Kommunistisk valg-sejr i Nepal : En sejr for alle demokratiske kræfter OG et nederlag for det reaktionære Kongerige

2 thoughts on “Kommunistisk valg-sejr i Nepal : En sejr for alle demokratiske kræfter OG et nederlag for det reaktionære Kongerige”

  1. Er en smule skeptisk ..
    Een af mine bekendte driver et børnehjem i Nepal, og hun er bekymret for situationen.
    Med en alt for stor valgsejr, er maoisterne ikke tvunget til at samarbejde – og det kunne medføre, at de handler for hovedkuls, og ikke holder fast i demokratiet.
    Som jeg hører det, fra den pågældende, er Nepal et samfund uden nogen form for social sikring, og gennem-korrupt.
    Det tager lang tid at forandre det – og maoisterne risikerer at ende med, enten at indføre et diktatur, eller at blive gidsler i landets umulige situation.

    Personligt tror jeg, at samarbejde mellem alle kræfter i landet, så langt ville være at ønske.

  2. Hej Jeppe og tak for din respons !
    Jeg forstår din og din “nepalesiske” vens bekymring.
    Vi er blevet fodret med så mange historier – virkelige og opdigtede – om at “kommunister” ikke er bedre end andre partier – de bliver pampere ligesom socialdemokraterne og “kommunismen” er urealistisk osv osv . . . . Meget af kritikken er berettighet – se bare på hvordan det gik for det sovjetiske, det polske og vor hjemlige DKP. – – – –
    Kongeriget Nepal er ikke et demokrati – men et brutalt feudalt
    klassesamfund hvor folk stadig er inddelt i hinduistiske kaster med de fattige kvindemasser længst nede i samfundpyramiden.
    Kun i kraft af 10 års folkelig væbnet kamp blev kongen og de tidligere regerende partier (Kongresspartiet+ UML) nødt til at udskrive dette valg.
    Ellers havde udbytningen og undertrykkelsen af de fattige – arbejdernes og bønderne fortsat.
    Efter min bedste mening og ringe viden om Nepal er NKP(m) et af de mest demokratiske partier i Kongeriget Nepal idag.
    Derfor var valgsejren det bedste der kunne ske for det store
    flertal af fattige massers stræben efter opnå de mest grundlæggende menneskerettigheder og en tillidserklæring til kommunisterne i NKP(m).
    Så længe de beholder de nære bånd til Nepals fattige og lader sig vejlede af folket – lytter til kritik – gennem at udbygge græsrodsorganer – uafhængige af statsmagten hvor folk kan rejse kritik,ros og beslutte lokale spørgsmål.
    Så længe partiet og dets medlemmer aldrig viger tilbage for at tage de svære beslutninger og ofre sig , så længe de ikke hopper over hvor gærdet er lavest, vælger de lette løsninger og lader det individuelle pamperi og karrierremagere få indpas i partiet og regeringen – så længe vil de uden tvivl bevare folkets opbakning.
    De kommunistiske partier som har isoleret sig fra folket – som Brezhnevs sovjetiske og DKP i Danmark – som afviste berettiget kritik fra arbejderklassen og folket, de partier som valgte den lette vej, den komfortable og reformistiske vej samtidig som de fjernede sig fra folket – som socialdemokraterne, som DKP , det sovjetiske parti m.fl. er idag gået i opløsning eller er i dyb krise.
    De partier fik en velfortjent “fyreseddel” af folket. Deres strategi led nederlag og ligger i ruiner.
    Mens det kinesiske parti idag er adminstrator af den brutale kapitalistiske udbytning af det kinesiske folk – intet andet.
    Hvis NKP(m) ikke er bevidste om faren for en lignende udvikling vil de havne i samme situation.
    Det skal dog siges at NKP(m) ikke har sat socialismen – den første fase af kommunismen – den mest demokratiske samfundsform vi kender til – på dagsorden ved dette valg.
    Skal man drage historiske paralleler vil situationen i Spanien 1936 naturligt dukke op som noget der ligner. I 1936 vandt Folkefronten – som Komintern-partiet PCE havde spillet en afgørende rolle i skabelsen af – et valg hvor socialismen netop ikke var på dagordenen – hvad anarkister og ultravenstre/trotskister fremturede med at hævde idet de var overbevist om at Spanien 1936 stod i samme situation som Rusland 1917.
    Hvad der viste sig at være en fejltagelse baseret på egne subjektive-idealistiske ønsker. I sommeren 1936 gav de Hitler- og Mussoloni-støttede reaktionære kræfter med general Franco i front som bekendt signal til at forråde den demokratisk valgte republikanske regering ved at indlede et voldeligt oprør der hurtigt gik over i borgerkrig.
    I Spanien startede de reaktionære kræfter borgerkrigen efter valget. I Nepal kom valget efter ti års væbnet kamp.
    Ole

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s