Kommunistisk valg-sejr i Nepal : En sejr for alle demokratiske kræfter OG et nederlag for det reaktionære Kongerige

16.april 2008 – *

 DEN REVOLUTIONÆR KAMP FØRER til INDRØMMELSER OG REFORMER

er det blevet sagt . Det ser vi nu bekræftet endnu engang – ligesom læren om den historiske materialismes og klassekampen som den afgørende drivkraft i historien slår igennem i Nepal i disse år.
KATMANDU (-) Der findes mange som troede på de borgerlige og socialdemokratiske medier og politikere i Skandinavien såvel som i Rusland da de postod at det var kommunismen der blev begravet med Sovjetunionens opløsning. Men liget som blev begravet i 1991 var ikke kommunistisk. Det lig som Boris Jeltzin bragte i graven var et statskapitalistisk fallitbo – hvor han selv havde gjort karrierre i.
I skrivende stund er Nepals Kommunistiske Parti (Maoisterne) på vej mod en sensationel valgsejr.
Ikke siden det kommunistiske Albaniens Arbejdets Parti – PPSH den 31. marts 1991 mobiliserede og vandt to tredjedele af stemmerne i det internationalt overvågede valg med en stemmeprocvent på 96 % – har et kommunistisk parti vundet en så overbevisende valgsejr.
Efter ti års væbnet kamp indgik de revolutionære kæmpere i N.K.P.(M) en fredsaftale i 2006, – satte folkehæren under international overvågning og indgik en alliance med de parlamentariske partier som byggede på valg og republik.

Den kommunistiske valgsejr er en sejr for alle ægte demokratiske kræfter og et nederlag for det reaktionære Kongerige som aktivt er blevet støttet af både Indien og USA.

 Valgsejren og de indrømmelser og demokratiske reformer som nu er i gang er samtidigt en bekræftelse på den kommunistiske tese om at den revolutionære kamp giver indrømmelser og reformer. Det gælder i Nepal såvel som i Skandinavien og Europa – hvor den sovjetiske revolution’s eksempel fra 1917-56 aktivt indvirkede både som eksempel og inspiration, men samtidigt som en trussel mod de kapitalistiske magthavere – derfor “fik” vi velfærds-rettighederne som indrømmelser for at modvirke den revolutionære kommunistiske indflydelse.

Der i ligger måske også svaret på hvordan et revolutionært kommunistisk parti – som i ti år førte an i den væbnede folkekrig nu angiveligt sidder på den politiske magt i den borgerligt/feudale stat. Hvis Nepal er demokratisk skulle det jo indbærer at Nepals Kommunistiske Parti (Maoister) nu bestemmer politikken i landet ? Den svenske avis Proletaren søger i en rejse-reportage fra Nepal svaret på hvordan de revolutionære kæmpere – af Kongeriget og dets støtter kaldet “terrorister” – nu er blevet ledere i den stat de for bare et par år siden bekæmpede i en omfattende folkekrig . læs videre her

y – – –
Især for kvinderne har det kommunistiske oprør -anført af NKP(m) ført til store fremskridt
rtyh

Efter ti års guerilakrig mod det reaktionære feudal-monarkistiske udbyttersamfund i Nepal- et af de mest fremgangsrige antifeudale oprør for demokrati som vi kender til i de sidste mange år – må vi bøje hovedet i respekt og minde om de 13.000 der faldt i denne kamp. * * * * * *
Selvom der er underskrevet en våbenhvile og de bevæbnede folkelige guerilla-styrkers våben er under “international kontrol” er bevægelsen ikke blevet pacifistisk. Hvis de kontrarevolutionære kræfter – støttet af udenlandske kræfter i f.eks USA og/eller Indien/Kina skulle få den idé at der nu findes en mulighed for at gå den indonesiske eller chilenske vej – altså at druknne oprøret i blod ved at nedkæmpe arbejdernes og de udbyttedes rejsning med militær vold og terror – har NKP(M) gjort det klart at de er i stand til at forsvare sig og genoptage den væbnede kamp i løbet af en time. Længere væk er våbnene ikke.
awe
Nu står Folket mod kongen. Monarkiet mod kravet om republik. Titlen Royal er vasket væk fra flere institutioner.
I stemme-optællingen efter valget till den konstituerende forsamling som skal skrive en ny nepalesisk grundlov leder maoisterne stort. De ser dermed ud til at de få en dominerende stillning blandt forsamlingens 601 medlemmer. –
NKP(m) er allerede nu det ubetinget største parti efter valget i sidste uge og partiets kandidater har vundet flertallet af stemmerne i halvdelen af de 240 valgkredse,dertil kommer at de indtil nu har vundet 30 % af de 335 pladser som fordeles proportionelt ved besættelsen af de 601 pladser den nye grundlovsgivende forsamling.
Det er en klar tillidserklæring til kravet om at kongen må afgå og republikken udråbes, selvom der kræves 2/3 dele flertal for at vedtage en ny republikansk grundlov. Derfor er det 239-årige kongeriges dage talte. –
Hvis Kongrespartiet og revisionisterne i UML ((D)KP´s politiske brødre) som hidttil har holdt det kongelige regime oppe ikke forstår valgets klare signal fra folket om at skrive en republikansk grundlov vil de fortsatte deres nedtur.
Partiet har sagt att det første de tænker på at gøre er at afsætte kong Gyanendra og afskaffe kongemagten og omdanne det kongelige palads til et museum.
Derfor opfordrer NKP(m) nu landets monark til at afgå “værdigt”, men han vægrer som alle feudale monarker tidligere i historien.
Lederen af NKP(m) Pushpa Kamal Dahal – bedre kendt under hans nom-de-guerre: Prachanda – taler under en demonstration.

“- I historien er monarker blevet halshugget eller tvunget til at flygte. Lad det ikke ske i Nepal”, udtalte partiets leder ,Prachanda kort efter valget.
Partiet rejste allerede i begyndelsen af 90′ erne kravet om afskaffelse af monarkiet og de har nu fået “verbal støtte” fra alle Nepals ledende partier.

I december sidste år tog koalitionsregeringen beslutning om at afskaffe monarkiet og udråbe en demokratisk republik – under forudsætning af at den konstituerende forsamling som nu er valgt , godkender beslutningen med enkel majoritet. Det er første gang som det nepalesiske folk får mulighed for at deltage og påvirke grundlovssprocessen.
r67
Nepals statsoverhoved Kong Gyanendra
Med de aktuelle stemninger i Nepal under valget er det sandsynligt at endnu et monarki går i graven.
Kong Gyanendra kom til magten i 2001 efter at hans bror – som da var konge – blev skudt ihjel sammen med otte andre medlemmer i den kongelige familie.
Gerningmanden var den stofmisbrugende kronprins.
Kong Gyanendra blev meget upopulær da han i år 2005 afsatte Nepals regering og gav sig selv absolut magt. Det var et lignende “kongeligt indgreb” som også fremkaldte den såkaldte “påskekrise” i Danmark – efter oktoberevolutionen – i 1920 hvor Kongen greb ind i det politiske liv. – – – – – –
e6
Kommunismen som politisk ide er populær i Nepal og de kommunistiske kræfter er velorganiserede og stærke . Alene i den såkaldte “syvparti-alliance” som regerer landet er fire partier erklæret “kommunistiske”, to er “socialistiske” og bare et konservativt. Fire af de syv største partier i landet er angiveligt “kommunistiske”. Det største parti, Nepali Congress, er dog “demokratisk” – på samme måde som Venstre, Konservative og Socialdemokraterne i DK – og medlem af den socialdemokratiske “Socialistiske Internationale”.
665eu – –
Kathmandu,Nepal: Jublende tilhængere af NKP(m) danser i hovedstadens gader i weekenden efter at omfanget af den folkelige tillidserklæring partiet har fået stod klart

Selv om valget endnu ikke er færdig-udregnet har de klare “revolutionære kommunistiske” tendenser sendt chockbølger gennem det nepalesiske etablissement ligesom i nabolandet Indien.
Og de kapitalistiske kræfter i Indien og USA griber instinktivt til den primitive “kommunist-forskrækkelse” for at beskrive følgerne af en “kommunistisk valgsejr” – som vi kender det fra Marx , Lenin og Stalins tid.
USA har sat NKP(m) på deres liste over “terror-organisationer” , og i Indien udråbes en maoistisk regering i nabolandet som en farlig opmuntring for den hjemlige guerilla.

Der er dog det specielle med NKP(m) at de en tid havde visse forbindelser med den venstreopportunistiske “Lysende sti” i Peru der ligesom den småborgerlige Blekingegade-gruppe og RAF i Tyskland forsøgte at starte den væbnede befrielseskrig – isoleret fra arbejderklassen – røvede de banker, kidnappede kapitalister og angreb militærets patruljer. I kølvandet på denne “terror”-strategi kunne de reaktionære og fascistiske kræfter flytte sine positioner frem og de demokratiske rettigheder blev indskrænket i f.eks Tyskland.
Blekingegadefolkenes, RAFs og den Lysende Stis “terrorstrategi” var en “venstreopportunistisk” blindgyde som idag afvises af alle seriøse politiske kræfter i Nepal – såvel som i Danmark og Tyskland. Ikke engang de reaktionære monarkistiske kræfter omkring Nepal’s konge snakker om blindgyden “den lysende sti” i deres antikommunistiske propaganda mod partiet.
Det nepalesiske kongress-parti og højreopportunisterne i det reformistiske “Nepals Kommunistiske parti (Forenede Marxist-Leninister)”, forkortet UML har måttet konstatere at deres traditionelle “vælgergrundlag” er smuldret væk. I valget tabte alle – undtagen en af statsminister Koiralas (kongresspartiet) slægtninge – i deres valgkredse. De kongressparti-kandidater som vandt i deres valgkredse var gået til valg på en republikansk dagsorden, mens de som ville bevare monarkiet tabte stort.

”En overraskelse” 

”Givetvis er det en overraskelse”, sagde en vest-diplomat til det franske AFP:s udsendte. ”Vi havde forventet at de [maoisterne] skulle få 10 til 20 procent af stemmerne. Vi har hørt at de var impopulære, men i realiteten viste det sig at være anderledes.”

Det er åbenbart at diplomater og journalister har gået omkring i de “højere cirkler” og bekræftet hinandens og den nepalesiske overklasses hysteriske frygt , deres fordomme og nedladende udtalelser om maoisterne. Det rygradsmæssige klasseinstinkt hos journalisterne fra de kapitalistiske Nato og EU-stater som gjorde at de identifiserede sig med velartikulerede og engelsktalende folk fra den øvre middelklasse og overklasse i fattige landes hovedstæder er ikke ny. Men sjældent har selvudnævnte “eksperter” og “analytikere” undervurderet eller ignoreret klassekampens og et revolutionært kommunistisk partis muligheder som det er sket i Nepal det sidste årti.

Socialt arbejde

Men der findes undtagelser. Det finns også journalister som seriøst arbejder ude i landet og taget notits af maoisternes folkelige støtte og velorganiserede arbejde og kamp. Fra et typisk tilbagestående land-distrikt i det vestlige Nepal rapporterede nyhedsbureauet IANS udsendte om en maoistisk flodbølge i ”de forsvundnes land”. Det kaldes sådan efter at den kongelige hær med støtte fra kongresspartiet forsøgte slå det bondeoprør – som maoisterne anførte – ned med hjælp af mord och ”forsvindinger.” Ved hjælp af dødspatruljer – en berygtet borgerlig fascistisk taktik også i Latinamerika.

Jordløse besættere fordrevet; de jordløse besættere kæmper for retten til jord imod de reaktionære godsejerfamilier som kontrollerer store dele af Nepals frugtbare landbrugsarealer.

”I Bardiya To og Fire lå de maoistiske kandidater – befriede slaver fra Tharu–folket som befandt sig aller længst nede på den sociale skale – langt foran kandidaterne fra kongresspartiet NC og “Forenede marxist-leninisterne UML.”

Andre har rapporteret om hvordan maoisterne organiserede renovationen og rengøring og drev det sociale arbejde for almindelige mennesker mens de øvrige partier har kævlet og intrigeret mod hinanden i parlamentet. I de områder som maoisterne tidligere kontrollerede, som et resultat af befrielseskrigen, og hvor de i praksis vist hvad de står for, fik de en overvældende støtte med stemmetal på 70 til 100 procent.
Man kan sige at partiet har vundet stærk støtte blandt de fattige og udstødte masser fordi de som bolsjevikerne har “været som fisken i vandet” – Partiet er blevet “kød og blod” med folket fordi de er gået forrest i kampen mod det hinduistiske kastesamfund og kønsdiskrimineringen, herunder systemet med de store medgifte for piger. Partiet er også blevet populært ved at have organiseret kampen for højere løn gennem fagforeningerne, der har ført til en fordobling af lønnen for de dårligst betalte. * – –

Indien´s regering har formelt gratuleret efter valget, men er rystet over de nye realiteter i Nepal. Maoistlederen Prachanda har til hensigt at opsige den ensidige samarbejdstraktat med Indien fra 1950 og omforhandle aftalen om Nepals vand-resourser. Indiens rolle i Nepal vil blive formindsket , selvom den kapitalistiske stormagt Indien har store pressionsmuligheder overfor “lille” Nepal.

Prachanda har også slået fast at Nepal ikke skal blive en stødzone for en stat mod en anden. Nepal skal i stedet udgøre en bro for samarbejde mellem Asiens voksende giganter, Kina och Indien.

USA modarbejder

USA fortsætter at stemple maoisterne som en “terrororganisation” og handler med fuld kraft i Nepal for at redde monarkiet samtidigt som man pumper penge ind til de separatistiske tibetanere som har base i Nepal. Nepalesiske monarkister bosiddende i de Forenede Stater forlanger at USA skal gribe ind mod den ”kommunistiske magtovertagelse” og redde kongedømmet.

  Ved landets nordlige grænse mødes Kina og Nepal. Fra de kinesiske ledere plejer Nepal at blive beskrivet som en stødpude mod det “indisk-amerikanske militære trussel”. Gennem mange år har kinesiske politikere vægret at kalde Nepals maoister for “maoister”. I stedet er NKP(b) blevet betegnet som “terrorister” af regimet i Peking – . – Men den seneste kinesiske Nepal-ambassadør Zheng Xianglin sagde for nylig: – ”Vi lever ikke længere i den kolde krigs dage” . Det ser ud til at man betragter maoisterne som en del af det parlamentariske grundlag. –
”De er en del af den politiske alliancen og denne provisoriske regering er legitim”.
Der er dog ikke oprettet nogle formelle forbindelser . Visse ting er dog uændret : Siden 1962 har Kinas officielle politik været at man ikke tolererer nogen udenlandsk intervention i Nepal. Det gælder ifølge ambassadøren stadig. Desuden er den kinesiske regering trængt af uroen i Tibet og forberedelserne til OL og de kinesiske reaktioner på valget ser ud til at være positive.”Maoisterne” ser Kina som et kapitalistisk land men er ligesom UML, fuldstændigt imod at tibetanske separatister opererer fra Nepal mod Kina. Eventuelt vil Kina tilbyde en bistandspakke og investeringer i Nepal for at modvirke indisk og amerikansk indflydelse.
Valgene bliver godkendt uden bemærkninger fra de internationale observatørers delegation , herunder de Forenede Nationer, den Europæiske Union og Carter-Centeret. Alle disse organisationer roste Nepal’s Valg Kommission — assisteret af FN delegationen i Nepal (UNMIN) — for vel et gennemført valg over hele landet.
proletaren.se

Hovederne ruller hos reformisterne i UML

Da det stod klart at “maoisterne” blivit klart større end det socialdemokratiserede Nepals Kommunistiske Parti (Forenede marxist-leninister), forkortet UML, meddelte partiets Formand Madhav K. Nepal sin afgang. Han tabte i begge de valgkrede hvor han opstillede . UML, med seks ministrer i den provisoriske regering, forlader den med umiddelbar virkning, mens kongrespartiet ikke trækker sig fra sine pladser.

Optil valget foreslog maoisterne en fælles valgfront med UML i den del af valget hvor pladserne går til det største parti. Maoisterne tilbød UML en tredjedel af vundne mandater. UML sagde nej. De så det som en forulempning eftersom de i deres egen indbilning var overbeviste om at de skulle blive det største parti.

Revisionisterne i UML angreb på maoisterne afslørede deres højreopportunistiske kurs

Noget som irriterede og gjorde mange traditionelle tilhængere af UML var da Madhav Nepal sagde at “Indien, USA og EU ikke ville synes om at maoisterne sejrede”. I realiteten var det et angreb på Nepals nationale uafhængighed og folkets demokratiske rettigheder. Det kender vi ganske vist til i Europa hvor argumenter om at bestemte lovforslag er uaccptable fordi USA og EU ikke accepterer dem – kan høres hverdag. Men i Nepal tages demokratiet nu på alvor: Og mange nationalt sindede nepalesere anså at valget ikke skal afgøres af EU, USA eller Indien men af nepaleserne selv.

Derfor risikerer revisionisterne i UML nu at tabe medlemmer og mellemskadrer til de fremgangsrige maoister.
  Det er en velfortjent straf.
De højreopportunistiske UML-ledere bliver nu stillet overfor valget mellem at samarbejde med maoisterne, men som et underordnet parti, eller søge konfrontation med maoisterne og samarbejde med kongresspartiet og søge støtte fra fremmede magter. *
ryyu
*
Mange på græsrodsplan vil samarbejde med maoisterne for at drive den republikanske dagsorden igennem. Derfor vil de opportunistiske fraktionsstridigheder indenfor UML blive optrappet i den kommende tid.
UML har gode forbindelser med det indiske regeringsparti CPM som sidste år ikke stod tilbage fra at indsætte væbnede styrker for at nedkæmpe folkelige protester mod deres politik.

KOMMENTAR 

Valgsejren for de revolutionære kæmpere i NKP (Maoist) er en stor opmuntring for arbejderklassen og de undertrykte folk i hele verden – det bør også være en opmuntring for alle revolutionære kommunister og progressive mennesker i Danmark såvel som i det øvrige Europa.

Selvom vi ikke deler NKP (m) ‘s maoistiske udgangspunkt bør det ikke gøre vor glæde og solidaritet mindre. Det er en sejr for alle Nepals folks demokratiske bestræbelser og kamp for at opnå virkelig frihed – lighed – demokrati og velfærd for alle arbejdende

Vi er overbeviste om at de revolutionære kommunistiske kræfter i Nepals folk ikke vil gentage den småborgerlige maoismes idealistiske fejltagelser men leve op til folkets dybe demokratiske forventninger – det Stalin kaldte at gribe den nationale og demokratiske fane og føre den videre.

Pladserne i valget til den konstituerende forsamling

240 pladser går til de partier som er størst i deres valgkredse. Systemet giver fordele til det største parti – i dette tilfælde maoisterne. Ironisk nok var det kongrespartiet og UML – som troede at de skulle blive de største partier – der op til valget krævede en endnu større del af dette system, men maoisterne ville have at hele Nepal skulle regnes som en valgkreds ifølge et strikt proportionalitetsprincip. At være det største parti indebærer ikke at man behøver have en majoritet af stemmerne for at vinde mandater hvis tre eller flere partier stiller op.

335 platser ville blive fordelt enligt proportionalitetsprincipen hvor hele Nepal regnes som en valgkreds. Det indebærer at en række småpartier kommer in i parlamentet, inklusive flere mindre venstre-orienterede partier som man regner med vil støtte maoisterne.

De tilbagestående 26 pladser vil blive fordelt til forskelige minoritetsgrupper som ikke var blevet repræsenterede geenem de åbne direkte valg .

Sammenlagt har det nye parlament 601 platser.
Valgdeltagelsen var omkring 60 procent af de 17,6 millioner stemmeberettigede dvs godt 10 en halv millioner mennesker deltog i valget – men 7 millioner nåede ikke at blive registrede eller blev væk fra stemmelokalerne – derfor har maoisterne et stort potentiale i de fattige masser som endnu ikke er blevet mobiliseret og inddraget i den demokratiske revolutionering af politiken. Valgdeltagelsen er lav – sammenlignet med Skandinavien – men faktisk højere end i kapitalistiske lande som England, Polen og USA hvor valgdeltagelsen sjældent når op på 60 %

 

Blandt de fattigste af de fattige; Reuter-reportage

Andre KILDER:

klassekampen.no


– *
stockholmsfria.nu

BESKYLDNINGER MOD VALGETS DEMOKRATISKE KARAKTER :

Nyhedsbureauet IPS viderebringer flere af de beskyldninger som nu rettes mod maoisterne efter valgsejren. Det sker efter at de har indledt med at konstatere :
KATHMANDU, Apr 14 (IPS) – Proving the political pundits wrong, the people of Nepal have voted overwhelmingly for former rebels, the Communist Party of Nepal- Maoist (CPN-M), in the just concluded constituent assembly elections in this Himalayan nation.
But others disagree, pointing out the violence and disruptions by the Maoist cadre across the country in the run-up to the elections that were widely reported by national and international media.
Various media reports and national election observer missions like the Nepal Election Monitoring Alliance (NEMA) and the Nepal Election Observation Committee (NEOC), who deployed thousands of observers throughout the country, said the Maoists resorted to threats, intimidation, and violence to terrorise voters and political rivals.
– en partirepræsentant benægter dog at partiet har forsøgt at ” skræmme vælgere.” > > “Denne anklage bliver gentaget af partier som er blevet afvist af folket og som finder det svært at acceptere folkets vilje”.
“In rural areas, the Maoists told the people that if they lost, they would resume the people’s war (Maoist insurgency),” said Kamal Thapa, chairman Rastriya Prajatantra Party (Nepal), that openly campaigned for votes on the two main planks — retaining constitutional monarchy and keeping Nepal a Hindu rastra (nation).
skrev Damakant Jayshi for IPS.. – –
USA har skrevet NKP(M) på deres “sorte liste” over såkaldte “terrororganisationer” og anklager partiet for at være “ansvarlig for mord, tortur, sabotage, kidnapninger og bombeangreb” . –
Her må man som kritisk jurnalist spørge om hvem der er forbryder og hvem der er offer.
I denne uge (Første Maj-ugen) vil Udenrigsministeriet i Washington offentligøre en raport for 2007, men dets pressetalsmand Tom Casey kunne på en pressekonference i mandags (21.apr.) ikke sige om det ufordelagtige stempel er fjernet.

FAKTA om udviklingen i Nepal

FOLKETAL: 29,5 millioner * AREAL:147.000 km2 > 3 gange Danmark * * HØJESTE BJERG: Sagarmatha – verdens højeste: 8850 meter over havet; kaldes Mount Everest i udlandet * 

I 1996 indledte guerillastyrker fra NKP(m) et væpnet oprør for at styrte monarkiet. *
Kong Gyanendra overtog tronen i 2001. *
Kongen opløste i 2002 nasjonalforsamlingen, og i 2005 kastede han regeringen ud. *
Etter folkelige masseprotester gav kong Gyanendra makten fra sig i april 2006. *
Et halvt år senere blev en fredsavtale undertegnet, og maoistene gik ind i regeringen i april 2007. De trak sig ud igen i september, og gik ind igen i januar i år, efter at den midlertidige nasjonalforsamling i desember vedtog at afskaffe monarkiet.
Vedtagelsen om republikk skal bekræftes af den nyvalgte grundslovsgivende forsamlingn.

NKP(m) har oprettet og leder en række masseorganisationer

*ANTUF(R) – Faglig landsorganisation * –
*ANWA(R) – Kvindeforbundet* –
*ANNISU(R) – Studenter- og Elevforbundet * –
*ANTO – Lærerforbundet * –
*ANPA(R)- Bondeforbundet * –
*All Nepal Nationalities Association – forbund for de nationale minoriteter *
*Nepal National Intellectuals Organisation – forbund for intellektuelle * –
*ANPCA – Kulturforbund * –

 

Reklamer

2 thoughts on “Kommunistisk valg-sejr i Nepal : En sejr for alle demokratiske kræfter OG et nederlag for det reaktionære Kongerige

  1. Er en smule skeptisk ..
    Een af mine bekendte driver et børnehjem i Nepal, og hun er bekymret for situationen.
    Med en alt for stor valgsejr, er maoisterne ikke tvunget til at samarbejde – og det kunne medføre, at de handler for hovedkuls, og ikke holder fast i demokratiet.
    Som jeg hører det, fra den pågældende, er Nepal et samfund uden nogen form for social sikring, og gennem-korrupt.
    Det tager lang tid at forandre det – og maoisterne risikerer at ende med, enten at indføre et diktatur, eller at blive gidsler i landets umulige situation.

    Personligt tror jeg, at samarbejde mellem alle kræfter i landet, så langt ville være at ønske.

  2. Hej Jeppe og tak for din respons !
    Jeg forstår din og din “nepalesiske” vens bekymring.
    Vi er blevet fodret med så mange historier – virkelige og opdigtede – om at “kommunister” ikke er bedre end andre partier – de bliver pampere ligesom socialdemokraterne og “kommunismen” er urealistisk osv osv . . . . Meget af kritikken er berettighet – se bare på hvordan det gik for det sovjetiske, det polske og vor hjemlige DKP. – – – –
    Kongeriget Nepal er ikke et demokrati – men et brutalt feudalt
    klassesamfund hvor folk stadig er inddelt i hinduistiske kaster med de fattige kvindemasser længst nede i samfundpyramiden.
    Kun i kraft af 10 års folkelig væbnet kamp blev kongen og de tidligere regerende partier (Kongresspartiet+ UML) nødt til at udskrive dette valg.
    Ellers havde udbytningen og undertrykkelsen af de fattige – arbejdernes og bønderne fortsat.
    Efter min bedste mening og ringe viden om Nepal er NKP(m) et af de mest demokratiske partier i Kongeriget Nepal idag.
    Derfor var valgsejren det bedste der kunne ske for det store
    flertal af fattige massers stræben efter opnå de mest grundlæggende menneskerettigheder og en tillidserklæring til kommunisterne i NKP(m).
    Så længe de beholder de nære bånd til Nepals fattige og lader sig vejlede af folket – lytter til kritik – gennem at udbygge græsrodsorganer – uafhængige af statsmagten hvor folk kan rejse kritik,ros og beslutte lokale spørgsmål.
    Så længe partiet og dets medlemmer aldrig viger tilbage for at tage de svære beslutninger og ofre sig , så længe de ikke hopper over hvor gærdet er lavest, vælger de lette løsninger og lader det individuelle pamperi og karrierremagere få indpas i partiet og regeringen – så længe vil de uden tvivl bevare folkets opbakning.
    De kommunistiske partier som har isoleret sig fra folket – som Brezhnevs sovjetiske og DKP i Danmark – som afviste berettiget kritik fra arbejderklassen og folket, de partier som valgte den lette vej, den komfortable og reformistiske vej samtidig som de fjernede sig fra folket – som socialdemokraterne, som DKP , det sovjetiske parti m.fl. er idag gået i opløsning eller er i dyb krise.
    De partier fik en velfortjent “fyreseddel” af folket. Deres strategi led nederlag og ligger i ruiner.
    Mens det kinesiske parti idag er adminstrator af den brutale kapitalistiske udbytning af det kinesiske folk – intet andet.
    Hvis NKP(m) ikke er bevidste om faren for en lignende udvikling vil de havne i samme situation.
    Det skal dog siges at NKP(m) ikke har sat socialismen – den første fase af kommunismen – den mest demokratiske samfundsform vi kender til – på dagsorden ved dette valg.
    Skal man drage historiske paralleler vil situationen i Spanien 1936 naturligt dukke op som noget der ligner. I 1936 vandt Folkefronten – som Komintern-partiet PCE havde spillet en afgørende rolle i skabelsen af – et valg hvor socialismen netop ikke var på dagordenen – hvad anarkister og ultravenstre/trotskister fremturede med at hævde idet de var overbevist om at Spanien 1936 stod i samme situation som Rusland 1917.
    Hvad der viste sig at være en fejltagelse baseret på egne subjektive-idealistiske ønsker. I sommeren 1936 gav de Hitler- og Mussoloni-støttede reaktionære kræfter med general Franco i front som bekendt signal til at forråde den demokratisk valgte republikanske regering ved at indlede et voldeligt oprør der hurtigt gik over i borgerkrig.
    I Spanien startede de reaktionære kræfter borgerkrigen efter valget. I Nepal kom valget efter ti års væbnet kamp.
    Ole

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s