OPRÅB fra Georgiens Fredskomite: Saakasjvili-regimet må væk .

DEN GRUSINSKE FREDS-KOMITE´s erklærer:


Endnu en gang er Grusien blevet styrtet ned i kaos og blodsudgydelser.
Et nyt brodermord ekploderede med fornyet styrke på grusinsk jord.
Til vor store skuffelse havde den grusinske Freds-kommité´s og progressive grusinske personligheders advarsler om det skadelige i militariseringen af landet og om faren for en pro-fascistisk og nationalistisk politik – ingen effekt.
Myndighederne i Grusien organiserede igen en blodig krig, da de fornemmede at de havde støtte fra visse vestlige lande og af regionale og internationale organisationer. Den skam som de nuværende magthavere har trukket ned over det grusinske folk vil det tage årtier at vaske væk.
Den grusinske hær, bevæbnet og uddannet af amerikanske instruktører, og også udrustet med svensk forsvarsmateriel, udsatte byen Tschinvali for en barbarisk ødelæggelse. Bombardementerne dræbte civile ossetinere, vore brødre og søstre, børn, kvinder og ældre. Flere end tusind indbyggere i Tschinvali og dets omegn døde.
Der døde også hundrevis af civile grusinske borgere, både i konfliktområderne og på hele Grusiens territorium.
Den grusinske/georgiske fredskommittén udtrykker sin dybe deltagelse med de pårørende og venner til dem som er omkommet.
Hele ansvaret for denne borgerkrig, for tusinder af børns, kvinders og gamles død, i Syd-ossetien ligesom i Grusien falder udelukkende på den nuværende præsident, parlamentet og regeringen i Grusien. Saakasjvili-regimets uansvarlighed og eventyrlighed kender ingen grænser. Den grusinske præsident og hans gruppe er uden tvivl kriminelle og må stilles til ansvar.
Den georgiske/grusinske fredskommité vil sammen med alle progressive partier og sociale bevægelser i Grusien kæmpe for at organisatørerne af dette monstrøse folkemord får en alvorlig og legitim afstraffelse.
Den grusinske fredskomité erklærer og beder den brede offentlighed at ikke identificere den nuværende grusinske ledelse med befolkningen i Grusien/Georgien, med den grusinske nation, og opfordrer alle til at støtte det grusinske folk i kampen mod det kriminelle Saakasjvili-regime .
Vi appeler til alle politiske kræfter i Georgien, til folkebevægelser og Georgiens befolkning om enhed i kampen for at befri landet fra den folkefjendtlige, russofobiske og profascistiske Saakasjvili-regime!
Den Georgiske Fredskomité, TBILISI – 11 August 2008
Adresse:GRUSIENS FREDSkomite
0182. Apt. 2, quarter 8, house 10, massif 3, Tbilisi, Gruszja/Georgia
Tel: ++ 995 93 761363 Fax/Tel: ++ 995 32 731516
E-post: pc_of_georgia@yahoo.com

blockquote>Oversættelse
: RYSKA-POSTEN/INTERPRES

” FAKTA om konflikten mellem Grusien (Грузия °Georgia) og Syd-Ossetien
– Det har været spændt mellem Grusien og Syd-Ossetien siden 1989 hvor både Grusien og Ossetien var en del af den politisk og økonomisk kriseramte Sovjetunion. Republikken Grusien – Gruzínská republika eller “Georgien” er idag Europas fattigste land og med en PPP (købekrafts-indeks) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina og nr. 112 på jordkolden hvis vi kun regner med denne statistik . Det kapitalistiske Grusien er det land i verden hvor den største andel af befolkning som forsøger at klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor :Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidge job i byggeriet,eller vejarbejde og hvad dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen. Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne , Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal slylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom. Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land. Masearbejdsløsheden og -fattigdom er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støtte over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovning og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet og økonomisk statstøtte fra Washington og dets “allierede” i Europa.
Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien er der omfattende folkelig modstand mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed har en vis opbakning. 

Grusiens “Krystalnat”

Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-ossterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” i det øvrige Europa. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen som Grusiens krystalnat. Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle Grusiens problemer. Saakasjvili – eller Grusiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Grusiens dybe politiske, økonomiske og etniske konflikt folket i Syd-Ossetien med militær vold men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland. Flere end 90 procent af de indbyggere som ikke er grusinere har russiske pass. Blandt andre har Boris Tsjotsjijev – Indenrigsminister i den autonome republik – bedt Rusland om at komme republikken til undsætning og forsvare sydosseterne mod Saakasjvili-regimet.
Både Grusien, Syd-Ossetien, Abhhazien blev tilsluttet til Rusland friviligt. I midten af 1700-tallet, 1745-1747, var Ossetien først til at blive en del af det russiske imperium. På den tiden var Nord-och Sydossetien hver sin stat.
I begyndelsen af 1800-tallet tilsluttede Grusien-Georgien – som da var under pres fra det ottomanske (tyrkiske) imperium – frivilligt til det russiske imperium.
Det var først 12 år senere, år 1812, som Abchazien blev en del af Kejserriget Rusland. Frem til det tidpunkt havde det været en selvstændig stat, et selvstændigt fyrstendømme.
Det var først i midten af 1800-tallet at beslutningen blev taget om at indkorporere Sydossetien i provinsen Tiflis. I den fælles stat blev det spørgsmål ikke anset som særlig vigtigt. Syd-ossetien som var en del af det russiske rige kom altså allerede under georgisk jurisdiktion for mere end 150 år siden som en følge af Czar-rigets beslutninger
Da det russiske imperium opløses efter Første Verdenskrig udråbte Grusien sin egen stat mens Ossetien valgte at blive i det nye revolutionære Rusland. Det skete præcis efter revolutionen i 1917.
De nye vestligt støttede hvide kontrarevolutionære styrker i Georgien gennemførte i 1918 en ganske brutal straffeoperation mod de sydossetiske udbrydere hvor der var udbredte sympatier for bolsjevikerne. En straffeaktion som blev gentaget i 1921.
Da Sovjetunionen blev dannet året efter blev disse territorier endeligt en del af Sovjetrepubliken Grusien (Georgien).
Bortset fra konflikten fra 1918 til 1920-21 som en følge af den vestligt støttede kontrarevolutionære straffeaktion mod syd-osseterne har folkegrupperne levet i fred. Den sovjetiske revolution fra 1920´erne og frem sikrede kollosale økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige fremskridt for grusere, ossetere,abkhazere, adzharerne,russere og de andre sovjetiske folk. Og frem til den urolige periode var det almindeligt med relationer og ægteskaber på tværs af nationale og etniske skel.
Den dag idag bor der en million grusere/georgiere i Rusland.
Det reelle sammnenbrud i den sovjetiske økonomi som blev åbenbart selv for Michail Gorbatjov og andre ledere (Boris Jeltzin m.fl) i 1980´erne skærper den politiske krise og i 1989 – som en følge af denne politiske og økonomiske krise – var der blodige sammenstød mellem ossetere og grusere i Tskhinvali, og sovjetiske styrker blev sendt ind i området for at bevare freden. Før dette havde grupperne levet sammen i fred siden en 1918 – 1920 hvor folkegruppere var i en konflikt.

 

 

Forbød regionale partier

 
Grusien fremlagde i 1990 en lov som forbød regionale partier. Syd-Ossetien svarede med at erklære sig selv som en Sovjet-republikk. Osseterne boycottede valg i Grusien og havde derefter sit eget valg.

Mod slutningen brød en voldelig konflikt ud mellem parterne. Mange landsbyer i Syd-Ossetien blev angrebet og brændt ned. Det samme hændte med grusiske hus og skoler i Tskhinvali.

Omtrent 1.000 ossetere døde og yderligere 100.000 flygtede, de fleste til Nord-Ossetien. Ca 23 tusind grusinere flygtede ud af Grusien.
I 1992 blev Grusien tvunget til at acceptere en våbenhvile for at undgå en større konfrontation med Rusland. Parterne kom overens om at undgå brug af magt mod hinanden, og det blev dannet en fredsbevarende styrke bestående av grusere, ossetere og russere.

Frem til 2004 var det relativt fredeligt i Syd-Ossetien. Spændingen i regionen steg da Grusien styrkede sin kamp mod “smuglingen i regionen” som det hed. Det blev konfrontasjoner mellem parterne, taget gidsler og kastet bomber. Mange døde eller blev skadet.
Der har været to folkeafstemninger om uafhængighed i Syd-Ossetien i 1992 og 2006. Begge afstemninger endte med et overvældende flertal for løsrivelse, men uden international støtte blev uafhængigheden ikke anerkendt.
Osseterne i både den nordlige del og i syd er et persisk-talende folkeslag som udgør næsten 3/4 million af Sovjetunionens tidligere befolkning. Idag bor der mellem 70 og 100 tusind mennesker i Sydossetien hvoraf 2/3 er ossetere og 30 procent grusere. En del er flygtet eller vendt tilbage derfor de usikre tal.

Men nu er der mange der spørger sig selv : Hvad skete der egentlig i dagene op til krigsudbruddet på OL-åbningsdagen den 8.august ? Putin, Ruslands tidligere præsident gav i et interview med amerikanske CNN en kronologisk og detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet den 7-9 august :

” Den 7., kl 14:42, forlod de georgiske polimænd som befandt sig hos de fælles fredsbevarende styrkers højkvarter, hvor vore soldater samt georgiske og ossetiske soldater befandt sig, og sagde at de havde fået ordrer om at gøre det af sine befalhavere. De forlod deres tjenstegøringsplads og efterlod vore soldater der alene og kom aldrig tilbage inden fjendtlighederne begyndte. En time senere begyndte beskydningen med tungt artilleri. (fra Saakasvili-regimets styrker, overs-anm.)
Kl 22:35 begyndte en massiv beskudning af Tschinvali. Omkring 22:50 begyndte enheder af den georgiske hær at gruppere sig i kampzonen. Samtidigt var georgiske militære feltsygehus blev sat op i umiddelbar nærhed. Og ved 23:30-tiden meddelte herr Kruasjvili, brigadegeneral og kommendør for de georgiske fredsbevarende styrker i området, at Georgien havde besluttet at erklære krig mod Sydossetien. De meddelte dette direkte og offentligt og så lige ind i TV-kamererne.
På dette tidpunkt forsøgte vi at kontakte den georgiske ledelse, men alle vægrede at svare. Omkring kl. 0:45 om morgenen den 8 augusti gentog Kruasjvili erklæringen. Kl 5:20 indledte georgiske kampvognskolonner angrebet mod Tschinvali, som inden var blevet udsat for massiv ild fra “Grad”-raketer og vi blev ramt af første dødsoffrer blandt vore styrker.
… alleredere ved 12-tiden lokal tid indtog georgiske delinger fredsbevarernes base i det sydlige Tschinvali, som kaldes “Juzjnyj” (sydlige,overs.anm,) og vore soldater blev tvungen til at trække sig tilbage til byens centrum, eftersom georgiernas i antal var seks gange større. Dessuden savnede vore fredsbevarere tunge våben, og de våben som de havde haft var blevet destrueret under den første artilleribeskydning. Et af disse angreb havde dræbt 10 personer på en gang.
Derefter indledtes angrebet mod fredsbevarernes nordlige lejr. Lad mig læse fra rapporten fra generalstaben: “Kl 12:30 havde bataljonen af russiske fredsbevarere slået tilbage fem angreb og fortsatte striden”.
Samtidigt begyndte georgiske fly at bombe byen Dzhava, som lå udenfor den direkte kampzone i Sydossetien.”
Putin forklarede også for de amerikanske og andre af CNN´s seere hvor smertefuld konflikten med Georgien opleves i Rusland : “Den har visse træk af borgerkrig, eftersom Rusland og Grusien har været sammenflættede og en million grusinere (georgiere, INTPRS.anm.) lever i Rusland”, sagde Putin men erklærede i samme åndedrag at han ikke det mindste sætter spørgsmålstegn ved landets suverænitet.
Han fortalte at han talte med “George”, dvs Bush i Peking, som havde sagt at krig i Georgien ikke var noget USA ønskede. Til sin skuffelse opdagede Putin at den amerikanske regering allligevel ikke havde gjort mere for at stoppe Georgien tidligt i konflikten.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s