Rusland 1917: Manifest til alle kæmpende muslimer !

Næsten 100 år efter omstyrtelsen af det imperialistiske social-revolutionære Kerenskij-regime vækker Oktoberrevolutionen stadig stor interesse, følelser og passion.

    Faktisk er det ikke så meget selve den kommunistiske magtovertagelse på revolutionsdagen den 25.oktober 1917 som gør at Oktoberevolutionen den dag idag er en rød klud for alle kapitalismens fortalere fra de højreliberale sorte profesorer til venstreliberale og socialister i Socialdemokratiet, i SF og Enhedslisten.  

* Arbejderklassen og de udbyttede klasser havde før gjort oprør og revolutioner der styrtede de herskende udbyttende klasser fra magten. Vi behøver blot gå tilbage til Pariser-kommunen i 1871 hvor arbejderklassen styrtede den herskende klassse og oprettede den proletariske Kommune som efter et par måneder blev nedkæmpet med hjælp af væbnede styrker fra det kapitalistiske Kejserrige Tyskland.    Som en følge af revolutionens sejr i oktober 1917 kunne Formanden for Folkekommisærernes Råd Lenin sammen med Kommissæren for nationaltetsspørgsmål Stalin den 3.December 1917 sammensætte et manifest til alle kæmpende muslimer i Rusland og Orienten:
“Arbejderne og soldaterne i vest samles allerede under socialismens banner og stormer imperialismens fæstninger; som det blev udtrykt.

En af Sovjet-magtens første skridt var at offentliggøre alle hemmelige traktater mellem Czar-rusland og de kapitalistiske stormagter i vest. Det viste sig at Bismarcks tyske Kejserrige havde givet Rusland et løfte om besættelsen Konstantinopel.(idag Istanbul i Tyrkiet) 

 

»Vi erklærer« ; fortsatte Manifestet, »at den afsatte czars hemmelige traktat om besættelsen af Konstantinopel nu er revet i stykker og ødelagt. Folkekommisærernes Råd modsætter sig erobringen af fremmede territorier. Konstantinopel skal forblive på muslimske hænder« 

 Langs hele sydfronten skulle de nye signaler fra Moskva velkomnes. Kongen af Afghanistan, Amanullah Khan, var omsider lykkedes med at bryde det britiske herredømme som hans land havde stået under og tiltvinge sig retten til at føre sin egen udenrigspolitik. Et af de første skridt blev at oprette diplomatiske forbindelser med Rådsrusland.

»Måtte det afghanske folk stræben at følge det russiske eksempel blive den bedste garanti for den afghanske statens styrke og selvstændighed« sagde Kalinin i en hilsen til monarken. »Oprettelsen af permanente diplomatiske forbindelser mellem disse to store folk åbner vidtstrækte muligheder for gensidig hjælp mod ethvert forsøg fra rovlystne fremmede at gøre indtrængen på andres frihed og ejendom.«     

 Da Lenin tog imod den nye afghanske ambassdør Muhammed Wali Khan den 14.oktober 1919 erklærede han:

»Jeg rækker en venskabelig hånd, og håber at De vil hjælpe hele orienten med at frigøre sig fra den europæiske imperialismes undertrykkelse«. 

Afghanistan og Rusland havde den samme interesse i at drive det britiske imperialistiske styrker ud af Centralasien, det samme gjaldt Persien – idag Iran.  * * * *  Storbritannien og Rusland havde i 1907 indgået en skammens traktat om Persiens deling i interesse-sfærer. Den persiske regering fik i januar 1918 at vide at traktaten var revet istykker af Folkekommisærernes Råd i det nye Rusland. Senere skulle den Røde Hær forfølge general Dinikin hvide hær helt ind i det nordlige Persien, hvor den forskansede sig og udråbte »Sovjetrepublikken Ghilan«.

Dette forsøg på at eksportere revolutionen blev til sidst likvideret af Lenin og Tjitjerin, Reza Shah som lige havde taget magten i Persien forhandlede sig frem til en sovjetisk-persisk traktat.. Alle de gamle traktater fra Czar-tiden blev annuleret, men Rusland beholdt retten til at intervenere hvis en tredje magt invaderede Persien og derfra truede de sovjetiske folk. Om den britiske hær endnu en gang rykkede ind i Persien, ville den Røde Hær altså også gøre det.

 I Tyrkiet havde Kemal Atatürk taget magten. Han var en revolutionær reformator som forbød tørklædet, haremmet, purdahn og al kommunistisk virksomhed. Tyrkiet gik altså langt videre i »religions-bekæmpelse« end Lenins og Stalins kommunistiske Sovjet hvis man betragter »forbud af tørklædet« som den vigtigste kampskridt mod religion. De revolutionære kræfter i Kommunistiske Internationales Parti-i Tyrkiet gik frem, men måtte arbejde under jorden.

Men det forhindrede ikke Kemal Atatürk fra at foreslå Lenin en alliance »mod den fremmede imperialisme, som truer begge lande ». 

Rusland svarede med at tilbyde diplomatiske forbindelser og våbenhjælp. Lenins råd til Sovjets første sendebud i Tyrkiet vidner om Moskvas nye ligeberettige syn på de fattige og undertrykte lande og folk:

»Respekter den tyrkiske regering og folket. Vær ikke hovmodige ! Bland jer ikke i tyrkernes indre anliggender ! – England har ophidset grækerne mod dem.
De står overfor en svær opgave. Selvom vi er fattige kan vi hjælpe Tyrkiet materielt. Og vi bør gøre det. Det tyrkiske folk skal føle at det ikke står alene.  . . . . . .] Lær Dem sproget, hold kontakt med enkle mennesker og med offentlige personer, omgiv jer ikke med barrierrer og fæstningsmurer som den autokratiske czars ambassadører gjorde ! – Tager De Deres børn med ? Fortræffeligt. Børnene kommer til at lære sig tyrkisk, og De skal også studere sproget – det er meget vigtigt”. 

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s