Højtstående britisk officer dræbt i Afghanistan

3. Juli 2009 – 07:21
En højtstående brittisk officer er dræbt i en sabotage-aktion mod de udenlandske styrker i det sydlige Afghanistan.
Det britiske militære “Angrebsministerium – som officielt kalder sig “Forsvarsministeriet” og fører krig mod Afghanistans folk på vegne af Storbritannien og Nato – bekræftede at Oberstløjtnant, Rupert Thornloe, kommandant for den Welsh Guard´ens første batalion , blev dræbt i en bombeaktion udført af afghanske sabotører i onsdags.¨
Oberstløjtnant Thornloe var den højst rankede brittiske hærofficer som er blevet dræbt siden krigen i den Persiske golf mod Irak i 1991.

Den dræbte britiske officer , som blev 40 år, havde tidigere gjort tjeneste for de kongelige britiske besættelsesstyrker i Nordirland og Irak og var kommandant for godt et tusind officerer og soldater i Afghanistan.
Under den afghanske sabotage-aktion i Lashkar Gah i Helmand-provinsen blev en anden udenlandsk soldat også dræbt : den 18 årige menig Joshua Hammond.
Dermed er det officielle antal af dræbte i blandt de britiske besættelsesstyrker i Afghanistan siden den USA-anførte invasion i 2001 oppe på 171.

Kilde: Telegrapf >>>>> “http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/politics/defence/5725309/Highest-ranked-officer-in-three-decades-killed-in-Afghanistan.html

The Daily Telegraph</em></a>, Lieutenant Colonel Rupert Thorneloe (pictured on patrol), CO of the 1st Bttn Welsh Guards, has been killed in Afghanistan by an IED.<br /><br />He is the first CO to be killed in action since the death of Lt-Col H Jones of the 2nd Bttn the Parachute Regiment in 1982 at Goose Green in the Falklands War and the highest-ranking British Army officer to be killed in either Afghanistan or Iraq. <br /><br />Thornloe’s death comes less than two weeks after the death of Major Sean Birchall, also of the Welsh Guards. He is the third Welsh Guards officer to be killed on the current roulement, with Lt Mark Evison killed on 12 May after sustaining injuries whilst on patrol outside Check Point Haji Alem in Helmand.<br /><br />The first bare details were reported early Wednesday afternoon by AFP, which <a href=”http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5izzATHhgPyhXfKlW3L5Y-lBHOHaQ” target=”_blank” rel=”nofollow”>released details of an incident</a> in which a bomb blast (IED) had killed two and wounded six in southern Afghanistan, bringing to 158 the number of international soldiers to lose their lives in Afghanistan this year.<br /><br />It took until mid-morning today for the MoD publicly <a href=”http://www.mod.uk/DefenceInternet/DefenceNews/MilitaryOperations/TwoSoldiersKilledInHelmand.htm” target=”_blank” rel=”nofollow”>to confirm</a> what has been known to the media since yesterday – that they were two of ours, “one soldier from 1st Bttn Welsh Guards and the other from 2nd Royal Tank Regiment.” <br /><br />The MoD website, however, makes no mention of Lt-Col Thorneloe or of the injured – although two were very seriously injured, one of whom is “critical”. No other names have yet been given, in accordance with normal practice. Tpr Joshua Hammond of the 2 Royal Tank Regiment has now been named. He was, presumably, the driver. <br /><br />This, according to <a href=”http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/politics/defence/5720497/Two-British-soldiers-killed-in-Afghanistan-explosion.html” target=”_blank” rel=”nofollow”><em>The Daily Telegraph</em></a> and others, brings the number of British personnel killed since the start of operations in October 2001 to 171. The explosion, we are told, happened whilst on a deliberate operation near Lashkar Gah, the media informing us that they were taking part in Operation Panther’s Claw.<br /><br />According to <em>The Daily Telegraph</em>, Lt-Col Thorneloe, with the others, was riding in a Viking as it was negotiating a canal crossing. The explosion took out the rear compartment of this articulated vehicle, as well as the tractor. That would bring to eight the number of troops killed in Vikings, with Thorneloe the most senior, regarded as a “high flier” and former aide to defence secretary Des Browne.<br /><br />If the unverified details are correct, then they would seem to reinforce the intelligence <a href=”http://defenceoftherealm.blogspot.com/2009/06/road-rage.html” target=”_blank”>coming out of theatre<

Irak: År 7 efter “befrielsen” : Olieselskaber fra Kina og Storbritannien har “vundet ” retten til at udvinde olie i Irak

30. Juni 2009

Udenlandske kapitalister skal profitere på Iraks naturrigdomme

Britiske og kinesiske olieselskaber er blevet tildelt retten til at udvinde og profitere på Iraks olierigdomme.
Det storkapitalistiske British Petroleum; BP og det kinesiske Chinas National Petroleum Copmpagny CNPC er – hen over hovedet på det irakiske folk – blevet tildelt retten til at udvinde olie i det store Rumaila -oliefelt.
Det rapporterer Olieministeriet i den USA- og EU – støttede regering.
BP og CNPC bliver de første udenlandske olie-selskaber som investerer i Iraks energi-sektor, siden nationaliseringen som fulgte i kølvandet på den antikolonialistiske befrielse i årerne efter Den Røde Hærs og dens allieredes sejr i befrielseskrigen i 1945.

Brittisk økonomi i krise: produktionen stagnere

24.OKt. 2008 – 13:07
Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) falder for første gang i 16 år : det viser officiel statistik for udviklingen under det tredje kvartal som kom fredag.
BNP mindskede med 0,5 procent sammenlignet med kvartalet inden, ifølge det nationale brittiske statistikkontor. Det er den første kvartalsvise nedgang siden andet kvartal 1992 og den største nedgang sidan fjerde kvartal 1990.

Sammenlignet med det tredje kvartal 2007 steg BNP med 3 promille, hvilket også er den laveste ciffer siden begyndelsen af 1990èrne.

Statistiken øger forventningerne om at den brittiske nationalbank Bank of England skal sænke den kapitalistiske statsrente med yderligere 0,5 procentenheter næste måned. Den førte til at kursen på det brittiske pund faldt i forhold til €uro.

Nyt statsindgreb i USA:Konkurs-truet forsikrings-gigant låner 85 milliarder skattedollar

17.Sep. 2008 – 04:56

AIG – et af verdens største forsikringsselskaber kan ikke klare sig på “det frie marked” længere og er i realiteten et fallitbo efter at de kapitalistiske aktiespekulanter har vraget aktien i et omfang der fik værdien af selskabet nu er faldet med 92 % af værdien for et år siden, men i realiteten er AIG vurderet til til 1000 milliarder eller en billon dollar – Blandt andet har selskabet en indkomstgivende flåde af fly som leases ud.

Nu “reddes” forsikringsselskabet American International Group (AIG) – som blandt sine kunder har en tredjedel af USA´s rigeste på Forbes liste – altså fra at gå konkurs gennem et “superlån” på 85 milliarder dollar fra nationalbanken Federal Reserve (Fed).

Præsident George Bush: Ja til statslån til AIG´s fallitbo

  Bush-regeringen som har været fortaler for de “frie markedskræfter” i den kapitalistiske økonomi griber nu igen ind for at forhindre at disse “frie markedskræfter” skaffer sig af med en “syg konkurrent” som det hedder i kapitalistiske markedsterminologi.

I og med lånet overtager Fed mere end 80 procent af AIG. Forhandlingerne som udspillede sig i tirsdags aftenens sidste timer giver nationalbanken lånepant i at alle forsikringsselskabets aktiver opgav New York Times og tv-kanalen CNBC som citerede forhandlere.

  FED forsvarer den statslige milliard-indsprøjtning i AIG med at selskabet risikerede en “uordnet konkurs” som sammen med det “allerede svage finansmarked kunne skade den internationella økonomi”.
Dermed bekræfter Bush-regeringen at kapitalismen ikke kan klare sig uden omfattende statslig hjælp; trods den højre- og venstreliberale snak om “kapitalismens frie markedskræfter sikrer velstand og velfærd for alle”.
   De “frie markedskræfter” gjaldt for Lehman Brothers som i går blev overladt til sjakalerne og andre rovdyr i finansjunglen. Finanskapitalen bag den britiske Barclay-bank overtager Lehman-bygningen i New York og hele Lehman´s afdeling for fondshandel og investering på kapitalmarkedet i Nordamerika.
Barclays betaler en discountpris på 1750 millioner dollar for virksomheder som er vurderet til 72 milliarder dollar , altså ca 40 gange så meget. Barclays formand Robert Diamond kalder overtagelsen for “en chance for livet”. – (lifetime chance)
  Mens George Bush sagde nej til at hjælpe Lehman godkendte han i aftes Feds milliardlån og forsvarede statsindgrebet med at det : “fremmer stabiliteten på finansmarkedet”.
Måske hænger Bush-regringens underskrift på lånet til AIG lige så meget sammen med at forsikringsselskabet har en tredjedel af de 400 rigeste amerikanere blandt sine kunder (ifølge Forbes liste.)

Nationalbanken´s overtagelse af AIG

Aktiverne i i AIG er vurderet til en billion dollar – mere end ti gange så meget som lånet hos Fed. Blandt andet har selskabet en flåde af flyvemaskiner for leasing. Spørgsmålet der rejser sig er naturligvis: Hvad har flyvemaskiner med forsikringer at gøre ?

England:Højreradikal pædofil ville “sikre fremtiden for hvide børn”: i fængsel 16 år

26 juni 2008 – 05:08

Neo-nazistisk pædofil fundet skyldig i forberedelse af racekrig 

LEEDS (Daily mail) Den 31-årige højreradikale mand med pædofile tilbøjeligheder – opbevarede sprængstoffer i sit hjem i Yorkshire som led i forberedelsen af en nazistisk race-krig , er af en brittisk domstol blevet idømt 16 års fængsel.

Den Hitler-sympatiserende Martin Gilleard som angiveligt ville “sikre fremtiden for hvide børn” har tilstået at han ejer 39.000 pornografiske billeder af børn og desuden en mængde ammunition.

Nazisten Martyn Gilleard – fanget ved en tilfældighed blev idag idømt 11 år for terror af – Crown Court (Landsretten) i Leeds.

Den 31 årige Martin Gilleard blev dømt til elleve års fængsel for terrorisme, et år for de pornografiske billeder af børn og fire år for at han udsatte offentlighedden for fare.
Det var en ren tilfældighed at det britiske politi – som ellers brøster sig af at kunne operere i et af verdens mest overvågede lande med et “imponerende”arsenal af overvågningsudstyr f.eks kamera- telefon og internetovervågning – til sin rådighed – kom på sporet af den nazistiske racekrigstilhænger ved en tilfældighed
Ved husransagningen – som blev udført af politiets børneporno-gruppe – fandt myndighederne foruden de børnepornografiske billeder – bl.a. racistisk litteratur, medlemskort i højreradikale partier og hjemmelavede bomber.

Afghanistan:Fem børn dræbt i Nato´s krig mod oprørere

1. sep. 2008 – 17:05 *

KABUL (AFP,Et artilleriangreb, der var rettet mod en gruppe oprørere i det østlige Afghanistan, kostede mandag tre børn livet, mens syv blev såret.
I en officiel meddelelse fra Nato hedder det, at man i kampe med “Taliban fejlagtigt kom til at ramme et hus beboet af civile afghanere”.
I de seneste uger har Afghanistan været udsat for flere Nato-aktioner, der har kostet civile livet. Det skaber naturligvis øget folkelig modstand mod de udenlandske besættelsestropper – men også yderligere splittelse mellem den USA-støttede regering i Kabul og de udenlandske besættelsesmagt.
Yderlige to børn blev dræbt af udenlandske og afghanske kollaboratørstyrker hvor også børnenes fader blev offer for de udenlandske styrkers brutale fremfærd i Utkheil – området ikke langt fra Kabul. Vrede afghanere samledes ved ofrenes hjem – et hus i Kabul-øst , hvor ligene af børnene og faderen lå fremme i et lervægget døds-seng. Mens hundrevis af protesterende afghanere blokerede vejen- De to dræbte børns moder blev såret, fortalte Yahya Khan, en fætter til familien.
Afghanere samlet omkring ligene af to børn dræbt af styrker anført af US-hærstyrker, idag 1.september 2008.

De seneste drab på ubevæbnede civile, bryllupsgæster og børn forbedrer hverken de udenlandske styrkers stilling eller den Nato-støttede regerings i Kabul. Tværtimod. Spændingen mellem afghanerne og besættelsestroperne fra de kapitalistiske Nato-stater stiger.
Derfor rejses kravet : NATO ud af AFGHANISTAN , stadig mere højlydt og flere afghanere træder ind i rækken af modstandskæmpere.

ORIGINAL-artikel:from Yahoo-News :KABUL (AFP) - NATO-led troops accidentally killed three Afghan children in artillery fire in eastern Afghanistan Monday, the force said, the latest in a string of civilian casualties caused by foreign soldiers.

Another seven Afghans were wounded in the firing in Paktika province, close to the border with Pakistan, NATO’s International Security Assistance Force said in a statement.
An ISAF patrol had come under fire in Gayan district and called for artillery to return fire, it said.
The first round accidentally landed too close to a compound, known as a qalat, and troops called for fire to be halted but a second shell had already been fired.

“The ISAF soldiers went to the qalat and found three dead children and seven wounded civilians,” the statement said.

The force provided medical assistance and evacuated the wounded to military hospitals.

“ISAF deeply regrets this accident, and an investigation as to the exact circumstances of this tragic event is now under way,” it said.

There has been a series of incidents in recent weeks in which Afghan civilians have been killed by international troops in the country to fight Taliban-led insurgents.

Also Monday, Afghans alleged that international troops had killed four people, including two young boys and their father, in an early morning raid in Kabul.

Hundreds of people demonstrated to protest the killings and showed reporters the bloodied bodies of the children.

The allegation that foreign forces were involved could not be verified, with ISAF and the separate US-led coalition denying involvement, as did the Afghan security forces.

“They attacked the house and killed two children, almost two years old, a woman and a man,” one of the demonstrators, Mohammad Naweed, said. It was not clear if the woman was the children’s mother.

Naweed said “foreign forces” also took three men from the house after blasting open the main gate and opening fire.

Monday’s incidents follow allegations that the coalition killed more than 90 civilians on August 22, in the western province of Herat. The toll was reached by separate Afghan government and UN investigation teams, who said most of the dead in the strikes were children.

The coalition has rejected the charge but admitted that five civilians — two women and three children — were killed. They were with 25 militants who had also died, including an important Taliban commander, it has said.

A new joint investigation is expected.

Last Friday, Afghan and German troops killed two children and a woman by opening fire on cars that failed to stop at a checkpoint in the northern province of Kunduz, the German military said.

Kunduz governor Mohammad Omar said a minibus fired upon in the incident had been returning from a wedding.

Civilian casualties damage the reputation of international troops as well as the Afghan government, which analysts say need the backing of the local population if they want to beat a propaganda-heavy Taliban-led insurgency.

The Herat incident prompted the Afghan government to demand a review of the regulations under which nearly 70,000 international troops are in Afghanistan, a key battleground in the US-led “war on terror.”

The coalition announced late Sunday that troops had killed more than 220 militants over the past week in the southern province of Helmand.

England:Ny terrorlov legaliserer seks ugers arrest uden anklager

11 juni 2008 – 21:07

Helle Thornings venner i New Labour-regeringen nye “terrorlov”: : Seks ugers arrest uden anklager

“Terror-mistænkte” kan nu arresteres i op til 42 dage uden andre begrundelser end politiets eller den britiske , amerikanske eller danske efterretningtjenestes “advarsler” eller “tips” om det menneske som politiet holder indespærret. Det stemte et flertal i House of Common – det brittiske parlament i London igenom i dag.
Forslaget blev vedtaget med 315 stemmer for og 306 stemmer imod.
Dermed undgik New Labour-partiet et nederlag i en sag som partilederen Gordon Brown havde satset hårdt på at få vedtaget.
Polisen behøver mere tid for at lukke krypterede computere op og  gå på jagt efter ledetråde over hele kloden, ifølge den socialdemokratiske Statsminister.

36 medlemmer af Labour´s gruppe i parlamentet stemte sammen med det Konservative Parti imod loven.
Om det andet store borgerligt-reformistiske parti i det britiske parlament, de Konservatives nej til loven er ærligt ment kan bedst afsløres med “konsekvens-testen” : Vil I ophæve loven hvis I får et flertal ?
Ingen Konservative parlamentsmedlemmer er kommet med et rent og klart svar på dette afgørende spørgsmål. Derfor anser flere at det de konservative stemte imod for at give regeringen et parlamentarisk nederlag – ikke for at forsvare borgernes demokratiske rettigheder.

Kilder: BBC

Arzrouni, kapitalismen og det liberale hykleri

22.juli 2008

DEn ultraliberale skribent Christopher Arzrouni kalder i et indlæg på den ultraliberale portal 180-grader – et af de steder som ikke har udelukket ham pga artikeltyverier – den kapitalistiske erhvervsmand Asger Aamund “ny-marxist”.

At Arzrouni har problemer med at tænke selvstændigt beviser han gang på gang – ikke kun når det handler om hans fordømmelse af Naomi Klein´s afsløringer af kapitalismens blodige praksis i “Chockdoktrinen” – men også i dette indlæg
Den kapitalistiske erhvervsmand Aamund kritiseres for at advokere for et mere moderat kapitalistisk “reform”-tempo for det er – ifølge Arzrouni – ” netop ny-marxistisk, fordi den fører ham over i passivitet i forhold til de determinerende samfundsøkonomiske naturkræfter, han har med at gøre. På linje med klassisk marxisme.”

Hverken den klassiske eller marxismen idag er “mekanisk” – men dialektisk. Det er selve kernen i den marxistiske videnskabelige metode og forståelse af verden som Arzrouni også har misforstået.
Den moderne kommunismes fader Karl Marx lagde netop vægt på det dialektisk -vekselvirkende element i historiens og samfundets aktuelle udvikling.
Uden dog at forfalde til en vulgær sammenblanding af alle kræfter som ligegyldige og lige-stærke.
Det afgørende er produktionsforholdene – hvilke klasser bestemmer over merværdien : kort sagt : hvem har magten over produktionsmidlerne og bestemmer produktionens og samfundets udvikling. Men de er netop ikke “mekanisk determinerende”.

Både Hitler, Mussolini, Thatcher og Pinochet repræsenterede stærke og dominerende kræfter i den tyske, italienske , engelske og chilenske kapitalistiske overklasse.
Derfor kom de til magten. (den politiske ikke den økonomiske)
Kapitalen bragte Hitler, Mussolini, Thatcher og Pinochet til magten med forskelllige grader af militær og politimæssig statslig vold.
Bush blev IKKE valgt efter en optælling af stemmerne i valget 2000, men i kraft af støtte fra de dominerende kapitalister i de Forenede Staters olie-e og våbenindustrien.

Problemet for Arzrouni er at han har problemer med at forstå det dialektiske forhold mellem samfundets objektive basis – produktionsforhold- og klasseforskelle – og den politiske- ideologiske overbygning (regering og partier) hvilket gør ham hjælpeløs når han skal sætte en aktuel politisk dagsorden.
Derfor forfalder han nu til det billige populistiske trick at kalde storkapitalisten Asger Aamund “marxist” .
Men på den anden side forhøjer Arzrouni´s tekster jo underholdningværdien af den ultraliberale netportal 180.grader.
Vi ser frem mod flere underholdende liberale indlæg med Hr. Arzrouni som underskriver – ikke nødvendigvis som forfatter – hvor kapitalismens “mekaniske” og mest vulgær-liberalistiske tankegang bliver udstillet. ———
-pavka

Verdens største mobil-selskab køber Ghana Telecom til udsalgspris

4.juli 2008 – 6:42 *

RPT-UPDATE 2- Vodafone køber 70 procent af aktierne i Ghana Telecom et af Afrikas største mobilselskaber til udsalgspris

LONDON/ACCRA, July 3 (Reuters) – Britain’s Vodafone Group Plc (VOD) said on Thursday it paid $900 million for a 70 percent stake in , the African country’s third largest mobile phone operator.

The deal, signed in the Ghanaian capital of Accra, still requires approval of the country’s parliament. Vodafone spokesman Simon Gordon said it was expected to be given by the end of the third quarter of 2008.

Vodafone, the world’s largest mobile phone group by revenue, said the government of Ghana would retain a 30 percent stake in Ghana Telecom, which has an enterprise value of around $1.3 billion.

“Ghana is one of the most attractive markets in Africa with mobile subscribers growing at more than 55 percent (per annum) and mobile penetration around 35 percent,” Vodafone Chief Executive Arun Sarin said in a statement.

A government official said the deal would benefit consumers. “With this, Ghana Telecom will be able to deliver superior product and services to Ghanaians in every corner of the country,” Ghana’s Information Minister Stephen Asamoah-Boateng said in Accra.

He added that the government also reached an understanding to float Ghana Telecom shares on the Ghana Stock Exchange.

Vodafone said mobile penetration was low at 35 percent in Ghana, which has a population of 24 million with more than 50 percent under the age of 25. About 2.7 million subscribers were added in 2007.

The deal gives Vodafone majority control of the company, which has a 17 percent share of the market and had around 1.4 million customers at the end of March. It is also Ghana’s leading fixed-line operator. Vodafone, which said in May it had no intention of pursuing a bid for South African company MTN Group Ltd (MTNJ), already operates in other African countries, including Kenya, Tanzania, Mozambique and the Democratic Republic of Congo.

Shares in Vodafone closed 0.2 percent higher at 152.70 pence.

OPPOSITION QUESTIONS DEAL

The main opposition party in Ghana’s parliament, the National Democratic Congress, criticised the process leading to the agreement with Vodafone, saying it lacked transparency and openness.

Haruna Iddrisu, the ranking opposition member in charge of communications, said the price paid by Vodafone was too low.

“It is our belief that the value of GT and all its assets should not be less than $1.5 billion,” Iddrisu told Reuters.

He accused the government of exclusively negotiating with Vodafone without consideration for other bidders.

“We are aware of the government’s desperate need for cash to finance a gaping budget deficit. However, it is important to advise the government to take into serious consideration the supreme national interest,” Iddrisu added.

Gordon, the Vodafone spokesman, said over the next five years the U.K. company expected Ghana Telecom to invest over $500 million in its operations and network to expand coverage.

In 2006, Ghana’s government began the process to identify a strategic investor in Ghana Telecom.

It initially received offers from several major companies, including France Telecom SA (FTE), Nigeria’s Globacom, Telecom Egypt SAE (ETEL) and a Ghanaian-led consortium.

France Telecom offered the highest bid of $550 million for 60 per cent of the shares. Ghana said this did not meet its expectations and suspended the sale.

The government reopened the process in 2008 with Vodafone, leading to Thursday’s signing of the deal.
By Mike Elliott and Kwasi Kpodo

Derfor bliver der ingen boycot af OL: USA´s præsident kommer til OL-åbning i Kina

03. jul. 2008 – 23:21

Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina II

Lederen af verdens politiske, økonomiske og militære supermagt USA’s præsident, George Bush rejser til Kina for at give “sin velsignelse” til de kinesiske ledere ved at deltage i åbningsceremonien til OL i Kina den 8. august.

- Præsidenten og fru Bush vil deltage i åbningsceremonierne ved de Olympiske Sommerlege den 8. august, sagde en talskvinde for Det Hvide Hus.

Udover præsident Bush vil også Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy være til stede.
Den danske regering har endnu ikke meldt klart ud om, hvem fra regeringen, der kommer til OL-åbningen.

Kronik: Derfor bliver ingen boycot af OL i Kina

Christopher Arzrouni – Ultraliberal skribent – fyret fra Weekend-avisen pga “artikel-tyveri”

15.Juni 2008 *Den ultraliberale skribent Christopher Arzrouni som fanatisk forsvarer den kapitalistiske ejendomsret har i mange år været betragtet som en intellektuel “kapacitet i det borgerligt-liberale Danmark ” – er nu blevet “fyret” på gråt papir af det liberale ugeblad “Weekend-avisen” – også kaldet “Weekend-liberalisten” fordi avisen og dens kapitalistiske stødtroper og bagland i det kapitalistiske erhvervsliv under ugens fem arbejdsdage kræver statstøtte for så i weekenden at dyrke de liberale principper om det “frie kapitalistiske marked” uden statslig indblanding. Hr. Arzrouni har – weekend efter weekend i flæere år – “oplyst” bladets højre- og ventreliberale læsere om “liberalismen”s og kapitalismens lyksagligheder -
Fyringen af ultraliberale skribent sker diskret i det sidste nummer af “Weekend-liberalisten” bladet, hvor der i en lille notits – nederst på side 13 – under overskriften “Beklagelse” står skrevet: “Vores samarbejde med Arzrouni er ophørt” underskrevet litteraturredaktør Klaus Wivel

Hr. Arzrouni´s forbilleder: Nationalbandirektør Bernstein som kræver højere arbejdsløshed for at tvinge arbejderklassens løn- og arbejdsvilkår tilbage og de politiske ledere af England, Chile og Rusland : Margaret Thatcher, Augusto Pinochet og
Boris Jeltsin – som bevidst anvendte Friedmanns ultra-liberale kapitalistiske teorier til at øge kapitalens profitter ved at påtvinge arbejderklasens dårligere løn og – arbejdsvilkår ved hjælp af massearbejdsløsheden og statslig organiseret politi- og militær vold, terror og tortur.

Læs videre i :Plagiater og stor humor

Var virkelighedens James Bond russser ?

16.nov 2007 *

Sovjetisk dykker reddede Sovjets topledere fra at blive elimineret i britisk bombeattentat

En nu forhenværende kamp-dykker, Eduard Koltsov, har besluttet at afsløre sandheden om en af den kolde krigs mange incidenter – inden han forlader denne verden. Koltsov havde hyre ombord på fartøjet “Ordzjonikidze” ; som en sovjetisk topdelegation med Nikita Hrusjtjov i spidsen sejlede under et officielt statsbesøg i Storbritannien i 1956
Hrusjtov var populær hos de vestlige imperialistiske ledere – efter hans opgør med den revolutionære kommunisme og den socialistiske opbygning af Sovjet i 1930`erne på den 20.Kongres i marts måned samme år – var “frygten” for “kommunismen” og de partier der fulgte Hrusjtov “nye fredelige linje” blevet afløst af en “samarbejdende og parlamentarisk” ånd.
Derfor blev Hrusjtjov budt velkommen af de britiske magthavere i 1956, men under besøget havde briterne forberedt at vise deres “taknemmelighed ” overfor “Hrusjtjovs fredelige hensigter” med en opvisning af Storbritanniens flere hundrede år lange blodige tradition og erfaringer med blodige krige og attentater.
Omtrent samtidigt som det sovjetiske fartøj “Ordzjonikidze” lagde til kaj i britisk havn ; forsvandt den 47-årige brittiske søofficer Lionel Crabb , en kaptajn og dekoreret helt fra Anden Verdenskrig. Ligesom Koltsov også en kampdykker med erfaring. Hans krop blev senere fundet i vandet udenfor Portsmouth med hovedet afskåret , men identiteten på kroppen blev ikke officielt fastslået og hele sagen blev mørktlagt af de brittiske myndigheder.
Nu siger Koltsov at han dykkede for at undersøge det sovjetiske fartøj og da opdagede en dykker som visste sig at være i gang med at montere en mine på det sovjetiske fartøjs skrog, omtrent ud for skibets ammunitionslager. Koltsov skar struben af attentatsmanden. Officielt benægtede de sovjetiske myndigheder al kendskab til Crabb.
Eduard Koltsov er dog ikke den første fhv. sovjetiske militær som har stået frem for at fortælle om Crabbs skæbne.


KILDE: vzgljad 16/11 2007

Statstlige milliard-lån til britiske banker

21.aprr. 2008 – * LONDON (Reuters) – Den brittiska nationalbank Bank of England tilbyder nu privatkapitalistiske banker at låne op til 50 milliarder pund, 600 milliarder kr, for at mildne virkningerne af den krise som finanskapitalens profitgegær har skabt krise på det kapitalistiske bolig – og kreditmarked og for de brittiske husholdninger.

Nationalbanken Bank of England “tilbyder” i dag banksektorn en omfattende “støttepakke” for at g’øre det mere “profitabelt” for bankerne – at give endny flere kreditter til kunderne.

DEn statskapitalistiske Nationalbank overtager bankernes boligkreditter med høj risiko – sådanne som ingen andre vil købe på det kapitalistiske marked bolånemarked – og giver bankerne statsgaranterede obligationer – statsobligationer i stedet.
Dermed letter trykket på bankerne – og de tidligere så “liberale” bankdirektører” kan overleve i kraft af støtte fra den kapitalistiske stat – . Og bankerne kan fortsætte med den “liberale” kreditgivning til husstande og virksomheder ; er tanken bag den omfattende statsstøtte.
Nationalbanken bedømmer att værdipapirer for 50 milliarder pund (586 miljarder kr) vil blive udvekslet.

Afghanistan:Tre britiske soldater dræbt

9. juni 2008 – 06:51
Tre britiske soldater blev søndag dræbt i et bombeattentat , da de efter en patrulje-opgave var på vej tilbage til deres base i Sangin til fods , i den nordlige del af Helmand provinsen i Afghanistan.
Dermed har antallet af dræbte britiske soldater i soldater i Afghanistan siden invasionen i 2001 rundet 100.
Modstands-sabotøren som udløste bomben overlevede ikke selv.
En fjerde soldat blev såret, men har gode udsigter til helbredelse, oplyste det britiske forsvarsministerium. Soldaterne kom fra de britiske faldskærmstropper, Parachute Regiment.
Af de 100 dræbte britiske soldater er 74 dræbt i kamphandlinger, mens de øvrige er omkommet af sygdom, ulykker eller ved endnu ikke kategoriserede dødsfald.
To danske soldater blev i marts dræbt i et bombeattentat i Helmands økonomiske centrum, byen Gerehsk.

Vi fejrer ikke Israels 60 årsdag – deklaration underskrevet af svenske jøder

15.maj 2008

Den 30 april offentligjorde The Guardian (UK) en deklaration som er underskrevet af 100 fremtrædende britiske jøder om årsagerne til hvorfor de ikke fejrer Israels 60 årsdag:

Her viderebringes en bearbejdet og oversat version, underskrevet af 16 svenske jøder (Andre versioner af udtalelsen er er offentliggjort i USA og Canada)

“I løbet af maj måned vil jødiske organisationer verden over fejre 60 års-jubileet for Israels grundlæggelse. Det er forståeligt med tanke på de århundreder af forfølgelse som kulminerede i Holocaust. Vi er jøder som – trods dette – ikke vil være med til fejringen af dette. -
Det er nu på høje tid at indse at det ene folks drøm er blevet begge folks mareridt, at også erkende den andens fortælling. Et andet folk har måttet betale prisen for europæisk antisemitisme og Hitlers folkmordspolitik. De palæstinensiske forfatter Edward Said betonede at : Al Nakba , den palæstinensiske katastrofe 1948 ( . . . . ) som var en følge af Israels dannelse, er for palæstinenserne lige så traumatisk som holcaust er for jøderne. – - Den israelske Plan Dalet sattes i værk i løbet af april 1948, samme måned som den berygtede massakre i Deir Yasin og granatangrebet på civile palæstinensere på markedspladsen i Haifa. Plan Dalet førte til ødelæggelsen af palæstinensiske landbyer og fordrivelsen af den hjemlige befolkning til nabolandene. Vi ønsker ikke at fejre. -
I juli 1948 blev 70.000 palæstinensere drevet fra sine hjem i Lydda og Ramleh midt i sommerens hede uden mad eller vand. Hundrevis døde. Det blev kendt som Dødsmarchen. Vi ønske ikke at fejre.
Sammenlagt blev 750.000 palæstinensere flygtninge. Cirka 400 byer blev raderet ud af kortet.Og den etniske udrensning sluttede ikke der. I 1956 blev tusinder af palæstinensere (israelske statsborgere) udvist fra Galilæa (الجليل).
Og flere tusind dertil da Israel besatte Vestbanken og Gaza.. Ifølge International Lov (Folkeretten) , og FN´s resolution 194, har krigsflygtninge enten ret til vende tilbage eller at få økonomisk kompensation. Israel har aldriog accepteret denne ret.
Vi ønsker ikke at fejre. -
Vi kan ikke fejre et jubilæum for en stat som er grundlagt på terrorisme, masssakre og annekteringen af et andet folks jord.. Vi kan ikke fejre et jubilæum for en stat som bedriver etnisk udrensning, som bryder internatonale love, som bedriver en frygtelig kollektiv afstrafning af den civile befolkning i Gaza og som foretsætter at formene palæstinenserne menneskelige rettigheder. Vi vil fejre når arabere og jøder lever ligestillede og i fed i Mellemøsten”

UNDERSKREVET af

* HENRY ASCHER, Læge

* INGALILL ASPELIN, Fhv. Bibliotekar

* JORGE BUZAGLO, Docent i nationaløkonomi

* ANJA EMSHEIMER,Gymnasielærer

* DROR FEILER, Komponist ,musiker,kunstner-

TIGRAN FEILER, Journalist

* LISA GRAN’ER,Journalist

* LENNART GROSIN, Docent i pædagogik

* DAVID HENLEY, Børnelæge

* ROBERT LYONS, Universitetlektor

* JAKUB SREBO, Civilingeniør

* GIL TARSCHYS, Lærer

* ZOLTAN TIROLER, Chefredaktør

* MAJ WECHSELMANN, Filminstruktør

* JULIANA WEISS, leg Psykolog

* VERA ÖNNER, Fhv Bibliotekar.

Deklarationen som blev bragt i den engelske avis TheGuardian har vakt opsigt i Israel og bliver i ledende kredse stemplet som “antisemitisk” – altså jødefjendtlig.
Det afviser professor Haim Bresheeth – en af underskriverne

“- Jeg forstår ikke , hvorfor underskriverne bliver anklaget for antisemitisme og for at støtte terrorisme. Ingen af dem, der har skrevet under, støtter at skade civile eller sagesløse ofre på begge sider,” siger Bresheeth til det israelske dagblad Ynetnews.
“- Den virkelige terror er den, som Israel har udøvet mod palæstinenserne i 40 år, en stærk stats terrorisme mod en relativ svag organisation. Vi tvinger palæstinenserne op i et hjørne, hvor de kun kan vælge angreb, ” siger Haim Bresheeth.

Masseudvandring fra Central-og Østeuropa skaber arbejdskraftmangel

29.apr. 2008 *
Pga massearbejdsløsheden i de kapitalistiske EU-stater i Central- og Østeuropa er millioner af fattige og arbejdsløse arbejdere fra disse nye EU-stater udvandret i jagten på arbejde. Derfor står lande som Polen, Romania and Bulgarien overfor arbejdskraftsmangel i vigtige dele af folkehusholdningen.
Polske,bulgarske og rumænske arbejdere blev lokket til at udvandre til kapitalistiske EU-stater som England,Danmark,Sverige, Tyskland og Spanien,Italien med løfter om gode løn- og arbejdsvilkår.
Resultatet er at store dele af folkehusholdningen i deres i deres hjemlande mangler arbejdskraft.

SOFIA, Apr 21 (IPS) – Worried about the possibility of a slow-down in economic growth because of labour shortages, Eastern European countries have started taking measures to bring their workers back home, and attract foreign labour. But such government interventions can only have a marginal effect.

As a result of massive workers’ migration to Western Europe, countries like Romania and Bulgaria are confronted with labour shortages in many sectors of the economy.

Construction workers are most needed in both countries. Labour shortages are also particularly serious in tourism in Bulgaria and in the textile industry in Romania, while both countries have been losing medics and teachers.

Only in 2007, around 2,000 medics have left Romania in search of better pay. A primary school teacher in Bulgaria barely makes 200 euro monthly, less than a quarter of what she could earn working as a waitress in neighbouring Greece.

On Apr. 12-13 the Romanian Ministry of Labour organised a job fair in Castellon de la Plana, Spain, to persuade Romanian workers that employment opportunities in their home country are now lucrative enough for them to return. A similar fair was held in Italy in February. Spain and Italy are the foremost destinations for Romanian migrant workers.

While official figures place the number of Romanians in Spain at 600,000, unofficial estimates go as high as one million. Another million Romanians are said to be living in Italy. According to the National Block of Trade Unions, the total number of Romanians working abroad reached 3.4 million in 2007, representing 15 percent of the country’s population of 21.5 million.

A similar scenario unfolds in Bulgaria, where the Bulgarian Academy of Science calculated that around one million people have sought work abroad since 1989. Labour migration and low birth rates have caused the population of this country to shrink from 8.9 million to 7.5 million over the past two decades. The main destinations for Bulgarians heading abroad are Germany, Greece, Italy and Spain.

On Apr. 12, Bulgarian Labour Minister Emiliya Maslarova concluded a one-week visit to Vietnam, whose main purpose was the signing of an inter-governmental memorandum aimed at bringing Vietnamese workers to Bulgaria. According to the Bulgarian Construction Chamber, Bulgaria will be short of 20,000 construction workers in 2008, and employers in the sector are interested in hiring Asian labour.

Unemployment rates in Romania and Bulgaria have almost halved since the early 1990s. In March, the unemployment rate was 6.7 percent in Bulgaria and 4.3 percent in Romania.

Economic growth rates stand at around 6 percent in both countries, but such growth rhythms are unsustainable, one of the reasons being the labour shortage. “Bulgaria lost many of its skilled workers in the early period of transition (from state socialism to market economy), and over the past two-three years, it has also been losing unskilled labourers,” Venelin Boshnakov, professor at the University of National and World Economy in Sofia told IPS. “Some sectors of the economy simply die out because employers cannot find workers to hire. This will affect the growth of our economy.”

According to the global market research institute Euromonitor, increased labour costs in Eastern Europe over the last years discourage foreign investors, thus eroding economic growth. Between 2006 and 2007, labour costs have increased by 21.5 percent in Romania and by 17.8 percent in Bulgaria.

But Vesselin Mintchev, economist at the Bulgarian Academy of Science, considers increased costs of labour a good sign, arguing that higher salaries and better working conditions are the only means to keep workers at home. According to Mintchev, one of the first measures the governments in this region should take is to increase the minimum wage.

“Signing agreements to bring a couple of thousand Asian workers to Bulgaria sounds like cynicism to me,” Mintchev told IPS. “It serves the interests of the rich in this country, because it is a way to make sure that some companies who lobby the government get the labour they need. But this does not solve the general problem of labour shortages.

“The companies prefer workers who are easily controlled, which is what happens if you bring foreign workers through inter-governmental contracts,” added Venelin Boshnakov.

With labour shortages and higher labour costs, some commentators have talked about the increased power of labour in Eastern Europe. But Vesselin Mitov, international secretary at Podkrepa, one of the main trade unions in Bulgaria, told IPS that the unions remain “extremely weak”, even in the domains affected by shortages. Often demonised in Eastern Europe as “communist” institutions, trade unions are still to build up their leverage in this region.

Furthermore, governments in Romania and Bulgaria have little room for manoeuvre on the labour market, after engaging on a path of broad economic liberalisation. “With the open markets, Bulgarian employers are now competing over workers with employers all over Europe,” says Vesselin Mintchev. “And Bulgaria is simply losing.”

For the moment, it seems the Romanians and Bulgarians who return home do so not because salaries and working conditions in Eastern Europe have improved considerably, but because opportunities in the West are fewer. “If my family were not already in Spain, helping me, I would come back,” Emil Petreanu, a Romanian construction worker says. “It is now my third time coming to Spain, but never had I had such a hard time finding work.” By Claudia Ciobanu
(END/2008)

Fødevarekrisen har nået New York; en af verdens rigeste byer : Millioner overlever ved hjælp fra suppekøkkener og velgørenhed

9.maj 2008 * Hver femte menneske i New York er nu afhængigt af byens suppekøkkener og velgørenhed, selvom opimod halvdelen af disse mennesker arbejder heltid.

Lønnen er simpelthen for lav til at dække leveomkostningerne

Ifølge en undersøgelse fra Nyhedsbureauet Reuters må hver femte New York-bo søge hjælp udefra for at få mad på bordet.

   Flere hundrede millioner af Moder Jords fattige i de “underudvikede” og afhængige lande har daglig erfaring med hvad det vil sige at gå sultne i seng.
Nu hvor den kapitalistiske verdensorden befinder sig i en finanskapitalistisk spekulationskrise som har ført til en eksplosion i fødevarepriserne er det igen disse besiddelsesløse millionmasser der må betale krisen
Denne gang er den kapitalistiske krise så dyb at den nu slår mod de besidddelsesløse i en af verdens rigeste byer – den amerikanske metropol New York.

– Du køber et brød og et dusin æg – og det er alt du får for ti dollar. (ca. 50 kr) Det er helt vildt hvordan priserne stiger, siger Judy, en af mange som blev tvunget til at søge støtte, informerer Reuters.
– Når maden bliver dyrere uden at lønen stiger, så er folk nødt til søge andre steder for at stille hungeren.

Halvdelen har heltidsjob – men lønen slår ikke til

De skyhøje fødevarepriser er den direkte årsag bag den seneste tids rusning til byens mange suppe- og folkekøkkener. Og det er ikke længere kun arbejdsløse og de aller fattigste som søger hjælp.

Ikke kun hjemløse

Ifølge Anthony Butler, leder af organisationen St. John’s Bread & Life, er klientellet faktisk større end dem.  ”– Det er ikke den klassiske hjemløse som kommer til os – 42 procent af dem som kommer til madstationerne arbejder 40 timer eller mere hver uge. Det er en stor kris vi har at gøre med.” – – -
Næsten en af ti amerikanere – eller 28 millioner mennesker – er i dag afhængige af statslige madkuponer (Wellfare). En “velfærdsprogram” som årligt løber op i 39 millioner dollar i de Forenede Stater.
Det er de ultraliberale økonomiske teorier som Nobelprismodtageren Milton Friedmann førte frem om at bekæmpe inflationen ved at lade massearbejdsløsheden presse arbejderklassens løn så langt ned som muligt – blandt ved at staten gennem love og indsættelse af politi og paramilitære styrker nedkæmpede arbejdernes modstand – som mest brutalt kom til udtryk o Chile under den proliberale Pinochets-junta i tiden efter den voldelige magtovertagelse,11.september 1973 og i Thatchers England efter hendes regime indledte den neolibertale kontrartevolution fra 1979. Det “frie marked” udgør den bedste styring af samfundet lød det fra Friedman, Pinochet, Reagan og Thatcher og deres kapitalistiske bagmænd m/k.  Margaret Thatcher udtrykte i firserne den kapitalistiske overklasses drøm med ordene: “Samfundet findes ikke” – – I USA har staten gennem love der gør det næsten umuligt for arbejderne at organisere deres faglige kamp for løn og arbejdsvilkår og gennem statslige massefyringer af strejkende arbejdere hjulpet det kapitalistiske erhvervsliv med at presse mindstelønnen ned under 7 dollar og sikret kapitalen nye rekordprofitter og en stor undertrykt arbejdskraftsreservehær.
Det er disse underbetalte millionmasser som nu må søge til folkekøkkener og velgørenhedsbidrag for at klare dagen og vejen.

Minsteløn på 7 dollar

Kaj Thomsson som kommer fra Sverige bor lige nord for New York og forsker i nationaløkonomi ved Yale University.
Han siger til den svenske avis “Aftonbladet” at problemet rammer dem som arbejder for mindstelønen hårdt. At leve på en sådan – som i det nordlige USA ligger på syv dollar i timen – er så godt som umuligt i en storby.
“– Modellen bygger på at man skal komma ind på arbejdsmarkedet og arbejde sig op, men der findes mennesker som sidder fast med lave lønninger. Enlige forældrer er et altfor typisk eksempel. De højere madpriser slår naturligtvis hårdt mod disse individer.”
Som altså nu tælles i millioner alene i New York

Tre millioner sultende i New York

New York (10.jun. 2008) 3,1 Millioner mennesker må dagligt konstatere at pengene ikke slår til for at kunne spise sig mæt. Det er de barske realiteter i en rapport fra New York Food Bank, som gennem 25 år har drevet suppekøkkener i den amerikanske finansmetropol. Priserne på dagligvare er fra 2003 til 2007 fordoblet, dertil kommer de forhøjede huslejer og benzinpriser.

Danmark fortsætter krigen mod Iraks folk: 6 danske soldater til Syd-Irak

8.maj 2008 *
Selvom Danmarks regering – med støtte fra den socialdemokratiske oposition – sidste år besluttede, at samtlige danske soldater skulle trækkes ud af Irak, har det ikke fået nogle politiske konsekvenser.
Man kritiserer ikke USA´s og Englands fortsatte krig og besættelse af Irak.
Nu viser det sig der – efter ordre fra den danske regering – er sendt to helikopterbesætninger til det sydlige Irak, hvor de i to måneder skal flyve med en britisk enhed.
Dermed bekræfter den danske regering at man intet har imod den fortsatte krig og besættelse af Irak , selvom Forsvarsministeriet kalder det en studietur, som skal “lære fire danske flyteknikere og to piloter skal hvordan man flyver med helikopterne”.
.

Det første af de seks danske soldater rejste afsted i sidste uge efter længere tids uddannelse i England.
Storbritanien fortsætter – under socialdemokraten Gordon Browne´s ledelse – besættelsen og krigen mod Iraks folk og har stadig har 4.000 tungtbevæbnede soldater i landet.

Mistillidserkæring til socialdemokraterne i England: ringeste valg siden 1968

3.maj 2008 – *

Katastrofe for regeringspartiet Labour: kun 24 % af stemmerne i hele landet

 

   Det regerende New Labour Parti – Thornings og de danske socialdemokraters søsterparti – led et knusende nederlag i valget i en række britiske kommuner den 1. Maj.
Nederlaget i hovedstaden London hvor Labour-borgmesteren Ken Livingstone tabte til en konservativ kandidat er et tegn på krisens omfang.
Men nederlaget i London var mere protest-stemmer mod Brown-regeringen end det var en støtte til de konservatives Boris Johnsson.
Det er de stigende fødevarepriser, lukningen af posthuse, konflikt med fagforeninger om de statsansattes løn, kritik af partiets forslag til yderligere skærpning af den udemokratiske terror-lovgivning ,faldende huspriser og en skattereform som har ramt fem millioner af landets fattigste familier – samtidigt som Labour ikke har sparet på milliarderne da det gjaldt om at redde “vennerne” i det kapitalistiske storbank Northern Rock fra konkurs med opimod 300 milliarder kr i statslige garantier – som er de væsentligste årsager til partiets ydmygende valgnederlag.
En sko-ekspedient på varuhuset House of Fraser i London´s centrum : -
“– Mine månedsudgifter må ikke gå et eneste pund op, ellers må bliver vi nødt til at sælge lejligheden. Jeg arbejder allerede syv dage hver eneste uge og har lånt til grænsen på mine kreditkort”, siger Fatemeh. -
Valgresultaten ses som en mistillidserklæring ikke bare for Statsminster Gordon Brown, men også til Tony “the Poodle” Blair´s krigspolitik i Irak .
Irak-krigen er et åbent sår ikke bare for det irakiske folk med dets millioner af flygtninge, døde, torturerede og sultende mennesker, men også i britisk politik.
Og diskussionerne om hvem som er ansvarlig – udover den afgående Tony Blair ser ud til at fortsætte uden ende. Og både Premier Brown og udenrigsminister David Miliband er havnet i skudlinjen for kritikken.
Under Tony – “the Poodle”-Blair tog partiet det Orwellianske navn New Labour
Blair – med Brown som finansmister – kom til regerings-magten i 1997.
Blair blev hyldet i konservative og kapitalistiske kredse som “Thatchers politiske søn”. Konservative Times anbefalede for første gang i bladets flere hundrede årige historie læserne at stemme på Labour i 1997. -

I progressive kredse og i militante kredse i den britiske arbejderklasse fik Blair øgenavnet The poodle – puddelhunden – for hans uselvstændige følgagtighed overfor den britiske overklasses store allierede i Washington ;Georg Bush.

Labours valg-resultat i forgårs var det dårligste siden 1968. Med 24 procent på landsplan falder Labour ned på tredje pladsen efter de Konservative med 44 procent og de Liberale med 25 procent.
Dog skal det med i bedømningen at flertallet af britiske vælgere blev væk fra stemmelokalerne. Nemlig 55 %. Især i arbejderklassen er mistilliden til det borgerlige demokrati udbredt. Her er man bevidst om at den bedrageriske karakakter af at vælge mellem hvem der skal adminstrere den samme kapitalistiske klassepolitik. Valdeltagelsen blev 45 procent – hvilket var “meget højt” sammenlignet med 37 % i 2004-valget.

Thatcher-liberalismens arvtagere hos de konservativa skal dog ikke tage deres valgsejr til indtægt for en “folkelig støtte” til deres reaktionære klassepolitik.
Labours nederlag skyldes netop at partiet har ført “Thatchers politik videre”.

Peter Kellner, chef for det kapitalistiske opinions-institut “You Gov” udtalte til nyhedsbureauet Reuters: ” – Det råder en anti-Labourstemning, ikke en stemning til de konservatives fordel”

Irak – år 5 efter “befrielsen” : Ingen brittisk troppe-tilbagetrækning

1 apr 2008 – 17:28
Storbritanniens forsvarsminister Des Browne meddelte tirsdag at man udskyder planerne om at trække 1.500 soldater ud af Irak.
Det er den “voldsbølge som skyllede frem over Basra og andre områder” som har fået den britiske militære kommando til at ændre sin tidligere beslutning om at mindske styrkerne fra 4.000 til 2.500 mand.
Forsvarsminister Browne siger at det er “fornuftigt ” at afvagte med fortsatte troppe-tilbagetrækninger “til den tid kommer hvor man ved hvordan situationen udvikler sig”.

CIA-Spionage i russisk olieindustri

20 mar 2008 – 18:52

Anklager om spionage mod russiske olieselskaber

Russiske myndigheder har rejst tiltale mod to russere med amerikanske pas for industrispionage og oplyser at der under efterforskningen mod olieselskabet TNK-BP blev fundet forbindelser til den amerikanske spiontjeneste CIA.
“Ifølge den russiske efterretningstjeneste – FSB:s information har disse mennesker ulovligt indsamlet hemmelig forretningsinformation for et antal udenlandske olie- og gasvirksomheder”, hedder det i en pressemeddelande fra den russiske sikkerhedstjeneste.TNK-BP er Ruslands tredje største kapitalistiske olieseskab og blev grundlagt 2003 af brittiske BP og russiske TNK. Selskabet har ikke kommenteret begivenheden.

Labour-regeringen vil fordoble antallet spioner i Storbritanien

19 mar 2008 – 19:12Den angivelige  ”terror-trussel” mod det offentlige liv er nu så omfattende ifølge Storbritanniens socialdemokratiske New Labour-regering at den  planlægger at fordoble antallet spioner og informatører (stikkere) “for at afværge trusler fra ekstremister.”Antallet ansatte i indenrigs- og udenrigsspion-organerne skal nu stige til 4.000, hvilket er en fordobling sammenlignet med 2001.Statsminister Gordon Brown vil også oprette et nationalt risikoregister for at informere offentligheden om trussel fra ekstremister.Desuden vil Brown at parlamentets sikkerheds- og efterretningsudvalg skal blive “åbnere for offentligheden “

Kvinde-morderen fra Ipswich dømt

21 feb 2008 – 17:47
Den 49-årige Steve Wright blev torsdag i en engelsk domstol dømt for mordene på fem prostituerede kvinder i Ipswich 2006. Det skete mod Mr.Wright’s vilje. Han benægter sin skyld.
Tunge beviser i form af blodstank fra to af offrerne på en jakke som tilhører Wright og fibrer fra ham på de fem kvinder blev seriemorderens fald.
Dommen mod ham vil blive meddelt senere. Steve Wright fik fat i sine offrer om natten hvor han kørte rundt i gaderne og kontaktede prostituerede. Kvinderne som blev offrer var alle narkomaner og prostituerede mellem 19 og 29 år.
De blev siden fundet afklædte og døde på afsides liggende pladser i byen.

Bolånekrisen truer en million britiske hustande

4.feb 2008 – 07:34
Storbritanniens statslige Finanstilsyn advarer om at flere end en million britiske familier med boliglån kan få alvorlige problem.
Spanien og Storbritannien er de lande i Europa som riskerer at gå i USA:s fodspor når det kapitalistiske ejendomsmarked
falder. i 2007 krävde banker och finans institut i USA tvangsauktioner af 1,3 millioner hjem hvor ejerne ikke længere kunne eller ville betale sine boligkreditter Med faldende priser kan gælden til de kapitalistiske boligkreditor overstige den faldende pris på ejendom og ejerne finna det föga meningsfullt att fortsätta med betalningar. Banken får ta sin säkerhet som är mindre värd än skulderna. Fastighetsproblemen i USA har utlöst en internationell finansiell kris när storbanker förlorar astronomiska belopp på dåliga bolån. Nu kan turen komma till regionala banker och kredit kassor, varnar värderingsinstitut som Standard & Poor’s. Värdepapper för enorma belopp är på väg att få sänkt kreditvärdering.I Europa varnar brittiska motsvarigheten till Finansinspektionen, Financial Services Authority, för problem när 1,4 miljoner fastighetslån skrivs om. Det kan innebära ökade bokostnader med 210 pund i månaden, cirka 2600 kronor, skriver myndigheten i sin årliga riskrapport.Ökade kostnader drabbar yngre familjer hårdast som har köpt när priserna var höga. Bara lagfart, avgifter och insats motsvarar idag omkring 350000 kronor i Storbritannien. För den som köper för första gången och inte har några vinster från tidigare boende att ta till, blir inträdet på fas tighetsmarknaden en ekonomisk pärs.Trots en viss nedgång sedan toppnoteringarna sommaren 2007 ligger priserna i januari 2008 över dem för ett år sedan. I januari 2007 var utgångspriset för medelvillan i England motsvarande 2,8 miljoner kronor medan det nu är 2,9 miljoner kronor, enligt nätmäklaren The Rightmove.Tillväxten i Storbritannien faller dock och många tror att 2008 blir ett svårt år för den brittiska fastighetsmarknaden. Men med räntor på väg ner förutspås dock ingen krasch. Ansedda RICS, Royal Institution of Chartered Surveyors, förutspår oförändrade priser.Till saken hör att det har byggts relativt lite i Storbritannien trots efterfrågan på bostäder. Det handlar om knappt 250000 bostä der om året.Det står alltså inga tomma betongskelett från övergivna fastighetsprojekt. Sådana är det däremot inte svårt att hitta i Spanien där en överhettad ekonomi snabbt kyls av.Det finns en likhet mellan Storbritannien och Spanien. Båda är konsumtionsekonomier som har väldiga underskott i utrikeshandeln. Spanien är emellertid i en klass för sig. Med ett bostadsbyggande på 800000 bostäder om året har byggindustrin spelat en avgörande roll i landets ekonomiska expansion.Nu är festen slut. Att en begynnande fastighetskris ännu inte har fått allvarliga finansiella konsekvenser kan bero på att spanska banker, enligt Londontidningen Telegraph, har parkerat stora paket med bolån hos Europeiska centralbanken.

Nye rekordprofit for Shell: 20 millioner kr . . hver eneste time . . . hele sidste år

31.jan 2008

Olje-selskabet resultat for det sidste kvartal 2007 betyder et nyt profitrekord for kapitalet bag det britisk-hollandske selskab Royal Dutch Shell 

De kapitalistiske ejere kan glæde sig over et regnskab for fjerde kvartal 2007 der viser at Shell havde nettoindtægter på $,8,47 milliareder, sammenlignetr med $5.28 milliarder i 2006. Profitten alene for fjerde kvartal løb op i $6,7 milliarder ( on a current cost of supplies (CCS) basis). Det svarer til 37 milliarder kr. for tremåneders perioden.: Det er endnu en rekord for den kapitalistiske profitmaskine Shell. Og det er 600 millioner over resultatet i 2006.Salget steg til $107 milliarder fra $75.5 milliarder året inden trods fald i olje-produktionen. For hele 2007 nåede profitten op på rekorden $31,3 milliarder, mens salget steg 12 percent til $356 milliarder

Shell´s helårs-profit for 2007 oppe på 175 milliarder kr. eller 20 millioner profitkroner i timen 

- Full year 2007 CCS earnings were $27.6 billion compared to $25.4 billion for the full year 2006. Basic CCS earnings per share for the full year 2007 increased by 11% when compared to 2006. Omtrent halvdelen af sidste års profit kom under det fjerde kvartal hvor selskabet regnede 175 milliarder kr i profitterr. Det svarer til en profit på næsten 20 millioner kr i timen. En hovedforklaring ligger naturligvis i den høje oliepris som under det kvartal i gennemsnit lå et stykke over 90 dollar pr tønde. Men profitrekorden bliver ikke hilst med hurra-råb og glade miner hos alle. Især i den britiske arbejderbevægelse er kritikken mod Shell udbredt.Tony Woodley som er generalsekretær for Storbritanniens største fagforening Unite, mener at Shells profitter gøres på bekostning af landets almindelige bilister og husejere.- Shells aktieejere gør en god profit på resten af os, profitterne er obscena, ærligt talt. Det er på høje tid at regeringen agerar, siger Tony Woodley ifølge avisen The Guardian.Fagforenings-bevægelsen kræver nu at en særlig skat lægges på præcis olie-selskaberne.- Även om de betalade en ekstra skatt skulle olieselskaberne kunna bibeholde sina investeringer, göra lika stora utvinningar, betala sina vanliga skatter och leverera bra värde till sina aktieägare, säger Tony Woodley.Shells vd Jeroen van der Veer anser att de höga bränslepriserna till största delen beror på höga bensinskatter och inte är bolagets fel. Han menar också att en särskild skatt bara skulle vara kontraproduktiv, den skulle slå mot bolagets investeringar och därmed hota jobben.- Alla nya skatter betyder att vi kan investera mindre och det slår mot vår produktion, säger Jeroen van der Veer till The Guardian.Shellchefen var annars bara halvnöjd trots de svindlande vinstnivåerna. Vid rapportpresentationen nöjde han sig med att kalla bolagets utveckling för “tillfredsställande” och han tvingades konstatera att bolagets produktion faktiskt föll med 2 procent under förra året.Produktionsbortfallet skyller Shell framförallt på oroligheterna i Nigeria. Våld och oroligheter runt oljeanläggningarna där har tvingat fram en extra investering på 4,5 miljarder kronor för att bland annat öka säkerheten. Den nigerianska regeringen sägs också vilja öka sina andelar i oljefyndigheterna, inspirerad av Ryssland och Venezuela. Och Shellchefen medger att konkurrensen från statliga oljebolag ökat på ett negativt sätt.- Ja, särskilt om gaspriserna fortsätter att öka.Om det påverkar Shells strategi?- Ja, det gör det, säger Jeroen van der Veer.Fotnot. Og Shells profit var ikke nok for de kapitalistiske akltiespekulanter. De forventede endnu større overskud. Derfor faldt Shell-aktien med to procent på Londonbørsen.Kommentar fra Oliemonopolkoncernen Royal Dutch Shell – chefdirektør – Jeroen van der Veer :“Overall these are satisfactory results. We made good progress in 2007, launched new projects upstream and downstream, and achieved exploration successes. In the fourth quarter, we continued to see weak refining margins. We are proceeding with the rejuvenation of our portfolio with investment in new legacy assets, and through disposals. The execution of our strategy is on track.”KILDE: New York Times : Royal Dutch Shell, Europe’s largest oil company, reported . . . that fourth-quarter profit rose 60 percent;Net income was $8.47 billion, up from $5.28 billion in the period a year ago.Sales rose to $107 billion from $75.5 billion despite a fall in oil production.For the year, profit was a record $31.3 billion, while sales rose 12 percent, to $356 billion.

Statsstøtte på 30 milliarder £ (pund) skal redde kriseramte Northern Rock

22.jan 2008 10:45

Statstøtte på 30 milliarder £ sættes på spil for at redde privat bank     

 Storbritannien planlægger en redningsaktion på 30 milliarder pund ~330 milliarder kr for at redde det kapitalistiske fallitbo Northern Rock – en privat bank som kom i krise pga spekulation på det kapitalistiske boligmarked .

Hvis banken ikke godkender “redningspakken” vil New Labour-regeringen nationalisere banken. 30 milliarder pund svarer til omkring dobbelt så meget som de årlige offentlige udgifter til grundskolerne (primary schools), og fire gange budgettet for international bistand. – Ministers yesterday announced that public guarantees to the beleaguered bank could rise to £57 billion - almost as much as the annual Whitehall education budget – with a full-scale nationalisation now thought to be imminent.

England:Ny skandale med forsvundne offentlige registre

19 januari 2008 – 01:13
En bærbar computer med information om 600.000 britter som havde anmeldt interesse for at tage hvervning i den britiuske flåde er forsvundet fra det brittiske militær-myndigheder.
For en del af disse hundrede tusinder handler det om detaljerade personlige oplysninger, meddeler Forsvarsministeriet.Informationen lå på hårddisken i en computer som blev stjålet fra en parkeret bil den 9 januari i år.
Dermed har Storbritannien fået enddu et skandaløst eksempel på hvor farlig og usikker registreringen af borgernes personlige forhold er.

I november “forsvandt” for eksempel oplysninger om 25 millioner børnebidragsmodtagere i posten og senere skete det samme med et fængselsregister.

Thatcher-liberalismens hjemland : Milliarder i statsstøtte og måske nationalisering af den private bank Northern Rock

16.jan 2008

Den kapitalistiske bank Northern Rock er på falittens rand. Kort sagt :den er så uprofitabel at finanskapitalisterne ikke vil investere i den.

Ifølge både Margaret Thatchers og Tony Blairs New Labours ideologi skal urentable virksomheder ikke holdes oppe af staten for den “frie liberale markedsøkonomi sørger” for at de sunde overlever , mens de usunde og rådne automatisk bukker under. Men nu ser det ud til at New Labours kapitalistiske venner i Nothern Rock behøver hjælp med at redde deres konkursbo:Gordon Brown New Labour-regering bevilgede gennem Nationalbanken (Bank of England) statstøtte på 25 milliarder pund ~250 milliarder kr. godt nok i form, af lån. Men nu viser det sig at det ikke er “sikkert” at banken er i stand til at betale lånet tilbage. Til det siger Premier Brown: “Eftersom stabilitet er målet vil vi gransker alle alternativ og det indbefatter at staten overtager ejerskapet og siden fører det tilbage til den private sektor i en senere fase”. Det var hans tydeligste udtalelse hidtil om at det kan blive nødvendigt at nationalisere banken. Northern blev i løbet ad sommeren i fjor rykket med ind i den amerikanske bolåne-krise og blev  i september tvunget til at bede den kapitalistiske statsbank  - Bank of England om nødlån for at undgå kollaps. Det fik bankkunder til at kræve deres sparepenge udbetalt og køerne foran Northern Rocks kontor rundt om i landet blev stadig længere, hvilket i næste omgang fik tilliden til det kapitalistiske banker til at falde. Northern Rock forhandler med to potentielle private købere, den kapitalistiske finansmand Richard Bransons Virgingruppe og Olivant Advisers. Ifølge medierne skal begge spekulanter have problemer med at få kapital frem til at betale af bankens gæld. Northern Rock fik statsstøtte i form af et lån på 26 milliarder pund fra den brittiske regering,som tidligere har sagt at den foretrækker en privat salg og overtagelse af det kapitalistiske konkursbo Northern Rock, men at en nationalisering ikke er udelukket.

11.jan 2008 – 14:28 Northern Rock sælger ud til JP Morgan – Northern Rock har indgået aftale om at sælge boligudlån med en værdi af 2,2 mia. pund til JPmorgan Chase & Co. for at skaffe midler til at tilbagebetale lån til Bank of England, der sidste år gik ind med et redningsbælte til den kriseramte bank. Det skriver Bloomberg. Salget af låneporteføljen er bankens første aktivsalg siden den blev nødsaget til at låne omkring 25 mia. pund hos Bank of England for at kunne udbetale penge til hoben af kunder, der stillede op for at trække penge ud af banken sidste år.
JPMorgan betaler omkring 50 mio. pund mere, end de pågældende aktiver er værdifastsat til i balancen hos Northern Rock. _________________

2007-12-1922:14:49 LONDON, Dec. 19 (Xinhua) — British Prime Minister Gordon Brown said here Wednesday that the country has prevented the escalation of the Northern Rock crisis.”I guarantee the loans made to Northern Rock are backed by its assets,” Brown told a joint press conference with Chancellor Alistair Darling.He said his government has been doing everything possible to look for a suitable buyer for the Northern Rock bank.However, the prime minister did not rule out the possibility of nationalizing the bank whose aid package from public funds is estimated at 57 billion pounds (about 114 billion U.S. dollars).Brown contributed Northern Rock’s collapse to an “unsound business plan.”He added the bank’s problems had not spread to other institutions, which could show that the tripartite system — the government, Financial Services Authority and the Bank of England — was “working well.”To echo Brown’s words, Darling said, “We were absolutely right to intervene in the Northern Rock crisis and we will take time to consider the best future for Northern Rock.” Action has been taken to protect bank-depositors, Darling added.The Northern Rock crisis began when depositors started a run on the bank as a result of the credit crunch sparked by defaults on U.S. sub-prime mortgages market.

Gordon Brown sidesteps £25bn Northern Rock questionPrime Minister Gordon Brown again refused today to give a categoric guarantee that more than £25 billion of taxpayers’ money loaned to Northern Rock to keep the stricken lender afloat would be repaid.The Prime Minister sidestepped a challenge over whether the public funds were safe during an interview with the BBC, saying only: “Our intention is to ensure the Government’s financial position on this.”He also said that he did not know when a final rescue plan for Northern Rock might be agreed, despite suggestions from the Treasury that it wants to matter resolved within weeks.The press conference – Mr Brown’s . . .- was dominated by questions about the collapse of mortgage bank Northern Rock.He said the government still hoped for a sale to a private company but no options had been ruled out – including nationalisation.Mr Brown said: “We do not rule anything out for the future.”Northern Rock’s aid package from public funds is now estimated at £57bn. *  

Det var med brede smil på læberne, da Northern Rock sidste år førte sig frem for at lokke kunder på det kapitalistiske bankmarked i Danmark med højrenteindlån til private. I midten er det Vicekoncernchef David Baker flankeret af direktør for Northern Rock Danmark Jan Thygesen (til højre) og direktør for forretningsudvikling Andy Kuipers (til venstre).

14.sep 2007 * Northern Rock kom i dyb krise under sensommeren 2007 efter at den britiske bank der herhjemme slog sig op på »svinefede renter«. Banken har i nat fået akut nødhjælp fra Englands statslige Bank of England. Aktien styrtdykker.I nat måtte den britiske stat gennem Bank of England yde akut nødhjælp på grund af en »alvorlig likviditetskrise«. Der er dog ingen fare for kundernes penge i banken.Hverken Northern Rock eller Bank of England har villet oplyse, hvor stor nødhjælpen er ud over, at der er »tale om et betydeligt beløb«. Det står dog klart, at der er tale om den største redningsaktion i den britiske bankindustri i 30 år.NR går konkurs – og man dækker op til 300.000 som er max i garatifionden (statslige)

Det kapitalistiske bank Northern Rock i krise: Har fået statstøtte i form af lån af statskassen

27 millioner om året til Tony Blair fra JP Morgan

15.jan 2008 – 10:32Englands tidligere Statsminister Tony Blair kommer att få opimod 27 miljoner kronor om året for sin konsulttjenst på investmentbanken JP Morgan.Til Tony Blairs arbetsuppgifter hører att analysera politiska och ekonomiska forandringar som följer i globaliseringens spår, oplyser BBC. Sedan Tony Blair forlod Statsministeriet i Downing Street ;London i juni i fjol og har siden arbetat ideellt som Mellanösterndiplomat och föreläsare. Tony Blair planerar att även ta liknande uppdrag i andra bolag och sektorer.- Jag har alltid varit intresserad av affärer och globaliseringens påverkan. Nu för tiden samspelar politik och ekonomi mycket nära varandra, i olika delar av världen, säger han till Financial Times.Investmentbanken JP Morgan är en del av den internationella finanskoncernen JP Morgan Chase & Co med tillgångar på 8,3 billioner dvs 8300 milliarder kr och kontor i omkring 50 länder.

Tusindvis af indvandrerer arbejder “ulovligt” i England

15.nov.2007 – 10:01

Det viser sig at de firmaer som har købt arbejdskraft af 40.000 udlændinge på det kapitalistiske “arbejdsmarked” i England til opgaver i sikkerhedssektoren ser stort på landets love,regler og overenskomster. “Terrorhysteriet” virker derfor som et led i en politisk “skræmme”-taktik som ikke har nogen betydning for køb af arbejdskraft. Her gælder det kapitalistiske princip : Kan du arbejde eller ikke ?.Oplysningerne har sendt chockbølger gennem det britiske samfund, som lever med permanent “terror-skræk” og indenrigsminister Jacqui Smith står midt i sin første store krise.Den bliver ikke mindre af, at hun har kendt til “hullet” i sikkerheden i adskillige måneder.Nu er der sat en undersøgelse i gang, som skal finde ud af, nøjagtig hvor mange ulovlige indvandrere, der er blandt de 40.000 udlændinge, der er ansat som sikkerhedsfolk i Storbrittanien.Man regner med et svar på det spørgsmål i næste måned.En tidligere undersøgelse af 6.000 af de 40.000 sikkerhedsfolk afslørede, at kun 77 procent af dem umiddelbart havde helt rene papirer.600 var ulovlige indvandrere og ca. 800 af de udenlandske sikkerhedsfolk kræver nøjere undersøgelser.

Aleksander Litvinenko var britisk spion

27 oktober 2007 – 09:16Britiske medier: Litvinenko på MI6 lönelistaDen tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko som døde i London i november i fjor blev betalt af den brittiskefterretnings-tjeneste MI6.Det skriver den britiske avis Daily Mail.Avisen henviser til ikke navngivna “kilder i diplomatkorpset og efterrettelsestjenesten” som siger at Litvinenko inden han døde modtog omkring to tusind pund ~ 22.000 kr hver eneste måned af spionorganet MI6.Litvinenko havde også kontakter med flere af Ruslands kapitalistiske oligarker som lever i eksil i Israel og England

UK out of Ireland: StorBritanniens hær forlader de “irske provinser”

2 Augusti 2007 -

Royal Army – den brittiske hær forlader Irland   

  Storbritanniens 38-årige militære besættelse på den irske ø afsluttedes ved midnat. Det betegnes som en milestolpe i fredsprocessen. Noget stort er sket i Nordirland som den irske provins Ulster kaldes af briterne. Operation “banér”, som var kodenavnet for de britiske styrkers aktiviter på Irland ,er den længste sammenhængende britiske militær-operation nogensinde. Konflikten har officielt krævet flere end 3.600 menneskeliv. Brittiske soldater blev sendt til de nordvestlige dele af Irland i 1969 for at bekæmpe den irske nationale selvstændighedsbevægelse. – - – – - -
Officielt hed det sig at de britiske styrker skulle dæmpe de “voldsomme religiøse modsætninger mellem katoliker, som ville tilhøre Irland, og royalistiske protestanter, som ville forblive under britisk overherredømme.

Kronologi over begivenhederne i Ulster

1801: Efter det irske oprør mod britisk overherredømme i 1798 tvinger tvinger de britiske kolonisatorer hele Irland ind under storbritisk kolonialt styre – United Kingdom of Great Britain and Ireland – hvor 85 % af befolkningen på Irland er udelukket fra politisk indflydelse

1905: Sinn Féin stiftes af irske patrioter og udvikler sig til et parti med krav på hele Irlands selvstændighed.

1920-22: Den grønne ø deles, sydlige del bliver den Irske Fristat mens provinsen Ulster eller Nordirland styres fra London.

1968-69: Irsk-katolske protester mod diskriminering:den brittiske hær sættes ind.

1970-71: Sinn Féins væbnede gren Irish Republican Army IRA beslutter at indlede den væbnede kamp for at befri hele Éire _ Irland.

1972: Blodige søndagen i Londonderry på Irland. Brittiske soldater skyder 14 ubevæbnede demonstranter ihjel.

1981: Omfattende sultestrejke i det britiske H-block-fængsel i protest mod kriminaliseringen af de irske fanger i Nordirland. Bobby Sands var den første fange som nægtede at tage føde til sig.Flere fanger sluttede sig til sultestrejken og den utløste omfattende opptøjer i de irske nationalistiske områder i Nord-Irland.Sultestrejken udviker sig efterhånden til en international kampagne i solidaritet med den fangerne og deres sagBobby Sands bliver – under sultestrejken – opstillet som Anti H-Block-kandidat til det britiske parlamentsvalg.Sands bliver valgt ind i House of Commons den 9. april med 30 492 stemmer mod 29 046 til den pro-britiske kandidat Harry West. Tre uger senere døde Sands i fængselssygehuset. Nyheden om hans bortgang utløste optøjer som varede i flere dage, og mere end 100 000 mennesker deltog i hans gravfærd. I løbet av sommeren døde yderligere ni sultestrejkende.

IRSKE MARTYRER under sultestrejken 1981 for fangernes politisk status :    

*  Navn  *        *       *             Hjemby         Dødsdag    Sultestreikens længde /

* Bobby Sands * medlem af PIRA – – – Belfast (Twinbrook)         5. mai                  66 dage __

* Francis Hughes * medlem af PIRA –   Bellaghy                         2. mai             59 dage

* Raymond McCreesh * medlem af PIRA Camlough                    21. mai               61 dage

* Patsy O’Hara * medlem af INLA            Derry                             21. mai              61 dage

* Joe McDonnel *medlem af PIRA           Belfast (Lenadoon)          8. juli               61 dager

* Martin Hurson * medlem af PIRA         Cappagh                        13. juli                  46 dage

* Kevin Lynch * medlem af INLA            Dungiven                       1. august              71 dage

* Kieran Doherty * medlem af PIRA      Belfast (Andersontown)   2. august              73 dage

* Thomas McElwee *medlem af PIRA     Bellaghy                         8. august               62 dage

* Michael Devine * medlem af INLA             Derry                         20. august                  60 dage 

*PIRA= Provisoriske IRA *INLA= Irish National Liberation Army *

Vægmaleri i solidaritet med de irske fangers kamp mod kriminaliseringen , for politisk status – -
1993: 21 år efter indledes fredsprocessen da Sinn Féin får plads ved forhandlingsbordet.1998: Langfredagsoverenskomsten med magtdeling mellem “irske katoliker” og “pro-britiske protestanter”.1999: Nordirland får selvstyre, men provinsregeringen bliver kortlivet.2002: London overtager det direkte styre over de “nordirske provinser”2006: Internationell kommission bekræfter at IRA har afviklet sine militære strukturer og ikke længere udgør “nogen trussel”.2007: Ian Paisleys pro-britiske parti DUP og irske Sinn Féin leder en regering som tiltræder den 8 maj.2007: Den 1 augusti er den brittiske hærs opgaver i Irland er formelt afsluttet. Ordningen i “provinsen” er herefter politiets ansvar. Storbritannien har dog stadig en “fredstids-Garnison” på 5000 soldater som uddanes til “indsatser i f.eks Afghanistan. ° °

Kilder: Irish Times,

England:Børn smuggles til tvangsarbejde på cannabisfabriker

24 september 2007 *
HUNDREDEVIS AF UNGE “smuggles” til Storbritannien af kriminelle organisationer til tvangsarbejde på cannabisplantager. Politiet finder mindst et barn om ugen, ifølge børnerettighedsorganisationen Ecpat. Mange af børnene, som kan være så unge som 13 år, smuggles ind fra Viet Nam. De tvinges til at arbejde på cannabisplantager på den engelske landsbygd under slavelignende forhold.Politiet tror att problemet opstod efter at organiserede kriminelle sammenslutninger,hvoraf mange finansieres af vietnamesiske kapitalister, har overtaget landets cannabismarked.Risiko for straf mindskedesUDVIKLINGEN BEGYNDTE efter at klassificeringen af cannabis ændredes fra klass B till klass C år 2004. Nedgraderingen bidrog til at øge den potentielle profit ved at dyrke og sælge cannabis samtidigt som risikoen for at straffes mindskedes.Små huse i byerne eller forstæderne ombygges til cannabisfabriker, hvor børnene holdes indlåste. Ifølge lederen af Ecpat, Christine Beddoe, er antalet af rapporterede sager øget med 500 procent de sidste tolv måneder.

Myndigheternes løber fra ansvaret

Ifølge Christine Beddoe er de brittiske myndigheter dårlige til at opfølge hvad der sker med de børn som opspores af politiet. I flere sager er børnene forsvundet efter at myndigheterne har tagit hand om dem. Politiet mistænker at de fanges op af de kriminelle netværk igen, fordi sikkerheten omkring børnene er dårlig.Det findes også eksempeler på at børnene ikke får pleje og hjælp, men i stedet betragtes som kriminelle som bestraffes.

Storvask på brittiske hospitaler: 5000 døde af hospitalsbakterier

22 september 2007 *
Hospitalerne i England skal gennomgå en storvask næste år, ifølge en ordrer fra statsminister Gordon Brown. Vægge, gulv og ventilationen i hver eneste rum skal desinficeres i jagten på “resistente bakterier”. Hospitalerne i Storbritannien plages i dag af dødelige infektioner som tilgængelige anti-biotika (penicilin) ikke klarer. Mere end 5.000 personer i landet er døde i infektioner forårsagede af resistente bakterier. Ifølge en ny rapport er britiske sygehus blandt de værste i EU når de gælder at huse resistente bakterier.Udviklingen af “resistinte” (modstandsdygtige bakterier skyldes ifølge mange læger- som ikke er afhængige af den kapitalistiske medicinindustri – en overdosering og overtro på penicilinets muligheder. Ikke bare i England , men også i de nordiske lande, er penicilin blevet udskrevet i store mængder til den mindste forkølelse.Nu betaler vi prisen – Overdoseringen af pinicilinet – anbefalet af den kapitalistiske medicin-industri – har ført til mutationer af resistente bakterier.

England : sparare tømmer sine bankbøger

15 september 2007 – 20:13Tusinder af bekymrerede små-sparere stod i kø i går ved det brittiska boligfinanseringsinstitut Northern Rocks kontor efter at at det blev kendt at virksomheden har fået svært at finansiere sin udlåning.Bankkund: Man kan ikke venteFolk tog en milliard pund (11 miljarder kr) ud fra deres konti. Det svarer til 4 procent av inlåningen, erfarer Financial Times.Rusningen kom sedan nationalbanken gått in med ett “nødlån” for at redde den kapitalistiske bank. “Redningsindsatsen” var den største på 30 år, ifølge nyhetsbureauet Bloombergs.Problemenerne kommer af “uviljen at udlåna pengar som følge kredit-krisen i USA.

Amerikansk fly dræbte egne soldater

24 augusti 2007 – 13:41TRE BRITISKE soldater blev dræbt og to såret i Afghanistan i dag, formodentlig af britiske krigsfly, meddeler det brittiska forsvarsministeroium.Den brittiska patrullen attakkeredes nordvest om Kajaki i Helmand af “talibanrebeller” som det hedder.Under den hæftige striden påkaldtes  flyunderstøttelse.To amerikanske F15-jager blev sat ind mod “rebellerne” og en bombe ramte deres egne tropper. De tre soldaterna døde på stedet af eksplosionen.Forsvarsministeriet har har igangsat en “udredning af hændelsen.”

Vidne: Lockerbie-beviser var falske

28 Aug. 2007 * * *

ET AF DE VIGTIGSTE beviser i Lockerbie- sagen – en timer som angiveligt skal være fundet i fly-vraget og som skulle komme fra Libyen – var falsk.

Det hævder den schweiziske ingeniør Ulrich Lumpert.
Han siger nu at han gav timeren til en person som var med til at udrede sprængningen af Pan Am-flyet over den skotske by Lockerbie i december 1988.

I retssagen løj Lumpert ved at sige at timeren indgik i en leverance til Libyen fra den schweiziske virksomhed hvor han arbejdede. Den libyske fhv officer som i 2001 blev dømt til 27 års fængel for dådet ; kan eventuelt nu få en ny retssag.

“Bevis manipulerades”
Lumpert havde stjålet timeren fra sin arbejdsplats på Mebo-koncernen. Mebo fremstiller blandt andet elektronisk udrustning til militært brug.

-Beviserne blev manipuleret og blev brugt til at skabe en koppling mellem Libyen og terror-angrebet, sagde Edwin Bollier, chef for Mebo-koncernen.

Lumpert har ikke forklarat motiverne bag sine handlinger.

Anker dom
270 mennesker blev dræbt da Pan Am-flyget eksploderede over Lockerbie. Det er det værste terrorangreb i Storbritannien.

Dommen mod den Libyske statsborger forbliver kontroversiel.

I juni fik den libyske efterretningstjeneste ret til at anke sin dom i skotsk domstol efter at den skotske granskningskommission SCCRC var kommet frem til at han kan være et offer for et justitsmord.

The Unthinkable plan: Churchill`s plan for krig mod Sovjetunioen i 1945

Oktober 1988 *

OM CHURCHILL´S PLAN FOR KRIG MOD SOVJET 1945 THE UNTHINKABLE PLAN

I begyndelsen af oktober 1988 – mere end 43 år efter afslutningen af den Anden Verdenskrig – kunne britisk presse offentligøre omridset at en plan forfattet af den britiske premierminister Winston Churchill, om at indlede en Anglo-Amerikansk krig mod det socialistiske Sovjet , efter at krigen i Europa var fuldstændigt afsluttet. Churchill’s Chiefs of Staff komite afviste dog planen – ikke fordi man havde moralske skrupler – men angiveligt af militære årsager. Ikke mindst gav den Røde Hærs nedkæmpning af de tyske forsvarstyrker omkring hovedstaden Berlin en overbevisende styrkebesked om at Stalins Røde Hær ikke var træt trods fire års kamp mod nazityskland og deres europæiske allierede. Desuden har den britiske militær-ledelse uden tvivl skelet til den stærke solidaritet og sympati med Stalins Sovjet som var udbredt i Europa og i Amerika efter befrielsen i 1945 ikke mindst i den engelske arbejderklasse.
Uddrag af planen blev trykt i Daily Telegraph (1.Oktober, 1998)
Ifølge avisen Daily Telegraph-journalisten Ben Fenton, begyndte Churchill tidligt at udtænke planer for en aggression mod Stalins Sovjet.
Churchill forberedte sine planer politisk og ideologisk med tesen om at “Sovjet havde aggresive planer og at

“efter V.E. Day on May 8, 1945, the Russians could move westwards and threaten Britain. Churchill’s view was that an assault against the Soviet Union would be the only solution, and that it would have to be mounted before the Americans withdrew the best of their forces for combat in the Pacific. Churchill ordered his staff to “think the unthinkable,” and draft a plan. The report which resulted, named “Operation Unthinkable,” was delivered to Churchill on May 22, by his Chief of Staff, Lt. Gen. Sir Hastings Ismay. This was five days after German Admiral Doenitz had formally surrendered.”

“Operation Unthinkable”

The scenario for this “Third World War,” which was to have started on July 1, went as follows:

“Operation Unthinkable”
“The overall political or political object is to impose upon Russia the will of the United States and British Empire….
“Even though `the will’ of these two countries may be defined as no more than a square deal for Poland, that does not necessarily limit the military commitment.
“A quick success might induce the Russians to submit to our will at least for the time being; but it might not.
“That is for the Russians to decide. If they want total war, they are in a position to have it….
“To achieve the decisive defeat of Russia in a total war would require, in particular, the mobilisation of manpower to counteract their present enormous manpower resources.
“This is a very long-term project and would involve: a) the deployment in Europe of a large proportion of the vast resources of the United States. b) the re-equipment and re-organisation of German manpower and of all the Western European Allies.”
Opting for a limited war, given that total war would be unwinnable, Churchill’s team, according to Fenton’s account, planned “an attack by 47 British and American divisions, 14 of which would be armored, on a two-pronged offensive, one part along the Baltic coast of Germany towards Stettin [Szczecin], the second further south towards Poznan, both cities being well inside Poland.” Ten Polish divisions were supposed to join in, as well as 10 German divisions, rearmed “under a reformed German High Command.”
According to an appendix to the report, entitled “German reactions to conflict between Western Allies and Russia,” the team considered the possibility of having up to 100,000 Germans engaged:

“War-weariness will be the predominant feature of the attitude of the German civil population. However, ingrained fear of the Bolshevik menace and of reprisals by the Russians should make the German civil population prefer Anglo-American to Russian occupation and therefore incline it to side with the Western Allies.”

The plan which emerged, according to Fenton’s summary, was that,

“as infantry attacked westwards, the Royal Navy would sail along the Baltic coast, supporting the attack’s left flank and harrying the Russian right almost unopposed. The RAF and USF would operate from bases in Denmark and northern Germany, outnumbered by the Russians, but with superior machinery,” Fenton wrote.

Operation Unthinkable assessed the situation as follows:

“Superior handling and air superiority might enable us to win the battle, but there is no inherent strength in our strategic position and we should, in fact, be staking everything upon the tactical outcome of one great engagement.”

Churchill’s team considered that Russian retaliation could include attempts to take over Norway, Turkey, Greece, and the oil fields in Persia and Iraq. Thus, they argued:

“If we are to embark on war with Russia, we must be prepared to be committed to a total war, which would be both long and costly.”

They added:

“Our numerical inferiority on land renders it extremely doubtful whether we could achieve a limited and quick success, even if the political appreciation considered that this would suffice to gain our political object.”

“A Protracted War Against Heavy Odds”

The report on Operation Unthinkable, was then handed over to the Chiefs of Staff committee, which included Gen. Sir Alan Brooke, Chief of the Imperial General Staff, Admiral of the Fleet Sir David Cunningham, the First Sea Lord, and the Chief of the Air Staff, Air Chief Marshal Sir Charles Portal. On June 8, the senior officers replied that, considering the numerical superiority of Russian divisions (264 to 103), a different approach should be taken.

“It is clear from the relative strength of the respective land forces that we are not in a position to take the offensive with a view to achieving a rapid success.

“Since, however, Russian and allied land forces are in contact from the Baltic to the Mediterranean, we are bound to become involved in land operations. In support of our land forces we should have technically superior, but numerically inferior, tactical air forces.
“As regards Strategic Air Forces, our superiority in numbers and technique would be to some extent discounted by the absence of strategical targets compared to those which existed in Germany, and the necessity for using these strategic air forces to supplement our tactical air forces in support of land operations.
“Our views, therefore, that once hostilities began, it would be beyond our power to win a quick but limited success and we should be committed to a protracted war against heavy odds.
“These odds, moreover, would become fanciful if the Americans grew weary and indifferent and began to be drawn away by the magnet of the Pacific War.”
Churchill, having received the response of his military officers, wrote to Ismay on June 8, saying, considering American redeployments and possible Russian advances westwards, “Pray have a study made of how then we could defend our island, assuming France and the Low Countries were powerless to resist the Russian advance to the sea.” Churchill ended his letter, “By retaining the codeword `Unthinkable,’ the Staffs will realise this remains a precautionary study of what, I hope, is still a purely hypothetical contingency.” The study Churchill commissioned was presented on July 22.

fra Operation Unthinkable
Storbritaniens planer om at bombe Sovjetiske oliefelter omkring Baku anskueligjorde Winston “Churchill’s mangelende tiltro SovetUnionens’s evne til at slå Adolf Hitler” – - – skriver de britiske medier, men forklarer ikke hvorfor Churchill gang på gang fandt undskyldninger for at udskyde den Anden Front i Europa – - – “and the suspicion and subterfuge that would eventually lead to the Cold War. by Patrick R. Osborn

One clear day during the early stages of World War II, a solitary aircraft appeared in the skies over the great petroleum production center of Baku, capital of Azerbaijan and one of the most important cities in the Soviet Union. Incredibly, the plane lingered over the city for a full hour before returning to base. No attempt was made to intercept the intruder, and anti-aircraft batteries ringing the city remained silent. By the time the aircraft left Soviet airspace, it had taken dozens of photographs of oil refineries, pipelines, pumping stations, and power plants–all prime targets for strategic bombers.
A few days later the same aircraft appeared in the skies over the vital Black Sea port of Batum. This time, however, the Soviets responded, opening fire with anti-aircraft guns and scrambling fighters in a vain attempt to intercept the high-flying invader.
This brief scenario will have a familiar ring to students of World War II. On dozens of occasions before Adolf Hitler launched Operation Barbarossa–the German invasion of the Soviet Union–in June 1941, the Luftwaffe carried out reconnaissance missions over the Soviet Union. In this case, though, the flights were undertaken in March and April 1940, and the intruder was not German, but British.
Under the terms of the German-Soviet Treaty of Friendship, Cooperation, and Demarcation signed in September 1939, Soviet leader Josef Stalin had agreed to deliver petroleum to fuel-deficient Nazi Germany. The British and their French allies were determined to hinder these shipments. One way to do this, they decided, was to attack oil production facilities located throughout the Soviet Caucasus. By April 1940, after obtaining reconnaissance photographs of the most important targets in the area, the Royal Air Force had developed a plan, dubbed “Operation Pike,” to cripple the Soviet oil industry. The plan was to conduct a strategic bombing campaign lasting up to three months to destroy Soviet oil production. The operation had advanced to the point that the Royal Air Force was in the process of transferring several squadrons of Bristol Blenheim Mk.IV bombers to the Middle East to launch Pike when the Germans conquered France and the Low Countries in May.
Operation Pike was relegated to the back burner while the RAF fought and won the Battle of Britain. The British then gained a bit of breathing space in early 1941 as the Wehrmacht invaded Yugoslavia and Greece and Hitler readied his own attack on the Soviet Union. London was aware of these preparations but was unsure if Hitler intended to force concessions from Stalin (possibly including German control of the Caucasian oil fields), or if he was preparing a surprise attack without making any prior demands. Many British diplomats believed Stalin would submit to Hitler rather than take on the German army. To prevent this, the Foreign Office’s permanent under-secretary, Sir Alexander Cadogan, said the British “must consider how we can use [the] threat or fact of bombing Baku” as a tool to force Stalin to resist Hitler.
Air Vice Marshal Sir Charles Portal, the RAF’s highest-ranking officer, told Foreign Secretary Anthony Eden that “our bomber position in the Middle East is such that we could make ‘the biggest blaze ever’ in the Russian oilfields.” Soon thereafter, Air Chief Marshal Sir Arthur Longmore, senior air officer in the Middle East, was instructed to see if the attacks on the Soviet oil industry could “be implemented as early as possible.”
On June 14, the Chiefs of Staff ordered the establishment of a military mission to depart for Moscow if the Germans attacked. Designated “Thirty Mission,” the envoys included petroleum expert Eric Berthoud, who prepared a report on attacking the Soviet oil industry. Officially attached to the British Embassy in Cairo, Berthoud was actually working for the Special Operations Executive, an organization created by Prime Minister Winston Churchill in 1940 to undertake covert operations in Europe. Berthoud recommended that the RAF bomb oil-refinery employees’ housing in the northern Caucasus and mine the Black Sea. He also said that “the question of the landing of parachute or Commando troops on the railway and pipeline systems will be considered.”

On June 22 Operation Barbarossa began. Although Churchill and others had warned Stalin, the German attack took the Red Army completely by surprise;its front-line units were quickly smashed.” skriver de pro-imperialistiske anti-russiske britiske historikere, men de er ude af stand til at forklare hvilken strategi og taktik der var bedre i Sovjets situation – der i 1941 blev mødt af Nazitysklands styrker som i realiteten havde hele Europa´s militære og økonomiske styrke i ryggen – end at strække de euro-fascistiske overlegne styrker så langt ind i Sovjetunionen for derfra at angribe de fascistiske styrker og forsyningslinjer i ryggen.
Tyskland havde tidligere tabt en krig mod Rusland netop på en lignende baggrund. Sovjetiske biografer viste optil det tyske angreb en historisk film om tyske aggresorer der blev trukket langt ind i Rusland og gik under i de store sumpmarker .

Men de reaktionære britiske historikere har ret når de skriver at :
“Many observers predicted that the Soviet Union would soon collapse,after which, Churchill feared, Hitler would attempt to invade Britain. The Caucasian oil fields might also fall into German hands, thus immeasurably strengthening Germany’s economic and military position.

Hitler og nazitysklands generaler troede at Stalins Sovjet var slået i løbet af nogle få uger.

Consequently, on June 23, British military planners gathered to discuss various means of destroying Soviet oil facilities before the Germans could capture them. Among their conclusions was that the “[SOE] should be invited, as a matter of urgency, to arrange for the infiltration of agents and the machinery for sabotage into the Caucasus via Afghanistan, Iran (Persia) and Turkey….We should be prepared to bomb the Caucasian oilfields from Mosul [in northern Iraq]. Preliminary action to enable this to be done has already been set on foot.”
The director of military operations, Maj. Gen. John Kennedy, was anxious to launch bombing operations “before the Germans have been able to install AA [anti-aircraft] guns and fighter protection.” He added: “We should also be certain that the Foreign Office will raise no objections to flying over either Turkish or Iranian territory. Germany never allows such barriers to hinder her air attacks, and it would be absurd, at this stage of the war, if we were to have such scruples.” He also wanted the Foreign Office to pressure the Soviets to prepare for the demolition of the oil fields themselves.
General Archibald Wavell, commander in chief Middle East, predicted that Stalin was unlikely to cooperate with British efforts to deny the Caucasus to the Germans “owing to the influence of oil on food production.” Still, Wavell was determined to prevent the Nazis from seizing Soviet oil plants and equipment intact. He therefore sought to form covert demolition teams, which would be called G(R) Sixteen. Because of the secret nature of the operation, including guerrilla-style action in Stalin’s homeland of Georgia, two disguised SOE officers would be assigned to Thirty Mission.
The Chiefs of Staff tried to exclude the SOE from Thirty Mission, since “the Russians will be suspicious from the outset,” but for some reason, their advice was not followed. Later, it was even recommended to attach James Bond creator Ian Fleming to the group, but the commanding officer of Thirty Mission refused because the swashbuckling Fleming might do something rash and antagonize the Soviets. Fleming’s model for James Bond, Fitzroy Maclean (later to be decorated by the Soviets for his work with Josef Tito’s partisans in Yugoslavia), was actually proposed to be one of the men who would secretly parachute into the Caucasus and sabotage Soviet oil facilities.
Meanwhile, on July 4 the British proposed to Moscow that the RAF destroy the oil fields before the Germans could reach them. In return, the British would provide the Soviets with heavy machinery and oil. Stalin rejected the offer. Two days later the SOE set up a two-pronged organization responsible for overseeing the demolition of Soviet oil facilities. Berthoud would attempt to work with the Soviets in Moscow while planning for covert operations in the Caucasus would continue in London.
Longmore now informed London that the bombing of the Soviet oil fields could begin in two weeks. However, there were then only four squadrons of Blenheim bombers in Iraq and enough ordnance for a two-week offensive. Longmore requested eight squadrons of newer, more capable, Wellington Mk.III bombers, although they probably would not be ready for action until October. The proposed bomber offensive was now renamed Operation Raspberry.
To the British, time seemed to be running out. By the middle of July German troops were well on their way to Moscow and Leningrad and had driven deep into Ukraine. The Soviet Union’s demise seemed inevitable.
With this in mind, Berthoud rushed back to London in early August to discuss the situation with General Kennedy. Although told by Stalin that the British would be consulted if the destruction of the Caucasian oil fields became necessary, Berthoud urged that preparations should begin immediately. After the meeting Kennedy implored the Foreign Office to pressure Stalin to engage in meaningful discussions on this topic with Berthoud, but the general was not confident that the Soviets would approve his return to Moscow, or that he would be successful if he did return. “A second string (though rather a forlorn hope) mission, known as G(R)16,” Kennedy wrote on August 13, “[is] also preparing in the Middle East, to fly in to the Caucasus without Russian knowledge, in the event of Berthoud failing and this Mission will be able to work only in the conditions of chaos which may exist between Russian control breaking down and the Germans taking over.” Kennedy advocated bombing the Soviet oil fields if “it appears that the Russians have lost control.”

Debunking the Churchill myth

kopieret FRA http://www.socialismtoday.org/59/churchill.htmlWar Diaries 1939–1945
By Field Marshal Lord Alanbrooke, Wiedenfield & Nicholson, 2001, £25 (hbk)
Reviewed by
Mark Wainwright
HAVING READ about Pongo, Bimbo, Hobo, Jumbo and Pug, it is only when you reach Monty that realisation dawns that this is not the cast list for the Teletubies but generals in the British army.
Although full of this public school twee, Alanbrooke’s diaries are significant and are only now being published in full. Post-war worshippers of Churchill and Eisenhower (elected as US president in 1952), did not like to hear what this former Chief of the Imperial General Staff (from November 1941 to 1946) and war cabinet member had to say in this private diary about the national leaderships in war. The dairy was written by Alanbrooke to unburden himself at the end of every day. Written as if he was speaking to his wife, he never wanted it published – it comprehensively demolishes many of the myths of the Churchill legend.
Alanbrooke slags off everyone – including de Gaulle, Chiang Kai-Shek and ‘Bomber’ Harris. He mentions some ‘scoops’, like Churchill pissing on the Siegfried Line (3 March 1945) after the armies had pushed back the Nazi forces, but the real revelations are about the weaknesses and incapacities of the top brass on both sides of the Atlantic.
Churchill, according to Alanbrooke, had no idea of strategy and preferred to work by intuition. He would repeatedly slag off his generals, claiming to be the only one trying to win the war and working himself up to tears. He would interfere from afar in the most detailed operational matters – without really knowing what was going on. It was Alanbrooke’s role to keep Churchill in his box: “if we had not checked some of his wild ideas heaven knows where we should be now!”
Churchill’s drinking also features prominently – breakfast in Cairo in 1943 at 7.30am was a glass of white wine, two whiskey and sodas and two cigars. Or, “I found him very much the worse for wear having evidently consumed several glasses of brandy at lunch”.
On another occasion, Alanbrooke writes, Churchill “was very tired as a result of his speech in the House concerning the flying bombs, and he had tried to recuperate with drink. As a result he was in a maudlin, bad-tempered, drunken mood, ready to take offence at anything, suspicious of everybody, and in a highly vindictive mood against the Americans. In fact so vindictive that his whole outlook on strategy was warped… I shudder to think where we are going with him as leader! Why cannot big men know when to close their career?”
By 1944 he was writing: “He (Churchill) knows no details, has only got half the picture in his mind, talks absurdities, and makes my blood boil to listen to his nonsense. I find it hard to remain civil. And the wonderful thing is that three-quarters of the population of the world imagine that WC is one of the Strategists of History, a second Marlborough, and the other quarter have no conception what a public menace he is and has been throughout this war. It is far better that the world should never know and never suspect the feet of clay of that otherwise superhuman being. Without him England was lost for certain, with him England has been on the verge of disaster time and again” (10 September, 1944).
There is not much politics in this book: he often says that ‘the chief’ gave a report of the world situation, but never says what it was. Alanbrooke was very much a technical military adviser and organiser.
He does, however, reveal that as early as October 1944 the general staff was asked by Churchill to prepare a plan to push the Red Army back by an allied offensive after Germany was defeated – what was called ‘The Unthinkable War’. The plan was devised but rejected in 1945, partially because previously they had so underestimated the Red Army – they thought that the Nazis would defeat the Soviet Union in three or four months.
There is also Greece, with the rivalries amongst the powers well covered. US president Roosevelt distrusted Churchill – particularly his ambitions in the Balkans. Alanbrooke opposed the adventure in Greece whereby British troops were landed – only after the German forces had been driven out of Athens by the armed Greek masses – with the aim of re-establishing the Greek monarchy. In May 1944 Alanbrooke writes, “we also discussed the future of Greece and then came across the usual desire of the Foreign Office to support some highbrow ideas as to future governments entirely unacceptable to local people, with utterly inadequate forces”. By December 1944, “having originally asked for 5,000 men as being ample to set the Greek government firmly on its feet, he (Churchill) has now got over 40,000 and considers that the military have badly misunderstood the strength required and should send more troops at once”. As civil war unfolded, as the British troops attempted to disarm the Greek National Liberation Army (ELAS), this figure reached 80-90,000 “and what are we to get out of it all? As far as I can see, absolutely nothing! We shall eventually have to withdraw out of Greece, and she will then become as communistic as her close neighbours consider desirable. Meanwhile the campaign in Italy stagnates”.
One last aphorism from Churchill ‘in good form’: “politics is very much like war, we may even have to use poison gas at times”.

Operation Unthinkable http://www.brothersjudd.com/index.cfm/fuseaction/reviews.detail/book_id/59/Almost%20Histo.htm
This is the most thought provoking document, an excerpt from a secret war plan commissioned by Winston Churchill to study the feasibility of invading the USSR at the conclusion of WWII. Of history’s many lost opportunities, perhaps none were more costly in terms of human life, economic stagnation, and moral quiescence than the failure to pursue this course.
The book is replete with such moments and memoranda, many of them equally compelling to consider. The introductory essays are informative but brief, setting the stage for the document to follow without burying the reader in unnecessary detail. It is great fun and subversively informative.

(Reviewed:31-Oct-00)

Marshall Plan Commemorative Section: Special Relationships: The Postwar Bequest

Lord Jenkins of Hillhead is Chancellor of Oxford University. He was Home Secretary and Chancellor of the Exchequer in two Labour governments between 1965 and 1976, and then served as President of the European Community.
http://www.foreignaffairs.org/19970501facomment3820/roy-jenkins/marshall-plan-commemorative-section-special-relationships-the-postwar-bequest.html
This is my second opportunity to commemorate the Marshall Plan. Twenty-five years ago I received an honorary degree and gave the Harvard commencement address from the same spot where George Marshall had delivered his reverberating oration on June 5, 1947. There are those who argue that the plan he unveiled that day made little difference to Europe’s recovery. The rebuilding of the continent began before aid started to flow, they say, and would have gone ahead in any event. As with any reasonable theory, this one has some evidence on its side — but not nearly enough.
The United States had, with little publicity, sent Europe large amounts of aid, mainly in the form of loans, in 1945 and 1946. Postwar American assistance reached a trough in 1947, coinciding with, though not causing, the economic and political crises of that year. These economic troubles and the falloff in aid were particularly dangerous in France and Italy, where, if not for the fortuitous presence of strong interior ministers, the pro-Western governments might have given way to powerful domestic communist parties. Britain was free of that threat, but fuel shortages during that particularly severe winter shut down much of the country’s industry, and the unemployment rate temporarily soared.
The next year the economies of Western Europe picked up significantly, even before they received Marshall aid. But the governments knew the funds were coming. Europe may have jump-started its recovery before American assistance began to flow, but the Marshall Plan provided a critical element without which the continent’s rehabilitation would have stalled: relative freedom from balance-of-payments restraints. Since the end of the war, Europe had lived from hand to mouth; its limited recovery had been stimulated by the desperate need for short-term supplies. Marshall aid enabled Europe to plan more securely and to embark on an essential program of fixed investment. If the Marshall Plan did not prompt the recovery, it served as the crucial underpinnings.
UNRAVELING ALLIES
Aside from the direct economic effects and the free transatlantic transfer of billions of dollars (these were certainly not negligible), the Marshall Plan had several long-lasting political consequences. Perhaps most important, it healed the breach between Britain and the United States that had been threatening their relationship since late 1945. Immediately after the war, the North Atlantic partnership suffered numerous buffets. To American leaders, the British appeared tiresomely sensitive as they clung, with increasing difficulty, to their status as a great power. Britain refused to fall in line with American foreign policy, and the rift between the countries grew over relations with the Soviet Union. First Franklin Roosevelt and then Harry Truman sought to avoid appearing closer to Winston Churchill than to Joseph Stalin. Although the American government’s position would soon change, it was initially more hopeful of Soviet cooperation than were either Tory or Labour leaders. When Churchill delivered his “iron curtain” speech in March 1946, Truman was less enthusiastic about it than were the Labour Prime Minister Clement Attlee and Foreign Secretary Ernest Bevin. And a week later, Secretary of State James Byrnes offered the hardly heartwarming comment that the United States was no more interested in an alliance with Britain against the Soviet Union than in an alliance with the Soviet Union against Britain. Such an even-handed approach would have been unthinkable under the team of Marshall and Dean Acheson, but, while it lasted, it put a considerable damper on any “union of hearts” hopes in the British government.
Washington dealt Attlee’s Labour government three heavy blows in its first six months. First was Truman’s abrupt, unilateral, and almost unintentional termination of lend-lease a week after the end of the Pacific war. Then came the failure of the great economist-diplomat John Maynard Keynes to negotiate a reasonable replacement for the program. Keynes had believed the United States would offer a grant or an interest-free loan of $5 billion to sustain Britain, whose overseas assets had been liquidated and whose exports had fallen by two-thirds as a result of the war effort. But he was able to get only a $3.75 billion loan, payable over 50 years at two percent interest, and a stipulation requiring premature sterling convertibility meant that a large part of this aid whooshed away to third countries as soon as the clause took effect in the summer of 1947. But the British government was too desperate to refuse these terms. Unlike the Marshall aid, which was a gift and not a loan, this assistance package created more dissension than gratitude and was not supported in Parliament, even by the Conservative Party.
Finally, with the severance of the full exchange of information on atomic weaponry, which the British believed had been secured by the Quebec Agreement of 1943, relations between the two countries became still worse. Attlee had a reasonably satisfactory discussion on the matter with Truman in November 1945, but this private understanding was not a public commitment. The United States refused a formal British request for specific information in April 1946, as Truman pleaded that he was bound by the McMahon Act, which restricted the sharing of atomic secrets with other countries. No bitter public recriminations followed: Britain was too dependent on the United States, and Attlee was not a man to indulge in luxuries he could not afford. But at the beginning of 1947, the relationship had little warmth, particularly as the United States and Britain clashed over Palestine, where the United States supported the creation of a new state of Israel to replace the British mandate.
The Marshall Plan was the first step in transforming this atmosphere. It was followed and supplemented by a joint role in the creation of the North Atlantic Treaty Organization in 1949, the common airlift to overcome the Soviet blockade of Berlin in 1948-49, and the two countries’ embroilment in the Korean War in 1950. But the plan laid the foundation for the Anglo-American “special relationship.” Marshall’s gesture of generosity — or, more cynically, his offer based on exceptionally enlightened self-interest — became a reality largely because of the rapid response of Bevin and his French counterpart, Georges Bidault. The prompt, effective reaction turned Britain, at least in its own eyes, into an enthusiastic joint parent of the Marshall Plan. The plan also changed the attitude toward the United States of the British moderate left, which had, with the end of the war, come to regard the United States as a hard, self-interested capitalist power. Although the nuclear brinkmanship of President Eisenhower’s secretary of state, John Foster Dulles, created strains, the right and center of the Labour Party and the entire Conservative Party, except for a chauvinist fringe, were instinctively pro-American for the rest of their political lives.
The downside was that Britain became less amenable to its real status: an elder and maybe most-favored child, but not a liberated mother. It was a recipient, not a donor, yet it tried to behave as though the reverse were true. There was a mixture of the splendid and the ridiculous in the British attitude. London led Europe in responding to Marshall’s speech, yet, having led the continent, the British government sought to detach itself from the rest. This was a remarkable and depressing precursor of Britain’s relationship with Europe in subsequent decades. Throughout June 1947, British statesmen pushed for a special co-distributor status, but the ludicrous nature of their aim became clear in the decisive meeting held that month. Attlee, Bevin, President of the Board of Trade Stafford Cripps, and Chancellor of the Exchequer Hugh Dalton — an array of ministers whom history has judged more impressive than most of their predecessors or successors — assembled at Downing Street to argue their case before Under Secretary of State for Economic Affairs Will Clayton, who was no more than the third-ranking official in the State Department. Clayton held firm, but his interlocutors did not; they had no ground on which to stand, and, to their credit, they cooperated enthusiastically even though the terms were not to their liking.
The only practical result of this dispute was that, with compromise an important element in most international negotiations, the British were left a little more free than the continental Europeans in their use of “counterpart funds,” the monies the assisted governments received from the sale of commodity aid in national markets. Paradoxically, the British, who relied on these funds mainly for the fiscally responsible but unimaginative purpose of paying off debt, probably got somewhat less benefit out of the Marshall Plan than did the others. The French used the counterpart funds for a bold program of investment in their national infrastructure, laying the groundwork for the preeminence of the French railway system from the 1950s on and, more generally, transforming the rather backward industrial society of the Third Republic into the advanced technological power of the Fifth. The counterpart funds allowed the Germans to pull themselves out of the mire by giving their manual laborers enough to eat for the first time since the war. At the time of the announcement of the American aid offer, German exports were only 19 per cent of their 1936 level and output per head was only 52 percent of that level. In 1950, one year after the devaluation of the European currencies against the dollar, German exports rose 162 percent; in the same period, Britain’s exports rose only 12 percent.
By June 1947 European integration was already a major U.S. foreign policy goal, and the United States was willing to endure some trade discrimination to foster this political objective. The Marshall Plan’s integrationist agenda opened a mild but persistent disagreement between Britain and America. The Attlee government could tolerate the European Payments Union, but the Schuman Plan for a European Coal and Steel Community went too far. The (failed) European Defense Community was too integrationist and supranational for the second Churchill government, as was the European Economic Community, or Common Market, for the short-lived Eden government. In these early years Britain set a policy of partial detachment from European integration that would last for decades. This caused irritation in Washington, particularly when London presented its policies as part of the British effort to be a faithful partner with America. Compared, however, with the more dangerous and basic differences of 1945 over the approach to the Soviet Union, this disagreement was relatively innocuous.
LUCKY GAMBLE
The Marshall Plan undoubtedly provided a major impetus toward European unity, and that was one of its great attractions for the United States. But as the Harvard speech approached, Marshall made an important decision, which might have imperiled this objective, and Truman took some persuading of its wisdom. Aid, Marshall concluded, must be offered to all of Europe, not merely to the noncommunist countries. If Europe was to become deeply divided, the deed must be done — and must be seen as done — by Moscow and not Washington. The Russians came to the initial Paris meeting and allowed their satellites to attend as well. But once there, they made it clear that they would be delighted to receive American money but only on a bilateral basis and without any commitment to economic coordination. When the United States refused these terms, the Soviet Union withdrew and took seven Eastern European countries with it. Marshall’s calculated risk came off.
It was lucky that the Soviet foreign minister, Vyacheslav Molotov, did not remain in Paris, half cooperative and half sullen. Had he stayed, the venture would probably have led only to some limited transfer of funds from the United States to Europe and then run into the ground. Furthermore, had Marshall’s gamble failed and had the Russians welcomed a full cooperative effort, the plan might have become an assuaging force in East-West relations, but it would not have served to help unify Western Europe, for a federation extending from Paris to Moscow was not remotely feasible. Such an impasse might have eased the problems of successive British governments in their efforts to keep their country half in and half out of Western Europe, but it would not have aided the remarkable economic resurgence of the 1950s and 1960s in Germany, France, and the countries clustered around them, or the almost miraculous Franco-German rapprochement in the 1970s. The Marshall Plan would have remained an exceptional example of the confluence of generosity and enlightened self-interest. But it would not have had the formative psychological and political impact that is its legacy.

VELKOMMEN TIL INTERPRES – NYHEDER og BAGGRUND fra hele verden

Velkommen til  www.interpres.blogspot.com

INTERPRES Nyheder og Baggrundsanalyser * * * Uafhængigt af partipolitiske eller økonomiske interesser* * *

IRANsk protestdemo mod Blair : Stenkastning og fyrværkerier mod UK- ambassade

Stenkastning mot brittiska ambasssaden
1. april 2007 *

Den britiske ambassade i Irans hovedstad blev idag udsat for stenkast af omkring 200 studenter fra universitetet i Teheran. Der blev også kastet fyrværkerier af mod den britiske ambassade. Det skete under en protest-demonstration mod Storbritannien militære krænkelse af Iransk farvand. Demonstanterne stillede krav om at de 15 brittiske marinesoldater som med største sandsynlighed har deltaget i krigsforbrydelser mod Iraks folk – skal anklages og stilles for retten.

Ifølge brittiske BBC skød politiet med peberspray mod folkemassen for at hindre nogen i at komme for nær ambassaden.

På tionde dagen efter det påstådda intrånget på iranskt vatten är ingen lösning i sikte.

Förvärras
Brittiska tidningen Sunday Telegraph hävdar att regeringen planerar att skicka en hög officer till Iran för att söka kompromisser, men påståendet har inte bekräftats.

Dagens verklighet pekar snarare på att krisen förvärras, eftersom nya iranska anklagelser riktades mot Storbritannien. Brittiska soldater påstods ha skjutit mot det brittiska konsulatet i Basra i Irak.

Irans president höll också ett tal där han på nytt avkrävde Storbritannien en ursäkt för det påstådda intrånget.

En iransk man skriker glåpord till polisen som hindrar demonstranterna från att ta sig in på den brittiska ambassaden. Foto: Vahid Salemi/ScanpixBritter söker kompromiss med IranStorbritannien söker en kompromiss om de 15 fångna militärerna men möts av våldsamma protester i Teheran. Bakom kulisserna pågår en politisk maktkamp i Iran – och gisslankrisen kan gynna landets radikala falanger.
Tidningen The Sunday Telegraph skriver att Storbritannien planerar att sända en hög officer till Teheran med ett förslag till kompromiss: Britterna lovar att aldrig medvetet gå in på Irans territorialvatten utan tillstånd.

Hoppet är att det budskapet ska vara nog för att iranierna ska släppa de 15 utan att London ber om ursäkt eller medger att britterna i detta fall befunnit sig på iranskt vatten när de greps av iransk militär.

Försvarsminister Des Browne säger att Storbritannien har “direkt bilateral kommunikation” med Iran i frågan.

- Det är inte min intention att gå igenom detaljerna steg för steg, det vore inte lämpligt att göra det, men vi har direkt bilateral kommunikation med iranierna, sade Browne i London.

Våldsam demonstration

På söndagen demonstrerade ett par hundra studenter från den radikala och regimtrogna Basij-milisen utanför Storbritanniens ambassad i Teheran. De krävde att de fångade militärerna ska ställas inför rätta och kastade sedan stenar och smällare mot ambassaden. Polisen ingrep och motade bort demonstranterna.

Medan Storbritannien tycks pröva en försiktigare taktik går USA – som hittills legat lågt i krisen – på offensiven. President George W Bush sade i helgen att Irans gripande av de 15 britterna var “oförlåtligt” och krävde att “gisslan” ska friges.

Bushs språkbruk leder tankarna till revolutionen i Iran 1979, då USA:s ambassad i Teheran ockuperades och personalen hölls som gisslan i över ett år. Enligt brittisk press befarar Tony Blair att även denna kris kan bli långvarig, och uppmanar de fångna soldaternas familjer att inte vänta sig ett snart återseende.

Historien gör sig påmind på fler sätt. I Iran har ingen glömt hur britterna hänsynslöst styrde och ställde i landet under 1800-talet och 1900-talets första halva, och misstro mot Storbritannien lever kvar.

Maktkamp i Teheran

Den radikale presidenten Mahmoud Ahmadinejad höll i helgen ett eldfängt tal och krävde återigen en ursäkt från London. Utåt visar den iranska statsledningen inga tecken på att backa – men bakom kulisserna pågår interna maktkamper.

Under sitt dryga år vid makten har Ahmadinejad kritiserats hårt av såväl reformister som konservativa, främst för sin misslyckade ekonomiska politik. Han står dock nära Revolutionsgardet, en militär elitstyrka och politisk maktfaktor som tros ha de fångna britterna i sitt förvar.

Misstanken finns att gisslankrisen var planerad i förväg, eller åtminstone nu i efterhand utnyttjas av Ahmadinejad och hans likasinnade för att piska fram nationell enighet. Den stora frågan är var Irans högste ledare – ayatolla Ali Khamenei – anser om krisen. Ännu har han inte avslöjat var han står.

Chavez vil give Europas fattige billig fyringsolje

14 maj 2006 *

I en lille teksttv-notits meddelte DR lille-juleaften 2003 at op imod 2500 briter omkom i ugen optil jul på grund af det kolde vejr,
DE britiske sundhedsmyndigheder havde advaret befolkningen mod vinterens farer. Advarslen kom dagen efter, at et ældre ægtepar omkom i deres iskolde lejlighed.

Selv i den britiske overklasses hoforgan The Times – siden 1997 en trofast fortaler for New Labour-regeringen politik i Irak såvel som i England – blev man den 6.dec 2005 tvunget til at notere følgende :”Omkring 30.000 ældre mennesker dør af kulde hver vinter, ofte fordi de ikke har fjernvarme eller ikke har råd til at åbne for varmen.”
Det vil det kapitalistiske olieland Venezuela´s Præsident Hugo Chavez nu gøre noget ved. Ifølge præsidenten skal det uafhængige latinamerikanske land forsyne Europas fattige med billig fyringsolje. Det udtalte Chavez udtalte lørdag.

Sidste vinter forsynede Venezuela fattige amerikanere i det østlige USA med subventioneret olje. Ifølge Præsidenten har Venezuela to olieraffinaderier i Tyskland og et i Storbritannien. Venezuela er en af verdens fire store olieproducenter.
Ikke mindst Tony Blair´s kapitalistiske Storbritanien behøver hjælp med at sikre de fattige i landet billig opvarmning.

Ifølge det britiske Statistik Kontor – The Office of National Statistics (ONS) – er nøden bland Englands fattige blevet værre de sidste år. Tallene fra ONS viser at vinteren i fjor medførte en 34% stigning i forhold til året inden – det højeste i fem år.
Ifølge ONS døde omkring 25.000 ældre mennesker på 75 år og ældre døde af kulde-relaterede sygdomme – ”cold related illnesses” – under vinteren 2004/05 (December – Marts) i Storbritannien. : citeret fra denne kilde ¤
”Hver år dør titusinder ældre mennesker i England og Wales – ikke på grund af ”alderdom” , men fordi de ingen varme har.

Hvert eneste af disse dødsfald kan forhindres , alligevel gør vi meget lidt for at redde deres liv.
Sidste år døde 31.600 ældre mennesker i England og Wales af helbredelige , kulde-relaterede sygdomme. Året inden døde 21.500 helt unødvendigt ifølge Office for National Statistics (Statistisk Kontor). I virkeligheden , mister op imod 50.000 ældre hver eneste vinter livet pga af kulden gennem de sidste fem år. Denne statistik er en skændsel for Storbritannien . . . . . Hovedårsagen til de ældre menneskers kulde-død er fattigdommen.
På grund af små pensioner, den ringe velfærdshjælp og de sky-høje udgifter til boligopvarmningen har mere end 1,5 millioner ældre mennesker i England ikke råd til at opvarme deres hjem ordentligt.
Ældre mennesker betaler med livet for deres ringe pensioner og høje varmeudgifter. . . . . Help the Aged – altså ÆldreHjælpen kræver at hver eneste ældre person bliver tildelt en tilstrækkelig pension , uanset deres baggrund eller situation, som er stor nok til at betale for hjemmets opvarmning, tøj og mad . Alt under er en dødsstraf.” En anden hovedårsag til de ældre menneskers kulde-død er den lave boligstandard i UK. Alt for mange hjem er fugtige , utætte og svære at opvarme. . . . Over 1.5 million husstande hvor ældre mennesker bor har ikke nogen rigtig isolering eller varme.
Ingen af dem lever op til regeringens minimum-krav til et varmt kvalitets-hjem.
Ringe bolig-forhold sætter hundrede tusinder af ældre menneskers liv på spil , hver eneste vinter.

Mervyn Kohler, fra ÆldreHjælpens – Help the Aged Head of Public Affairs sammenlignede forholdene idag under ”New Labor”-regeringen med Charles Dickens kapitalistiske England. :
- “ Det er en skændsel at så mange af de ældste og mest sårbare lever under Dickensianske boligforhold. Regeringen must step up its efforts.”
Regeringen må tage sig sammen :
Step up your efforts, Mr Blair ! Did you hear that ?
Næppe, New Labour-regeringens ører er rettet imod kravene fra finanskapitalisterne i City ; de mest forkælede og rigeste lag i det engelske samfund .

Mere end 300 år efter at Kapitalismen for alvor brød igennem i England er et så simpelt problem som at sikre folket mod kuldedøden uløst for de som behøver det mest”
Margarat Thatchers og New Labour-partiet kapitalistiske reformer og privatiseringer gennem de sidste 25 år betales af arbejderklassen og de fattige.
Interessant er at danske medier – trods alt snakken om deres uafhængighed – er fuldstændigt tavse om dette
”massemord” på Storbritanniens fattige, de fleste tilhørende arbejderklassen som efter et langt arbejdsliv så at siger bliver
frosset ud i kulden og døden.

Læs videre på Hely the Aged på deres hjemme side her

New Labour har haft næsten 10 år til at sikre denne
kvinde og hendes af landsmænd mod vinterkulden

Det er desværre en årligt tilbagevendende tragedie.
Som viser det britiske klasseamfunds brutale karakter.
For der er ingen økonomisk krise i Storbritannien.
Den britiske kapitalistiske overklasse har aldrig været rigere.
Kapitalisterne bag selskabet Centrica – som bl.a ejer British Gas – hentede
profitter på 16.512 millioner kr i år 2005 , takket være koncernens tusinder af arbejdere og andre ansatte. http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/4742220.stm

Det kapitalistiske Olie-monopol Shell pralede tidligere i år med at have slået ”britisk rekord” i profit: 13 milliarder pund ; dvs 143 000 millioner kr. i 2005.
Shell’s ”rekord” blev efterfulgt af regnskabet fra den amerikanske oliekoncern Exxon Mobil (ESSO) der viste en 42% stigning i selskabets profitter i 2005 til $36.13 milliarder , det svarer til ca. 210 milliarder kr http://news.bbc.co.uk/1/hi/programmes/breakfast/4672698.stm

Olje giganten BP rapporterede en 25% stigning i selskabets overskud: Profitten for 2005 steg til £11.04 , ca.121.000 millioner kr.
http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/4688106.stm

På vej mod engelske tilstande ?

SAMTIDIG har den britiske regering sendt titusinder af soldater til Irak og Afghanistan hvor de deltager i undertrykkelsen af folkene der.
Det socialdemokratiske ¤”New Labour”-regime som nu har haft magten i snart ti år under krigsforbryderen Tony Blair`s ledelse deltager fuldt ud i den imperialistiske agression mod Irak`s folk – men har ikke kunnet sikre et grundlæggende velfærdsgode som at sikre folk varme i deres hjem.

Til trods for at Landsdækkende kampagneorganisationer som National Right to Fuel Campaign – siden 1975 har gennemført kampagner for at rette focus på de titusinder af dødsfald hver vinter som en følge af fattigdommen er intet ændret.
Den private kampagne for Opvarmning af boliger, meddeler: Vi har en enorm efterspørgsel efter ‘Keep Warm Keep Well’ – (Hold dig varm – Ha det godt”) materialer i år , så desværre er vi løbet tør for nogle brochurer. Desværre har vi ingen muligheder for at trykke flere eksemplarer for tiden ”

I en anden kampagne ”The Cold Can Kill ” lyder det : ”Vores PDF pakke har mange brugbare råd og tips om hvordan man holder sig varm.” .
150 år efter at Dickens, Karl Marx´s og Engells beskrev kapitalismens udbytning og fattigdom i England udgives der pjecer med ”råd og tips” om hvordan man undgår at dø af kulde.

KAMPAGNER er ikke nok. Storbritannien behøver en social og politisk revolution for at sikre velfærd til alle. Socialismen vil sikre alle arbejde og velfærd.
Fransk arbejderklasse og ungdom har vist hvilken vej for arbejderklassen, ungdommen og pensionisterne må gå.
Protesterne i Tyskland mod HartzIV-loven – et engreb på arbejderklassens dagpengerettigheder – og protesterne i Danmark imod de kapitalistiske ”velfærdsreformer” viser hvilken vej vi må gå for at stoppe kapitalisternes angreb og undgå en engelsk-amerikansk udvikling.

Den kapitalistiske kontrarevolution – den liberalisering og privatiseringer – som England har gennemlevet de sidste femogtyve år efter minearbejderstrejkens afslutning er så omfattende at Storbritannien idag står til højre for Euro-projektet.
Derfor er store dele af Storbritanninens kapitalistiske erhvervsliv imod landets tilslutning til Euro.
De sidste tredive år under Thatcher og hendes politiske efterfølger Tony Blair er de privatiseringer, nedskæringer og indskrænkninger i arbejderklassens faglige aktionsmuligheder som er en forudsætning for Europrojektets succes blevet gennemført i England.

Den Økonomisk-Monetære Unions, ØMU`en og Eurolands-projektet med dets kapitalistiske
budgetregler og nedskæringer skal sikre den samme styrkelse af kapitalisternes ”konkurrencekraft” på arbejderklassens bekostning, som er gennemført i England i de sidste treive år.

I det britiske tidsskrift The Economists der udkom i april håber redaktørerne – på et tidspunkt hvor kampen mod den kapitalistiske CPE-lov ikke var afgjort – at Frankrigs regering og magtapparatet vil slå protesterne og strejkerne ned og dermed sikre en et fransk ‘Thatcher-situation”.
Det øjeblik hvor Thatcher – med hjælp af de borgerligjorte fagpamperer i Labour i 1984-85 – nedbryder arbejderklassens modstand og starter den kapitalistiske kontrarevolution med yderligere angreb på arbejderklassens, ungdommens og kvindernes sociale rettigheder og privatiseringer – drømte Yhe Economist og det franske bourgeoisie om skulle lykkes i Frankrig også.
Pga af de revolutionære komunistiske og marxistisk-leninistiske kræfters styrke i fransk arbejderklasse og ungdom bliver den kapitalistiske drøm om en Thatcher-situation i Frankrig forpurret.
Kampen mod CPE-loven blev vundet , men krigen fortsætter.
De franske, britiske og danske kapitalister venter på et gunstigt ”øjeblik” til at starte det næste angreb mod arbejderklassens sociale og demokratiske rettigheder.

Kilder: bbc/economist/interpres