Indien:Reformistisk regering bag massakre på demonstranter

12.marts 2007

Mange døde efter politivold i Vest-Bengalen

Det højre-revisionistiske regeringsparti i Vest-Bengalen : CPI(m), Communist Party of India (marxisterne) står bag massakrer på demonstrerende fattig-bønder. Efter store proteser fra tusinder af bønder i Nandigram i indiske Vestbengalen blev den revisionistiske delstatsregering tvungen til at trække sine planer om at etablere en økonomisk fri-zone i et frugtbart landbrugsområde – tilbage. I forbindelse med planerne er protesterende bønder blevet slået ihjel af udkommanderet politi. Den venstre-reformistiske regering i Vest-Bengalen anført af CPI(m), “Indiens kommunistiske parti (marxisterne)”, hævder på sin side at tusinder af CPI(m)´s medlemmar er blevet drevet væk fra området og at nogle medlemmar er blevet lynchet og brændt til døde. Politiets beskydning af demonstrerende bønder har øget spændingerne inde i den indiske delstats-regeringen. Intellektuelle har protesterat mod at politiet åbnede ild og i udtalelser siger de at de har vænnet sig til at højrestyrede delstatsregeringar i Indien angriber bønder, men ikke at en erklæret “venstre-regering” gør det.
Landbrugsjord beslaglægges
Urolighederne i Nandigram har pågået siden 7 januari i år, da der lækkede information ud til offentligheden om at et stort frugtbart landbrugsområde skulle overtages for at bygge et værft og en petrokemisk industri. Selvom der bønderne skulle få kompensation så er adgangen til jord en livsforsikring i Indien, som stadig for hovedparten er et landbrugsland. Uroligheterna i Nandigram tvang endvidere central-regeringen i New Dehli til skrinlægge planerne om tilladelse af et stort antal kapitalistiske “frizoner” i andre dele af Indien, da det skulle gøre det nødvendigt at tage endnu mere frugtbar landbrugsmark fra fattige bønder.

BBC skriver at den vestbengalske regering er havnet i fuldstændig modsætning til sin egne vælgere, de fattige bønder i det berørte område:

”Det er første gang at den kommunistiske delstats-regering har beordret en så stærk politiindsats mod fattige bønder – selve grundlaget i deres politiske støtte i delstaten, altså de samme mennesker som har fået nytte af regeringens jord-reformer og magtdecentralisering.”

”På en måde kan begivenhederne i Nandigram udgøre et dødeligt knivhug i ryggen for marxisterne”, siger analytikeren Ranabir Sammadar til BBC. Han mener at ”den ansvarlige minister Buddahadev Bhattacharya`s top-styring er grunden til den nuværende krise efter dødsfaldene i Nandigram. Normalt set utnytter marxisternea sit partimaskineri og uddanner kadrer til at forklare sit regeringsprogram…  men i denne sag var beslutnings-vejen fuldstændig topstyret. Tjenestemænd lagde planerne og byboerne fik pludselig en dag at vide at deres marker ville blive taget fra dem”. Delstatsregeringen hade planlægt at bruge de gamle brittiske eksproprieringslove til formålet. Love som den marxist-leninistiske venstrefløj i Indien –  som står i opposition til Vest-Bengalens delstatsregering –  kræver afskaffet. Flere intellektuelle bl.a Kavita Krishnan rejser kritik af regeringspartiet CPI(M)`s politik og ansvar for den blodige nedskydning. ToppstyrningDe styrende i Indien siger at de vil gentage Kinas indførelse af økonomiske frizoner. Indien planlægger at oprette hele 300 økonomiske frizoner hvoraf 60-70 er på projekterings-niveauet. Alt overlades til den private sektor at styre. Kina har på sin side begrænset sig til seks store kapitalistiske “frizoner”, som en del i en bevidst statslig politik. Derfor kan man ikke sammenligne Kina med Indien, mener det indiske venstretidskrift ”Liberation”. Men et sådant “venstre” standpunkt rejser spørgsmålet : Hvad siger I til de kinesiske arbejdere og bønder som bliver tvungen til at leve i de kapitalistiske “frizoner” ? For det er vel sådan at friheden i “frizonen” kun gælder for de kapitalister som investerer i disse zoner ?.
Kina havde først opbygget en stor statslig industribase som gjorde landet mindre afhængigt af omverdenen, hvilket  gjorde at Kina havde og har en bedre forhandlingssituation overfor investorerne end hvad dagens Indien har, hævder Liberation. I Indien skal staten bare være en hjælper for for de kapitalister som vil ind i de økonomiske frizoner. Dermed savnes den sammenholdne planlægning som fandtes og findes i Kina. Af den årsag kan man ikke mekanisk sammenligne Kinas og Indiens økonomiske frizoner hævder indiske Liberation. Dertil kan man tilføje at det vist kun er i Indien at der findes politiske partier der har problemer med at se forskellen på situationen i Indien og Kina.Den kinesiske arbejderklasse og de fattige bønder som udgør flertallet i det kinesiske folk har endvidere det store problem at den kapitalistiske udbytning sker under slagord som “socialistisk markedsøkonomi” og regeringspartiet kalder sig “kommunistisk” parti.
Hvad der i marxistisk forstand betyder arbejderklassens parti. Så hvis vi skal tro de kinesiske ledere – og åbentbart også “venstretidsskriften” Liberation – så har arbejderne i Kina i virkeligheden ingen grund til at protesterer ?
Den indiske revolutionære kommunist N. Bhattacharyya skriver at :

Den 14 marts 2007 bliver husket som en national skammens dag i the peasant movement in independent India.
One that day the poor peasants and landless labourers of Nandigram in the East Midnapore district of West Bengal (India), the supporters of the communist movement from the days when Bengal had not been divided, refused to hand over their fertile cultivable land to the Saleem Group of Indonesia (associated intimately with the murderous Suharto military regime) for construction of a chemical hub.
To teach them a lesson armed CPI(M) ruling party cadres wearing police uniforms but in civilian sandals and the state armed police force in a cold-blooded and well-planned joint operation killed at least 14 people, raped and wounded thousands of hapless villagers on this historic day.
One feels sorrow for such a shameful and barbaric incident in an independent country and that too in a state ruled by a party which claims to be communist.
Comrade Jyoti Basu, the former chief minister and Comrade Buddhadev Bhattacharyya, the present one are convinced that in India there is no space left for communism and they support wholeheartedly the ‘capitalist development processes’.
Their so-called Communist Party steadfastly follows the path of ‘capitalist development’ even if it demands the destruction of millions of poor peasants and landless workers. A government formed under ‘oath’ to the Indian Constitution refuses to listen to any protest from the affected people and under the banner of ‘law and order’ tries to teach lessons by killing innocent protesters.
For them like the other mainstream political parties the ‘capitalist path’ is the only path of GDP growth and there is no other alternative in the 21st Century!
They are ostriches hiding their head under the sand, as if no one can see the reality. They refuse to recognise the millions of people who refuse to subscribe to this opinion on the future of imperialism. Have we not seen these protesters in their lakhs only recently at Singur, Nandigram and Dinahata and in other parts of West Bengal, Kalinganagar and Jagatsinghpur in Orissa and in many other places of the country wherever the so-called elected governments wanted to forcefully take away the land and property of the poorest of the poor.
The reactionary political and bureaucratic establishment of the country term these people as either opposition opportunists or Maoist terrorists. They refuse to understand that in a democratic set up every Indian has a fundamental right to protest, criticise and do whatever is possible under the sun to protect one’s property from robbers and plunderers.
State terrorism has no sanction in the Indian Constitution and the judiciary of the country has to safeguard the individual’s fundamental rights. The impatience of the Indian ruling class shows all the symptoms of an attempt to turn India into a fascist banana republic. The anti-people policies of the government must be arrested immediately. The public fund is there to run the government machinery according to the laws of the land but it can never be used to mercilessly suppress protestors against capitalism and imperialism. There is hardly any space left for public debate and argument in the present political atmosphere of the country. Protesters are detained, tortured and many of them are untraceable after police arrest and no government is held accountable. Various draconian laws are there in the statute book which have been passed by the authorities only to safeguard the interests of the rich and mighty who are ceaselessly working since the British Raj to loot and rob. Independent India proposes that elected governments will function in a democratic, socialistic and judicious manner, but since 1947 they have worked against the interests of the millions of destitute people of the subcontinent.

Kilder:proletaren.se   ,indianews ,

What really happend in at Nandigram on March 14

 Udbredt modstand mod de kapitalistiske industrialiseringsplaner i Vest-Bengalen

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s