Polen:Mindeshøjtideligholdelse af 40-året for det revisionistiske regimes jøde-deportationer”

8 marts 2008 – –
WARSZAWA I dag mindes vi 40 året for den revisionistiske Gomułka-regerings antisemitiske progrom: landsforvisningen af 20.000 jøder. Højtideligholdelsen af årsdagen – blev holdt på banegården i Warszawa, hvor mange af de 20.000 deporterede polske jøder begyndte deres rejse ud af landet.
Der var altså tale om at disse polske borgere bogstaveligt talt blev anbragt på gaden – fyret fra deres arbejdspladser, mens “rigtige” ikke-jødiske borgere flyttede ind i deres lejligheder – samtidig som de fik besked om at stige på et tog ud af landet. En af dem var den internationalt anerkendte sociolog Zygmunt Bauman. Han og hans kone Janina mistede både arbejde og hjem i 1968.
Som ung teenager nåede han sammen med forældre og søskende at nå i sikkerhed i Stalins Sovjetunion, inden den tyske invasion i Polen 1939.
Det var ikke første gang at polske jøder fik ordre om at stige op i et tog. Dengang – under krigen og nazitysk besættelse – var destinationen ukendt for dem . I 1968 viste de hvilke land de rejste til.
Deportationen var kulminationen på det revisionistiske Gomułka-regimes antisemitiske kampagne vendt både mod revolutionære kommunister (“stalinister” som Gomułka kaldte dem ), spirende ungdomsoprør og mod landets jødiske minoritet. Toneangivende kræfter i det regerende Forenede Arbejderparti (PZPR) – spillede i forståelse med kirken og “patriotiske” kræfter det antisemittiske kort ud. Det faktum, at en række af det polske kommunistpartis ledere både før krigen og i den revolutionære Stalin-periode var af jødisk afstamning udgjorde baggrunden for regimets og kirkens antikommunistiske offensiv der mundede ud i spørgsmålet: Var det ikke jøderne der stod bag kritikken og de satiriske indslag vendt mod kirken i revyerne og i blade ?Kritikken af kirken i studenterrevyer og f.eks i det radikale blad ”Po Prostu” blev mødt med censur af Gomułka-regimet. En lille minoritet som nu blev syndebuk for den ungdommelige kritik af kirken og regimet. Det Brezhnjev-støttede regeringspartis kampagne mod jøderne blev understøttet af den mægtige kristen-katolske kirke. – – – * Polens jøder – som havde ydet de største ofre for Polens befrielse fra det nazifascistiske barberi og som udgjorde en del af rygraden i Polens revolutionære kommunistiske bevægelse som opbyggede det nye folkedemokratiske Polen efter befrielsen i 1945 – blev nu gjort til syndebukke for den krise som Gomułka-regimets kontrarevolutionære reformer og samarbejde med den reaktionære Vatikan-styrede polske kirke havde ført landet ud i. – – * I taler optil progromen i marts 1968 talte den revisionistiske Brezhnjev-støttede partileder Gomułka om “sådanne jøder som støttede Stalintidens politik”.
“Sådanne jøder” fortjente ikke at leve i Polen : De blev fyret fra deres arbejdspladser, ligesom deres boliger blev overtaget af ikke-jødiske “rigtige” polakker.
Revolutionære jøder og kommunister skulle have skylden for det reformistiske Brezhnev-støttede regimes politisk og økonomiske krise. Folk der levede i 1968 fortæller at de landsforviste jøders stillinger og deres lejligheder blev overtaget andre ikke-jødiske borgere.Efter Hrustchov’s “hemmelige tale” i 1956 mod de revolutionære principper som Stalin stod for – blev de kontrarevolutionære kræfter opmuntret ikke bare i Sovjet,men især i Polen og Ungarn. Kort efter Hrustchovs kontrarevolutionære “hemmelige” tale – som ikke blev holdt for de delegerede i MOskva – blev W.Gomułka ny partileder i Polen – Han havde allerede i 1956 da han overtog posten som generelsekretær for det Sovjet-støttede parti – fået støtte fra kirken. Den Vatikan-støttede kirke roste Gomułka og den “nye politik”. Kardinal Wyszynski – mentor for Karol Wojtyła(Karl Vognsen) senere udråbt til pave Johannes Paulus II
– kaldte Gomułka en ” god mand” for han havde hjulpet kirken med at komme ind i skolerne, i hæren og andre offentlige institutioner med deres præster og religiøse ceremonier. Det var en udstrakt hånd til kirken, men samtidigt et politisk selvmål. Hvilken retning Polen var på vej mod viser Gomułka´s udtalelser da han kom til magten i 1956 om at kooperativerne og statslandbruget var ”urentabelt”. Der blev aldrig gennemført en ordentlig landreform og kollektiviseringen på landet nåede kun halvvejs og den stenrige katolske kirkes godser og ejendom blev ikke engang rørt i de “socialistiske” jordreformer der blev gennemført. Mange kirker blev genrejst med “kommunistisk” statsstøtte så at sige. Det begunstigede væksten af et lag af kulakker og småborgere på den polske landsbygd og det styrkede den katolske kirkes magtstilling. Faktum er at Kirken og Gomułka`s parti – fra 1956 stod i et hemmeligt samarbejde – bag om ryggen på folket – for at pacificere arbejderklassens stræben og modstand og dermed sætte en stopper for radikaliseringen af arbejderklasse-bevægelsen og forhindre en revolutionær kommunistisk udvikling – Det fortsatte efter at Kardinal Karol Wojtyła blev udnævnt til pave i Vatikanet. – President Lech Kaczynski – tidligere aktivist i det USA-støttede Solidarnosc-bevægelse – lovade i idag 40 år efter – at de som vil, skal få sit polske statsborgerskab tilbage. Det kunne han gøre – for idag kan en anstændig opførsel overfor “jøder” ikke tolkes som en revolutionær kommunistisk ” position – for idag er “jøderne” blevet særlige “venner” af vor tids kapitalistiske stormagter hvad enten de accepterer venskabet eller ikke.
For Polens præsident Kaczynski er mindehøjtideligheden endnu et led i Polens tilpasning til alliancen mellem Nato-alliancens Führer-stat i Washington og den zionistiske Aparheidstat Israel.
Overfor omkring 100 jøder som var på “gæstebesøg” beskrev præsidenten hændelserne i marts 1968 som en “national skam”. Men hvad præsidenten “glemmer” er det som Jahn Otto Johansen – mangeårig udenrigskommentator på NRK udtrykker som: “Statsmakten (i Polen 1968,oversæt.anm.) håndhævede skrevne og uskrevne blasfemiparagrafer. Det går en direkte linje fra regimet den gang til den nuværende regering, (J.Kaczynski-regeringen 2007) som er meget nasjonalistisk og katolsk. Når kirke og statsmakt har felles interesser, går det ofte ut over ytringsfriheten.” – – – – – – – –
*Z.S.-Warszawa *
PS: Regeringssamarbejdet på Sovjetiden omfattede også – udover Kardinal Wyszynski – ledende “kristen-katolske reformteologer” som Michał Czajkowski og Karol Wojtyła`s – den senere pave Johannes Paulus II – nære ven og fortrolige, Mieczysław Maliński.
Kilder: Om Gomulkaregimets samarbejde med kirken: Spioner i skriftestolen

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s