Vatikanet saligkårer “kristne ofre” under den spanske borgerkrig

29. Oktober 2007 * —–
ROM (Vatikanet)   Søndag saligkårede Vatikanet 498 præster,munke og nonner som blev dræbt under det spanske borgerkrig.  De fleste af ofrene blev dræbt ved krigens begyndelse i 1936 af militser, sandsynligvis af anarkistisk-trotskistisk observans som ikke bare kæmpede for at forsvare den demokratiske republik mod general Franco´s oprørstyrker, men også mod kirken og andre dele af det spanske samfund som de ville “udrydde” fordi de mente at Spanien efter Folkefrontens sejr i 1936 var i samme situation som Rusland i oktober 1917, ja at anarkisterne mente ligefrem at Spanien var klar til at indføre det klasseløse samfund, kommunismens højeste fase.

Et katastrofal fejlvurdering. I de områder, der endnu var under republikansk kontrol, gik det især ud over præster, munke og nonner.  Det er således forkert at tale om “kristne ofre” for den republikanske Folkefrontsregering.

Folkefrontsregeringen gav ikke ordre til de anarkistiske ultraventre-grupper eller nogen andre militser om at henrette kristne præster,nonner eller munke. I alt blev mindst 7.000 gejstlige ofre for hvad kirken kalder den »røde terror« under borgerkrigen :

“De værste forfølgelser af kristne i nyere europæisk historie”; hævder Spaniens kristen-katolske kirke, som i årtier har forsøgt overtale den Hellige Stol i Rom til at kanonisere deres martyrer som salige og helgener. Først under Pave Johannes Paulus II (den i Polen fødte Karol Wojtyła) begyndte Vatikanstaten at vise interesse for sagen, men siden er det gået stærkt. Den tidligere pave nåede at kanonisere 470 . Og i dag følger yderligere 498 ved en rekordstor ceremoni i Rom, hvor op mod en million troende ventes at fylde Peterspladsen.
yyk
Efter de nazi-tyske bombardementer af den spanske by Guernica i 1937 malede Pablo Picasso et værk som blev døbt efter den ødelagte by hvor tusinder af ubevæbnede civile mistede livet.. . . . . . .. . .. . .. ..

Enhver er som bekendt salig i sin egen tro. Og hvis kirken foretrækker at mindes sine ofre ved at udstyre dem med en glorie, er det deres “private religiøse sag ” så at sige. Når dagens ceremoni alligevel vækker harme hos mange spaniere, skyldes det, at kirkens andel i borgerkrigen langtfra begrænser sig til rollen som offer.

Ledende biskopper velsignede Francos fascistisk-inspirerede oprør:

»Et korstog mod Kains sønner«, som en af dem formulerede det.

Samtidig deltog adskillige præster i de massive forfølgelser, der under og efter krigen kostede op mod 150.000 livet. Selv ikke i sit eget hus har kirken rent mel i posen. Ingen taler om at saligkåre de 16 baskiske præster, der blev dræbt af de »sorte« for deres støtte til republikken.   Kirken burde starte med at undskylde sit medansvar for Franco-regimets slagterier, fremhæves det ikke bare fra den republikanske antifascistiske fløj i Spanien men også fra flere katolske organisationer. Så længe det ikke sker, kan masse-saligkåringen vanskeligt ses som andet end en provokation fra kirkens side. Et forsøg på at påvirke den ophidsede debat, der i de seneste måneder har raset om arven fra 30´ernes spanske broderstrid. Den kristen-katolske kirke havde tætte bånd til general Francos højreradikale antidemokratiske oprørsstyrker, der med hjælp fra Hitler´s og Musolini fascistiske Tyskland og Italien vandt borgerkrigen i 1939 og holdt de spanske folk nede i et tilbagestående fascistisk tyranni i mere end 40 år.

Vatikanet havde i 1934 velsignet det nazistiske styre i Tyskland gennem konkordatet. Borgerkrigen startede i 1936 med general Franco´s kontrarevolutionære oprør mod den demokratisk valgte Folkefronts-regering. Franco blev støttet af Nazi-Tyskland og Fascist-Italien og Franco´s Spanien sendte også styrker – den Blå Division – for at deltage i den nazi-fascistiske Antikominternpagts aggression mod Sovjet i 1941.

Den hellige stol i Rom udpegede styret i Moskva , som et “gudløst, jødisk-kommunistisk tyranni”. Paven bandlyste overhovederne for den Spanske republik, og erklærede åndelig krig mellem det hellige sæde (pavestaten) og den demokratisk valgte Folkefrontsregering i Madrid.  Francos regering blev d. 3. august 1937 anerkendt af Vatikanet; 20 måneder før borgerkrigen sluttede. Pavens kåring af de spanske ofre er den største enkelte saligkåring i den kristen-katolske kirkes historie. Saligkåringen, som er det første skridt til en mulig helgenkåring har oprevet følelserne i Spanien. Kåringen kritiseres, fordi den kun anerkender ofre på den ene side af borgerkrigen. Men Vatikanet forsikrer at saligkåringen ikke er et politisk stillningtagen, at det ikke handler om “bitterhed, men… forsoning”.  Men faktum er at Vatikanets opsigtvækkende kåring er veltimet.
Kirkens provokation kommer præcis inden Spanien, på onsdag, vedtager den såkaldte »lov om den historiske hukommelse«, der giver juridisk oprejsning til ofrene for det fascistiske Franco-regimes standretter og støtte til at åbne massegrave. Samtidig får offentlige og private institutioner – herunder kirken – påbud om at fjerne mindesmærker, der hylder Franco-falangisternes side i borgerkrigen. Såvel det højreradikale konservative Partido Popular såvel som den spanske kristne bispe-konference raser mod loven og har kritiseret den for at »rive op i sårene fra borgerkrigen« og true »ånden fra transitionen« – det vil sige den såkaldte “demokratisering-proces” efter Francos død i 1975.

Ganske vist støttede KOMINTERN-partiet PCE: Spaniens Kommunistiske Parti  Republikken, men partiet var i mindretal i Folkefrontsregeringen. Alligevel blev verden forledt til at tro at det var en kommunistisk revolution der var igang i Spanien fra Folkefrontens parlamentariske valgsejr 1936 – takket være den borgerligt-kristent kontrollerede presse i de “vestlige lande” , som dækkede over sandheden eller videregav de anarkistiske ultravenstregruppers drømme om den direkte indførelse af den statsløse kommunisme” og de trotskistiske teser om at Spanien i 1936 var i samme situation som Rusland i oktober 1917.
sdry*
Franco sidste handling var at genindføre monarkiet. Spaniens nuværende Kong Juan Carlos, blev personligt udpeget og utnævnt af general Franco inden hans død.*

De sidste antifascistiske martyrer for det USA- og Nato-støttede Franco-regimes 40 års lange terrorregime, var de fem antifascistiske kæmpere fra FRAP og ETA : José Luis Sanchez Bravo (22), José Humberto Francisco Baena Alonso (24), Ramón Garcia Sanz (27), Juan Paredes Manot “Txiqui” (21) og Ángel Otaegui Echevarría. (33). Regimet nåede at henrette dem kort tid før Franco selv døde. Det skete i 1975 , med internationale protester verden over som følge. Den 19. november 2005 blev martyrerne æret og ihukommet af den antifascistiske og republikanske bevægelsens i en række spanske byer.

Læs mere om Spanien og borgerkrigen 1936-39: LA GUERRA NACIONAL REVOLUCIONARIA DEL PUEBLO ESPAÑOL CONTRA EL FASCISMO

Litteratur om den Spanske Borgerkrig:

Roman af Nordahl Grieg * * UNG må VERDEN ENDNU være som udspiller sig i både Spanien og Sovjet 1936.

  <

FAKTA om Vatikanet ,Paven, Hitler,Mussolini og Franco * * *Paverne Pius XI og Pius XII afslog gentagne gange at fordømme Hitler og andre nazister for deres forbrydelser under 2. verdenskrig, endsige ekskommunikere dem. Den katolske kirke ville heller ikke annullere det konkordat, som pave Pius XII havde indgået med Hitler. Tværtimod blev nazismen opmuntret og velsignet af den katolske kirke til at gå i krig og til medvirke til at udrydde kættere som Roma, Sinti, Jehovas Vidner, jøderne og gudløse kommunister og socialister. Det vil føre for vidt her at gennemgå de flere hundrede eksempler på svig og vold, som nazismen med pavens velsignelse og hjælp gennemførte som “katolsk kontrarevolution” under 2 verdenskrig, og som én gang for alle skulle gøre det af med alle kættere, demokrati og gudløshed. Men enkelte eksempler, belyser dette. I 1939 havde den katolske kirke hjulpet den “kristen katolske” general Franco med at erobre magten og undertrykke de kommunistiske “ugudelige kætterske” kræfter som stræbte efter sociale og demokratiske fremskridt. Den dag Hitler døde, skrev den katolske presse følgende rosende nekrolog over hans liv:  

”Adolf Hitler, den katolske kirkes søn, døde mens han forsvarede kristendommen. Det er derfor forståeligt, at der ikke findes ord til at klage over hans død, idet der findes så mange der ophøjer hans liv. Over hans jordiske levninger står hans sejrrige dydighedsfigur… Må Gud give Hitler hans sejrskrans”.

Spanien blev den tredje front i Vatikanets “hellige krig” mod demokratiet og kommunismen. Tre præsidenter af den Spanske republik, Niceto Alcalá Zamera, Manuel Azaña og Juan Negrin havde fremlagt fem love, vedtaget i Spanien, for at blokere for Vatikanets indblanding i den Spanske republik. De foreslog at :Al romersk-katolsk ejendom skulle nationaliseres. Alle romersk-katolske kirker skulle beskattes. Ikke flere skoler i præsternes hænder. Alle skoler, munke og nonne-klostre, skal være under Spansk kontrol. At anerkende andre religioner som Islam,Jødedom og andre kristne trosretninger som den protestantiske.. . . .. . Dette var resultatet af at man fandt barnelig under klostrene. Det udløste en blodig kristen-katolsk krig imod Vatikanet. Paven lejede adskillige divisioner af lejetropper til at kæmpe under Franco og likvidere alle romerske katolikker, jøder og protestanter, som modsatte sig dem.

Spanien og de frivillige i de internationale Brigader

30 året for Franco-regimets fald

+ + Det fascistiske Franco-regimes efterfølger,Prinz Juan Carlos, idag Spaniens konge og regimets Führer ;General Franco fejrer i 1973 ; 40 året for stiftelsen af den spanske fascistiske Mord- og Terrororganisation; Falangen – – –

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s