Kina: 184 dræbte efter demonstration i Chinjiang-regionen

9.Juli 2009

Konflikten i Kinas Xinjiang-provins er den værste etniske konflikt i 60 år

Det vurderer Kina-eksperten Harald Bøckman ved universitetet i Oslo.
Baggrunden for de voldelige uroligheder i Kinas Xinjiang-region er den anarkistiske kapitalistiske udvikling som Kinas folk gennemlever i disse år. Det er har ført til øgede klasseskel ,mellem arbejderklasen, bønderne og den kapitalistiske overklasse og øgede skel mellem forskellige etniske grupper i dagens kapitalistiska Kina. Det er den egentlige baggrund til volden og gadekampene i Urumqi.

At konflikten mellem etniske grupper, især mellem den oprindelige uiguriske befolkning og etniske indvandrede hankinesere er optrappet er der ingen tvivl om. Situationen er så skærpet at Kinas præsident Hu Jintao afbrød sit besøg i Italien inden G8-topmødet var begyndt og rejste tilbage til hjemlandet.

Det viser udviklingen fra søndagens fredelige demonstrationer i Urumqi – hovedstaden i Chinjiang-regionen – hvor flere tusinde mennesker demonstrerede i forbindelse med et drab på to etniske uigure på en fabrik i sidste måned, som udartede med voldelige sammenstød mellem folkegrupperne, væltede politibiler, 150 dræbte og endnu flere sårede. Det er ikke helt klart hvordan den fredelige demo udartede sig til optøjer, med barrikader, angreb på køretøjer og huse og sammenstød med politiet.
Kinesisk Uropoliti konfronterer demonstrerende borgere i Xinjiang-regionens hovedstad Urumqi.

Men det kan se ud til at de voldelige optøjer starter da en gruppe demonstranter — som startede fredeligt — nægtede at følge politiordrer om at fjerne sig . Ifølge officielle medier skal mere end 140 være dræbte og over 800 sårede.
Det som umiddelbart udløste søndagens protester fra uigurerne var drabet på to uigurer på en fabrik i det sydlige KIna i slutningen af juni måned. Drabsmændene var angiveligt hankinesere.
Men egentlig handler protesterne om en langt dybere utilfredshed ikke bare iblandt Kinas otte millioner uigurer.

Mange hævder at de er udsatte for politisk, kulturel og religiøs diskriminering. Kinas kapitalistiske udvikling fordyber de økonomiske og sociale skel mellem klasser og folkegrupper. Uigurerne er utilfredse med at hankineser flytter ind i provinsen og dominerer det økonomiske og politiske liv.
Uigurerne, som udgør omtrent 45 procent af Chinjiangs befolkning på omkring 20 millioner, lever i et område som under to perioder i 1930´erne og 1940´erne var den selvstændige Østturkestanske republik. Da den anden Østturkestanske republik blev oprettet var den under ledelse af blandt andre en uigur med støtte fra Sovjetunionen. Men fra og med 1949 har det østturkestanske område været en del af Folkerepublikken Kina under navnet Chinjiang (Xinjiang)
12 juli 2009 – 19:52
Antallet sårede i hovedstaden Ürümqi viser sig nu – 12.juli – at være betydeligt større end hvad som hidtil har været kendt, rapporterade statslige kinesiske medier på søndag. Myndigheterne vurderer nu antallet skadede i gadekampene for en uge siden til 1.680 personer.
Mindst 184 personer er blevet dræbt i den blodigeste etniske konflikt i Kina i 60 år.

Kilder: China state media: 140 killed in riots in west * * * * * 129 killed, 816 injured in China’s Xinjiang violence

Det svenske nyhedscenter SVT (~DR) raporterer > > > > > > > :
6 juli 2009 – 19:46
Al trafik var bandlyst, kommunikationen med omverdenen er blokeret og gaderne er fulde af sikkerhetsstyrkor. Stemningen var spændt idag mandag i byen rümqi i den urolige Xinjiang-provins efter at mindst 150 mennesker er blevet dræbt i de blodigste optøjer i flera årtier.
-Hela byen er praktisk taget i undtagelstilstand, fortalte frugtthandleren Yang Yin på telefon til nyhetsbureauet Reuters.
Enligt vittnesuppgifter till nyhetsbyrån AFP ska flera tusen uiguriska invånare ha deltagit i upploppen i söndags.
Den statlige kinesiske fjernsyn viste billeder af mennesker som vælter en politibil, en liggende kvinde som bliver overfaldet med spark og slag og andre sønderbankede og grædende mennesker.
Mindt ottehundrede mennesker skal være skadede og nogle hundrede aresteret.
-Uigurerne kastede sten på trafikanter. De attackerade bara hankineser. Jag så manga mennesker blødende på jorden, sagde en kvinde fra den hankinesiske befolkningsgruppe til AFP. — – -

Skarpe skud – - – –
Den kinesiska regimen lägger skulden för våldsamheterna på uigurerna. Upploppet ska ha iscensatts av den separatistiska rörelsen Uiguriska världskongressen och dess ledare i amerikansk exil Rabiya Kadir.
Men exiluigurer hävdar i stället att den kinesiska regimen överreagerat och skjutit skarpt in i fredligt demonstrerande folkmassor.
-Ungdomarna viftade till och med med kinesiska flaggor för att visa sina fredliga avsikter, säger Mahinour Hazanova, ordförande i Svenska uiguriska kommittén, till TT.
Enligt Mahinour Hazanova var upprinnelsen till söndagens upplopp en händelse i slutet av förra månaden då två uigurer dödades av hankineser på en fabrik i södra Kina. Men egentligen handlar protesterna om ett mer omfattande missnöje bland Kinas åtta miljoner uigurer.
Många hävdar att de är utsatta för politisk, kulturell och religiös diskriminering. Liksom i Tibet finns det klagomål om att hankineser flyttar in i provinsen och dominerar det ekonomiska och politiska livet.
Tvångsförflyttning
-Regimen försöker förbjuda vårt språk i skolorna. De tvångsförflyttar unga uigurer från Xinjiang och flyttar in hankineser i stället. Det var det demonstrationen handlade om. Folk orkar inte leva med pressen längre, säger Mahinour Hazanova.
Sedan helgens våldsamheter är alla sätt att kontakta släktingar och vänner kapade. Telefonlinjer och internet ligger nere. Oron är stor bland de cirka 700 uigurer som bor i Sverige.
-Vi har ont i hjärtat. Man vill bara skrika och berätta, säger Mahinour Hazanova.
Xinjiang är en otillgänglig region med höga berg och vidsträckta öknar. Uigurerna talar ett turkspråk och har närmare band till sina centralasiatiska grannar än till centralmakten i Peking.
Värre än på 60 år
Men de ymniga gas- och mineralfyndigheterna i Xinjiang gör att det är viktigt för den kinesiska regimen att behålla kontrollen över området.
Den senaste tiden har konflikten med den uiguriska minoritetsgruppen ökat och är idag värre än på 60 år hävdar Kina-experten Harald Bøckman vid universitetet i Oslo.
Och söndagens våldsamheter är bara en början, menar Kaiser Abdurusul, uigurisk författare från Xinjiang som nu lever i Enköping.
-Massakrerna vil fortsætte. Det vil ske igen. Folket har inget valg længere. Mange mere ekstrema ræsonerar sådan her : hvis vi venter, dræber de os. Hvis vi kæmper dræber vi også, men da kommer vi i hvert fald i himmelen, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.

“FAKTA om FAKTA om Xinjiang/Øst-Turkestan. * * *I den autonome region i det nordvestlige Kina bor 20 millioner mennesker fra 47 forskellige etniske grupper. Området grænser op til Afghanistan, Russland og flere centralasiatiske lande. Rundt 8,3 millioner av befolkningen tilhører den turkmeniske folkegruppe kaldet uighurene, som på grund af den skæve kapitalistiske udviking Kina er blevet stadig mere marginaliseret socialt og økonomisk. Udviklingen i 1990´erne har for alvor sat de kinesiske turkmeneres sociale og politiske rettigheder på dagsordenen. Blandt uigurerne findes der radikale nationalistiske grupper som kræver fuldstændig autonomi og dermed løsrivelse fra Folkerepublikken, men flertallet af uigurerne støtter ikke disse radikale gruppers krav, selvom regeringen i Peking beskylder uigurerne for seperatisme og dermed løsrivelse Kina. Peking-regeringen beskylder både udenlandske og indenlandske kræfter for at konspirerer for at løsrive Xinjiang. Flere uighur-grupper stemples som “terrorister med bånd til al-Kaida”. – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – Efter 11.september 2001 var KKP-lederne i Peking hurtigt til at “bidrage” til USA´s “krig mod terror” gennem at udpege “seperatistiske muslimske uigurer” som en “terroristisk trussel”, som skulle bekæmpes med alle midler. Menneskerettsgrupper beskylder på sin side Kina for at utnytte terrorpåstandene for at at slå ned på grupper som kæmper for minoritetens rettigheter. I april blev to uighurer henrettet, dømt for at have angrepet politiet i Xinjiang fire dager før OL i Beijing. Dissidenten Rebiya Kadeer som blev tildelt Raftoprisen i 2004 for sin kamp for uigurenes rettigheter. Hun og andre eksil-uighurer bliver nu beskyldt for at stå bak uroen i Chinjiang.

Irak: År 7 efter “befrielsen” : Olieselskaber fra Kina og Storbritannien har “vundet ” retten til at udvinde olie i Irak

30. Juni 2009

Udenlandske kapitalister skal profitere på Iraks naturrigdomme

Britiske og kinesiske olieselskaber er blevet tildelt retten til at udvinde og profitere på Iraks olierigdomme.
Det storkapitalistiske British Petroleum; BP og det kinesiske Chinas National Petroleum Copmpagny CNPC er – hen over hovedet på det irakiske folk – blevet tildelt retten til at udvinde olie i det store Rumaila -oliefelt.
Det rapporterer Olieministeriet i den USA- og EU – støttede regering.
BP og CNPC bliver de første udenlandske olie-selskaber som investerer i Iraks energi-sektor, siden nationaliseringen som fulgte i kølvandet på den antikolonialistiske befrielse i årerne efter Den Røde Hærs og dens allieredes sejr i befrielseskrigen i 1945.

Kina:12 arbejdere døde efter eksplosion i mine-skakt i Shanxi-provinsen

16.Maj 2009 – 17:42

PEKING (NTB) Kun fire af minearbejderne som arbejdede med udvindingen af de for Kina så vigtige kul-råstoffer slap uskadt fra den eksplosion der idag ramte en mineskakt i Funlan-minen i det nordlige Kina.

De 11 døde av kvælning, sagde Li Yuang som er bestyrelsesformand i det kapitalistiske selskab som driver mine i udkanten av byen Shouzhou i Shanxi-provinsen. Statlige inspektører var på vei til stedet for at granske ulykken, tilføjede han.

Lørdagens ulykke var den foreløpig sidste i en mineindustri som i fjor måtte rapportere om ulykker med til sammenlagt 3.215 dræbte.
Det var ganske vist noget mindre end året før, men alligevel meget højt også i internasjonal målestok.

Kina er en av verdens største produsenter av kul. Landets kapitalistiske økonomi behøver enorme mængder energi og det er især den kinesiske industri har som har et stort behov for energi som først og fremst dækkes av kulminerne.

Tallet på dødsulykker i mineindustrien i Kina ligger år efter år i toppen af den kedelige statistik der tæller antallet af dræbte arbejdere
De offisielle tal regnes også som usikre, fordi mange kapitalistiske mineejere undlader at rapportere ulykker. (©NTB)

I februar kostede mineudvindingen i Tunlan-minen i det nordlige Kina 22 arbejdere livet

China says 12 dead, 11 missing in mine, sea mishaps
16 May 2009 08:00:41 GMT
Source: Reuters
BEIJING, May 16 (Reuters) – An explosion in a mine in northern China has killed 11 miners and injured three, state television reported on Saturday.
The accident occurred in Shanxi, the country’s biggest coal-producing province. China’s pits, the world’s deadliest, claimed the lives of about 3,000 miners in 2008.
In a separate mishap, state television said rescuers held out little hope of finding survivors after a ship with 12 people on board capsized off the coast of Liaoning in northeast China.
The ship, which was transporting sand, overturned on Friday evening. One body has already been recovered. (Reporteret af Zhou Xin og Alan Wheatley; Editing by Alex Richardson)

Kina:20 millioner flere arbejdsløse kinesere “de seneste par måneder”

2. Feb. 2009 – 15:22
I løbet af de seneste par måneder er flere end 20 millioner af de landarbejdere og bøndere som i løbet af de sidste årtier er emigreret ind til byernes kapitalistiske industrier nu blevet fyret pga af den økonomiske krise i det kapitalistiske Kina
De mange millioner arbejdsløse er tvunget til at flytte tilbage til landdistrikterne – hvor flertallet af Kinas befolkning stadig bor.
Der vil de stille sig i rækken af millioner af arbejdsløse og et liv i fattigdom. Det er kapitalismens lov som slår fuldt igennem i Kina under den kapitalistiske krise.

“- Omkring 15 procent eller 20 millioner af landets 130 millioner landlige tilflytter-arbejdere har mistet deres jobs, efter den globale nedgang har sat ind og arbejdsgiverne skåret ned på produktionen, 

siger chefen for Landbrugsministeriet Chen Xiwen til nyhedsbureauet Xinhau.

Japan: Ny bundrekord på Tokyobørsen:laveste kurser siden 1982

27.Okt. 2008 – 02:15

Japanske aktier i ny bundrekord

Japans Nikkei-indeks faldt mandag morgen til det laveste niveau i 26 år, da børsen i Tokyo åbnede.

At kapitalismens krise fordybes kan afspegles i at kurserne på aktiespekulationsbørsen i Japan; den kapitalistiske verdensordens næst-største økonomi ved åbningen idag faldt til de laveste kurser i 26 år.
   Det såkaldte Nikkei-aktieindeks på børsen i Tokyo faldt med 1,06 procent ved åbningen i dag
Det er ny bundrekord. Ikke siden 1982 har aktierne været så billige.
Faldet på Nikkei-225-indekset fortsatte gennem dagen med 6,4 procent i eftermiddagens handel
Det bredere Topixindeks faldt med 7 procent till 749,5.

Også i det kapitalistiske Kina faldt kurserne. På aktiebørsen i Shanghai faldt kurserne med 2,3 procent. Hongkong åbnede med at falde med 2,0 procent , mens Sydney ved frokosttid var nede med 1,4 procent. Det såkaldte Kospi-indeks på den kapitalistiske aktiebørs i Sydkorea faldt med 0,6 procent trods en sænkning af den kapitalistiske statsrente som den sydkoreanske stat sænkede med 0,75 procent til 4,25 procent.

I Japan proklamerede Statsminister Taro Aso at der allerede ligger nye statslige hjælpe-pakker klar for at støtte de kriseramte aktie spekulanter og det kapitalistiske aktiemarked med blandt andet udpumpning af nyt kapital til bankerne når de behøver det.

Hvem sagde at kapitalismen er krisefri og klarer sig uden statsstøtte ?

Hvorfor fortsætter kurserne med at falde trods statslige billion-garantier til de kriseramte finanskapitalister ?

Forklaringen er flere:DELS er det idag meget dyrere at finansiere aktiespekulationen gennem lån hos storbankerne som nu har strammet kreditgivningen for at sikre profitterne; DELS ser de storkapitalistiske aktiespekulanter i Japan; såvel som i USA, Sverige og Danmark; at profitterne i de børsnoterede selskaber og udbytterne til aktionærerne vil blive mindre eller ligefrem suspenderet under den krise som nu udvikler sig fuld styrke i den kapitalistiske verden. Når kurserne begynder at falde følger alle småspekulanterne efter og sælger ud af deres aktier, af frygt for at miste deres sparepenge.

NØGLETAL for Asiens største kapitalistiske aktie-spekulationsbørser: Kraftige fald overalt undtagen i SydKorea

(kl 07:54) merk: markedene stenger på ulike tidspunkt)

JAPAN: Nikkei 225 : minus 6,36% – - – - – - – Topix :minus 7,40%

KINA: Hang Seng (Hong Kong):minus 12,9 % – - – - – Taiex (Taiwan): minus 4,65% – — – — Shanghai Composite:minus 6,22% – - – - – - – Shenzhen Composite :minus 6,05%

Syd-Korea: Kospi:plus 0,82%

INDIEN: Mumbai Sensex 30: minus 6,72%
Børsen på FILIPINERNE faldt også med : minus 12 %

Kilde:AFP/e24.no

Kinas økonomiske vækst stagnerer og massearbejdsløsheden stiger

20.Okt. – 2008 10:25

Væksten i Kinas kapitalistiske økonomi falder for tredje kvartal i træk – -

Li Xiaochao, talsmand for Kinas centrale Statistik-kontor, meddelte idag at væksten i Kinas brutto-nationalprodukt BNP faldt til 9 procent i tredje kvartal. Det er dermed 3.kvartal i træk at BNP-væksten falder og mere end en procent mindre en de 10,1 procent som var den officielle stigning i andet kvartal.
I de første ni måneder i år var den officielle vækst 9,9 procent pro anno, mod 11,9 procent for hele 2007.
At det hovedsagligt er eksporten fra de kapitalistiske eksportvirksomheder der har holdt væksten i Kinas økonomi oppe vidner det faktum at eksporten fra Kinas kapitalistiske industrier ligger oppe på en årlig stigning på over 20 procent, men uden tvivl vil den krise – som breder ud sig i både USA og EU som idag er Kinas største aftagere af vare – også komme til at slå mod eksporten fra Kinas industrier.
Allerede nu er flere tusind virksomheder i Kinas kapitalistiske økonomi lukket som en følge af den krise som har ramt hele den kapitalistiske verden. Og de fyrede arbejdere protester eller stiler sig i den køen af andre arbejdsløse kinesere.
Som de 7 tusind arbejdere på en legetøjsfabrik i Dongguan som blev fyret i onsdags :Masseprotester mod lukningen af fabrik i Dongguan fortsætter

Kilder: Xinhua+ Financiel Times

Kina: Masseprotester mod lukningen af fabrik i Dongguan fortsætter

17.Okt. 2008 -

Omkring 2,000 arbejdere gik fredag på gaden for tredje dag i træk i den sydkinesiske by Zhang Mu Tou for at protestere mod den chockerende lukning af fabriken der beskæftiger 7000 ansatte

Den kapitalistiske krise slår også hårdt mod økonomien i det kapitalistiske Kina. Det “kapitalistiske mirakel” i flere af landets “blomstrende økonomiske frizoner” stagnerer nu med konkurser, fabrikslukninger og massefyringer til følge.

Zhang Mu Tou (Xinhua,Kina) – - – Arbejderne på fabrikken fortsatte fredag for tredje dag i træk protest-demonstrationen udenfor den store kapitalistiske legetøjsfabrik i Dongguan som ejerne besluttede at lukke onsdag. 6500 arbejdere står nu på gaden uden arbejde, mange af dem også hjemløse. De ansatte har ikke fået løn i to måneder. Og i Kina har arbejderne ikke organiseret nogen arbejdsløshedskasse, endsige har ret til dagpenge. – -
Den konkurstruede fabrik leverer legetøj til USA. Store dele af Kinas kapitalistiske industrier er afhængige af eksport til det kapitalistiske verdensmarked. Især USA-markedet er en stor køber af kinesiske varer, som f.eks legetøj fra fabriken i Dongguan. Og det bliver Kinas og USA´s arbejderklasse der er udset til at skulle betale for krisen gennem massefyringer og arbejde uden løn i flere måneder som det har været tilfældet på legetøjfabrikken i Zhang Mu Tou.

Vrede arbejdere samledes udenfor fabrikkens lukkede porte for at protestere mod lukningen som beskyttes af tilkaldte politistyrker. Arbejderne kræver samtdig løn for de måneder hvor de har arbejdet “gratis” -udbetalt. – - – Video fra arbejderprotesterne mod lukningen af legetøjsfabrikken i Guandong
– – – – – – – – – – – – – – – – – – -
Guan Dong Workers protest Nyhedsindslag fra NDTV: Toy Factory Bankruptcy Protest: Hundreds of workers gather outside a large toy factory in Zhang Mu Tou of Guangdong province, of southern China Friday, Oct. 17, 2008. – - — – – - — – — -
Hundreder af arbejdere protesterede fredag for den tredje day i træk outside the factory that closed in southern China amid a global slowdown that has begun hurting Chinese manufacturers.
Omkring 500 arbejdere were milling around outside fabrikken i Dongguan, mens politistyrker blokerede porten til fabriksområdet. Arbejderne kræver bl.a lønninger som de har tilgode betalt af fabrikens ejer i Hong Kong , Smart Union Group (Holdings) Ltd., som havde tre fabriker i Dongguan i Guangdong-provinsen, bl.a en af Kinas største legetøjsfabrikker som de nu har lukket. – – -
Arbejderne demonstrerer udenfor en regeringbygning mod lukningen af fabrikken i in Zhang Mu Tou . Chinese police officers stand guard as hundreds of workers gather , 17.okt 2008.

Over halvdelen af Kinas eksport-virksomheder i legetøjsbranchen er lukket i år

  I ugen meddelte det officielle nyhedsbyreau Xinhua at 52,7 % ud af 3,631 legetøjs-eksportører bukkede under i 2008.  DE lukkede pga højere produktions-omkostninger,  lønstigninger for arbejderne, og valutakursstigningen af de kinesiske kroner :yuan ifølge Xinhua. DE fleste fallitter er sket på små fabrikker. 
Fabrikken Smart Union, which supplied household brands such as Mattel and Disney, went bankrupt earlier this week, leaving 7,000 workers both jobless and in many cases homeless.
The company, which is listed in Hong Kong, blamed an over-reliance on the US market for its collapse and did not clarify whether its staff would be paid.
“I have not been paid for two months and I cannot afford to rent an apartment in the city,” said Ma Ping, a worker, to the Southern Metropolis Daily newspaper. She added that she had seen suppliers block the factory gate in protest in the past. Mrs Ma slept in the dormitories that Smart Union provided on site.
“This is the first private company in China to go bust because of the financial crisis,” said Chao Gang Ling, a professor at Shanghai’s Finance University.
A spokesman for the municipal government said that officials were locked in talks with representatives of the workforce to try to resolve the crisis.
The protests outside the factory have not resulted in any injuries yet, although the local police have threatened some dissidents with prison sentences if they continue to vent their anger.
On its website, the local government said: “At this time I hope you will respect the law and not do anything that would hurt or cause concern to your parents and family.”
The factory closed Wednesday, the same day the company issued a notice to Hong Kong’s stock market saying it was suspending trading of its shares pending the release of an announcement. Calls made to the company’s Hong Kong main office were not answered.

The Southern Metropolis Daily, one of the most popular mass-market dailies in Guangdong, reported on its Web site Thursday that workers were shocked that the factory had closed. Unidentified laborers were quoted as saying the plant was operating as normal on Tuesday and there were no apparent signs it was about to close.

About 1,000 laborers protested outside the factory’s main gate, where the local government posted a notice saying the plant was closed because of “unfavorable business conditions,” the paper said.

Nyhedsburauet Xinhua rapporterer at ifølge de kinesiske toldmyndigheder er eksporten til USA fra Kinas kapitalistiske industrier faldet med 5,2 procent – alene i de første syv måneder af 2008 – på grund af den kapitalistiske krise.

Rusland får støtte fra nabostater i konflikten med Saakasjvili-regimet og USA

6.Sep. 2008 *

Efter Grusien-krigen : Nyt nederlag for USA og Saakasjvili-regimet i Tbilisi : Den euroasiasiske samarbejdsorganisation SJoS støtter Rusland i konflikten med Saakasjvili-regimet i Tbilisi

Deltagerne i den så kaldte Shanghai-gruppes (Shanghai Cooperation Organisation) SJoS møde i Dusjanbe i den tidligere Sovjetrepublik Tadzjkiistan “udtrykte dyb bekymring over situationen omkring Sydossetien og støtter Ruslands aktive rolle for at fremme fred i regionen”, rapporterer nyhedsmedierne
I udtalelsen fra Shanghai-gruppens møde hedder det :

“SJoS (SCO)´s) medlemsstater byder underskrifterne den 12 august i Moskva af de seks principer for en løsning af konflikten i Sydossetien velkommen og støtter Ruslands aktive rolle for at fremme fred ogh samarbejde i regionen”, bliver det betonet i dokumentet.

Faktum er at de kapitalistiske Nato-stater ikke støtter de seks punkter, til trods for at de ble forhandlet frem af Nato- og EU-landet Frankrig. I FN har Frankrig fremlagt et forslag som kun indeholder de to første af de seks punkter. Og . . . . altså udeladt de sidste fire punkter i den fredsopgørelse som Frankrig selv har forhandlet frem. Hvorfor ? Skyldes det at Grusiens Præsident Saakasjvili hele året har nægtet at skrive under på en aftale hvor han forpligter sig til at løse konflikten med sydosseterne skal løses uden vold ?

I selve sagen er SCO´s udtalelse derfor en støtte for Rusands position.

SCO:s reaktion kan anses vara försiktig, eftersom förklaringen inte kommenterar det ryska erkännandet av Abchaziens och Sydossetiens oberoende som orsakat den senaste tidens intensiva debatt i världspolitiken.

I organisationen indgår Kina, Rusland, Kyrgyzstan, Kazakstan, Tadzjikistan og Uzbekistan – alle tidligere Sovjetrepublikker ligesom Grusien. Iran, Indien, Mongoliet og Pakistan deltager som observatører. Også Irans præsident Ahmadinejad – som uden ophold er udsat for en hysterisk
bagvaskelseskampagne i de kapitalistiske Nato-stater – deltog i mødet. Han benytede lejligheden til at byde forsamlingen på en svidende opgørelse med USA´s bombningar af Afghanistan. Afghanistans præsident Hamid Karzai som deltog som hædersgæst ved mødet, er ganske vist USA´s klient men han har også protesteret mod de amerikanske bombardementer. Nu fik han omverdenens støtte for dette. På mødet deltog politikere og ledere for lande som samlet udgør mere end halvdelen af menneskeheden.

5. september sammentrådte så ODKB – som er SNG´s militære parallellorganisation i Moskva og da blev Grusien/Georgien spørgsmålet rejst igen.

Hvideruslands præsident Aleksander Lukasjenko foreslog at ODKB – som er SNG´s , altså Uafhængige Samfunds Sammenslutning –  et forum for en række tidligere Sovjet-republikker – skal tage et enigt standpunkt. I ODKB indgår Azerbajdzjan, Armenien,Grusien(Georgien), Kazakstan, Rusland, Tadzjikistan, Hviderusland, Kyrgyzstan og Uzbekistan,

Tidligere Sovjet-republikker ODKB støtter Rusland

Fredag den 5.september trådte ODKB – Organisationen for aftalen om kollektiv sikkerhed så sammen Præsidenterne for Rusland, Armenien, Hviderusland, Kazakstan, Kirgizistan, Tadzjikistan og Uzbekistan – lande med sammenlagt pmkring 70 procent af det tidligere Sovjets folketal – mødtes i Kreml for blandt andet at diskutere situationen i Kaukasus.
Efter mødet underskrev deltagerne en deklaration om udviklingen i Kaukasus hvor det heder at man deler Ruslands opfattelse om hvordan konflikten i Sydossetien er opstået og udviklet sig og støtter “Ruslands aktive rolle for at fremme fred og samarbejde i Kaukasus”. Georgien/Grusien anklages for “militære handlinger i Sydossetien som har ført til mange civile offrer, dødsoffrer blandt russiske fredsbevarere og en alvorlig humanitær katastrofe”. Desuden støtter ODKB det russiske forslag om våbenembargo mod Saakasjvili-regimet.
Ved Shanghai-organisationens topmøde i Dusjanbe den 28 augusti fik Rusland forsigtigt støtte fra sine partnere i Asien, inklusive Kina. Men fra sine nærmeste militære allierede får Rusland et mere langtgående støtte selv om der intet bliver udtrykt i skyldsspørsmålet , som overlades til de enkelte stater.
“Landene i ODKB forbinder sig til at støtte hinanden i tilfælde af et angreb på et af dem. Og de støtter Rusland i det skridt for at afværge angreb på sine soldater”, forklarede vice-direktøren for SNG-institutet Vladimir Zjarichini i et interview med RBC Daily . Hvad angår anerkendelsen af Abchazien og Sydossetien ligger det spørgsmål udenfor organisationens sagsområder. Akkurat som Spanien, Grækenland og Rumænien ikke har anerkendt Kosovo´s ensidige selvstændighedserklæring selv om de er Nato-medlemmer – kan der findes forskellige linjer i den “postsovjetiske lejr”, mener Zjarichin.
På ODKB-mødet blev det også beslutet om at udvikle et fælles kommandostruktur for ODKB´s styrker.
Kilder:polit.ru28/8 * rbc 5/9

 

FAKTA om SNG: SNG´s Uafhængige Samfunds et forum for en række tidligere Sovjet-republikker.

ODKB (CSTO i engelsk forkortning) – er SNG´s  militære parallellorganisation.

USA kan trække Kina med ned i den kapitalistiske krisesump

12. Sep. 2008 04:55

Krisen i USA kan slå hårdt mod Kina 

Da USA’s regering i weekenden gik ind og brugte amerikanernes skattekroner til at redde landets to store kriseramte realkreditinstitutter fra konkurs, gik der et suk af lettelse gennem finankapitalens paladser fra New York, London og til Peking.
I Kinas nationalbank i Peking åndede man næsten lige så lettet op – og det samme gjorde man i Japans nationalbank i Tokyo.
Hvad angår værdipapirer fra de to konkurstruede institutioner Fannie Mae og Freddie Mac, sad Kina i første halvår af 2008 med investeringer for næsten 2000 milliarder kroner. Kina stod for en fjerdedel af de udenlandske investeringer i de to realkreditinstitutioner.
En form for kontakt
De to institutter bandt tilsammen op til ti procent af Kinas samlede bruttonationalprodukt.

Men det har været meget værre

“- Hvad vi ved er, at Kinas nationalbank siden juni har skaffet sig af med en fjerdedel af sine værdipapirer med sikkerhed i de to realkreditinstitutter. Så der er fra kinesisk side blevet arbejdet aktivt på at sænke risikoen uden at vælte læsset, siger Nis Høyrup Christensen – rådgiver for Dansk Industri´s i kinesiske spørgsmål til dr.dk.

Kina, Japan og de arabiske oliebaroner og finansfyrster finansierer USA’s astronomiske statsunderskud

Kina er i det hele taget langt dybere involveret i amerikansk økonomi gennem massive investeringer, end de fleste forestiller sig.
Kina sidder på hele 20 procent af de amerikanske statsobligationer, og Japan sidder på endnu flere. De to østasiatiske stormagter har på mange måder finansieret mange års underskud på de amerikanske finanslove – og dermed mere eller mindre finansieret Irak-krigen.
Cirka 60 procent af Kinas gigantiske valutaoverskud er investeret i amerikanske statsobligationer.

Samtidig kommer omkring 60 procent Kina´s eksport fra udenlandske kapitalistiske virksomheder, der producerer i Kina.

Kinas kapitalistiske banker truet af den kapitalistiske finanskrise

Kina: Rekordoverskud på handelsbalancen: 163 milliarder kr. mens millioner lever på sultegrænsen

10.Sep 2008 – 10:33

Handelsoverskuddet med udlandet løb i august op i 163,3 milliarder kr.  

Eksporten fra Kinas kapitalistiske erhvervsliv steg i august med 21,1 procent sammenlignet med samme måned i fjor. Eksportindtægterne var sammenlagt 767,5 milliarder kroner.($134,9 milliarder)
Regningen for importen løb op i 604,2 milliarder kroner($106,18 milliarder), en opgang med på 23,1 prosent sammenlignet med fjoråret.
Det giver et overskud på 28,7 milliarder dollar ~163 milliarder kr. Samme beløb i 12 måneder vil bringe overskuddet op på godt 1800 milliarder kr altså 1,8 billioner svarende til 1423 kr for hver eneste af de 1300 millioner kinesere eller 355 timers arbejde ~ 9 uger til en timeløn på 4 kr.
Det vil sige at hver eneste kineser – olding såvel som spædbarn – arbejder gratis i ni uger a 40 timer for at producere handelsoverskuddet – dvs de værdier og vare som sendes ud af landet.

Den nye rekord i handelen med udlandet sker i en situation hvor flere hundrede millioner kinesere lever omkring eller under sultegrænsen.

Kinas kapitalistiske økonomi er ikke i stand til at sikre folk mod sult og arbejdsløshed endsige sikre gennerel velfærd :socialt og sundhedsmæssigt og sikre ordentlige arbejdsforhold.
Ikke fordi Kina er fattigt, men fordi Kinas underordning under kapitalismen i ind- og udland først og fremmest sikrer at rigdommen ophobes hos en lille minoritet.

 Selvom overskuddet er ny rekord er Kinas handelsoverskudd mindsket med 6,2 procent i perioden fra januar til august i år, sammenlignet med tilsvarende periode i fjor.

Inflationen i Kinas kapitalistiske økonomi fortsætter også med at udhule arbejderklassens levevilkår.
For arbejderklassen går mellem halvdelen og en tredjedel til køb af fødevare. Fødevare-priserne steg 10,3 procent p.a. i august, dog faldt den samlede inflation til 4,9 procent i august fra 6,3 % i juli, men samtidig steg inflationen i grossist-leddet til 10,1 procent i august – hvilket er den højeste i 12 år, ifølge statistik fra regeringen.* —–
Kilder: China’s trade surplus widened to a monthly record of $28.7 billion in August

Kinesisk oliekoncern ind i Irak

29.Aug 2008 – 2:45 *

At det statskapitalistiske kinesiske olieselskab China National Petroleum Company (CNPC) er på jagt efter olie i det krigshærgede Irak er nu bekræftet, idet der er underskrevet en kontrakt om udvinding og produktion af olie. Kontrakten handler om olieboring i oliefelterne i Adhab-området og løber fra 2011 og løber over 20 år. Kontrakten har en størrelse på 3 milliarder US-dollars ~ 16 milliarder kr.
Dermed bekræfter den USA-støttede irakiske regering at KIna er en “partner” i udviklingen af den kapitalistiske “markedsøkonomi” i landet.

Kina: Amerikansk overtagelse af kinesisk juiceproducent for 13 milliarder kr

3.sep. 2008 – 04:34

Styrket kapitalistisk erhvervsamarbejde mellem USA og Kina

Den amerikanske læskedriksproducent Coca-Cola planlægger at købe de kinesiske juiceproducent-
Huiyuan for hvad der svarer til 13.600 millioner kr. De tre største kapitalistiske aktionærer bag den kinesiske juice-producent som har 66 procent af selskabet har acepteret det amerikanske opkøb.
for at være sikker tilbyder Coca Colas en pris som angiveligt er næsten tre gange børsværdien af Huiyuanselskabet. Det sker dels fordi den amerikanske monopolgigant forventer stabile og store profitter gennem Huiyuan´s prouktionen af saft og juice , men også fordi salget af det kinesiske selskab ikke er særlig populært, faktisk er opstået en hel protestbevægelse mod salget af Huiyuan til udlandet.

Antallet flygtninge stiger voldsomt i USA´s “nye verdensorden”

17 juni 2008 – 14:23
Antallet flygtninge i verden stiger hurtigt som følge af aggresionskrige og væbnede konflikter, fremfor alt i Afghanistan og Irak. Det viser den seneste statistik fra FN´s flygtningeorganisation UNHCR.
År 2007 var 11,4 millioner mennesker registreret som flygtninge i verden. Året inden lå tallet på 9,9 millioner.
Ifølge FN´s flygtningekommissær Antonio Guterres vil konflikter, akut fattigdom og de stigende fødevarepriser i de kapitalistiske lande få antallet til at stige yderligere.
Antallet migranter dvs. antallet ud- og indvanderer – stiger også. Aller flest, 35 millioner, kommer fra Kina.

Kapitalismens Kina: 300 millioner fattige ifølge Verdensbanken

17.aug 2008 – 03:56
Jyllands-Posten som ellers hylder den kapitalistiske udvikling i Kina skriver om klasseskellene i Kina i en artikel med overskriften :

Bag om OL: De rige bliver flere i Kina 

Ifølge research fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group havde Kina 3 millioner og 100.000 kinesiske familier med over fem millioner kroner i i 2006, hvilket bragte Kina på en femteplads i verden efter de kapitalistiske lande som USA, Japan, Storbritannien og Tyskland.

JyllandsPosten fremhæver blandt andet den kapitalistiske milliardær: Yang Huiya med en personlig formue på omkring 78 milliarder kroner med ordene om at hun:

“har arbejdet sig op fra bunden” 

som om de 78 milliarder er betalingen for hendes eget arbejde.

Sandheden om Yang Huiyan

og de andre kapitalistiske milliardærer i Kina såvel som i andre kapitalistiske lande er jo at hendes rigdom stammer fra andres arbejde. Hun er blevet rig af at udbytte andres arbejdskraft. . . . . .
De 78 milliarder er ophobningen af kapitalistisk merværdi fra udbytningen af arbejderklassens arbejdskraft.
Derfor øger klassseskellene i det kapitalistiske Kina eller som JP formulere det :

Og mens de velhavende bliver flere ,vokser skellet mellem dem og landets fattige, som stadig udgør 300 millioner ud af landets 1,3 milliarder mennesker, ifølge Verdensbanken som har “godkendt” den kapitalistiske udvikling og roser landets “kommunistiske” ledere .

Kina: Levevilkårerne udhules med 10 % prisstigninger – den højeste inflation i tolv år

11.aug. 2008 20:34
Den kinesiske regering meddelte mandag, at priserne var gået 10 procent op i juli – sammenlignet med samme måned i fjor.

Nye økonomiske nøgletal viser, at prisinflationen i Kinas kapitalistiske økonomi nu er på det højeste niveau i 12 år. Dermed fortsætter den kapitalistiske inflation med at udhule levevilkårerne for arbejderklassen og det store flertal af Kinas folk som bruger hele lønnen til de daglige livsfornødenheder.
På det kapitalistiske aktiemarked i Shanghai, faldt kurserne så kraftigt at det såkaldte Composite Index nu er nede i nærheden af ved laveste niveau i det seneste halvandet år.
I sidste måned viste rapporter at eksport-væksten fra Kinas kapitalistiske økonomi falder kraftigt. I det første halvår af 2008 faldt væksten i eksporten i det industrielle centrum, Guangdong-provinsen, fra 26,5 til 13 procent. Og på de kapitalistiske aktiebørser i Shanghai og Shenzen er kursen faldet med 50 procent siden nytår.
En væsentlig årsag er prisstigningerne på brændstof. Eftersom det bliver svært at vælte de stigende produktionspriser over på kunderne, vurderer flere økonomer, at det vil ramme de kinesiske virksomheders indtjening.
Prisen for at transportere en standard 40-fods container fra Shanghai til Boston er allerede steget fra 3000 dollars i 2000 til 8000 dollars i dag. Og hvis den udvikling fortsætter, så mener Stephen Jen fra investeringsbanken Morgan Stanley endda, at det kunne blive »dødsstødet til den østasiatiske eksportmodel«.

Derfor er Kinas kapitalistiske økonomi mere sårbar end f.eks den amerikanske fordi den i højere grad er eksportafhængig.
Hvad der nu sker med Kinas eksport til Europa og Amerika via oliedrevne supertankere, hvis energipriserne fortsat bliver høje satte USA´s finanskapitalistiske hoforgan Wall Street Journal forleden fokus på.
Ifølge Jeff Rubin og Benjamin Tal fra den canadiske bank CIBC er det sandsynligt, at yderligere prisstigninger bremser den europæiske og amerikanske kapitalismes udflytning af produktion til Kina. For med endnu dyrere olie bliver det – alt andet lige – mere attraktivt for at placere produktionen nærmere de kapitalistiske markeder i Europa og Amerika.
Kilder:Xinhua/°/Nyhedsbureauet Direkt/°/Wall Street Journal

Israelisk minister truer Iran

6 juni 2008 – 12:44
“-Et israelisk angreb på Iran virker “undgåeligt” lyder det fra den zionistiske apartheidstat idag. Truslen om det “uundgåelige ” angreb kommer fra en minister i Israels regering . Det var den tydeligste trussel hidtil om en militær aggression fra Israel.

“-Det vil blive uundgåeligt at angribe Iran med det formål at stoppe deres atomvåbenplaner, sagde transportminister Shaul Mofaz til avisen Yedioth Ahronoth.

Israels og USA´s regering har udtalt at voldsanvendelse mod Iran er “en sidste udvej” hvis sanktionerne som USA og Israel har fået vedtaget i FN:s sikkerhedsråd med Ruslands og Kinas støtte ikke giver “de resultater” som USA of Israel kræver. Og det gør de ikke, anser Shaul Mofaz:

-Sanktionerne er ineffektiveudtaler den israelske minister. Det sker fire dage efter - Israels koroptionsanklagede Statsmister Olmert kom med et “ultimativt ” angreb på Iran´s uafhængighed.(den 4 juni)
Olmert sagde i en tale under sit USA- besøg at Irans “atomprogram” skal stoppes for enhver pris.
Den zionistiske leder kom med en meget stærk advarsel adreseret til iranerne hvor han åbent truede med “ødelæggende efterdønninger” hvis landet fortsætter sit atomkrafts-program.
Olmert mente at internationale sanktioner bare er et første skridt. Mønsteret fra optakten til den anden krig mod Iraks folk er tydeligt. Først sanktioner og underminering af landets evner til at forsvare sig mod militær aggression og når de zionistisk-amerikanske aggressorer er overbeviste om at landet er tilstrækkeligt svækket til for alvor at kunne modstå et angreb vil de slå til. -
Iran benægter at atomprogrammet er af militær art og mener at de har ret til at udvikle elproduktion gennem opbygning af atomkradtværker.
For øvrigt er der intet folkeretsstridigt i at Iran udvikler et atomprogram med sigte på at have et arsenal af atomvåben til at forsvare sig og afskrække USA og andre stater fra at angribe landet og indsætte et regime som de kan kontrollere som de har forsøgt i nabolandet Irak.

Derfor bliver der ingen boycot af OL: USA´s præsident kommer til OL-åbning i Kina

03. jul. 2008 – 23:21

Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina II

Lederen af verdens politiske, økonomiske og militære supermagt USA’s præsident, George Bush rejser til Kina for at give “sin velsignelse” til de kinesiske ledere ved at deltage i åbningsceremonien til OL i Kina den 8. august.

- Præsidenten og fru Bush vil deltage i åbningsceremonierne ved de Olympiske Sommerlege den 8. august, sagde en talskvinde for Det Hvide Hus.

Udover præsident Bush vil også Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy være til stede.
Den danske regering har endnu ikke meldt klart ud om, hvem fra regeringen, der kommer til OL-åbningen.

Kronik: Derfor bliver ingen boycot af OL i Kina

Politisk tømmermænd efter jordskælvet i Kina:Anklager om korruption

11.juni 2008 *

Politisk jordskælv i kapitalismens Kina :

Etter at offentlige bygninger raste sammen som korthus under Sichuan-jordskjelvet, anklages kinesiske myndigheter for korrupsjon. Nå strammes grepet overfor mediene” , skriver Klassekampen

Nye milliardkontrakter mellem USA och Kina underskrevet i Washington

17 juni 2008 – 05:10

Samarbejdet Kina-USA fordybes

   Kapitalistiske virksomheder i Kina og i USA underskrev i går i Washington 35 forskellige ethvervsaftaler som spænder over områder som f.eks. telekommunikation, flymaskinemotorer og biler.
Kontrakterne i de forskellige aftaler vurderes til omkring 8 milliarder dollar eller hvad der svarer til cirka 40 milliarder kroner.
Det handler bl.a om at den kriseramte amerikanske bilgigant General Motors (GM) skal sælge biler og reservedele for en millard dollar og investere i Kina. Ford skal sælge for 800 miljoner dollar. I dag indleder begge lande samtaler på “højt niveau” om udøget handel.”

Kina: inflationen fortsætter med at udhule arbejderklassens lønninger

10.juni 2008 *
BEIJING (Xinhua) – Forbrugerpriserne i Kinas kapitalistiske økonomi steg med 7,7 procent i årstakt under maj måned. En årsag var kraftigt stigende priser på fødevarer som steg med 19,9 procent.
Dermed fortsætter inflationen med at udhule levestandadarden for flertallet af de kinesere som hver dag må købe deres fødevarer og andre dagligvarer, d det vil ige byernes arbejderklasse og andre arbejdende. Bønderne og dele af landbefolkningen som stadig udgør flertallet af Kinas befolkning – er oftest selvforsynende med fødevarer. I april lå årstakten på 8,5 procent, ifølge den kinesiske centrale statistikbureau.

Kina: Kapitalistisk byggesjusk skyld i tusinder af skoleelevers død har ført til forældreprotester

4.juni 2008 – 06:54 *

Jordskælvet i Kina:

Forældre anklager:byggesjusk slog vore børn ihjel
I den lille landsby Wufu klarede næsten alle bygninger jordskælvet. Men et stort hus – skolen – rasede sammen og 300 børn blev dræbt.
Scenen gentages i landbyer og byer i hele det ramte område

270 elever omkom

De demonstrerende forældre havde alle børn på gymnasiet i Juyuan nær Dujiangyan, hvor 270 elever døde under det kraftige jordskælv 12. maj.

Omfattende kapitalistisk byggesjusk bag mange dødsfald 

En redningsmedarbejder har tidligere udtalt til The Southern Metropolis News, at skolens murbrokker afslørede, at bygningen ikke havde stålforstærkninger i konstruktionen, kun jernwirer.
Derfor anklager forældre myndighederne for, at dårligt byggede skoler er skyld i deres børns død.
Mens andre bygninger overlevede det voldsomme jordskælv i den kinesiske Sichuan-provins, så kollapsede skolerne ned over eleverne.

Det har skabt stor vrede i Kina og har fået mere end 100 kinesiske forældre til at gå på gaden og protestere over myndighederne.

Forældre skubbet væk
»Fortæl os noget,« råbte forældrene, mange af dem med billeder af deres afdøde børn i hænderne.

Kapitalistiske bygherrer snyder 

Mange af forældrene mener, at skolernes ringe standard skyldes de kapitalistiske bygherrer, der springer over, hvor gærdet er lavest for at at score kassen.

Som resultat blev 7.000 skoler ødelagt under jordskælvet, der blev målt til 7,9 på Richterskalaen.

Skoler er blevet en varm kartoffel for hele Riget

Men det er ikke kun forældrene, der er optændt af vrede over de dårligt byggede skoler.

Den tragiske historie har også grebet den kinesiske befolkning og er blevet en varm politisk sag.

De omfatternde protester har gjort det nødvendigt for de kinesiske myndigheder at starte en udredning af hvorfor netop skolebygninger rasede sammen i så stor udstrækning under jordskælvet.
Alle som findes ansvarlige for fuskbyggeriet vil blive straffet skriver nyhedsbureauet Nye Kina.

Den statslige tv-station har da også gentagne gange vist præsident Hu Jintao og andre toplederes besøg på skoler, der midlertidigt er blevet oprettet efter jordskælvet.
Samtidig fortsætter Beijing med at opmuntre kritik af “lokale” myndigheder for på den måde at undslippe ansvaret for de kapitalistiske skandaler og udpege “syndebukke” for de folkelige protester.
Dennne “del og hersk”-taktik har mange journalister iagtaget. Den bliver nu anvendt i stor skal for at undgå at de omfattende protester skal udvikle sig til en bevægelse mod den kapitalistiske udvikling som bærer ansvaret for byggesjusket,koruptionen massearbejdsløsheden. En kapitalistiske udvikling som K”K”P-lederne i Beijing har garanteret deres kapitalistiske støtter i ind- og udland.

Dødstal stiger

Mens forældrene demonstrerer, så stiger dødstallene fra Kinas værste katastrofe i tre årtier.
Ifølge de seneste oplysninger har jordskælvet i sidste måned hidtil krævet 69.107 menneskeliv. Stadig savnes 18.200 mennesker mens opimod 288,431 er sårede eller har fået alvorlige skader.
Fem millioner mennesker er blevet hjemløse som en følge af skælvet.
Derudover er fem millioner kinesere blevet hjemløse.

Jordskælvet gjorde dette spædbarn forældreløs i Beichuan. Sygeplejersken på hospitalet i Mianyang i Sichuan provinsen er foreløbig hendes nye moder.

Storkapitalistisk tele-fusion til 36 milliarder €uro i Kina

3.juni 2008 – *

Det storkapitalistiske mobiltelefonselskab China Unicom overtager (fusionere) fastnettelefonselskabet Netcom for 36 Mrd. €uro – ~ 290 milliarder kr. – – - China Telecom übernimmt ein Funknetz von China Unicom für 9,7 Mrd. €. Die Technik wird auf den UMTS-Standard umgestellt. Ausrüster wie Ericsson, Motorola, Nokia, Nortel und Siemens rechnen mit Milliardenaufträgen.

KIlde: “Rote Fahne News”

FN:s millennium-mål om mindsket småbarns- og mødredødelighed i fare

11 april 2008 – 03:55 *
FN:s millenniummål at mindske småbarns- og mødredødeligheden frem til 2015 ser ud til at forsvinde i den kapitalistiske verdensordens jagt efter profitter og overskud på “bundlinjen.
Mindre end en fjerdedel af de værst ramte lande er på vej til at nå målet, ifølge en vurdering som offentligjordes i medicin-tidskriftet The Lancet.
Mens nogle lande, især Kina, har gjort store fremskridt så har udviklingen i mange flere, især i Afrika i den ikke-arabiske del syd for Sahara, enten stagneret eller gået tilbage,ifølge rapporten.
Flere end ti millioner af jordens menneskebørn dør inden de fylder fem år.
I mindst 15 af de værst ramte lande får hvert femte barn aldrig opleve sin femårsdag.

På den anden side er meningen med den nuværende kapitalistiske verdensorden ikke at redde liv, men at sikre den maksimale profit til klodens dominerende kapitalister hvad enten de bor i USA, EU,Kina,Rusland eller Japan.

Kina: Fødevarer 22 % dyrere på et år

13.maj 2008 – 08:30 *

Inflationstakten steg igen i Kina i april, ifølge officielle beregninger. Fødevarepriserne lå 22 procent højere end for et år siden, mens stigningen i forbruger-priserne som helhed var 8,5 procent, en del mere end mange analytikere og regnedrenge havde spået.

Inflationsfaren fortsætter med at bekymre kineserne. Efter en lettere afmattning i marts tog pris-stigningstakten fart igen i april, ifølge officielle data som blev offentligjort samme dag som den ødelæggende jordskælv som ramte de indre dele af Kina.

I gennemsnit lå forbrugerpriserne 8,5 procent højere i april end et år tidligere, hvilket var noget højere end mange “eksperter og regnedrenge” havde forud-spået. Det er det næsthøjeste inflationatal som er er registreret de sidste tolv år, kun overtruffet i februar måned , også i år da Kinas forbrugerprisindeks steg med 8,7 procent.

Den ekstra høje inflationstakt i februari kan delvis forklares med effekter af den voldsomme snestorm i januari-februari. I marts afmattedes forbrugerprisstigningen til 8,3 procent, men i april steg dette tal igen, ifølge Kinas nationale statistik-kontor.

Det som er alvorligst er at levneds-middelspriserna fortsætter at stige kraftigt.
Det udhuler levevilkårerne for flertallet af kinesere – lavtlønnede arbejdere og bønder yderligere – for ikke at sige : skærer den ned mod minimum eller under.
I april var fødevarepriserne som helhed 22 procent højere end for et år siden, sammenlignet med 21 procent i marts. Flæskekød var 68 procent dyrere i april end for tolv måneder siden og grønsager har gået 14 procent op i pris. Nu vokser spørgsmålet om hvor meget kornpriserne i den kinesiske detaljhandel vil stige fremover, efter at kun at have gået op marginelt hidtil i år.

Hidtil er det næsten udelukkende fødevarepriserne som har drevet det kinesiske forbrugerprisindeks. Øvrige varer steg bare med 1,8 procent i april. Men spørgsmålet er om andre varer på det kapitalistiske marked – ikke mindst en række industriprodukter – vil blive fordyret i fremover efter alle prisstigninger på råvarer, energi og andre tilsatsvarer.

Som et forvarsel om flere prisstigninger blev det i fredags meddelt at Kinas producentprisindeks steg med 8,1 procent på årsbais fra i april i fjor til nu i april . Efter den besked erklærede den nye vice-statsminister Wang Qishan at staten behøver gribe ind for bremse investeringer i husbyggeri og fabriker. Samtidigt skal stigningen i pengemængden dæmpes og strømmen af udenlandske kapitalistiske investeringer skal kontrolleres hårdere for at begrænse mulighederne for at score kortsigtige profitter, oplyste Wang Qishan i fredags ifølge nyhedsbureau AP.

Det optrappede pres på priserne i Kinas kapitalistiske økonomi har fået adskillige økonomer til at efterlyse en hurtigere forhøjelse af den kinesiske valuta ; Yuan`ens vekselkurs for at dæmpe importudgifterne.
Men en dyrere Yuan vil gøre kinesiske varer i udlandet dyrere. Især det på det amerikanske marked vil kinesiske produkter blive dyrere da dollaren samtidigt falder i værdi. Kinas Nationalbank har bevidst holdt Yuan´en nede for at sikre afsætning for kinesiske varer i udlandet. USA´s og en af verdens største supermarkedskæder Wal-Mart – får hovedparten af deres varer produceret i Kina og har dermed både kunnet score store profitter og dumpe priserne i deres supermarkeder i Staterne.
Dermed er lønningerne i den industrielle vareproduktion på verdensplan blevet trykket ned. På den måde medvirker Kinas regering til et internationalt skruebrækkeri og løntrykkeri.
Igår reagerede Folkets Bank, Kinas nationalbank, med at forhøje reservekravet for landets banker med 0,5 procent sådan at de nu skal holde 16,5 procent af den indsatte kapital i reserve.

I marts erklærede statsminister Wen Jiabao at Kinas inflationsmål for i år er 4,8 procent. Men det bliver svært at klare, kommenterer statistik-kontorets chef-økonom Yao Jingyuan i søndags, ifølge avisen China Daily.

Inflation rammer især de fattigste lag i det kinesiske klassesamfund
Nogle eksempler på prisstigningstakten i Kina i april (prisniveauet samenlignet med samme måned ifjor). Stigningen i procent, ifølge Kinas nationale statistik-byrå:
• Flæskekød: 68 procent.
• Madolie: 47 procent.
• Stål: 41 procent.
• Råolie: 38 procent.
• Kul: 21 procent.
• Friske grønsaker: 14 procent.
• Forbrugerprisindex (inklusive mat): 8,5 procent.
• Forbrugsvarer (eksklusive mad): 1,8 procent.

Kapitalismens Kina: Otte åring løb 3500 km for at tilfredstille forældres olympiske ambitioner

28 augusti 2007 – *

Er det en solskinshistorie fra kapitalismens Kina eller er det et eksempel på kapitalismens individuelle statusjagt at en familie “overbeviste” deres otte årige datter, Zhang Huimin om at hun skulle stige op klokken halv tre om morgenen og springe omkring 65 km hver dag i næsten to måneder.

Zhang Huimin går i mål

Efter 3 tusind og 500 kilometers løbetræning og 55 dages løb har hun nu nået målet, hovedstaden Beijing. Zhang Huimin startede fra den sydkinesiske provins Hainan og blev fulgt af hendes far på cykel.
Pigens far vil rette opmærksomheden mod datterens evner optil OL.
Han håber at hun skal kunne stille op i de olympiske lege i 2016. Zhang Huimins løbetræning under de 55 dage svarer til et og et halvt maratonløb pr dag. (42 km)

“Hun vil blive skadet”

Faderen benægter at han tvang Huimin ud på de daglige maratonrunder, men kinesiske medier og analytikere har kritiseret ham for hans træningsmetoder. Ifølge Liu Hong, chef for Kinas centralorganisation for idrætsskoler, er det ekstremt hårdt selv for et voksent menneske at løbe de daglige maratonrunder som Zhang Huimins har gjort .
“-Det vil sikkert skade hende” siger Liu Hong. Faderen virker dog ikke som om han har ændret opfatning. -
“-Jag bryder míg ikke om hvad eksperterne siger. Også selv om de anklagar mig for at være grusom ved jeg at jeg har ret, siger han og påpeger at hans datter aldrig har klaget på at hun har ondt i benene eller at hun er træt.

Jordskælv i Kina: Omfattende kapitalistisk byggefusk bag mange dødsfald

16.maj 2008 – 06:54 *
Kinesiske myndigheder har nu startet en udredning af hvorfor netop
skolebygninger rasede sammen i så stor udstrækning under jordskælvet.
Alle som findes ansvarlige for fuskbyggeriet vil blive straffet skriver nyhedsbureauet Nye Kina.
I den lille landsby Wufu klarede næsten alle bygninger jordskælvet.Men et stort hus – skolen – rasede sammen og 300 børn blev dræbt.Scenen gentages i landbyer og byer i hele det ramte område. Ifølge de seneste oplysninger har jordskælvet i sidste uge hidtil krævet 51.151 menneskeliv. Stadig savnes 29,328 mennesker mens opimod 288,431 er sårede eller har fået alvorlige skader.
Fem millioner mennesker er blevet hjemløse som en følge af skælvet.
Jordskælvet gjorde dette spædbarn forældreløs i Beichuan. Sygeplejersken på hospitalet i Mianyang i Sichuan provinsen er foreløbig hendes nye moder.

Inflationen oppe i 8,5 % i Kina

12.maj 2008 – 1:34 *
Inflationen i Kinas kapitalistiske økonomi fortsætter med at gøre indhug i befolkningens husholdningsbudgetter. Den er ifølge de kinesiske myndigheder oppe i 8 og en halv %
på årsbasis udregnet efter prisstigningerne i april måned .
Det er den højeste inflation i næsten tolv år, ifølge den officielle kinesiske statistik .

Inflationen accellererer i Kinas kapitalistiske økonomi.

Nu advarer regeringen mod at der er brug for nedskæringer for få bugt med de økonomiske problemer som Kinas kapitalistiske økonomi er inde.

“Stigningen i forbrugerpriserne er stadig høje”, skriver landets statistikmyndighet i en pressemeddelelse og konstaterer at Kina ” fremover nøje må følge de kommende pristendenser samt prioritere kontrollen af prisudviklingen og af inflationen endnu mere en hvad der hidtil er gjort.”

En indirekte kritik af “KKP”- regeringens nærmest liberale passitivitet overfor den kapitalistiske prisudvikling.
På den anden side kræves der magiske evner for at kontrollere prisudviklingen i en “fri kapitalistisk markedsøkomi som ligger åben for import og eksport” af både inflation og forbrugsvaner

Børn solgt som slavearbejdere i kapitalismens Kina

30 april 2008 – 15:11 *
Flere end tusind børn og unge slider som slavearbejdere i Kinas kapitalistiske industrier.

Børn fra 7 til 16 år er rekruteret fra et fattigt landbrugsområde i provinsen Sichuan i det sydlige Kina, rapporterer avisen China Daily. Ligaen som rekruterede dem fik hvad der svarer til 220 kroner for hvert barn. Børnene får omkring 2:25 kroner i timen for det arbete.
Dagen inden havde avisen Southern Metropolis en reportage hvor det fortælles at børn er blevet solgt “som kålhoveder” til værksteder i Dongguan. Nogle hundrede børn er hidtil blevet reddet fra fabrikerna i Dongguan.

Ny arbejderbeskyttelseslov

I fjor blev en lov med visse forbedringer af arbejder-beskyttelsen i Kina, efter afsløringer om at børn og mentalt handikappede blev udbyttet under slavelignende forhold.
Nu har en special-gruppe tilsat for at redde de andre og anklage de som ligger bag børnehandelen.
-Vores arbejderbeskyttelse og vor faglige organisation skal udrede situationen i alle virksomheder i byen, siger Wang Yongquan, talsmand for myndighederne i Dongguan.
Alle vil dog ikke blive reddet, der findes børn som har taget jobbet “frivilligt” som det udtrykkes. I det område som børnene kommmer fra, er landbruget ikke i stand til for at forsørge en familie og mange forældrer er “glade for at deres børn tjener penge”.

Asien: Højere fødevarepriser kan føre til bolig-krise

21.apr. 2008 – 21:23

Det kapitalistiske boligmarked i Asia har hidtil sejlet igennem den kapitalistiske finanskrise som en båd på et hav uden andet end småkrusninger. De højere fødevarepriser fører imidlertid til at det kan blåse opp til kuling.

- Høyere priser på mad og brænsel kan påvirke boligmarkedet negativt på flere måter, sier seniorøkom Prince Christian Cruz i Global Property Guide.

Høyere priser på disse varene vil ifølge Global Property Guide føre til høyere inflasjon og høyere rente.

- På makronivå kan høyere mat- og oljepriser føre til inflasjon. Da vil sentralbanken i landet trolig heve styringsrenten for å få kontroll over inflasjonspresset, sier Cruz.

Dyr ris

Asiatiske husholdninger er særlig utsatt for de seneste økningene i fødevarepriserne. Det siste året har risprisen steget med hele 90 prosent, ifølge FNs landbruksorganisasjon.

Dette innebærer at den essensielle ingrediensen i det asiatiske kjøkkenet ikke lenger er rimelig for den jevne asiater.

Samtidig har prisene på hvete, soyaolje, mais og sukker gått opp med henholdsvis 160, 104, 37 og 26 prosent, mens prisen på råolje har steget med nærmere 80 prosent det siste året.

Stærkt inflasjonspres

Dermed er inflasjonspresset stort for økonomier i Asia, som den siste tiden har opplevd en sterk vekst i boligprisene.

Ved utgangen av 2007 hadde boligprisene i Kina steget med hele 35,43 prosent i forhold til året før. I Singapore steg de på årsbasis med 31 prosent, i Hong Kong med 25 prosent og på Phillipinene med over 15 prosent.

I Kina har styringsrenten steget fra 3,3 prosent i mars i fjor til 8,3 prosent i år. I Hong Hong Kong har den steget fra 0,8 til 6,3 og i India fra 5,9 til 7,4.

Store rentehopp

Høyere rente har en negativ påvirkning på boligprisene fordi en får lavere investeringsvilje og konsum, som igjen påvirker folks vilje til å kjøpe ny bolig. Samtidig blir det dyrere å betjene boliglån noe som fører til at færre ønsker å belåne seg til over pipa.

- Situasjonen er uheldig fordi de fleste asiatiske boligmarkedene ikke har kommet seg siden finanskrisen i Asia i 1997, sier Cruz.

Selv ikke den rekordsterke boligprisveksten det siste året har fått prisene opp på nivået de lå på før Asia-krisen, påpeker han.

Global Property Guide mener at de lkapitalistiske boligmarkeder i Kina, India, Singapore, Phillipinene og Thailand er de som mest sandsynligt vil bliv er ramt af indstrammingen i pengepolitikken.

KIlder: Marthe Skaar/e24.no

Ny blodskandale afsløret i Kina

2 april 2008 – 15:17 * Myndighederne i Kina har afsløret en ny blodskandale, rapporterer Peking-avisen China Daily i dag. Ifølge avisen solgte en liga blodplasma – celler i blodet som behøves for normal koagulering, til alvorligt syge mennesker i behov af blodtransfusioner.En sikkerhedsvagt ved Cantons blodcentral er blevet fyret for mistanker om indblandiong i illegal blodindsamling. Sidste år blev 4.915 blodbanker lukket efter at de havde indsamlet blod ulovligt.

Iran søger optagelse i Shanghai-organisationen

26.mar 2008 *
Iran har ansøgt om blive helt tilsluttet Shanghaiorganisationen for samarbete (SCO), som omfatter Rusland, Kina og fire tidligere sovjetrepubliker i Centralasien, meddeler Irans udenrigsminister Manouchehr Mottaki igår.

Den islamiske republik Iran har idag ligesom Afghanistan, Indien, Pakistan og Mongoliet observatørsstillning i SCO.

Set fra et russisk synpunkt ville et iransk medlemskab være velkommet, bl a for russerne lettere ville kunne løse spørgsmål om det Kaspiske Hav og energisamarbejde om både olia, gas og atomkraft. -
-zs
Kilde: Ria-Novosti 24.mar

Voksende finanskapitalistiske profitter i Kina

25.mar 2008 – 20:01 – - -
Ifølge den kinesiske Nationalbank – Bank of China’s årsregnskab for 2007 gik det ikke så godt med bankens investeringer på “subprime”- spekulations-markedet i USA.
Bank of China tabte hvad der svarer til 24 milliarder kr. i 2007.
Trods dette milliardtab voksede overskuddet med 31 pct. i forhold til året før til en samlet profit på 38 milliarder kr.
Banken forudser dog en mindre vækst i år, da den kinesiske regering har strammet udlånsbetingelser pga den voksende fare fra den stigende kapitalistiske inflation i landet.

Også den statskapitalistiske Industrial & Commercial Bank of China (ICBC) tjente store profitter sidste år. Ifølge årsresultatet steg profitterne med ikke mindre end 65 procet til sammenlagt knap 82 miliarder kinesiske yuan , svarende til 58 milliarder kr.

Kinas kapitalistiske banker på vej mod konkurs ?

25 februari 2008 – 20:40
Kinas kapitalistiske økonomi har haft hvad de kapitalistiske medier i vest kalder “fantastiske vækstrater på over ti procent 5 år i træk”.
Men sammenligning med de økonomiske vækstrater i det socialistiske Sovjet i 1920′erne og 1930′ erne som i gennemsnit lå på 19% i perioden 1927-53 – bortset fra krigsårene 1941-45 – er Kinas kapitalistiske vækst mindre både kvantitativt og ikke mindst kvalitativt.
Den økonomiske udvikling i det socialistiske Sovjet var netop kendetegnet ved en udvikling og vækst af en højere kvalitet hvor arbejderklassens ikke bare kortsigtede, men også langsigtede interesser blev sat i højsædet.
Syv timers arbejdsdag blev realiseret i det socialistiske Sovjet. For visse grupper i den tunge industri – minearbejdere f.eks var sekstimers ikke en drøm eller et krav men reel virkelighed.
7 timers arbejddag er endnu i 2008 ikke blevet realiseret i Danmark for arbejderklassen og andre arbejdende lag.
Hvem ved hvor mange timer kineserne arbejderne om dagen under de kapitalistiske vilkår som hersker i Folkerepublikken idag ?
Nu kommer der advarsler fra finanskapitalistiske kredse om udviklingen i Kinas statskapitalistiske banksektor. Banker som har bakket op omkring den kapitalistiske udvikling som Kina gennemgår.
Kinas Nationalbank i Peking afhængig af både Kinas egen og USA´s kapitalistiske økonomi.
Denne udvikling har nemlig kunnet gennemføres gennem at bankerne har udlånt penge uden at bryde sig “låntagernes kreditværdighed”. Det har været mindre vigtigt om modtagerne af de kapitalistiske banklån kunne betale tilbage. Det vigtige har istedet været at holde den kaitalistiske “damp oppe” og sikre den tilliden til den fortsatte kapitalistiske opbygning.
Det minder en del om den såkaldte “subprime”-långivning på det kapitalistiske boligmarked i USA. Denne långivning udviklede til et gigantisk subprime-kreditcirkus som ingen af finanskapitalens regnedrenge har kunnet gennemskue omfanget af. Krisen i kølvandet på sammenbruddet for boligkreditmarkedet fik flere af USA’s største banker og kredit-institutioner på fallittens rand.
De bliver nu holdt oppe af omfattende statsstøtte.

Christer Ljungwall, doktor i nationalekonomi udtaler om det kapitalistiske kreditmarked i Kina:
-Man låner penge ud til forbundsfæller, man subventionerer krediter osv. I mange tilfælde har man også dårlig check på farerne. Man tager den enkleste vej,”

Banksystemet en svag punkt 

Christer Ljungwall arbejder som gæsteforsker på forskningsinstitutet for økonomi, ved Beijing universitet. Han er udsendt af handelshøjskolen i Stockholm for at følge udviklingen i Kina. Lige præcis banksystemet i Kina er en ganske ukendt, men meget svag punkt mener han.

-Hos en stor del af lånen som blev givet for 3-4 år siden i forbindelse med den store investeringsboom har man dårlig check på hvem låntagerne er. Det er rutiner som man ikke er lykkedes at få styr på, siger Ljungvall.

Med banker som sidder med dårlige lån op til begge ører er Kina slet ikke så stærkt rustet som det kan se ud som.
Hvis landets udviklingstakt begynder at falde kan det være meget svært for bankerna at få sine penge tilbage. En del kan blive tvungen ud i konkurs.

Det afhænger af småsparerne
Det værste som skulle kunne ske er at kunderne mister tilliden til sin bank. De kinesiske bankers basis er nemlig småsparerne.

-Husholdningernes opsparing løber op i 18 trillioner yuan. Ligger man dertil virksomhedernes opsparing på 14 trillioner så har du en kapital som overstiger BNP for hele 2007, siger Ljungvall.
Hvis bare 10 procent af småsparene tog sine opsparinger ud skulle der blive en alvorlig krise i Kinas banksystem. Det er farligt at tro at den kinsesiske økonomi er urokkelig, konkluderer Christer Ljungwall, doktor i nationaløkonomi.

Samtidigt er det vigtigt at tage den kapitalistiske industri-vareproduktionssektors afhængighed af udlandet i betragtning. Klarer Kinas kapitalistiske fremstillingsindustri at holde produktionstakten oppe hvis deres vigtigste udenlandske markeder bliver trukket med ned af den finanskapitalistiske krise som har spredtr sig fra Wall Street til resten af verden ?
Allerede idag ved vi at store dele af arbejderklassen i Kina er beskæftiget med at producerere lavprisprodukter til amerikanske Wall Mart og andre kapitalistiske hyper-markedskæder.

Hvis USA´s kapitalistiske økonomi for alvor bliver fanget af endnu en kapitalistisk depression vil orderbøgerne hos de kapitalistiske salgsdirektører i Kina blive betydeligt tyndere i den takt som Wall Mart og de andre udenlandske aftagere afbestiller ordrer eller simpelthen erklæres konkurs.

Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina

KRONIK 

 Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina

I efteråret var det Sydafrikas tidligere kristne ærkebiskop Desmond Tutu som opfordrede til boykot af de Olympiske Lege i Beijing med henvisning til Burma og til Kinas relationer med regimet der. Derefter tog filminstruktøren Steven Spielberg samt et par Hollywood-stjerner boycot-staffetten op , denne gang med henvisning til situationen i Darfur og Kinas relationer med regimet i Sudan, ivrigt understøttet af et kor af højre og venstreliberale intellektuelle. Skuespilleren  Mia Farrow går så vidt at hun bruger ordet “folkemordslegene”.
Men der bliver ingen boycot af OL i Kina uanset hvor meget Mia Farrow, Spielberg og Gere protesterer, heller ikke fra dansk side hvor den kriseramte Enhedsliste(Ø) og Kjærsgaards Folkeparti har tilsluttet sig boycot-kravet – for både Bush-regeringen og USA´s allierede i de kapitalistiske Nato-stater ser legene i Kina som en stor mulighed for at flytte deres kapitalistiske positioner på det kinesiske marked frem – under og efter legene.
Danmarks Statsminister Fogh taler ligefrem om at det er hykleri at blive væk fra den “politiske” åbningsceremoni i Beijing den 8.august – når Danmark samtidigt “samarbejder” med Kinas regering om at udbytte den kinesiske arbejderklasse.
Når både Fogh og Lykketoft afviser enhvert krav om boycot af OL i Kina er det for at undgå at åbenbare hykleriet når man boycotter en sportsbegivnhed og samtidigt fortsætter et omfattende kapitalistisk erhvervssamarbejde.
Både Fogh og den socialdemokratiske opposition(Lykketoft) og deres kapitalistiske støtter i dansk industri og erhvervsliv ønsker ingen afbrydelse af deres profitable forretninger og udbytning af det kinesiske folk.
Men Fogh og de andre danske toppolitikere hykleri afsløres alligevel for mens der ingen vaklen er i geledderne når det handler om boycot af Cuba, Iran og DFR Korea – bliver Kina fredet – her har kapitalen store forventninger om at strømmen af profitter og billige vare skal fortsætte ud af Kinas kapitalistiske fabrikker.

Både Fogh, Bush , Berlusconi, Brown, Reinfeldt og Merkel støtter Kinas kapitalistiske udvikling
Selv den liberale menneskerettighedsorganisation “Amnesty støtter OL i Kina” ligesom buddisternes religiøse leder i Tibet : Dalai Lama udtaler sig for OL i Beijing.

Hvilke interesser stod bag valget af Kina som vært for de Olympiske Lege i år ?

Beslutningen om at give det kapitalistiske Kina værtsskabet blev formelt taget af IOC, men bag den olympiske komite står store kapitalistiske lobbyister og sponsorer.
Og i realiteten blev beslutningen om at tildele Kinas hovedstad Beijing værtsskabet taget andre steder end i IOK , den Internationale Olympiske Komites bestyrelse, nemlig i Coca Colas, i McDonalds, Volkswagens, Samsungs og andre kapitalistiske multinationale selskabers bestyrelser..
De multinationale kapitalister som var lobbyister for Peking-legene og som nu er sponsorer for legene i Kina har alle store interesser og markedsandele i det kapitalistiske Kina.
Deres mål er at blive endnu større på det kinesiske marked for arbejdskraft og varer. Derfor blev Kina valgt som vært for legene, der i år endnu en gang bliver en udstillingsvindue for deres kapitalistiske produkter.
I den aktuelle boycot-kampagne fremhæves det at Kina afviser at tillade visse internationale religiøse kirkesamfunds krav om at få mulighed for at “vejlede” – nogle vil sige styre – de troende fra udlandet (eksempelvis Vatikanet) , men også det kinesiske regimes hårdføre bekæmpelse af Dalai Lamas safran-klædte munkes protestbevægelse i Tibet som er blevet fulgt af TV-kameraer og medier i især de kapitalistiske Nato-stater bliver nævnt som et eksempel på “mangelen” på demokrati.

Men hvor er disse medier ? – Hvor er Richard Gere, Dansk Folkeparti og Mia Farrow henne når de muslimske uigurerne i det vestlige Kina udmales som “terrorister” – og med USA’s stiltiende accept forfølges af den kinesiske regering ?

Når de “muslimske terrorister” forfølges i Kina glimrer Holywoods filmstjerner og de store TV-stationer ved deres fravær.

I god liberal ordning står hykleriet i højsædet. Kina anklages for at landet ikke følger den dagsorden som dikteres af Washington. Desuden kritisereres landet for dødstraffen, altså at henrettelse er en legal straf – ligesom i de Forenede Stater.

Men når spørgsmålet om den flere hundrede millioner store kinesiske arbejderklasses rettigheder bliver rejst stopper kritiken.  Både højre- og venstreliberale nævner ikke den kapitalistiske kommando-økonomis udvikling i Kina – som bringer en “vidunderlig” strøm af frie liberale profitter ned i lommerne på de som bestemmer og har magten i USA ,England, Danmark og i den kapitalistiske overklasse i Kina. Deres følsomme samvittighed påbyder dem ikke at kræve økonomiske sanktioner mod landet. Selvfølgelig ikke.

 BEMÆRK mine damer og herrer ! Der er ingen af de venstre- og højreliberale kritikere af OL i Kina der rejser krav om økonomiske sanktioner.  Hvorfor nu ikke det ?
Det ville da virkelig være et slag der betyder noget. Eller hvordan er det nu ?

Hvorfor skulle lige netop sportsfolkene boycotte det land som de samme landes erhvervsliv og politikere står i kø for at samarbejde med ?

Pekuniære sanktioner kunne jo skade de “livsvigtige” kapitalistiske profitter som  den vestlige kapitalismes Big Business suger ud af det kinesiske folk. Derfor vover de borgerligt-liberale hyklere ikke engang at tænke tanken.  Men visse liberaler sover alligevel dårligt om natten pga hykleriet. De vender ud og ind på sig selv for pludselig at hævde at økonomiske forbindelser med Kina er ligeså gode som idrætslige er dårlige.  At være liberal forsvarer af kapitalismen bliver let skitzofrent. 
Sir Martin Sorrell, topchef i den kapitalistisk marketingsgigant WPP Group PLC siger at det er “vanskeligt at forestille nogen anden sports- eller kulturbegivenhed i verden som kan bliver større.” Sir Sorrell regner med at når legene er kommet i gang , kan Kina blive verdens næst-største annonce-marked, lige efter U.S.A og foran Japan.

De Olymiske Leges kapitalistiske sponsorering er “big business”

I forberedelserne til OL har den kinesiske regering afsat mere end 40 milliarder dollars – lidt over 200 milliardr kr med dagens kurs.
DEn internationale Olympiske komite IOC – inddeler legenes sponsorer i forskellige grupper.
I toppen befinder de “Olympisk partnere” sig – For at kunne kalde sig “OL-partner” betaler de kapitalistiske sponsorer omkring 40 million dollars~ 200 millioner kr til IOC.
Der er 12 internationale “partners” knyttet til den Internationale Olympiske Komitte.
I det næste sponsor-niveau befinder sponsorer der “bidrager” med op til 30 millioner dollars ~150 millioner kr. Det tredje niveau er service-selskaberne som “fortjener deres “sponsorskab” gennem den service og de tjenester de bidrager til de Olympiske Lege med. I april fandtes der 10 sponsorer, 11 partners, 15 “exclusive” leverandører og 17 andre leverandører som har kontrakter hos IOC.

Derfor er det rigtigt at fremhæve at idræt, politik og ikke mindst kapitalistisk økonomi hører sammen.  Fra OL i 1936 i Berlin , som skulle kaste glans over nazi-regimet, til Legene i Mexico City i 1968 hvor de afroamerikanske sportsfolk Tommie Smith og John Carlos som knyttede deres næver i en sort handske og demonstrativt sendte en kamphilsen til de undertrykte i USA / bl.a The Black Panthers (De Sorte Pantere ;en afroamerikansk kamporganisation i USA), da de stod på sejrsskammelen , ligesom den firedobbelte olympiske mester fra Tjekkoslovakiet Vera Caslavska samme år vender ryggen til da Sovjetunionens nationalsang blev spillet i protest mod Brezhnev-Sovjets invasion af hendes hjemland i august samme år. Og sådan fortsætter det. Da legene i 1996 bliver tildelt Coca-colas hjemby Atlanta i et år hvor legene egentlig skulle have foregået i Grækenland – 100 året for de moderne lege: 1896-1996 – gør det også klart at idræt,demokrati og fairness står i skyggen af Cola-koncernens meget overbevisende finansielle argumenter. – – *

Men det betyder ikke at vi skal boycotte til højre og venstre mod alle lande som på det ene eller anden måde anses eller kan anses udemokratiske, for så må  stort set al international idrætsudveksling afbrydes.
*
Den internationale boycot af den zionistiske apartheidstat Israel er retfærdig – fordi Israel udøver en racistisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk og fordi Israel konsekvent og demonstrativt bryder mod folkeretten , de internationale krigslove og mod FN:s resolutioner – som altid – understøttet af deres uundværlige allierede i Washington/CIA/Pentagon.
På samme grundlag som der blev krævet boycot af det racistiske apartheidregime i Sydafrika – et krav der udviklede sig til en overvældigende verdensopinion der medvirkede til regimets fald.

Der går skillelinjen mellem boycot eller ej . Kina er netop ikke racistisk eller overfalder andre lande. Det skete i 1979 med overfaldet på det heroiske Vietnamesiske folk. De kinesiske ledere fik sig en lærestreg.
Og det er klart at det ikke kan udelukkes at Kina udvikler sig “the american way” i imperialistisk retning med krav om verdensherredømmet.  I fremtiden.
At Kina idag opretholder forbindelser med regimerne i Burma og Sudan -  hvilket for eksempel også de skandinaviske modelstater i Sverige, Danmark og dets kapitalistiske virksomheder gør:  eksempelvis ” Lundin Petroleum” og Maersk -  kan slet ikke sammenlignes med Israels systematiske forbrydelser mod det martrede  palæstinensiske folks rettigheder og international lov. Uanset  hvad man mener om regimerne i Burma och Sudan, så er sådanne forbindelser legitime.

Hvis nationernes internationale handlinger skal være grundlag for idrætsboycotter, så skal fokus ikke rettes mod OL i Beijing senere i år, men snarere på OL i London 2012. Her har vi en stat som har myrdet, tortureret og undertrykt irernes menneskerettigheder i mere end 100 år uden at blive straffet for det. Gordon Browns Labour-regering holder stadig en deling tropper udstationeret i Irlands “nordlige provinser”
Samtidig er regimet i London en af USAs nærmeste allierede i den kriminelle krig mod Iraks folk  og i besættelsen af Irak og Afghanistan. De åbenbare krigsforbrydelser kan være et grundlag for krav om idrætsboycot. Men hvem kan anklage Kina for åbenlyse krigsforbrydelser ?
Det er fuldt forståeligt at herrerne i Washington og London ser med både uvilje og bæven på både Indiens og Kinas voksende styrke, netop fordi de ser deres privilegrede og forkælede stilling i verden truet af både Indiens, Kinas og Ruslands udvikling – selvom det er en kapitalistisk udvikling.
Kapitalister er interesseret af muligheden for at udbytte folk og score profitter – i egne lommer
Begge verdenskrige i det tyvende århundrede blev udkæmpet mellem forskellige kapitalistiske stormagter om markeder,kolonier,råstoffer og billig arbejdskraft.
Konflikten mellem USA, EU, Indien og Kina er konflikter og modsætninger melllem kapitalistiske stormagter som kan udløse større og mindre krige endda en ny verdenskrig

Det er værd at lægge mærke til at ingen af de borgerligt-reformistiske kritikere af Kina rejser kritik af den hæmmingsløse udbytning af arbejderklassen i Kina. Både Fogh og Lykketoft fremhæver den “økonomiske udvikling” som positiv. De har ret – set fra et kapitalistisk synspunkt – profitterne strømmer ned i lommerne på Kinas kapitalistiske overklasse og deres udenlandske venner.
Men den kinesiske økonomi og samfund udvikles skævt med stenrige storbyer som Shanghai og Beijing med diamant-besmykkede milliardærer, mens underudvikling, fattigdom og massearbejdsløshed hærger udenfor de kapitalistiske “frizoner”.
De økonomiske vækstrater i Kina er heller ikke noget at juble over når man tager de gigantiske udenlandske inevesteringer i betragtning. Det socialistiske Sovjets økonomiske vækster var betyeligt højere fra 1920`erne frem til 1953 samtidigt som der blev indført 7 timers arbejdsdag og massearbejdsløsheden og dyrtiden blev afskaffet.
Arbejderklassen – som er den eneste virkelige demokratiske og revolutionære klasse i menneskehedens historie – kæmper i Kina med den kapitalistiske masearbejdsløshed, sultelønninger, udbytning og hjemløshed uden muligheder for frit at udtrykke kritik af forhold – på arbejdspladsen -i fabrikkerne og i samfundet -  
Det gælder i realiteten også i USA i større eller mindre grad. Nye love vendt mod arbejdernes organisationsret i Staterne gør det meget svært at organisere faglige klubber på virksomhederne.
Det samme gælder Kina.
Den kapitalistiske udvikling i Kina er ingen “succes-historie”, men giver et indtryk af den Dickensianske udbytning af den kinesiske arbejderklasse og fattigbønderne – ikke mindst gennem de vest-imperialistiske virksomheders “frie profitering” efter KKP-regimets ‘invitation” til at investere i den “socialistiske markedsøkonomi”. Kampen mod denne udvikling og kampen for virkeligt demokrati og en folkedemokratisk udvikling i Kina bør have vor fulde solidaritet, sådan som arbejdernes kamp i andre lande har vor solidaritet. Men når nogle liberale intellektuelle og politikere og deres mere eller mindre naive papegøjer kræver boycot af OL i Beijing fordi Kina har den frækhed at ikke følge USA i tykt og tyndt i den internationale politik, er det nødvendigt at protestere. Og sige nej til boycot af OL i Kina, men bruge opmærksomheden omkring Kina til at fortælle og udbrede kendskabet til Riget i Midten og den skæve kapitalistiske udvikling og de omfattende protester som udfolder sig hver eneste dag i den kinesiske arbejderklasse
——–
Men f.eks det faktum at de Olympiske Lege har udviklet sig til et gigantisk kapitalistisk reklameshow hvor de stolte amatøridealer er borte samtidig som de fleste aktive deltagere er narkotiserede eller dopede med avancerede stoffer udviklet af vor tids Dr.Frankenstein i de kapitalistiske medicinkoncerners laboratorier – er et langt bedre og mere seriøs begrundelse for at boycotte de olympiske lege i Beijing såvel som i London 2012.

Derfor : Brug Legene i Kina til at udbrede kendskabet Riget i midten – dets økonomi, arbejderklasssens og folkets stilling, dets kultur og historie.

————————–
Underskrevet Ole S.Larsen

ANDRE ARTIKLER OM KINA:

Hvor er Kina på vej hen ? kommunismen eller kapitalistisk stormagt

Kapitalismens Kina: arbejdere omkom i-flydende-stål

Masseprotester mod bus-priser mødes-med-politivold

Alle nyheder fra Kina 

Artikel om valget mellem religionskrig eller solidaritet med de undertrykte lande og folk/

Kinas kapitalistiske økonomi havde 7% inflation i januar

5 mar 2008 – 17:04 * “Overophedning er Kinas største økonomiske udfordring udtalte Kinas Statsminister Wen Jiabao i sin årlige tale om nationens tilstand.I fjor lå inflationen på 4,8 procent. I januari i år nåede den op på godt 7 procent.Den økonomiske vækst var i fjor på 11,7 procent, hvilket har gjort Kina til verdens fjerde største økonomi.Men at de kinesiske ledere kan “prale” med vækst i den kapitalistiske økonomi har ikke hverken fjernet massearbejdsløsheden , sulten eller sikret ordentlige arbejds- og lønvilkår for det kinesiske proletariat. Og nu ser det ud til at et andet kapitalistiske fænomen – inflation – kroniske prisforhøjelser – som i en kapitalistiske økonomi ofte sker uden andre økonomiske forklaringer end at berige de kapitalistiske ejere af handel og industri – vil udhule de kinesiske arbejderes løn.Kinas Statsminister Wen Jiabao indrømmer at landet “nu må forhindre at den (ukontrollable kapitalistisk ,INT;anm.) vækst bliver “overophedet” og at pris-stigningerne overgår i inflation.
-Pris-stigninger og øget inflationstryk er folkets største bekymring, sagde Wen Jiabao til de tre tusind medlemmer af folkekongressen i onsdags.Mao Shoulong, statsvidenskabelig forsker ved Kinas folkeuniversitet bedømte talen som en advarsel til lokale parti-repræsentanter , som vil gennemføre “dyre investeringer”.
-Wen vil at de lokale repræsentanter tager dette alvorligt – af økonomiske årsager og for den sociale stabilitets skyld, siger Shoulong. – - I sin tale framhævede Wen Jiabao vigtigheden af at modvirke kløfterne mellem rige og fattige regioner i landet. Desuden kom det frem at partiet vil gøre investeringer i afløbs-rensning og miljøvenlig energi, samt bekæmpe vandforureninger.

Stormagterne Kina og USA opretter varm linje mellem staternes militære overkommando

29 feb 2008 – 12:46

USA og Kina indgik i dag en aftale om at oprette en såkaldt telefonisk hot-line mellem begge stormagters militære kommandosystemer. Overenskomsten blev underskrevet i Shanghai.

Allerede i 2003 begyndte de militære og politiske magthavere i Washington at arbejde med ideen om en “hotline” mellem de to kapitalistiske stormagter. En sådan varm-telefonlinje fandtes også mellem Brezhnevs Sovjet og USA.
I november i fjor, da USA:s forsvarsminister Robert Gates besøgte Beijing (Peking), blev en principsbeslutning taget.

Desuden underskrev Beijing og Washington en anden aftale i dag som giver repræsentanter for USAs regering mulighed for at søge i Kinas militære arkiver efter “information om soldater som forsvundet i krig” ; som det formuleres i aftalen.

Kina : De rige betaler sig til flere børn

10.maj 2007 *

Det kapitalistiske Kinas rige velhavende middel- og overklasse betaler sig fri af den lovpligtige et-barns politik.

- På husvægge i de kinesiske byer ser man opslag af typen “færre fødsler, højere kvalitét på nationen”. Men i det nye urbane Kina udfordrer stadig flere regeringens regler for at kontrollere folketallet.

Det var under den prokapitalistiske leder Teng Hsiao-p’ing (Dèng Xiǎopíng) at Kina i slutningen af 1970′erne indførte sin kontroversielle etbarns-politik . Ifølge reglerne udskrives der saftige bøder til par som føder flere end et barn. Regelen har med brutal effektivitet holdt folketallet nede , men i Kina er især den kapitalistiske overklasse nu blevet så rig i kraft af profitterne fra udbytningen af arbejderklassen og finanskapitalistisk spekulation gennem disse år at mange familier i byerne i dag har råd til at betale for at få mere end et barn.

Tjenstemænd som arbejder med familieplanlægning advarer nu mod dennne udvikling. Chefen for den nationale befolknings- og familjekomité, Zhang Weiqing, sagde i denne uge at antalet rige kinesere som har flere end et barn stiger lavine-artet. Ifølge en forskningsrapport fra komittéen vælger næsten ti procent af landets rigeste at få hele tre børn, eftersom store familier traditionelt forbindes med rigdom og lykke i Kina.

Udover at det bekymrer myndighederne så skaber babyboomen blandt de rige vrede blandt resten af befolkningen – som oprøres over at de som har penge og magt kan forbigå love og regler.

Bøden for par som får flere end et barn varierer mellem forskellige regioner. I de rige kyst-provinser, som Guangdong i det sydlige Kina, bliver der udskrevet bøder på omkring 152 000 kr. pr barn. Kinesiske medier har eksempelvis rapporteret om en Guangdong-familie som betalte 600 000 kr for at “udvide sin familie” udover lovens rammer .

Denne tendens kommer på et tidpunkt hvor spændingerne vokser mellem landets rige og fattige. En ny undersøgelse gjort af dagbladet China Youth Daily viser at mere end 60 procent af de adspurgte var af den opfattelse at det var uretfærdigt at de rige kunne slippe udenom etbarnsloven, ved at betale bøderne som det koster at have mere end et barn.

Den strikte etbarnspolitik har holdt befolkningvæksten nede i Moder Jords folkerigeste land, og den er også blevet kritiseret for at være krænkende. Kritiken har blandt andet handlet om de kvinder som bliver tvunget til at abortere, om tvangssteriliseringer samt om aborter af pigefostrer.

De kinesiske familieplanlæggere har de seneste ti år arbejdet for at slippe fri af dette makabre image – hvor pigefostre så at sige bliver smidt i skraldespanden inden fødslen.
Under den sidste halvdel af 1990´erne er reglerne blevet liberaliset. Blandt andet så har visse familier på landet fået tilladelse til at føde yderligere et barn om deres første-fødte var en pige eller om børnene var handikappede på den ene eller anden måde.

På den kinesiska landsbygd – hvor flertallet af kineserne stadig lever – er den traditionelle forkærlighed for drengebørn stadig udbredt, blandt andet af praktiske årsager. Det sociale velfærdssystem dækker i dag bare indbyggerne i byerne. Derfor er landsbygd-befolkningen ofte afhængigt af at deres barn forsørger dem på deres ældre dage.

De rige familier i byen vil i mindre udstrækning skaffe flere børn for at sikre sin framtige forsørgelse. De bekymrer sig istedet for at børn uden søskende bliver selvoptagede, respektløse og dovne. I Kina kaldes den yngre generationen som er vokset op uden søskende iblandt for “de små kejsere”.

Omarbejdet og oversat artikel af Antoaneta Bezlova
IPSnews-Beijing

Andre artikler om etbarnpolitiken:

Protester mod etbarnspolitikken

Et-barnspolitiken under kritik

Skæv kønsfordelning bekymrer kineserne

Kina: “KKP” bekræfter den kapitalistiske udvikling

Boligejere bekymrede over ny lov om privat egendom.

Der findes både politiske og praktiske indvendninger mod den nye lov om privat egendom som blev vedtaget ved en afstemning i Kina i dag. Loven er blev debateret i flere år eftersom spørgsmålet er politisk følsomt for det regerende parti; “KKP” som stadig kalder sig kommunistisk, ligesom Kinas regerensparti hævder at landet er socialistisk.

Det parti som stod i spidsen for det kinesiske folks befrielses-krig – det tidligere KOMINTERN-parti KKP – som efter Japans og de fascistiske Anti-Komintern-magters nederlag i 1945 – førte folkerevolutionen til sejr – har præcis vedtaget en lov som beskytter privat ejendom, i et land hvor det kollektive og statsejendommen fra 1949 var i centrum. : Hvordan er det blevet muligt? Lige siden Deng Cioa Peng fik magten efter Mao´s død har de nye ledere styret Kina i klar kapitalistisk retning og har givet et lille mindretal mulighed for at berige sig gennem udbytningen af den kinesiske arbejderklasse, ligesom mange i den voksende kapitalistiske middelkklasse er glade for udviklingen. I kraft af profitterne fra den kapitalistiske vækst har de bl.a kunnet købe sin egen lejlighed.

Vil beholde magten

Udviklingen mod et åbent kapitalistisk markedsdiktatur er hele tiden sket i socialismens navn, eftersom partiet vil sikre sig den livsafgørende opbakning i arbejderklassen og dermed sikre den kapitalistiske udvikling, profitterne og  beholde sin magt. Den balancegang er ikke let og ekstra svært bliver det når man står overfor beslutninger som intet har med socialisme at gøre. Da lyder KKP-lederne som kinesiske udgaver af Erasmus Montanus og argumenterne bliver rene ordkløverier uden forbindelse med virkeligheden. Lige siden år 2005 har det regerende “kommunistparti” arbejdet på højtryk for at indføre love der skal beskytte de enorme private ejendomme, kapitalistiske såvel som jord og fast ejendom. Men det er en følsom og komplicert spørgsmål i et socialistisk land.

Er blevet et symbolspørgsmål

Loven om privat ejendom er blevet et symbolspørgsmål blandt debatører i Kina; skal landet fortsætte vejen mod kapitalistisk markedsøkonomi ? Nej, siger de som står till venstre på den politiske skala, de har till och med försökt använda grundlagen för att stoppa lovforslaget. For Kinas ledere er stabilitet og vækst det aller vigtigste: Hvordan det opnås er underordnet de kapitalistiske akkumulationsmål Akkumulationen af kapitalistisk ejendom og profitterne i Kina er arbejderklassens fortjeneste, men arbejderklassen betaler i form af massearbejdsløshed, dårlige løn- og arbejdsvilkår; ja der er tale om absolut og relativ fattigom hos det store flertal af kinesere: Arbejderklassen og de fattige arbejdende bondemasser. Og internationalt spiller Kina idag rollen som international løntrykkerstat. Derfor de daglige hyldninger til “miraklet i Kina” i danske og udenlandske kapitalistmedier. (JP/Politiken/Berlingske/TV2) Kapitalens lønudgifter på det kinesiske marked er ti gange mindre end i det europæiske lavtlønsland Sverige (10 mod 250 kr.) Men hvor er den socialdemokratiske fagbevægelses solidariet med Kinas arbejdeklasse i Danmark og andre europæiske lande ?
Loven om beskyttelse af privat ejendom kommeer i en situation hvor den folket börjar få tillgångar som måste skyddas, försöker man att göra det genom en lag. Det verkar dock finnas allvarliga problem med lagen. Vanliga kineser borde skyddas när det nu fått råd att köpa sig en egen lägenhet. Men oro finns att lagen istället gör livet svårare. – – -

“Den nye lov forværre situationen”

Chen Bing, formand for en ejerboligforening i Peking, siger at det bliver værre i fremtiden, eftersom den nye lov stiller varje lägenhetsinnehavare ensam mot fastighetsbolaget vid en tvist. Det finns med andra ord både politiska och praktiska invändningar mot lagen som skyddar privat egendom. Lagen klubbades dock igenom i dag, som väntat med stor majoritet, för en sak är fortfarande sig lik i folkrepubliken; när ledarna vill att man röstar ja, så gör man också det. Skrev korrespondenten Fredrik Önnevall, Peking, Sveriges Television
- – - – – — – — — – — – - – — – - – — -
Antoaneta Bezlova, korrespondent for Inter Press Service skriver at:Kina: Bönder omfattas ej av ny äganderättslag Peking , 070321 (IPS) – Kinas nationella parlament, folkekongressen, vedtog nyligen en lag som ska beskytte privat ejendomsret i det kommunistiska landet. Men lagen kommer inte att ge ökad trygghet till landets bönder menar kritiker. Kinas bönder äger inte den mark de brukar sedan kollektiviseringen av jordbruket på 1950-talet. Istället hyr de marken av staten och när lokala myndigheter vill ha marken till annat har bönderna få eller inga möjligheter att överklaga. Den nya lagen om äganderätt kommer inte att förändra den här situationen. Omkring 750 miljoner kineser lever på landsbygden.- Hur kan man anta en nationell lag som inte omfattar 60 procent av landets befolkning?, frågar sig Wen Tiejun, ekspert på landsbygdsfrågor vid Renmin-universitetet i Peking.- Detta visar bara att uppdelningen mellan stad och landsbygd i Kina kommer att fortsätta en lång tid framöver, säger han.Klyftan mellan stad och land kan öppet beskådas i utkanten av Kinas växande städer där bönderna på nära håll ser hur deras landsmän i stan blir allt rikare medan de själva hamnar efter. I Peking håller regeringen sedan länge på med förberedelserna för OS 2008. Byggboomen i huvudstaden har lett till att tusentals människor förlorat sin mark och sitt levebröd. Flygplatsen har byggts ut och en ny terminal – med kapacitet ta emot 60 miljoner resenärer per år – har konstruerats. Bönderna som brukat marken i området säger att de har tvingats lämna sin mark och att de har lurats på sin kompensation. – Vi har inte ens fått den kompensation vi blev lovade, säger Gang, invånare i byn Loutai som ska tömmas och rivas. Han ber att bara bli citerad med sitt förnamn.- De lokala tjänstemännen sa till oss att de skulle använda pengarna som flygplatsbyggarna betalar ut i bullerkompensation för att bygga billiga, nya hus till oss. Men nu oroar vi oss för att vi aldrig kommer att se röken av pengarna och att vi kommer att tvingas betala mycket för nya hus, säger Gang.Den nya lagen som skyddar privat egendom är trots bristerna en milstolpe i Kinas nedmontering av grundpelarna i planekonomin. Lagen påverkar främst den växande gruppen av hus- och lägenhetsägare i landets städer. Antalet husägare har växt dramatiskt sedan regeringen slutade att tillhandahålla gratisbostäder under 1990-talet.För första gången sedan kommunisternas maktövertagande 1949 skyddas nu privat egendom av lagen. Men trots lagens stora symbolvärde och värdet av den för dem som exempelvis äger sitt hus så förändrar den inte statens ensamrätt på markägande. All mark i Kina tillhör fortfarande tekniskt sett staten, men i städerna får invånarna nu sälja eller köpa sina egendomar som ligger på mark som de hyr under 50 till 70 år.Men på landsbygden har bönderna fortfarande bara nyttjanderätt till marken och de saknar kontrakt som gör att de kan sälja eller köpa den mark de arrenderar. De bönder som har nyttjandekontrakt kan inte heller använda sin mark eller sina hus för att låna pengar mot ränta eller för att investera i sitt jordbruk.Lagen om äganderätt är mycket kontroversiell och omdebatterad. De mer traditionella kommunisterna anser att den är kapitalistiskt och har stoppat lagförslaget under flera år. Gong Xiantian, en ledande marxistisk ekonom och kritiker, anser att den underminerar grunden till Kinas socialistiska ekonomi som bygger på statligt ägande.- Lika skydd för privat och allmänt ägande är en del av en marknadsekonomi, inte av en socialistisk ekonomi, säger han.För att möta kritiken och oron från de mer traditionella kommunisterna har regeringen tillåtit något så ovanligt som en allmän debatt. Efter debatten skrevs lagen om och den inkluderar numera långa paragrafer om företrädet för det “socialistiska systemet” och det “statliga ägandet”. Men företrädare för landsbygdsbefolkningen beklagar att det i den nya lagen saknas paragrafer som skyddar bönderna från prospektering och ger dem möjlighet att utveckla sina lantbruk.- Den nya lagen gör liten eller ingen skillnad för situationen på landsbygden, säger landsbygdsexperten Wen Tiejun.Många lokalpolitiker konfiskerar mark och säljer nyttjanderätten till exempelvis företag. Bönderna blir utan arbete och hem och klagar på att de får otillräcklig kompensation. Konfiskering av mark är vad kinesiska landsbygdsbor klagar mest på, enligt kinesiska forskare, och när myndigheterna inte lyssnar har demonstrationer övergått till våldsamma protester i flera fall.Enligt departementet för allmän säkerhet rapporterades 87 000 så kallade “massincidenter” under 2005. Det är en ökning med 6,6 procent jämfört med 2004 och med 50 procent jämfört med 2003. Över 65 procent av dessa incidenter på landsbygden gällde expropriering av mark.Kinas premiärminister Wen Jiabao har erkänt hur viktig frågan om mark är för landets bönder och förra året lovade han att de som utan riktig grund beslagtar jordbruksmark kommer att straffas hårt. Men trots det fortsätter landets bönder att förlora mark. Enligt officiella uppgifter omvandlas årligen nästan 200 000 hektar jordbruksmark till industrier varje år.

ANDRE artikler om udviklingen i Kina :

Øget beskyttelse af den kapitalistiske ejendomsret i Kina/ ____

Kinas Folkekongres styrker den kapitalistiske ejendomsret ______
Kapitalismens Kina arbejdere omkom i flydende-stå _______
Alle artikler om Kina- Zhongguo-(Riget i midten)

Kina:Øget beskyttelse af den kapitalistiske ejendomsretten

16 mar. 2007 – 04:56Øget beskyttelse for både den private kapitalistiske ejendomsret og den statslige er en af de vigtigste beslutninger som den kinesiske Folke-kongres – parlamentet vedtog idag.To omrystende love blev vedtaget , meddeler nyhedsbureauet AFP. En egendomslov blev vedtaget efter 13 års debat og skal “beskytte privat såvel som statslig ejendomsret”.Folkkongressen besluttede også at fjerne forskellen i reglerne mellem udenlandske og kinesiske virksomheder fra næste år. Virksomheds-skatten for udenlandske selskaber skal forhøjes fra 15 til 25 procent. Samtidigt får kinesiske virksomheder skatten nedsat fra 33 til 25 procent.
Folkets Store Kongressal den 16.marts 2007 i Beijing, hvor den 10. nationale FolkeKongres holdt sin afsluttende session

Engelsk Statsradio BBC kommenterer Folkekongressens beslutninger som blev vedtaget med 99,1 % ja og 26 Nej-stemmer ud af 2889 delegeredeher:Læs mere om Wu Bangguo,Formanden for Folkekongressens stående udvalgs beretning her:

Kina:første ministre udenfor regeringspartiet “KKP” udpeget

29.juni 2007

Forskeren Chen Zhu (54) er tildelt stillingen som landets nye sundhedsminister, ifølge nyhetsbureauet Xinhua.

Chen er uddannet i Frankrig. Udnævnelsen kommer bare nogle måneder etfer at et andet ikke-partimedlem, Wan Gang, blev utnævnt til minister for videnskab og teknologi. I de borgerlige-kapitalistiske medier som hylder KKP`s garantier for den kapitalistiske ejendomret og profitter – taler man om at udnævnelsen af Wang Gang er et tegn på “demokrati” , men Mr.Gang repræsenterer intet nyt. Han er ikke i opposition til den kinesiske regerings kurs. Tværtimod: Mr.Gang støtter det regerende KKP`s kapitalistiske kurs : Derfor er han udnævnt som den første minster der ikke har gjort “karrierre” i det regerende  ”KKP”.  NRK skriver :Minister for vitenskap og teknologi, Wan Gang. Ifølge AFP sagde Wan tidligere denne måned at utnævnelsen av ham var “et meget viktig skridt i utviklingen av Kinas politiske system og demokrati”. Han blev udnævnt i april, og var det første medlem av Kinas regjering på mange tiår som ikke er med i det regerende “Kinas kommunistiske parti” KILDE: NRK.no/nyheter

Kina:Flere end 101.000 døde i arbejdsulykker

12 januari 2008 – 11:03*

Ifølge det det kinesiske arbejsmiljøstyrelse døde flere end 101.000 i 2007 på deres arbejdspladser i Kina.

Ifølge den statslige arbejdsmiljø-styrelse er antallet ofre en mindskning med ca 10 procent sammenlignet med 2006. Det høje tal antal dræbte skal natrurligvis sættes i relation til Kinas samlede indbyggertal eller antallet arbejdende. Taget i betragtning at Kinas folketal er omkring 1329 millioner vil tallet 101 000 omkomne svare til 357 dræbte i et land som Norge med et folketal på 4,7 millioner .Styrelsens chef Li Yizhong siger at statslige informationskampagner har givet resultat. Mest mindskede ulykker på vejene og i Kinas kulmineindustri. Kinas kulminer anses være iblandt verdens farligste for arbejderne der udvinder det underjordiske råstof. Så sent som i december omkom flere end 100 arbejdere efter en eksplosion i en mine i det nordlige Kina.

Baggrund:Hvad sker der i Kina ? Hvor er Kinas folk på vej hen ? : Mod kommunismen eller kapitalistisk klassesamfund ?

Kina har planer om at “gå ind i Korea i “krisesituation” , ifølge USA-rapport

8 januari 2008 – 11:51

Kina har planer om at gå ind i Nordkorea i en krisesituation, ifølge amerikansk rapport

Kina har planer om at gå ind i DRR Korea og tage sig af landets atomvåben om det skulle blive “uroligt” der. Det påstår amerikanske eksperter i en rapport som bygger på interviewer med kinesiska militærforskere.
Ifølge oplysningerne i rapporten skulle Kina først forsøge samarbejde med FN, men om det ikke fungerer så udelukker man ikke at agere selv.
Rapporten er skrivet af Center for Strategic and International Studies, US Institute of Peace och Asia Foundation og bygger på interviewer gennemførte i fjor.

Kina:Minearbejdere reddet efter fem døgn indespærring

9 dec 2007 – 05:21

Elleve minearbejdere vaklede tidligt søndag ud fra en jern- og guldmine i det nordlige Kina hvor de har været indelukkede i mere end fem dage.  

De blev begravet levende i mandags da en jernkonstruktion kollapsade i en mine-skakt, rapporterer nyhetsbureauet Nye Kina. Mineejeren rapporterede dog ikke ulykken før om tirsdagen og en udredning er nu indledt.

Arbejdet i det kapitalistiske Kinas og andre landes miner tilhører det farligste i verden. I onsdags betalte mindst 105 mine-arbejdere den højeste pris  efter en eksplosion i naboprovinsen Shangxi i Kina:

Relaterede Artikler:

Hvad sker der i Kina ? – kommunisme eller kapitalistisk udvikling, om bl.a DEN Højeste Pris: PRIVATISERINGEN af minerne

Mineulykke i Zasiadko-minen i Ukraina igen fire døde minearbejdere 

Rusland 38 minearbejdere omkom i mineulykke

Syd-afrika en kvart million minearbejdere i protest-strejke mod dræbende arbejdsvilkår

Kapitalismens Kina: Mindst 70 døde i mineulykke

6 dec 2007 – 05:37

70 menniskor er omkommet og minst 26 er indelukkede under jorden efter en eksplosion i en kulmine i det nordlige Kina i dag, 

rapporterar statslige medier.Ulykken skyldes “illegal minedrift”, ifølge nyhedsbureauet Nye Kina. Følgerne kan dessuden være blevet forværret af at alarmen om ulykken blev forsinket.Politi har anholdt minens chef og indraget tilladelsen for minedriften. I Kina er bestemmelserna i minerne blevet liberaliseret for at tilfredstille de kapitalistiske interessser i Kina og i udlandet, men nu siger de officielle medier at man “forsøger at skærpe reglerne for minedriften”.Sikkerheden eller rettere mangelen på sikkerhed i minerne er berygtede. I fjor betalte omkring 5.000 minearbejdere den højeste pris for deres arbejdere med at bryde råstoffer til den kinesiske folkehusholdning.

Kina: protester mod et-barnspolitikken

21 maj 2007 – * FOLKEREPUBLIKKENS konsekvente et-barnspolitik – som blev proklameret i 1979 for at begrænse en øgning af folketallet – ser ud til at blive fastholdt.Det har udløst voldsomme protester i en by i regionen Guangxi i Kinas sydvestlige hjørne.Rasende byboere angreb bl.a. de lokale myndigheders hovedkontor.Uroligheterne udbrød efter at myndigheterne forsøgte at indskærpe landets etbarnspolitik. Visse par med mere end et barn skal betala hvad der svarer til titusinder af kroner i bøder. Et beløb der dog ikke er andet end småpenge for den stenrige kapitalistiske overklasse og den rigeste del af den voksende middelklasse. -
-
Denne kinesiske kvinde er et typisk billede på et-barns-politikken:Et-barnfamiliens kæledægge bliver kørt i Rick-shaw med mor som chauffør.Lignende protester har udfoldet sig i mange andre byer og egne af folkerepublikken i de senere år.

Kina: 180 arbejdere lukket inde i miner

18 augusti 2007 – 18:39 – -

Oprørte pårørende ved kinesisk mine

Slagsmål brød ud da vrede pårørende i dag samledes udenfor den kulmine i det østlige Kina hvor 172 arbejdere sidder indelukket siden i fredags.Omkring 200 personer stormede en jernlåge indtil mineområdet. Sammenstøddene mellem sikkerhedsstyrker og arbejdernes pårørende startede efter rygter om at reddningsarbejdet var blevet afblæst.

“-De betragter ikke minearbejderne som mennesker”  

sagde Liu, bror til en af de savnede arbejdere, til nyhedsbureauet Reuters. Inden reddningsarbejderne kan gå ind i minegangene skaæ vandet i gangene pumpes ud.

180 minearbejde indelukket i miner i  Kina 

   Flere end 180 minearbejdere er lukket inde i oversvømmede miner i provinsen Shandong i øst-Kina. Arbejderne har yderst små chanser for at overleve, siger chefen for provinsens minesikkerhedsmyndighed Wang Ziqi i dag. Ifølge Wang er flere miner svømmet over efter skybrud i går. 172 minearbejdere sidder indelukkede i en mine i byen Xintai 450 km syd for Peking og reddningsmandskab kæmper for at nå frem til dem. Yderligere ni personer sidder fast i en nærliggende mine. Kinas kulminer er blandt verdens farligste.

Relaterede artikler: 

*

Hvad sker der i Kina ? — Kommunisme eller kapitalistisk udvikling ? 

 

* Mere end 30 omkomne i kulmine i Kina

Kina:Lægemiddelchef dødsdømt i koruptionssag

10 juli 2007 *

Kinesisk lægemiddelchef henrettet

Den dødsdømde tidligere chef for Kinas fødevare- og lægemiddelsdirektorat er henrettet, efter at en Overdomstol i Peking gennemgået sagen og stadfæstede dommen. Det rapporterer nyhedsbureauet Nye Kina. Det fremgår af dommen at den dømde, Zheng Xiaoyu, har modtaget bestikkelse på hvad der svarer til fem millioner kr og gjort sig skyldig i tjenstefejl. Stadsfæstelsen af dødsdommen kommer samtidigt som Kina´s kapitalistiske erhvervsliv kæmper med sit rygte efter afsløringen af flere skandaler med eksport af giftige produkter, blandt andet tandpasta.

Kina: Et-barnspolitiken under kritik

5 augusti 2007 *
Kinesiske myndigheter har nu fået instruktioner om at formulere sig mindre truende i sin et-barnspropaganda. Politiken har ikke været populær: opløb og gadekampe har udviklet sig mod tvangsaborter og straffeafgifter.
I stedet for plakater med den kyniske tekst “En baby til betyder en grav til” findes der nu 190 “bløde” slagord som skal opfordre og ikke true. – Etbarns-politiken – som blev indført i 1979 – har ikke bare ført til at Kinas Folketal nu er begyndt at stagnere, men samtidig at kønsfordelingen er blevet skæv. Pigefostre er i milliontal blevet aborteret for at familien kunne få en dreng og dermed en “mandlig efterkommer”. Derfor har kinesiske mænd nu stadig større problemer med at finde en kæreste/kone.Den nye stil i et-barns-kampagnen er af typen “Moder Jord er for træt til at kunne forsørge flere børn”.Etbarnspolitiken blev indført i 1970`erne.Politiken har været hårdt kritiseret ikke bare i Kina, men også internationalt ; blandt andet derfor att den ført til at pigefostrer aborteres. Etbarnspolitiken indebærer at det kun er tilladt at få et barn. Familjer på landet kan tilladelse til at få to børn hvis det første barn er en pige. Politiken har været relativt effektiv når det gælder at holde Kinas folketal nede. Kina er idag verdens folkerigeste land med 1300 millioner indbyggere.

“Fødevare-alarm” skader Kinas rygte

9 juli 2007 – 05:32
Kinas troværdighet i verden riskerer at blive skadet hvis ikke problemerne med kvalitetsmangler i fødevare- og medicin-eksporten løses.Det siger en af de ansvarlige for landets fødevare-styrelse.

-Problemerne med fødevaresikkerheten har hæmmet Kinas eksport af landbrugsprodukter og fødevare mange gange, 

siger den sikkerhetsansvarlige Sun Xianze.Sikkerheden omkrig Kinas voksende fødevare-eksport har tiltrukket sig stadig større opmærksomhed efter flere alarmerende sager. I Panama er mennesker døde af giftig medicin og i USA mistede husdyr livet efter at have spist dyrefoder med farlige tilsætningsstoffer.

Kina:Kapitalistiske slaveholdere for retten

4 juli 2007 – 19:34Fem personer som mistænkes for at have begået mord og organiseret tvangsarbejde stilles i dag for retten.Slaveri i kapitalismens Kina17/7 Dødsdom i slaveri-skandale i Kina15/6 Mediestorm om kinesisk slavearbejde14/6 Kinesiske slave-arbejdere befriedeAnklagen er de første i Kina efter afsløringer om slavearbejde på teglbrug i landet. Det findes flere tusind teglværker hvor arbejdskraften utsættes for brutale vilkår.En av de nu anklagede er en ansat ved teglværket i Shanxi-provinsen i norra Kina. Han har tilstået at han mishandlede en mentalt handikappet mand til døde for at han arbejdede langsomt.Det er endnu ikke klart hvornår dommen kundgøres.

Kina: Mediestorm efter slavearbejdernes befrielse

17 juli 2007 – 11:54

 

Mediestorm om kinesisk slavearbejde

Stats- och partifunktionærer kritiseres nu hårdt i kinesiska medier, efter att det blev opdaget att mindst tusind mennesker, manga av dem børn, har været tvunget til at arbejde som slavar på teglværk i Kina.
Partiet har ganske vist bedt om undskyld, noterar bladet Kinas Ungdomsdagblad, ifølge Reuters.

“Men vi har endnu mere grund at spørge os selv om hvorfor det først var efter at medierne viste omfattende rapportager om sagen og den centrale ledelse blev chockeret at de lokale myndigheder kom på tanken at bede disse arme arbejdere på landsbygden om undskyld”

, skriver “Kinas Ungdomsdagblad”.
Mand blev slået ihjel
Chefen for ett av de værste teglbrug, Wang Binbin, er speciellt udpeget. Han er søn til en lokal partisekreterær, Wang Dongyi, ifølge den højtstående tjenestemand Zhang Ming.Det siges at Wang Binbin drev den teglfabrik i Hongtong hvor en arbejdsleder har tilstået at han slog en mand i 50-årsalderen ihjel med med en spade. I tv vistes billeder fra Hongtongfabriken med udmagrede, nedslitte arbejdere.

Anklager politiet

Pårørende fortæller at politiet vægrede overhovedet at inspektere værkerne da de bad om det.- Alt politiet behøvede gøre var at inspektere teglværken, for så skulle de have set att de her børn var smugglet dertil, men det vægrede de gøre hvordan vi end bønfaldte dem, sagde Chai Wei, som søger efter sin forsvundne 17-årige søn.Forældrer til børnene som forsvandt har også anklaget tjenstemænd og politifolk for indblandning eftersom de vægrede lede efter børnene.

Brændte med teglsten

Slavearbejderne blev bortrøvet , ofte fra banegårde, og derefter solgt til ,teglværkerne. De befriade, hvoraf flere småbørn, beretter om hvordan de måtte sulte og blev slået med køllere. Om de forsøgte rømme blev de brændte med hede teglstene. Mange levede under vidrige forhold. På mindst et værk blev de låst inde om natten og måtte sove på atapler af tegl.Omkring 120 personer greps sedan over 35.000 poliser skickats ut för att kontrollera arbetsforhållandena vid 7.500 tegelugnar. Omkring 450 personer har reddats de senaste dagarna i provinserna Henan och Shanxi i centrala Kina.

To-barnspolitik på mode i Kanton: Storebror får måske en lillesøster

5. Juli 2007 – * * * Et-barnsfamiljer i Kanton i syd-Kina opmuntres at skaffe sig et andet barn, som modvægt mod den aldrende befolkning.I Kina etbarns-politiken – højst et barn pr familie – begyndte at blive håndhævet i 1980, efter ordre fra Deng Xiao Peng-regimet for at presse folketallet nede. Politiken har længe været en kilde til spændinger mellem myndigheder og befolkning. Par hvor både mand og kvinde er enebørn har dog ret til at skaffe sig to børn – uden at de mister nogen rettigheder –  og nu opmuntres indbyggere i Kanton at udnytte den mulighet, rapporterar nyhetsbureauet Nye Kina. Det hænger uden tvivl også sammen med at de kapitalistiske overklasse-familier i Kina ønsker mere end et barn.

Kinesisk virksomhed starter produktion i Sverige

2 juli 2007 – 15:14

Kinesisk investering i etanol-produktion i Sveg
To kinesiske selskaber storsatsar på etanol-fremstilling i Sveg, oplyser lokale medier. Det er et nystartet selskab som er 70 procent ejet av to kinesiske virksomheder, som skal opbygge forsøgsvirksomhed i Härjedalen.
Projektet går igång til efteråret og skal være avslutet foråret 2008. Det blev klart i dag efter att frågan varit uppe på et bestyrelsemøte i Peking.
Totalt investeras 47 miljoner kronor i regionen i de nærmaste år. Og 23,5 miljoner skattekroner er allerede bevilget af Svenska Energimyndigheten.

Mere end 30 omkomne i kulmine i Kina

9 november 2007 – 03:22

Mere end 30 minearbejdere mistede livet ved en gaslækage i en kulmine i Guizhou- provinsen i sydvest Kina i går. Seks personer savnes og det frygtes at de ikke lever længere.Gaslækagen skete om afrenen da 86 arbejdere befandt sig i Qunli-gruvan i Nayong. 52 av dem kunne reddes, rapporterer den statslige nyhedsbureauet Nye Kina. Årsagen til lækagen er ukendt.
Under årets første ti måneder angives at 3.069 mennesker omkommet i ulykker i kinesiske miner, hvilket er en nedgang med 19 procent sammenlignet med samme periode i fjor.

Kina:Kapitalistisk oljeselskab fordoblede børsværdien

5 november 2007 – 16:32

Det kinesiske oljeselskab Petrochinas værdi på den kapitalistiskle aktiespekulationsbørs i Shanghai blev mere end fordobblet da selskabet blev sat til salg i dag. Børsintroduktionen er den hidtil største i verden i år.
Petrochina er nu verdens størsta børsnoterede virksomhed, med en børsværdi på cirka en billion dollar – rundt regnet 5000 milliarder kr. – .
Den kapitalistiske oliegigant Exxon Mobil, som indtil i dag var størst, har en børsværdi på lidt under halvdelen : 488 milliarder dollar.
Petrochina sluttede på kursen 43:96 yuan på Shanghaibørsen. Analytikere advarede mod at kursstigningen til store dele bygger på spekulation og at aktien kan komme til at falde igen.

Voksende folkelig utilfredshed i Kina erkender regeringen

Kinas regering udskriger nu direktiver til de lokale myndigheder om at imødekomme den voksende utilfredshed
7 juli 2007 – 14:03
Kinas ledelse har beordret lokale myndigheter at gøre noget ved årsagerne til den voksende folkelige utilfredshed.
Bitrædende sikkerhedsminister Liu Jinguo har beordret lokalpolitiet at udrede årsagerne til “masseincidenter” og anden social uro på landsbygden, rapporterer nyhedsbureauet Nye Kina.

Lokale tjenstemænd har fået besked på at de ikke bliver forfremmet hvis om de ikke lykkes dæmpe den sociale uro.

Enhedslisten´s valg: Religionskrig eller solidaritet med de undertrykte lande og folk

8.nov.2007

Der er ingen tvivl . Enhedslisten har problemer. . . . Med Islam . . . . ikke med kristendom, jødedom eller Buddisme heller ikke så meget med muslimske kvinder, men med muslimske mænd. Havde Mustafa bin Aladdin forsøgt opstille på Asmaa Abdol´s plads på valglisten var han aldrig blevet opstillet. Nu har man brugt rundt regnet 1001 timmer på at diskutere et tørklæde, mens krig,terror,Guantanamo, Irak og Palæstina har fået en eller var det tre timer. Valget på tirsdag sker i skyggen af krig,terror og 4 millioner irakiske flygtninge og Ennhedslistens berøringsangst overfor i Islam har sat gang i en medlemsflugt og på tirsdag bliver prisen helt sikkert færre eller ingen pladser i tinget.

KOMMENTAR

RELIGIONSKRIG eller KAMP mod IMPERIALISMEN 

Cubanerne som har levet i belejringstilstand på Amerikas skyggeside siden de gjorde oprør og nægtede at adlyde Onkel Sam i 1959 har stor erfaring med hans demokratiske sindelag. Det tapre cubanske folk har modstået blokade, sanktioner, terror, snigmord og militære interventioner hvor den amerikanske »Big Brother«« forsøgte at gøre hele Cuba til en stor Guantanamolejr. Det samme skete i Korea hvor USA`s militære aggression fra 1950-53 krævede mellem 3 og 4 millioner ofre. USA har helt frem til i år nægtet at erkende at krigen i Korea er slut. USA har med deres politik overfor Cuba og Korea mislykkedes med deres »befrielses«-projekter i disse lande.

Siden 1991 er USA´s »demokratiske« projekt i Irak endt i et mareridt med 4 millioner irakere på flugt og livet er omdannnet til et helvede på jorden for flertallet af folket. 

Afghanistan er på vej mod samme forhold. * * * * *

Nu er det Iran som bliver udsat for militære og økonomiske trusler af USA og dets “trofaste” allierede i EU.

– Ja men; Cuba´s, Korea´s og Iran`s regeringer er ikke socialistiske, siger nogle folk fra SF og EL.

Det er muligt men sagen handler ikke om der er socialisme eller demokrati i disse stater.Først og fremmest er ingen af disse stater racistiske Apartheid-stater.

Kun to stater i vor tid kan kaldes racistiske Apartheid-stater :det er staten Israel og Sydafrika under Apartheid. Det har flere FN-resolutioner også fastslået. 

Mod racistiske stater er det berettiget at bruge boycot- og sanktionsvåbnenet for at isolere regimet og bringe det på fald. Sanktionsvåbnet og de militære interventioners metode er meget skarpe våben, som man ikke skal lege med og true med til højre og venstre sådan som USA gør. Og især i den arabiske og muslimske verden opfattes Onkel Sam og hans »trofaste « medløbere i England,Danmark og Rusland ikke som den »demokratiske« Onkel. Snarere som en gangster der bomber, besætter voldtager og myrder. Sovjets indmarch i Afghanistan i 1978, krigsforbrydelserne og borgerkrigen der fulgte skete i »både »socialismens og demokratiets« navn. Afghanistan blev “Sovjets Vietnam”. Og mennesker i hele den muslimske og arabiske verden kom til indsigt om at :Hvis krigen og besættelsen i Afghanistan og Palæstina – forstået som Staten Israels kolonisering – er vejen til demokrati og socialisme så ønsker vi det ikke. Og man søgte andre veje .Statens Israels oprettelse har vist sig at være FN´s største fejltagelse. Koloniseringen af Palæstinas land og folk gennem terror, krig og Apartheid-love har gjort Palæstina til et mægtigt Camp Guantanamo hvor der findes »første – og anden klasses mennesker : palæstinenserne”. For vore brødre og søstre i Palæstina er terror, sult, politiske mord,tortur og massearbejdsløshed hverdag. Det kaldes på dansk og amerikansk »demokrati« – Sidste år fik fangerne i den zionistiske Camp Palæstina så lov at vælge et selvstyre-råd. Men Lejrkommandanten : Israels zionistiske junta og deres uundværlige amerikanske bagmænd; brød sig ikke om resultatet. Palæstinenserne fik klar besked : »I har valgt de forkerte, I har valgt terrorister«.Og USA og EU indførte sanktioner og blokade mod palæstinensernes »demokratisk « valgte regering. Valget blev en skueproces i »vores« vestlige hykleri. »Vores« image og demokratiske troværdighed er nu på vej ned under nulpunktet i den arabiske verden.Derfor er der ingen der har virkelig tillid til»os«, heller ikke når de kalder sig socialister og kommer fra SF og EL. At folk fra EL i denne situation stiller »ultimative » ensidige krav til både det ene og anden befrielesebevægelse og »slyngelstats«-regering bliver kun taget til indtægt for sanktioner og militære indgreb. Den iranske opposition siger nej tak til hjælp udefra – 390 millioner som Bush-adminstationen have tilbudt – for det er blodpenge som gangsterne i Washington tilbyder. Bortset fra det åbenbare faktum at USA´nuværende regime i USA ikke tilstræber »ægte folkeligt demokrati« eller socialisme for folket på Cuba, i Korea, Iran eller andre af de såkaldte »slyngelstater« så bør det være vores udgangspunkt at de undertrykte folks befrielse er deres eget værk. Revolutionen kan ikke eksporteres som Stalin udtrykte det. På samme måde som vi respekterer menneskers ret til at ytre kritik af Thorning/Fogh eller Enhedslisten må vi respektere folkenes ret til at vælge hvilken vej de vil gå. Et »demokratisk befrielse« indført fra oven som USA´s forsøg i Irak og tidligere Sovjets i Afghanistan er ikke bare i strid med Folkeretten. Det er ingen ingen virkelig befrielse ,men neo-kolonialisme hvis ikke den nationale modstandsbevægelse mod et tyrannisk regime er den afgørende politiske og militære faktor.

MAGT GIVER IKKE RET           

Det var kærnen i FN´s Charter som blev vedtaget i 1945 hvor forbudet mod aggressionskrig og retten til selvforsvar blev nedskrevet, At stormagter som USA ,Stortbritannien og Rusland har magten og de militære muskler til at vælte regimer giver dem ikke ret: Det handler ikke som Rune Lund fra EL påstår om at være ven med »fjendens fjende « *1) (ARB.30,juni d.å.) Det handler om at flertallet af folkene i disse selvstændige stater som Cuba, Korea, Iran, Syrien og Palæstina har en demokratisk ret til at gå en anden vej end den der gælder i de kapitalistiske Nato-stater. Det betyder ikke at vi bliver politiske allierede fordi vi forsvarer deres ret til at vælge en “storbytosset” regering. Og med det blodige »KZ-Guantanamo» -image – som alle stater og folk i Nato-alliancen er besmittet med – er “vi” slet ikke i en position hvor “vi” kan diktere dem hvilken vej de skal gå. Det bør være vor dybe folke-demokratiske forståelse af solidaritets-begrebet. Denne solidaritet udelukker ikke kritik af disse regimer som angiveligt fører en selvstændig kurs, men at true med sanktioner, og krig vil tværtimod bekræfte disse folks fordomme om »det aggressive vesten« . Kun gennem vort gode eksempel ved at vi ophører med de militære trusler og ophæver sanktioner har vi en mulighed for gensidig påvirkning. Enhedslisten har travlt med at kritisere DFR Korea samtidigt som man er mundlam når det gælder regimet i Beijing, som jo har holdt “Nordkorea på benene” som det siges. Hvis ELs kritik af DFR Korea var alvorlig ment burde man jo rette skytset imod Kina. Det gør man ikke. Hænger det sammen med at EL har lyttet for meget på »Venskabsforeningen Danmark-USA«, hvor man er overordentligt glade over de saftige kapitalistiske profitter der udpreses af det kinesiske folk og derfor ikke stiller samme krav her? Et andet land som EL og har travlt med at kritisere er Iran. Angiveligt findes der mange demokratiske mangler at kritisere i landet. Men hvorfor tier man om Saudi Arabien – USA´s næstvigtigste allierede i den arabiske verden ? Eller om Pakistan ? Måske hænger det sammen med at USA drømmer om at gøre det samme med Iran som de har gjort med Irak ? Selvom kvinderne nægtes retten til at stemme i Saudi Arabien, hvor Iran er kommet meget længere er det Iran Enhedslisten retter hovedskytset imod. Formanden for Irans Journalist forbund Rajab fortæller til Politiken at :»i Iran har kampen for demokrati stået på i over 100 år.Der er en langt mere åben debat i Iran end i arabiske lande. Det kan kun sammenlignes med Libanon og Egypten« og Palæstina kunne tillægges, men tilføjer han: »Iran er ikke noget demokrati, men heller ikke et diktatur«. Og heller ikke socialistisk kan tillægges. Igen det handler ikke om der er socialisme i Iran, på Cuba eller i Korea. Folkene i disse lande fortjener vor solidaritet og de afviser sanktioner, blokade og udenlandske militære »befrielser« af deres lande. Iøvrigt ville Rune Lunds “fjendens fjende”-argument betyde at EL skulle afvise en politisk alliance med Thorning-Smith mod Fogh.Så mens Enhedslisten og de forskellige fraktioner bruger tusinder af timer på at diskuterer for og imod tørklæder i Folketinget, så kæmper folkene på Cuba , i Korea og i Iran med at fortælle omverdenen at de ikke ønsker Enhedslistens, Fogh og Thornings støtte til USA´s sanktioner og krigstrusler.
De ophidsede debatter i Enhedslisten om tørklædet er en bedre sag værd og dækker i virkeligheden over listens vaklende kurs mellem tilpasning og modstand. Stærke kræfter i listen har mere travlt med at udbrede imperialismens ensidige »demokratiske og religiøse« krav til de stater de ikke har kontrollen over. Det er i grunden ikke et religionsspørgsmål .Det kom også til udtryk efter Jyllands-Postens provokative trykning af de anti-muslimske terror-karikaturtegninger af Muhammed, som udvilklede sig til Danmarks “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”.
Da sørgede Jacob Lindblom-fløjen og andre for at EL haltede forvirret igennem den krise som Danmark stod i, uden at kunne orientere sig. Sammmen med den stigende modstand mod Fogh-regeringen er karikatur-krisen også den bagvedliggende udløser af valget på tirsdag.
Regningen for nedvurderingen af det kapitalistiske varemærke: »Made in Danmark«. bør betales af Kjærsgaards Folkeparti, JP og Fogh-regeringen. Det er de hovedansvarlige for at det udviklede sig til den “værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig”. – – – - ——
Krisen i EL har udviklet sig til en idenditetskrise som ikke løses af valget af en muslim. Valget af Asmaa Abdol-Hamid kan ikke kompensere for undertrykkelsen af de arabiske og muslimske folk i Irak, Palæstina, Pakistan, Afghanistan,Indonesien og Saudi Arabien. Venstre har »muslimer« opstillet, det har ikke gjort partiets politik mindre reaktionær.Tørklæde-diskussionen er blevet et skalkeskjul som dækker over at EL ikke har en selvstændig solidaritetspolitik som klart afviser sanktioner, blokade og krig mod folkene på Cuba, i Korea, Iran, Syrien og i andre »slyngelstater«. Der ikke et spørgsmål om der er socialisme i disse lande eller »fjendens fjende « og hans venner bor i disse lande ; men et spørgsmål om at anerkende at » arbejderklasens befrielse er arbejderklassens eget værk« såvel som de undertrykte folks befrielse. Revolutionen kan ikke eksporteres. Den anti-imperialistiske befrielseskamp i de lande, som kaldes de ”muslimske lande”, er i sit væsen ikke et religions-spørgsmål, ligesom den irske befrielses-kamp ikke er en religionsstrid mellem pro-britiske protestanter og irske katolikker, som det kan se ud som på overfladen. I tørklæde-debatten i EL er der også kommet argumenter, hvor man ligefrem har sammenlignet EL med de kommunistiske partier i Komintern-perioden. At partierne i det revolutionære kommunistiske verdensparti Komintern forsvarede jøder og andre mindretal mod fascistiske angreb og terror, men ikke tillod religiøse som medlemmer. Men EL er vel ikke et revolutionært kommunistisk parti af Komintern-typen ? – – – – Selvom der angiveligt findes enkelte medlemmer, der ønsker det. I et revolutionært parti af Komintern-typen, tilslutter man sig partiprogrammet, der taler om, at det ikke er i kirken, moskeen eller synagogen vi går for at få svar på, hvilken vej vi skal gå. Det indebærer ikke, at kirken, moske-en eller synagogen er forbudt område for kommunister. Selv i det socialistiske Sovjet i 1930’erne fandtes der kirker,moskeer og synagoger. Tro, følelser og tanker er en privat sag. Samtidig må vi ikke glemme, at de krav, vi stiller til partimedlemmer, ikke er de samme som til et hel lands borgere. Partimedlemmerne følger frivilligt partiets kommunistiske krav. Krav, som ikke stilles til folk udenfor partiet. Vi må skelne mellem parti og masseorganisationer. Partiet er arbejderklassens fortrop, mens masseorganisationerne er åbne for alle, uanset om de bekender sig til den ene eller anden trosretning.

NOTER:      

 *1)

Rune Lund :”Min fjendes fjende er ikke automatisk min ven * Arbejderen 30.juni     

  *2)

Akbar Ganji *:”Why Iran’s Democrats Shun Aid”:”Derfor siger opositionen i Iran nej til penge udefra”/Washington Post, 26.Okt.      

*3)Rajab Ali Mazrooei , Politiken 1.nov 2007  

Relaterede artikler:

Religions-krig i Enhedslisten      

Hvad sagde Dronning Marie-Antoinette og Præsident Ahmadinejad?    

Kina: “Højere benzinpriser kan føre til uroligheder” frygter Kinas ledere

4 november 2007 – 18:12

Kinas regering frygter at sidste uges forhøjelse af brænselspriserne skal slå hårdt mod landets fattigste og i værste fald føre til uroligheder. Derfor har lokale myndigheter nu fået ekstra pengar for att kunne subventionere blandt andet bus- og taxipriser. Myndigheterna advarer samtidigt de kapitalistiske firmaer mod at forhøje priserne hvis de ikke direkte berøres af prisstigningerne. Sådant skal straffas hårdt, hedder det. Tidligere lave brænselspriser gjorde det ulønsomt for de kapitalistiske tilpassede raffinaderier at leverere brænsel til benzinstationerne.

Kina: Fem chef-tjenestemænd fyret for omfattende drikkevandsforurening

11 juni 2007 – 21:29

Fem straffes for miljøskandale i Kina

Fem højtstående tjenstemænd er afskediget eller har fået en advarsel for at de har bidraget til at forgifte drikkevandet i Kinas tredje største sø.

Slavearbejdere befriede i Kina

14 juni 2007 – 17:40

217 kinesiske slavearbejdere – bland dem 29 børn – befriet

Politiet i provinsen Henan i det centrale Kina har befriet 217 personer, bland dem 29 børn, som af kapitalistiske menneskehandlere blev tvunget til slavearbejde ved ovnene på teglværker, rapporterer kinesiske medier.

Befriede slavearbejdere ved et af teglværkerne. Foto: SVT

Omkring 120 personer blev anholdt efter myndighedernes kontrol af  arbejdsforholdene omkring 7500 teglovne, skriver nyhedsbureauet Xinhua,Nye Kina.

I går skrev avisen Pekings Dagblad at mindst 1.000 børn var blevet kidnappet omkring  bus- og jernbanesationer i Henan-provinsen. Børnene er siden blevet solgt som slavar til teglværker. Børn ned til 8 års-alderen er blevet tvungen til at slide i 14 timer om dagen.

Operationen der førte til befrielsen af børne-slaverne omfattede 35.000 politifolk som deltog  i inspektioner af arbejdsforholdene på 7500 teglværker.

 Der er dog ingen i det kapitalistiske Kina der vil udelukke at slaveriet er begrænset til teglværkerne.

Kilde: Nyhedsbureauet Nye Kina:359 reddet fra illegale teglværker i Shanxi

Kina: Flere børn fødes med misdannelser

29 oktober 2007 – 11:14
PEKING – -

China Daily

Flere kinesiske menneskebørn fødes med misdannelser, fremgår det af en ny statslig rapport.
Antallet misdannelser hos børn stiger kraftigt i Kina, rapporterer landets statslige myndigheder. Årsagen siges være miljøgifte, oplyser Ekot(Radioavisen på SR.se).
Siden år 2001 er antallet misdannelser steget med næsten 40 procent. Nu regner Kinas centrale Befolknings- og familieplanlægningskommission med at mellem fire og seks procent af alle kinesiske børn fødes med misdannelser.
Forurenet vand, højt indehold af kemikalier, luftforurening og store kuldistrikter udpeges som årsagen til de mange nyfødte med misdannelser. Aller værst er det i provinsen Shanxi i det centrale Kina. > > > > > > > > > > * * * KILDER:
Baby born with birth defects every 30 seconds * * * * *
China Daily

Originaltelegram :
BEIJING (China Daily.30.Okt)
Birth defects in China have increased by nearly 40 percent since 2001, according to statistics from the country’s birth deformity monitoring center.
The figure was cited in a recent report by Jiang Fan, deputy head of the National Population and Family
Planning Commission, at a conference in Chengdu, capital city of Southwest China’s Sichuan Province.

Jiang said the rate of defects among all Chinese infants rose from 104.9 per 10,000 births in 2001 to 145.5 in 2006,
affecting nearly one in every 10 Chinese households.

The total expenses they generate total several hundreds of billion yuan, he said.

They affect about one million of the 20 million babies born every year, with about 300,000 babies suffering from
“visible deformities.” This means that birth deformities affect up to 6 percent of the children born every year.

“A baby with defects is born every 30 seconds in China, and this situation has worsened year by year,” he said.

Statistics show that only 20 to 30 percent of these infants could be cured or treated. About 40 percent suffer
lifelong deformities, while the remaining 30 to 40 percent die shortly after birth.

Attention needed

Jiang called for elevated State and public attention to redress the trend, which he said “directly affects China’s
comprehensive national strength, its international competitiveness, sustainable socio-economic development, as
well as the realization of our strategic vision to construct a full-scale well-off society”.

Although more detailed figures are still unavailable, existing numbers are enough to correlate the high occurrence
of birth defects to geographic, environmental and economic factors as well as the level of education and health, An
Huanxiao, head of the northern Shanxi Province’s family planning authority, said.

There is a correlation between birth defects and proximity to environmentally degraded areas, said An Huanxiao,
head of family planning in the heavily polluted northern province of Shanxi, source of much of the nation’s coal.
Shanxi tops the nation in birth defects, Xinhua said.
A correlation can also be drawn with parents’ poverty and low education, An was quoted as saying.
China suffers from serious pollution, the price of its stunning economic rise, with air quality in major cities regularly
exceeding danger levels and millions of
people lacking access to clean water.

Shanxi now tops the nation in birth defect rates.

Residents in its northern mountainous regions are more vulnerable than those in the southern flatlands, and birth
deformity rates among people within and around the province’s eight major coalmines are far greater than the national
average, An said.

Rural communities and poverty-stricken areas are much more likely to birth babies with congenital defects than cities
and economically developed regions. The statistics are also higher in places where basic education and endemic diseases
are less prevalent.(China Daily 10/30/2007 side 3, )

Shanghai Cooperation Organization: “SjoS er ikke Nato”

18.aug.2007

SCO er ikke Nato

“Slyngelstaterne” , “Terrorerens udposter” og hvad magthaverne i det Hvide Hus, i Downing Street og på Christiansborg kalder de lande og folk som de ikke har fuld kontrol over sidder ikke med armene over kors og venter på at de skal lide samme skæbne som folkene i Irak og Afghanistan.

SAMARBEJDSORGANISATIONEN Shanghai Cooperation Organization (SCO eller på russisk: SjOS) består av Rusland, Kina, Kazakstan, Kyrgyzstan, Tadzjikistan och Uzbekistan – med Iran, Indien, Pakistan og Mongoliet som observatører.

Potentielt er det en organisation som skulle kunne udfordre USA´s nuværende magtmonopol på kloden. Men da organisationen holdt toppmøde i Kyrgyzstans hovedstad Bisjkek i denne uge afviste Putin alle sammenligninger med militæralliancen Nato – målet er at fremme en multipolar verden, ikke at skabe nye monopoler. Formålet er udelukkende at værne om stabiliteten i Asien, hedder det. De aftaler som blev indgået på mødet handler om udbytte af sikkerhedsinformation og en traktat om venskab og samarbejde. Siden 9 augusti deltager de seks medlemslande i en fælles manøvre “Fredsmission 2007″ i det sydlige Ural, hvor man bekæmper et udtænkt “terrorangreb”.

Narkotika-strømmene fra Afghanistan, som opgives stå for 90 procent av verdens illegala narko, blev behandlet med opmærksomhed på mødet og Afghanistans præsident Hamid Karzai ankom direkte til mødet efter hans møde med USA:s præsident Bush og Irans Ahmadinejad, som også var på plads i Bishkek.

Ahmadinejad var den som i sin tale gik længst i kritik af USA, en stat som dog aldrig blev nævnt ved navn:

“Desværre finns der stadig stater i dagens verden som er vant til at tale fra en position af vold og trusler”, sagde Ahmadinejad. “Og dette i en tid hvor verden behøver fred og sikkerhed på grundlag af principerna om kærlighed og nåde.”

I forbindelse med møtet i Bishkek holdt Kinas præsident Hu Jintao et særligt møde med Irans præsident.

En nyhed var også at Turkmenistans nye præsident Gurbanguly Berdymuchammedov deltog i topmødet som gæst. Hans forgænger i embedet Nijazov plejede ikke deltage på disse møder.

Såvel Kazakstans president Nazerbajev, som Irans Ahmadinejad og præsident Putin talte for forskelige former af samarbejde på energiområdet. Det er naturligvis noget som sender ”røg”-signaler til USA´s energi-strateger. De lande som var repræsenterede på Bisjkekmøtet svarer sammenlagt for lige så store oliereserver som Saudiarabien og sandsynligvis over halvdelen af verdens naturgas-reserver.

En uge inden mødet var al anden internationeal flytrafik til Bisjkek afskåret. Også på den flyvestation som USA “lejer” i Kyrgyzstan stod al trafik stille. For to år siden kom SCO med en opfordring til USA om at lukke sine militærbaser i Centralasien. For att få være sikker på at beholde sin base i Kyrgyzstan blev amerikanerne kort inden SCO-mødet tvunget til at øge sit bidrag til regeringen i Bisjkek med 16 millioner dollar.

Kilder :ria-novosti 16/8 + kommersant 17/8

Kina: Henrettedes organer går kun til familjen

9 oktober 2007 – * Kina vil fortsætte med bare at transplantere organer fra henrettede fanger til deres nærmeste slægtninger, rapporterer statsliga kinesiske medier.Kina er længe blevet anklaget af “internationale menneskerettighedsgrupper” for at tage organer fra henrettede fanger uden hverken deres eller familjens samtykke.Hospitaler er også blevet anklaget for at i hemmelighed tage organer fra offrer for trafikulykker og andre aflidte patienter uden at meddela de pårørende. Anklagerne tilbagevises dog af den kinesiske regering.

Kina: Masseprotester mod bus-priser mødes med paramilitær vold

 14.mar 2007

Optøjer i Hunan-provinsen pga pris-stigninger i den kollektive trafik medførte at politiet blev sat ind efter fire dages protester.

De paramilitære politi-styrker blev mandag sat ind mod beboere i Hunan-provinsen der gennem fire dage har protesteret mod de stigende billetpriser til den kollektive trafik meddelte Politiet.

(Al Jazeera): Bevæbnede politistyrker sluttede sig mandag til “lokale sikerhedstyrker” i Hunan-provinsen meddeler [Reuters] :
En person skal være dræbt og mindst 60 sårede under sammenstøddene mellem beboere i Zhushan, a landsby i Hunan, og politistyrkerne, som brød ud fredag.
 
Tusindser af protesterende “bevæbnet” med bricks
mursten og sten stødte sammen med knippel baton-wielding police over bus fares, witnesses and news reports said on Tuesday.

Detachments from the People’s Armed Police (PAP) joined local security forces on Monday in an attempt to restore calm.
 
On Tuesday, road blocks were set up to seal the area and police put up notices asking people who participated in the demonstration to turn themselves in, Zhang Zilin, a local human rights activist, said.

Other villagers said local officials were visiting homes and telling people to keep calm and stay off the streets.

“Things have calmed down today because they sent armed police forces with guns and metal rods last night,” one resident told reporters.

She added that PAP officers were seen beating people in the streets on Monday night.

Student ’severely beaten’

The Chinese overseas website Boxun.com, which frequently carries reports of unrest in China, said one middle-school student had been severely beaten and died in hospital.
  
Zhang said he did not have any details about the student who died, but Hong Kong’s South China Morning Post newspaper said the boy was hospitalised on Sunday and died on Monday.

Local police declined to comment officially on the situation but staff at the Public Security Bureau’s Lingling District headquarters said that all officers were out on the streets.
 
“It started from March 9 and is still going on. No one can comment on the event as almost all the policemen at our bureau are out there,” said a staff member, who wanted to remain anonymous.

The protests began after a bus station employee began beating a student after a dispute over a new five-yuan (63 US cent) baggage fee, the resident told reporters.

Bus prices dispute
 
Another resident said people had been angered by bus fares being increased from six yuan to 15 yuan.

Government officials said on Tuesday it would be brought down to five yuan.

The incident is the latest outbreak of public unrest highlighting the problems in China’s economic transition.
 
Anger over perceived corruption, land seizures and rising prices sparked tens of thousands of “mass incidents” last year, according to official figures, and the country’s leaders have made a more “harmonious” society a top priority.

The ruling Communist party has in recent years focused its efforts to develop the poverty-stricken countryside and improve the lives of its 800 million rural residents.
 
Yiyi Lu, from the UK China policy institute, sagde til Al Jazeera at der har været lignende protester over de sidste 7 år.
“The government has talked for some time about stepping up efforts to solve rural problems.
“The protesters know the national people’s congress is in process and therefore they will gain more attention.”

Wen Jiabao, Kinas Statsminister, nævnte uddannelses- og sundheds bevillinger til landområderne i hans åbningstale til det årlige møde i of China’s legislature i sidste uge og partiet har sat “milliarder af yuan til nye landbrugs-subsidier”s

Kina: Pengeudpressere “arrangerede” trafikulykker

28 september 2007 – 08:47

At kapitalismens Kina er fuld af muligheder for tjene “ekstra-penge” viser en sag om trafikulykker.
EN DOMSTOL i Kina har dømt 31 personer til fængsel i op til tolv år for at have forårsaget trafikulykker med fuldt overlæg med det formål at presse penge.
Gruppens medlemmar forårsagede mere end 200 ulykker i Peking gennem at bevidst køre ind i biler som forsøgte overhale dem.
Derefter krævede de penge af førerne ogg lykkedes på den måde tiltvinge sig over en halv miljon kronor.
IFØLGE KINESISK LOV er den bilfører som overhaler, ansvarlig hvis en ulykke sker under overhalingen. Kineserne betaler ofte på pladsen hvis de bliver indblandet i en ulykke hvor de selv bærer skylden.

Kina anklager USA for at krænke WTO:s regelværk

23 augusti 2007 – 14:55

Handelsskænderierne mellem USA og Kina trappes op. I dag anklagade Kina USA for at krænke den kapitalistiske verdensorganisation WTO´s regler ved at påtvinge Kina dobbelte eksportafgifter.
Krænkningen skal have sket da USA utredde påstådd kinesisk prisdumpning och subventionering.

Kina menar att de skridt som USA har vedtaget vil føre til dobbel-beskattning af kinesisk eksport til en værdi af over 860 millioner dollar.

Det skete efter at Kina blev anklaget for at tillade kinesiske virksomheder at eksportere giftige varer som bl.a. førte til at millioner af kasser med legetøj blev tilbagekaldt fra butikker i USA.

Kina:skæv kønsfordelning bekymrer

25 augusti 2007 – 14:00

I Kina planlægger myndigheterna at gøre det sværere at abortere fostrer af “forkert” køn. dvs (piger)
Årsagen er at landet kan rammes af en tikkende “ungkarlsbombe”.
Den konsekvente kinesiske “etbarnspolitik”- som blev indført i 1979 af Deng Chiao Peng – bidrager til den stadig skævere kønsfordelning. På nationalt niveau var fordelingen 119 drenger for hver 100 piger i år 2005. Værst var det i byen Lianyungang med fordelingen 163,5 drenge for hver 100 piger.

Den nye lov indebærer at straffen specifieres for forældrer og læger som aborterar pigefostrer. Den gældende lovgivning forbyder aborter med henvisning til “forkert” køn, men siger intet om straf.

Kina vedtager lov mod “monopoler”

30 augusti 2007 – 14:07

En ny lov mod monopoler er vedtaget i Kina.
Loven skal forhindra udenlandske købere at få for meget kontrol over kinesiske virksomheder.
Den blev vedtaget i Folkekongressens (parlamentet) stående udvalg.
Fra og med 1 augusti 2008 år gælder de nye restriktioner for udenlandska køb af kinesiske virksomheder.

Loven indebærer at en nationel sikkerhedsundersøgelse skal gennemføres når udenlandske virksomheder vil
fusionere med eller overtage kinesiske selskaber inden for visse sektorer.

Loven skal forhindra alltfor stor udenlandsk kontrol over Kinas industrier.

Læs også Folkekongressen styrker den kapitalistiske ejendomsret

Hvad sker der i Kina ? Kommunisme eller kapitalistisk udvikling ?

Kina lover militær åbenhed

2 september 2007 – 13:23

Kina lovade i dag endnu engang at begynde at rapportere sit militærbudget til FN. Ifølge landets udenrigsministerium er det et forsøg på at mindska de bekymringer over Kinas stigande militære udgifter som er udtrykt i først og fremmest den vestlige verden – især NATO-staterne med USA i spidsen anser at Kina kan blive en trussel mod deres verdensherredømme.
Kina sluttede med at rapportera til FN i slutet av 1990´erne pga vrede over USA´s våbensalg til regimet på den kinesiske ø Taiwan – som Beijing (Peking) anser tilhører Kina.

I mars i år besluttede Kina at “forsvarsbudget” skulle stige med 17,8 procent till 45 miljarder dollar, ca 260 milliarder kroner.

DFR Korea:Vi er ikke på USA´s “terror”-lista

3 september 2007 – 13:36

DFR Korea (Nordkorea) vil blive fjernet fra USA´s liste over lande som anklagas for at støtte terror, meddeler DFR Koreas udenrigsministerium.

En talsmand siger at USA har lovet at fjerne landet fra terrorlisten og at hæva alle handelssanktioner.

USA har tidigare lovat DFR Korea bistand, sikkerhetsgarantier og diplomatiske relationer i udbyte mot att landet skrotar sina atomvåbenplaner.

USA´s forhandleren Christopher Hill sagde i går efter samtaler i Geneve at Nordkorea står fast ved sine løfter.

Kapitalismens Kina: Masseprotester mod bus-priser mødes med politivold

14.marts 2007

 Fra aljazeera.net`s engelske udgave:

Kina: Masseprotester mod bus-priser modes med paramilitær vold. 
 
 
Paramilitære styrker blev mandag sat ind mod protesterende i Hunan-provinsen meddeler  [Reuters] efter fire dages uroligheder og protester mod forhøjelsen af kollektivtrafikkens billetpriser, siger beboere og politifolk til pressekilder.

  

Det bliver rapporteret at en person skal vare dræbt og mindst 60 såret i sammen støddene melem beboere  og politistyrker  i Zhushan be, en landsby i Kinas provinser, , som begyndte Fredag. 
 

Thousands of protesters armed with bricks and rocks clashed with baton-wielding police over bus fares, witnesses and news reports said on Tuesday.

Detachments from the People’s Armed Police (PAP) joined local security forces on Monday in an attempt to restore calm.
 
 
On Tuesday, road blocks were set up to seal the area and police put up notices asking people who participated in the demonstration to turn themselves in, Zhang Zilin, a local human rights activist, said.

Other villagers said local officials were visiting homes and telling people to keep calm and stay off the streets.

“Things have calmed down today because they sent armed police forces with guns and metal rods last night,” one resident told reporters.

She added that PAP officers were seen beating people in the streets on Monday night.

The protests began after a bus station employee began beating a student after a dispute over a new five-yuan (63 US cent) baggage fee, the resident told reporters.

Bus prices dispute
 
Another resident said people had been angered by bus fares being increased from six yuan to 15 yuan.

Government officials said on Tuesday it would be brought down to five yuan.

The incident is the latest outbreak of public unrest highlighting the problems in China’s economic transition.
 
Anger over perceived corruption, land seizures and rising prices sparked tens of thousands of “mass incidents” last year, according to official figures, and the country’s leaders have made a more “harmonious” society a top priority.

The ruling Communist party has in recent years focused its efforts to develop the poverty-stricken countryside and improve the lives of its 800 million rural residents.
 
Yiyi Lu, from the UK China policy institute, told Al Jazeera that there have been may similar protests over last 7 years.
“The government has talked for some time about stepping up efforts to solve rural problems.
“The protesters know the national people’s congress is in process and therefore they will gain more attention.”

Wen Jiabao, the Chinese prime minister, mentioned rural education and healthcare subsidies in his opening speech to the annual meeting of China’s legislature last week and the party has set aside billions of yuan in new farm subsidies

Japans regering afstod fra provokativt mindesbesøg

15 augusti 2007 – 05:19

I modsætning til i fjor afstod den japanska regeringen – med undtagelse af  Sanae Takaichi, som udtaler at hun – “som privatperson bad en bøn i minde-templet”  -  fra at besøge det omstridte krigsmindes-mærke i Yasukuni-helligdommen i Tokyo for godt  2,5 millioner faldne, da Japan markerede årsdagen for kapitulationen i Anden Verdenskrig. 

Den fhv statsminister Junichiro Koizumi pådrog sig kritik fra bl.a. Kina for sine årlige besøg i helligdommen. Nuværende statsminister Shinzo Abe har deklarerat at han ikke tänker besøge helligdommen på årsdagen.

Kina: Mange omkomne efter brokollaps i Fenghuang

Mange døde da et brobyggeri over  Jiantuo-floden kollapsede

14 augusti 2007 – 15:26

Sikkerheden står ikke højest på dagsordenen  i  det kapitalistiske Kina i disse år.

Det fik mindst  28 mennesker livstruende bevis for da en en bro rasede sammen i det sydlige Kina. Alle 28 omkom – de fleste arbejdere som var igang med arbejdet på broen.  Endnu flere savnes efter broulykken, informerer  lokale medier. 22 personer er sårede .

 

Redningsarbejdere leder efter døde og sårede i ruinerne efter den kolapsede bro  i Fenghuang

Den 320 meter lange og 42 meter høje bro over Jiantuo-floden var under konstruktion og styrtede sammen da den stålstøtte-stillning som var rejst under de første etaper af byggeriet blev beordret fjernet, rapporterer Kinas direktorat for arbejdssikkerhed. Måske skulle broen blive lidt for hurtig færdig.

 123 arbetare befandt sig ved broen da den rasede og årsagerne til ulykken er under udredning. Politiet har anholdt en byggechef og en byggningsingeniør, meddeler det statslige nyhedsbyreau Nye Kina.

Det kinesiske public-service fjernsyn oplyser at dødsciffrerne efter raset forventes stige under dagen, da mange mennesker savnes i ruinerne af den sammenstyrtede bro.

Morgenens ulykke skete i Fenghuang i Hunan-provinsen. I juni rasede en anden bro i den tilstødende Guandong-provins. Da omkom ni mennesker.

Kina: Bedrageri for 27 milliarder kr.

Revision afslørede underslæb.

Rigsrevisionen i Kina har i en rapport (6/12 2005 ) afsløret at statslige funktionærer og tjenestemænd i løbet af året har begået underslæb for hvad der svarer til 27 milliarder kr. Det er sket efter Rigsrevisorernes granskning af 22.000 tjenestemænd

I løbet af næste år skal flere af landets mest prestigefyldte projekt granskes , udtalte revisionschefen Li Jinhua ved en pressekonference den 26.dec. Det gælder for eksempel forberedelserne for sommer-OL i Beijing 2008 og det gigantiske kraftværksbyggeriet Tre Kløfter .
          Li Jinhua er blevet noget af en folkehelt i Kina gennem hans rapporter om den kapitalistiskle koruption i den kinesiske samfundstop . . . . .Også i det kapitalistiske ”foregangsland” Danmark findes en Rigsrevision . I en rapport fortælles f.eks at det danske Nato-militær – det som Nato-politikerne kalder ”Forsvaret” – har anskaffet sig en af danmarks-historiens dyreste it-system.
”Forsvaret” betalte mere end 1159 millioner skattekroner for at anskaffe sig adminstrations-systemet DeMars. Systemet er udviklet af den storkapitalistiske gigant IBM. Udgifterne til anskaffelse og ibrugtagning af Nato-militærets administrationssystem blev i 1998 budgetteret til næsten 1000 millioner kroner. (Ca. en milliard kr.)
Tidsskriftet ”computerworld” skriver at : ” Ifølge Rigsrevisionens opgørelse har forsvaret overskredet det budget med 159 millioner kroner med en samlet investering på 1,15 milliarder kroner. Rigsrevisionen gør endvidere opmærksom på, at der udover de direkte udgifter til DeMars-projektet har været yderligere udgifter til en række DeMars-relaterede projekter.” <>Men Trods budgetoverskridelser for opimod 200 millioner kroner godkender den ”system”-tro danske Rigsrevision , Nato-militærets milliard-indkøb. Kilder: Svt.se/computerworld

KOREA: Nyt Topmøde mellem de to stater

Det er blot det andet topmøde mellem de to koreanske stater -  alene af den grund er det bemærkelsesværdigt.

Det første fandt sted i 2000 og blev i høj grad set som frugten af den daværende sydkoreanske leder, Kim Dae-jungs forsoningsbestræbelser. skriver DR 

FN roser nordkoreanernes samarbejdsvilje

FN berømmer DFR Korea (Nordkorea)

31 juli 2007 – 08:33

Personale fra FN`s atomenergiorgan IAEA berømmer nordkoreanernes samarbejdsevner.  DFR Korea har samarbetat fuldt ud ved FN` s inspektion av landets atomanlæg, meddeler inspektørerna i dag.

IAEA:s personal ankom till Korea den 14 juli for att kontrollera atomanlæggene i Yongbyon.

Ifølge en overenskommelse som blev indgået  i februar, skal DFR Korea opgive  sitt atomvåbenprogram i udbyte mot økonomiskt bistand samt diplomatiskt og sikkerhetsmæssigt utbyte.

Kapitalismens Kina:Hjemløs myrdet for organhandel

24 juli 2007 яитцукенгюфмся

En mand i det nordlige Kina er blevet dømt til døden for at have kidnappet og myrdet en hjemløs tigger og solgt hans organer for omtrent 10.000 kr  til en gruppe læger.

Morderen havde læst på internet at egnens sygehus manglede organer og i efteråret kidnappede han tiggeren.

Morderen gav tiggeren en dræbende injektion inden operationen, men manden var trots det i live under dele af operationen.

Tidligere i år blev organhandel forbudt af regeringen i Peking , men trots det stiger handelen med menneskelige organ på det sorte kaptalistiske marked i Kina.

Hvor er Kina på vej hen ? *Kommunismen* ? eller er det en kapitalistisk supermagt vi ser vokse frem ?

Baggrund 12.aug.2007

Tidligt om morgenen den 6.januar 2006 eksploderer en bombe i et dommerkontor i Ganxu-provinsen i Kina. Det viser sig at det var en  en kinesisk bonde der gennemførte denne  “terror”-aktion i protest mod rettens afgørelse .

 DEN  62-årige bonde tog sit eget og fem andres liv ved at udløse bomben i et dommerkontor i protest mod dommen i en sag om boet efter hans afdøde søn. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tog bonden  Qian Wenzhao, fem mennesker med sig i døden, og 22 blev såret, da bomben eksploderede på fjerde sal i en   kontorbygning i provinsen Ganxu i den nordøstlige del af Kina. (Kilde :Nyhedsbureauet Xinhua)

EPISODEN ER højst usædvanlig på flere måder.TERROR-AKTIONER og bombesprængninger er ikke hverdag i Folkerepublikken       Og den kapitalistiske udvikling i Kina har forløbet uden større terror-aktioner og bombesprængninger som denne.Men at der er betydelige sociale og økonomiske spændinger i Kina i dag – mellem kapitalistiske velhavere og fattige arbejdere og bønder er klart.De kinesiske myndigheder rapporterede i år 2004 om mere end 74.000 sociale protester og uroligheder i landet. Tallet for 2005 er ikke gjort op, men kommer blandt andet til at inkludere den første episode i mange år, hvor politiet har har åbnet ild og  dræbt kinesiske borgere.

DET SKETE i december i den sydkinesiske by Dongzhou i Guangdong-provinsen. Her protesterede landsbyboerne  imod ekspropriationen af land til bygning af et kraftværk. Bønderne er utilfredse med kompensationen for ekspropieringen. Den 6. December åbnede bevæbnede politifolk fra Shanwei by-styret ild mod protesterende Dongzhou-beboere.       De kinesiske medier rapporterer om tre dræbte og otte sårede. En politi-kommandant blev arresteret, som ansvarlig for dødsskydningerne.
I et åbent brev  protesterer en række intellektuelle mod politi-volden i Dongzhou  : I udtalelsen beskrives Kina som et

“samfund i krise hvor de rige rager til sig hvad de kan fra de fattige, hvilket fører til stadig flere konfrontationer”.    

        At en borger kan finde på at gribe til en så ekstrem metode som at gennemføre en bombe-aktion for at protestere mod myndighederne og gøre sig selv til en martyr for de folkelige protester bekræfter at det ikke er arbejderklassen og flertallet i det kinesiske folk som har magten i Folkerepublikken, men de kapitalistiske klasser i ind- og udland.  Selvom de kinesiske og mulitinationale kapitalister har større frihed end f.eks i skandinavien til at investerer og udbytte Kina`s folk uden begrænsninger så har den kapitalistiske “højkunjunktur”  ikke bragt “velfærd og frihed til alle” som det påstås i visse borgerlige og socialdemokratiske medier.  Ganske vist er der sket en “udvikling” i hovedstaden Beijing og i Shanghai. Her findes en stenrig kapitalistisk overklasse – som i New York eller Moskva – og en velhavende middelklasse vokser frem. Idag er Kina verdens femte største marked for salg af diamanter. Og den ide som  K”K”P – regeringspartiet forsøger at udbrede – ikke bare i Folkerepublikken – , men også i udlandet, at de kapitalistiske reformer og privatiseringer “fører til socialisme” -  at det er “en særlig kinesisk vej til socialismen” eller “socialistisk markedsøkonomi” fremstår for stadig flere som en illusion, et bedrag beregnet på at forsvare den kapitalistiske udvikling og pacificere arbejderklassens protester og kamp. Sandheden er “Kinas Kommunistiske Parti” har opgivet kommunismen.
  I byerne illustreres det tydeligt, at Kina reelt er et klasseopdelt samfund. – Mens en arbejder må nøjes med en timeløn på mellem tre og fire kroner. Så bliver andre milliardærer på rekordtid.  De kapitalistiske privatiseringer som KKP gennemfører,  bl.a. som en følge af kravene fra den kapitalistiske Verdenshandelsorganisation WTO – forventes at sende 45 millioner arbejdere på statslige virksomheder på gaden og berøve millioner af landarbejdere deres eksistensgrundlag når der åbnes yderligere for de kapitalistiske monopolers indtrængen.  Massearbejdsløsheden er hverdag i det kapitalistiske Kina for langt over 100 milllioner mennesker.  Og omkring 800 millioner af Kinas 1300 millioner indbyggere lever stadig i fattigdom på landet. Den kinesiske folkevalgte forsamling Folkekongressen,  som domineres af det borgerliggjorte “KKP” , har gennemført betydelige ændringer af Folkerepublikkens forfatning fra 1949, som formelt afskaffede den kapitalistiske ejendomsret til fabrikker og anden produktion :Den kapitalistiske privat-ejendomsret ligestilles nu med statsejendom – til stor tilfredshed for udenlandske kapitalister fra især USA/EU, som har investeret milliarder af dollars og €uro i Kina. Dermed er Folkerepublikkens forfatning nu en forfatning som ligner den der findes i borgerligt-kapitalistiske stater, hvor beskyttelsen af den private ejendomsret står i centrum. Ændringer af forfatningen fastslår at <>” lovlig privatejendom er ukrænkelig”<> og forpligter staten til <>”at opmuntre, støtte og vejlede den private økonomi/sektor”<&gt;. Partiformanden Jiang Zemin forklarede på kongressen at sammenhængen mellem at garantere kapitalistisk ejendomret i forfatningen og at det parti han er formand for stadig kalder sig kommunistisk med at privatejendom er en slags socialistisk ejendom af produktionsmidlerne eftersom disse private ejendomsbesiddere er en del af det socialistiske samfund ! Voila ! Erasmus Montanus kunne ikke have forklaret det bedre

Men hvad bilder Jiang Zemin sig egentlig ind ? Hvem tror han at han taler til ? Er den politiske skoling og det teoretiske niveau virkelig så lavt i Kina at de delegerede uden diskussion vedtog Zemin´s nærmest “maoistiske” forklaringer. Eller var de delegerede ligeglade – for de kan vel ikke være så dumme at de ikke gennemskuer KKP-ledernes bedrag. Det ligger måske nærmere sandheden at de delegerede på kongressen er “karrierre”-mennesker der som stemmekvæg og nikkedukker stemmer for hvad der bliver serveret, for at sikre den fortsatte karrierre.
I forfatningen garantes “menneskerettighederne” også , men det er ikke retten til arbejde, bolig og frihed for sult der sættes i centrum, men de borgerligt-kapitalistiske friheder på “markedet”. – I samarbejde med de udenlandske kapitalister forsøger de kinesiske ledere give indtryk af,  at de kapitalistiske reformer og privatiseringer er en succes, men det et et fakum at der hver eneste dag er hundredevis af strejker og protester. Om året løber det op i titusindvis af strejker og protester. Og det er et faktum at den kapitalistiske udvikling ikke har sikret en så grundlæggende menneskeret som frihed fra sult. Ifølge FN-rapporter lever flere end 100 millioner kinesere under sultegrænsen.

Alligevel påstår de vestlige medier fra Wall Street Journal , Der Spiegel , til Jyllands-Posten og Politiken, . . you name it .
at Kina “I de seneste 30 år har skabt et økonomisk mirakel . .”

Men er det sandt ? Og hvori består dette “mirakel” ?
* * * * *
DEn gennemsnitlige vækstrate de sidste tyve år har været 9 procent for hele Folkerepublikken. men udviklingen har været meget skævt og den dækker over en ekstrem kapitalistisk udvikling i de “økonomiske frizoner”, i Shanghhai og andre storbyer og dele af kystområderne.
Mens der knap er nogen reel vækst eller udvikling i andre “egsudviklingsområder” samtidig som fattigdom, sult og arbejdsløsheden er udbredt og klassekløfterne øges hver dag,
Der er slet ikke tale om den socialistiske planmæssige og jævne udvikling for både land og by som var kendetegnet for sovjetiske revolution i 1920´erne og frem, som tog sine første skridt ed den første sovjetiske Femårsplan 1927-32.
Sovjet havde i perioden 1929-53 en gennemsnitlig vækstrate i industriproduktion omkring cirka 19 % – undtagen krigs-årene mod 3,5% i USA og 9 % i Kina de sidste 20 år. * * * * *
Den sovjetiske storindustri’s produktion var i 1953 nået op på et sådant niveau at den udgjorde 30 gange produktionen i 1913 – i faste priser – . Her snakker vi altså om vækstrater på et niveau hvor produktionen bliver fordoblet hvert fjerde år. * Det socialistiske mirakel i Sovjetunionen skete på samme tid som hele den kapitalistiske verden var inde i en økonomisk krise så dyb man taler om den Great Depression – den “Store Depression”. * * * * * De sovjetiske folk kunne altså ikke som Kina har haft mulighed for i de sidste ti år hvor verdenskapitalismen har været inde i hvad der så sent som i foråret 2007 kaldtes “superkunjunkturen” – hvor de kapitalistiske profitter og billioninvesteringer så ud til at vokse ind i den kinesiske og verdenskapitalismens fælles himmel.
Trods krise og depression i den kapitalistiske økonomi i Sovjets omverden – i 1930´erne – trods konstant sabotage fra de udenlandsk-støttede terrorgrupper og femtekolonne, terror-trusler og krig mod den unge Sovjetstat overlevede det “socialistiske barn” mirakuløst selvom det var med dybe sår og 27 millioner døde efter den nazistiske Holocaust .
Det gør ikke “miraklet” i Sovjetunionen i den socialistiske periode mindre
Stigningstakten i produktionen i det socialistiske Sovjet var mange gange højere end f.eks i det kapitalistiske USA og det kapitalistiske Kina i dag, på trods af at økonomien i Staterne ikke led skade af Anden Verdenskrig, snarere tværtimod – ligesom Kina idag ikke har været i krig i næsten 60 år hvis vi ser bort fra Beijing´s aggresionen mod Viet Nam i 1979.
Fakta er at middel-vækstraten i Sovjets industriproduktion i årene 1929-53 (undtagen krigs-årene) var 19 % mod 3,5% i USA og 9 % i Kina de sidste 20 år.
Samtidigt er det vigtigt tage i betagtning at en af de vigtigste faktorer for den kapitalistiske vækst i Kina er produktion og eksport af vare til markedet i USA (bl.a Wall Mart) og andre lande. Eksport og import udgjorde i 2006 ca 25 % af væksten i BNP, men faldt til 16 % isidste år.
Derfor er Kinas udvikling de sidste årtier med “kapitalistisk markedsøkonomi” ikke noget mirakel Heller ikke når man tager de udenlandske billion investeringer – fra den vestlige kapitaleksport i betragtning.

Kina har på mange måder været den kapitalistiske verdensordens økonomis bedste ven de sidste femten år. Landet er gradvist blevet et hårdt tiltrængt marked for den “relative overproduktion” fra den kapitalistiske produktion i vesten ligesom vesten har investeret enorme mængder kapital i Kina med “garanteret profit – garanteret af den kinesiske regings væbnede styrker” samtidigt som landet har bidraget til at holde inflationen nede i kraft af de “lave lønninger” 1 – 4 kroner i timen. Det bliver også kaldt også internationalt skruebrækkeri.

Men hvori består det “økonomiske mirakel i Kina” som de borgerlige mainstream-medier i Europa såvel som i USA gerne vil have os til at tro på ?
“Miraklet” består af væksten i og ikke mindst størrelsen af de kapitalistiske profitter der suges ud af den kinesiske arbejderklasse og folk.
At vestlige medier og journalister har problemer med at give et “autentisk og virkelighedsnært ” billede af det kapitalistiske Kina er givetvis sandt. Med få hæderlige undtagelser.

Det billede som flertallet af de “udenlandske og vestlige journalister har er præget af århundreders vestlig racistisk og chauvinistisk kolonihere-tankegang og præget af de senere års hyldning af Peking-regeringens “socialististiske markedsøkonomi” som KKP kalder det kapitalistiske markedsdiktatur som nu breder ud sig i Riget står klart for de fleste mennesker der er i stand til at tænke klart og føler solidaritet med den kinesiske arbejderklasse og folk.

Det blev særligt tydeligt da de Olympiske lege blev afholdt i Kina i 2008

Den egentlige baggrund til at Kina fik fået tildelt værtsskabet af OL – verdens største kapitalistiske mediebegivenhed – af IOC – den internationale olympiske komite; er at Volkswagen, Mcdonald og Coca Cola og de andre storkapitalistiske sponsorer gerne vil takke regimet i Peking for den fortsatte strøm af milliardprofitter som udpresses af det kinesiske proletariat og samtidig flytte sine positioner frem på det kapitalistiske marked i forhold til sine konkurrenter.

DEN Højeste Pris: PRIVATISERINGEN af minerne. 

Den værste mineulykke i Kina skete for 63 år siden - i 1943 - hvor  1.549 minearbejdere omkom. På den baggrund ser den seneste ulykke -  63 år senere, i februar 2004 -  ud som et “fremskridt” , idet 203 minearbejdere omkom i Sujiawan-kulminen i byen Fuxin i Kinas nordøstlige Liaoning-provins. Mere end 200 meter under jorden eksploderede metangas, som naturligt siver ud af kullagene dybt nede i underjorden.    Minesektoren har KKP-regeringen  privatiseret, sådan at den nu er underlagt de brutale kapitalistiske markedskræfter hvor profitten sættes i centrum i den  “frie kapitalistisk konkurrence og pris sætning”. Derfor slækker mange private og offentlige miner på sikkerheden.  Bl.a bruger man stadigt gammelt sikkerhedsudstyr, samtidig med at der ikke ventileres tilstrækkeligt i minerne. Den kinesiske stat som KKP kontrollerer fører en meget liberal og eftergivende linje overfor mine-industrien. Det siges at man  har forsøgt at lukke små private miner, da de har mange mindre dødsulykker,men pga af massearbejdsløsheden fører det til protester og disse miner får lov at fortsætte minebrydningen under livsfarlige sikkerhedsforhold.   Kinas officielle statistikker viser, at for hver en million tons kul produceret i landet, dør der 19 minearbejdere. Heller ikke sulten har den kapitalistiske udvikling fået bugt med hvis man skal tro en  FN rapport fra 2004 hvor det fastslås at 142 millioner mennesker sulter i Kina. 

Kilder:Nyhedsbureauet Xinhua/  

Kapitalismens Kina : Stop for Organ-”turisme”

3 juli 2007 –

Kina stopper “organturisme”

Den kinesiska regering vil begrænse antallet organtransplantationer til udlændinge. Årsagen er at mange hospitaler hellere sælger eftertragtede organer til rige udenlandske gæster end til fattige kinesere.
Hvert år behøver to miljoner kinesere organtransplantation, men mangelen på organer gør at bare 20.000 bliver opereret.
I fremtiden skal myndighederne give tilladelse til hver eneste organdonation til udlændinge. Gennem at stoppe den så kaldte “organturisme” håber regimet i Peking at vaske Kinas rygte som skrupelløs “fri kapitalistisk markedsplads” for organ-handel væk.
De organer som er dukket op til salg på det “frie marked” er fremfor alt kommet fra henrettede fanger.
Hospitaler og læger som tages i at give organer til udenlandska patienter ulovligt vil i fremtiden blive straffet og miste retten til at udføre transplatationer, ifølge den nye lov.
Spørgsmålet er i hvor stor udstrækning loven kan håndhæves så længe Kina er en “fri markedsplads” for rige kinesere og udlændinge.

12 årige fabriksarbejdere fremstiller OL-souvenir i Kina

“OL-fabriker anklages for børnearbeide 11 juni 2007 – Børn så unge som tolv år udbyttes i fabriker i Kina som fremstiller souvenir-artikler til OL næsta år. Det hævder Playfair 2008 – en sammenslutning af faglige organisationer fra 153 lande. Playfair skriver i rapporten om elendige arbejdsvilkår, dårlig sikkerhed og at vokne ansatte arbejder for halvdelen af den lovforeskrivne løn. Den Internationale Olympiske komité (IOK) undersøger Playfairs anklagelser, men udtaler att den ikke har nogen direkte kontrol over alle de OL-produkter som fremstilles i verden.

Kina lukker freonfabriker

1 juli 2007 *
De seks sidste fabriker i Kina som fremstiller klorfluorkarbonater, dvs CFC-gasser eller freoner, ska lukkes. Fabriksbestyrelserne er gået med til at stoppe produktionen.
Freoner, som bruges i fremforalt køleskabe, ødelægger det såkaldte ozon-lag i jordens atmosfære.
I jordklodens atmosfære er der et naturligt skabt ozon-lag som bl.a.beskytter os mod solens skadelige stråler, f.eks ultraviolet stråling.
Kina har forpligtet sig til senest år 2010 at sætte en stopper for det kapitalistiske erhvervslivs produktionen og brug af freoner og andre stoffer der ødelægger ozonlaget.

Kapitalismens Kina: 6 arbejdere frygtes omkommet under metro-byggeri

29 mars 2007 *

Seks døde da metro-byggeri kollapsade

Seks arbejdere frygtes at have mistet livet da en tunnel i Beijings (Pekings) metro, som skal bygges inden OL 2008, kollapsede i går.

En entreprenør forsøgte skjule arbejds-ulykken for myndigheterna genom att afspærre området og beslaglægge arbejdernes mobiltelefoner, oplyste en redningsarbejder.

Ulykken er den sidste i en række sammenstyrtninger og oversvømninger som er indtruffet langs metroens 25 km lange tunnelbane. I fjor døde to personer i en sammenstyrtning.

I Peking satset der hele 40 milliarder dollar – ca 220 milliarder kr. på forberedelserne til OL 2008

Kinas Folkekongres styrker den kapitalistiske ejendomsret

16 mar.2007  -  Øget beskyttelse for både den private kapitalistiske ejendomsret og den statslige er en af de vigtigste beslutninger som Folke-kongresens- det kinesiske parlament vedtog idag.To omrystende love blev vedtaget , meddeler nyhedsbureauet AFP. En ejendomslov blev vedtaget efter 13 års debat og skal “beskytte privat såvel som statslig ejendomsret”.Folkkongressen besluttede også at udjævne forskellene mellan udenlandska og hjemlige virksomheder ; fra næste år.Virksomheds-skatten for udenlandske selskaber skal forhøjes fra 15 til 25 procent.Samtidigt får kinesiske virksomheder skatten nedsat fra 33 til 25 procent.Engelske BBC kommenterer Folkekongressens beslutninger som blev vedtaget med 99,1 % ja og 26 Nej-stemmer ud af 2889 delegerede : Læs beretningen Formanden for Folkekongressens stående udvalg Wu Bangguo her:

Kapitalismens Kina: Arbejdere omkom i flydende stål

19 april 2007 – 11:03
Kina:Arbejdere omkom i flydende stål
32 MENNESKER omkom i går da flydende stålmasse fossede ud i et smelteværk og trængde ind i et rum hvor en gruppe arbejdere forberedte sig til at gå på deres skift medeler det kinesiske nyhedsbureau Xinhua
Ulykken indtraf på specialstål-virksomheden Qinghe i provinsen Liaoning i det nordøstlige Kina. En stor øse-ske gled av sina skinner, for derefter at
kollidere med en transportvogn og tippede over. Det flydende stål var 1.500 grader varmt.
FIRE PERSONER er anholdt, bl.a. stålværkets chef, rapporterar Nye Kina. Værket er en af mange virksomheder i regionen som er blevet privatiseret.

Japan : Titusinder af kvinder var sexslaver for US-Army

28 april 2007 – * * *

Titusindvis af japanske kvinder “tjenestegjorde” som villigt personale i de statslige bordeller for at tilfredstille den amerikanske besættelseshærs soldater seksuelt efter Anden Verdenskrig. Mange kvinder blev tvungen ud i denne “militære” prostitution.

Det oplyser det japanske kvinderetsnetværk: “Vold mod kvinder i krig”. En talsperson udtaler at det sociale tryk gjorde det umuligt for disse kvinder att træde frem og kræve erstatning.

Den Kejserlige japanske armé havde selv bordeller i de lande som Japan besatte inden og under Anden Verdenskrig hvor  bl.a. kvinder fra Korea og Kina i realiteten var sexslaver for den “Kejserlige Japanske Hær”.

Præster arresteret i Kina

Præster af kristen-katolsk observans anholdt i Kina
29 juli 2007 – 09:19

Det er tre katolske præster som de kinesiske myndigheder har anholdt efter at de åbent har vægret at acceptere statens regler for kirkelig
virksomhed.
Anholdelsen kom samtidig som Vatikanet og regeringen i Peking “udfordrer hinanden om auktoriteten over den katolske kyrke i Kina” rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Katolske offensiv i Kina :
Overhovedet for Vatikan-staten i Rom , Pave Benedictus XVI sendte tidligere i år et brev hvor Pavestaten krævede at kirken får ret til autonomt at følge sine egne “kanoniserede regler og love” uden hensyn til kinesisk lovgivning,inklusive udnævnelse af biskoper, “muligvis i konsultation med regeringen”.

Folkerepublikken Kina´s regering har afvist disse krav fra den Hellige Stol i Rom. Og betragter dem som “indblandning i landets interne forhold”.

Kina:Sammenstød mellem politi og befolkning i Shengzhou

svt/interpres 24 juni 2007 – 09:04 Tusinder af mennesker støtte under gadeprotester mod myndighedernes ordre om rømningen af et helt kvarter  samman med med uropolitiet  i den øst- kinesiske by Shengzhou i onsdags(20.juni) Seks mennesker blev anholdt  og mere end 20 blev såret  under protester og voldsomheder i forbindelse med politiets forsög på vräka mflere familier fra deres hjem. Opimod 20.000 tilskuere og demonstranter var tilstede på pladsen. I urolighederne deltog også en 90-årig kvinde, som vägrede at flytte. Myndighederne har besluttet at husene skal rives ned for at give plads for et vejbyggeri. Husene er dog – dagsdato – endnu ikke revet ned.

VELKOMMEN TIL INTERPRES – NYHEDER og BAGGRUND fra hele verden

Velkommen til  www.interpres.blogspot.com

INTERPRES Nyheder og Baggrundsanalyser * * * Uafhængigt af partipolitiske eller økonomiske interesser* * *

Liberal frihed for stor i Kina , Ifølge USA’ s regering som har anmeldt Kina til WTO

USA anmelder Kina til WTO for brud på reglerne
9 apr. 2007

USA anmelder Kina til Verdenshandelsorganisationen (WTO) for piratkopiering av amerikanska filmer, musik, bøger og softvarer.

USA anser at piratkopierandet i Kina er uacceptabelt omfattande och att det kostar amerikanska virksomheder och arbetare milliarder dollar hvert år.

To sager lægges frem for WTO. Den ene gælder piratkopieringen af ophovsretsligt beskyttede varer, den anden at kinesiska forbrugerer ikke får adgang til de legale udgaver af disse produkter.

Kina: De titusind tegns dokument

maj 2008

De titusind tegns dokument

——————————————————————————–

√ For næsten 13 år siden blev nedenstående dokument offentligjort i Kina. Det udløste en hel del diskussioner og også spekulationer blandt så kaldte sinologer og Kina-eksperter og politiske observatører i almindelighed . Dokumentet, med det typiske kinesiske navn De titusind tegns dokument, er nemlig åbent kritisk til dele af den kinesiske politik og det erklærede “kommunist”-partis linje på flere områder. Samtidigt er det ikke nogen obskur ”dissidentpamflett” som enkelt kunne affærdiges af magthaverne. Forfattare anses Deng Liqun være eller en gruppe omkring ham. Deng Liqun, var på den tid medlem av partiets Centralkommitté, og tillige leder af dets propagandaafdelning, repræsenterede en så kaldt ”venstrefalang” indenfor partiets og statsapparatens styrende magtelite.
Dokumentet er som sagt 13 år gammelt. Og der er sket meget siden. De farer og den udvikling som Deng Luqun kun ville advare imod eller anede er idag realiteter.
Så vidt vides eksisterer denne “venstrefalang” ikke længere og det kinesiske parti forsvarer den private ejendomsret til produktionsmidlerne, en ret K “K” P nu har fået indskrevet i selve Folkerepublikkens grundlov.
Artiklen indeholder både konkrete fakta-oplysninger og kritiske vurderinger hvad angår den drastiske mindskningen af den offentlige sektors andel i økonomien og dets underordnende til den private; hvad gælder korruptionen i partiet og blandt funktionælrer og statstjenstemænd ligesom konsekvenserna af den borgerlige liberalisering i samsundet .
Derimot går kritiken ikke udover de rammer som magt-eliten kan tolerere. Nogen principiel, marxist-leninistisk afgrænsning fra KKP:s daværende og dermed nuværende politik findes ikke. Istedet accepteres den revisionistiske og højre-opportuniske linje og den uhæmmede kapitalistiske markedsøkonomi – som dog ikke er mere liberal end at de uden- og indenlandske kapitalister får hjælp af det statsbærende parti og dets voldsapparat til at pacificere og undertrykke arbejderklassens organiserede protester. Teksten vender sig heller ikke mod at Kina har åbnet grænserne for ubegrænset udenlandsk eksploatering og investeringer. Revisionismen slår også igenom, f.eks i synet på partiets forhold til masserne, hvor klasseindeholdet savnes og det reduceres til et administrativt spørgsmål, ligesom til spørgsmålet om ”rød eller sort ekspert” (dettee spørgsmåls behandling på det sovjetiske AKP(b)´s 18.kongres i marts 1939 kan give en interessant sammenligning).  Dokumentet sætter heller ikke noget spørghsmålstegn ved påstanden om at der råder proletariatets diktatur i Kina idag; kritiken gäller att med den pågående utvecklingen kommer det inte att gå att upprätthålla den.
Kritiken riktar sig alltså först och främst mot att de kapitalistiska reformerna går för fort och att de, tillsammans med den borgerliga liberaliseringen, blir ett hot mot den nationella säkerheten.
Klasskampen publicerar dokumentet, dels därför att det säkert finns många kamrater som rent allmänt är intresserade, men framför allt därför att Kinas politiska väg är av stor betydelse också för den internationella politiken och klasskampen.
Parentetiskt kan nämnas, att flera av de argument som Jan Myrdal i somras förde fram som motiv för sin på senare tid delvis ändrade uppfattning om Tien An Minh-massakern 1989 och som ledde till debatten om Myrdals medlemskap i svenska PEN-klubben, återfinns i dokumentet. Det är förmodligen inte någon djärvare gissning att dokumentet i det avseendet påverkat hans uppfattning.
För kort tid sedan höll KKP sin sjätte kongress. Dess beslut bekräftade i stort alla de farhågor som detta dokument ger uttryck för: den ekonomiska politikens fortsatta marsch in i råkapitalistisk utsugning och exploatering, borgerlig liberalisering och fortsatt marxistisk avideologisering. Med närmast parodisk klartext demonstrerades denna urartning med partiordförande Jiang Zemins förklaring på kongressen, att privatägande är ett slags socialistiskt ägande av produktionsmedel eftersom även dessa privatägare är en del av det socialistiska samhället! Den falang av inflytelserika ”vänsterkritiker” som Deng Liqun kunde räknas till avlägsnades ur partiets centrala organ, och KKP-ordförande Jiang Zemin har tagit det grepp över partiet och politiken som dokumentets slutord fruktar.

Teddy John Frank
Internationell sekreterare i dåvarande KPML(r):s centralkommitté

Faktorer som påverkar Kinas säkerhet
Kinas kommunistpartis centralkommitté med kamrat Jiang Zemin i spetsen har utarbetat en rad korrekta planer för de viktigare åtgärderna vad gäller statens säkerhet sedan 1989. Sedan början av detta år har partiets CK åter-igen lagt fram ett antal betydelsefulla förslag och vidtagit en del korrekta åtgärder.

Av olika skäl finns det emellertid fortfarande några faktorer i Kina som är till nackdel för statens säkerhet. För att dra lärdom av ”1989 års oroligheter” och förhindra en upprepning av att proletariatets politiska makt störtas, som skett i Östeuropa och i Sovjetunionen, måste vi genomföra en noggrann analys av alla faktorer som påverkar kinesiska statens säkerhet.

Istället för att analysera alla faktorer som påverkar Kinas säkerhet kommer denna artikel endast att ägna sig åt inhemsk ekonomi, politik och kultur. Vad beträffar de ekonomiska, politiska och kulturella faktorerna kommer denna artikel att snarare mer djupgående analysera de faktorer som kan påverka Kinas statssäkerhet inom det närmaste decenniet än de som kan påverka Kinas nuvarande statssäkerhet, och som kan elimineras genom de ansträngningar som kan vidtagas inom de närmaste två, tre åren.
Dessa faktorer omfattar ägandestruktur, klassrelationer, social medvetenhet och läget inom det styrande partiet.

1. Ändringar i ägandestrukturen
Utgående från det nuvarande förhållandet i Kinas produktivkrafter, har partiets CK beslutat att återupprätta den privatägda ekonomiska sektorn så att den kan spela en nyttig kompletterande roll till det socialistiska allmänna ägandet. Sedan detta politiska beslut genomförts har stora förändringar skett i Kinas ägandestruktur.

Den statliga sektorns andel av det samlade värdet av den industriella produktionen sjönk från 1980 till juni 1994 från 76% till 48,3%. Den kollektiva sektorns andel (vilken möjligen innefattar en del av den privata sektorn som använder detta namn) ökade under samma tid från 23,5% till 38,2%. Den privata sektorn och utländskt ägda sektorn slutligen ökade från 0,5% 1980 till 13,5% 1994.

Inom detaljhandelsförsäljningen föll den statliga sektorn från 51,4% till 41,3%, den kollektiva sektorn från 44,6% till 27,9%, medan den privata och utlandsägda sektorn steg från 0,7% till 30,8%.

Den offentliga sektorns andel sjunker hela tiden genom leasing, försäljning, sammanslagningar och aktieägande. Bruttovärdet av industriproduktionen uppskattas inom den statliga sektorn stadigt sjunka till år 2000 och då svara för endast en fjärdedel av det samlade värdet, medan den kollektiva sektorn kommer att öka till 50% och den privata och utländskt finansierade sektorn till 25%.

På detaljhandelssidan kommer den statliga sektorns volym att falla och omfatta endast en tredjedel, den kollektiva sektorn endast en sjättedel, medan den privata och enskilda sektorn (inklusive detaljhandeln från bönder) stiger till 50 procent. Tillväxten i den privata sektorn som den är för närvarande står i överensstämmelse med den sociala produktionens utveckling, gör sakerna bekväma för folket och ökar arbetstillfällena. Om emellertid den privata sektorns andel överträder en viss omfattning, kommer den att utöva en motsatt påverkan på Kinas socio-ekonomiska bas.

På grund av införandet av aktieägarsystemet och företagens äganderätt, står de återstående statliga företagen också inför problemet att det inte kommer att vara helt och fullt ägda av staten. Till exempel. Zhejiangs Hangjiahu och Wenzhou har tillåtit enskilda personer att gå in på den offentliga sektorn genom aktieägarsystemet. Genom reformer kommer Sichuan inte längre att ha statliga företag i sin regionala ekonomi. De statliga företagen, vars andel har drastiskt reducerats genom sådana reformer kommer inte att ledas direkt av regeringen och de kommer inte att ägas helt och hållet av statliga enheter.

Under de senaste tre åren har ledande kadrer på många håll betraktat utvecklingen av den privata sektorn som den viktigaste vägen för att stimulera ekonomisk tillväxt. De har åsidosatt den offentliga sektorn och satsat sin energi, sina kadrer, sina tillgångar, materiel och marknader på privata företag, tävlat med varandra i att erbjuda fördelaktiga villkor till privata och utländska företag, samt föreslagit åtskilliga ”obegränsade” åtgärder för privatekonomins utveckling.

Partikommittén i Heilongjiang förde fram parollen om att ”öppna ett andra slagfält” och gjorde allt för att påskynda den privata sektorns utveckling. Även om dessa kamrater inte särskilt betonat en privatiseringsteori, så har de vidtagit praktiska handlingar för att främja privatisering.

I kölvattnet av en sådan förändring som påverkat ägandestrukturen har en avtappning av statens tillgångar på över 500 miljarder yuan ägt rum sedan 1989, ett genomsnitt på 100 miljarder per år och 100 miljoner per dag. En del uppskattar avtappningen till över 100 miljarder yuan per år. Dessa statliga tillgångar som förts över från offentligt till privat ägande utgör huvudkällan för den nya bourgeoisins tillväxt. Man kan säga att den nya bourgeoisin lever på det arbete och svett som folket i hela landet lagt ner under de gångna 40 åren.

Den privata sektorn har spelat en positiv roll på det nuvarande stadiet och den bör tillåtas existera och utvecklas. Vårt problem är inte huruvida den privata sektorn skall utvecklas, utan huruvida det är nödvändigt att ha kontroll över dess storlek och omfattning, huruvida dess roll bör begränsas till att vara ett komplement till den offentliga sektorn samt huruvida dess negativa roll bör erkännas och begränsas.

Den offentliga sektorns dominans över andra ekonomiska sektorer och den offentliga sektorns ledande roll i den nationella ekonomin är avgörande för att Kinas ekonomi är socialistisk till sin karaktär. Av detta skäl kommer minskningen av den offentliga sektorn och privatiseringstrenden av den socio-ekonomiska strukturen oundvikligen att påverka och undergräva säkerheten för den socialistiska ekonomins grunder.

Den offentliga sektorn utgör den ekonomiska grunden för proletariatets politiska makt. Den offentliga sektorn inrymmer inte bara Kinas industriarbetare utan är också huvudkällan för Kinas inkomster. Nedgången i den offentliga sektorns andel och minskningen av det offentliga ägandet kommer oundvikligen att försvaga partiets ledande roll, centralregeringens auktoritet och statens möjligheter att handlägga motsättningar och lösa problem. Än mer, det kommer att hota konsolideringen av proletariatets diktatur.

Den på senare tid framväxande privata sektorn kommer också att tjäna som ekonomisk uppbackare av de politiska kraven från den på senare tid framväxande bourgeoisin. Sett ur ett historiskt perspektiv, vann på sin tid den europeiska bourgeoisin den politiska statsmakten från de feodala härskarna på principen ”ingen beskattning utan representation”. Talesmännen för den nya bourgeoisin har också föreslagit att ”betala skatt för att ‘erhålla’ från regeringen sådana ‘offentliga tjänster’ som lagstiftningssystem, ordningsmakt, försvar och demokrati, som man inte kan få från marknaden”.

Vidare. Produktionsvärdet från de 80000 utländskt finansierade företagen som är i drift svarade för 30 procent av Kinas BNP vid utgången av 1993 och deras import och export svarade för 34,4% av landets samlade. Andelen av utländskt ägda företag ökar snabbt i Kinas ekonomi. Tillväxten av utländskt kapital är till fördel för Kinas ekonomiska utveckling, men det gör samtidigt Kinas ekonomi mer beroende av andra länder. Jämfört med tidigare kan det lätt bli så att vi manipuleras av andra. När motsättningar uppstår mellan Kina och berörda länder, kommer det att påverka Kinas nationella säkerhet.

2. Ändringar i klassförhållandena
Med återinförandet och utvecklandet av den privata sektorn de senaste åren, har privata entreprenörer och enskilda operatörer återigen framträtt i Kina. Enligt statistiken hade Kina i juni 1994 328000 registrerade egenföretagare med ett genomsnitt på fler än åtta anställda. Sammanlagd 5008000 personer var anställda på privatägda företag, med ett registrerat kapital på över 104,1 miljarder yuan.

Varje företag har ett genomsnitt på 14,2 arbetare och 317000 yuan i kapital. Över 5000 företag hade vid 1992 års utgång ett kapital på över 1 miljon yuan. Det finns också ett mindre antal miljonärer och miljardärer. I vissa provinser vid kusten finns privatföretag med fler än 1000 arbetare. Enligt en typisk undersökning gjord av Nationalförsamlingens forskningsbyrå, är det faktiska antalet privata företagare dubbelt så stort som det officiella. Tas hänsyn till denna uppgift, är det faktiska antalet företagare långt större än det antal som är registrerat.
Under Folkrepublikens första tid, var kriteriet på en egenföretagare: 2000 yuan i kapital och tre anställda arbetare om det var en fabrik och två anställda om det var en affär. Enligt statistik från ”Rapport om att skilja arbetare från industri- och affärsägare”, godkänd av de centrala myndigheterna 1979, hade Kina endast 160000 registrerade egenföretagare före 1950.
Det är allmänt erkänt att det fanns en nationell borgarklass i Kina före 1955. En jämförelse mellan läget nu och före 1955 visar, att antalet egna företagare i Kina idag vida överträffar perioden före 1955, både i antal och ekonomisk styrka. Dessutom är kriteret på en egenföretagare vad beträffar antalet anställda betydligt högre än det som gällde under Folkrepublikens första tid. Vi kan alltså konstatera att en icke statlig borgarklass har utvecklats på det ekonomiska området. Det handlar åtminstone om en klass i sig. Det är ett odiskutabelt faktum. (Den med marxistisk skolning vet, att borgarklassen inte begränsas till själva egenföretagarna; den omfattar familjemedlemmar och intellektuella som är beroende av dem. Så var fallet med bourgeoisin på 50-talet liksom på 90-talet.)

Enligt statistiken hade antalet privata ägare inom handel och industri med färre än sju arbetare i genomsnitt i slutet av september 1994 kommit upp till 20,15 miljoner. Sammanlagt omfattas 34,38 miljoner människor med ett registrerat kapital på 114,67 miljarder yuan. Det har alltså uppstått en liten borgarklass, dvs en klass av enskilda företagare, av vilka en del utgör reservkraften för den icke-statliga borgarklassen.

Eftersom vi beslutat att återupprätta den privata sektorn, är uppdykandet av en borgar- och en småborgarklass oundviklig och normal. Frågan är inte huruvida borgar- och småborgarklassen skall tillåtas, utan huruvida vi korrekt kan förstå detta faktum, korrekt hantera förbindelserna med borgarklassen, förenas och samtidigt föra kamp, samt betrakta handläggandet av sådana förbindelser som en viktig del i partiets politiska linje i den nya perioden.

Genom att den privata sektorn utvecklas, det utländs-ka kapitalet växer och den privata ekonomin blir starkare, kommer den icke statliga bourgeoisien och småbourgeoisin att öka i antal och i ekonomisk makt. Embryot till en byråkratbourgeoisie och en kompradorbourgeoisie har utvecklats.

I takt med att statliga företag möter svårigheter, försämras levnadsstandarden för dess anställda. Arbetarna på de privata företagen (inbegripna de utländska) är åter-igen förtryckta och utsugna av privatkapitalister. Med följd att många arbetare nu har börjat tvivla på arbetarklassens ledande roll och statens socialistiska inriktning. Dessutom drar de sig från partiet.

Å ena sidan böjer sig de privata företagarna i Kina för närvarande ned för att ”plocka upp det gyllene äpplet”; å den andra börjar de formulera egna politiska krav för att skydda sina ekonomiska intressen. Det finns för närvarande 5401 egenföretagare som samtidigt är folkvalda över kommunal nivå, 8558 som är medlemmar i Folkpolitiska råden över kommunal nivå, 1357 som är medlemmar i Ungdomsförbundet och 1430 som är medlemmar i Kvinnoförbundet, på provinsiell nivå eller högre.

En del egenföretagare är inte nöjda med dessa siffror. En verkställande direktör i ett företag i Shenzhen förklarade, att företagarklassen har ännu inte satt sin prägel på det kinesiska samhällets framtida utveckling. En egenföretagare i Jinjiang i Fujian förklarade: ”Utvecklingen av Kinas politiska system kommer att ske i takt med den privata sektorns utveckling och tillväxten av privatföretagare. I framtiden kommer ett stort antal privatföretagare att vara med regeringsorgan på olika nivåer. Vi bör inte längre betrakta privatföretagare som politiska utsmyckningar i stil med folkförsamlingens eller folkrådens medlemmar.” En del egna företagare säger: ”Om det finns borgmästare som är egenföretagare i regeringen behöver vi inte längre bekymra oss om våra legitima rättigheter”.

1988 framförde ett tjugotal företagare från Shishi i Fujian följande: “Vi måste uppmuntra personer från politiska kretsar som kan företräda oss att deltaga i valen“. De har också gemensamt nominerat kandidater till borgmästarposter.

För att bli medlem i stadens folkkongress bjöd en egenföretagare i Zhejiang folk överallt. Han erbjöd öppet var och en som röstade på honom 1000 yuan. Resultatet blev att han valdes. Omkring 21,3% av egenföretagarna i länet Hebei har tagit sig in i maktorganen på gräsrotsnivå och sedan börjat nå ledande poster.

En del egenföretagare förespråkar nödvändigheten av driva egna tidningar och ha egna ”språkrör”. Det finns redan idag tidningar, tex Minying Qiyejin Bao, Privatföretagaren, och Changziang Jingli Ribao, Fabriksdirektörers och ägares dagliga tidning som direkt återspeglar deras intressen och krav.

På det ideologiska området säger en del företrädare för borgarklassen: ”I framtiden måste vi förlita oss mer på pengarna när vi skall fastställa mänskliga värden och förmåga.” ”Pamparnas kvantitet och kvalitet är det kriterium efter vilket skall bedömas om ett land är ekonomiskt utvecklat eller ej. Följaktligen finns det för få och inte för många pampar i Kina.” ”Affärsmän i Väst vill ha en bro för att komma in i Kina, dvs ett stort antal kompradorer.” ”Om vi får nya kompradorer, kommer Kinas öppning att smidigt lyftas till en högre nivå.”

En del människor förnekar att den privata sektorns enda uppgift är att vara ett komplement till den offentliga. En del föreslår att ”skydd för privat ägande” skall införas i konstitutionen. En del föreslår att reformer framledes bör ”minska de statliga företagens andel” genom ”leasing”, försäljning eller utauktionering. ”Reducera statligt ägda företag så att de endast sysslar med den typ av produktion som faller utanför ramen för vad privatföretag är intresserade av att ägna sig åt”. Med andra ord, de skall enbart bli ett komplement till den privata sektorn.

En del egenföretagare och vissa ansvariga i kollektivföretag som hävdar den kapitalistiska vägen, ger bidrag till borgerliga liberaler för utgivning av tidningar och tidskrifter och för att bilda icke statliga, så kallade rådgivande, förmedlande och undersökande organisationer. Privatföretagarna och de borgerliga liberalerna har inlett en allians på det ideologiska planet. Tveklöst kommer denna allians att påskynda borgarklassens omvandling från en klass i sig till en klass för sig.

Wan Runnan, en representant för bourgeoisin som lever i exil, träffade huvudet på spiken när han sa: ”Eftersom man befinner sig i opposition till det rådande systemet som Kinas kommunistparti har, önskar den nyfödda medelklassen skydda sina egna intressen. Å ena sidan hatar medelklassen det rådande systemet; på andra sidan måste den samarbeta med regeringen för att tjäna så mycket som möjligt. Häri ligger dess intressen. Den använder pengarna och tillgångarna till att korrumpera regeringen och understödja för det nuvarande systemet negativa samhällsförändringar.” ”Den måste vara i stånd att använda olika metoder, och mer medvetet använda pengar för att påverka, manövrera, och smörja den stelbenta byråkratin inom KKP. Därigenom blir den kommunistiska regimen oåterkalleligt korrumperad. Det är borgarklassens pengar som har korrumperat KKP. Ju mer korrupt regimen är, desto större är möjligheterna att ändra samhället. När den nya borgarklassen uppnått en vis ekonomisk makt, kräver den rätten att få insikt i och kunna diskutera politiska frågor och stärka sitt inflytande i politiken. Detta är den politiska demokratiseringsprocessen“.

Dessa yttranden illustrerar tydligt de politiska konsekvenserna av borgarklassens framväxt. Även om stora strider ägt rum vid åtskilliga tillfällen i KKP under de 30 åren före mitten av 1980-talet, utkämpades de i en omgivning utan den bourgeoisin utanför partiet. Oavsett hur striderna förlöpte inom KKP, var aldrig dess ledarskap över staten direkt hotad.

Återkomsten av borgarklassen har nu ändrat detta på ett genomgripande sätt. Borgarklassens intressen står direkt i strid med proletariatets diktatur och denna motsättning finns oberoende av det samarbete eller den konfrontation som råder mellan bourgeoisin och proletariatet. Om borgarklassen vill ändra sin ekonomiska ställning från att vara ett komplement till att bli dominerande och förändra sin politiska ställning från att vara underordnad till att bli den ledande, kommer den att dela och till och med lägga under sig statsmakten. Därför utgör tillkomsten av en borgarklass ett latent hot mot proletariatets diktatur i Kina.

Eftersom förhållandena ännu inte är mogna, kommer borgarklassen att aktivt engagera sig i den inre partikampen. Man kommer att attackera de reformatorer i partiet som tar den socialistiska vägen och stödja de reformatorer som tar den kapitalistiska vägen. När förhållandena mognat kommer man att ”fullständigt krossa” kommunistpartiet i samarbete med och understödd av den internationella bourgeoisien och man kommer öppet och direkt att använda borgarklassens diktatur för att ersätta proletariatets diktatur. Därför utgör borgarklassen den huvudfråga som vi måste observera i det inhemska politiska och säkerhetsmässiga arbetet det kommande årtiondet.

3. Förändringar i det sociala medvetandet
Borgerlig liberalisering och de fyra huvudprinciperna har befunnit sig i intensiv kamp i över ett decennium, sedan 1977. Den borgerliga liberaliseringen har gradvis fått övertaget efter 1992. Förutom i ett litet antal marxistiska tidskrifter så förekommer inga artiklar längre i pressen kritiska mot den borgerliga liberaliseringen.

Den borgerliga liberaliseringen har inte bara överlevt utan även förstärkts. I djup och bredd överträffar den nu förhållandena före 1989 års oroligheter.

På det teoretiska området har den borgerliga liberaliseringen framförallt yttrat sig på följande sätt:

a) Genom att tillämpa teorin om modern marknadsekonomi för att bemöta teorin om socialistisk marknadsekonomi, vilken i själva verket förordar att utveckla en marknadsekonomi liknande den kapitalistiska marknadsekonomin;

b) Genom ett förnekande av att samhälleligt och privat ägande utgör den grundläggande skillnaden mellan socialism och kapitalism för att därigenom bevisa att privat ägande är förenligt med socialism och utgör en integrerad del i socialismen;

c) Genom att attackera samhälleligt ägande av produktionsmedlen och beskriva det som ”vild och ultravänster-socialism”;

d) Genom att kräva genomförandet av privat ägande utifrån att offentligt ägande strider mot marknadsekonomin;

e) Genom att hävda att samhälleligt ägande inte är målet och att dess dominerande position inte skall förutsättas, detta för att bekämpa det samhälleliga ägandets dominerande ställning och istället kräva fortsatta reduceringar av det samhälleliga ägandet till dess att den allmänna sektorn uppgivits;

f) Genom att föreslå att statlig egendom förvandlas till privat egendom genom aktieägarsystemet och överföring av äganderätten till enskilda personer;

g) Genom att kräva att Kina ”grundläggande” reformerar sin politiska struktur;

h) Genom att kräva upprättandet av boendekommuner baserade på kapitalister för att bli av med proletariatets diktatur som försvarar socialismen och begränsar kapitalismen och därigenom skapa förutsättningar för att ersätta proletariatets diktatur med bourgeoisins;

i) Genom att fullständigt förneka det socialistiska uppbyggets framsteg under de gångna 30 åren sedan Folkrepubliken grundades och de upptäckter som gjordes längs KKP:s socialistiska väg under Mao Zedongs ledning;

k) Genom att betrakta KKP:s 60-åriga historia som en period då ”vänsterism” löpte amok och förorsakade katastrof för Kina;

l) Genom att förneka marxismens teorier om klasskamp och proletariatets diktatur;

m) Genom att förneka den vetenskapliga socialismens teori och betrakta den som traditionell och föråldrad, samt förklara Marx´ vision om det kommunistiska samhället som utopiskt och en illusion;

n) Genom att förespråka anpassning till Västvärlden och Konfucianismen och låta detta ersätta marxismen;

o) Genom att förorda att ”postmodernistisk skolning” och ”masskultur”, dvs vulgärkultur, skall användas för att ”eliminera den ideologiska huvudströmningen”, dvs den marxistiska ideologin;

p) Och genom att attackera fostran av ”en ny typ av osjälvisk människa” genom att kalla det ”utopiskt” och en ”falsk mänsklig strävan” som ”bortser från den sant aktiva människan”.

Dessa borgerliga liberaliseringsförslag har spridits obehindrat under täckmantel av anti-”vänsteristiska” banér. Genom teoretisk begränsning och undertryckande av de fyra huvudprinciperna hotas hela den teoretiska grundvalen för proletariatets diktatur och undergrävs själva fundamentet för vår sak.

I litterärt och konstnärligt arbete märks den borgerliga liberaliseringens uttryck främst i att man avsiktligt skild-rar Kina som fattigt och efterblivet under de senaste 30 åren sedan Folkrepubliken grundades och man spar ingen möda att överdriva tillkortakommanden och misstag som begåtts under de 60 år som gått sedan KKP bildades.

Man beskriver vidare partikadrer och medlemmar som hållt fast vid den socialistiska vägen och de revolutionära massorna som följt partiet som negativa gestalter och vissa som varit den socialistiska revolutionens och den nydemokratiska revolutionens måltavlor som positiva gestalter.

I verk som skall skildra verkligheten har arbetare, bönder, soldater och partiorganisationerna försvunnit. Partikadrerna har istället blivit typexempel på stelbenthet och konservatism som hindrar reformer, medan privata företagare och uppkomlingar har blivit reformernas förridare och tidens hjältar som företrädare alla slags dygder. Samtidigt har audio-visuella produkter från Hongkong, Taiwan och de västkapitalistiska länderna, vilka alla är färgade av borgerliga uppfattningar, värderingar och politiska synsätt, översvämmat kulturmarknaden i Kinas stads- och landsbygdsområden.

Utbredningen av dessa litterära och konstnärliga arbeten har rubbat folkets tilltro till de fyra grundläggande principerna.* Många unga, som inte upplevt historien bibringas av den beskrivning som ges i en del författares verk, den felaktiga uppfattningen att den socialistiska revolutionen och den nydemokratiska revolutionen under KKP:s ledning var historiska misstag.

Genom analys av lärdomarna från ”demokratirörelsen” 1989 känner de borgerligt liberala krafterna i och utanför partiet av stämningarna hemma och i utlandet, och de har utvecklat en ganska övergripande och bestämd uppfattning de senaste två åren.

De anser att det enda kloka och realistiska alternativet för Kina och det enda sättet för KKP för att rädda partiet och nationen är att tona ner det ideologiska innehållet i propagandan och i ideologin, genom att urholka marxismen, steg för steg uppge de fyra grundläggande principerna, omvandla ekonomin till en fri marknadsekonomi grundat på privategendom och ändra politiken till en parlamentariskt demokratiskt flerpartisystem och genom att genomföra en ”fredlig övergång” till kapitalismen genom etappvisa ”reformer”.

Genom samarbete med västerländska kapitalistiska länder och hemliga överenskommelser med fientliga krafter i utlandet, tillämpar de omfattande taktik för att sprida sådana politiska uppfattningar i och utanför partiet.

Under påverkan av den borgerliga liberaliseringstrenden under de senaste tre åren, har en förändring skett i det sociala medvetandet i Kina. Sådant som tidigare ansågs korrekt (och som i vissa fall bevisats vara det) betraktas nu som felaktigt och sådant som tidigare ansågs felaktigt (och som i vissa fall bevisats vara det) betraktas nu som riktigt. Det som nyligen skapats genom den socialistiska revolutionen klassas som föråldrade företeelser, medan pantbanker och auktionsförsäljning, som fanns sedan länge i det gamla samhället betraktas som förnyelser och som resultat av reformerna.

Samtidigt har tydliga förändringar skett i Kinas sociala mönster. Människor som plötsligt blivit rika genom annat än eget arbete, konkurrerar med varandra. De äter, dricker, besöker bordeller och spelhålor och påverkar massorna med detta och tjänar som förebild. Lyxhotell och affärer, nattklubbar, golfbanor, saunas, massagesalonger, och lyxbordeller sprider sig i de ekonomiskt välmående områdena. Pengar är inte längre blott förutsättningen för materiellt välstånd, utan har blivit en måttstock i medierna för att bedöma en persons sociala värde och karriär. Extrem egoism, hedonism och penningdyrkan har blivit livets viktigaste sak och ledstjärna för ett växande antal människor. Att efterapa dekadent västerländskt levnadssätt har blivit ett mode. Spekulanter har blivit föremål för allmän respekt. Affärer, hotell och förlustelsecentra tävlar med varandra om att använda ”VIP”, ”magnat”, ”mogul”, direktörs-” eller ”kejserlig” i sina namn (affärernas namn verkar vara måttet på deras sociala status).

Inkomster intjänade genom hårt arbete betraktas inte längre som mönster i livet och att tjäna pengar på spekulation har blivit idealet för ett växande antal människor.
Många människor hånar osjälviskhet. En arbetare från Shanghai sa: ”Se jag har vaknat upp. Ärlighet leder inte till rikedom. Jag måste ändra mitt levnadssätt, utplåna mitt gamla tänkande och börja med affärer.”

Förr ansåg människorna att det var ärofyllt att ”arbeta i en fabrik eller på landet, på det ställe som fäderneslandet behövde en mest”, men nu vill de arbeta på företag, i utlandet och på ställen där man kan tjäna pengar. ”Partimedlemmar är mycket ansvarsfulla” har ersatts med ”där okunnighet är en välsignelse, är det korkat att vara klok” och ”att inte tveka att offra sitt liv” har ersatts med ”varför inte leva livet”.

Spekulation i aktier och fastigheter, handel med falska fakturor, pornografi, att producera och sälja svarta varor och smuggling har blivit massföreteelser på en del håll. På senare tid har Kina erövrat ”världsmästartiteln” vad gäller övergrepp på kvinnor och barn, överfall och flygplanskapningar.

Med tillströmningen av kultur från Hongkong, Taiwan och västerlandet har beundran för allt utländskt och längtan till den kapitalistiska världen blivit betraktat som eftersträvansvärt inte bara av några ovetande ungdomar, men också av intellektuella och av kader i partiet och i förvaltningen. Att lära sig tala med Kanton-dialekt, tävla med varandra om ”lyckonummer” och anse att ha skjortor och kepsar med stjärnbanéret som mönster är det enda rätta, utgör yttre tecken på denna inställning.

Det är troligt att, när en sammanstötning uppstår mellan Kina och Förenta Staterna eller andra länder, kan vi knappast förvänta oss att människor med en sådan inställning kommer att stödja regeringen och försvara fäderneslandet. Tvärtom, det är troligt att de kommer att förråda fäderneslandet och direkt hota Kinas säkerhet.

De nämnda förändringarna i social medvetenhet är inte bara återspeglingar av inslag i den nuvarande sociala verkligheten, utan kommer också att få en negativ påverkan på Kinas sociala vara.

4. Förändringar i det styrande partiets situation.
1. Försvagandet av partiorganisationerna. Tidigare var partiorganisationerna likt knutna nävar och kämpande bastioner. De kunde inte bara snabbt och omfattande hålla sig informerade om förhållandena för partimedlemmarna och massorna kring dessa, de kunde också utföra ett korrekt ideologiskt arbete bland medlemmarna och massorna. De kunde följaktligen tjäna som ledande kraft i varje lokal enhet och effektivt omsätta partiets principer, politik och strategiska och taktiska beslut.

Numera saknar många partiorganisationer förmågan att få och uppmuntra partimedlemmar att rapportera om sig själva och människor kring dem, och partimedlemmarna själva förmår inte heller att rapportera sina egna uppfattningar till partiorganisationen. Även om de känner till vissa saker om människor kring dem, rapporterar de inte detta till partiorganisationen.

En del ”gräsrots”-organisationer har i själva verket blivit ”döva” och ”blinda”, oförmögna att veta någonting eller spela någon roll. Det faktum att under 1989 års ”oroligheter” vissa problem, som tidigare skulle behandlats direkt och lösts av partiorganisationerna, i stället tvingades behandlas och lösas av den offentliga och statliga säkerhetstjänsten, var just ett resultat av partiorganisationernas försvagning.

Partiorganisationernas försvagning är som benskörhet. Den försvagar på ett kännbart sätt partiets stridsförmåga och gör det omöjligt för partiet att leda folket på ett kraftfull sätt.

Som följd av den kollektiva ekonomins sönderfall och av böndernas flykt i en del områden har många partiavdelningar sjunkit ned i passivitet, liknöjdhet och blivit paralyserade. Ett mindre antal partiorganisationer på landsbygden kontrolleras av religiösa och andra onda krafter. Detta förhållande utgör en fara för stabiliteten på landsbygden och hotar själva basen för partiarbetet i landsbygdsområdena.

2. Förändringar i det ideologiska tänkandet hos en del partimedlemmar. I skuggan av uppgivandet av plan-ekonomin, det partiella återupprättandet av privatägande och sammanbrottet för Östeuropas och Sovjetunionens socialistiska system, har avgörande förändringar inträtt i vissa partimedlemmars tänkande, under inflytande av det felaktiga förslaget om att ”modernisera tänkandet” (en uppmaning som kommer från Li Wei vid Beijings universitets ekonomiska institut, framfört på Beijing-TV:s ”Kvällssamtal”).

Enligt deras uppfattning har socialismen misslyckats, den socialistiska vägen är en återvändsgränd, kommunismen är en fantasiprodukt och marxismen-leninismen-MaoZedongtänkandet tillhör det förgångna. En del collegelärare och elever i Shanghai anser att ”Medlemmarna i kommunistpartiet talar idag mindre om ideal och partiets ideologi och mera om pengar”. En del partimedlemmar försvarar till och med fredlig evolution och kräver privatisering.

Vissa partimedlemmar utnyttjar det ”manöverutrymme” som finns utanför partiet. Andra begagnar sig av de förmåner som fortfarande finns inom partiet och arbetar ivrigt för att deras barn och de själva ska bli en del av den nya borgerligheten och de nyrika. Om dessa ideologiska förändringar sprider sig i partiet, är det föga troligt att merparten av partiets medlemmar skulle komma att föra en modig kamp till försvar för partiet, om händelser liknande ”augustiincidenten” i Sovjetunionen skulle inträffa. I ett sådant läge kommer partiets 50 miljoner medlemmar inte att ha någon roll längre. Dessutom kommer de partimedlemmar som så genomgripande ändrat sin världsåskådning troligen att lämna partiet, vända sig mot sina egna och bli en fanatisk anti-kommunistisk förtrupp, så som har skett inom Sovjetunionens kommunistiska parti.

3. Förändringar i partiets förhållande till arbetar- och bondemassorna. Med återinförandet av privatiserad ekonomi har klyftan mellan rika och fattiga vuxit och motsättningarna fördjupats. I februari 1994 ägdes 80% av bankplacerat sparkapital, vilket motsvarade 1,300 miljarder yuan, av 2% av alla sparare. Enligt en undersökning gjord av Kinas fackföreningsfederation 1993, var den genomsnittliga månadsinkomsten för de fem procent med lägst inkomst, omfattande ca 20 miljoner människor 62,19 yuan, samtidigt som månatliga utgifter uppgick till 67,50 yuan.

Och enligt en undersökning gjord av KKP:s propagandaavdelning i Jiangxi-provinsen, ansåg mer än 60 procent av arbetarna att arbetarklassens ställning som ledande klass inte förverkligats, och 32,6% ansåg att arbetarklassens ställning försämrats. En reporter i Xinhua skrev: ”Industriarbetarna som alltid betraktats som ’herrar’ upplever det som om de övergivits. En kvinnlig arbetare förklarade att vi arbetar hårt hela året men vår lön är lägre än vad en självutnämnd affärsman tjänar på två dagars arbete. Det är oerhört orättvist.”

Första halvåret 1994 var det 225 strejker i hela landet omfattande 37900 personer. Däri ingår 71 strejker vid statliga företag och 82 vid utländskt ägda. Över 4000 fall där människor kollektivt vädjat till högre rätt för att få hjälp.

Under gruvarbetarnas demonstration i februari 1993 i Jinzhushangruvorna i Hunan restes parollen ”Vi vill äta och vi vill leva.” Konflikter mellan anställda och ledning har ägt rum i en del utländskt ägda företag. Det är svårt att fullständigt undvika fattigdom för vissa arbetare och sådana konflikter i nuvarande läge. Men problemet nu är partiets inställning till konflikterna.

En brittisk reporter skrev att när konflikter uppträder mellan kinesiska arbetare och utländska direktörer ”verkar fackföreningarna förhindrade att utföra sina uppdrag, därför att de riskerar då att skrämma iväg tänkbara investerare”.

Den taiwanesiska verkställande direktören vid Yuenzu-företaget i Shanghai attackerade och vräkte öppet förolämpningar mot kommunistpartiet. Trots detta gav ansvarigt departement i Shanghais Hongkou-distrikt efter för honom om och om igen, och hindrade företagets arbetare, tjänstemän och partimedlemmar att anmäla honom till högre myndigheter, och tvingade de arbetare och tjänstemän som vädjat till kinesiska Arbetsdomstolen för avgörande, att dra tillbaka sin begäran.

På landsbygden var årsgenomsnittsinkomsten 1991 för 9,4 procent av bondehushållen i landet under 300 yuan och den årliga inkomsten för 20 miljoner människor understeg 150 yuan. En bonde i Renshou i Sichuan-provinsen sa: ”Kommunistpartiet älskar rika snarare än fattiga människor numera.” Eller som franska tidningen Le Figaro skrev: ”De kinesiska böndernas missnöje är explosivt och kan krevera när som helst.”

Arbetarklassen och fattigbönderna är besvikna på kommunistpartiet som följd av deras försämrade situation ekonomiskt, socialt och politiskt. En stor andel arbetare och fattigbönder upplever att partiet företräder de välutbildades, de driftigas och de besuttnas intressen snarare än deras egna intressen och det leder till att de drar sig bort från partiet.

Om inte kommunistpartiet vidtar åtgärder för att förbättra relationerna med arbetarklassen och fattigbönderna kommer det att bli mycket svårt för partiet att återvinna deras stöd. Faran är att avståndet mellan partiet och arbetarklassen och fattigbönderna leder till att partiet lämnas hjälplöst och isolerat vid kritiska stunder såsom hände med Sovjetunionens kommunistiska parti vid ”händelsen i augusti 1991”.

4. Korruptionen hos viss kader i partiet och i regeringen. Under de senaste tolv åren har korruptionen i Kina nått två nya nivåer.

Före 1970-talet var korruption fortfarande på nivån att erbjuda cigaretter och vin eller att ”komma in bakvägen” när det gällde att få tjänst i armén, att anställa arbetare eller få studieplats, eller att bli förflyttad från ett arbete till ett annat. I ansträngningarna för att få pengar, råmaterial eller halvfärdiga varor, energi, tillgång till transporter och marknader utöver budgeten, tillämpades en praxis av statsråd och statliga företag, liksom av de privatägda företagen, med ”pengar inslagna i röda paket” och ”dubbelbetalningar” vilka drev upp korruptionen till en ny nivå.

Och sedan början av 1990-talet, vägledda av idéer om att ”inte bry sig om det är kapitalistiskt eller socialistiskt” och att ”värdera allt i pengar”, så har mutor, förskingringar, korruption, utpressning, smuggling, tillverkning av piratkopior, pornografi och prostitution ökat kraftigt och fört korruptionen till ännu en högre nivå. Nästan alla förskräckliga företeelser från det gamla samhället, före Folkrepublikens grundande, har åter väckts till liv och ingen partikader kan sägas vara fullsträndigt vaccinerad mot varje sådant fenomen.

Enbart mellan september och november 1993 undersökte och behandlade rättsliga instanser över hela landet 6790 större mut- och korruptionsfall, som vart och ett omfattade mer än 10000 yuan, 2,1 gånger fler jämfört med samma period året före. Vidare 1748 större förskingringsfall av allmänna medel, omfattande 50000 yuan eller mer, 2,7 gånger fler än samma period året före. 715 högre partikadrer dömdes för ekonomiska brott, 6,8 gånger fler än samma period 1992, bla 61 stycken från provinsministerierna, 11 gånger fler än 1992.

Mellan september och december 1993 behandlades ekonomisk brottslighet vid domstolarna omfattande 13110 personer, en ökning med 25,67% jämfört med 1992. När ekonomisk brottslighet och fall av korruption avslöjas, håller ofta de ansvariga varandra om ryggen.
Under förevändning att reformpolitiken och öppenheten måste skyddas, utdömer de rättsliga instanserna ofta lindriga straff för allvarliga brott. Till exempel utdömdes nyligen i Jiangxi-provinsen milda domar i samtliga fall för åtskilliga dussintal partikadrer skyldiga till ekonomisk brottslighet. De fick antingen villkorliga domar eller böter. Och även åt ett par som fick fängelsedomar ordnades läkarintyg som gjorde att de släpptes mot borgen. Även om partiets centralkommitté och regeringen upprepade gånger utfärdat förbud mot korruption och utformat disciplinregler, har inget effektivt sätt att komma till rätta med det kunnat åstadkommas.
Ursprungligen orsakades eller möjliggjordes korruptionen av vissa kommunister av bourgeoisin (som Wan Runman påpekade). Eftersom syftet med kommunistpartiet står i diametral motsättning till bourgeoisins intressen, litar fortfarande inte borgarklassen på det, även om en del kommunister degenererat i den riktning som borgarna vill, utan den önskar fortfarande att i grunden störta partiet.
Under ”1989 års incidenter” sporrade bourgeoisin massorna att slå mot partiet under förevändning att ”bekämpa korruptionen”. Korruptionen har således inte bara lett till att partiet avskiljt sig från och ställt sig i motsättning till arbetarklassen och de breda massorna, utan att bourgeoisin också fått en förevändning att attackera kommunistpartiet och att angripa det på alla fronter.

5. Förändringar i den politiska kvaliteten hos de styrande instanserna i partiet och i förvaltningen. Utvecklingen som beskrivits ovan visar att det kommande årtiondet omöjligen kan bli utan politiska konflikter och att det troligtvis kommer att kännetecknas av att borgarklassen i Kina och utomlands kommer att starta en avgörande offensiv mot vårt parti och mot proletariatets diktatur. Ekonomisk utveckling kan i sig inte på ett smidigt sätt eliminera eller förhindra politisk oro. Förhållandena i framtiden kommer att ställa högre krav än i nuläget på politisk kvalité och ledarskapsförmåga. Det gäller såväl de styrande parti- som regeringsorganen på alla nivåer.

Under perioden omedelbart efter partiets och republikens grundande hade vi ett litet antal intellektuella som blev yrkesrevolutionärer och som hade en hög skolning i marxistisk teori, erfarenhet av politisk kamp och av att ge politisk ledning. Vi hade också ett stort antal kader arbetare, bönder och soldater som hade en fast proletär ståndpunkt och var mycket kunniga i praktiska och politiska frågor. Eftersom de styrande kadrerna på alla nivåer i partiet, i regeringen, i armén bestod av sådana personer, klarade de på ett fantastiskt sätt av situationen som den var då och säkrade grundandet av Folkrepubliken, genomförandet av den socialistiska omvandlingen och att konsolidera det socialistiska systemet.

Efter det att reformpolitiken påbörjades för cirka tolv år sedan och efter upprepade förändringar i de ledande organen på alla nivåer, har den kulturella och specialiserade kunskapen inom de ledande organen i det styrande partiet och regering höjts avsevärt och deras förmåga att leda den ekonomiska verksamheten har också ökat. Detta är i samklang med den centrala uppgiften som vårt parti och vår stat har just nu.

Emellertid har förmågan till övergripande politiskt ledarskap försvagats något. De senaste åren har de styrande skikten i partiet och i förvaltningen på alla nivåer varit sysselsatta med speciella uppgifter, såsom att få fram och fördela investeringar i landet, starta projekt, godkänna marktilldelning, utföra stadsbyggnadsprojekt, administrera utvecklingszoner, förhandla med utländska affärsmän och delta i bjudningar med dem, resa utomlands och delta i invigningsceremonier.

Men de har fått alltför liten tid till eftertanke och blivit ovetande om många saker, såsom klassernas sociala villkor, om stämningarna bland de fattiga och om sociala motsättningar.

Vid urvalet av ledande kadrer från intellektuella, finns det en ensidig uppfattning om specialisering. Följaktligen har många av dem som kommit med i de lokala ledande organen studerat vetenskap, ingenjörskonst, medicin eller farmakologi, men få har studerat humaniora, och än färre har specialiserat sig på den marxistiska teorins grunder. Det sägs att 80 procent av studenterna vid centrala partiskolans, som avlagt en högskoleexamen eller högre har gjort det i vetenskap, som ingenjör, medicinare eller farmakolog. Det förhållandet motsvarar i stort mönstret på yrkeskunskaperna hos ledande parti- och regeringsorgan på provins- och stadsnivå.

Vi har även intellektuella kadrer som är utbildade i den marxistiska teorins grunder. Men de flesta av dem arbetar på partiskolor, på högskolor eller på institutioner för samhällsforskning och få av dem har integrerats in i det lokala styret på olika nivåer.

Eftersom ”kunskap om ekonomi och arbetsledning” har betonats vid val av ledande kader under de senaste tre åren, har de marxistiskt skolade inte kommit ifråga. I vissa ledares och i vissa departements ögon är det som om endast naturvetenskap, teknik, medicin, farmakologi, internationell handel, bankväsende och juridik skall betraktas som specialistkunskaper, medan marxistisk filosofi, marxistisk ekonomi, den vetenskapliga socialismen, den internationella kommunistiska rörelsens historia och KKP:s historia inte betraktas som sådan.

Det är som om partiets och regeringens ledande organ på alla nivåer endast behöver dem som är specialister i naturvetenskap, teknik, medicin och farmakologi, snarare än dem som är specialiserade i marxistiska teorins grunder; att de anser sig endast behöva experter i ekonomi och administrativ arbetsledning snarare än i politisk ledarskap.

Många ledande kadrer (inklusive de på provins-, ministernivå eller högre) har studerat på partiskolorna men de kan bara tänka klart och logiskt när de talar konkret om affärer och de blir svamlande och till och med handfallna när samtalet kommer in på marxistisk teori. Vissa av dem betraktar på ett felaktigt sätt västerländska marxistiska begrepp och till och med borgerligt liberala begrepp som marxistiska och bekänner sig till dem.

Om ett sådant tillstånd får fotfäste och utbreder sig, kommer det att bli svårt att vidmakthålla det marxistiska särmärket för vårt parti.

De lokala ledningarna i partiet och i statsapparaten skiljer sig från de specialiserade departementen. Förutom att arbeta med frågor gällande det ekonomiska uppbygget, måste de också engagera sig i en mängd politiska frågor.

På grund av de beskrivna omständigheterna, kan partiets och regeringens lokala ledande organ fortfarande kanske klara situationen under perioder av politisk stabilitet, men de kommer knappast att klara det i perioder av politisk turbulens. Som läget nu är i de lokala parti- och regeringsorganen, motsvarar det inte den politiska situationens krav under det kommande decenniet.

KKP är ett politiskt parti, inte en massorganisation av annat slag.

Enligt marxismen handlar politik framförallt om att behandla förhållanden mellan klasser, grupper och människor. Om vårt parti inte förstår eller behandlar klasser, klassmotsättningar och klasskamp på ett korrekt sätt, kommer vi inte kunna behålla statsmakten. Om vi förlorar statsmakten, kommer vi inte kunna leda den ekonomiska verksamheten i samhället och oförmögna att fortsätta att ha det ekonomiska uppbygget som partiets centrala uppgift. Därför är det nödvändigt att ändra på det förhållande, där partiets och regeringens politiska ledarförmåga på alla nivåer försämras.

Förutom att ägna mer uppmärksamhet åt och påskynda studier i politiska frågor, måste vi därför öka andelen personer som är skolade i den marxistiska teorins grunder och i politik i de ledande organen.

Det är begripligt att, på grund av felaktig vägledning från vissa ledare, har ett visst mönster uppstått på sina håll och i vissa enheter, som går ut på att avskilja och attackera kamrater som kraftigt motsätter sig kaos och oroligheter och som aktivt verkar för att avslöja och utplåna sådana aktioner.

Istället uppmuntras och utnämns de till viktiga positioner som sympatiserade med ”1989 års prodemokratiska rörelse” och som stöder den borgerliga liberaliseringen. Denna utveckling har inspirerat många som deltog i den ”prodemokratiska rörelsen” 1989 att inte ändra sin uppfattning, och att hålla fast vid den borgerliga liberaliseringen. Dessa människor dyrkar illusionen att förlita sig på sk ”inomstrukturella” krafter för att få domen över 1989 års ”prodemokratiska rörelse” ändrad.

De kamrater, å andra sidan, som valde att kämpa i främsta linjen när Folkrepubliken var i djupaste fara vid den tiden, känner sig missmodiga. Om det uppstår en liknande kampsituation i framtiden, kommer förmodligen en del av dem att tveka att träda fram och de kommer inte att vara lika beslutsamma att lika djärvt rycka framåt som tidigare. Ett sådant förhållande är extremt ogynnsamt för partiet och statens säkerhet.

Det antas att de kommande två åren kommer fientliga krafter här hemma och utomlands troligen att driva omprövning av domen över ”den prodemokratiska rörelsen” 1989 som en spjutspetsfråga i attackerna mot KKP:s ledande roll och mot proletariatets diktatur.

Endast genom att slå tillbaka denna attack kan den tred-je generationens ledarkollektiv i partiet sägas ha klarat testet och betraktas som att den erövrat en fast position och därmed befinner sig i ett läge att tala om framtiden.

Om de ovan nämnda förhållandena inte korrigeras med början omedelbart, kommer antalet människor som vågar stå vid partiets och regeringens sida förmodligen att minska, medan de som bekämpar KKP och regeringen, liksom de som håller sig neutrala för att skydda sig själva, kommer att öka i antal.

När en politisk storm verkligen blåser upp, och vi befinner oss i en sådan ogynnsam situation, kan det vara för sent att ändra på den.

* * *

* De fyra sk grundläggande principerna är:

1. Håll fast vid den socialistiska vägen
2. Upprätthåll proletariatets diktatur
3. Upprätthåll kommunistpartiets ledarskap
4. Upprätthåll marxismen-leninismen-mao zedongtänkandet

(De presenterades ursprungligen av Deng Xiaoping 1979, när maktkampen fortfarande rasade i partiet och syftade till att framställa Deng som försvarare av det socialistiska uppbygget och för att dölja det faktiska klassinnehållet i den ekonomiska politiken, ”de fyra moderniseringarna” som han samtidigt förespråkade. Vid olika kristillfällen, som efter Tien An Min 1989, har Deng och andra ledare sedan upprepat sin trohet till dessa fyra principer, samtidigt som den konkreta politiken stått i direkt motsättning till dem. Klasskampens anm)

(Oversat fra fransk og engelsk tekst af Sri Nimpuno, Teddy John Frank og INTERPRES )

(C) 2007 Kommunistiska Partiet