Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina

KRONIK 

 Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina

I efteråret gik Sydafrikas tidligere kristne ærkebiskop Desmond Tutu ud og opfordrede til boykot af de Olympiske Lege i Peking; Folkerepublikken Kinas hovedstad med henvisning til Burma og Peking-regeringens relationer med regimet dér. Derefter tog filminstruktøren Steven Spielberg samt et par overbetalte Hollywood-stjerner boycot-staffetten op , denne gang med henvisning til situationen i Darfur og Kinas relationer med regimet i Sudan, ivrigt understøttet af et kor af højre og venstreliberale intellektuelle. Skuespilleren  Mia Farrow går så vidt at hun bruger ordet “folkemordslegene”.
Men der bliver ingen boycot af OL i Kina uanset hvor meget Mia Farrow, Spielberg og Gere protesterer, heller ikke fra dansk side hvor den kriseramte Enhedsliste(Ø) og Kjærsgaards Folkeparti har tilsluttet sig boycot-kravet – for både Bush-regeringen og USA´s allierede i de kapitalistiske Nato-stater ser legene i Kina som en stor mulighed for at flytte deres kapitalistiske positioner på det kinesiske marked frem – under og efter legene.
Danmarks Statsminister Fogh taler ligefrem om at det er hykleri at blive væk fra den “politiske” åbningsceremoni i Kinas hovedstad den 8.august – når Danmark samtidigt “samarbejder” med Kinas regering om at udbytte den kinesiske arbejderklasse.
Når både Fogh og Lykketoft afviser enhvert krav om boycot af OL i Kina er det for at undgå at åbenbare det hykleriske i at iværksætte en storstilet boycot af en sportsbegivnhed og samtidigt fortsætte et omfattende kapitalistisk erhvervssamarbejde.
Både Fogh og den socialdemokratiske opposition (Lykketoft) og deres kapitalistiske støtter i dansk industri og erhvervsliv ønsker ingen afbrydelse af deres profitable forretninger som virkeliggøres gennem udbytningen af det kinesiske proletariat.
Men Fogh og de andre danske toppolitikere hykleri afsløres alligevel, for mens der ingen vaklen er i geledderne når det handler om boycot af Cuba, Iran og DFR Korea – bliver Kina fredet – her har kapitalen store forventninger om at strømmen af profitter og billige vare skal fortsætte ud af Kinas kapitalistiske fabrikker.

Både Fogh, Bush , Berlusconi, Brown, Reinfeldt og Merkel støtter Kinas kapitalistiske udvikling
Selv den liberale menneskerettighedsorganisation “Amnesty støtter OL i Kina” ligesom buddisternes religiøse leder i Tibet : Dalai Lama udtaler sig for OL i den kinesiske hovedstad.

Hvilke interesser stod bag valget af Kina som vært for de Olympiske Lege i år ?

Beslutningen om at give det kapitalistiske Kina værtsskabet blev formelt taget af IOC, men bag den olympiske komite står store kapitalistiske lobbyister og sponsorer.
Og i realiteten blev beslutningen om at tildele Kinas hovedstad Peking værtsskabet taget andre steder end i IOK , den Internationale Olympiske Komites bestyrelse, nemlig i Coca Colas, i McDonalds, Volkswagens, Samsungs og andre kapitalistiske multinationale selskabers bestyrelser..
De multinationale kapitalister som var lobbyister for Peking-legene og som nu er sponsorer for legene dér, har alle store interesser og markedsandele i det kapitalistiske Kina.
Deres mål er at blive endnu større på det kinesiske marked for arbejdskraft og varer. Derfor blev Kina valgt som vært for legene, der i år endnu en gang bliver en udstillingsvindue for deres kapitalistiske produkter.
I den aktuelle boycot-kampagne fremhæves det at Kina afviser at tillade visse internationale religiøse kirkesamfunds krav om at få mulighed for at “vejlede” – nogle vil sige styre – de troende fra udlandet (eksempelvis Vatikanet) , men også det kinesiske regimes hårdføre bekæmpelse af Dalai Lamas safran-klædte munkes protestbevægelse i Tibet som er blevet fulgt af TV-kameraer og medier i især de kapitalistiske Nato-stater bliver nævnt som et eksempel på “mangelen” på demokrati.

Men hvor er disse medier ? – Hvor er Richard Gere, Dansk Folkeparti og Mia Farrow henne når de muslimske uigurer i det vestlige Kina udmales som “terrorister” – og med USA’s stiltiende accept forfølges af den kinesiske regering ?

Når de “muslimske terrorister” forfølges i Kina glimrer Holywoods filmstjerner og de store TV-stationer ved deres fravær.

I god liberal ordning står hykleriet i højsædet. Kina anklages for at landet ikke følger den dagsorden som dikteres af Washington. Desuden kritisereres landet for dødstraffen, altså at henrettelse er en legal straf – ligesom i de Forenede Stater.

Men når spørgsmålet om den flere hundrede millioner store kinesiske arbejderklasses rettigheder bliver rejst stopper kritiken.  Både højre- og venstreliberale nævner ikke den kapitalistiske kommando-økonomis udvikling i Kina – som bringer en “vidunderlig” strøm af “frie liberale profitter” ned i lommerne på de som bestemmer og har magten i USA ,England, Danmark og i den kapitalistiske overklasse i Kina. Deres følsomme samvittighed påbyder dem ikke at kræve økonomiske sanktioner mod landet. Selvfølgelig ikke.

 BEMÆRK mine damer og herrer ! Der er ingen af de venstre- og højreliberale kritikere af OL i Kina der rejser krav om økonomiske sanktioner.  Hvorfor nu ikke det ?
Det ville da virkelig være et slag der betyder noget. Eller hvordan er det nu ?

Hvorfor skulle lige netop sportsfolkene boycotte det land som de samme landes erhvervsliv og politikere står i kø for at samarbejde med ?

Pekuniære sanktioner kunne jo skade de “livsvigtige” kapitalistiske profitter som den vestlige kapitalismes Big Business suger ud af det kinesiske folk. Derfor vover de borgerligt-liberale hyklere ikke engang at tænke tanken.  Men visse liberaler sover alligevel dårligt om natten, pga hykleriet. De vender ud og ind på sig selv for pludselig at hævde at økonomiske forbindelser med Kina er ligeså gode som idrætslige er dårlige.  At være liberal forsvarer af kapitalismen bliver let skitzofrent. 
Sir Martin Sorrell, topchef i den kapitalistisk marketingsgigant WPP Group PLC siger at det er “vanskeligt at forestille nogen anden sports- eller kulturbegivenhed i verden som kan blive større.” Sir Sorrell regner med at når legene er kommet i gang , kan Kina blive verdens næst-største annonce-marked, lige efter U.S.A og foran Japan.

De Olymiske Leges kapitalistiske sponsorering er “big business”

I forberedelserne til OL har den kinesiske regering afsat mere end 40 milliarder dollars – lidt over 200 milliardr kr med dagens kurs.
DEn internationale Olympiske komite IOC – inddeler legenes sponsorer i forskellige grupper.
I toppen befinder de “Olympisk partnere” sig – For at kunne kalde sig “OL-partner” betaler de kapitalistiske sponsorer omkring 40 million dollars~ 200 millioner kr til IOC.
Der er 12 internationale “partners” knyttet til den Internationale Olympiske Komitte.
I det næste sponsor-niveau befinder sponsorer der “bidrager” med op til 30 millioner dollars ~150 millioner kr. Det tredje niveau er service-selskaberne som “fortjener deres “sponsorskab” gennem den service og de tjenester de bidrager til de Olympiske Lege med. I april fandtes der 10 sponsorer, 11 partners, 15 “exclusive” leverandører og 17 andre leverandører som har kontrakter hos IOC.

Derfor er det rigtigt at fremhæve at idræt, politik og ikke mindst kapitalistisk økonomi hører sammen.  Fra OL i 1936 i Berlin , som skulle kaste glans over det kapitalistiske Tysklands nazi-regime, til Legene i Mexico City i 1968 hvor de afroamerikanske sportsfolk Tommie Smith og John Carlos og demonstrativt knyttede deres næver i en sort handske for at sende en kamphilsen til de undertrykte i USA / bl.a The Black Panthers (De Sorte Pantere ;en afroamerikansk kamporganisation i USA), da de stod på sejrsskammelen , ligesom den firedobbelte olympiske mester fra Tjekkoslovakiet; Vera Caslavska samme år vender ryggen til da Sovjetunionens nationalsang blev spillet i protest mod Brezhnev-Sovjets invasion af hendes hjemland i august samme år. Og sådan fortsætter det. Da legene i 1996 bliver tildelt Coca-colas hjemby Atlanta iUS of A. i et år hvor legene egentlig skulle have foregået i Grækenland – 100 året for de moderne lege: 1896-1996 – blev det åbenbart for alle at idræt,demokrati og fairness stod i skyggen af Cola-koncernens meget overbevisende finansielle argumenter. – – *

Men det betyder ikke at det mægtige boycotvåben kan tages i brug til højre og venstre, hver anden dag, så at sige, mod alle lande som på det ene eller anden måde anses eller kan anses udemokratiske, for så må  stort set al international idrætsudveksling afbrydes.
*
Den internationale boycot af den zionistiske apartheidstat Israel er retfærdig – fordi Israel udøver en racistisk undertrykkelse af det palæstinensiske folk og fordi Israel konsekvent og demonstrativt bryder mod folkeretten , de internationale krigslove og mod utallige af FN´s resolutioner – som altid – understøttet af deres uundværlige allierede i Washington/CIA/Pentagon.
På samme grundlag som der blev krævet boycot af det racistiske apartheidregime i Sydafrika – et krav der udviklede sig til en overvældigende verdensopinion der medvirkede til regimets fald.

Der går skillelinjen mellem boycot eller ej . Kina er netop ikke racistisk eller overfalder andre lande militært,endnu Men allerede i 1979 beslutter regimet i Peking under Dong Chiao Ping (Deng Xiaoping)´s ledelse at give det heroiske Vietnamesiske folk en militær lærestreg. Hundrede tusinder af kinesiske soldater invadere Viet Nam i en straffeaktion. Deng Shiao Ping-regimets voldelige aggresion i 1979 mod Viet Nam folk som jo havde besejret “supermagten USA” var et vink “med en vognstang” til USA og al-verdens folk om at Kina også efter Mao fortsætter detenten med USA. Dong Chiao Ping-regimet bekræftede med aggresionen mod Viet Nam den maoistiske strategi for detente/alliance med USA som Mao havde udviklet i hans opportunistiske “Tre verdens teori”.
I 1972 modtog Mao USA´s Præsident Nixon i Peking, som dermed blev den første præsident på officielt statsbesøg. Det skete samtidigt som Nixon-regimet terrorbombarderede Viet Nam med hele arsenalet af dødbringende bomber, dog ikke atombomber.
Detenten med USA-imperialismen fortsætter idag, men Kina er ikke mere racistisk end USA eller EU. Detenten med USA kommer til udtryk gennem at USA “åbner “dørerne” for kinesisk (og europæisk) kapital ved at bruge militær vold til at knuse modstanden i f.eks Irak hvor både kinesiske og europæiske kapitalister nu boltrer sig med at udplyndre naturrigdomme og menneskeri Irak. Den dag det voldelige imperialistiske USA-imperium falder sammen vil Kina og EU/Japan blive tvunget til gå “the american way” med militær vold og terror for at opretholde det kapitalistiske verdensherredømme. 
Kina opretholder idag forbindelser både med regimerne i Burma og Sudan og med det USA-indsatte Maliki-regime i Irak –  hvilket for eksempel også de skandinaviske modelstater i Sverige, Danmark og dets kapitalistiske virksomheder gør:  eksempelvis ” Lundin Petroleum” og Maersk –  kan slet ikke sammenlignes med Israels systematiske forbrydelser mod det martrede  palæstinensiske folks rettigheder og international lov. Uanset  hvad man mener om regimerne i Burma och Sudan, så er sådanne forbindelser legitime.

Hvis nationernes internationale handlinger skal være grundlag for idrætsboycotter, så skal fokus ikke rettes mod OL i Peking, men snarere på OL i London 2012. Her har vi en stat som har myrdet, tortureret og undertrykt irernes menneskerettigheder i mere end 100 år uden at blive straffet for det. Gordon Browns Labour-regering holder stadig en deling tropper udstationeret i Irlands “nordlige provinser”
Samtidig er regimet i London en af USAs nærmeste allierede i den kriminelle krig mod Iraks folk  og i besættelsen af Irak og Afghanistan. De åbenbare krigsforbrydelser kan være et grundlag for krav om idrætsboycot. Men hvem kan anklage Kina for åbenlyse krigsforbrydelser ?
Det er fuldt forståeligt at herrerne i Washington og London ser med både uvilje og bæven på både Indiens og Kinas voksende styrke, netop fordi de ser deres privilegrede og forkælede stilling i verden truet af både Indiens, Kinas og Ruslands udvikling – selvom det er en kapitalistisk udvikling.
Kapitalister er interesseret af muligheden for at udbytte folk og score profitter – i egne lommer
Begge verdenskrige i det tyvende århundrede blev udkæmpet mellem forskellige kapitalistiske stormagter om markeder,kolonier,råstoffer og billig arbejdskraft.
Konflikten mellem USA, EU, Indien og Kina er konflikter og modsætninger melllem kapitalistiske stormagter som kan udløse større og mindre krige endda en ny verdenskrig

Det er værd at lægge mærke til at ingen af de borgerligt-reformistiske kritikere af Kina rejser kritik af den hæmmingsløse udbytning af arbejderklassen i Kina. Både Fogh og Lykketoft fremhæver den “økonomiske udvikling” som positiv. De har ret – set fra et kapitalistisk synspunkt – profitterne strømmer ned i lommerne på Kinas kapitalistiske overklasse og deres udenlandske venner.
Men den kinesiske økonomi og samfund udvikles skævt med stenrige storbyer som Shanghai og Peking med diamant-besmykkede milliardærer, mens underudvikling, fattigdom og massearbejdsløshed hærger udenfor de kapitalistiske “frizoner”.
De økonomiske vækstrater i Kina er heller ikke noget at juble over når man tager de gigantiske udenlandske investeringer i betragtning. Det socialistiske Sovjets økonomiske vækster var betyeligt højere fra 1920`erne frem til 1953 samtidigt som der blev indført 7 timers arbejdsdag og massearbejdsløsheden og dyrtiden blev afskaffet.
Arbejderklassen – som er den eneste virkelige demokratiske og revolutionære klasse i menneskehedens historie – kæmper i Kina med den kapitalistiske masearbejdsløshed, sultelønninger, udbytning og hjemløshed uden muligheder for frit at udtrykke kritik af forhold – på arbejdspladsen -i fabrikkerne og i samfundet –  
Det gælder i realiteten også i USA i større eller mindre grad. Nye love vendt mod arbejdernes organisationsret i Staterne gør det meget svært at organisere faglige klubber på virksomhederne.
Det samme gælder Kina.
Den kapitalistiske udvikling i Kina er ingen “succes-historie”, men giver et indtryk af den Dickensianske udbytning af den kinesiske arbejderklasse og fattigbønderne – ikke mindst gennem de vest-imperialistiske virksomheders “frie profitering” efter KKP-regimets ‘invitation” til at investere i den “socialistiske markedsøkonomi”. Kampen mod denne udvikling og kampen for virkeligt demokrati og en folkedemokratisk udvikling i Kina bør have vor fulde solidaritet, sådan som arbejdernes kamp i andre lande har vor solidaritet. Men når nogle liberale intellektuelle og politikere og deres mere eller mindre naive papegøjer kræver boycot af OL i Peking fordi Kina har den frækhed at ikke følge USA i tykt og tyndt i den internationale politik, er det nødvendigt at protestere. Og sige nej til boycot af OL i Kina, men bruge opmærksomheden omkring Kina til at fortælle og udbrede kendskabet til Riget i Midten og den skæve kapitalistiske udvikling og de omfattende protester som udfolder sig hver eneste dag i den kinesiske arbejderklasse
——–
Men f.eks det faktum at de Olympiske Lege har udviklet sig til et gigantisk kapitalistisk reklameshow hvor de stolte amatøridealer er borte samtidig som de fleste aktive deltagere er narkotiserede eller dopede med avancerede stoffer udviklet af vor tids Dr.Frankenstein i de kapitalistiske medicinkoncerners laboratorier – er et langt bedre og mere seriøs begrundelse for at boycotte de olympiske lege i Peking såvel som i London 2012.

Derfor : Brug Legene i Kina til at udbrede kendskabet til Riget i midten – dets økonomi, arbejderklasssens og folkets stilling, dets kultur og historie.

————————–
Underskrevet Ole S.Larsen

ANDRE ARTIKLER OM KINA:

Hvor er Kina på vej hen ? kommunismen eller kapitalistisk stormagt

Kapitalismens Kina: arbejdere omkom i-flydende-stål

Masseprotester mod bus-priser mødes-med-politivold

Alle nyheder fra Kina 


Artikel om valget mellem religionskrig eller solidaritet med de undertrykte lande og folk/

1*) Deng Shiao Ping-kliken eller Deng Xiaoping som de dominerende anglo-amerikanske medier fejlstaver navnet på lederen af det kinesiske regime som for alvor indledte den kapitalistiske kontrarevolution, samtidigt med Thatcher, Pinochet m.fl. i den vestlige verden, med den militære aggression mod Viet Nam; det land og folk som tilføjede den aggressive USA-imperialisme det største militære og politiske nederlag i den antiimperialistiske befrielseskrig som Viet Nam´s folk udkæmpede under ledelse af Ho Chi Minh´s KOMINTERN-inspirerede kommunistiske parti..

Advertisements

One thought on “Derfor bliver der ingen boycot af OL i Kina

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s