisk beløb som måske bedst forstås når vi ser at USA´s årlige nationale produktion af varer og ydelser BNP ( GDP) løb op i 12,4 billioner i den kapitalistiske sektor. Den private gæld udgør altså mere end USA´s årlige GDP eller hele Danmarks BNP i 50 år (75 billioner kr) -
Dertil kommer gælden i USA´s kapitalistiske erhvervsliv – ikke bare på Wall Street men også i hjertet af amerikansk erhversliv i den produktive sektor. F.eks er USA´s største automobil-selskab General Motors så gældsatte at de ikke kan få kreditter nogen steder, til andet end ågerrenter. Lørdag bevilgede kongressen – i ly af det store ståhej omkring “redningsplanen” for Wall Streets finansbaroner – statslige lånegarantier på 25 milliarder dollar til den kapitalistiske bilindustri, hvilket dækker deres udgifter nogle måneder.
Det lavineartede fald i bilsalget i USA peger i retning af konkurs for både GM, Ford og Chrysler.
Det er også værd at minde de borgerlige reformister i Europa der nu giver “dereguleringen” skylden for sammenbruddet på USA´s finansmarked at den “superkonjunktur” som økonomer og politikere så sent som sidste forår talte om, skyldes det ekstreme regulerede finansmarked hvor FED udlånte penge til en rente under inflationen med 12.000 offentligt heltidsansatte til at kontrolere bankernes udlåning
I virkeligheden er finanskrisen kun et symptom – på kapitalismens generelle krise. Kapitalismen kan ikke regulerer sig ud at dens antagonistiske modsætninger mellem kapital/profit og arbejde/forbrug.
Hovedmålet med alle kapitalistiske samfund og stater er jagten på den maksimale profit. Al snakklen om det “frie kapitalistiske marked fører til en effektiv økonomi med fuld beskæftigelse og velstand til alle” er den ideologiske overbygning for det kapitalistiske klassesamfund. Intet andet. – – - — –
Det er ikke første gang at USA´s kapitalistiske finanssystem må understøttes af staten siden krisen i 1930´erne. I 1980´erne kostede støtten til sparebankerne 300 milliarder dollar, målt i dagens værdi.
Overfladisk set kan “redningspakken” for USA´s to største realkredit-institutioner se smart ud. Den koster – til en begyndelse – ikke myndighederne en cent, samtidig som de med sikkerhet har fået en stor ejerpost.
Men hvorfor sende milliarder af skattedollar ud på et finansmarked hvor der allerede findes billioner i de overlevende storbanker og hos finanskongerne som nu holder på pengene og er i gang med at kvæle hele kreditmarkedet fordi profitraten er for lav ?
Det kan hurtigt blive dyrt. De to nationaliserede selskaber giver nemlig lån til dem som ellers ville have meget svært ved at få tilstrekkelig med lån i de kapitalistiske banker. Med 5,2 billioner dollar i boliglån på kontoen, svarende til 13 norske brutto-nationalprodukter, behøver man ikke have den store “regnedrenge”-eksamen for at forstå at det bliver dyrt bare tabstallene løber op i nogle få procent. En årlig misligholdsrate på kreditterne på realistiske fem procent af udlånene og tabsafskrivninger på 40 procent på misligholdte lån, vil give statslige tab på mere end 100 milliarder dollar ~ 570 milliarder kr. På et år.
Alt dette er under forudsætning af at den kapitalistiske krise og panikken på boligkreditkmarkedet ikke spreder sig til kreditkortmarkedet – som er HUGH – meget stort i USA.Mere statsstøtte til det kapitalistiske finansmarked : Profiten privatiseres, mens underskuddet nationaliseres
Bush-regeringen – som ellers taler om betydningen af “frie markeder” hvor de sunde virksomheder overlever, mens de som ikke kan finde købere på markedet må lukke forretningen” – griber nu ind med hele den kapitalistiske stats styrke for redde det kapitalistiske fallitbo efter boligkredit-institutterne Fannie Mae og Freddie fra at gå konkurs
Det bekræfter den marxistiske ,revolutionære kommunistiske analyse som gør det klart at kapitalen er “liberal” og “for fri markedsøkonomi” når der er profit i det.
Det er en af dens ideologier. I krisetider tilføjes “social-liberalismen” eller “socialdemokratismen”. Det sker især når kapitalens spekulation og jagt efter den maksimale profit fører det kapitalistiske samfund ud i økonomisk krise, faldende profitrate og truende konkurser. Så bliver kapitalen “socialiberal” og kræver statsindgreb for “samfundets skyld” og for at undgå “mistilliden” til det kapitalistiske system og for at “undgå et sammenbrud som i 1929″.Dermed står det også klart at kapitalens og dens borgerlige og socialdemokratiske politikere og økonomers teorier om at vi lever i en “liberal verdensorden” – forstået som “fri markedsøkonomi og fri meningsdannelse” er ren ideologi – som kapitalen taler højt om når der findes profitter i det. Fakta er at herskende kapitalistiske klasser i USA såvel som i Europa har kvalt det frie marked og den frie meningdannelse” når profitter og vitale klasseinteresser krævede det. De virksomheder som de borgerlige og suicialdemokraterne privatiserer er de som der findes tilstrækkelig med profit i – mens staten – “fælleskapitalisten” organisere de ikke-profitable, men livsnødvendige dele af samfundet.
Kapitalen i alle kapitalistiske samfund behøver kapital-akkulmulation: gennem udbytningen af arbejderklassen og andre arbejdende i kraft af et stort kapitalistisk arbejdsmarked som staten faktisk siden Bismarks dage har understøttet. Da talte man om “socialstaten”, bl.a for at inddæmme den voksende marxistiske og revolutionære arbejderbevægelse. (Bebels og Liebknechts SPD)
Som en følge af den socialistiske revolution i Sovjet og den stærke kommunistiske bevægelse fra KOMINTERN-tiden og frem har arbejderklassens stilling i Europa og USA været så stærk at kapitalen har givet indrømmelser og accepteret reformer med forbedrede levevilkår og sociale velfærdsrettigheder for at stoppe den kommunistiske indflydelse .
Især efter den Røde Hærs antifascistiske sejr i 1945 kunne arbejderklassen og de undertrykte folk flytte deres positioner frem i klassekampen. For at stoppe den revolutionære flodbølge og forhindre revolutioner gav man sociale og demokratiske indrømmelser til arbejderklassen efter krigen. Det accepterede man indtil de revolutionære kommunistiske kræfter i arbejderklassen blev svækket og tæmmet – især som følge af den revisionistiske kontrarevolution i Sovjet – at man kunne indlede en modoffensiv – en kapitalistisk kontrarevolution som 11. september 1973 i Chile blev startskuddet til.
Det har også ført til at kapitalakkumulationen er faldet fordi udbytningen af arbejderklassen blev svækket samtidigt som “skattetrykket” – de kapitalistiske staters opkrævning af skatter blev hævet.
Så når Friedmann , Pinochet, Thatcher, Reagan m.fl med startskuddet den 11. september 1973 indleder den kapitalistiske kontrarevolution først ved at bruge det statslige voldsapparat til at nedkæmpe den stærke organiserede arbejderklasses protester og strejker mod fattigdom, nedskæringer og massefyringer og derefter indfører love og regler – under parolen “samfundet findes ikke ” – kun frie individer som konkurerer på markedet - der gør det meget svært for arbejderklassen at organisere sig (England, USA, Chile o.a), sænker skatterne for middel- og overklassen – sker det først fremmest for at sikre kapitalakkumulationen – ophobningen af rigdomme som bl.a er blevet brugt til billion-investeringer i Kina, Korea og central- og østeuropa.
Men det har ikke været nok – for samtidigt har den amerikanske stat skævredet det “frie marked” ved at finansiere endnu større kreditter og lån for at øge forbruget, boligbygeriet og den kapitalistiske spekulation og investeringer ved at lade seddelpressen i Nationalbanken trykke billioner af dollarsedler for at finansiere det enorme underskud på USA´s de statslige budgetter (finansiering af krig i Irak, Afghanistan) og underskuddet på handelsbalancen.
Det har kunnet lade sig gøre fordi US-dollaren bliver acceperet som verdensvaluta. Kina, Japan og en række andre kapitalistiske stater har holdt den amerikanske dollar oppe ved at opkøbe så store beholdninger af statsobligationer at de i realiteten kan tvinge USA i knæ økonomisk og tvinge den amerikanske overklasse og finanskapital til at leve “efter deres indsats”. Men det er som bekendt en socialistisk leveregel: “at nyde efter indsats og yde efter evne” Socialismen er den første fase af kommunismen, hvis højeste mål er det klasseløse samfund hvor “Enhver yder efter evne og nyder efter behov”. På overfladen kan det se ud som om USA´s kapitalistiske middel- og overklasse har taget forskud på levereglerne under kommunismens højeste fase.
- – – * * * * * * – – -
Den amerikanske stats “over”- produktion af dollarsedler og udlåningen af billionbeløb fra nationalbankerne til finansmarkedet til renter som lå under inflationen (1-2 %) sammen med “dereguleringen” af finans- og boligmarkedet skabt en enorm forbrugsopgang som har sat produktion igang i Kina, de såkaldte “kapitalistiske tigre” i Asien, dvs. kapitalistiske lavtlønslande, skruebrækker- eller “løntrykker”-stater.
F.eks får USA´s største lavpris-varehuskæde Waal Mart hovedparten af sine varer produceret i fabrikker i Kina.
Det samme gælder en lang række andre storkapitalistiske selskaber.Så når kapitalismens fortalere nu står i kø for at kritisere “dereguleringen” og “den frie kapitalakkumulation og markedet” så glemmer de at kapitalismen dør uden kapitalakkumulationen. Det kapitalistiske “boom” – den såkaldte kapitalistiske “højkunjunktur” – som man de sidste år har døbt :“superkonjunkturen” – fordi den set fra de borgerlige økonomers kyklop-perspektiv virkede urokkelig – men i virkeligheden hviler denne “superkonjunktur altså på at finanskapitalen har ophobet et større overskud af kapital gennem den “neoliberale deregulering” af finans- og boligmarkedet sammen med den statslige “overproduktion” af dollar-sedler som gjorde det muligt at udvide de finanskapitalistiske marked for forbrugskreditter under parolen “Kreditkort til alle”, boliglån iform af “subprime”-lån, “flexlån” osv. samtidig som massearbejdsløsheden i kapitalismens hovedlande : USA, Kina, Frankrig Tyskland og England, sammen med de statsligt dikterede indskrænkninger af arbejderklassens organisationsrettigheder,strejke og kampmuligheder pressede arbejderklassens løn og arbejdsvilkår med yderligere mervædriuer og profitter til følge.
De kapitalistiske stater har gennem oprustningen af den kapitalistiske stats militære voldsapparat (Pentagon og Nato) , gennem krige, invasioner,tortur og terror holdt arbejderklasens og de undertrykte folks oprør mod fattigdom, udbytning masearbejdsløshed, sult og hjemløshed nede i Latinamerika, såvel som i Jugoslavien, Irak, Palæstina, Filipinerne, Kina og Afghanistan, såvel som i US, England og Kina.Kapitalismen har i realiteten ikke siden 1929 kunnet klare sig uden statsstøtte i den ene eller anden form.
Når konkursen truer, tyer de kapitalistiske spekulanter, bankerne og andre af det frie markeds aktører til “fælles-kapitalisten” – den kapitalistiske stat som forventes at redde kapitalen fra konkurs – for “samfundets skyld” naturligvis . . . . . !Det skete med “Northern Rock” i England sidste år , “Roskilde Bank” i Danmark og i 1990´erne med Nordbanken (idag Nordea) i Sverige hvor staten har grebet ind med milliardstøtte – ikke i første række for redde de fallerede banker , men for at redde den øvrige finanskapitals profitter. Direktørerne på Danske Bank fortalte regeringen at en konkurs for “Roskilde” ville medføre en 2 % forhøjelse af de udenlandske kreditvilkår. Gennem indgrebet “sparede” regeringen den danske finanskapital mellem 15- og 20 miliarder i forhøjede “risiko-renter”.
Northern Rock og Roskildebanken blev nationaliseret i et forsøg på at redde – ikke de enkelte banker – men de øvrige finanskapitalister og hele det kapitalistiske system fra at falde endnu dybere ned i krise-sumpen.
Det skete også da Bush-regeringen gennem nationalbanken – FED- greb ind og reddede den storkapitalistiske “investmentsbank” Bear Stearns i foråret med 29 milliarder dollar i støtte.
. . . . i realiteten en nationalisering. Hvorefter finanskapitalen bag JP Morgan opkøbte banken til discountpris.
Den borgerlige tese om den “liberale verdensorden” – som skal sikre den arbejdende menneskehed arbejde, bolig og velfærd – er også et led i de euro-amerikanske kapitalistiske monopolers ideologiske offensiv mod arbejderklassen og de undertrykte folk og stater der forsvarer deres folkehusholdninger – deres økonomiske uafhængighed mod de udenlandske monopolers indtrængen.De dystre kendsgerninger om den kapitalistiske verdensorden – den reelt eksisterende kapitalisme – er at den har gjort en lille minoritet stenrig , mens milliarder enten er arbejdsløse – officielt 190 millioner arbejdsløse ifølge ILO – eller slaver i underbetalte job, er hjemløse, sulter eller lever på sultegrænsen. Det er virkeligheden under den reelt eksisterende kapitalisme. Det sker i en situation hvor omfanget af produktionen som det internationale proletariat fremstiller udgør så store mængder af fødevare, klæder, byggematerialer og andre produkter at de kunne opfylde hele menneskehedens grundlæggende behov hvis arbejderklassens og dens revolutionære parti dikterede udviklingen. – Alene i USA har flere end tre millioner familier mistet deres hjem som en følge af den kapitalistiske finanskrise. Nobelprisvinderen i økonomi Joseph Stiglitz - som ikke er kendt for at nære kommunistiske sympatier for arbejderklassen – spåede kynisk i Aftenposten for godt en uge siden at krisen først kunne være over når fem millioner familier i USA var hjemløse.
Freddie Mac og Fannie Mae – som har tiltrukket milliarder af €uro og kroner fra europæiske spekulations- og pensionsfonde – ejer eller kontrollerer boligobligationer til en værdi af 5200 milliarder dollar ~ 28.000 milliarder altså 28 billioner kr. svarende til 13 – tretten gange Norges bruttonationalproduktet (som har Europas højeste BNP pr.indbyger *1) efter bank-snylterstaten Luxemburg ).
Gennem det spekulative “subprime” realkredit-system – boliglån næsten uden sikkerhed – men med “bloddryppende” profitter i form af stigende renter – har Fannie Mae og Feddy Mac sikret milliard-profitter for de kaptalistiske ejere og spekulanter på subprime-kreditmarkedet frem til spekulationsboblen sprak sidste år.
Og på den kapitalistiske aktiebørs på Wall Street i New York er børsværdien i de to selskaber faldet til under 10 procent af værdien inden den kapitalistiske finanskrise satte ind i foråret 2007. Selskaberne har en udestående gæld på 1,6 billioner dollar – i nærheden af 9000 miliarder kr eller 5 – fem – gange Danmarks årlige GDP.
“King Henry” som Newsweek kalder Bush-regeringens Finansminister Henry Paulson forsøger at indgyde tillid til USA´s kapitalistiske finansmarked gennem statsovertagelse af de to kapitalistiske boligkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae. Tidligere var Paulson topchef på investmentbanken Goldman Sachs på Wall Street hvor han gennem 34 år “kæmpede” for “markedets fri ret at tjene så mange penge som muligt”. Sidste år på Goldman “tjente” han selv omkring 200 millioner kroner. I sandhed en vaskeægte kapitalistDen finanskapitalistiske spekulationskrise som spredtes til hele verden fra USA for et år siden har resulteret i tab på 14 milliarder dollar i de to selskaber i de seneste 12 måneder, ifølge “Wall Street Journal” i dag.
Begge Præsidentkandidater i USA´s “to-partisystem” Barack Obama og John McCain støtter Bush-regeringens aktion og gav i går fuld støtte til den statsovertagelsen af af USA´s største kapitalistiske realkreditinstitutioner.
I den indgår at staten i realiteten “nationalisere” det kapitalistiske fallitbo efter Freddie Mac og Fannie Mae og køber aktierne i de to selskaber for hvad der svarer til 200 milliarder dollar, omkring 1 100 milliarder kronor.Den kapitalistiske stat garanterer også kortsiktige kreditter til Fannie, Freddie og tolv andre kapitalistiske kredit-institutioner som er på fallittens rand.
Bush-regeringen går endvidere ind og køber boligkrediter på det åbne kapitalistiske marked i hvad der kaldes “et forsøg på at restaurere tilliden til markedet”.
Finanskapitalen har mistet tiliden til den tidligere hyldede “frie marked” . Profitraten er for lav og derfor tyer de nu til staten.
De er blevet “finans-socialister” overnight.
Når det statskapitalistiske indgreb er gennemført ejer den amerikanske stat næsten 80 procent i Fannie Mae og Freddie Mac som står for næsten halvdelen af USA:s kapitalistiske boligkredit-marked.Bear Stearn: En af USAs største investeringsbanker på falittens rand
15.December 2007:Nationalbanker pumper 40 milliarder dollar ud på det kapitalistiske finansmarked
USA nationaliserer landets største kapitalistiske bolig-kreditinstitutioner, Pris: 1 100 milliarder kr.
FAKTA om Fannie Mae og Freddie Mac
Fannie Mae og Freddie Mac er to offentlige selskaber oprettet af Kongressen – USA´s parlament i hhv. 1938 og 1972, men ejet af private.
Formålet er at give boliglån og at drive et marked for værdipapirer baseret på boliglån.(pantebreve og obligationer)
De underlige navnene har opstået i folkemunde som forkortelser for lange og omstendelige offisielle navn.
Har givet eller garanteret for omkring halvdelen av USA´s samlede boliggæld på 12 billioner dollar. Denne halvdel, over 5 billioner dollar,svarene til omkring 30 billioner kroner, eller 15 ganger værdien af Norges statslige oliefond.
De to selskaber har en egen regulator og styres efter særskilte lover og regler.
Selskapene har to hovedvirksomheter: 1. De omdanner boliglån til værdipapirer som sælges til investorer med garantier for at pengene ikke kan tabes. 2. De opkøber boliglån og værdipapirer baseret på boliglån.FAKTA om den statslige overtagelse af Fannie Mae og Fredy Mac:
Myndighetene lægger ikke en krone på bordet i dag.
Myndighetene garanterer ikke for gælden. Dette er ikke en de facto nationalisering av 5,4 billioner dollar i forpligtelser, et beløp næste like stort som de utestående stasobligasjoner i USA. Riktignok garanteres det for opp til 200 milliarder dollar, men det kan forsvinne som dugg for solen givet utlånsportføljens profil.
Myndighetene garanterer for ubegrenset likviditetstilgang, men det har heller aldrig været et problem for Freddie og Fannie.
Likviditet vil tilflyte markedet gjennom andrehåndsomsetninger.
Likviditet vil tilflyte lånemarkedet gjennom økt utlånstakt.
I sum synes det som om myndighetene prøver å skape en positiv spiral i markedet gjennom tilførsel av noe likviditet og litt mer trygghet. Håpet er at dette vil bedre verdiene på balansen til Freddie og Fannie slik at det aldri vil bli behov for å trekke på garantiene.Smart, men det spørges om det kvalifiserer til betegnelsen bazooka. For sandsynligheten for at det går som de ønsker er ikke spesielt stor.
Til det er de strukturelle problemene i amerikansk økonomi for store og åbenbare. Makrotal fra forrige uge viser at både arbejdsløsheden og misligholdelse af kreditter og lån er stærkt voksende. Fannie/Freddie-pakken vil overhovedet ikke ændre forbrukernes rekordhøje belåningsgrad, og nu hvor flere af dem bliver uden fast indkomster svækkes betalingsevnen yderligere.
Også selskaberne sliter. Kredittvurderingsselskapet Moody’s kom i dag med tall for høyrisikoselskap som viser nok en økning i mislighold til 2,7 prosent. Forventningene til mislighold om ett år ble skrudd opp fra 6,3 til 7,2 prosent. Det er ingen grunn til at tro at deres situasjon bedres nevneverdig av denne pakken. Markedet for højrisikolån har da heller ikke forbedret sig lige så meget som for ansvarlige banklån.
Myndighetene forsøker at rydde op i det kaos som blev skabt med “subprime”kredit-systemet hvor kapitalen ville tjene penge på folk som egentlig ikke havde råd til at købe noget på det kapitalistiske boligmarked. Men nu er kapitalismens akutte finanskrise bevæget sig over, og fået rodfæste i den produktive sektor – der hvor de virkelige (mer-)værdier skabes. At trykke billioner af nye €uro- og dollar-$edler for at tilfredstille det kapitalistiske finansmarkeds akutte krise løser ikke kapitalismens krise. Kapitalismen er ikke et krisefrit samfundsystem, men et klassesamfund hvor den kapitalistiske overklasse – bourgeoisiet af Marx kaldet – udbyttter arbejderklassen, jorden og dens naturrigdomme med alle midler – blodige såvel som ublodige – uanset om det fører til ruinering af hele lande, massearbejdsløshed,- fattigdom og sult. Jagten på den maksimale profit er den væsentligste drivkraft for bourgeoisiet´s “investeringer” både i produktion, såvel som jord og fast ejendom og i virkeligheden politikens hovedmål, også i Danmark. Selve den moderne kapitalistiske økonomi overlever kun i kraft af omfattende statstøtte – som i EU er institutionaliseret i struktur- og regionalfonde hver år udbetaler billioner af €uro til kapitalistiske virksomheder og stater. Polen hvis statskapitalistiske “selvforvaltningssocialisme” i 1980´erne stod på sammenbruddets rand med en udenlandsgæld på næsten 400 milliarder $ vil i årerne fra 2007 til 2013 modtage 90 milliarder €uro – altså over 800 milliarder kr. i statsstøtte fra EU – for at sikre en udvikling af den kapitalistiske økonomi i landet. Derudover kommer milliarder af $ og €uro i “investeringer” fra udenlandske kapitalfonde , banker og andre kapitalistiske spekulanter alene til dette store centraleuropæiske “mønstereksempel” på kapitalismens “succes” og “effektivitet”.
I det 20 .århundrede fra 1930 érne har den “liberale og frie” markedsøkonomi i hovedtræk bestået af stats indgreb, statsstøtte, statsreguleringer, . . . . . stats finansierede imperialistiske krige, kapitalistisk støttede statskup fra Hitler til Pinochet. Intet kapitalistisk, liberalt regime skulle have overlevet uden omfattende . . statsstøtte,……. statslig bistandhjælp og krisehjælp , . . . indgreb i “”arbejdsmarkedets frie parters overenskomstforhandlinger” , . . . statslig egnudviklingshjælp som i dag løber op i billioner af kroner gennem EU´s forskellige fonde. I USA talte “Demokraten” Theodore D. Roosevelt om New deal i forsøget på at imødekomme kritikken af kapitalismen og dermed imødegå den kommunistiske kritik og “truslen” om en “socialistisk revolution” som i Rusland, hvor den første socialistiske Femårsplan indførte arbejde til alle, 7 timers arbejdsdag og konstant forberede levevilkår og velfærd for folket.
Om fattende statsprojekter blev sat ingang i USA i 1930´erne, gennem New Deal for at forhindre at massearbejdsløsheden og fattigdommen skulle udløse revolutionære kampe mod kapitalismen og føre til en socialistisk revolution , “som i Sovjet”.
New Deal eller Keynes-economics løste ikke kapitalismens krise , men forhindrede at krisen udviklede sig til et revolutionært opgør med og sikrede dermed at kapitalismen overlevede 1930´erne krise. I realiteten er det de omfattende statslige krigsoprustningsordrer for USA´s deltagelse i Verdenkrigen der bringer USA´s økonomi ud af krisens greb. Efter krigen sikrer kapitalen sin overlevelse gennem Marshallhjælp, s t a t s støttet militærproduktion, som i USA antager et omfang som vi skal tilbage til Hitlers Tredie Rige for at finde noget lignende.
Derfor taler formanden for “Venstre – Danmarks liberale parti” ; Fogh-Rasmussen om Velfærdssamfundet, og om at han er en bedre socialdemokrat end Thornings socialdemokrater.
Det er muligt af den “frie og åbne liberale markedsøkonomi” i en periode og i et bestemt område kan opfylde nogle af kapitalismens mange løfter. Vi kan tage banksnylterstaten Luxembourg, London City, Stockholm City, Shanghai, Hong Kong, Tokyo hvor der sikkert har været perioder med fuld beskæftigelse, stigende lønninger og profitter, men hvad hjælper det flertallet i jordens befolkning som kæmper med arbejdsløshed, faldende realøn, stigende huslejer eller bolignød og for næsten en milliard; med at holde sulten fra døren; at der findes en stenrig overklasse i de velhavende metropoler med fuld beskæftigelse i perioder ?
Hovedsagen er at kapitalismen – markedsøkonomien – ikke er krisefri og ikke kan klare sig uden statsstøtte i længere tid. Før eller senere fører de kapitalistiske klassemodsætninger og markedsøkonomien til en ny krise, som en følge af dens iboende antagonistiske (uløselige) modsætninger mellem løn, profit og forbrug.DE liberale ideer bliver fremhævet når der er profit i dem – ellers fremhæves “samfundsansvaret” for kapitalens overlevelse som nu hvor den euro-amerikanske finanskapital har rodet sig ud i en kreditkrise pga finanskapitalisternes jagt efter nye rekordprofitter, træder den amerikanske nationalbank ind og redder de største kapitalistiske finansinstitutioner og banker fra en velfortjent konkurs til en pris af flere hundrede milliarder dollar.
Den moderne kapitalisme – vore dages imperialistiske klassesamfund – hviler grundlæggende på statsstøtte selvom “liberalismen” officielt fremhæves som den ideologiske overbygning.
Denne liberale politisk-ideologiske overbygning er dog bare en fernis. Den kvikhed hvormed Bush,Obama, Fogh, Thorning,Browne,Berlusconi og Sarkozy bevilgede milliarder i støtte til de private banker og finansinstitutioner der ifølge kapitalismens ideer om “det frie marked” naturligt skulle være bukket under og erstattet af “mere konkurrencedygtige entrepenører på det frie” marked, påviser dette faktum.
I virkeligheden fortsætter Bush, Obama,Browne,Fogh og Merkel den politik,der førte til den nuværende krise ;med at pumpe stadig flere milliarder ud på det kapitalistiske finansmarked for på den måde at holde den kapitalistiske økonomi oppe gennem at skabe en kunstigt overskud af kapital og penge.Det sker for at forhindre at finanskapitalens profitter mindsker yderligere. Det sker ikke for at sætte en stopper for massefyringerne, udbytningen af arbejderklassen, tvangsauktionerne, hjemløsheden , fattigdommen og hungersnøden som følger af kapitalismen og dens krise.
Ligesom aggressionskrigene i Irak, Afghanistan og Palæstina fortsætter med at kræve milliarder af skattekroner ;$ og € og og ikke mindst tusinder af irakiske, afghanske, amerikanske, danske og andre menneskeliv alene siden “krigen mod terror” blev erkæret af USA, de kapitalistiske Nato-staters Führerstat i år 2001.
Kapitalismen er hverken krisefri eller fredelig sådan som de borgerlige og socialdemokraterne påstår. Uanset hvor hvor mange reguleringer og indgreb som de skiftende borgerlige og socialdemokratiske forvaltere af kapitalismen opfinder vil det kapitalistiske system gå fra krise til krise – fra krig til krig. Det ligger i selve det kapitalistiske systems natur. Den antagonistiske modsætning mellem arbejde og kapital, mellem løn og profit og mellem forbrug og produktion sikrer at den kapitalistiske økonomi går fra krise til krise mellem højkonjunkturerne som også er kriseprægede med masearbejdsløshed, inflation eller deflation trods den moderne kapitalistiske stats omfattende hjælpe- og støtteprogrammer for den anarkistiske kapitalistiske cyklus og relative overproduktionskriser.
Kapitalismen er et brutalt udbyttersystem- et gennemført klassesamfund – som ganske vist har gjort nogle millioner mennesker stenrige, men for majoriteten blandt jorden folk såvel i USA, som i Europa, Kina og Afrika koster kapitalismen hvert år millioner af døde :arbejdere i arbejdsulykker og i den faglige kamp, modstandskæmpere mod udbytningen og den neokoloniale afhængighed og udbytning, såvel som de fem millioner børn der dør hvert år på grund af underernæring og helbredelige sygdomme.
Men ifølge kapitalen og dens borgerligt-reformistiske forsvarere som gladeligt bevilger billioner af kroner til krig mod Iraks og Afghanistans folk og til profithungrige finanskapitalister så er der åbenart ikke råd til at ansætte de 190 millioner arbejdsløse på jorden eller stille sulten hos de over 900 millioner der ifølge FN går sultne i seng hver dag, endsige sætte en stopper for krig, kriminalitet og vold og dermed sikre en tryg og sikkert opvækst for jordens børnNår USA, Tyskland, Storbritanien, Danmark såvel som Sverige og andre EU-lande nu bevilger milliarder til bankerne og pumper ubegrænsede mængder penge ud i det finanskapitalistiske system er det en fortsættelse af den politik som førte til den nuværende krise.
Det var de enorme mængder overskudskapital som USA pumpede ud til finanskapitalen efter at dot-com spekulationsboblen sprak i 2000 – for at “undgå en fordybning af krisen” i den kapitalistiske økonomi – der har førte til den spekulationsbobel, knyttet til boligmarkedet, vi nu har set punkteret.
Derfor er fortsættelsen af den ekspansive udpumpning af likvider til den kriseramte finanskapital, benzin på det kapitalistiske inflationsbål – og opmuntring til endnu en omgang i den finanskapitalistiske spekulationsskrue.
KIlder::*1):IMF statistik 2007 : GDP for Norge var 2289 milliarder kr. (USA´s var ~13.844 milliarder dollar)
GDP: Gross Domestic Product er den samlede nationale produktion af tjenester og ydelser i den kapitalistiske sektor privat såvel som ofentlig. Kaldes også Brutto National Produktet BNP
FN: USA bag drabet på 90 afghanere herunder 60 børn i Azizabad
26. Aug. – 2008 07:54 *
KABUL, Afghanistan — En menneskerettigheds-gruppe udsendt af FN har fundet “overbevisende dokumentation” for at 90 civile — der iblandt 60 børn — blev dræbt under amerikanske luftangreb på en landsby i det vestlige Afghanistan fredag, ifølge United Nations mission in Kabul
skriver Carlotta Gall i New York Times
Abdul Waheed Wafa contributed reporting.
Beboere i sorg efter amerikanske luftangreb der ødelægge deres hjem og ifølge FN dræbte 90 mennesker
Protesterende afghanere råbte slagord mod USA da afghanske soldater kom til området som var blevet udsat for amerikanske luftangreb der dræbte omkring 60 børn.
Andre kilder : Al Jazira:Hundreds of Afghans have staged a protest in the Shindand district in western Afghanistan after scores of people were reportedly killed in an raid by US-led forces.
The Afghan interior ministry has said that at least 76 civilians died in Thursday’s attack, most of them women and children.
Hundreds of people shouted anti-US slogans at Afghan soldiers as they arrived in the Azizabad area of Shindand district to bring aid to the families of the victims, witnesses said on Saturday.
Afghanistan:Seks døde efter angreb på USA-militærbase i Khost
19 aug. 2008 – 10:21
Afghanske modstandere af de USA-anførte Nato-styrker som natten til i dag forsøgte at storme en amerikansk militærbase i Khost i Afghanistan er fundet døde, meddeler provinsens guvernør.
“-Vi har fået rapporter om at en gruppe selvmordsbombere kom tll fods, sagde en talsmand for Isaf Natostyrkernes fælleskontor i Kabul till AFP.
Samtidigt kom der rapporter fra nabolandet Pakistan om at 20 oprørere er blevet dræbt i Bajaur – kendt som tilflugtsegn for “talibanere”.
I de seneste dage er urolighederna øget i Afghanistan. Flere bombeattentater er rapporteret, blandt andet et tidligere attentat mod den samme amerikanske militærbase.
Den Nato-anførte Isaf-styrke bekræftede at basen i Khost i det østlige Afghanistan – kun 30 km fra den grænsen til Pakistan – var blevet angrebet igen, men de kom ikke med nærmere oplysninger.
Khosts guvernør Arsala Jamal sagde at mere end 30 rebeller talibaner deltog i angrebet mod Salerno-basen.
“- De blev beskudt. En del af dem havde sprængt sig.
Andre talibanere gemte sig i hus og på markerne omkring basen”, sagde han.
En bombeattentat udenfor Camp Salerno dagen inden dræbte ti afghanske civile foruden bombemanden som også omkom i attentatet. Yderligere 13 andre blev skadede
Antallet flygtninge stiger voldsomt i USA´s “nye verdensorden”
17 juni 2008 – 14:23
Antallet flygtninge i verden stiger hurtigt som følge af aggresionskrige og væbnede konflikter, fremfor alt i Afghanistan og Irak. Det viser den seneste statistik fra FN´s flygtningeorganisation UNHCR.
År 2007 var 11,4 millioner mennesker registreret som flygtninge i verden. Året inden lå tallet på 9,9 millioner.
Ifølge FN´s flygtningekommissær Antonio Guterres vil konflikter, akut fattigdom og de stigende fødevarepriser i de kapitalistiske lande få antallet til at stige yderligere.
Antallet migranter dvs. antallet ud- og indvanderer – stiger også. Aller flest, 35 millioner, kommer fra Kina.
Ti franske soldater dræbte i Afghanistan
19 aug 2008 – 21:17
Ti franske soldater er dræbt og 21 er skadede i voldsomme ildkampe lige øst for hovedstaden Kabul.
“Øget vold mod udenlandsk militær” skriver vestlige medier om udviklingen i afghanernes land.
I går brød der kampe ud, da afghanske modstandskæmpere som konsekvent kaldes “talibanere” af de vestlige medier – angreb en patrulje af Nato-soldater (som kalder sig ISAF dvs “International Security Assistance Force (ISAF)). Det lyder jo noget mindre krigerisk end Nato.
Det er den franske styrkes hidtil største tab. Frankrig´s regering har udstatioineret 3.000 soldater i Afghanistan.
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ankom til Afghanistan i dag for at “udtrykke sin sorg og besøge de sårede på et hospital. Han skal også møde præsident Hamid Karzai.
Fra den politiske opposition i Frankrig rejses der krav om at landet trækker alle franske soldater hjem. Selv den højreliberale politiker Jean-Marie Le Pen krævede i dag at Frankrig “forlader Afghanistan.”
Tæt ved grænsen til Pakistan
Ved en anden større sammandrabning påstod Nato-styrkerne at de “sammen med den afghanske hær” havde slået et angreb på en militærbase i byen Khost nær den pakistanska grænse, tilbage.
Antallet militære angreb mod både udenlandske militær-styrker og afghansk politi er steget dramatisk i den sidste tid, ifølge Anders Fänge, fra “Svenska Afghanistankommitten” i Kabul.
Afghanistan:Hårde kampe mellem oprørere og amerikanske soldater
13 juli 2008 – 19:22
Ni amerikanske soldater blev dræbt i Afghanistan søndag i en af de blodigste kampe siden USA indledte den militære invasion i 2001.
Det var oprørere som tidlig om morgenen stormede en “I.s.a.f.”-postering i provinsen Kunar. Et “dussintal” angribere blev dræbt, ifølge Nato´s presseofficer. 15 nato-soldater og fire afghanske blev skadet blev skadet i Isaf-posteringen.
Samtidigt er mindst 40 afghanere – som bliver betegnet som “militante islamister” af Nato-styrkernes pressetalsmand ´s – blevet dræbt i kampe mellem modstandskæmpere og den USA-anførte koalition i det sydlige Afghanistan. Samtidig blev minst 24 dræbt, hvoraf mange børn i et bombeattentat mod et marked i Uruzgan i syd. Bombeaktivisten døde selv under eksplosionen.
Afghanistan:Fem børn dræbt i Nato´s krig mod oprørere
1. sep. 2008 – 17:05 *
KABUL (AFP,Et artilleriangreb, der var rettet mod en gruppe oprørere i det østlige Afghanistan, kostede mandag tre børn livet, mens syv blev såret.
I en officiel meddelelse fra Nato hedder det, at man i kampe med “Taliban fejlagtigt kom til at ramme et hus beboet af civile afghanere”.
I de seneste uger har Afghanistan været udsat for flere Nato-aktioner, der har kostet civile livet. Det skaber naturligvis øget folkelig modstand mod de udenlandske besættelsestropper – men også yderligere splittelse mellem den USA-støttede regering i Kabul og de udenlandske besættelsesmagt.
Yderlige to børn blev dræbt af udenlandske og afghanske kollaboratørstyrker hvor også børnenes fader blev offer for de udenlandske styrkers brutale fremfærd i Utkheil – området ikke langt fra Kabul. Vrede afghanere samledes ved ofrenes hjem – et hus i Kabul-øst , hvor ligene af børnene og faderen lå fremme i et lervægget døds-seng. Mens hundrevis af protesterende afghanere blokerede vejen- De to dræbte børns moder blev såret, fortalte Yahya Khan, en fætter til familien.
Afghanere samlet omkring ligene af to børn dræbt af styrker anført af US-hærstyrker, idag 1.september 2008. 
De seneste drab på ubevæbnede civile, bryllupsgæster og børn forbedrer hverken de udenlandske styrkers stilling eller den Nato-støttede regerings i Kabul. Tværtimod. Spændingen mellem afghanerne og besættelsestroperne fra de kapitalistiske Nato-stater stiger.
Derfor rejses kravet : NATO ud af AFGHANISTAN , stadig mere højlydt og flere afghanere træder ind i rækken af modstandskæmpere.
ORIGINAL-artikel:from Yahoo-News :KABUL (AFP) - NATO-led troops accidentally killed three Afghan children in artillery fire in eastern Afghanistan Monday, the force said, the latest in a string of civilian casualties caused by foreign soldiers.
Another seven Afghans were wounded in the firing in Paktika province, close to the border with Pakistan, NATO’s International Security Assistance Force said in a statement.
An ISAF patrol had come under fire in Gayan district and called for artillery to return fire, it said.
The first round accidentally landed too close to a compound, known as a qalat, and troops called for fire to be halted but a second shell had already been fired.“The ISAF soldiers went to the qalat and found three dead children and seven wounded civilians,” the statement said.
The force provided medical assistance and evacuated the wounded to military hospitals.
“ISAF deeply regrets this accident, and an investigation as to the exact circumstances of this tragic event is now under way,” it said.
There has been a series of incidents in recent weeks in which Afghan civilians have been killed by international troops in the country to fight Taliban-led insurgents.
Also Monday, Afghans alleged that international troops had killed four people, including two young boys and their father, in an early morning raid in Kabul.
Hundreds of people demonstrated to protest the killings and showed reporters the bloodied bodies of the children.
The allegation that foreign forces were involved could not be verified, with ISAF and the separate US-led coalition denying involvement, as did the Afghan security forces.
“They attacked the house and killed two children, almost two years old, a woman and a man,” one of the demonstrators, Mohammad Naweed, said. It was not clear if the woman was the children’s mother.
Naweed said “foreign forces” also took three men from the house after blasting open the main gate and opening fire.
Monday’s incidents follow allegations that the coalition killed more than 90 civilians on August 22, in the western province of Herat. The toll was reached by separate Afghan government and UN investigation teams, who said most of the dead in the strikes were children.
The coalition has rejected the charge but admitted that five civilians — two women and three children — were killed. They were with 25 militants who had also died, including an important Taliban commander, it has said.
A new joint investigation is expected.
Last Friday, Afghan and German troops killed two children and a woman by opening fire on cars that failed to stop at a checkpoint in the northern province of Kunduz, the German military said.
Kunduz governor Mohammad Omar said a minibus fired upon in the incident had been returning from a wedding.
Civilian casualties damage the reputation of international troops as well as the Afghan government, which analysts say need the backing of the local population if they want to beat a propaganda-heavy Taliban-led insurgency.
The Herat incident prompted the Afghan government to demand a review of the regulations under which nearly 70,000 international troops are in Afghanistan, a key battleground in the US-led “war on terror.”
The coalition announced late Sunday that troops had killed more than 220 militants over the past week in the southern province of Helmand.
Pakistansk fordømmelse af USA: Ild fra USA-fly dræber 11 pakistanske soldaster
11 juni 2008 – 16:41
Repræsentanter for det pakistanske militær udtalte i dag skarp kritik mod de amerikanske militærstyrker, efter at elleve pakistanske soldater, her i blandt en højtranket officer, døde under et flyangreb ved grænsen til Afghanistan.
Angrebet “var et grundskud mod fundamentet for samarbejdet mellem landene” ifølge den pakistanske forsvarsmagt.
Amerikansk militær i Afghanistan hævder at operationen var blevet samordnet i forvejen med Pakistan, og at angrebet blev rettet mod “antiafghanska kræfter”.
Grusinske udbryder-områder anerkendes af Præsident Medvedev
26.aug 2008 -
To grusinske (georgian) udbryder-republiker anerkendt af Præsident Medvedev i Rusland
Ruslands præsident Dmitrij Medvedev besluttede i dag anerkende Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater.
Folkeretsligt får anerkendelsen af de grusinske udbryderrepublikker dog ikke større betydning end USA/EU´s anerkendelse af Kosovo-seperatisternes udbrydning fra den tidligere jugoslkaviske republik Serbien.
Begge er i strid med folkeretten og FN har heller ikke anerkendt Kosova.
Beslutningen om at anerkende de grusinske områder som selvstændige stater er ikke i det russiske eller andre af de sovjetiske folks interesse på samme måde som opsplitningen af det tidligere Jugoslavien og Kosova´s udbrydning er i de jugoslaviske folk interesse.
At Rusland nu anerkender to grusinske delrepublikker er ikke som nogen påstår et led i en “russisk masterplan” . Rusland har ingen interesse i en opsplitning af Kaukasus – som Grusien er en del af – med dets rigdom af menneskelige kulturer, sprog og historie. Men Saakasjvili-regimets krigeriske eventyrpolitik mod den autonome delrepublik Syd-ossetien som indledtes samme dag som OL-åbningen i Peking har bragt Rusland i en situation hvor fortsat “russisk militær pasivitet” overfor Saakasjvili-juntaen´s militære aggresion i Syd-Ossetien den 8.august – i strid med indgåede FN-aftaler – med flere hundrede døde civile ,tusinder af sårede og endnu flere flygtninge som følge – ville have stemplet Rusland som svagt og upålideligt ikke mindst i Syd-osseternes ,Abkhazernes øjne, men også i USAS´s og EU´s øjne.
USA angreb Afghanistan for syv år siden – i strid med Folkeretten – fordi de påstod at afghanerne holdt den saudiske terorist Osama bin Ladin skjult.
Hvad nu hvis Rusland finder ud af at USA holder “bagmanden bag gidselstagningen på skolen i Beslan i Nord-Ossetien skjult – vil vi så acceptere at Rusland sender bombefly mod Washington for at tvinge USA til at udlevere “bagmanden” ?
Den russiske præsidents godkendelse har ikke været Ruslands mål.Det sker efter at både befolkning og regering i begge de autonome områder i Grusien /Georgien har appelleret til international anerekendelse igennem flere år. Det sker efter Dumaen´s vedtagelse af en udtalelse der opfordrer til anerkendelse.
Beslutningen kom efter et møde med den russiske sikkerhedsråd i feriested Sotji.
USA-støttede Saakasjvili-regimet
Samtidig har Rusland meddelt NATO Generel-sekretær Jaap de Hoop Scheffers at hans planlagte besøg i landet den 17 oktober er aflyst.
“-Et besøg ville være irrelevant og udskydes, sagde Ruslands NATO
ambassadør Dmitri Rogozin som samtidigt betonede at Rusland ikke – for øjebliket – stopper samarbejdet med Nato i Afghanistan , til nyhedsbureuet Interfax -
Men det er langt fra sikert at anerkendelsen bliver til noget – selv om Overhuset i den Russiske Føderations parlament, Føderationsrådet, har besluttet at støtte en anerkendelse af Abchaziens og Syd-Ossetiens selvstændighed; for i sidste instans kan præsidenten lægge et veto ind
Ombudsmanden i Rusland Vladimir Lukin har sagt at han modsætter sig en anerkendelse av Abchazien og Sydossetien.
“Behøver vi virkelig dette nu? Jeg kan ikke se nogen anden mening med en sådan beslutning end at brænde broerne til yderligre forhandlinger”, sagde Lukin tll Interfax torsdag aften (22/8). At Rusland skal forsvare sine statsborgere i Syd-ossetien er rigtigt, siger Lukin, “men samtidigt burde man bruge hovedet”.
KILDER: interfax 21.aug, newsru.com 25.aug.
Nato søger militær hjælp af Rusland i Afghanistan
Øget militær spænding ved Sorte Havet ?
Den militære spænding ser ud til at blive optrappet ved Sorte Havet efter at USA har givet ordre til to amerikanske krigsfartøjer om at gå ind i den grusinske havneby Poti for at “leverere nødforsyninger” til Georgien.
Her befinder et kontingent russiske soldater som kontrollerer at regimet i Tbilisi ikke får nye forsyninger af tunge våben til deres krig mod osseterne. .
Bush-regringen siger åbent at de er “beredt til at gå hvor som helst for at leverere humanitær bistand”.
Fint ! Hvad med at sejle til Irak med denne humanitære bistand – irakerne behøver den i langt højere grad – efter fem års krig, terror og besættelse.
Ifølge russiske medier har den raketbestykkede krydser “Moskva” – den russiske Sortehavs- flådes flagskib, lagt ud igen. Militæret siger at fartøjet er ude på et “rutineøvelse” for at teste våben-systemerne. Også andre russiske fartøjer patruljerer i farvandet ud for Grusiens , herunder den autonome del-republiks Abkhaziens kyster .
HVEM HAR SKYLDEN TIL DEN ØGEDE SPÆNDING og STORMAGTERNES MILITÆRE
OPRUSTNING i OMRÅDET ? USA´s lille marionet-dukke i Georgien; Michail Saakasjvili troede helt sikkert – selvom han var klar over at det ville koste blod og menneskeliv i Syd-ossetien og vække lidt postyr i udlandet når han beordrede den USA-trænede hær ind mod civilbefolkningen – at han kunne regne med at have krigsforbryderne, torturbødlerne og folkemordseksperterne i det Hvide Hus i Washington med sig. – –
Men fra det Hvide hus kom der først en stor stilhed og så en masse ord og så blev Udenrigsminster Rice sendt til Tbilisi, men ikke en eneste soldat endige et par satellitbilleder af de russiske troppebevægelser blev sendt til præsidentpaladsert i Tbilisi.
Sakaasvili-regimet klædt af til skindet
Han overvurderede USA´s styrke – som efter angrebskrige mod Jugoslavien, Afghanistan og Irak er politisk,økonomisk og militært svækket – ligesom han undervurderede Rusland´s beslutsomhed som efter USA´s og Nato´s folkeretsstridige anerkendelse af Kosova-seperatisternes udbrydning fra Serbien ser at USA og Nato gør præcis som de vil uden hensyn til Folkeret og andre “uafhængige folks ” interesser.
| ” FAKTA om konflikten mellem Grusien (Грузия °Georgia) og Syd-Ossetien |
| – Det har været spændt mellem Grusien og Syd-Ossetien siden 1989 hvor både Grusien og Ossetien var en del af den politisk og økonomisk kriseramte Sovjetunion. Republikken Grusien – Gruzínská republika eller “Georgien” er idag Europas fattigste land og med en PPP (købekrafts-indeks) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina og nr. 112 på jordkolden hvis vi kun regner med denne statistik . Det kapitalistiske Grusien er det land i verden hvor den største andel af befolkning som forsøger at klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor :Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidge job i byggeriet,eller vejarbejde og hvad dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen. Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne , Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal slylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom. Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land. Masearbejdsløsheden og -fattigdom er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støtte over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovning og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet og økonomisk statstøtte fra Washington og dets “allioerede” i Europa. Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien er der omfattende folkelig modstand mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed har en vis opbakning. Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-ossterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” i det øvrige Europa. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen som Grusiens krystalnat. Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle Grusiens problemer. Saakasjvili – eller Georgiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Georgiens dybe politiske, økonomiske og etniske konflikt folket i Syd-Ossetien med militær vold men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland. Flere end 90 procent af de indbyggere som ikke er grusinere har russiske pass. Blandt andre har Boris Tsjotsjijev – Indenrigsminister i den autonome republik – bedt Rusland om at komme republikken til undsætning og forsvare sydosseterne mod Saakasjvili-regimet. Både Grusien, Syd-Ossetien, Abhhazien blev tilsluttet til Rusland friviligt. I midten af 1700-tallet, 1745-1747, var Ossetien først til at blive en del af det russiske imperium. På den tiden var Nord-och Sydossetien hver sin stat. I begyndelsen af 1800-tallet tilsluttede Grusien-Georgien – som da var under pres fra det ottomanske (tyrkiske) imperium – sig frivilligt til det russiske imperium. Det var først 12 år senere, år 1812, som Abchazien blev en del af Kejserriget Rusland. Frem til det tidpunkt havde det været en selvstændig stat, et selvstændigt fyrstendømme. Det var først i midten af 1800-tallet at beslutningen blev taget om at indkorporere Sydossetien i provinsen Tiflis. I den fælles stat blev det spørgsmål ikke anset som særlig vigtigt. Syd-ossetien som var en del af det russiske rige kom altså – allerede under georgisk jurisdiktion for mere end 150 år siden som en følge af Czar-rigets beslutninger Da det russiske imperium opløses efter Første Verdenskrig udråbte Georgien sin egen stat mens Ossetien valgte at blive i det nye Rusland. Det skete præcis efter revolutionen i 1917. De nye vestligt støttede hvide kontrarevolutionære styrker i Georgien gennemførte i 1918 en ganske brutal straffeoperation mod de sydossetiske udbrydere hvor der var udbredte sympatier for bolsjevikerne. En straffeaktion som blev gentaget i 1921. Da Sovjetunionen blev dannet året efter blev disse territorier endeligt en del af Sovjetrepubliken Grusien (Georgien). Bortset fra konflikten fra 1918 til 1920-21 som en følge af den vestligt støttede kontrarevolutionære straffeaktion mod syd-osseterne har folkegrupperne levet i fred. Den sovjetiske revolution fra 1920´erne og frem sikrede kollosale økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige fremskridt for grusinere, ossetere,abkhazere, adzharerne, russerne og de andre sovjetiske folk. Og frem til den urolige periode var det almindeligt med relationer og ægteskaber på tværs af nationale og etniske skel. Den dag idag bor der en million grusinere i Rusland. Det reelle sammnenbrud i den sovjetiske økonomi som blev åbenbart selv for Michail Gorbatjov og andre ledere (Boris Jeltzin m.fl) i 1980´erne skærper den politiske krise og i 1989 – som en følge af denne politiske og økonomiske krise – var der blodige sammenstød mellem ossetere og grusinere i Tskhinvali, og sovjetiske styrker blev sendt ind i området for at bevare freden. Før dette havde grupperne levet sammen i fred siden en 1918 – 1920 hvor folkegruppere var i en konflikt. Forskellige borgerlige-reformistiske og opportunistiske skribenter forsøger at give Stalin´s socialistiske Sovjet skylden for den politiske, økonomiske krise og krigen mellem Rusland og Grusien. At gøre Lenin og Stalin til syndebukke og give “kommunismen” skylden for den kapitalistiske krise ,elendighed, fattigdom og krig i de tidligere Sovjet-republikker er jo bekvemt. Men hvor længe holder den (bort-)forklaring ? Fakta er at det kriseramte og krigshærgede Grusien og Rusland voksede ud af det ligeså kriseramte statskapitalistiske Sovjetunionen som havde brudt med Lenins og Stalins revolutionære kommunistiske principper.
Mod slutningen brød en voldelig konflikt ud mellem parterne. Mange landsbyer i Syd-Ossetien blev angrebet og brændt ned. Det samme hændte med grusinske hus og skoler i Tskhinvali. Omtrent 1.000 ossetere døde og yderligere 100.000 flygtede, de fleste til Nord-Ossetien. Ca 23.000 grusere flygtede ud af Grusien. Frem til 2004 var det relativt fredeligt i Syd-Ossetien. Spændingen i regionen steg da Grusien styrkede sin kamp mod “smuglingen i regionen” som det hed. Det blev konfrontasjoner mellem parterne, taget gidsler og kastet bomber. Mange døde eller blev skadet. ” Den 7., kl 14:42, forlod de georgiske polimænd som befandt sig hos de fælles fredsbevarende styrkers højkvarter, hvor vore soldater samt georgiske og ossetiske soldater befandt sig, og sagde at de havde fået ordrer om at gøre det af sine befalhavere. De forlod deres tjenstegøringsplads og efterlod vore soldater der alene og kom aldrig tilbage inden fjendtlighederne begyndte. En time senere begyndte beskydningen med tungt artilleri. (fra Saakasvili-regimets styrker, overs-anm.) Kl 22:35 begyndte en massiv beskudning af Tschinvali. Omkring 22:50 begyndte enheder af den georgiske hær at gruppere sig i kampzonen. Samtidigt var georgiske militære feltsygehus blev sat op i umiddelbar nærhed. Og ved 23:30-tiden meddelte herr Kruasjvili, brigadegeneral og kommendør for de georgiske fredsbevarende styrker i området, at Georgien havde besluttet at erklære krig mod Sydossetien. De meddelte dette direkte og offentligt og så lige ind i TV-kamererne. På dette tidpunkt forsøgte vi at kontakte den georgiske ledelse, men alle vægrede at svare. Omkring kl. 0:45 om morgenen den 8 augusti gentog Kruasjvili erklæringen. Kl 5:20 indledte georgiske kampvognskolonner angrebet mod Tschinvali, som inden var blevet udsat for massiv ild fra “Grad”-raketer og vi blev ramt af første dødsoffrer blandt vore styrker. … alleredere ved 12-tiden lokal tid indtog georgiske delinger fredsbevarernes base i det sydlige Tschinvali, som kaldes “Juzjnyj” (sydlige,overs.anm,) og vore soldater blev tvungen til at trække sig tilbage til byens centrum, eftersom georgiernas i antal var seks gange større. Dessuden savnede vore fredsbevarere tunge våben, og de våben som de havde haft var blevet destrueret under den første artilleribeskydning. Et af disse angreb havde dræbt 10 personer på en gang. Derefter indledtes angrebet mod fredsbevarernes nordlige lejr. Lad mig læse fra rapporten fra generalstaben: “Kl 12:30 havde bataljonen af russiske fredsbevarere slået tilbage fem angreb og fortsatte striden”. Samtidigt begyndte grusinske/georgiske fly at bombe byen Dzhava, som lå udenfor den direkte kampzone i Sydossetien.” |
Afghanistan:Bryllupsselskab dræbt i Afghanistan
2 aug 2008 – 20:54 *
En minibus med et bryllupsselskab blev lørdag ofre for en vejsidebombe i nærheden af Spin Boldak i det østlige Afghanistan. Brudeparret og over et dussin gæster blev sprængt i luften og dræbt på stedet.
Bomben ved vejkanten var antageligt rettet mod regeringsstyrker, ifølge provinsens politichef. En lang række voldsincidenter blev rapporteret samme lørdag.
Samtidigt skal to franske “bistands-udsendte”, som blev kidnappet for to uger siden, være løsladte. De er begge i 30-års-alderen og var udsendte af Action Contre la Faim (Handling mod Hunger).
Afghanistan: “USA myrdede far og søn”
23 juni 2008 – 09:23
Masseprotester over USA´s mord på far og søn
Hundreder af afghanere protesterede i dag mod USA:s militær, som de holder ansvarlig for at have skudt en far og hans søn ihjel.
-Vi kræver at folk som dræber civile bliver stillet til ansvar for sine handlingar, sagde folk i Khogyani-distriktet i Nangarhar, enligt AFP. Den USA-anførte besættelsesmagt benægter at have dræbt civile.
Derimod opgiver den USA-ledte koalition i dag at deres styrker har dræbt 55 militssoldater i provinsen Paktika ved grænsen til Pakistan, deriblandt tre mennesker som betehnes som “ekstremistledere”, hedder det i koalitionens preseudtalelse.
Så har vi lært et nyt o
Polen ude af Irak i år ?
8 juni 2008 – 01:50
“Polen ude af Irak i oktober”
skriver de internatinonale nyhedsbureaueer.
Det er den polske Forsvarsminister Bogdan Kilch som meddeler at den sidste polske soldat skal være ude af Irak i oktober i år.
Spørgsmålet er om at kan stole på hvad USA´s trofaste allierede i Warszawa nu siger i 2008 , for allerede for næsten fire år kunne CNN meddele , at
(CNN) 2004 — Poland may reduce its commitment of forces to the war in Iraq by 40 percent by January 2005 and have all its troops out by the end of that year, Polish officials said Monday.
Polish President Aleksander Kwasnieswski (SLD=“Venstredemokraterne”; red.) said a withdrawal is in the discussion stage but could not be finalized until after Iraqi elections scheduled for January.
Aleksander Kwasniewski, Ungdomsminister på Sovjettiden – senere Polens Præsident 1995-2004 og fortaler for Nato-medlemskab og krig i Irak.
Den tidligere “ungdomsminster” i Warszawa-pagt-landet Polen i 1980´rne; Aleksander Kwasniewski og hans parti SLD – den organisatoriske videreførelse af regeringspartiet på Sovjettiden – havde trukket Polen med ind i USA´s aggression mod Iraks folk – Men var nu af opportunistiske årsager: den folkelige modstand mod krigen både i Poolen og i Irak – begyndt at snakke om at trække alle polske tropper ud af Irak .
Spørgsmålet er om det igen kun er varm luft og opportunistisk snak. En sag er sikkert: Den polske regering – uanset om den kommer fra “venstre” (SLD,PO) eller “Højre”(PiS) – giver ikke mange politiske eller militære ordrer – uden at spørge “big Brother” i Washington.
I hvert fald lovede Polens Statsminister Donald Tusk i valgkampen en hurtig tilbagetrækning. Senere blev mandat for de 900 de polske soldater forlænnget til oktober 2008.
I 2003 sendte Polens SLD-regering 2.600 polske soldater til Irak. Omkring 1.600 indgår i den Nato-anførte Isaf-styrke i Afghanistan.
Men ifølge opinionsundersøgelser foretaget af Polens borgerlige NATO-støttende medier er “missionen i Afghanistan” næsten ligeså upopulært som det i Irak.
Polskie Radio:Polish troops out of Iraq
Danmark:Terror-karikaturer og muslim-hetz bag krise for turisterhvervet
11.aug.2008 – 11:34 *
Turister dropper Danmark som turistmål
En undersøgelse af turismen i Danmark , som er udarbejdet af analysebureauet Copenhagen Economics, har vist, at landet er den store taber i udviklingen i den internationale turisme. Hvor andre lande omkring os har vækst og antallet af udenlandske turistankomster på globalt plan er vokset med 32 pct. fra 2000 til 2007 har Danmark, som det eneste land i EU, oplevet et fald på 2 procent i internationale besøg. Det skriver Politiken som citerer
direktør Frederik Preisler i reklamebureauet Propaganda McCann for at fremhæve at;
“Danmark blev tidligere opfattet som en frisindet, diplomatisk og meget menneskelig nation, som var et forbillede. I dag er vi nærmest dér, hvor Østrig var for nogle år siden med Jörg Haider i spidsen. Vi bliver opfattet som et lille aggressivt land, som gerne erklærer krig mod muslimer og det meste af den arabiske verden, . . . .”
Uden tvivl er billedet af og det indtryk som andre folk i Europa og ude i verden blevet forandret efterhånden som det er gået op for stadig flere at Danmark´s ledende politikere har valgt at gøre landet til en lille chauvinistisk sattellit-stat og vagthund for “Big Brother” i Washington og deres “interesser” rundt om i hver verden. Det fik Jugoslaverne at mærke da Nato indledte den folkeretstridige krig mod “regimet i Belgrad” – Danmarks regering sluttede op om krigen. Det samme skete i 2001 mod Afghanistan og i 2003 mod Irak . Hver eneste gang “krigstrommerne” lyder fra Pentagon og det Hvide Hus sender USA´s “trofaste” i Wonderful Copenhagen” soldater og våben afsted for at vise “Big Brother” i Washington hvor “pålidelige” man er – uanset om det er i strid med Folkeretten,FN´s Charter.
En sådan uselvstændig” “duksedrenge”-opførsel er ikke populær ret mange steder ud over hos Mr. Sakaaschvili i Georgien. Især tyskerne bliver frastødte over Big Brother og hans duksedrenge. Tyskerne ved af erfaringen – fra 1933-45 – hvad imperialistiske stormagter og deres små duksedrenge kan gøre ved verden.
Det er sikkert en del af forklaringen til at tyske overnatninger i Danmark er faldet med to millioner fra 15,5 millioner overnatninger i år 2000 til 13,8 sidste år.
De blev befriet for ham i 1945
”Det er ikke lykkedes for nogen at underkue det afghanske folk”
31.juli 2008 *
“-Ingen udenlandsk besættelsesmagt er nogensinde lykkedes med at kue det afghanske folk, men i krigens fodspor lider civilbefolkningen”,
fortæller Peter Hjukstrøm til den svenske avis Proletaren
Hjukstrøm er ingen grønskolling når det handler om Afghanistan. Han er “verdensberømt” i Sverige bl.a fordi han har fulgt udviklingen i Afghanistan i over tredive år gennem solidaritetsarbejdet i Svenska Afghanistankommittén og gennem jævnlige besøg i landet.
Peter Hjukstrøm besøgte i år en sommerlejr arrangeret af Kommunistiska Partiet (også kendt som “revolutionärerna”) i Sverige.
På sommerlejren fængslede han deltagerne med sine dybe kundskaber og sit engagemang for landet hvor både svenske, norske og danske soldater befinder sig som en del af Nato´s besættelsesmagt.
Sorgens dag
Den 11 september 2001 var en sorgens dag, aller mest for afghanerne og Afghanistan.
“– George W Bush pegede med hele hånden på Afghanistan, hvor Osama bin Ladin angiveligt befandt sig. Man behøvede ingen dybere intelligens for at regne ud at det skulle indebære en mennesklig katastrofe, siger Peter Hjukström.”
Fra den 1 oktober 2001 til januari 2002, de tre første måneder af USA´s aggressionskrig, døde mellem 3 og 8 tusind civile. En vold som siden da er optrappet i omfatning.
“– I 2001 befandt der sig 13500 amerikanske soldater i Afghanistan. Syv år senere, 2008, finds der mellem 63000 og 68000 udenlandske soldater. Det er en stigning med 10-12000 soldater pr år. Hvad laver de der? Ja, det er ikke for at spille sorteper eller whist (“Fia med knuff).”
“– USA siger at ”alt bare bliver bedre”. Samtidigt planlægger Sveriges forsvarsminister Sven Tolgfors at øge den svenske trup under Natos kommando fra 360-370 soldater til 500 med henvisning til at ”sikkerhedssituationen er forværret.” Et eller andet sted går ligningen ikke op, ” tilføjer Peter Hjukström.
En anden måde at måle den elendighed som USA´s besættelse har ført med sig er den eksplosionsartede stigning af opium-dyrkningen, mener Peter Hjukström. Taliban-regimet beskriver han som rigidt og ekstrem. Men under deres cirka fem år ved magten blev opiumvalmuen forbudt og den forsvandt næsten helt ud af landbruget. Men allerede i år 2002, bare et år efter den amerikanske besættelse, var produktionen i fuld gang igen. Høsten i 2007 gav 8200 tons råopium, hvilket giver 820 tons rent heroin. Det svarer til det dobbelte narkobehov for alle jordens heroin-misbrugere.
“– Ingen kan overbevise mig om at Afghanistan er en succeshistorie. Landet har en af verdens mest gennemkorrumperede økonomier under USA´s besættelse. CIA pumpede under krigens første tre månader en milliard dollar ind til de lokale krigsherrer. De har skabt sine private små fyrstedømmer , forklarer Peter Hjukström.
”Det store spil” – The Great Game som englænderne kaldte det
Trods landets blodige fortid giver det historiske perspektiv et vist håb. I det som den brittiske imperialist Rudyard Kipling kaldte ”The Great game”, Det store spil om Centralasien har USA taget initiativet. Men det er ikke den første stormagt som med vold forsøger at kontrollere det strategisk beliggende land. Frem til den russiske revolution konkurrerede Rusland og England om kontrollen, og brittiske tropper besatte landet frem til år 1919 da de blev smidt ud efter et væbnet oprør.
Næste forsøg blev gjort af Sovjet. I hovedstaden Kabul var der i 1970´erne vokset et tyndt lag af studenter og intellektuelle frem som levede et moderne og sekulariseret liv i sammenligning med den stærkt troende og fattige landsbygd. I dette miljø havde det sovjet-revisionistiske parti PDPA sin base ved tiden for den såkaldte Saur-revolutionen i 1978.
“– De gennemførte et klassisk militærkup, sammen med officer. Men de manglede fuldstændig forankring i arbejder- og bondeklassen, siger Peter Hjukström.
0g tilføjer : “– PDPA blev kaldt for ”Det kongelige kommunistparti” eftersom dele af overklassen og også kongefamilien tilsluttede sig partiet. Det som forenede var sekularismen og foragten for de fattige og illiterate masser på landet og som man anså være tilbagestående. Man forholdt sig ikke på en respektfuld måde mod dem”.
Sovjet och USA
På landsbygden voksede et oprør frem som blev understøttet af CIA med træning og våben via Pakistan. Derefter intervenerede Sovjetunionen militært - Brezhnevs Sovjet gik i fælden så at sige. De afsatte den tidligere præsident og indstallerede sin egen mand ved magten. Invasionen blev en katastrofe. Mellem en halv million og to millioner afghanere døde og fem millioner blev tvunget til at fly, heraf alene tre millioner til nabolandet Iran. Efter store tab trak sig Sovjet sig tilbage i 1989 efter det der i dag kaldes “Sovjets Vietnam”.
Peter Hjukström sammenligner den sovjetiske krigsretorik med den USA-anførte besætelse.
“– Det blev sagt at det skulle blive en ”i tid og rum begrænset indsats, maksimalt seks år”. Krigen varede i ti år. Derefter var landet slået i stumper Halvdelen af førkrigsbefolkningen var enten døde eller på flugt. Hele byer forsvandt. Den amerikanske invasion blev indledt for at fange Osama bin Ladin. Der har gået syv år uden noget resultat og krigen trappes op for hvert år.
“– I virkeligheden handler krigen om en strategisk positionering. Kontrollen over den centralasiatiska regionen med sine gigantiske natur-rigdomme”, fortsætter Peter Hjukström.
De sovjetiske hærstyrker, udsendt af Brezhnev-regimet i Moskva, efterlod sig et minefelt som strækker sig gennem hele landet. FN´s første minerapport viste at der fandtes 10 millioner miner i landet. Den borgerkrig som startede efter att det sovjetstøttede regime til slut brød sammen i 1992 betød at flere millioner miner igen blev udspredt på landsbygden og den nuværende besættelse er fortsat med samme dødelige recept.
Først med talibanernes magtovertagelse i 1996 blev der skabt en slags ordning i landet. Under den korte tid de havde magten gennemdrev de sin radikale politik, med erhvervsforbud for kvinder og offentlig pryglestraf men samtidigt rådede der fred for første gang i næsten tyve år. Det varede i fem år, da USA invaderede.
“– Al historiske erfaringer visear at besættelsen ikke vil blive vellykket. Ingen fremmede magter har lykkedes med at kue det afghanske folk. De vil overvinde de her problemer også og Afghanistan vil genopstå. Det giver mig håb, siger Peter Hjukström.” – -
“– Modstandsgrupperna er vokset i styrke og opererer nu i to tredjedele af landets provinser. For hver bombe som besættelsemagten fælder skabes ny grobund for modstanden.”
Selv om Hjulstrøm beskriver Afghanistan som vor tids trediveårige krig betyder det ikke at der har været krig hver dag for alle. Midt i kaoset har Svenska Afghanistankommittén (SAK,overs.anm.) bedrevet et succerigt solidaritetsarbejde.
Peter Hjukström fortæller om de lysglimt af håb som han har set ved gentagne besøg på de skoler som SAK driver.
“– SAK har satset store resourcer. Uden deres læger ville tusinder af være døde forgæves. Hver syvende kvinde dør i forbindelse med børnefødsel.”
USA ud af Afghanistan!
Bistandsvirksomheden bedrives i form af en langsigtig udviklingsstøtte med fokus på sundhed,pleje uddannelse, handikap-rehabilitering. Støtten gives til landsbygdden og er udformet sådan at den skal komme de fattigste til gode.
“– En lille sum penge til SAK kan hjælpe en pige til at kunne gå i skolen. Samtidigt vil jeg opfordre jer yil at arbejde imod den USA-ledte besættelse af Afghanistan, afslutter Peter Hjukström.”
Interviewet af NILS LITTORIN for Proletaren.se
og
Danmarks Forsvarchef “sikker” – Flere soldater går døden imøde i Afghanistan
31.juli 2008 / 06:11
Danmarks kommende forsvarschef, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen er overbevist om at flere danske soldater vil blive ofre for krigen og besættelsen af Afghanistan. Soldaterne har svært var at beskytte sig mod den afghanske modstandsbevægelses stigende brug af miner og vejsidebomber
“Vi håber selvfølgelig, at vi ikke oplever flere tab, men sandsynligheden taler for, at det ikke kan undgås. Soldaterne har fået det bedste materiel og den bedste uddannelse, vi kan give dem, men de vil aldrig være usårlige. Hvis vi gør pansret på køretøjerne tykkere, så bliver sprængladningerne bare større,” siger vice/adminral og kommende “Forsvarchef” for Danmarks væbnede styrker (herunder angrebstyrkerne i Afghanistan);Tim Sloth Jørgensen.
Den senest dræbte blev den 28-årige Jesper Gilbert Pedersen. Han var kampvognsfører i hærens Leopard 2 A5-kampvogn, som ellers har ry for at være usårlig. Men fredag i sidste uge lykkedes det for første gang at de afghanske sabotører at få ram på en af de 62 tons tunge kampvogne. Ud over at dræbe Jesper Gilbert Pedersen blev tre andre danske soldater såret, da kampvognen påkørte en sprængladning under en ildkamp i Helmand-provinsen.
Kilder> tv2/nyhederne
Barak Obama i Berlin: “Ich bin ein schwarzer Berliner”
24.juli 2008 – 11:45 *
Da den amerikanske senator og præsidentkandidat Barak Obama idag kom til Berlin på hans “verdensturne som USA´s kommende præsident” udtalte han med en omskrivning af John F. Kennedy´s tale i 1963 de berømte ord:
“Ich bin ein Schwarzer Berliner”
Nej . . glem det . . . Det sagde han ikke. Han behøver det ikke. Men at Obama er afroamerikaner som det hedder “over there” er et af hans vigtigste fortrin som præsident-kandidat for United Armed States.
Hud farven og den afroamerikanske baggrund skal give indtrykket af at med Obama opstår der “a New America” – et “nyt amerika” efter at den hvide kristen-protestantiske – Georg Walker Bush (“WASP”) har trukket USA og dets omdømme ned i retning af nazi-tysklands niveau, efter krigen og besættelsen af Irak og Afghanistan med de krigsforbrydelser tortur og terror som vi har fået kendskab til
-
-
Præsident-kandidat Obama blev budt velkommen af Tysklands Statsminister Angela Merkel under hans besøg i Berlin idag.
Varm luft i Berlin og forbud mod protest-plakater mod USA
Som bekendt var Berlin delt i 28 år med en “beskyttelsesmur” hvilket Obama luftede i Berlin med disse ord:
“- Den største fare af alle er at tillade nye mure at skille os ad.”
uden at nævne den “sikkerheds”-mur som Israel er igang med at bygge ned gennem Palæstina i strid med Folkeretten og den internationale domstol i Haag.
Problemet for Obama er at den amerikanske – og europæiske fortælling om Berlin-muren handler om “frihed” , men ifølge Tysklands største politiske ugeblad Der Spiegel har Obamas folk i Berlin således forbudt tilhørerne at medbringe plakater og streamere, med slagord vendt mod USA, mod Bush.
Berlinerne som - hvis vi skal tro Obama , Bush og McCain altså “fik friheden af USA” – må altså ikke demonstrere med slagord vendt mod USA, mod Bush eller mod McCain. Hvorfor ? Angiveligt har det noget med valgkampen i “verdens største demokrati” at gøre.
Efter en lang valgkamp om magten i “Demokraterne” – det ene af partierne i USA’s to-parti system – trak Hilary Clinton sig tilbage og det stod klart at Barak Hussein Obama bliver partiets kandidat til præsident-valget i november.
I Europa og ikke mindst i Norden findes der stærke forhåbninger og en tro på at Obama repræsentere den gode Onkel Sam i modsætning til den aggresive blodbesudlede imperialistiske supermagt som vi har set i årerne efter Anden Verdenskrig med atombombardementet af Hiroshima som startskuddet.
Selv i det Irak som USA fuldstændigt har bombet, teroriseret og tortureret tilbage til hvad der ligner stenalderen findes der forhåbninger til Obama . Det udtrykte den irakiske læge Hisham Fadhil, i Kirkuk i Irak, under Obamas besøg tidligere i denne uge med disse ord:
Obama “er meget bedre end andre fordi han er sort, og sorte mennesker er blevet tyranniseret i Amerika. -Jeg tror at han vil forstå vore lidelser.”
Og modtagelsen i Berlin tyder på at Obama er favorit-kandidaten til USA´s næste præsident. Men nu er det som bekendt ikke i Europa han skal vælges,men i USA hvor han også opfører sig langt mere reaktionært ja nærmest som en partifælle til værten i Berlin ,den tyske kristen-demokratiske statsminister Angela Merkel .
Hvordan ligger det i virkeligheden til med Obama´s politik og holdninger ? . . . . . Kan han leve op til de store forhåbninger om en “ny politik” for USA ?
FOR det FØRSTE er Barak Obamas kandidatur ikke et resultatet af noget folkeligt oprør , en stabil græsrodsbevægelse eller nogen massebevægelse fra neden, selv om han bæres frem af en bølge af utilfredshed og protester mod Bushs krigspolitik som Obama´s parti fra de første bombetogter støttede helhjertet, med undtagelse af en enkelt senator. De hundredetusinder som nu er aktive i Obama-kampagnen er en bevægelse som vil blive nedlagt ligeså hurtigt som valget er ovre.
Barak Obama med det arabisk klingende mellemnavn Hussein repræsentere den del af de Forenede Staters herskende kapitalistiske overklasse som er kommet frem til at krigen og besættelsen af Irak var en strategisk “fejltagelse”.
De snakker ikke om “krigsforbrydelser” “forbrydelser mod menneskerettighederne” i Irak og på KZ-Guantanamo, men om “fejltagelser”.
De håber endvidere at hans hudfarve og etniske afro-amerikanske baggrund skal opbløde den verdensomspændende modstands-bevægelse mod USA´s planer om verdensheredømme og åbne de “døre” som nu bliver stadig mere lukket for USA.
Han repræsenterer de lag og grupperinger i USA´s kapitalistiske over- og middelklasse som udover den amerikanske supermagts fokusering på voldsanvendelse også lægger vægt på politiske midler for at fremme “USA´s fundamentale interesser”. Bushs politik har været for enkelsporet og ensidig, kort sagt lidt klumpe-dumpe støvletrampende a la Hitler , ifølge disse borgere.
Desuden har den givet USA et dårligt image ikke bare i den arabiske verden , men også i Europa og Rusland.
Selv Bush-regeringen er klar over at USA´s reelle militære nederlag i Irak og Afghanistan har begrænset USA´s militære og politiske muligheder og goodwill. Nu handler det om at redde hvad der reddes kan.
Vi kan takke den militante uophørlige, ukuelige, revolutionære og antiimperialistiske modstand i Irak, i Palæstina ja overalt i den arabisk-muslimske verden for at USA idag er ude af stand til at vove sig ud på nye eventyr mod “terroristerne” i “slyngelstater” som Cuba, DFR Korea , Iran og Syrien. Den revolutionære kamp og den væbnede modstand gør indtryk , giver indrømmelser og reformerer stormagtspolitikken.
” USA: land of opportunities” :Amerika som mulighedernes land:
Langt inden Obama blev kendt for en bredere offentlighed, havde hans kandidatur fået støtte fra indflydelsesrige lag i “demokraternes” udenrigspolitiske etablissement. Personer som Zbigniew Brzezinski, som var Præsident Jimmy Carters sikkerhedsrådgiver (1976-80) og Antony Lake, tidligere rådgiver for Præsident William J. Clinton (1993-2000), besluttede at støtte Obama på et meget tidligt stadium. Han får også betydelig støtte af den kapitalistiske dollarmilliardær Warren Buffett, som i sidste år passerede Bill Gates på listen over USA´s rigeste.
Disse er tilrukket af Obama – ikke så meget for hans kritik af Bushs politik men fordi de håber på den symboleffekt det vil give for USA´s image med Obama – som den første “sorte” præsident. Dermed skulle den amerikanska kapitalisme få et demokratisk ansigt , både udenlands og indenrigs, og dermed sikre at det kapitalistiske verdensmarked holdes åbent for amerikansk eksport af kapital og varer og samtidigt forstærke den herskende ideologi om at USA ”som land af muligheder” hvor “selv en sort kan blive præsident.”
Endvidere ser de storkapitalistiske bilproducenter General Motors, Ford og Chrysler frem mod en statslig finansiering af den sygeforsikring som bilarbejderne organiseret i UAW – United Auto Workers har kæmpet igennem i overenskomster med bilgiganterne og som har sikret arbejderne ligeså meget i pensions og sygeforskiring som deres arbejdsløn.
I de seneste år har USA´s automobil-kapitalister forsøgt at betale sig fri af deres overenskomstmæssige sygesikrings-forpligtelser mod bilarbejderne. Det har indtil nu koster dem tre-ciffrede milliard-beløb.
For mange virksomheder udgør Sygesikrings- og pensionsindbetalingerne lige så stor en post som lønudgifterne. Derfor ser store dele af Staternes kapitalistiske erhvervsliv en fordel i en “statsfinansiering”, altså skatteyderbetalt sygeforsikring.
Gennem valget af Obama håber de også at den klassemæssige polarisering af det amerikanske samfund dæmpes. Et klassesamfund som ikke har oplevet større klasseforskelle siden røverbaronernes dage.
Denne polarisering skjules også gennem at små lag af sorte, kvinder, HBT-mennesker og latinamerikanere rekruteres ind i den herskende kapitalistiske overklasse.
Men Oprah Winfreys, Tiger Woods eller for sags skyld Barak Obamas karrierer gør ikke USA til et mere ligestillet samfund.
Det nuværende politiske system i Staterne har stærke begrænsninger :Ingen som ikke fører imperiets interesser frem, vil under de nuværende politiske omstændigheder, få en chance for blive præsident i USA . Ganske vist kan systemet tillade visse taktiske forskelle – og tillade kritik især når imperiet begår “fejltagelser” – fordi en fortsættelse af Bush´s militært aggresive linje ville have ført til imperiets undergang. Men Obama´s og andre “realistiske” kandidater´s kritik tillades ikke komme at ud over rammen : at kritikken skal sikre en “bedre” og smartere varetagelse af imperiets interesser. Grundlæggende kritik og kandidater der kræver stop for USA´s krigsforbrydelser og den aggressive imperialistiske udenrigspolitik vil aldrig blive tilladt i det nuværende amerikanske system.
Heller ikke en sort amerikaner ved navn Barak Hussein Obama kan blive præsident uden at erklære imperiet sin fulde loyalitet. Barak Obama vil blive en ligeså ivrig fortaler for at fortsætte den voldelige amerikanske udenrigspolitik som USA´s første sorte udenrigsminister Colin Powell var eller som hans efterfølger Condoleezza Rice er nu. Det er ikke hudfarven som afgør men hvilke klasseinteresser som står bag.
Cuba og Israel
Obama støtter USA´s forbryderiske blokade mod Cuba. Ved et møde med CANF, en kontrarevolutionær cubansk eksil-organisation, hyldede han José Hernandez en af CANF:s ledere der bl.a har deltaget i et mordkomplot mod Cuba´s tidligere præsident Fidel Castro som skulle have fundet sted i Venezuela. Overfor den eksilcubanske mafia erklærede han: ”Jeg vil beholde embargoet”. (mod Cuba)
Obamas linje er at udsulte det cubanske folk samtidigt som familier i Florida skal tillades at sende penge til slægtninger på øen med den hensigt at gøre cubanerne stadig mere afhængige af pengeoverføringer.
Obama støtter Apartheidstaten Israel fuldt ud. På en konference arrangeret af den pro-israeliske lobby-organisation AIPAC:s konference sagde Obama at ”Israels sikkerhed er hellig. Den er ikke forhandlingsbar” . Hver eneste “fredsaftale skal ”bevare Israels identitet som en jødisk stat, med sikre, anerkendte og forsvarbare grænser. Jerusalem vil forblive Israels hovedstad og den skal være udelt.”
At Israels folkeretsstridige besætelse af Al-Kud – Jerusalem – “Hellig by” for tre verdensreligioner – nu anerkendes af Obama og envidere skal forblive Israels “udelte hovedstad” er ikke bare en hån mod palæstinenserne, men også en fortsættelse af Israels krænkelser af Folkeretten, FN-resolutioner og internationale konventioner.
Om palæstinensernes folkevalgte regeringsparti Hamas sagde han: ”Der findes ingen plads for at sidde og forhandle med terror-organisationer. ”
Om Obamas politik mod Iran skriver den canadiske avis “Toronto Globe & Mails” korrespondent at :“Senator Obama virkede ligeså høgagtig som Senator McCain eller den nuværende præsident George W Bush”.
Trusler mod Iran fra Obama
Ved mødet med med den zionistiske lobbyorganisationen AIPAC sagde Obama også: ”Truslen fra Iran er alvorlig, den er virkelig, og mit mål er at skaffe denne trussel af vejen./…/ Jeg vil gøre alt der står i min magt – alt, virkelig alt – for at forhindre Iran fra at skaffe sig atomvåben.”
Den ene procent af amerikanerne som har raget mest jordisk rigdom til sig
kontrollerer nu mere end 45 procent af den samlede formue. Det hverken kan eller vil nogen præsident gøre nogenting ved. Tværtimod, hvis Obama bliver præsident vil en af hans første beslutninger være at skære ned på den sociale sektor og i forskellige sociale hjælpperogrammer.
Det er i og for sig positivt at mennesker vil støtte en præsidentkandidat som de anser for at være en fredskandidat i modsætning til krigsophidseren McCain. Obama var imod krigen i Irak, men som præsident vil han handle i imperiets interesse. Hans udenrigspolitiske udtalelser har gjort det klart hvor hans loyalitet ligger – og det er ikke hos arbejderklassen og de undertrykte folk, men hos den rigeste og grådiske ene procent af de Forenede Staters befolkning.
Afghanistan:Flere end 1.100 fanger befriet i fritagelses-aktion mod fængsel i Kandahar
14. juni 2008 – 10:22
Flere end 1.100 fanger, hvoraf flere end hundrede “talibanere”, lykkedes flygte efter et bombeattentat mod et fængsel i Kandahar i Afghanistan i går. Mindst 15 fængselsvagter og et ukendt antal fanger blev dræbt.
Kaos opstod da en tankbil med sprængstoffer kørte ind i fængslets stængsel og eksploderede. Efter lastbilen stormede hvad der af myndighederne kaldes “talibanere” bevæbnede med granatkastare och automatvåben.
-
Fængslet i Kandahar efter bombeattentatet. -
Enndu er ingen af de “undslupne fanger” blevet opsporet. Regeringstjenstemænd utreder nu om angriberne fik “hjælp inde fra fængslet.
SVENSKA: Bilbombsattentat fritog talibaner
En bilbomb exploderade i går ved indgången till Kandahars störste fängsel i Afghanistan.
Alla fångarna rymde, sade provinspresident Wali Karzai, bror till president Hamid Karzai till AP.
To eller flere kørte bilen med den kraftige sprængladning der førte til befrielsen af fangerne. Ingen af dem overlevede selv. Ifølge vidner besköts fängelset också utifrån. Flera poliser dödades, men det var ännu okänt om några interner dödats.
Attacken skakade hela södra Kandahar. Av många hundra interner ska minst 350 ha varit talibaner.
SENESTE : 14 juni 2008 – 20:14 : Seks af de tusind “undslupne” afghanere er fanget igen
Seks av de omkring tusind fanger som blev befriet fra et fængsel i byen Kandahar i Afghanistan i går er arresteret. Det oplyser den afghanska vice inrikesministern Munir Mangal.
Nato- og deres afghanska hjælpestyrker indledte en jagt de “undslupne” hvoraf halvdelen er “talibaner og resten almindelige kriminelle”.
Talibankilder angiver at to mænd kørte en tankbil som eksploderede ved fængselsporten hvorefter andre modstandsmænd på motorcykler angreb vagterne. Busser ventede angiveligt på de undslupne. Et dusin vagter blev dræbt.
Fransk bataljon til Afghanistan
3 april 2008 – 07:44
Frankrig sender flere soldater til Afghanistan for at aflaste Canada, som truer med at trække sig ud hvis de andre Nato-lande ikke “øger sine indsatser”.
Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy lovede i går på Nato-topmøtet i Bukarest at senda yderligere en bataljon, 800-1.000 man, udover de 1.600 franske militærer som er på plats.
De franske soldaterna skal placeras i det østlige Afghanistan. Det indebærer at USA kan flytta tropper fra landets østlige dele til de sydlige dele hvor de canadiske styrker presses af afghanske væbnede modstandere – som rutinemæssigt kaldes “talibanere”.
Fire amerikanske soldater dræbte i Afghanistan
14. juni 2008 – 15:31
Fire amerikanske soldater som indgår i Nato-koalitionens besættelsesstyrker i Afghanistan blev dræbt lørdag, da de kørte på en vejsidebombe, skriver nyhedsbureauet AP.
Bomben ramte et køretøj, som de amerikanske tropper bruger til at træne afghanske politistyrker i, fortæller den amerikanske oberst David Johnson, ifølge AP.
Fire døde, en såret
“- Fire tjenestegørende medlemmer af koalitionen blev dræbt og en anden alvorligt såret i dag, da de udførte operationer i Farah-provinsen” , hedder det i en erklæring fra den NATO-ledede styrke. Provinsen Farah ligger i det sydvestlige Afghanistan.
Med lørdagens tabstal er 83 udenlandske soldater dræbt alene i år 2008. Størstedelen af de cirka 700 danske soldater i Afghanistan er stationeret i provinsen Helmand.
Afghanistan:Tre britiske soldater dræbt
9. juni 2008 – 06:51
Tre britiske soldater blev søndag dræbt i et bombeattentat , da de efter en patrulje-opgave var på vej tilbage til deres base i Sangin til fods , i den nordlige del af Helmand provinsen i Afghanistan.
Dermed har antallet af dræbte britiske soldater i soldater i Afghanistan siden invasionen i 2001 rundet 100.
Modstands-sabotøren som udløste bomben overlevede ikke selv.
En fjerde soldat blev såret, men har gode udsigter til helbredelse, oplyste det britiske forsvarsministerium. Soldaterne kom fra de britiske faldskærmstropper, Parachute Regiment.
Af de 100 dræbte britiske soldater er 74 dræbt i kamphandlinger, mens de øvrige er omkommet af sygdom, ulykker eller ved endnu ikke kategoriserede dødsfald.
To danske soldater blev i marts dræbt i et bombeattentat i Helmands økonomiske centrum, byen Gerehsk.
USA:Bølge af selvmord blandt krigsveteraner
1 maj 2008 – 04:38 *
Amerikanske krigsveteraner betaler den højeste pris for krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan
En jurist som hævder at 18 veteraner fra USA´s krigsmagt tager livet af sig hver eneste dag har stævnet regeringeni Washington og kræver at en forbunds dommer pålægger Bush-regeringen at sørge for bedre hjælp i form af mental pleje til veteranerne.
USA:s myndighed for soldaterveteraner evner ikke at løse det voksende problem med posttraumatisk stressforstyrrelse – PTSD som det så “fint” hedder – det mareridt som veteraner gennemlider som en følge af oplevelserne under USA`s krig, terror og tortur-stratetgi i Irak och Afghanistan, hævder juristen i stævningen ifølge Reuters.
Ifølge stævningen har 1.467 veteraner taget livet af sig selv i vinters mens de ventete på at få en ansøgning om behandling godkendt.
2 maj 2008 – 05:50
Dagen efter indrømmer USA`s forsvarsminister at der er sket “fejltagelser” i behandlingen av hjemvendte krigsveteraner efter at en juristen har stævnet regeringen og hævder at 18 veteraner tager livet af sig hver dag. Og han “lover” bedre støtte til krigsveteranerne
“Fejltagelserne” gælder både den fysiska og den psykiske pleje og omsorg for veteranerne.
“-De får også ofte undermålige boliger “, sagde Bush-regeringens forsvarsminister Robert Gates i går i Fort Bliss i Texas.
Regeringen lover at “rutinerne nu skal ændres” for at opmuntre de hjemvendende soldater fra Afghanistan og Irak at søge hjælp for posttraumatiska stressymptomer. Det skal ikke “skade deres karrierre” , sagde Gates.
To Nato-soldater dræbt i Afghanistan
31.maj 2008 – 18:45
* En bombeattentat satte to Nato-soldater ud af spil i Afghanistan. Fire andre er såret, meddeler Nato-koalitionen fra Afghanistan.
Attentatet fandt sted i byen Jalalabad i det østlige Afghanistan. Gerningsmanden begik attentatet med en bil, der var forvandlet til en bombe, og som blev kørt ind i en Nato-patrulje.
I meddelelsen blev der ikke oplyst nationalitet på de dræbte, men det er overvejende amerikanske soldater, som er udstationeret i området.
En journalist på stedet rapporterede inden meddelelsen fra den internationale styrke, at han havde set en svært beskadiget humvee fra USA’s hær liggende med bunden i vejret på vejen.
Samtidigt melder indenrigsministeriet i Kabul udag at flere end 100 oprørsmænd er dræbte dræbt
Afghanske soldater har med støtte fra udenlandske militær-styrker dræbt over 100 militante oprørere under en to dage lang operation i Bakwa-distriktet i det sydvestlige Afghanistan,
I torsdags – (29.maj 06:52) meddelte Nato-styrken ISAF fra Afghanistan at de havde dræbt 30 afghanere som i Nato-terminologien blev betegnet som “talibanere” og “terrorister”
Mindst 30 bevæbnede modstandere af Nato´s besættelse kaldet “talibankrigere” har mistet livet, efter at Nato-bombefly har angrebet deres tilholdssted i Farah-provinsen i det sydvestlige Afghanistan.
Angrebet kom efter, at Nato-styrker sammen med afghanske styrker havde været i kamp med bevæbnede afghanere. Kampene kostede to afghanske soldater samt en politibetjent livet.
“- Isaf angreb deres tilholdssted og 30 talibanere, inklusiv deres leder, blev dræbt,” fortæller en officer fra den afghanske hær.
DEn internationale styrke i Afghanistan (Isaf) under Nato-kommando omfatter omkring 47.000 soldater fra 500 fra Danmark og .
KIlde:Ritzau
Karikaturfarcen fortsætter : Hollandsk karikaturtegner anholdt
17.maj 2008
Anholdelsen sker, efter at han er blevet anmeldt – for tre år siden.
Anklagemyndigheden mener, at mandens tegninger er fornærmende over for muslimer og sorte.
Ti betjente deltog i en aktion, der har vakt opsigt i Holland og i Afghanistan.
Manden sigtes for at have tegnet tegninger, der er fornærmende over for muslimer og sorte.
Han arbejder under dæknavnet, »Gregorius Neckshot«, og hans tegninger – ligesom Wilders antimuslimske film – minder beskueren om at det ikke er så langt tid siden at nazisternes antisemitiske propaganda-tegninger og -film hvor jøder spillede hoverollen som den største trussel mod den kristen- ariske vestlige civilisation som – var udbredte i Europa –
Han har ifølge den offentlige anklager overskredet grænserne for ytringfriheden.
De hollandske myndigheders resolutte indgriben kan ses som en offentlig demonstration overfor afghanerne der flere gange har været ude i masse- demonstrationer mod “terror-karikaturer” og bl.a en nazi-lignende antimuslimske film og krævet alle hollandske militære styrker ud af landet.
Så da tegneren blev slæbt ud af sit hjem af politifolkene og efter arrestationen gav sig til at ransage hans hjem var det også en hilsen til de hollandske styrker i Afghanistan: Vi sørger for at der ikke kommer flere fornærmelser i form af “terrorkarkaturer” mod muslimerne.
Han blev afhørt flere gange, inden han efter halvandet døgns tilbageholdelse blev sat på fri fod.
Politisk furore over arrestation
Justitsminister Hirsch Ballin begrunder anholdelsen af karikaturtegneren med, at Holland har en forpligtelse til at slå til mod diskrimination. Men fra begge sider af det politiske spektrum lyder der skarp kritik af anholdelsen.
»Efterforskningen har vist, at nogle af tegningerne er fornærmende over for muslimer og sorte. Derudover finder anklagemyndigheden, at tegningerne kan anspore til had«, hedder det i en udtalelse om sagen fra Amsterdams anklagemyndighed.
Tegnerens forsvarer, Gerard Hamer, undrer sig over den voldsomme fremfærd.
»Det her er noget, de gør i Zimbabwe eller andre lande. Man kan håbe, at Amsterdams anklagemyndighed ikke ender med at gøre det her til en vane«, siger han ifølge hollandsk radio.
Anholdelse skal drøftes i parlamentet
Sagen »rejser mange spørgsmål om ytringsfriheden«, påpeger Boris van der Ham fra D66-partiet. Han forlanger nu en redegørelse for sagen fra justitsministeren.
Arbejderpartiets Ton Heerts mener, at »det at retsforfølge en tegner er at gå meget langt«.
Den højreradikale politiker Geert Wilders fra Frihedspartiet peger på, at det efter hans oplysninger er første gang i den vestlige verden, at en karikaturtegner er blevet anholdt.
Det som Wilders og Pia Kjærsgaard ikke forstår, men som de hollandske politiske og militære ledere nu forstår – især efter den målrettede likvidering af Hollands øverstkommanderende´s søn i Afghanistan – er det åbenlyse: det er en selvmålsstratetgi at først bombe, torturterere og besætte et fremmed land for derefter at begynde at forhåne og latterliggøre deres tro gennem terrorkarikaturer i film og aviser. Afghanerne har i tusindvis demonstreret mod Holland – og Danmark – og krævet de hollandske styrker ud af landet – på baggrund af de forhånende “terrorkarikaturer” i kapitalistiske medier i Holland og Danmark.
Med andre ord truer karikaturerne Nato´s militære tilstedeværelse i Afghanistan.
Derfor gennemførte hollandske politistyrker en nærmest demonstrativ aktion mod karikaturtegneren. Det var en demonstration som skulle ses i Afghanistan og i Washington hvor man febrilsk lægger planer for hvordan man kan mindske den folkelige modstand i Afghanistan mod USA´s og dets allieredes , som Hollands og Danmarks besættelsesstyrker.
Afghanistan: USA planlægger at bygge et 24 hektar stort “Guantanamo”-fængsel ved Bagram- militærbasen
18.maj 2008 – 02:45
At Nato-alliancen har store problemer med at opretholde den militære besættelse af landet får nu konsekvenser for de tidligere planer om at lade de afghanske allierede være ansvarlige for de fleste af fangerne. USA´s regering planlægger at bygge et nyt stort Guantanamo-lignende fængsel i det område hvor Nato-styrkerne har deres militære hovedbase, trods tidligere ambitioner om at overlade de fleste af fangerne til afghanerne. Åbenbart planlægger USA-koalitionen at fængsle endnu flere afghanske “terrorister” – “talibaner” og hvad de afghanske modstandskæmpere og oprørere mod de udenlandske besættelsestyrker ellers kaldes.
En talsmand for militærhøjkvarteret Pentagon bekræfter i New York Times planerne om et 24 hektar stort fængselsområde på Bagrambasen. USA bedømmer at et nyt afghansk fængsel ikke skulle kunne rumme alle de afghaner som USA holder fængslede.
Hvor mange skatte-dollar der er afsat til bygningen af det 24 hektar store fange-område er ikke kommet frem endnu.
*1 hektar = 1,8 tønde land eller 10.000 kvadratmeter eller et areal på 100 x 100 meter.
24 hektar svarer altså til godt 43 tønder land eller 240 tusind kvadratmeter eller ca 20 foboldbaner.
Irakiske havnarbejdere trodsede strejkeforbudet 1. Maj
9.maj 2008 – 14:56 *
I forbindelse med solidaritets-strejken i USA hvor 25.000 havnenarbejdere nedlagde arbejdet i protest mod den kriminelle krig mod Afghanistans og Iraks folk har irakiske Havnenarbejere den 1. Mai også strejket. Dermed trodsede de irakiske arbejdere det officielle Strejke-forbud som den USA-støttede regering har indført. Havnearbejderne i Umn Kasr- og Khor Alsubair-havnen nedlagde symbolsk arbejdet i en time og schickten der Hafenarbeitergewerkschaft ILWU in Kalifornien eine Mai-Botschaft.
25.000 havnenarbejdere i strejke mod USA´s krig i Irak og Afghanistan
2.Maj 2008 – 10:33 *
Berlin (Korrespondenz), 1. Maj nedlagde mere end 25.000 Havnenarbejdere i 29 Havnebyer på Westküste der USA von Seattle bis Los Angeles einen eintägigen Streik i protest mod Krigen i Irak og Afghanistan. De kræver en hurtig afslutning på krigene.
Bob McEllrath, Chef der Hafenarbeitergewerkschaft, sagte, dass es die Entscheidung der Basis und nicht der Gewerkschaftsführung war, am 1. Mai zu demonstrieren.
I USA er FØRTSTE MAJ kein gesetzlicher Feiertag. Havenarbejderne beskylder Rederierne for at profitere på Irak-Krigen. Under en nprmal arbejdsdag bliver
ca. 10.000 kontainere losset fra skibene der kommer til vestkysthavnene.
Über die Häfen im Westen laufen 40 Prozent der US-Importe.
Ny blodskandale afsløret i Kina
2 april 2008 – 15:17 * Myndighederne i Kina har afsløret en ny blodskandale, rapporterer Peking-avisen China Daily i dag. Ifølge avisen solgte en liga blodplasma – celler i blodet som behøves for normal koagulering, til alvorligt syge mennesker i behov af blodtransfusioner.En sikkerhedsvagt ved Cantons blodcentral er blevet fyret for mistanker om indblandiong i illegal blodindsamling. Sidste år blev 4.915 blodbanker lukket efter at de havde indsamlet blod ulovligt.
Otte civile dræbt af bombe rettet mod Nato-kolonne i Afghanistan
10.apr. 2008
Otte civile blev torsdag dræbt i et bombeattentat i Kandahar i det sydlige Afghanistan. Bomben var anbragt i en bil og rettet mod en Nato-kolonne.
Otte civile blev i dag dræbt af en selvmordsbombe i Kandahar i Afghanistan, mens 22 andre blev såret. To af de sårede er politibetjente.
Det siger politichefen i denne afghanske provins.
Bomben var anbragt i en bil og rettet mod en Nato-kolonne i Kandahars bymidte på vejen mod flybasen i nærheden.
Der var ingen tilskadekomne blandt Nato-soldaterne.
Nato-landet Danmark´s regering har med støtte fra Søvndals SF og Thornings socialdemokrater udstationeret flere hundrede soldater i det asiasiske land, bl.a cirka 50 soldater ved flybasen nær Kandahar. Langt hovedparten af de danske soldater i landet er placeret i Helmand-provinsen andetsteds i det sydlige Afghanistan.
Medlemmer af de militante oprørsgrupper gennemfører jævnligt bombeangreb – ofte med livet som indsats – mod de afghanske sikkerhedsstyrker og udenlandske styrker i landet, men mange ofre er civile.
Afghanistan: to hollandske soldater døde efter sabotageaktion. Den ene var søn til den hollandske forsvarchef.
18. Apr. 2008 20:45 *
En afghansk sabotageaktion direkte rettet mod den deling hollandske militære styrker hvor Forsvarchefens søn Løjtnant Dennis van Uhm – befandt sig lykkedes med at sætte både Forsvarschefens søn og en anden soldat ud af spillet, mens yderlige to soldater er alvorligt sårede meddeler en hollandsk militær-presetalsmand.
Sabotageaktionen blev gennemført bare 12 kilometers nordvest for en hollandsk militær-base i Uruzgan-provinsen kendt som Camp Holland.
Dennis van Uhm – søn til Hollands Øverst Kommanderende General Peter van Uhm blev endnu en skalp for den afghanske modstandsbevægelse.
Under den voldsomme bombeeksplosion 12 kilometers vej fra militærbasen mistede to soldater livet.
I Holland og i Afghanistan står det klart at angrebene på Nato-landet Hollands militære styrker hænger sammen med den højreradikale kampagne mod muslimer som i de sidste par år , har nået lavpunktet med de Wilders anti-muslimske “fitna”-film – som bedst kan sammenlignes med de nazistiske propagandafilm hvor jøden sammenlignes med rotter. Kun rotterne var fraværende i Wilders primitive og vulgære film.
Men den hollandske regering afviser at der er en sammenhæng mellem terror-karikaturfilm og angreb på de hollandske soldater i Afghanistan.
Klart er det at både de hollandske og danske terror-karikaturer af muslimer har oprørt afghanerne og ført til massedemostrantioner direkte rettet mod Danmark og Holland i Afghanistan. – – – - – - – – – – -
Angrebet der tog livet af den øverste militære officer i Holland, Forsvarchefens søn kommer bare en dag efter et bombeattentat i den sydvestlige Nimroz provins hvor 24 mennesker mistede livet mens flere end 30 blev såret, hvor attentatmanden selv mistede livet.
Amerika:Puerto Rico-guvernør anklages bedrageri og skattesvindel
27 mars 2008 – 18:57
Guvernøren i Puerto Rico, Anibal Acevedo Vila, og tolv af hans medhjælpare i Washington og Pennsylvania vil blive anklaget for bedrageri og skatteforbrydelser, meddeler amerikanske anklagere, torsdag.
Guvernøren anklages for “uregelmæssigheder ” under finansieringen af lokale valgkampanjer 1999, 2001-02 och 2004. Acevedo Vila er medlem af partiet “demokraterne”.
Den 46-årige guvernør risikerer fængelsestraf hvis han bliver dømt.Puerto Rico indgår i de Forenede Stater, men er ikke en delstat. Området har omkring fire millioner indbyggere og autonomi.
Jane´s defence: Afghanistan mindre stabilt end Irak
25 mars 2008
Rapport fra “Jane’s Information Group”: Situationen i Irak “bedre” end Afghanistan.
Afganistan er et mindre stabilt land end Irak. Aller mindst stabilt er det i Gazarstriben og på Vestbanken i Palæstina samt i Somalia, i deres tabel over risikofyldte lände. – Irak havner “nede” på plads nr. 22 over instabila lande og placerar sig dermed blandt lande som Niger, Nigeria og Burundi. Afghanistan derimod havner på langt oppe på risiko-listen som det tredje mindst stabile land i verden. Jane’s Country Risk Rating kom i år for første gang og dermed er der intet at sammenligne med. _ Den mest stabile stat i verden er den kristen-katolske kirkes hovedsæde i Vatikanstaten efterfulgt af Sverige, Luxemburg og Monaco.
Iran søger optagelse i Shanghai-organisationen
26.mar 2008 *
Iran har ansøgt om blive helt tilsluttet Shanghaiorganisationen for samarbete (SCO), som omfatter Rusland, Kina og fire tidligere sovjetrepubliker i Centralasien, meddeler Irans udenrigsminister Manouchehr Mottaki igår.
Den islamiske republik Iran har idag ligesom Afghanistan, Indien, Pakistan og Mongoliet observatørsstillning i SCO.
Set fra et russisk synpunkt ville et iransk medlemskab være velkommet, bl a for russerne lettere ville kunne løse spørgsmål om det Kaspiske Hav og energisamarbejde om både olia, gas og atomkraft. -
-zs
Kilde: Ria-Novosti 24.mar
Nato søger militær hjælp af Rusland i Afghanistan
6.april 2008 – 10:29
Russisk støtte til Natos besættelse af Afghanistan
USA’s præsident og NATO-alliancens politiske leder Georg Bush rejste direkte til den russiske ferie-by Sotji ved Sortehavet for politiske-militære samtaler med Ruslands præsident Putin efter begge stormagtlederes deltagelse i topmødet i Bukarest.
Det var første gang i Nato-alliancens 60-årige historie at en russisk leder deltog i topmødet – trods invitationer til Putins Rusland optil tidligere topmøder.
Ellers havde Nato allerede i 1952 haft chancen for at få Rusland ind i alliancen da det socialistiske Sovjet søgte om optagelse i “fredsalliancen” . En ansøgning som blev afvist af Nato. Åbenbart var der grænser for Nato´s fredelige hensigter.
På Stalins tid da Rusland var en del af det socialistiske Sovjet var landet et bolværk mod imperialistisk aggresssion hvad enten det var i Europa (den antifascistiske befrielseskrig under 2.verdenskrig) eller i Asien – støtte til Kinas og Koreas befrielse – samtidig som man kritiserede tesen om at “eksportere demokrati og revolution” sådan som vi ser realiseret idag og tidligere med Brezhnev-regimets invasion af netop Afghanistan og USA´s krig invasion og krig mod Viet Nams folk.
Det står klart at de to kapitalistiske stormagter Rusland og de Forenede Stater – ikke udelukkende har modstridende interesser – men også en række fælles interesser.
Både USA og Rusland er imperialistiske stormagter som har en fælles interesse i at holde de undertrykte og afhængige lande og folks stræben efter virkelig uafhængighed og selvstændig udvikling befriet fra den imperialistiske og kapitalistiske udbytning tilbage eller ligefrem undertrykke den militært.
Allerede for et par uger siden udtalte Ruslands vice-udenrigsminister Aleksander Grusjko at : “Rusland er beredt til at bistå Nato i Afghanistan på visse vilkår”
Han krævede bl.a. at “russiske sikkerhetsinteresser respekteres” og nævner at planerne om yderligere Nato-ekspansion i Østeuropa – Ukraine og Grusien – ikke kan accepteres.
Ifølge Grusjko overvejer Rusland at forøge kontakterne med Nato-staterne i Afghanistan-spørgsmålet. Rusland har fra Brezhnev-tidens Sovjet mangeårige politisk-militære erfaringer i at besætte, terrorisere og undertrykke folket i Afghanistan.
Nato’s militære problemer i Afghanistan blev sammen med udvidelsesplanerne og USA’s planer om at bygge et anti-atomart mississkjold system i Polen og Tjekkiet – trods folkelige protester i både Polen og Tjekkiet mod USAs optrapning af det militære kapløb som det er udtryk for – de centrale spørgsmål ved Nato- toppmødet i Rumænien, som afsluttedes i fredags -(4.april)
I flere artikler i verdenspressen rejses spørgsmålet hvilke studehandler Putin og Bush indgår bag om ryggen på deres egne folk og folkene i Afghanistan og andre lande.
At Rusland og USA søger en politisk-militær detente i en række nøglespørgsmål er klart selvom medierne i de kapitalistiske nato-stater fortsætter med den chauvinistiske dæmonisering af Putins Rusland – hvor mulighederne for folkelig demokratiske indflydelse er begrænsede af kapitalens magt sådan som i alle andre kapitalistiskle stormagter.
Allerede inden Nato-mødet i Bukarest slog den indiske veteran-diplomat M K Bhadrakumar fast at det var afgjort at Ukraina og Grusien ikke vil blive medlemmer i Nato under de nærmeste fire år, i en artikel i Asia Times.
Bl.a på grund av Tysklands udtalte modstand. Merkel havde i god tid inden Nato-mødet i Bukarest – som Rusland deltog i for første gang – sagt nej til en Nato-ekspansion med Ukraina og Grusien. “tiden er ikke moden” som hun udtrykte det. Spørgsmålet som visse medier nu spekulerer i er hvilken “pris” Rusland skal betale for denne “indrømmelse” fra Nato. “Det ser meget sandsynligt ud til at Rusland vil blive trukket ind i løsningen af det afghanske problem sammen med Nato”, skriver Bhadrakumar. Bl a kan Rusland åbne sit luftrum for Nato-transporter til Afghanistan, eventuelt begrænset tll transport af civil forsyninger. Ifølge Bhadrakumar er magtskiftet i Pakistans Nordvestlige grænseprovins også en faktor som talar for at Rusland for alvor bliver aktive støtter til Natos aggression mod Afghanistans folk. Det pashtunske venstreparti Awami National Party – som traditionelt har gode russiske forbindelser danner nu provinsregering med Bhuttos PPP.
At der står meget på spil – ikke mindst for den aggressive Nato-krigsalliance fremgår af at der snakkes åbent om katastrofen: at Nato er på vej mod et militært nederlag i alliansens første rigtige krig. At Putins Rusland nu ser ud til vælge side og hoppe i Natos terrorkrigs-båd – trods de seneste års Nato-kritiske retorik fra Putins side viser at Putins kapitalistiske Rusland ikke er en anti-imperialistisk kraft og fjende af alliancen
Den russiske hjælp til Nato med at nedkæmpe modstanden i Afghanistan er åbenbart mere værd end en optagelse af Ukraine-Grusien idag. Det fortæller os at Nato har afgørende militære problemer i Afghanistan.
Spørgsmålet er om Rusland har så meget hjælp at tilbyde. Russiske soldater vil ikke blive budt velkommen i Afghanistan. – - – - De opnåede næsten samme status i landet som tyske soldater i de besatte lande under krigen.
PÅ den anden side : Hvor meget er Nato’s løfter om at stoppe den fortsatte ekspansion helt op til Ruslands grænser – og lade Ukraine/Grusien være alliancefrie – egentlig værd ?
Dem der levede på den tid da Sovjetlederen Michail Gorbatjov sagde ja til sovjetisk troppetilbagetrækning og tysk genforening i 1989 kan fortælle at Gorbatjov og Sovjet fik løfter af Nato-alliancen om at Nato IKKE ville ekspandere østerud og optage Polen,Tjekkoslovakiet og Ungarn og andre bl.a Rumænien i alliancen. Løfterne var ligesom meget værd som Natos snak om “fred, demokrati og frihed”.
Hvis man laver en sammenligning med Irak skulle Nato behøve råde over en halv million tropper i Afghanistan mod de 43 000 som findes idag.
KILDER:Asia Times 14.mar. 2008
NATO-topmødet i Bukarest: Albanien og kroatien på-vej ind i Nato-krigsalliancen
15.mar 2008For the first time in the 60-year history of the North Atlantic Treaty Organization (NATO), Russia will attend the alliance’s summit meeting on April 2-4 i Rumæniens hovedstad Bukarest. Det står klart at NATO will defer to a future date any decision to put Ukraine and Georgia on its Membership Action Plan. This means effectively that the two former Soviet republics cannot draw closer to NATO for another year at the very least, which in turn implies that the earliest the two countries can realize their membership claim would be in a four-year timeframe.That is a huge gesture by NATO to Moscow’s sensitivities. Conceivably, it clears the decks for what could prove to be a For the first time in the 60-year history of the North Atlantic Treaty Organization (NATO), Russia will attend the alliance’s summit meeting on April 2-4 in Bucharest, Romania.It is clear that NATO will defer to a future date any decision to put Ukraine and Georgia on its Membership Action Plan. This means effectively that the two former Soviet republics cannot draw closer to NATO for another year at the very least, which in turn implies that the earliest the two countries can realize their membership claim would be in a four-year timeframe.That is a huge gesture by NATO to Moscow’s sensitivities. Conceivably, it clears the decks for what could prove to be a turning point in Russia-NATO relations. Russia may be about to join hands with NATO in Afghanistan. A clearer picture will emerge out of the intensive consultations of the foreign and defense ministers of Russia and the United States within the so-called “2+2″ format due to take place in Moscow from Monday through Tuesday next week. From the guarded comments by both sides and the flurry of US diplomatic activity, it appears highly probable that Russia is being brought into the solution of the Afghanistan problem, along with NATO.According to the Russian newspaper Kommersant and the Financial Times of London, the initiative came from Russia when its new ambassador to NATO, Dmitry Rogozin – erstwhile Russian politician with a controversial record as a staunch Russian nationalist who routinely berated the West – signaled a strong interest in this area at a recent meeting of the NATO-Russia Council at Brussels. The plan involves Russia providing a land corridor for NATO to transport its goods – “non-military materials” – destined for the mission in Afghanistan. Intensive talks have been going on since then over a framework agreement.From the feverish pace of diplomatic activity, the expectation of the two sides seems to be that an agreement could be formalized at NATO’s Bucharest summit. In an interview with German publication Der Spiegel on Monday, Rogozin confirmed this expectation, saying, “We [Russia] support the anti-terror campaign against the Taliban and al-Kaida. I hope we can manage to reach a series of very important agreements with our Western partners at the Bucharest summit. We will demonstrate that we are ready to contribute to the reconstruction of Afghanistan.”Russian diplomats have been quoted as saying that Moscow is engaged in consultations with the governments of Kazakhstan and Uzbekistan as regards the proposed land corridor to be made available to NATO.Given the complicated history of Russia-NATO relations, the issue is loaded with geopolitics. Russian President Vladimir Putin hinted as much at a joint press conference with visiting German Chancellor Angela Merkel in Moscow last Saturday. He said, “NATO is already overstepping its limits today. We have no problem to helping Afghanistan, but it is another matter when it is NATO that is providing the assistance. This is a matter beyond the bounds of the North Atlantic, as you are well aware.”Putin also took the opportunity to harshly criticize NATO’s expansion plans:
“At a time when we no longer have confrontation between two rival systems, the endless expansion of a military and political bloc seems to us not only unnecessary but also harmful and counter-productive. The impression is that attempts are being made to create an organization that would replace the United Nations, but the international community in its entirety is hardly likely to agree to such a structure for our future international relations. I think the potential for conflict would be only set to grow. These are arguments of a philosophical nature. You can agree or disagree.”
The implications are obvious. Russia would be willing to cooperate with NATO, but on an equal and comprehensive basis, and, secondly, the sort of selective engagement of Russia by NATO that the US has been advocating will be unacceptable to Moscow. Significantly, Putin frontally questioned the standing of NATO’s monopoly of conflict resolution in Afghanistan.Russian Foreign Minister Sergei Lavrov has also separately signaled Russia’s readiness to provide military transit to Afghanistan for NATO provided
“an agreement is concluded on all aspects of the Afghan problem between NATO and the Collective Security Treaty Organization [CSTO]“. (SjoS IP.,anm.)
Significantly, Lavrov was speaking immediately after the 7th session of the Russian-French Cooperation Council on Security Issues in Paris on Tuesday. He asserted that “most NATO members, including France”, favor Moscow’s idea of a NATO-CSTO cooperative framework over Afghanistan. Lavrov all but suggested that Washington was blocking such cooperation between NATO and the Russian-led CSTO.On the face of it, Washington should jump at the Russian offer of support to the NATO mission in Afghanistan. Pakistan has proved to be an unreliable partner in the “war on terror”. The growing political uncertainties in Pakistan put question marks on the wisdom of the US continuing to depend so heavily on Pakistan for ferrying supplies for its troops in Afghanistan.US military spokesmen are on record as saying that about three fourths of all supplies are currently dispatched to Afghanistan via Pakistan. There are fundamental issues as well, such as the US’s continued ability to influence Pakistani politics and, indeed, the evolution of Pakistan’s political economy as such in the coming critical period. The coming to power of the Awami National Party (ANP), an avowedly Pashtun nationalist leftist party, in the sensitive North-West Frontier Province of Pakistan, further complicates political alignments. ANP leader Amir Haider Khan Hoti bluntly told Radio Free Europe/Radio Liberty in an exclusive interview this week,
“Our priorities are clear. We first want to move toward peace through negotiations [with the Taliban], jirgas [tribal councils], and dialogue. God willing, we will learn from [failed talks and jirgas in the past] and will try not to repeat the same mistakes. We will try to take into confidence our people, our tribal leaders, and our [clerics] – and together with them, we will try to move toward peace through negotiations.”
Hoti didn’t speak a word about the “war on terror” or the George W Bush administration’s expectations of Pakistani military operations in the tribal areas. It remains a riddle why the Bush administration should have so far kept out of conflict resolution in Afghanistan countries such as Russia and China, whose interests are vitally affected, perhaps even more immediately than the US or European countries. As US statesman Henry Kissinger wrote in an article in the International Herald Tribune on Monday,
“A strategic consensus remains imperative … Pakistan’s stability should not be viewed as an exclusively American challenge.”The million-dollar question is whether there is political will on the part of the Bush administration to reach a “strategic consensus” over Afghanistan with Russia at the forthcoming NATO summit.
Clearly, Moscow is willing. NATO old-timers such as France and Germany, too, are conscious that the alliance may suffer a defeat in Afghanistan, which would be a catastrophic blow to its standing, and that NATO and Russia after all share the same goals in Afghanistan. The Kremlin has badly cornered the Bush administration. Taking Russia’s help at this critical juncture makes eminent sense for NATO. The alliance is struggling to cope with the war in Afghanistan. By the analogy of Iraq, some observers estimate that a force level close to half a million troops will be required to stabilize Afghanistan, given its size and difficult terrain.But cooperation with Russia involves NATO embarking on cooperation with CSTO (SjoS) and possibly with the Shanghai Cooperation Organization as well. (Russian ambassador to the United Nations, Vitaly Churkin, addressing the Security Council in New York on Wednesday, proposed that for effectively combating drug trafficking originating from Afghanistan, a system of security rings promoted by Russia in the Central Asian region in recent years would be useful and that the potential of CSTO and SCO should be utilized.)What worries the US is that any such link up between NATO and CSTO and SCO would undermine its “containment” policy toward Russia (and China), apart from jeopardizing the US global strategy of projecting NATO as a political organization on the world arena.The most damaging part is that Russia-NATO cooperation will inevitably strengthen Russia’s ties with European countries and that, in turn, would weaken the US’s trans-Atlantic leadership role in the 21st century. At the meeting of the foreign ministers of the alliance at Brussels on March 6, French Foreign Minister Bernard Kouchner urged the NATO Council to “take into account Russia’s sensitivity and the important role it plays”. Moreover, he argued, relations with Russia are already strained over Kosovo and the US’s planned missile defense shield based in Europe, and should not be subjected to further strain.
The French newspaper Le Monde quoted him as saying, “We [France] think that EU-Russia relations are absolutely important. And France is not the only country wanting to maintain a relationship with Russia as a great nation.” (France is assuming the rotating EU presidency in July.)
Indeed, France is not alone in this respect. Germany also has lately shifted to equidistance between the US and Russia on global security issues and is reaching out once again – reminiscent of the Gerhard Schroeder era - as a strategic partner to Russia in European Union-Russia relations.
Two days after her recent visit to Moscow, Merkel addressed the prestigious forum of the German armed forces’ top brass (Kommandeurtagung) in Berlin on Monday, where in the presence of NATO Secretary General Jaap de Hoop Scheffer, she brusquely proceeded to bury the proposals on NATO membership of Ukraine and Georgia even ahead of the Bucharest summit.
“Countries that are involved in regional or internal conflicts cannot become members,” she said. Merkel added that aspiring countries must ensure that “qualitatively significant” domestic political support would be available for their accession to NATO. Germany has virtually blocked NATO’s further expansion into the territories of the former Soviet Union – a declared goal of Russia.By putting forth a bold blueprint of cooperation with NATO over Afghanistan, Russia has effectively challenged the US to make a choice. It is by no means an easy choice for Washington. How do you deal in the world of tomorrow with a country whose energy exports are close to reaching a milestone of US$1 billion per day?
Russia’s benchmark Urals crude topped a record of $100 per barrel this week and once it trades at $107.5 per barrel, the daily value of crude, refined products and gas exports will hit $1 billion. And, Russia’s 2008 budget is based on an average Urals price of $65 per barrel.Besides, post-Soviet Russia’s influence in Central Asia has peaked even as the first real possibility of the emergence of a “gas OPEC” involving Russia and the Central Asian countries has appeared. This may well outshine all other foreign policy legacies of Russia in the Putin era. Russia has been for long seeking an association of former Soviet gas producers and exporters on the pattern of the oil cartel. Russia and the Central Asian suppliers – Kazakhstan, Uzbekistan and Turkmenistan – have now agreed that starting in 2009, they will switch to the European price formula. The move, which bears all the hallmarks of the Kremlin, elevates energy cooperation between Russia and the Central Asian producers to an altogether higher level of coordination and common strategy in foreign markets. The implications are far-reaching for European countries and the US. Russia has checkmated US-sponsored trans-Caspian energy pipeline projects.Surely, the great shortfall in the Putin legacy has been the failure of his presidency to make Russia a full-fledged partner of Europe. He has now made an offer to NATO that is irresistible – making Russia a participant in the alliance’s Afghan mission. The Russian offer comes at a time when the war in Afghanistan is going badly and NATO can afford to take help from whichever quarter help is available.Washington faces an acute predicament insofar as Moscow won’t settle for selective engagement by NATO as a mere transit route but will incrementally broaden and deepen the engagement, and major European allies might welcome it. Moscow insists on the involvement of the CSTO and even SCO. On the other hand, Russia’s involvement could invigorate the NATO mission in Afghanistan and ensure that the mission is not predicated on the highly unpredictable factor of Pakistan’s partnership. Will Washington bite? Putin, with his trademark fighting spirit of a black belt in karate, could well be counting that his presidency still has five or six weeks to go and that is a lot of time for making Russia NATO’s number one partner globally and ensuring a durable place for Russia within the common European home.
At the very least, history comes full circle when Putin arrives in Bucharest in the next 18 days for the gala 60th anniversary summit of the alliance. That would be 56 years since Stalins Soviet Union suggested it should join NATO to preserve peace in Europe. M K Bhadrakumar served as a career diplomat in the Indian Foreign Service for over 29 years, with postings including India’s ambassador to Uzbekistan (1995-1998) and to Turkey (1998-2001). Kremlin ringleader Putin is ready to send Russian troops to Afghanistan in order to in exchange get the rejection of Georgia and Ukraine to enter NATO, Polish newspaper Wyborcha writes.According to the newspaper in recent talks with Angela Merkel, Putin offered help to NATO countries in the war against the Islamic Emirate of Afghanistan.Ruslands President og Tyskland Kansler Angela Merkel under et mode.
According to the Polish newspaper, Putin is willing not only to create a transport corridor for the movement of NATO forces to Afghanistan from Europe.Currently the transportable transportation is often attacked by Taliban. It is the question of sending Russian troops to help in war against Afghan Muslims. In exchange for this, according to the newspaper, Putin has demanded two things. First of all is not allow Georgia and Ukraine to NATO. Also the Russian president wants to participate in the NATO summit, which will take place in early April in Bucharest, as not a guest, but as a full member of the summit, the Polish newspaper refers to its sources in NATO and in European capitals.According to the Polish newspaper, Western countries are unlikely to support the Putin’s initiative, rapporterer “Echo of Moscow”.Kavkaz Center
USA-firmaers kriminalitet i Irak og Afghanistan straffes sjældent
21. Jan 2008 *
- Out of the dozens upon dozens of reports of abuses by private contractors as part of the U.S. wars in Iraq and Afghanistan, only one prosecution of a contractor has taken place.This, says a new report from Human Rights First, epitomises the woefully insufficient response by the U.S. government to hold private contactors accountable for abuses against local nationals.”Holding contractors responsible for criminal abuses has not been a high priority of the U.S. government,” said the report, “Private Security Contractors at War:
Ending the Culture of Impunity”, which is based on interviews, court records, government reports, declassified documents and other documentary sources.
“At times the government has appeared to view this issue with shocking indifference.”"There was little in the way of standards for hiring and training security contractors. There was no oversight of their activities. And most glaring of all, there was absolutely no legal accountability for misconduct,” said Congressman David Price of North Carolina at a press conference to launch the report last week.The report said that while the legal framework to deal with abuses by private security contractors is already in place, the U.S. Justice Department and in some cases the Defence Department have done little to respond to such charges, often forgoing investigations, let alone prosecutions.
“The Justice Department bears primary responsibility for this inaction,” said the report. “Today most private security contractors operate in an environment where systems of criminal accountability are rarely used. This has created a culture of impunity.” The now-defunct Coalition Provisional Authority that ruled Iraq in the immediate aftermath of the fall of Saddam Hussein issued CPA Order No. 17 which gave contractors immunity from the Iraqi justice system, but the report says that this does not affect the ability of the U.S. government to go after its own citizens.Speakers at the press conference and the report itself both said that the military does take some steps to curb criminal activity in Iraq. More than 60 U.S. military personnel have been court marshaled for deaths of Iraqi nationals through the pre-existing internal military criminal justice system.However, just one contractor has been tried for violence or abuse towards local nationals, says the report, which examined over 600 classified Serious Incident Reports (SIRs) on incidents involving the use of force by or attacks upon private security contractors in Iraq over a nine-month period in 2004-2005.
Contractors have emerged in recent years as a critical part of the war effort. In previous wars, contractors played a much smaller role, but now they make up a major part of the U.S. force in Iraq.Even following President George W. Bush’s troop surge, private contractors working for the U.S. still outnumber military personnel in Iraq, with roughly 160,000 soldiers and 180,000 contractors.The shift was part of former defence secretary Donald Rumsfeld’s doctrine of fighting wars with fewer troops but has its origins in the “peace dividend” of the early 1990s that saw the end of the Cold War thereby allowing for less defence spending.The vast numbers of contractors in the forefront of wars, however, has not been accompanied by a bureaucratic system to deal with accountability. The U.S. Code of Military Justice, a Pentagon Criminal Investigations Unit and the military chain of command do not exist for contractors.When the incidents of alleged contractor abuse began to publicly surface — largely focused on the role of contractors carrying out interrogations at Abu Ghraib prison
– Rumsfeld said that the contractors were largely responsible for policing themselves.”Contractors should not be responsible for law enforcement,” said Columbia University law professor Scott Horton, noting that this is the primary function of the Justice Department. “The bottom line is that the Justice Department has gone AWOL.”With the executive branch taking few steps to deal with the issue, public outrage at news coverage of some of the incidents has prompted Congress to take some steps to strengthen oversight of contractors.A bill passed in the House of Representatives solidifies Justice Department jurisdiction over contractors working as part of U.S. efforts in Iraq, and a nearly identical bill is due for action in the Senate. But the report warns that jurisdiction has not been a major obstacle. Rather, the problem has been insufficient “political will and resources”.
The report suggests mandating congressional oversight with regard to private security contractors and creating and funding a specific office within the Justice Department’s Criminal Division.”This is an issue of resource deployment,” said Horton, noting that of the 200 or so Justice Department personnel in Iraq, none of them work in law enforcement.The report came at the end of a turbulent week for contractors. Human Rights Watch called last week for the Iraqi government to pass a law rescinding CPA Order No. 17 — an effort that passed the Iraqi cabinet but has thus far languished in parliament.Blackwater Worldwide, one of the best known security contractors because of its large number of contracts and alleged involvement in abuses, has retained the services of a third Washington lobbying firm to deal with the fallout from several violent incidents. Last September, in a case that garnered widespread attention, Blackwater employees protecting a State Department convoy reportedly fired without provocation into a crowd of Iraqis, killing at least 17 people.
The shooting led to some discussions about how to deal with contractor accountability, but the Human Rights First report says the new agreement between the State and Defence Departments “falls far short of mandating accountability”.The continuing abuses, said the panelists at the press briefing, negatively impact the war on terror, creating problems both for the regular military as well as U.S. foreign policy in general.Horton said that military personnel in Iraq had called private security contractors “jackasses with guns”. He told IPS that with insurgent fighters sometimes unable to distinguish between the two, contractor abuses could bring negative attention to the military.Retired naval Rear Admiral John Hutson, who served as the Navy’s Judge Advocate General from 1997 to 2000, warned that if abuses continue unchecked, the U.S. will “suffer consequences to our reputation overseas and our effectiveness as a fighting force”.
skriver Ali Gharib fra WASHINGTON for IPS
Ni afghanske politifolk dræbt af tropper fra USA
24 januari 2008 – - – Soldater under USA-kommando dræbte ni afghanske politifolk og en kvinde under en militæraktion mod “talibaner” og “terorister”, opgav myndighederne i provinsen Ghazni i dag.Det afghanske indenrigsministerium har sendt en delegation for at undersøge hvad der er sket. En talsmand troede på en misforståelse og at nattemørket kan have været en årsag. – – – – - – – – – – – – – – -
– -Protesterende i Ghazni, syd for Kabul, råbte slagord mod USAs militære besættelse af deres land , efter drabet på 10 afghanere under USAs jagt på “talibaner”.I en udtalelse sagde den USA-ledte koalition at soldaterne havde ledt efter en “talibanleder” som skal have været have været indblandet i “terrorangreb”. De skal da være blevet beskudte og besvaret ilden.KILDER: New York Times: 10 DØDE I AFGANISTAN
Mindst otte mennesker dræbte i eksplosion nær lufthavnen i Kabul
12.mar 2008 13:34 – — – -
KABUL* Mindst otte mennesker døde i en eksplosion ikke langt fra lufthavnen i
Afghanistans hovedstad Kabul i morges. Det drejer sig om et attentat og/eller sabotage aktion mod udenlandske soldater, men de ramte var alle civile afghanere, ifølge medierapporter
Flere end 40 personer blev skadet under eksplosionen hvor attenatmanden selv mistede livet
To tusind afghanske studenter i protest mod de danske terror-karikaturer af profeten Muhammed
9.marts 2008
JALALABAD -Afghanistan.
Flere tusind afghanske studenter protesterede idag mod JPs berygtede terror-karikaturer af Muhammed .Det skete udenfor byen Jalalabad i det østlige Afghanistan, hvor studenterne blokerede en hovedvej i morges.
Ifølge nyhedsbureauerne brændte demonstranterne danske og hollandske flag af mens de protesterede mod terror-karikaturer og antimuslimsk provokationsfilm.
I går var der demonstrationer i seks byer i Afghanistan i protest mod JyllandsPostens terror-karikaturer og en en “koran-kritrisk” udformet af en højreliberal holandsk politiker med den antimuslimske provokation som det åbenbare mål.
Og det er lykkedes at provokere folk i Afghanistan.
I hovedstaden Kabul demonstrerede 200 parlamentsmedlemmer igår under parolen “død over Islams fjender.”
Dermed bliver danske og hollandske soldater en åbenbar måltavle for den afghanske modstandsbevægelse – udover at de deltager i Nato-koalitionens besættelse af landet.
Det er ikke sikkert at “livet” vil forme ligeså “hyggeligt og sikket” som det har været for flertallet af de danske besættelsesstyrker i landet.
Nye afganske protesterer mod de danske terror-karikaturer af Muhammed
5. mar. 2008 10.57 I byen Pul-i-Alam i Afghanistan protesterer omkring 5000 afghanere mod både terror-karikaturer og en islamkritisk hollandsk film og Israels offensiv i Gaza, rapporterer Reuters. Det er den hidtil største demonstration mod Danmark.
Brændende Dannebrog
Som ved tidligere demonstrationer er det de miltære styrker fra NATO-landene Danmark og Holland der rettes kritik imod.- Muslimernes tolerance er sluppet op. Regeringen bør skære båndene til Danmark og Holland over og sende deres styrker hjem fra Afghanistan, lyder det i en fælles protestskrivelse fra de protesterende i Logar-provinsen.
Opfordring til den muslimske verden
De afghanske demonstranter opfordrede den muslimske verden til at støtte palæstinenserne med våben og penge i ders kampen mod Israel. Israel som for tiden er i offensiven i Gaza-striben. En offensiv der indtil videre har kostet over 120 mennesker livet.Igår demonstrerede knap 300 afghanske parlamentsmedlemmer i Kabul over de danske terrorkarikaturer af Muhammed og en ensidig islamo-fobisk provokationsfilm om Koranen lavet af en hollandsk højre-liberal politiker.
Det “befriede” Afghanistans Udenrigsminister: Terror-karikaturerne er “dræbertegninger”
3.mar 2008 23:45
Afghanske proteser mod genoptrykningen af terror-karikaturerne af Muhammed – i Afghanistan og i Danmark af landets Nato-indsatte udenrigsminister.
Den Nato-indsatte afghanske regerings Udenrigsminster Dr.Rangin D.Spanta talte klarsprog om genoptrykningen af JYLLANDSpostens terrorkarikaturer af profeten Muhammed, da han sammen med Danmarks Udenrigsminster Per S. Møller mødte pressen i København i går : “Brugen af de ord og tegninger har medført utallige voldshandlinger. Det er dræberord og dræbertegninger – gentlemens – som har splittet os, som ikke bringer frihed.”
I DR-Deadlines 8 minutter lange interview (3.marts) med Udenrigsmisterren fortsætter Dr.Spanta kritikken :Efter et par indledende velkomstord starter DR-intervieweren Clement B.Kjersgaard med at ophæve de 18 private kapitalistiske aviser som har genoptrykt terrorkarikaturerne til repræsentant for alle Danmarks indbyggere ved at bruge ordet “os” om hvem der tog beslutningen på JyllandsPosten om at trykke terrorkarikaturerne selvom det netop ikke var hele Danmark der stod bag karikaturerne – idet han siger: ——–:
“Idag har De kritiseret os hårdt for at” trykke Muhammed-karikaturerne, – hvorefter Clement B.Kjersgaard i en neokolonialistiske tone spørger :”hvorfor skal danske soldater sætte livet på spil for at hjælpe en regering der bare kritiserer os” ——
Det af USA og Nato “befriede” Afghanistans Udenrigsminister Dr. Spanta – som blev flygtning i Tyskland efter Sovjet-invasionen af hans hjemland svarer ::”Kritik er en god menneskeret – som er en del af yringsfriheden.Jeg har kritiseret venner som en demokrat. . . . samtidigt spørger jeg mig selv : hvor er grænsen for ytringsfriheden. At krænke en milliard menneskers tro med provokationer (Jyllandspostens terror-karikaturer, INTRES.,Anm.) skaber grobund for fundamentalistiske grupper både i og undenfor Danmark; Er det den rigtige måde at bruge ytringsfriheden på ? Ytringsfriheden opgave er at bringe folk nærmere hinanden. Ytringsfriheden skal frigøre menneskeheden; alle mennesker. Den har en grænse. Når et andet folks værdighed trues så må vi sige stop. Det er grunden til min kritik.” Afghanistans Udenrigsminister stiller også spørgsmålet om hvad terror-karikaturerne skal bruges til. At det er propaganda for tesen om civilisationernes sammenstød. Afghanistans Nato-indsatte Udenrigsminister advarer også mod at de stadige provokationer som er fulgt i kølvandet på terror-karikaturererne truer vores “fælles projekt” i Afghanistan.
Ingen tvivl om at det borgerlige-socialdemokratiske (S-R og SF) Danmarks allierede i Afghanistan Dr. Spanta har fat i den lange tråd af Danmarks karikatur-krise, for var det ikke JPs Kultrurredaktor der på forsiden af avisen skrev at muslimer må ” finde sig i hån, spot og latterliggørelse … ” ? – – — – — -
I selve Udenrigsministerens hjemland råbte en række afghanske parlamentsmedlemmer:
- Død over islams fjender – da de i dag i Kabul protesterede mod de danske terror-karikaturer over profeten Muhammed og den hollandske højre-liberale politiker Geert Wilders stærkt chauvinistiske og ensidige kortfilm om Koranen.
Omkring 300 medlemmer af begge det afghanske parlaments kamre deltog ifølge nyhedsbureauet AFP’s optælling i protesten.
Demonstranterne krævede også, at præsident Hamid Karzai indkalder ambassadørerne fra Danmark og Holland til for at modtage en officiel protest fra regeringen i Afghanistan, som begge kapitalistiske Natostater deltager i besættelsen af.
Demonstrationen fandt sted dagen efter, at den afghanske udenrigsminister, Rangin Dadfar Spanta, under et besøg i København på det skarpeste fordømte danske avisers nylige genoptryk af terror-karikaturerne.
Under karikatur-krisen i 2006 mistede 11 afghanere livet under protester mod karikaturerne.
BAGRUND:Danmark i terror-karikaturernes greb:ytringsfrihed og cencur i danske medier
To polske soldater dræbte i sabotageaktion mod militærkonvoj i Afghanistan
27.feb 2008 – 13:56
KABUL, Afghanistan — En sabotageaktion i form af en vejside-bombe satte to polske soldater ud af spillet – for evigt så at sige – En tredje soldat blev såret. Den polske trup som de tre soldater indgik i patruljerede i øst-Afghanistan meddeler en pressetalsmand.
Sabotage-eksplosionen ramte tropperne i Sharan-regionen i Paktika provinsen, tirsdag meddelte NATO’s International Security Assistance Force ISAF.
Polen deltager med omkring 1200 soldater i Natos besættelse af Afghanistanog Polens regering har lovet USA miltiære ledere at øge styrken til 1600 soldater. Det sker for at aflaste USA, i Afghanistan såvel som i Irak.
Det polske Forsvarministeriums officielle meddelelse:26 lutego o godz. 19.15 czasu lokalnego (15.45 czasu polskiego), podczas wykonywania misji bojowej, zginęło dwóch polskich żołnierzy: st. kpr. Szymon SŁOWIK i st. szer. Hubert KOWALEWSKI; kolejny żołnierz – st. szer. Jacek D. – został lekko ranny.
Do tragicznego zdarzenia doszło ok. 3 km na południowy zachód od bazy Sharana, w prowincji Paktika, gdy polscy żołnierze powracali do niej z akcji niesienia pomocy humanitarnej. Jeden z pojazdów typu HMMWV, jadących w kolumnie, najechał na improwizowany ładunek wybuchowy (minę-pułapkę). W wyniku eksplozji dwóch polskich żołnierzy poniosło śmierć; trzeci żołnierz, ranny w wybuchu, po udzieleniu mu pierwszej pomocy, został ewakuowany do szpitala w miejscowości Orgun. Zdaniem lekarzy, jego życiu nie zagraża niebezpieczeństwo.
Rodziny poległych i rannego zostały poinformowane o zdarzeniu.
Der amerikanske nyhedsmedium Foxnews meddeler samme dag
om andre voldelige aktioner i det Nato-besatte land:bl.a om en “remote-controlled bomb hit a civilian vehicle Wednesday in eastern Khost province, killing the driver and wounding six people, said Khost public health chief Dr. Mohammadin Mohammadi.
A rocket attack on an Afghan National Army patrol killed two soldiers and wounded six others Tuesday in the Maiwand district of southern Kandahar province, the Ministry of Defense said in a statement.
Seven insurgents were killed in two separate clashes in Helmand on Monday, the ministry statement said.
A rocket fired by insurgents in the Kajaki region of Helmand province killed five Afghan civilians on Monday, the U.S.-led coalition said.
KIlDER: xinhua (Nyhedsbureauet Nye Kina)
Bombeattentat mod militærkonvoj skader tre besættelsessoldater, men kræver 37 civile menneskeliv
Nyt bombeattenat i Afghanistan
18 feb 2008 – 12:41
Under et bombeattentat rettet mod en internationell militærkonvoj mistede mindst 37 civile i det sydlige Afghanistan nær grænsen til Pakistan i dag.
30 personer skal være skaddede, blandt dem tre canadiske soldater, meddeler Reuters. Attentatet indtraf på en vej i byen Spin Boldak.
Antallet dræbte efter gårdagens attentat i Kandahar er steget til over 100, oplyste Kandahars guvernør i dag. Dødstallet kan stige yderligere. Dådet udenfor Kandahar i går var det blodogste siden det såkaldte “taliban”-regime blev styrtet i 2001.
Omkring 80 døde i eksplosion i udkanten af Kandahar
17 feb 2008 – 18:52 *
Opimod 80 mennesker , blandt dem mindst seks børn, blev i dag dræbt i en eksplosion i udkanten af Kandahar i Afghanistan, oplyser Kandahars guvernør.
Eksplosionen indtraf i et fritidsområde hvor mange mennesker var samlet på en mark for at se på arrangerede hundeslagsmål.
-Hundredevis af mennesker var samlet og hundene var begyndt at slås da eksplosionen kom, fortalte øjenvidnet Abdul Karim til AFP.
lfølge provinsguvernøren Assadullah Kahlid var det et bombeattentat hvorunder bombe-”aktivisten” selv mistede livet .
Bush-regeringen skærper USA’s sanktioner mod Syrien
14 feb 2008 – 00:38
Onsdagen vedtog USA at skærpe sanktionerne mod den uafhængige arabiske stat Syrien. Hele kredsen af syriske regerings-repræsentaner og andre fremtrædende personer som har deres konto i USA indefryste udvides.
Skærpningen rettes mod personer som mistænkes været indblandet i koruption eller som bærer ansvar for handlinger som “underminerer anstrengningerna for at stabilisere Irak”, udtalte det Hvide Hus i en udtalelse.
President George Bushs regering gentog også anklagerne om at Syrien blander sig i nabolandet Libanons indre anliggender.
Men USAs Præsident kom ikke ind på hvornår USA selv skal afslutte indblandingen i – ikke bare Libanons – men også Iraks og Afghanistans “indre anliggender “
Afghanistan: I vinterkulden dør hundrevis af fattige afghanere
9 Feb 2008 – 11:49
Samtidigt som det afghanske folk under snart tredive år har kæmpet mod udenlandsk militær aggresion har den strenge vinterkulde i år krævet mindst 763 menneskeliv, ifølge landets myndigheder.
Mere end 500 boligejendomme er ødelagte, over 40.000 hus er skadet og cirka 230.000 stykker kvæg er døde.
Værst ramte er provinserne Herat og Badghis i vest, hvor mange mennesker skal været nødt til at amputere deres forfrosne kropsdele, ifølge rapporter.
Vinteruvejret har også drevet priserne på fødevarer til meget høje niveauer i det Nato-besatte Afghanistan.
SENESTE::::::
Afghanske vinter høster flere flere offrer
16 Feb. 2008 – 11:11
Antalet omkomna i det stränga vintervädret i Afghanistan har stigit till 926, rapporterar afghanska räddningsverket.
Enligt myndigheterna kan dödssiffran visa sig vara ännu högre när man lyckats nå fram till byar som hittills varit otillgängliga på grund av stora mängder snö.
Nästan hälften av dödsoffren har krävts i de västra provinserna. Där har också över 90 människor tvingats amputera förfrusna fingrar eller tår.
Mer snö väntas de närmaste dagarna.
Afghanistan:flere bombattentater mindst 7 dræbte
31 jan 2008 – 10:50
Mindst syv mennesker ere døde efter i to bombeattentater i Afghanistan i dag. I sydprovinsen Helmand dræbtes vice-guvernøren og fem andre mennesker i et attentat i en moské. Attentatmanden overlevede heller ikke.
I hovedstaden var et attentat mod en af hærens busser. En person dræbtes ligesom attentatmanden. Ifølge nyhedsbureauet Reuters “tog talibanerne ansvaret for aktionen”.
Afghanistan: Flere tropper fra USA
15 jan 2008 – 20:52
Bush-administrationen har beslutet at sende yderligere omkring 3.200 marinekorps-soldater til Afghanistan, meddeler Forsvars-højkvarteret Pentagon.
Soldaterna skal dels forstærke de Nato-styrker som fører krig mod afghanske oprørsgrupper, dels uddane afghanske sikkerhedsstyrker. Forstærkningen indebærer at USA øger sin militære tilstedevværelse i Afghanistan med mere end ti procent.Sammenstøddene mellem bevæbnede afghanere og udenlandske miliære styrker er kraftigt optrappet i Afghanistan de sidste to år. Talibanernas væbned modstand i de sydlige og østlige provinser er bleven effektiviseret og de har lykkes med at gennemføre flere attentater.
Modstanden mod militære styrker styrker fra Nato-lande som Holland og USA er stigende: Ikke bare i Afghanistan men også hos i befolkningen i de lande hvis regeringer har udkommanderet troperne.Her en holandsk plakat mod landets militære tilstedeværelse i Afghanistan
Afghanistan:Udredning af Nato-drab på civile nedsat
1 juli 2007 – 17:52 En komite blev i dag nedsat af president Hamid Karzai for at undersøge det
Natoledte flyangreb, mod en by udenfor staden Girishk i det sydlige Afghanistan, som i går dræbte mange civile. Ligene efter 45 civile er hidtil fundet. Dessuden skal 62 talibanere være blevet dræbt. Dødsciffrerne forventes stige i takt med rydningen af ruinerne. Karzai har flere gange tidlgere kritiseret USA for ikke at gøre nok for at undgå civile dødsoffer. Nato-generalerne har lovet forbedring og nedsatte i går en større udredning omkring angrebet.
Tiden vil vise om det bliver “udredning ‘ som PET-kommisionen i Natolandet Danmark der nu arbejder på tiende år – uden at have skrevet en eneste side om de forbrydelser som er nedskrevet som hovedopgave.
Afghanistan: Seks tons narko på kæmpebål i Kabul
28 juni 2007 – 12:36
Seks tons narko op i røg
Narkobålet fra de seks tons beslaglagte stoffer kunne beskues i hovedstaden Kabul hvor man markerede FN:s internationale dag mod narko og trafficking. Det fremgår af en FN-rapport at Afghanistan er verdens største producent af illegal narkotika.Landet står for 92 procent af verdens produktion af heroin.Vejret har været gunstige for høsten på opiummarkerne i år og FN har beregnet at opiumshøsten bliver endnu større i år end i fjor.I fjor nåede opiumhøsten op på rekordstore 6.100 ton, hvilket er nok til at fremstille 610 tons heroin, ifølge FN-beregninger.
Afghanistan: to danske soldater dræbt
29 november 2007 – 18:12
To danske soldater udsendt af den danske stat blev idag dræbt i
syd-Afghanistan, meddeler det danske militær.
De to dræbte tillhørte en rekognoscering-enhed, som angiveligt blev beskudt af afghanere med håndvåben under en operation nær Gereshk i provinsen Helmand. Afghanerne blev udpeget som “taliban-krigere” eller “talibanoprørere”.De to sårede blev evakueret med helikopter til et felthospital hvor de senere afgik ved døden.I september blev to andre danske soldater dræbt – også af “talibankrigere” – troede de danske styrker. Men det viste sig at den danske militærlægning var blevet angrebet af “talibankrigere” iklædt britiske uniformer. De britiske Nato-allieredes aggression mod de “danske talibankrigere” er nu genstand for en undersøgelse.
Den 25 november fortalte TV2-news at britiske styrker havde angrebet afghanske modstandere
med tunge våben. To såkaldte “taliban-krigere” mistede livet. Talibanerne viste sig at være danskere iklædt danske hæruniformer. TV2 beskriver den dødelige aften sådan:
Briterne sendte det første varmesøgende missil afsted mod militærforlægning klokken 21.28.Missilet går gennem muren og dræber konstabel Thorbjørn Reese.
Det slutter dog ikke med den fjendlige beskydning mod de danske “taliban-krigere” :
Klokken 22.24 bliver danskerne ramt af et af briternes sidste missiler. Det dræber den anden dansker, den 24-årige konstabel Mikkel Keil Sørensen – altså næsten en time efter det første missil.Det var først da soldaterne efter angrebet fandt rester af missilerne, at det gik op for dem, at det var briterne, der stod bag det timelange angreb.”
Det fremgår af de observationer som er kommet frem om den dødelige episode at at britterne under en times tid sendte varmesøgende projektiler mod det sted hvor den danske soldater opholdt sig. Det fremgik af stumperne af projektilerne at det var brittiske våben.
Var der nogen som råbte “Længe leve de højteknologiske våben” der med kirurgisk præcision uskadeliggør “fjenden ” “
Under Nato-koalitionens militære indsats i Afghanistan har ni danske soldater mistet livet. Seks af dem er døde i år.
Kilder: tv2.dk
Afghanistan: Tre tyske soldater dræbt i bombeattentat
19 maj 2007 – 23:17
Tre tyskere døde efter sabotageaktion i Afghanistan
Tre tyske soldater blev dræbt i dag i et attentat i Kunduz i nord-Afghanistan
Attentatmanden udløste sin sprængladning nær en gruppe tyske ISAF-soldater på et marked. Attentat-manden mistede selv livet og ialt mistede 9 mennesker livet og 15 blev skadet.Det er Tysklands værste tab i Afghanistan siden 2003, hvor fire soldater omkom i et bilbombe-attentat i Kabul.Tyskland opretholder en væbnet styrke på 3.000 mand i Afghanistan og har sammen med den svenske trup “ansvaret” for Nato-koalitionens “sikkerheds” i landets nordlige del.
Nato: Flyangreb med 25 civile ofre skal undersoges
23 juni 2007 – 02:47
Flygangreb med 25 døde skal udredes
Natos generalsekreterare Jaap de Hoop Scheffer har forlant en udredning af Natos flygangreb som krævede 25 civile offrer i syd-Afghanistan.-Det er altid en fejltagelse når civile dræbes. Hvert civilt dødsoffer er et for meget. Ulykkeligvis indtræffer det, sagde Natochefen ved et besøg i Canada.Ved flyangrebet natten til fredag dræbtes 25 civila i Helmand-provinsen. Blandt de døde fandtes ni kvinder og tre børn i aldereren fra seks måneder til to år. Flere end tyve afghanere , betegnet “talibaner” af Nato blev også dræbt under angrebet.
Afghanistan: Bombeattentat med over 50 døde
6 Nov.2007 – * * * En bombe eksploderede i dag i Baghlan-provinsen i nord-Afghanistan. Det oplyses at mere end 50 mennesker skal være døde. Det er det værste attentat i Afghanistans historie. Blandt de døde under dagens attentat genfindes fem medlemmar av det afghanske parlament. Bombemanden slog til da en folkemasse var samlet for at tage imod en delegation fra parlamentet ved en sukkerfabrik. Mistankerne rettede sig først mod taliban-oprørerne, men bedømmere søger de skyldiga i en anden retning. Attentatet skiller sig fra talibanernes sædvanlige angreb: målets civile karakter, antallet dødsoffrer og stedet. Mindst 50 civile døde Parlamentarikerne befandt sig i Baghlan for at samle fakta om den lokale økonomi. Folkemasser boende i trakten og skolebørn var samlet rundt om delegationen da angrebet blev udført. Provinsguvernør Muhammed Alam Ishaaqzai talte om mindst 50 civile dræbte. Mange børn mistede livet, sagde han. ” -Jeg så lig som lå på gaden og en del mennesker som stjal våben fra døde soldater. Børn skreg på hjælp. Det er som et mareridt, sagde Muhammed Rahim som bor i nærheten. To av Rahims kusiner blev dræbt. De var begge piger i skolalderen. Nord-Afghanistan har varit relativt befriet fra den vold som ryster andre dele av landet efter at talibanerna genoptog sitt oprør mot regeringen i Kabul och de over 50.000 udenlandska soldaterna i landet.I Afghanistan finns to udenlandske militære styrker. Dels en USA-ledt som jager “talibaner og al-Kaida”, dels den Nato-ledte Isafstyrken med 35.000 soldater fra 37 lande hvoraf ca 500 dansker, et mindre antal norske og omkring 300 svenske indgår i Isaf. Den svenske militærbataljon befinder sig for hovedparten i Mazar-i-Sharif, cirka 200 km nordvest for Baghlan. — — — – —
Listen over bombeattenater i Afghanistan i tiden efter USA´s angreb på landet i 2001 er lang og antallet af bombeattentater er steget kraftigt i år, efter at de tidligere har været relativt sjældne. Tirsdagens attentat i Baghlan var i særklasse det værste i landet siden taliban-regimets fald efter i efteråret 2001. Her er nogle af de mest blodige attentater : •29 september 2007: Minst 31 døda vid bombe mot buss med soldater på vej genom Kabul. •10 september 2007: 29 døda, varav halvdelen civile, da en bombemand slår till mod en poltikonvoj i byen Gereshk.Attentatmanden mister selv livet. •17 juni 2007: Omkring 30 dræbte i bombesprængning av en politibus i Kabul.
•3 augusti 2006: 21 døde efter bombeattentat mod militært køretøj i Nato-konvoj i Kandahar-provinsen. Attentatmanden mister selv livet.
•17 januari 2006: Mindst 20 døde efter bombeattentat i Spin Boldak ved grænsen til Pakistan. Attentatmanden mister selv livet. •13 juni 2005: 20 døde,hvoraf en politichef, efter et bombe-attentat udført af mand i politiunuform ved en moské i Kandaharprovinsen.Attentatmanden mister livet.•5 september 2002: 26 døde og 150 skadede af bilbombe i Kabul.
Afghanistan: Finsk soldat omkom i bombeattentat
23 maj 2007 – 11:09 OriginaltelegramEn soldat fra Finlands militærbataljon i Finland blev dræbt og fire norske blev skadet, hvoraf to alvorligt, i et bombeattentat mon den norske militær-lejr i Maimana i Afghanistan i dag.Mauri Koskela ved Finlands forsvarsstab bekræftede oplysningerne. “-En finsk infanteripatrulje var ude på en opgave for at beskytte sygehuspersonale ved et feltsygehus som indgår i Isaf”.Bomben eksploderede ved ottetiden og finnen døde af sine skader cirka en time efter attentatet. Ifølge Finlands forsvarsminister Jyri Häkämies udredes de eksakte detaljer omkring sprængningen stadig.Han oplyser dog ikke om der var afghanske tab under den finske patruljering i Maimana.
Enhedslisten´s valg: Religionskrig eller solidaritet med de undertrykte lande og folk
8.nov.2007
| Der er ingen tvivl . Enhedslisten har problemer. . . . Med Islam . . . . ikke med kristendom, jødedom eller Buddisme heller ikke så meget med muslimske kvinder, men med muslimske mænd. Havde Mustafa bin Aladdin forsøgt opstille på Asmaa Abdol´s plads på valglisten var han aldrig blevet opstillet. Nu har man brugt rundt regnet 1001 timmer på at diskutere et tørklæde, mens krig,terror,Guantanamo, Irak og Palæstina har fået en eller var det tre timer. Valget på tirsdag sker i skyggen af krig,terror og 4 millioner irakiske flygtninge og Ennhedslistens berøringsangst overfor i Islam har sat gang i en medlemsflugt og på tirsdag bliver prisen helt sikkert færre eller ingen pladser i tinget. |
KOMMENTAR
RELIGIONSKRIG eller KAMP mod IMPERIALISMEN
Cubanerne som har levet i belejringstilstand på Amerikas skyggeside siden de gjorde oprør og nægtede at adlyde Onkel Sam i 1959 har stor erfaring med hans demokratiske sindelag. Det tapre cubanske folk har modstået blokade, sanktioner, terror, snigmord og militære interventioner hvor den amerikanske »Big Brother«« forsøgte at gøre hele Cuba til en stor Guantanamolejr. Det samme skete i Korea hvor USA`s militære aggression fra 1950-53 krævede mellem 3 og 4 millioner ofre. USA har helt frem til i år nægtet at erkende at krigen i Korea er slut. USA har med deres politik overfor Cuba og Korea mislykkedes med deres »befrielses«-projekter i disse lande.
Siden 1991 er USA´s »demokratiske« projekt i Irak endt i et mareridt med 4 millioner irakere på flugt og livet er omdannnet til et helvede på jorden for flertallet af folket.
Afghanistan er på vej mod samme forhold. * * * * *
Nu er det Iran som bliver udsat for militære og økonomiske trusler af USA og dets “trofaste” allierede i EU.
– Ja men; Cuba´s, Korea´s og Iran`s regeringer er ikke socialistiske, siger nogle folk fra SF og EL.
Det er muligt men sagen handler ikke om der er socialisme eller demokrati i disse stater.Først og fremmest er ingen af disse stater racistiske Apartheid-stater.
Kun to stater i vor tid kan kaldes racistiske Apartheid-stater :det er staten Israel og Sydafrika under Apartheid. Det har flere FN-resolutioner også fastslået.
Mod racistiske stater er det berettiget at bruge boycot- og sanktionsvåbnenet for at isolere regimet og bringe det på fald. Sanktionsvåbnet og de militære interventioners metode er meget skarpe våben, som man ikke skal lege med og true med til højre og venstre sådan som USA gør. Og især i den arabiske og muslimske verden opfattes Onkel Sam og hans »trofaste « medløbere i England,Danmark og Rusland ikke som den »demokratiske« Onkel. Snarere som en gangster der bomber, besætter voldtager og myrder. Sovjets indmarch i Afghanistan i 1978, krigsforbrydelserne og borgerkrigen der fulgte skete i »både »socialismens og demokratiets« navn. Afghanistan blev “Sovjets Vietnam”. Og mennesker i hele den muslimske og arabiske verden kom til indsigt om at :Hvis krigen og besættelsen i Afghanistan og Palæstina – forstået som Staten Israels kolonisering – er vejen til demokrati og socialisme så ønsker vi det ikke. Og man søgte andre veje .Statens Israels oprettelse har vist sig at være FN´s største fejltagelse. Koloniseringen af Palæstinas land og folk gennem terror, krig og Apartheid-love har gjort Palæstina til et mægtigt Camp Guantanamo hvor der findes »første – og anden klasses mennesker : palæstinenserne”. For vore brødre og søstre i Palæstina er terror, sult, politiske mord,tortur og massearbejdsløshed hverdag. Det kaldes på dansk og amerikansk »demokrati« – Sidste år fik fangerne i den zionistiske Camp Palæstina så lov at vælge et selvstyre-råd. Men Lejrkommandanten : Israels zionistiske junta og deres uundværlige amerikanske bagmænd; brød sig ikke om resultatet. Palæstinenserne fik klar besked : »I har valgt de forkerte, I har valgt terrorister«.Og USA og EU indførte sanktioner og blokade mod palæstinensernes »demokratisk « valgte regering. Valget blev en skueproces i »vores« vestlige hykleri. »Vores« image og demokratiske troværdighed er nu på vej ned under nulpunktet i den arabiske verden.Derfor er der ingen der har virkelig tillid til»os«, heller ikke når de kalder sig socialister og kommer fra SF og EL. At folk fra EL i denne situation stiller »ultimative » ensidige krav til både det ene og anden befrielesebevægelse og »slyngelstats«-regering bliver kun taget til indtægt for sanktioner og militære indgreb. Den iranske opposition siger nej tak til hjælp udefra – 390 millioner som Bush-adminstationen have tilbudt – for det er blodpenge som gangsterne i Washington tilbyder. Bortset fra det åbenbare faktum at USA´nuværende regime i USA ikke tilstræber »ægte folkeligt demokrati« eller socialisme for folket på Cuba, i Korea, Iran eller andre af de såkaldte »slyngelstater« så bør det være vores udgangspunkt at de undertrykte folks befrielse er deres eget værk. Revolutionen kan ikke eksporteres som Stalin udtrykte det. På samme måde som vi respekterer menneskers ret til at ytre kritik af Thorning/Fogh eller Enhedslisten må vi respektere folkenes ret til at vælge hvilken vej de vil gå. Et »demokratisk befrielse« indført fra oven som USA´s forsøg i Irak og tidligere Sovjets i Afghanistan er ikke bare i strid med Folkeretten. Det er ingen ingen virkelig befrielse ,men neo-kolonialisme hvis ikke den nationale modstandsbevægelse mod et tyrannisk regime er den afgørende politiske og militære faktor.
MAGT GIVER IKKE RET
Det var kærnen i FN´s Charter som blev vedtaget i 1945 hvor forbudet mod aggressionskrig og retten til selvforsvar blev nedskrevet, At stormagter som USA ,Stortbritannien og Rusland har magten og de militære muskler til at vælte regimer giver dem ikke ret: Det handler ikke som Rune Lund fra EL påstår om at være ven med »fjendens fjende « *1) (ARB.30,juni d.å.) Det handler om at flertallet af folkene i disse selvstændige stater som Cuba, Korea, Iran, Syrien og Palæstina har en demokratisk ret til at gå en anden vej end den der gælder i de kapitalistiske Nato-stater. Det betyder ikke at vi bliver politiske allierede fordi vi forsvarer deres ret til at vælge en “storbytosset” regering. Og med det blodige »KZ-Guantanamo» -image – som alle stater og folk i Nato-alliancen er besmittet med – er “vi” slet ikke i en position hvor “vi” kan diktere dem hvilken vej de skal gå. Det bør være vor dybe folke-demokratiske forståelse af solidaritets-begrebet. Denne solidaritet udelukker ikke kritik af disse regimer som angiveligt fører en selvstændig kurs, men at true med sanktioner, og krig vil tværtimod bekræfte disse folks fordomme om »det aggressive vesten« . Kun gennem vort gode eksempel ved at vi ophører med de militære trusler og ophæver sanktioner har vi en mulighed for gensidig påvirkning. Enhedslisten har travlt med at kritisere DFR Korea samtidigt som man er mundlam når det gælder regimet i Beijing, som jo har holdt “Nordkorea på benene” som det siges. Hvis ELs kritik af DFR Korea var alvorlig ment burde man jo rette skytset imod Kina. Det gør man ikke. Hænger det sammen med at EL har lyttet for meget på »Venskabsforeningen Danmark-USA«, hvor man er overordentligt glade over de saftige kapitalistiske profitter der udpreses af det kinesiske folk og derfor ikke stiller samme krav her? Et andet land som EL og har travlt med at kritisere er Iran. Angiveligt findes der mange demokratiske mangler at kritisere i landet. Men hvorfor tier man om Saudi Arabien – USA´s næstvigtigste allierede i den arabiske verden ? Eller om Pakistan ? Måske hænger det sammen med at USA drømmer om at gøre det samme med Iran som de har gjort med Irak ? Selvom kvinderne nægtes retten til at stemme i Saudi Arabien, hvor Iran er kommet meget længere er det Iran Enhedslisten retter hovedskytset imod. Formanden for Irans Journalist forbund Rajab fortæller til Politiken at :»i Iran har kampen for demokrati stået på i over 100 år.Der er en langt mere åben debat i Iran end i arabiske lande. Det kan kun sammenlignes med Libanon og Egypten« og Palæstina kunne tillægges, men tilføjer han: »Iran er ikke noget demokrati, men heller ikke et diktatur«. Og heller ikke socialistisk kan tillægges. Igen det handler ikke om der er socialisme i Iran, på Cuba eller i Korea. Folkene i disse lande fortjener vor solidaritet og de afviser sanktioner, blokade og udenlandske militære »befrielser« af deres lande. Iøvrigt ville Rune Lunds “fjendens fjende”-argument betyde at EL skulle afvise en politisk alliance med Thorning-Smith mod Fogh.Så mens Enhedslisten og de forskellige fraktioner bruger tusinder af timer på at diskuterer for og imod tørklæder i Folketinget, så kæmper folkene på Cuba , i Korea og i Iran med at fortælle omverdenen at de ikke ønsker Enhedslistens, Fogh og Thornings støtte til USA´s sanktioner og krigstrusler.
De ophidsede debatter i Enhedslisten om tørklædet er en bedre sag værd og dækker i virkeligheden over listens vaklende kurs mellem tilpasning og modstand. Stærke kræfter i listen har mere travlt med at udbrede imperialismens ensidige »demokratiske og religiøse« krav til de stater de ikke har kontrollen over. Det er i grunden ikke et religionsspørgsmål .Det kom også til udtryk efter Jyllands-Postens provokative trykning af de anti-muslimske terror-karikaturtegninger af Muhammed, som udvilklede sig til Danmarks “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”.
Da sørgede Jacob Lindblom-fløjen og andre for at EL haltede forvirret igennem den krise som Danmark stod i, uden at kunne orientere sig. Sammmen med den stigende modstand mod Fogh-regeringen er karikatur-krisen også den bagvedliggende udløser af valget på tirsdag.
Regningen for nedvurderingen af det kapitalistiske varemærke: »Made in Danmark«. bør betales af Kjærsgaards Folkeparti, JP og Fogh-regeringen. Det er de hovedansvarlige for at det udviklede sig til den “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”. – – – - ——
Krisen i EL har udviklet sig til en idenditetskrise som ikke løses af valget af en muslim. Valget af Asmaa Abdol-Hamid kan ikke kompensere for undertrykkelsen af de arabiske og muslimske folk i Irak, Palæstina, Pakistan, Afghanistan,Indonesien og Saudi Arabien. Venstre har »muslimer« opstillet, det har ikke gjort partiets politik mindre reaktionær.Tørklæde-diskussionen er blevet et skalkeskjul som dækker over at EL ikke har en selvstændig solidaritetspolitik som klart afviser sanktioner, blokade og krig mod folkene på Cuba, i Korea, Iran, Syrien og i andre »slyngelstater«. Der ikke et spørgsmål om der er socialisme i disse lande eller »fjendens fjende « og hans venner bor i disse lande ; men et spørgsmål om at anerkende at » arbejderklasens befrielse er arbejderklassens eget værk« såvel som de undertrykte folks befrielse. Revolutionen kan ikke eksporteres. Den anti-imperialistiske befrielseskamp i de lande, som kaldes de ”muslimske lande”, er i sit væsen ikke et religions-spørgsmål, ligesom den irske befrielses-kamp ikke er en religionsstrid mellem pro-britiske protestanter og irske katolikker, som det kan se ud som på overfladen. I tørklæde-debatten i EL er der også kommet argumenter, hvor man ligefrem har sammenlignet EL med de kommunistiske partier i Komintern-perioden. At partierne i det revolutionære kommunistiske verdensparti Komintern forsvarede jøder og andre mindretal mod fascistiske angreb og terror, men ikke tillod religiøse som medlemmer. Men EL er vel ikke et revolutionært kommunistisk parti af Komintern-typen ? – – – – Selvom der angiveligt findes enkelte medlemmer, der ønsker det. I et revolutionært parti af Komintern-typen, tilslutter man sig partiprogrammet, der taler om, at det ikke er i kirken, moskeen eller synagogen vi går for at få svar på, hvilken vej vi skal gå. Det indebærer ikke, at kirken, moske-en eller synagogen er forbudt område for kommunister. Selv i det socialistiske Sovjet i 1930’erne fandtes der kirker,moskeer og synagoger. Tro, følelser og tanker er en privat sag. Samtidig må vi ikke glemme, at de krav, vi stiller til partimedlemmer, ikke er de samme som til et hel lands borgere. Partimedlemmerne følger frivilligt partiets kommunistiske krav. Krav, som ikke stilles til folk udenfor partiet. Vi må skelne mellem parti og masseorganisationer. Partiet er arbejderklassens fortrop, mens masseorganisationerne er åbne for alle, uanset om de bekender sig til den ene eller anden trosretning.
NOTER:
Rune Lund :”Min fjendes fjende er ikke automatisk min ven * Arbejderen 30.juni
Akbar Ganji *:”Why Iran’s Democrats Shun Aid”:”Derfor siger opositionen i Iran nej til penge udefra”/Washington Post, 26.Okt.
*3)Rajab Ali Mazrooei , Politiken 1.nov 2007
Relaterede artikler:
Religions-krig i Enhedslisten
Hvad sagde Dronning Marie-Antoinette og Præsident Ahmadinejad?
DEN SOM IKKE ER MED OS er . . . . .
… er TERRORIST•
Vi hører ofte ordet terrorist i medierne. Det talas om ”det terrorstemplede regeringsparti Hamas” eller ”det terrorstemplede befrielsesbevægelse PFLP”. Terrorist-begreppet bruges i medierne, uden at stille spørgsmålet om hvilke kræfter der har sat en slags moderne “jødestjerne” på disse organisationer?
“TERRORISTER”- VOR TIDS Jøder ?
Idag har en stor del av de bevægelser og partier som står i modsætning til de herskende kræfter i Washington,Bruxelles,Moskva og Peking fået den moderne “jødestjerne” : *TERRORIST*; klistret på sig, både af USA og EU , ligesom det kapitalistiske Kinas og Ruslands ledere understøtter “terror-kampagnen” . Formålet er at stemple al national og social befrielsekamp som terrorisme, hvilket er fuldstændig i strid med både FNs Charter og Genève-konventionen. Når Israel koldblodigt henretter palæstinenske ledere så løfter den danske eller svenske regering knapt nok telefonen for at protestere. Hverken den danske eller svenske socialdemokrati betragter staten Israel som nogen terror-stat, trods dens overlagte politik for at at udrydde de palæstinensiske ledere gennem målrettede henrettelser – politiske mord – som hidtil har kostet mere end hundrede palæstinske ledere livet. Statens Israels ledere afviser arrogant at følge nogle af de FN-resolutioner som er vedtaget f.eks resolution 194 som skulle sikre de palæstinensiske flygtninge retten til at vende hjem. Besættelsen af af de områder som den israelske stats hær erobrede i krigen i 1967 er illegal og folkeretsstridig. 40 år efter krigen er områderne fortsat under kontrol af israelske styrker og den zionistiske kolonisering fasholdes og udvides. Men når palæstinenserne som kæmper mod denne illegale besættelse gennemfører et vellykket attentat mod en minister i den israeliske krigs-kabinet , berygtet for hans anti-arabiske racisme og ultra-radikale planer om en Endlösung på det palæstinensiske spørgsmål gennem mere brutal fremfart i krigen og fordrivelse af alle palæstinensere, så stempler hele det danske og svenske nomemklatura Folkefronten for Palæstinas Befrielse -PFLP – som en ”terror-organisation”; som om de var afhængige vasal-stater underlagt Issrael og USA . – – – – – – - – - — – - – - – - — – - — – - – - -
Da det palæstinska folk stemte for en regering ledt af Hamas til at lede den i øvrigt amputerede palæstinenssiske myndighed udsættes det palæstinske folk for en udsultningspolitik, og Hamas bliver stemplet som en “terror-organisation”.Men hvad ligger der bagved terrorstemplingen?
Fra ”Vietcongterrorister” til “Hamas-terrorister” -
Det er inget nyhed at imperialismen, i dens forskellige former og under forskellige historiske perioder, har stemplet dem som har kæmpet for sit folks befrielse som lige akkurat ”terrorister”. Da en desperat jødisk flygtning i 1938 angreb den tyske ambassade i Paris og dræbte en tysk diplomat var det netop et desperat og uoverlagt protest mod den politiske undertrykkelse og diskrimination i Nazi-tyskland og et terror-angreb som udløste den berygtede Krystalnat – den fascistiske klapjagt i november 1938 på “jøde-terroristerne” og de “jøde-kommunistiske undermennesker” og “terrorister” i hele det tyske rige. — – – — – - — — – — – — – - – - — – — – - -
Den amerikanske krigsmaskine i Viet Nam kaldte de vietnamesiske frihedskæmpere for ”Vietcongterrorister”, samtidig som vietnamesiske børn løb skrigende gennem de vietnamesiske landsbyer efter USAs napalm-bombardementer. Den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC, som kæmpede mod Apartheidsystemet i Sydafrika, blev af forskellige reaktionære elementer kaldt en ”terror-organisation”. Under arabernes befrielseskamp gav franskmændene de algeriske patrioter i 1950- och 1960-talen samme epitet. Men der findes en vigtig forskel sammenlignet med idag. På den tid var det i Danmark ,Sverige og andre europæiske lande muligt – trods de reaktionæres hysteri – at indsamle penge til befrielsesbevægelser. Da den vietnamesiske frihedskamp pågik og der blev indsamlet penge til støtte for denne kamp, blev pengene overført til det daværende FNL:s kontor i Prag.
Det blev dog politianmeldt (i Sverige) at det konservative studenterforbund i 1960′ erne. Men den direkte økonomiske støtte gav ikke anledning til nogen politiindgriben men blev set som et udspil fra en bestemt højre-falang i svenske samfund. Hvis den vietnamesiske frihedskamp, som blev terror-stemplet af USA, havde udspillet sig i dagens verden var den reaktionære studenterklubs standpunkt blevet ophøjet til lov. De daværende FNL-grupper skulle, oversat til dagens situation,være blevet anklaget for støtte til terrorisme. Situationen idag er betydeligt skærpet end da USA´s krig mod Viet Nams folk pågik.
Åben Støtte
Også i 1980´erne kunne solidaritetskomiter, partier og privatpersoner åbent støtte PFLP og den palæstinensiske modstandskamp. Ligesom der åbent blev organiseret betydelig støtte både materielt og finansielt til befrielsesbevægelser rundt om i verden, blandt andre til ANC i Sydafrika, ZANU i Zimbabwe, FMLN i El Salvador og Sandinisterne i Nicaragua. Men nu er styrkeforholdene ændrede. Forbudet mod støtte til ”terrorister” gælder ikke bare bevæbnede bevægelser eller politiske partier, men omfatter også ren humanitær hjælp. De fleste af Proletarens læsere kender til solidaritetsforeningen Emmaus Björkå, som sedan länge haft ett humanitärt hjälpprogram i det palestinska flyktinglägret Shatila i Libanon. Støtten fra Emmaus er via PFLP gået til palæstinensiske enker i lejrerne. Gennem EU:s famøse “sorte” terror-lister blev dette humanitære arbejde. forbudt . Journalisten Mattias Håkansson spurgte Anders Kruse, högsta juridiskt ansvarige på svenska utrikesdepartementet, varför PFLP förts upp på listan. Kruse förklarade att den svenska regeringen inte var redo att diskutera orsaken till besluten att tillföra PFLP och andra palestinska befrielseorganisationer på listan:
”Det er et principielt spørgsmål. Bag beslutet ligger pågående undersökningar och annan information vi fått som inte kan göras offentliga. Det finns ett regelverk och EU följer detta. Men vi kan inte offentliggöra den underliggande informationen och vi vill inte offentliggöra hur vi fått denna information.”
Læs de ord igen. Her har vi en talsmand for den svenske regering som ikkte med et eneste ord kan motivere hvorfor PFLP er med på EU´s terrorliste. I et cirkelresonemang henvises til EU´s beslutning som Sverige er en del af.
Segraren bestämmer
Det här med att betecknas som terrorist är inte heller något evigt epitet. Den svenske författaren Strindberg skrev för 100 år sedan boken ”Liten katekes för underklassen”. Strindberg ställde frågan: ”När blir en revolution laglig?”
Och han svarade själv: ”Det är när den segrar.”Med en parafras utifrån dagens situation hade Strindberg lika gärna kunnat säga: ”När blir en nationell befrielsekamp laglig? Det är när den segrar.” I alla fall i Sydafrika och Vietnam. Nelson Mandela kallades för kommunist eller terrorist av reaktionära krafter här i Sverige på 60-, 70- och 80-talen. När diskussionerna om bojkott av Sydafrika var som mest intensiva i mitten av 1980-talet tillade det nuvarande socialdemokratiska borgmester i Göteborg, Göran Johansson, att ANC var en isolerad studentklubb i London. Men idag står dignitärerna i kö för att få tid hos Nelson Mandela. Nu är det inget självändamål för en befrielseledare att uppvaktas av olika statsmän och dignitärer, men det säger ändå en hel del om hur benämningarna förändras alltefter hur de geopolitiska prioriteringarna förändras.
Vietnam lockar.
Den svenska overklasse som på 1960-talet kaldte FNL för terrorister, anordnade hösten 2004 en stor Vietnamaften i Stockholms stads-hus i Stenbäcks-sfærens regi och med selveste drottning Silvia närvarande. Vietnam håller på att bygga ut sitt mobiltelefonnät. De som på skolgårdarna skrikit ”FNL – go to hell” bockade och bugade inför de vietnamesiska gästerna, för idag handlar det om stora affärer. Gårdagens ”Vietcongterrorister” har blivit respektabla affärspartners.Terroristbeteckningen är alltså inte så evig som det låter i nyhets-uppläsningar. Historien gav befrielsekämparna rätt i fallen Sydafrika och Vietnam. Men dagens imperialism är, trots tillfälliga bakslag, mäktigare och aggressivare än någonsin. De terroriststämplingar som vi nu ser handlar inte ett dugg om juridik utan om en politisk kampanj i mycket bestämda syften. Det tar inte många veckor innan något verkställs först i USA för att sedan antas av EU. EU:s terrorlistor är väldigt lika USA:s, vilket understryker den europeiska borgarklassens underordnande ställning visavi supermakten. Lad os tage terror-stemplingen af Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP), dets væbnede gren New Peoples Army (Nye Folkehæren) (NPA) samt paraplyorganisationen den Nationale Demokratiske Fronts (NDF) politiske rådgivare, professor José Maria Sison som eksempel. Den 9 augusti 2002 udtalte USA´s daværende udenrigsminister Colin Powell at Washington betragter CPP – det Filippinske kommunistparti som en udenlandsk terror-organisation. Tre dage senere fik Sison, som siden 1987 har levet i Holland som politisk flygtning, stempelen ”Specielt udpeget global terrorist” af USA. Derefter gik der ikke engang et døgn inden den hollandske regering satte Sison på sin terrorliste. Derefter gik der yderligere to dage inden den anden amerikanske “puddelhund” i Europa, Storbritannien, gjorde samme sag. Den 29.augusti fulgte den canadiske regering USA og nogle dage senere blev CPP og José Maria Sison sat på den “sorte” terrorliste i Australien. Hele processen blev afsluttet den 30 oktober da EU´s ministerråd besluttede at stemple Sison som ”terrorist”. Det tog altså bare nogle få måneder fra en udtalelse af Powell till att hela EU terror-stemplade Sison.
EU:s ”terrorlagar” är en parodi på juridik. Vem som skall stämplas som terrorist beslutas efter diskussioner och förhandlingar mellan EU:s utrikesministrar och under USA:s överinseende. Allt sker utan någon som helst juridisk undersökning, fastställande av bevismaterial, förhör och annat som hör till i en rättsstat. EU:s ledare talar gärna om ”rättstatens principer”, ”den västerländska rättsuppfattningen” och annan skåpmat för den allmänna opinionen.Men godtycket är skriande och hyckleriet uppenbart.I EU:s ”gemensamma ståndpunkt” om definitionen av terrorism nämns handling som ska ”injaga skräck i befolkning” eller ”omfattande förstörelse av regeringsanläggning, infrastruktur (osv)”.
Israelisk statsterrorism
Detta är exakt vad den israeliska staten gjort mot palestinierna i decennier, men när det svenska etablissemangets politiker svarar på frågan ifall inte Israels politik är statsterrorism svarar de unisont och upprört att så inte är fallet.Den amerikanska och europeiska imperialismen försöker utnyttja händelserna den 11 september 2001 maximalt för att ändra lagstiftningen i alla berörda länder. Vidgade terroristbegrepp, censur mot hemsidor som i Danmark, indragna ekonomiska bidrag till organisationer som inte ställer upp på USA:s världsbild, som i fallet med RKU i Sverige, lagstiftning om militärs insättande mot demonstranter – allt detta hänger ihop med den så kallade teroristlagstiftningen och begreppet ”kriget mot terrorismen”.Att genomskåda propagandan kring beteckningen ”terrorist” och ”terrorism” är ett nödvändigt steg i kampen mot den europeiska reaktionen och den amerikanska imperialismen.
Kilder:DR.nyheder/Proletaren 16, 2006
Afghanistan: Politi skyder 9 demonstranter ihjel
28 maj 2007 – 09:51
Demonstranter dræbt i Afghanistan
Mindst ni mennesker dræbtes i dag da afghansk politi åbnede ild mod stenkastende demonstranter i provinsen Jowzjan i der nordlige Afghanistan. Cirka 35 personer blev skadet, hvoraf flere alvorligt.Tusinder af personer deltog i en protest med krav om at guvernøren Juma Khan Hamdardas afgang og kastede bl.a. sten på administratiions-bygninger i provinshovedstaden Shiberghan.Svensk militær er stationeret i området, men ifølge den svenske Försvarsmakten var ingen svenske soldater i nærheten av demonstrationen.
Afghanistan: 80 døde krigslignende slag
28 oktober 2007 – 06:18I en seks timer lang krigslignende slag i Musa Kala i Helmand-provinsen i syd-Afghanistan i morges skal flere end 80 bevæbnede afghanere have mistet livet.Ifølge en udtalelse fra den USA-ledte Nato-styrke var der tale om såkaldte “talibankrigere”.Afghanske og soldater fra Nato-alliancen og Sverige blivere mødt med modstand og bliver ofte overrumplet i baghold.I morges besvarede de ilden og tilkaldte flyunderstøttelse, ifølge en rapport som ikke kunne bekræftes af uafhængige kilder.En repræsentant for “talibanerne” benægtede at bevægelsen har lidt tab og sagde at det var civile som blev offre for Nato-bombardementet.Nato-koalitionen oplyser intet om eventuelle egne tab.
Iran: Udviser afghanere og andre illegale indvandrere
23 maj 2007 – 01:14
Iran udviser afghanske invandrere
Afghaner og andre udlændinge tillades ikke længere at bo i området langs Irans østlige grænse mod Afghanistan og Pakistan, meddeler de iranska myndigheder.I området bor mange flygtninge og illegale invandrere som nu får besked om at flytte. De som ikke flytter frivillig vil blive samlet sammen og udvises.Iran har oplyst at man vil sende en million afghanere hjem t.o.m. marts næste år. Afghanistan har bedt Iran om at stoppe tilbagesendelsen eftersom det krigshærgede og besatte landet angiveligt “ikke har resourcer til give alle husly”. Den iranske beslutning lægger endnu mere pres på det proamerikanske marionet-regime i Kabul. Ligesom de amerikansk-ledte NAto-besættelsesstyrker vil løbe ind i endnu flere modstandere.Under den sovjetiske krig og besættelse af Afghanistan i 1980´erne flygtede mere end tre millioner afghanere fra krigen til Iran hvor de fandt husly.
Iran og Rusland kræver Nato-retrætte fra Afghanistan
16.okt.2007
UNDER DEN RUSSISKE PRÆSIDENT Putins besøg i Iran blev begge præsidenter enige om at de :
“lægger stor vægt på udviklingen i det krigshærgede Afghanistan og ønsker at dets folk får lov til at leve i fred og ro; at de udenlandske styrker skal trække sine tropper tilbage og lade det afghanske folk tage sig af sine egne anliggender og afgøre sin fremtid”.
Parterne sagde også at de er bekymrede over den voksende terroristiske trussel fra talibaner og andre ekstremister og at de tænkte deltage i genopbygningen af Afghanistan
“efter at de USA-ledte militære operationer dèr er afsluttet”
.Muligvis er Rusland på vej væk fra sit hidtidige standpunkt i FN, hvor landet har “godkendt USA:s militære tilstedeværelse i Afghanistan.Da den internationale “sikkerhedsstyrke Isaf (idag domineret af USA-tropper,støttet af tropper fra Danmark og Sverige) fik nyt mandat af sikkerhedsrådet den 20 september valgte Rusland at afstå fra at stemme.Dermed blev den USA-anførte Nato-koalitions besættelse af Afghanistan legitimeret af FN, trods at aggressionen mod Afghanistans folk strider mod FN´s Charter. Kilder:nyhedsbureauet IRNA
Tyskland`s Forsvarsminister kritiserer krigsføring i Afghanistan
14 maj 2007 – - * * UBEVÆBNEDE civile offrer i Afghanistan “bekymrer” EU. Selvom den tyske regering har sendt soldater og våben til Afghanistan for at hjælpe USA med besættelsen og kontrollen over landet får “Nato-koalitionen”´s krigsforbrydelser nu kritik. Det er Tysklands forsvarsminister Franz Josef Jung som “protesterere” mod at Nato´s og USA:s krigføring i Afghanistan kræver uacceptabelt manga civile offrer.
“Jeg har meddelt Natos generalsekreterær att vi må være sikre på at den slags indsatser ikke gøres i fremtiden. Det var ingen fjer i hatten att få det afghanska folk imod os” ; sagde Jung ifølge AFP.
I sidste uge blev mellem 20 og 30 landbyboere dræbt i en USA-ledt operation i syd- Afghanistan. I slutningen af april rapporteres det om næsten 60 civile døde efter Nato´s militære operationer i forskellige dele af landet.
Avis: USA fører samtaler med “talibaner”
21 augusti 2007 – 14:56ASIA TIME : Amerikansk efterretningstjeneste har indlet hemmeliga forhandlinger med afghanska “talibaner” i et forsøg at opnå et provisoriskt fredsaftale, skriver netavisen Asia Times.Forhandlingarna, hvor afghanska och pakistanska regeringsrepræsentanter deltager , pågår ifølge avisen i Quetta i Pakistan.Målet siges være at sikre våbenhvile i visse dele af Afghanistan. Samtalerne skal fortsætta i Peshawar i nordvest-Pakistan, skriver Asia Times. USA:s vice-udenrigesminister John Negroponte besøker regionen i september.
Pakistansk militær-aktion i Afghanistan: Mindst tolv døde
8 augusti 2007 – 07:38MINDST TOLV menneker blev dræbt og ti skadades da pakistanska attak-helikoptrar gennemførte en aktion ind i Afghanistan.Angrebet var rettet mod en lejr en snes kilometer vest for Miranshah i Nord-Waziristan, et område nær grænsen som er kendt for at huse”al-Kaida-tilhængere og talibaner”.Det pakistanska militær brugte også artilleri og granatkastare, skriver BBC. Der findes ubekræftade oplysninger om at omkring otta af de døda var udlændinge fra Tjetjenien og Tadjikistan, siger militæret.
Hvad sker der i Pakistan? Militærstyre i alliance med Washington
Det billede vi får af Pakistan i de kapitalistiske medier er ikke bestemt af virkeligheden for Pakistans folk: Et kapitalistisk og feudalt styret samfund allieret med supermagten USA.Landet er naboland til Afghanistan, Iran og Indien. Var britisk koloni. Har flere gange været i krig eller på randen af krig med Indien. Pakistan har atomvåben og har ligesom Israel IKKE underskrevet ikke-spredningasaftalen om A-våben.
Et interview med Tufail Abbas fra organisationen Pakistan Mazdoor Mahaaz.
Tufail Abbas er formand for Pakistan Mazdoor Mahaaz (Pakistans Arbejderfront) og redaktør af det månedlige tidsskrift på urdu Awami Manshoor.I alle faser af kampen mod imperialisme, feudalisme og militæret har han været med til at udstikke kursen for de pakistanske revolutionæres aktioner, hvad der har ført til fængsling og tortur af ham under forskellige regimer. Kredsen omkring Tufail stod i forreste række i kampen mod den sovjetiske og kinesiske revisionisme.Dette interview er en forkortet
RD: Hvordan vurderer du den nuværende situation i Pakistan? Hvad er general Musharrafs rolle og hvad er hans mål?
Tufail Abbas: Pakistan blev dannet i 1947, og dets nuværende politiske situation er en fortsættelse politikken for dette subkontinent siden da. Ingen grundlæggende forandringer har fundet sted siden dengang, og der er ingen sandsynlighed for grundlæggende forandringer i den nære fremtid. Dette land lever endnu ikke op til at kunne karakteriseres som et ægte demokrati, eller blot som et parlamentarisk demokrati. Den dybt rodfæstede feudalisme, stammesystemet og udbytterklasserne, som er fuldstændig i lommen på imperialistiske kræfter, gør, at der under disse omstændigheder ikke engang kan være tale om, at et kapitalistisk samfund – for slet ikke at tale om et ægte demokrati – kan udvikle sig.Faktisk blev landet skabt efter imperialistmagternes ønsker på baggrund af svækkelsen af den britiske imperialisme efter 2. verdenskrig.Siden 1953 har den amerikanske imperialisme haft kontrollen med landet i kraft af diverse pagter og militæraftaler, som de herskende klasser indgik. Udbytterklasserne her er ikke så stærke som i Indien, så hæren, der tidligere beskyttede den britiske imperialisme, har både skulle tage vare på udbytterklasserne og imperialismens politik i regionen.Udbytterklasserne har opført et skuespil under navn af demokrati, men det har aldrig holdt længe, så udbytterklasserne tilkalder hæren for at frelse dem, og hæren er hver gang længe forblevet ved magten for at redde udbyttersystemet.De forskellige kliker er kun forblevet ved magten så længe, de har handlet til fordel for den amerikanske imperialisme og dens politik. Hvis nogen har forsøgt at handle imod USA’s interesser, er de enten blevet tvunget til at træde tilbage eller er fjernet fra scenen i unåde, eller er tilmed blevet dræbt eller er slået ihjel ved ’ulykker’.General Musharraf, som sagde at han blev tvunget til at tage regeringsmagten af den tidligere premierminister Nawaz Shahrif har ændret forfatningen, så han kan forblive som uniformeret statsoverhoved i første omgang til 2007, men det ser ud som om han planlægger at blive indtil 2020 – med den amerikanske imperialismes velsignelse.Hvad hans politik angår, så arbejder han for at bevare det feudalt-kapitalistiske samfund intakt, i den amerikanske imperialismes interesse, og for at kunne bevare magten.
RD: Fortæl os om Mazdoor Mahaz og fagbevægelsen. Kan den bidrage til opbygningen af en kommunistisk fagbevægelse?
TA: Pakistan Mazdoor Mahaaz er ikke en fagbevægelse; det er reelt et arbejder- og bondeparti, som arbejder på grundlag af en revolutionær ideologi. Det er et centralt organiseret parti, som arbejder i alle fire provinser under provinsledelser. Det ville være ret præcist, hvis jeg beskrev det som et parti, der meget ligner EMEP, det tyrkiske arbejderparti. Under ledelse af arbejderklassen og ved at forene bønderne og alle patriotiske elementer for at fremkalde en grundlæggende og revolutionær forandring ved at vælte de feudale og imperialistiske kræfter, hvad der kun er muligt ved at arbejde på grundlag af en revolutionær ideologi og taktik, og således opbygge en revolutionær bevægelse, der kan bringe revolutionen til Pakistan.
RD: Hvad er virkningen af den imperialistiske globalisering på økonomien og arbejderbevægelsen?
TA: FNs (tidligere) generalsekretær Kofi Annan siger, at “det at argumentere mod globaliseringen svarer til at sætte sig op mod loven om tyngdekraften”. Nogle accepterer den som uundgåelig, og for nogle betyder den en øget gensidig sammenhæng af verdens problemer, løsninger og ressourcer. Globale udviklinger flytter jorden under vores fødder. De sociale, teknologiske og miljømæssige udviklinger vil være store udfordringer for erhvervslederne i de næste 30 år. Som en kritiker af globaliseringen siger: “I den hurtigt omskiftelige globale økonomi, vil kun nationer, virksomheder og arbejdere, som er fleksible, kunne overleve, og de mest tilpasningsvillige vil trives. Internationale stridigheder og konflikter, og tendensen til udtømning af ressourcerne, er nogle af det 21. århundredes største udfordringer”. Et hurtigt overblik over globaliseringens konsekvenser viser os, at af de hundrede største økonomiske enheder i verden, er de 51 verdensomspændende virksomheder og 49 er lande. En sammenligning af virksomhedernes indtægter med nationalprodukterne (GNP) viser følgende:- General Motors er rigere end Danmark- Wal-Mart er mere velhavende end Saudiarabien- IBM rangerer højere end Singapore og Irland- Sony distancere sig fra Pakistan Globalisering (efter vestlig model) har sammen med en liberaliseret handelspolitik og politik for udlandsinvesteringer skabt bekymrende udfordringer for både de fysiske og kulturelle miljøer i traditionelt fattige lande som Indien, Kina og Pakistan. I dag står menneskeheden over for det største angreb fra reaktionens side i dens historie. Dette angreb finder sted samtidig under betegnelsen Den nye Verdensorden, eller undertiden som globalisering, markedsøkonomi eller neoliberalisme. De internationale kapitalkræfter angriber de lande, som forsøger at begrænse den internationale kapitals cirkulation eller som ikke er enige i fuldstændig at adoptere markedssystemet. Så bliver der taget en række forholdsregler imod dem.Andre mål for de internationale kapitalkræfter er de antiimperialistiske, progressive og demokratiske kræfter i de forskellige lande. De folk, som kæmper for uafhængighed og demokrati, og for de værdier, der skabes i denne kamp, er også under angreb. Disse reaktionære kræfter gennemføres også angreb mod socialismens sande forsvarere, og mod arbejderklassens selvstændige klasseorganisationer. Anti-globaliserings- og anti-imperialistiske aktioner udvikler sig over hele verden, og vi har set protester med milliontallig tilslutning. Disse aktioner bliver stadig mere intense, mere massive og mere udbredte, imod de politikker, som er skabt for at få landenes økonomi til at kollapse i den internationale kapitals og monopolernes interesse. De udbredte og massive protester, der finder sted, er af stor betydning, fordi de er imod globalisering og Den nye Verdensorden.RD: Hvordan vurderer du den nuværende kommunistiske politik og venstrefløjen i Pakistan?TA: Da det nuværende Pakistan blev skabt fandtes der ingen industri i regionen, så da der ikke fandtes nogen arbejderklasse, var der heller ikke tale om, at hverken det kommunistiske parti eller en venstrepolitik kunne udgøre nogen kraft.Opdelingen af landet var grundlæggende set uvidenskabelig. Ved at sætte lighedstegn mellem religion og nationsbegrebet skabte man ’teorien om to nationer’ (Indien og Pakistan, KP). Da landet blev delt på basis af religion, var hindu-flertallet uvillig til at opgive deres landområder. Hinduer og muslimer, som havde levet sammen, og kæmpet sammen i uafhængighedskrigen, stod nu imod hinanden. Det første til store blodsudgydelser og tab af menneskeliv.Der var ingen progressive bevægelse i denne del af regionen, som følge af landets opdeling emigrerede de progressive hinduer og sikh’er til Indien. Muslimer, som var kommunister, kom fra Indien for at danne det kommunistiske partis centralkomité i en sådan grad, at selv partiets generalsekretær kom fra Indien. Det kommunistiske parti antog en højreopprtunistisk holdning ved at acceptere landets deling og indtog en halehængs-holdning til Den Muslimske Liga. Den eventyrpolitik, som førte til sagen om Rawalpindi-sammensværgelsen, betød, at det kommunistiske parti efterfølgende tabte sin værdi og faktisk ophørte med at eksistere. Generalsekretæren forlod Pakistan for at tage til Indien efter at have overlevet fængsling i fire år og andre centralkomité-medlemmer forlod landet. De tilbageblevne tog stillinger, fandt jobs eller startede deres egen lille forretning.Med gennemførelsen af forbuddet mod det kommunistiske parti i 1954 blev der gennemført fængslinger en bloc. Da de kommunister, som var kommet fra Indien, blev løsladt, tog hovedparten af dem tilbage til Indien, mens nogle få af de øvrige slog sig ned i England eller andre steder i udlandet. Det er let at forestille sig partiets skæbne og venstrefløjens politik i den situation!Men historien holder ikke op med at blive skabt, og bestræbelserne for at skabe et virkeligt revolutionært parti er fortsat. Men det kan ikke benægtes, at sovjetisk revisionisme, reformismen i Kina og den såkaldte revolution i Afghanistan har slået alle anstrengelser for at rejse og styrke arbejderbevægelsen til jorden.Senere, da der blev etableret nogen industri, blev der ansat arbejdere fra Indien og de anvendte samme taktik med politiske arbejdsnedlæggelser og strejker som i Indien. Den industrielle udvikling led skade. Forskellige regeringer angreb undertiden de fagorganiserede arbejdere og venstrekræfterne og tvang dem med arrestationer til at forlade bevægelsen. Efterfølgende antog nogle af venstrekræfterne NGO-politikker, hvad der resulterede i ødelæggelse af fagbevægelsen og af venstrepolitikken.Men til trods for et sådant genstridigt og lidet opmuntrende miljø og negative omstændigheder, fastholder kernen i fagbevægelsen og den pakistanske venstrefløj en rigtig linje og en rigtig taktik for den revolutionære bevægelses udvikling og fremskridt.
RD: Hvordan ser du på Sovjetunionens, Kina og Albaniens politik efter Stalins død?TA: Under min fængsling i 1954 fik jeg lejlighed til at læse tidsskriftet “For varig fred og folkedemokrati”, som blev udgivet i Bukarest, og som jeg på en eller anden måde fik sammen med mine ting og læsemateriale hjemmefra. Den vigtigste historie i det nummer var, at Stalins grav var blevet flyttet. Jeg fortalte mine kammerater i fængslet, at når dette kunne ske, så ville Lenins grav også en dag blive gravet op – og det var hvad der skete efter Stalins død. Sovjetunionens Kommunistiske Parti antog en revisionistisk linje, og denne politik resulterede i USSRs opløsning. I dag er det tidligere Sovjetunionen fuldstændig overtaget af kapitalistisk markedsøkonomi. Kina fortsatte imidlertid efter Stalins død i en vis udstrækning med en revolutionær ideologi under Mao Zedong, og modsatte sig derfor både russisk revisionisme og amerikansk imperialisme. Senere skiftede Kina, efter grænsestriden med Rusland, over til en pro-amerikansk linje, og gradvist gik det også over til markedsøkonomi og er nu i vid udstrækning USA’s allierede.Her vil jeg tilføje, at jeg i 1966 blev inviteret af Kinas Kommunistiske Parti til at fejre kulturrevolutionen den 1. oktober 1966. Det gav anledning til tre kraftige reservationer, som jeg drøftede dér:For det første mente vi med hensyn til ’den tredje verden’, at dette slogan er uvidenskabeligt, fordi vi mener, at der kun eksisterer to verdener. Parolen om den tredje verden skulle være en substitut for Titos ’alliancefri bevægelse’, som dækkede over det samme. Jeg fandt ikke deres svar tilfredsstillende.Det andet var deres politik med at anerkende enhver regering, som kom til magten i Pakistan, uanset om det var et militærdiktatur eller en såkaldt demokratisk valgt regering, og de opretholdt gode forbindelser med alle regeringerne.Det tredje var Mao-kulten, selv om vi også havde en meget positiv opfattelse af kammerat Mao I Zedongs rolle.I 1978 blev jeg igen inviteret til at besøge Kina, men da var kammerat Mao Zedong død og Hua Kuo-feng havde efterfulgt ham som statsoverhoved. Han havde draget på besøg hos shahen af Iran og havde også besøgt Tito, så Kina havde også antaget en revisionistisk politik, så jeg besluttede mig for ikke at besøge landet.I mellemtiden var jeg kommet i kontakt med kammerat William Ash (amerikansk marxist og forfatter, KP) og diskuterede hele den internationale situation med ham. Han var på nogle punkter enig med mig, og på de punkter, hvor han var uenig, anbefalede han mig at læse kammerat Enver Hoxhas bøger, og især hans bog ’Betragtninger over Kina’. Jeg læste så alle Enver Hoxhas bøger og fandt, at jeg var fuldstændig enig i hans synspunkter, og denne linje antog vi for vores arbejde.
RD: Det vurderes almindeligvis at general Musharraf kan fortsætte ved magten i en længere periode på grund af den støtten udefra, fra USA, som forlanger hans regionale samarbejde …
TA: Religion dannede basis for det feudale stammesystem lige fra begyndelsen. Pakistan er blevet regeret af alliancen mellem de feudale og militæret, og dette er fortsat helt frem til i dag. De mellemliggende korte spand med en demokratisk proces og styre i landet skyldtes militære beslutninger.Præsident Musharraf siger, at han ikke kommer fra den feudale klasse, men at han er blevet Pakistans præsident i kraft af Allahs nåde og ved rent held. Vi konstaterer, at tidligere statsoverhoveder som Suhrawardy, Ghulam Muhammad, Sikandar Mirza, Ayub Khan og Zia Ul Haq ikke tilhørte den feudale klasse, men alle ved, hvordan de kom til at stå i spidsen for landet. Så præsident Musharrafs overtagelse af magten er ligeledes et resultat af alliancen mellem militæret , de feudale og mullaherne, med den amerikanske imperialismes velsignelse, hvis interesser er bedst tjent med en sådan alliance.Som vi ved kan ingen komme til magten uden den amerikanske imperialismes samtykke, så alle andre politiske partier, som vil have del i magten, vil have brug for amerikansk hjælp, som det før er set.Der kan reelt ikke være tale om et virkeligt demokratisk system med et sådant eksisterende feudalt stammesystem i et land, hvor selv såkaldt parlamentarisk demokrati, som er det kapitalistiske samfunds afkom, stadig er langt væk.Om end kun på overfladen, så er der næppe nogen akut trussel mod hans regime (interviewet er fra foråret 2007, KP). For øjeblikket har Musharraf tilstrækkelig international moralsk og politisk støtte til sit regime, og der forventes endnu mere. Musharraf må først og fremmest fokusere på at få den amerikanske præsident til at acceptere dette hybridsystem af en regering, basewret på alleiancen mellem de feudale, militæret og mullah’erne, som en legitim demokratisk ’undtagelse’. Opbakningen fra den amerikanske præsident er afgørende for at få Musharraf igennem valget i 2007 (som han lægger op til af aflyse/udsætte, KP) med både hans system og uniform intakt. Og vi tror, at der her findes en fordelagtig militær studehandel, for ham og for Mr. Bush, som har et desperat behov for al den støtte han kan få i den situation, han står i.Jeg gentager, at kun en lang og vedholdende kamp, ledt af folk fra arbejderklassen, af bønder og patriotiske kræfter, som kan rejse sig sammen med den internationale revolutionære bevægelse og kæmpe i fællesskab mod udbytterklasserne, kan udvirke en grundlæggende forandring i landet.
RD: Ligesom Indien er Pakistan en multinational stat. Hvordan forholder Mazdoor Mahaz sig til det nationale spørgsmål i dag?
TA: Der er ingen tvivl om, at Pakistan ligesom Indien er en multinational stat, men der er stadigvæk en grundlæggende forskel mellem dem, idet de undertrykte nationaliteter i Pakistan beherskes af de feudale og stammekræfterne, med militærets og mullah’ernes hjælp, mens der i Indien eksisterer et måske såkaldt parlamentarisk system, domineret af kapitalistklassen. Pakistan er ét land, og Punjab, NWFP, Sindh og Baluchistan er provinser, hvor folk fra forskellige nationaliteter lever sammen og også adskilt. De undertrykte arbejdende menneskers lod er mere eller mindre den samme i alle provinserne. Der er en forskel mellem nationen og nationaliteterne, og udbytningsmåden af de arbejdende i provinserne er også forskellig.Hovedårsagen til udbytningen i provinsen er det fremherskende feudale stammesystem, som opretholdes af de respektive udbytterklasser ved at skyde skylden på den større provins, mens de selv intet har gjort for at forbedre situationen for de fattige arbejdende masser i deres provins. Mens udbytningen er forskellig i de forskellige provinser, kan den kendsgerning ikke benægtes, at hver provins’ herskerklasse deler magten sammen, både centralt og i provinserne, i det feudalt dominerede parlament og i de respektive provinsforsamlinger.Hvad angår de problemer Pakistan står over for med Kashmir, provinsen Sindh, Pakhtunwa (Taliban) og Baluchistan, så er de ikke nye. De har eksisteret siden Pakistans dannelse på grund af dens unaturlige og proimperialistiske udformning på basis af religion og p.g.a. den feudale og klanmæssige dominans på den politiske scene. Dette politiske scenario forstærkes yderligere, fordi de ikke har nogen demokratisk bevægelse eller arbejderbevægelse.Hvad angår Kashmir må Indien bære det største ansvar for situationen, fordi man først anerkendte FN-resolutionen herom, og derpå løb fra den.Taliban var et resultat af Sovjetunionen i Afghanistan. Under indflydelse af amerikansk imperialisme og med den pakistanske præsident Zia Ul Haqs bifald, kom der muhajediner fra hele verden for at bekæmpe de sovjetiske styrker. Efter Sovjets fordrivelse fra Afghanistan og dets opløsning, forblev Taliban-faktoren intakt i Pakistan og Afghanistan. Nu efter begivenhederne 11. september 2001 angreb USA Afghanistan for at fange Osama bin Laden og Mullah Omar og tvang under trusler Pakistan til at spille rollen som frontlinjestat i ’krigen mod terror’.
RD: Pakistan Mazdoor Mahaz har i de senere år studeret materialerne fra Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Parier og Organisationer. Hvad betyder disse erfaringer for vores subkontinent?
TA:På den internationale front har sovjetrevisionisternes eventyrpolitik (: især i Afghanistan, KP) haft negative følger for den revolutionære bevægelse i hele verden og de antirevisionistiske stemninger er blevet stærkere. Der kommer nu to linjer meget klart og fremtrædende til udtryk – den revolutionære og den revisionistiske. Under disse objektive forhold er det af stor betydning, at kommunisterne organiserer deres medlemmer på grundlag af den videnskabelige teori. De kommunistiske partier verden over må bevæge sig på videnskabeligt grundlag og arbejde sammen med arbejderklassen og den antiimperialistiske demokratiske bevægelse, for at konsolidere den revolutionære bevægelse internationalt, og for at bekæmpe det imperialistiske angreb, som anføres af den amerikanske imperialisme, og den revisionistiske strømning, over hele verden. Pakistan Mazdoor Mahaz baserer sig på den videnskabelige teori fra sin start og har fastholdt sin kamp baseret på klasselinjen. I de senere år har vi i kraft af to meget informative politiske tidsskrifter ’Revolutiunary Democracy’ og ’Unity and Struggle’ været i stand til at få et bedre indblik i den internationale revolutionære tilstand, og på baggrund af dette kan vi forstå, at Pakistan Mazdoor Mahaz’s politiske linje er meget lig det Kommunistiske Parti i Ecudaor (Marxister-Leninister, KP) og det tyrkiske EMEP. Men vi har ikke haft nogen kontakt med disse partier. (…)En materialistisk undersøgelse af den nuværende verdenskrise og af den almene krises faktorer vil bevise, at der ikke er anden løsning for de folkelige masser, som lever under dette inhumane, kriminelle og irrationelle system – kapitalisme og imperialisme.En sådan undersøgelse af de økonomiske realiteter i verden i dag er nødvendig for at afvise de skønmalende løgne om kapitalismen om, at det er det ’eneste grundlæggende system’ – det eneste, som udvikler produktivkræfterne – og løgnene om, at det frie marked skaber udvikling. At påvise imperialismens uløselige økonomiske modsætninger, vil bevise, at den eneste mulige vej for menneskeheden for at undslippe dette kriminelle system er en lang kamp på verdensskala, hvor under socialistiske revolutionære i de kapitalistiske lande og antiimperialistiske revolutionære i de beherskede lande vil knuse verdensimperialismen og reorganisere verdensøkonomien på socialistisk basis, på basis af internationalt samarbejde og lighed.
Bearbejdet udgave af to længere interviews, der blev offentliggjort i det internationale tidsskrift RD-Revolutionary Democracy i 2005 og 2007.Oversat af kpnet.dk
Afghanistan: over 30 døde i bombeattentat
29 september 2007 – 18:32Mindst 31 mennisker skal være døde efter et bombeattentat mod en buss i Afghanistan i dag. Bombemændene overlevede heller ikke.Det oplyses at “talibaner” påtog sig attentatet.Attentatmanden som var klædt i hæruniform gennemførte aktionen i Kabul, ifælge forsvarsministeriet . Næstan alle dødsoffrer var militær-folk. Desuden skal 17 personer have livstruende skader.”Talibanerne” meddelte hurtigt at de lå bag angrebet, som blev det værste siden den 17 juni hvor 35 mennesker dræbtes i en sprængning af en politisbus.I løbet af år 2007 er der udført mere end 100 bombeattetater med dødelig udgang i Afghanistan.OG NU ER præsident Karzai klar til at forhandle med “talibanerne”Præsident Hamid Karzai sagde i dag at han er klar til at forhandla direkte med både “talibanernes leder mulla Omar og rebellederen Gulbuddin Hekmatyar, men han accepterer ikke krav om at de udenlandske styrker skal trække sig tilbage.Karzai, som lige har besøgt USA, hævdede at amerikanerne ikke modsætter sig “samtaler med talibanerne”. Karzai havde også indhentet moralsk støtte fre FN:s generalsekretær Ban Ki-Moon.”Hvis det er magt Omar och Hekmatyar vil have, kan de stille op til de valg som planlægges 2009″, påpeghede Karzai, samtidigt som han lovede at talibanerna skulle kunna få visse “regeringsstillinger.”
Afghanistan: 170 afghanere “dræbte af Nato-styrker”
26 september 2007 – 12:45Styrker fra Nato-koalitionen som forsøger at holde det USA-venlige Hamid Karzai-regime på benene hævder at man har dræbt 170 afghanere – som man betegner som “talibanere” – i væbnede kampe i de sydlige provinser Helmand og Uruzgan.En amerikansk soldat omkom . Dermed er 173 soldater af Nato-koalitionens styrker dræbt i år. Oplysningerne om det store antal dræbte er ikke bekræftet af uafhængige kilder.De senaste uger har der været flere sammenstød i de sydlige dele af landet. Et stort antal “talibaner” skal være blevet dræbt efter at Nato-koalitionen – er begyndt at bruge bombefly i krigen .
Afghanske rebeller dræbte i Nato-flyangreb
9 september 2007 – 08:07Mere end 30 “mistænkta rebeller” blev dræbt.Ifølge USA-alliancen, da såkaldte rebel-tilholdssteder i går flybombedes i syd-Afghanistan.Flyganfallen gjordes i ett område hvor to brittiska soldater omkom i kampe samm dag.Alliansens styrker angreb – sammen med afghanska regeringsstyrker – hus i Garmser i sydprovinsen Helmand som “mistænktes væra anvendt af modstandere, meddelte militær-talsmænd.Om fly-indsatsen hade forbindelse med det angreb var uklart, ifølge AFP.
Muslimsk kritik af Osama bin Ladin
18 sep 2007 *
“BRODER OSAMA; HVOR MEGET blod er spildt? Hvormange uskyldige børn, gamle, svage og kvinder er dræbt og har mistet sine hjem i al-Kaidas navn? “MED DISSE spørgsmål indleder Sheik Salman al- Awdah – en respekteret religiøs leder – et åbent brev på netavisen www.islamtoday.net til Osama bin Ladin.Salman al-Awdah er ikke hr. “Hvem som helst”. Sheiken er fra bin Ladins eget hjemland Saudi-arabien – hvor selv bin Ladin respekterede ham som en selvstændig skriftlærd. I 1990´erne sad han fængslet i Saudiarabien efter hans kritik af koruptionen og det saudiske kongehus udenrigspolitik som altfor underdanigt overfor de vestlige kapitaliske stormagter, (USA) – al-Awdah har dog tonet sin retorik ned, men han var en av 26 saudiske præster som i 2004 opfordrede til jihad (kamp), mod de USA-styrker som da belejrede byen al-Falluja i Irak og massakrede og terroriserede beboerne.Kritik mot al-Kaida fra saudiske religiøse ledere beskrivess som usædvanligt.Kritiken er ikke en hverdags-begivenhed ; muslimske præster i landet har til omverdenens irritation sædvanligvis undgået at tage stillning til al-Kaida og bin Ladin, den angivelige hjerne bag blandt andet angrebet på USA den 11 september 2001.al-Awdah lagde i ugen sit “Åbne brev til Osama bin Ladin” ind på internetsiden www.islamtoday.net og har også læst op af dets indehold på den saudi-ejede panarabiska tv-kanalen MBS.
“At et helt folk tilintetgøres, som i Afghanistan og Irak. . . kan ikke glæde nogle muslimer”, forklarar han og forkastar al-Kaidas forsøg på at ophidsetil oprør runt om i regionen.
“Hvem tjener på at lande som Marokko, Algeriet, Libanon eller Saudiarabien forvandlas til pladser hvor der spredes skræk og ingen går sikker?”, skriver al-Awdah.
Han påpeger at al-Kaidas operationer har fået vest-regeringar at lægge bånd på muslimsk velgørenhedsarbejde i hele verden og arabiske regeringer til at fængsle tusinder af mennesker.
Afghanistan: Tre Nato-soldater drebt
2007 / meddeler nrk.nyheter: “Tre soldater fra den amerikanske koalisjonsstyrken og en tolk ble drept da en vejbombe eksploderte øst i Afghanistan i dag. Soldaterne og deres afghanske tolk var med i en kampoperasjon i Nangarhar- provinsen da veibomben eksploderte. De tre soldatenes nasjonalitet er ikke offentliggjort, men de fleste soldatene i området er amerikanske. 135 utenlandske soldater er drept i Afghanistan hittil i år, ifølge byrået AFP. Over 190 ble drept i 2006. ”
Afghanistan: 65 civile døde efter Nato-angreb
65 civila dræbt i Afghanistan30 juni 2007 – 18:21I et USA-ledt Nato-angreb mod en by i den sydlige del af landet dræbtes 65 civile i dag, blandt dem kvinder og børn. Det oplyser borgmestaren i distriktet Girishk, Dur Alisha, ifølge nyhedsbureauet AFP.Desuden skal 35 “talibaner være døde”. Angrebet skete i morges og seks huse skal være ødelagte. Borgmester Dur Alisha siger at kampene er fortsat hele dagen.Afghanistans præsident Hamid Karzai har flere gange “kritiseret USA for at gøre for lidt for at undgå civile dødsoffer”. Natoledelsen “har lovet forbedring”.Hamis Karzai frygter – med rette – at Nato-styrkernes hensynsløshed og brutalitet også mod ubevæbnede civile – skal undergrave de udenlandske styrkers folkelige “legitimitet” og dermed Karzai-regimets reelle magtgrundlag.
Opium-udbudet i Afghanistan op med 50 %, ifølge FN-rapport
26 juni 2007 – 08:17
| ” Produktionen af opium har nået nye højder i landet som nu er på vej ind i det 30. år af krig,vold og terror siden den sovjetiske invasion i 1978 |
| Produktionen af opium i Afghanistan er steget med 50 procent i det sidste år,ifølge en ny FN-rapport.I fjor stod landet for 92 procent af den jordens samlede høst af opiumvalmuer, den plante som opium, heroin og morfin fremstilles af. Indkomsterne bidrager blandt andet til at finansiere den væbnede kamp. I Europa har forbruget af kokain øget drastiskt, i visse lande tredobblet siden 1997.DE NARKOTISKE STOFFER føres til Europa gennem de kapitalistiske gangsterkarteller som bl.a. opererer gennem det “demokratiserede” Balkan og Italien.Beslaglæggelsen af kokainet er steget , men de kapitalistiske narko-karteller har kunne øge leverancerne – på grund af mere avancerede fremstillingsmetoder – sådan at udbudet af kokain alligevel er konstant. |
Afghanistan: Antallet dødsoffrer stiger – ingen forbedring i sigte
11.nov – 2007 — Politikerna i Washington har förblivit fokuserade på situationen i Irak. Samtidigt börjar konflikten i Afghanistan förvandlas till en kamp för att se till att hålla ihop landet.Afghanistan är en av hörnstenarna i USA: s “krig mot terrorismen”. Men nyhetsrapporter talar nu om att striderna i landet eskalerat till en nivå som man inte bevittnat sedan talibanerna störtades 2001.Talibanerna, som styrde Afghanistan från 1996 till 2001, har åter börjat få en stark ställning i delar av landet.I takt med att striderna intensifierats har också antalet civila dödsoffer snabbt börjat stiga.Människorättsorganisationen Human Rights Watch rapporterade nyligen att fler än 900 vanliga afghaner dödades under förra året. Under årets första månader har den kritiska situationen fortsatt, och nästan 100 civila har rapporterats dödade bara under de senaste två veckorna.I onsdags rapporterades att 21 civila och en soldat från koalitionsstyrkorna dödats i samband med strider i den sydliga Helmand-provinsen, efter att amerikanska styrkor begärt flygunderstöd i samband med strider mot rebeller.Dagen innan hade en arméchef bett om ursäkt till de anhöriga till 69 personer som dödades eller skadades i samband med strider i landets östra delar.Och i förra veckan rapporterades om att närmare 40 civila dödats, däribland kvinnor och barn, i samband med att koalitionsstyrkorna utfört flygattacker.Den dramatiska ökningen av antalet civila dödsoffer under det senaste året hänger samman med den taktik som talibaner och koalitionsstyrkor använder i kampen om makten.Enligt Human Rights Watch utfördes 136 självmordsattentat i Afghanistan under förra året, vilket är en mångdubbling av antalet föregående år.I sin rapport skriver HRW att rebellerna regelbundet anfaller civilbefolkningen och mål där risken är mycket stor att vanliga afghaner ska komma till skada.Men också koalitionsstyrkorna har bidragit till att antalet civila dödsoffer stigit. I slutet av förra året begärde Nato att dess medlemsländer skulle skicka fler soldater till Afghanistan för att kunna bemöta det tilltagande våldet. Men istället försöker många av medlemsländerna att kalla hem sina trupper.Bristen på soldater på marken har fått USA: s styrkor att i högre utsträckning utnyttja flygvapnet i kampen mot rebellerna. Mellan juni och november förra året släpptes 987 amerikanska bomber över landet. Det är en krigföring som lett till fler civila dödsoffer.Trots att koalitionsstyrkorna och regeringstrupperna är en klar övermakt rent militärt står man inför flera svåra problem i landet.Ett av dessa är att det ökande antalet civila dödsoffer lett till ett minskat stöd för koalitionsstyrkorna bland allmänheten. Nyhetsrapporter talar om omfattande demonstrationer på gatorna där befolkningen skriker anti-amerikanska slagord i protest mot dödande av civila.Enligt en opinionsundersökning från Asia Foundation genomförd 2006 svarade bara 44 procent av befolkningen att de anser att landet är på rätt väg. Två år tidigare var andelen 64 procent.skriver Ellen Massey fopr nyhedsbureauet IPS i Washington – – – – – – – – – – -
Afghanistan: 14 årig pige kørt over af NATO-panser.
13. Apr 2007 – 00:42 *
Køretøj fra Nato´s Isaf-styrke med i dødelig trafikulykke
En 14-årig afghansk pige er omkommet i en trafikulykke hvor et køretøj med Isaf-soldater i en svenskledt gruppe var indblandet.Yderligere to personer blev ført til sydehus med lindrige skader. Ingen af Isaf-soldaterne blev skadet. Ulykken indtraf på vejen mellem Mazar-i- Sharif og Balkh i det nordlige Afghanistan.
”-Det intræffede er uhørt tragisk. Jeg og hele min personale deler familiens sorg og vi vil støtte den omkomne pigens familie, siger oberts Jan Pålsson i en pressemeddelelse fra “Försvarsmakten”.
VELKOMMEN TIL INTERPRES – NYHEDER og BAGGRUND fra hele verden
Velkommen til www.interpres.blogspot.com
INTERPRES Nyheder og Baggrundsanalyser * * * Uafhængigt af partipolitiske eller økonomiske interesser* * *
USA holder flere hundrede "mistænkte" i fangenskab i strid med "genevekonventionerne.-
19 dec 2006 *
Foruden de de 435 fanger som sidder internerede på Guantanamo-basen på Cuba holder USA yderligere flere hundrede mistænkte al-Kaida-tilhængere og talibaner taget til fange rundt om i verden, indespærrede.
Præsident George W Bush siger i en rapport til kongressen at USA fortsætter med at internere mistænkte terrorister rundt om i verden, som en del i krigen mod terrorismen efter den 11 september 2001.
ifølge rapporten har USA 21.000 soldater i Afghanistan, 134.000 i Irak, 1.700 i Kosovo och 100 ved Natos Sarajevo-højkvarter.