EU-dom kriminaliserer den faglige blokaderet

18.December 2007 –

EU:Domstol : Fagforbundet Byggnads blokade mod byggefirmaet Lavals skruebrækker-byggeri i Vaxholm var “ulovlig”

Sagen som blev rejst af det kapitalistiske byggefirma LAVAL fra den baltiske stat Letland: Firmaet havde ansat arbejdere med løn- og arbejdsvilkår under den overenskomst som det svenske bygningsarbejder-forbund BYGGNADS har med de svenske kapitalistiske bygge-branche. Ifølge EF-domstolen var fagforbundet Byggnads blokade af byggeriet i Vaxholm i 2004 en umotiveret forhindring for den “frie kapitalistiske bevægelsehed af service-tjenester i EU-landene” .I realiteten er dommen hvis den får virkning i praksis et angreb ikke bare på arbejderklassens blokade-ret, men også et angreb på organisationsretten. For hvis de overenskomster som arbejderne tilkæmper sig kan undergraves gennem ansættelse af underbetalt arbejdkraft af et andet EU-lands arbejdskøbere, så vil hele meningen med det kollektive overenskomst system blive undergravet.
yjy

VAXHOLM 2004 :Derfor blokeres byggeriet

Ifølge domstolen er retten til at tage faglige kampskridt dog en grundlæggende rettighed. Men kampskridtene skal være begrundede i “tvingende hensyn til de almene intresser”.
Domstolen anser at en blokade af byggearbejdspladser kan være en måde at garantere udsendte ansattes arbejds-og ansættelsesvilkår. Men kampskridtene kan ikke være motiverede af at fremtvinge en tilslutning til bygge-overenskomst. Dermed ignorere dommerne i EF-domstolen den grundlæggende mening med både organisations-retten og det kollektive overenskomstsystem; som netop bygger på at det gælder alle UDEN undtagelser.

Kampskridt kan ikke anses motiverede mod en udenlandsk virksomhed da det næsten er umuligt for virksomheden at finde ud hvilke pligter det har når gælder minimumslønninger; ifølge domstolen. Den fremhæver at det kan være mindre lokkende og svært for udenlandske virksomheder at udføre byggeri i Sverige om de er tvunget til at forhandle under ubestemt tid for at få information om hvilken minimumløn de skal betale og for at opfylde vilkår som går længere end den beskyttelse som udstationeringsdirektivet garanterer de ansatte.

HVOR svært kan det blive ? . . . . Hvilke firmaer har problemer med at undersøge priserne i et land de skal virke i ? INGEN. Ingen firmaer går ind i et land UDEN at undersøge prisniveauet. DE fleste firmaer har flere folk ansatte til udelukkende at undersøge, priser. love og regler i de lande de virker i. En arbejderløn svarer til prisen på varen arbejdskraft. En enkel opringning eller en fax til FAGforbundet i den pågældende branche er nok til at få information om prisen på arbejdskraften ; Læs: Arbejderens løn- og arbejdsvilkår. ANALYSE i den svenske borgerlige-reformistiske avis DN siger at:Dommen påvirker arbejdsmarkedet:– DE FLESTe havde Regnet med en betydligt mere uklar dom hvor det meste af konklusionerne skulle overlades til Arbetsdomstolen i Sverige (ArbejdsRetten). For da EU-domstolens generaladvokat kom med sit forslag til dom i sommers var han meget mindre klar om Byggnads havde ret til at vedtage kampskridt for at presse det lettiske byggeselskab til at skrive under på hele kollektiv-overenskomsten.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s