Olof Palme udleverede navne på svenske borgere til CIA

13. jan. 2008 –

Palme udleverede navne til CIA

STOCKHOLM (-) Sveriges tidligere socialdemokratiske statsminister, Olof Palme, udleverede navne på svenske aktivister på venstrefløjen til CIA i 1950, afslørede avisen Dagens Nyheter søndag.
Avisen henviser til tidligere hemmeligt stemplede dokumenter, som viser Palmes nære samarbejde med USA.
6r
1953: Den unge aristokrat Olof Palme igang med karrierren : Som formand for Sveriges Studenterkorps deltager han her på første række i Studentriksdagen i Lund

Det pågældende dokument blev oprettet på den amerikanske ambassade i Stockholm i september 1950.  Olof Palme, der dengang var 23 år, udpegede ifølge dokumentet mindst tre svenske kommunister for CIA.  Palme blev medlem af den socialdemokratiske studenterklub i Stockholm samme år.
Inden Palme gjorde karrierre hos Socialdemokraterne var han en af den svenske studenterbevægelses frontfigurer.  Som sådan deltog han blandt andet i Verdensungdomsfestivalen 1950 i Praha (Prag) som var en global anti-imperialistisk manifestation for freden. Da Palme vender hjem gik han til USA´s ambassade for at udlevere navne og oplysninger om tre svenske festival-deltagare som han anså havde “mistænkelige kommunistiske sympatier.”  Dokumenterne som beviser Palmes stikkeri offentliggøres i DN

Hemmeligt USA-ambassade-dokument påviser at Palme udleverede navne på svenske venstreorienterede til USA

Svensk oversættelse af det hemmelige dokument findes her – Frigørelsen af tidligere hemmeligtstemplede dokumenter fra USA´s ambassade påviser at Palmes nære samarbejde med USA gik så langt at han udleverede navne på venstreorienterede svenskere i 1950.

Sveriges senere Statsminister Oluf Palme kom fra en adelig svensk overklasse-familie og blev opdraget nærmest aristokratisk, med egen barneplejerske. Allerede som barn talte han flydende fransk.  Han var tidligt involveret i militært efterretningarbejde. Fra tidlig ungdom var han klart borgerligt orienteret og indgik bl.a. et proforma-ægteskab med en tjekkisk kvinde i for at “befri hende fra kommunismen”.  Palme havde allerede tidligt i hans ungdom politiske ambitioner på den borgerlige side i retning af det traditionelle overklasseparti Höger-partiet. (Højre;idag Moderate Samlingspartiet , Sveriges konservative parti som idag kalder sig det “nye “arbejderparti” under Formanden og Statminister Fredrik Reinfeldt )

PÅ EN LISTE over en mulig fremtidig karriere og erhvervsvalg har han markeret stilingen som “minister” med minus, det vil sige at Oluf Palme under ingen omstændigheder kunne tænke sig at blive “minister” med ordene “ej i nuværende regering”;  som var socialdemokratisk med hans kommende chef Tage Erlander som leder.

     Billedet af Palmes politiske holdninger forstærkes yderligere af hans stllingtagen til hvilke samfundsreformer han opfattede som vigtigst at sætte en stopper for, ved en såkaldt “aspirant”-prøve som rekrutterne på den militære kadetskole, som den 20-årige Palme var optaget på i 1947,  blev bedt om at tage stilling til.
Der var ingen tvivl om hvor han stod:  Palme krævede “fuld frihed for det private erhvervsliv” og han afviste “inddragelse af indkomster”, altså nej til skatteforhøjelser. . . . . . . Han sagde også nej til “nationalisering af produktionsmidler”.   Det var holdninger som stod i modsætning til den socialistiske fremmarch som prægede hele Europa – efter det socialistiske Sovjets sejr i befrielseskrigen imod det fascistiske tyranni i 1945 – med undtagelse af de britisk-amerikanske støttede militær-regimer i Grækenland, Portugal og Spanien – .  Både i Skandinavien og i England hvor man talte om at “gå halvvejs til Moskva” begyndte man at udforme omfattende sociale reformprogrammer, med socialt boligbyggeri og fuld beskæftigelse indskrevet.   Målet var at ” . . . . omdanne samfundet i socialistiske retning” som det blev formuleret i det svenske Socialdemokratis efterkrigsprogram.   Den “skandinaviske socialismes” “befrielsesprogram” – efterkrigsprogrammet – var inspireret af socialismens succes i Sovjet. Svenske arkitekter og folk fra byggebranchen rejste til Sovjet for at få inspiration til hvordan man startede et “socialt boligbyggeri” , hvor alle fik mulighed for at få en bolig.

         De dokumenterede borgerlige reaktionære holdninger som Olof Palme havde som 20 årig modsiges af Statsminister Palmes senere erindringer hvor han hævder at han var venstreorienteret allerede som 17-årig og blev fuldblods “socialist” som 20- 21 årig med medlemsskab i Socialdemokratisk Ungdom SSU i 1949.   Faktisk findes der ingen SSU-dokumenter om Palme fra den tid. . . . Det var en åbenlys efterkonstruktion fra Statsministerens side. . . . . Anyway . . . Olof Palme rejste efter afsluttet militærtjeneste på den svenske kadet-skole i 1947 til de Forenede Stater.    Blev indskrevet på college – universitetet i Ohio, USA  hvor han for alvor gav sig i kast med politiske studier. Han skriver flere artikler:  I martsnummeret af Kenyon-college-avisen The Advocate skrev Palme om Sveriges sikkerhedspolitiske situation med udgangspunkt i det mislykkede borgerlige statskup og den revolutionlære kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948.    Artiklen har et klart konservativt koldkrigs-synspunkt på hvad der kaldes “trusselen om en kommunistisk revolution med støtte fra Sovjetunionen”.

De konservative og højreliberale politikere i USA  forsøgte at udbrede billedet af Stalins Sovjet som en aggresiv imperialistmagt der søgte at erobre verdensherredømmet. Forskningen i Sovjetunionens hemmelige arkiver dementerer disse konspirationsteorier om Stalins Sovjet. At den Røde Hær efter befrielsen af Berlin i 1945 omgrupperer styrkerne til forsvarspositioner bekræfter tværtimod at Stalins Sovjet havde mistanker om en engelsk-amerikansk aggression. I 1998 blev Stalins mistanker bekræftet da papirer fra de hemmelige engelske krigsarkiver afslørede The Unthinkable plan”om en engelsk-amerikansk aggresion mod Sovjet. Palme rejser spørgsmålet : Hvilken farer indebar det for Sverige ? Palme mente at Sverige havde tre alternativer: at lade sig optage i den sovjetiske blok, hvilket han afviste; at tilslutte sig de kapitalistiske “vestmagter”; eller at beholde den samme kurs som Sverige havde haft i 150 år år – – den neutrale.

Selv var han fortaler for neutraliteten uden at være overbevist:’” det står tilbage at se om strikt neutralitet stadig fungerer i vor tid”. Den 23.april 1949 befandt Olof Palme sig ombord på den dampdrevne togfærge “Drottning Victoria” på vej over Østersøen, fra Odre Port til Trelleborg i Sverige. Han kom fra den polske hovedstad Warszawa hvor han deltog i en stor, international studenterkonference og møder som repræsentant Sverige studentersammslutning (SFS) . Det internationale studenter-samarbejde i International Union of Student IUS var præget af den skærpede klassekampe i disse år hvor arbejderklassen og de undertrykte folk flyttede sine positioner frem i kamp mod de kapitalistiske stormagter som brugte vold, terror og nu havde erklæret den “kolde krig mod kommunismen”. * * * *
Det svenske studenter-forbund SFS havde forladt IUS i protest mod hvad de kaldte “kommunistisk dominans og kontrol”.  Palme var fra starten drivende i at samle de konservative og reaktionære studenter i de kapitalistiske lande som en modvægt til den kommunistiske ledte IUS.
Tilbage i Sverige afgiver han “rapport” om de venstreorienterede og kommunistiske studenter blandt de delegerede på konferencen til Robert F Woodward – en af Palmes kontaktpersoner på USA´s ambassade i Stockholm.
Efter mødet sammenfatter Woodward en rapport og sender den til Washington:

“Interviewet af denne ambassade ved hans tilbagekomst husker Herr Palme kun tre af navnene på de ‘syv eller otte’ kommunistiske observatører, de resterende fire eller fem var, med hans ord, fuldstændigt ukendte og ubetydelige personer.”

Palmes besøg i Warzsawa var egentlig bare et delmål og blev gennemført i forbindelse med en længere rejse i foråret 1949. Hovedmålet var Praha – det folkedemokratiske Tjekkoslovakiets hovedstad. I Prag traf Palme den kvinde, Jelena Rennerova , som skulle blive hans første hustru; på papiret.  For Palmes ægteskab med Rennerova var ikke “ægte” men bare “skab”. Det havde intet med kærlighed at gøre. Det folkedemokratiske Tjekkoslovakiet tillod ikke fri ud- og indvandring.  En måde at udvandre legalt var at gifte sig med en udlænding.  I december 1949 vendte Palme tilbage til Tjekkoslovakiet for at blive viet med studenten Jelena R. Den 21.december blev de viet på borgmesterkontoret i Praha.

Palmes politiske ambitioner internationalt var tidligt udstukket, men de skulle tilpases den “socialistiske” virkelighed i Sverige. Han må have indset at der på den tid var større chancer for at få polistiske indflydelse og karrierre i det Socialdemokratiska Arbetare Partiet, SAP. Derfor meldte han sig ind her, hjulpet bla. af hans kontakter i den militære efterretningstjeneste. Det er meget uklart hvornår, men klar dokumentation “dukker” først op i 1956.

Sveriges Statsminster Olof Palme blev myrdet i et politisk attentat den 28.Februar 1986. Mordet er – toogtyve år efter – stadig ikke opklaret. Stærke og begrundede mistanker er rettet mod facistiske og højreradiklale dele af det svenske politi og militær, som det socialdemokratiske magtapparat åbenbart ikke overvågede og kontrollerede, hvorved disse fascistiske kræfter fik frit spil til at likvidere socialdemokraternes egen formand.

 

Læs også

 

Omfattende politisk registrering i Sverige

Se filmen: Spioner i Folkhemmet

 

Andre kilder: Ungdomsbiografien :”Olof Palme – Bland nazister och spioner : Olof Palmes ungdomsår” af Jonas Gunnarsson

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s