Kommunistisk valgsejr giver de frigivne slaver nyt håb

13. jun. 2008 *
DR´s hjemmeside som tidligere har beskrevet Nepals Kommunistiske Parti (maoisterne) – NKP(m) som de “brutale maoister” kommer nu med et andet billede som videregives idag: Kamaiyaerne er den laveste kaste i Nepal og levede i generationer i et gældsfængsel: Deres forfædre havde stiftet en gæld, de ikke kunne betale tilbage – andet end i form af arbejde, arbejde og mere arbejde.
Talrige internationale kampagner tvang i år 2000 den nepalesiske regering til at ophæve slaveriet. I dag, otte år efter, henslæber mange af de frigivne slaver stadig en tilværelse i den yderste armod.

Købte en slavefamilie

Formanden for Dansk Komite mod Slaveri, Inge Sagild var i Nepal i slutningen af 1980erne og fik et chock, da det gik op for hende, at der stadig fandtes slaver i Nepal:

“- Deres familie havde for generationer siden lånt, hvad der svarede til 300 kroner og havde siden slavet for en herremand.”

Inge Sagild købte familien fri og gav dem midler til at starte på en frisk. Senere købte hun flere andre slaver fri og rejste hjem og grundlagde foreningen Dansk Komite mod Slaveri.

Løfterne holdt ikke

Inge Sagild var ikke ene om at brænde for sagen. Verden over rejste græsrodsorganisationer en storm af protest mod det gamle system, og i 2000 lykkedes det efter massivt internationalt pres: Nepals regering gjorde det strafbart at holde slaver.
Mellemfolkeligt Samvirke er en af de organisationer, der har holdt kontakten vedlige. Informationsmedarbejder Anne Mette Nordfalk fortæller fra hovedstaden Kathmandu:
“- Mange af familierne har stadig ikke fået den jord, de penge og brædder til at bygge huse for, som regeringen lovede dem”.

På bar bund

De tidligere slaver stod i bogstaveligste forstand på bar bund, da de blev frigivet – de havde ingen penge, intet job og ingen bolig – alt det havde godsejerne stået for.
Det kneb for regeringen med at få opfyldt løfterne, og det gør det den dag i dag otte år efter:
– Den skulle jo tage jord fra indflydelsesrige mennesker og var bekymret for at miste deres støtte, siger Anne Mette Nordfald.

Maoisterne er håbet

De kommunistisk inspirerede oprørere i NKP(m) var med til at gennemtvinge gældsslaveriets ophør. De revolutionære kommunister vandt i april valget til den grundlovgivende forsamling og leder nu Nepals regering og er stærkt repræsenteret i Nepals grundlovsgivende forsamling.
Til DR fortæller informationsmedarbejder Anne Mette Nordfalk: at “maoisterne” er de frigivne slavers håb om et bedre liv,

“- Rigtig mange af dem har stemt på maoisterne, fordi de har lovet jordreformer og rent faktisk har taget land fra storbønder og givet til fattige.”

Det er naturligvis “et frygteligt brud” på den “hellige” ejendomret som de revolutionære kommunister begår når de “med vold tager land fra de rige godsejere” og “giver til de fattige kasteløse” . Derfor har der også været “internationale protester” mod denne “brutalitet”, som flertallet af Nepals folk finder demokratisk

Udbredt i hele regionen

Maria Løkke Rasmussen er projektleder på Institut for Menneskerettigheder og skrev speciale om gældsslaverne i 1999. Hun følger stadig den politiske udvikling i Nepal og håber, udviklingen kan have en positiv afsmittende effekt i regionen:

“- Slaveri er meget udbredt i Asien. Det hænger sammen med kastesystemet, som siger, at folk er født ulige. Det betyder, at der ikke har været incitament til at lave det om, for folk var jo selv skyld i, at de var født som slave.
Maoisterne skal have ros for deres kamp mod kastesystemets indbyggede uligheder, men alene kan de ikke afskaffe slaveriet:
– Trafficking af kvinder og børn eller arbejdsforhold, hvor den ene bliver snydt til at trælle for en anden, er stadig meget udbredt. Det er et spørgsmål om den globale økonomi.”

Børnene slaver videre

Inge Sagild fra Dansk Komite mod Slaveri vendte i vinter tilbage til Nepal, og da rejste hårene sig igen på hende:
“- I avisen står der, at nu er det tid at få sig en slaveunge. Rige folk kommer rejsende fra Kathmandu til de tidligere slaveområder og lejer et barn for ingen penge til husarbejde. Familierne er tvunget af økonomisk nød til at lade deres børn trælle videre.”
Selv om hun er blevet 80 år ligger de frigivne slaver stadig Inge Sagild på sinde, og hun er i gang med at samle ind for at kunne sikre børnene basale skolekundskaber og et sted at være, hvis ikke deres familier har råd til at forsørge dem.
Flere artikler om Nepal:

Kommunistisk valgsejr: en sejr for alle demokratiske kræfter og et nederlag for det reaktionære kongerige Nepal/

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s