Grusien/Georgien: Europas fattigste land

14.august 2008 *

TBILISI Grusien er idag Europas fattigste land og med en PPP (dvs købekrafts-statistik) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina og land nr 112 på jordkloden ifølge denne statistik.
Det kapitalistiske Grusien er samtidigt det land i verden hvor den største andel af befolkningen en må klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor, Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidge job i byggeriet,eller vejarbejde og tilfældige job som dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen.
Til DR.nyheder fortæller Tea Gulbiani, der selv har boet 15 år i Danmark:

“- Mindst 50 procent er arbejdsløse, mange må varme deres mad udenfor over åben ild, fordi der er lukket for gassen og i perioder ingen varme. Børn leder efter mad på lossepladsen, og gaderne er fyldt med tiggere.”

Og mange må klare sig med hjælp fra udlandet:

“- Mange har pårørende i Europa eller Rusland, som hjælper, og hjælpen fra vest og USA er stor, men det er jo ikke det samme som at bo i sit eget hjem, siger Tea med henvisning til de mange flygtninge.
Værst er situationen for børn og gamle, siger Tea, der blev chokeret, da hun vendte hjem:
Hun fortæller at der er gadebørn “på hvert gadehjørne nu. Og de gamle, mange må bare ligge, for det er utrolig dyrt at gå til læge.” 

Samtidigt som der er store klasseskel i landets befolkning, forklarer Tea Gulbiani:

“- Man ser mange store udenlandske biler og tror slet ikke, fattigdommen eksisterer. Men det er kun 10 procent, som klarer sig godt. De fleste er utrolig fattige. Går du med dem hjem og åbner deres køleskab, er det tomt.”

 Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land. Masearbejdsløsheden og -fattigdommen er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støttede over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovnings rammer og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet. 
Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne, Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal skylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom.
Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien, er der omfattende folkelig modstand mod massearbejdsløsheden, fattigdommen og mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed; “som Kosovo”, har en vis opbakning.

 

Grusiens Krystalnat 8.august 2008

Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-osseterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne”,”zigøjnere” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” for de kapitalistiske klassesamfunds uretfærdigheder, massearbejdsløshed og fattigdom. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen for at føre planen om en grusisk “krystalnat” ud i livet . Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle Grusiens problemer.

/>
Saakasjvili – eller Grusiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Grusiens dybe politisk-økonomiske problemer og konflikten med folket i Syd-Ossetien med militær vold men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland.

” FAKTA om konflikten mellem Grusien (Грузия °Georgia) og Syd-Ossetien
– Det har været spændt mellem Grusien og Syd-Ossetien siden 1989 hvor både Grusien og Ossetien var en del af den politisk og økonomisk kriseramte Sovjetunion. Republikken Grusien – Gruzínská republika eller “Georgien” er idag Europas fattigste land og med en PPP (købekrafts-indeks) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina, og nr. 112 på jordkolden hvis vi kun regner med denne statistik. 

Forskellige borgerlige-reformistiske og opportunistiske skribenter forsøger at give Stalin´s socialistiske Sovjet skylden for den politiske, økonomiske krise og krigen mellem Rusland og Grusien. At gøre Lenin og Stalin til syndebukke og give “kommunismen” skylden for den kapitalistiske krise ,elendighed, fattigdom og krig i de tidligere Sovjet-republikker er jo bekvemt.
Men hvor længe holder den (bort-) forklaring . .?
Overfladisk kan det se ud som om at samlivet mellem de mange nationaliteter i det socialistiske Sovjet ligger bag de konflikter og krige som vi har set i de tidligere Sovjet-republikker.
Fakta er, at den egentlige årsag og kilden til de etniske ,nationale og religiøse konflikter ikke er nationaliteterne og de etniske forskelle, men de sociale og økonomiske klasseforskelle, fattigdommen og massearbejdsløsheden som udspringer af kapitalismens krise. Fakta er, at det kriseramte og krigshærgede Grusien og Rusland voksede ud af det ligeså kriseramte statskapitalistiske Sovjetunionen som havde brudt med Lenins og Stalins revolutionære kommunistiske principper. Grusien er idag det land i verden hvor den største andel af befolkningen forsøger at klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor : Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidige job i byggeriet, vejarbejde og hvad dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen.

Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne , Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal skylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom.

Masearbejdsløsheden og -fattigdommen er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støttede over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovning og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet og økonomisk statstøtte fra Washington og dets “allierede” i Europa. Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land.
Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien er der omfattende folkelig modstand mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed har en vis opbakning.  

Grusiens “Krystalnat”

Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-osseterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” i det øvrige Europa. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen som Grusiens krystalnat. Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle landets problemer. Saakasjvili – eller Grusiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Grusiens dybe politiske, økonomiske problemer og den etniske konflikt med folket i Syd-Ossetien med militær vold, men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland. Flere end 90 procent af de indbyggere som ikke er grusinere har russiske pas. Blandt andre har Boris Tsjotsjijev – Indenrigsminister i den autonome republik – bedt Rusland om at komme republikken til undsætning og forsvare sydosseterne mod Saakasjvili-regimet.
Både Grusien, Syd-Ossetien, Abhhazien blev tilsluttet til Rusland friviligt. I midten af det 18. århundrede; 1745-1747, var Ossetien først til at blive en del af det russiske imperium. På den tiden var Nord-och Sydossetien delt i to stater.
I begyndelsen af 1800-tallet tilsluttede Grusien-Georgien – som da var under pres fra det ottomanske (tyrkiske) imperium – frivilligt til det russiske imperium.
Det var først 12 år senere, år 1812, som Abchazien blev en del af Kejserriget Rusland. Frem til det tidpunkt havde det været en selvstændig stat, et selvstændigt fyrstendømme.
Det var først i midten af 1800-tallet at beslutningen blev taget om at indkorporere Sydossetien i provinsen Tiflis. I den fælles stat blev det spørgsmål ikke anset som særlig vigtigt. Syd-ossetien som var en del af det russiske rige kom altså allerede under grusinsk/georgisk jurisdiktion for mere end 150 år siden som en følge af Czar-rigets beslutninger
Da det russiske imperium opløstes, som en følge af Oktober-revolutionen efter Første Verdenskrig, udråbte Grusien (Georgia) sin egen stat mens Ossetien valgte at blive i det nye revolutionære Rusland. Det skete præcis efter revolutionen i 1917.
De vestligt støttede hvide kontrarevolutionære styrker i Grusien gennemførte i 1918 en ganske brutal straffeoperation mod sydosseterne hvor der var udbredte sympatier for de russiske socialdemokrater – Lenins og Stalins kommunistiske bolsjevik-parti.
En straffeaktion som blev gentaget i 1921. De hvide kontrarevolutionære kræfter – Ruslands spirende nazibevægelse – tabte som bekendt borgerkrigen.
Da Sovjetunionen blev dannet året efter, blev disse territorier endeligt en del af Sovjetrepubliken Grusien Georgien).
Bortset fra konflikten fra 1918 til 1920-21 som en følge af den vestligt støttede kontrarevolutionære straffeaktion mod syd-osseterne har folkegrupperne levet i fred. Den sovjetiske revolution fra 1920´erne og frem sikrede kollosale økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige fremskridt for grusinerne, osseterne, abkhazerne, adzharerne, russere og de andre sovjetiske folk. Og frem til den urolige periode var det almindeligt med relationer og ægteskaber på tværs af nationale og etniske skel.
Den dag idag bor der en million grusinere/georgiere i Rusland.
Det reelle sammnenbrud i den sovjetiske økonomi som blev åbenbart selv for Michail Gorbatjov og andre ledere (Boris Jeltzin m.fl) i 1980´erne skærper den politiske krise og i 1989 – som en følge af denne politiske og økonomiske krise – udbrød der blodige sammenstød mellem ossetere og grusinere i Tskhinvali, og sovjetiske styrker blev sendt ind i området for at bevare freden. Før dette havde grupperne levet sammen i fred siden en 1918 – 1920 hvor folkegruppere var i en konflikt.

Forbød regionale partier

 


Grusien fremlagde i 1990 en lov som forbød regionale partier. Syd-Ossetien svarede med at erklære sig selv som en Sovjet-republik. Osseterne boycottede valg i Grusien og havde derefter sit eget valg.

Mod slutningen brød en voldelig konflikt ud mellem parterne. Mange landsbyer i Syd-Ossetien blev angrebet og brændt ned. Det samme hændte med grusinske hus og skoler i Tskhinvali.

Omtrent 1.000 ossetere døde og yderligere 100.000 flygtede, de fleste til Nord-Ossetien. Ca 23.000 grusinere flygtede ud af Grusien.
I 1992 blev Grusien tvunget til at acceptere en våbenhvile for at undgå en større konfrontation med Rusland. Parterne kom overens om at undgå brug af magt mod hinanden, og det blev dannet en fredsbevarende styrke bestående av grusinere, ossetere og russere.

Frem til 2004 var det relativt fredeligt i Syd-Ossetien. Spændingen i regionen steg da Grusien styrkede sin kamp mod “smuglingen i regionen” som det hed. Det blev konfrontasjoner mellem parterne, taget gidsler og kastet bomber. Mange døde eller blev skadet.
Allerede før krigen var Georgien hårdt ramt af konflikten med Syd-Ossetien, Abkhazien og deres beskyttere i Rusland, som i perioder har betydet lukkede gasrør og boykot af georgiske varer. Konflikten har forarmet befolkningen: “- Mindst 50 procent er arbejdsløse, mange må varme deres mad udenfor over åben ild, fordi der er lukket for gassen og i perioder ingen varme. Børn leder efter mad på lossepladsen, og gaderne er fyldt med tiggere.” som en grusinsk flygtning fortalte til DR.nyheder.
Der har været to folkeafstemninger om uafhængighed i Syd-Ossetien i 1992 og 2006. Begge afstemninger endte med et overvældende flertal for løsrivelse, men uden international støtte blev uafhængigheden ikke anerkendt.
Osseterne i både den nordlige del og i syd er et persisk-talende folkeslag som udgør næsten 3/4 million af Sovjetunionens tidligere befolkning. Idag bor der mellem 70 og 100 tusind mennesker i Sydossetien hvoraf 2/3 er ossetere og 30 procent er andre grusinere. En del er flygtet eller vendt tilbage, derfor de usikre tal.

Men nu er der mange der spørger sig selv :
Hvad skete der egentlig i dagene op til krigsudbruddet på OL-åbningsdagen den 8.august ? Putin, Ruslands tidligere præsident gav i et interview med amerikanske CNN en kronologisk og detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet den 7-9 august : 

” Den 7., kl 14:42, forlod de georgiske polimænd som befandt sig hos de fælles fredsbevarende styrkers højkvarter, hvor vore soldater samt grusiske og ossetiske soldater befandt sig, og sagde at de havde fået ordrer om at gøre det af sine befalhavere. De forlod deres tjenstgøringsplads og efterlod vore soldater der alene og kom aldrig tilbage inden fjendtlighederne begyndte. En time senere begyndte beskydningen med tungt artilleri. (fra Saakasvili-regimets styrker, overs.-anm.)
Kl 22:35 begyndte en massiv beskydning af Tschinvali. Omkring 22:50 begyndte enheder af den grusiske hær at gruppere sig i kampzonen. Samtidigt var grusiske militære feltsygehus blev sat op i umiddelbar nærhed. Og ved 23:30-tiden meddelte herr Kruasjvili, brigadegeneral og kommendør for de grusiske fredsbevarende styrker i området, at Grusien havde besluttet at erklære krig mod Sydossetien. De meddelte dette direkte og offentligt og så lige ind i TV-kamererne.
På dette tidpunkt forsøgte vi at kontakte den grusiske ledelse, men alle vægrede at svare. Omkring kl. 0:45 om morgenen den 8 august gentog Kruasjvili erklæringen.
Kl 5:20 indledte grusiske kampvognskolonner angrebet mod Tschinvali, som inden var blevet udsat for massiv ild fra “Grad”-raketer og vi blev ramt af første dødsoffrer blandt vore styrker.
… allerede ved 12-tiden lokal tid indtog grusiske delinger fredsbevarernes base i det sydlige Tschinvali, som kaldes “Juzjnyj” (sydlige,overs.anm,) og vore soldater blev tvungen til at trække sig tilbage til byens centrum, eftersom gruserne i antal var seks gange større. Desuden savnede vore fredsbevarere tunge våben, og de våben som de havde haft var blevet destrueret under den første artilleribeskydning.
Et af disse angreb havde dræbt 10 personer på en gang.
Derefter indledtes angrebet mod fredsbevarernes nordlige lejr. Lad mig læse fra rapporten fra generalstaben:
“Kl 12:30 havde bataljonen af russiske fredsbevarere slået tilbage fem angreb og fortsatte striden”.
Samtidigt begyndte grusiske fly at bombe byen Dzhava, som lå udenfor den direkte kampzone i Sydossetien.”

I løbet af foråret blev kampene mellem ossetiske separatister og grusiske militær-styrker intensifiseret.
Trods en våbenhvile med de syd-ossetiske separatister gennemføre Saakaszvili-regimet et massivt angreb med tunge våben på Sydossetiens hovedby Tschinvali natten til OL-åbningsdagen ,den 8 august.

Offentlige bygninger i byens centrum samt et helt boligområde skal være ødelagt . Tusinder af mennesker flygter ud af landet i panik til Nordossetien i Rusland. Russiske styrker og kampvogne ruller dagen efter ind i Sydossetien.
Den 10 august erklærer Georgien en ensidig våbenhvile og at deras trupper trækker sig tilbage fra Tschinvali. De russiske styrkes fortsætter med at beskyde militære mål bl.a for at “ødelægge aggressorens militære infrastrukturer” i Gori. De følgende dage fortsættes den russiske oprensningaktion mod mål i havnebyen Poti.
Den 12 august lukker BP sin mindre pipeline som går til Supsa gennem det centrale Georgien på grund af krigen. Strømmen af olie og gas i den større Baku-Tbilisi-Ceyhan-pipeline blev allerede lukket den 5 august efter en brand i det nordlige Tyrkiet. Den fragter dagligt for hvad der varer til 1 million tønder råolie tll udenlandske markeder.

 

 
——

Fakta om Kaukasus:

Gruzínská republika/Grusien/Georgien

Folketal: 4 millioner 400 000 (2007) på 69 700 kvadrat kilometer. (1/2 gange større end Danmark)
BNP pr indbygger: 2 186 USA-dollar (2007).Vigtigste eksportvare: Levnedsmidler, metalprodukter, kemikalier.

Republikken Azerbajdzjan

Folketal: 8 millioner 500 000 (2007) på 86 600 kvadrat kilometer (2 gange Danmark)
BNP pr indbygger: 3 633 USA-dollar (2007).
Viktigste eksportvarer: Olie, olieprodukter.

Republikken Armenien

Folketal: 3 millioner (2007) på 29 800 kvadrat kilometer (~Jylland)
BNP pr indbygger: 2 248 USA-dollar (2007).
Vigtigste eksportvaror: Guldartiklar, maskiner, metaller, metalprodukter, metalskrot.

Reklamer

One thought on “Grusien/Georgien: Europas fattigste land

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s