Grusinske udbryder-områder anerkendes af Præsident Medvedev

26.aug 2008 –

To grusinske (georgian) udbryder-republiker anerkendt af Præsident Medvedev i Rusland

Ruslands præsident Dmitrij Medvedev besluttede i dag anerkende Sydossetien og Abkhasien som selvstændige stater.
Folkeretsligt får anerkendelsen af de grusinske udbryderrepublikker dog ikke større betydning end USA/EU´s anerkendelse af Kosovo-seperatisternes udbrydning fra den tidligere jugoslkaviske republik Serbien.
Begge er i strid med folkeretten og FN har heller ikke anerkendt Kosova.

Beslutningen om at anerkende de grusinske områder som selvstændige stater er ikke i det russiske eller andre af de sovjetiske folks interesse på samme måde som opsplitningen af det tidligere Jugoslavien og Kosova´s udbrydning er i de jugoslaviske folk interesse.

At Rusland nu anerkender to grusinske delrepublikker er ikke som nogen påstår et led i en “russisk masterplan” . Rusland har ingen interesse i en opsplitning af Kaukasus – som Grusien er en del af – med dets rigdom af menneskelige kulturer, sprog og historie. Men Saakasjvili-regimets krigeriske eventyrpolitik mod den autonome delrepublik Syd-ossetien som indledtes samme dag som OL-åbningen i Peking har bragt Rusland i en situation hvor fortsat “russisk militær pasivitet” overfor Saakasjvili-juntaen´s militære aggresion i Syd-Ossetien den 8.august – i strid med indgåede FN-aftaler – med flere hundrede døde civile ,tusinder af sårede og endnu flere flygtninge som følge – ville have stemplet Rusland som svagt og upålideligt ikke mindst i Syd-osseternes ,Abkhazernes øjne, men også i USAS´s og EU´s øjne.
USA angreb Afghanistan for syv år siden – i strid med Folkeretten – fordi de påstod at afghanerne holdt den saudiske terorist Osama bin Ladin skjult.

Hvad nu hvis Rusland finder ud af at USA holder “bagmanden bag gidselstagningen på skolen i Beslan i Nord-Ossetien skjult – vil vi så acceptere at Rusland sender bombefly mod Washington for at tvinge USA til at udlevere “bagmanden” ?

Den russiske præsidents godkendelse har ikke været Ruslands mål.Det sker efter at både befolkning og regering i begge de autonome områder i Grusien /Georgien har appelleret til international anerekendelse igennem flere år. Det sker efter Dumaen´s vedtagelse af en udtalelse der opfordrer til anerkendelse.

Beslutningen kom efter et møde med den russiske sikkerhedsråd i feriested Sotji.

USA-støttede Saakasjvili-regimet

Samtidig har Rusland meddelt NATO Generel-sekretær Jaap de Hoop Scheffers at hans planlagte besøg i landet den 17 oktober er aflyst.

“-Et besøg ville være irrelevant og udskydes, sagde Ruslands NATO
ambassadør Dmitri Rogozin som samtidigt betonede at Rusland ikke – for øjebliket – stopper samarbejdet med Nato i Afghanistan , til nyhedsbureuet Interfax –

Men det er langt fra sikert at anerkendelsen bliver til noget – selv om Overhuset i den Russiske Føderations parlament, Føderationsrådet, har besluttet at støtte en anerkendelse af Abchaziens og Syd-Ossetiens selvstændighed; for i sidste instans kan præsidenten lægge et veto ind
Ombudsmanden i Rusland Vladimir Lukin har sagt at han modsætter sig en anerkendelse av Abchazien og Sydossetien.

“Behøver vi virkelig dette nu? Jeg kan ikke se nogen anden mening med en sådan beslutning end at brænde broerne til yderligre forhandlinger”, sagde Lukin tll Interfax torsdag aften (22/8). At Rusland skal forsvare sine statsborgere i Syd-ossetien er rigtigt, siger Lukin, “men samtidigt burde man bruge hovedet”.

KILDER: interfax 21.aug, newsru.com 25.aug. 

Nato søger militær hjælp af Rusland i Afghanistan

 

 

Øget militær spænding ved Sorte Havet ?

Den militære spænding ser ud til at blive optrappet ved Sorte Havet efter at USA har givet ordre til to amerikanske krigsfartøjer om at gå ind i den grusinske havneby Poti for at “leverere nødforsyninger” til Georgien.
Her befinder et kontingent russiske soldater som kontrollerer at regimet i Tbilisi ikke får nye forsyninger af tunge våben til deres krig mod osseterne. .

Bush-regringen siger åbent at de er “beredt til at gå hvor som helst for at leverere humanitær bistand”.

Fint ! Hvad med at sejle til Irak med denne humanitære bistand – irakerne behøver den i langt højere grad – efter fem års krig, terror og besættelse. 

 


Ifølge russiske medier har den raketbestykkede krydser
“Moskva” – den russiske Sortehavs- flådes flagskib, lagt ud igen. Militæret siger at fartøjet er ude på et “rutineøvelse” for at teste våben-systemerne. Også andre russiske fartøjer patruljerer i farvandet ud for Grusiens , herunder den autonome del-republiks Abkhaziens kyster .



HVEM HAR SKYLDEN TIL DEN ØGEDE SPÆNDING og STORMAGTERNES MILITÆRE
OPRUSTNING i OMRÅDET ?
USA´s lille marionet-dukke i Georgien; Michail Saakasjvili troede helt sikkert – selvom han var klar over at det ville koste blod og menneskeliv i Syd-ossetien og vække lidt postyr i udlandet når han beordrede den USA-trænede hær ind mod civilbefolkningen – at han kunne regne med at have krigsforbryderne, torturbødlerne og folkemordseksperterne i det Hvide Hus i Washington med sig. – —
Men fra det Hvide hus kom der først en stor stilhed og så en masse ord og så blev Udenrigsminster Rice sendt til Tbilisi, men ikke en eneste soldat endige et par satellitbilleder af de russiske troppebevægelser blev sendt til præsidentpaladsert i Tbilisi.

Sakaasvili-regimet klædt af til skindet

Han overvurderede USA´s styrke – som efter angrebskrige mod Jugoslavien, Afghanistan og Irak er politisk,økonomisk og militært svækket – ligesom han undervurderede Rusland´s beslutsomhed som efter USA´s og Nato´s folkeretsstridige anerkendelse af Kosova-seperatisternes udbrydning fra Serbien ser at USA og Nato gør præcis som de vil uden hensyn til Folkeret og andre “uafhængige folks ” interesser.

” FAKTA om konflikten mellem Grusien (Грузия °Georgia) og Syd-Ossetien
– Det har været spændt mellem Grusien og Syd-Ossetien siden 1989 hvor både Grusien og Ossetien var en del af den politisk og økonomisk kriseramte Sovjetunion. Republikken Grusien – Gruzínská republika eller “Georgien” er idag Europas fattigste land og med en PPP (købekrafts-indeks) på 2878 US-$ pr indbygger er Grusien fattigere end både Indien og Kina og nr. 112 på jordkolden hvis vi kun regner med denne statistik . Det kapitalistiske Grusien er det land i verden hvor den største andel af befolkning som forsøger at klare dagen og vejen i den såkaldte informelle sektor :Hele 67 % forsøger at klare sig med gadehandel, skrot- og genbrugsopsamling, tilfældige midlertidge job i byggeriet,eller vejarbejde og hvad dagen byder på. Som omrejsende daglejere lever store dele af befolkningen. Det USA-støttede regime har forsøgt at give Syd-osseterne , Abkhazerne og andre minoriter og nationale mindretal slylden for den kapitalistiske elendighed og fattigdom. Det er vilkårerne for den store majoritet i Europas fattigste land. Masearbejdsløsheden og -fattigdom er udbredt i arbejderklassen, mens den USA-støtte over- og middelklasse rager til sig inden og udenfor den borgerlige lovning og gennem kapitalistisk narko-salg, smugling og anden kriminalitet og økonomisk statstøtte fra Washington og dets “allioerede” i Europa.
Nord-Ossetien er idag en del af Rusland, men også i Syd-Ossetien og Sortehavs-republikkerne Abchazien og Adzhara ( Adzharistan) som alle er autonome områder i Grusien er der omfattende folkelig modstand mod regimet i Tbilisi og separatisternes krav om fuldstændig uafhængighed har en vis opbakning. 

Georgiens “Krystalnat”

Saakasjvili-regimet havde udpeget syd-ossterne som syndebukke for alle det kapitalistiske Grusiens elendigheder – som tidligere “jøderne” og idag “perkerne” og “muslimske indvandrere” bliver udpeget som “kollektivt skyldige” i det øvrige Europa. Saakasjvili-regimet havde valgt natten til OL-åbningsdagen som Grusiens krystalnat. Nu skulle syd-osseterne få betalt for alle Grusiens problemer. Saakasjvili – eller Georgiens Hitler som nogen ynder at kalde ham forsøgte at løse det kapitalistiske Georgiens dybe politiske, økonomiske og etniske konflikt folket i Syd-Ossetien med militær vold men det USA og EU-støttede regime i Tbilisi kom i direkte konfrontation med Rusland. Flere end 90 procent af de indbyggere som ikke er grusinere har russiske pass. Blandt andre har Boris Tsjotsjijev – Indenrigsminister i den autonome republik – bedt Rusland om at komme republikken til undsætning og forsvare sydosseterne mod Saakasjvili-regimet.
Både Grusien, Syd-Ossetien, Abhhazien blev tilsluttet til Rusland friviligt. I midten af 1700-tallet, 1745-1747, var Ossetien først til at blive en del af det russiske imperium. På den tiden var Nord-och Sydossetien hver sin stat.
I begyndelsen af 1800-tallet tilsluttede Grusien-Georgien – som da var under pres fra det ottomanske (tyrkiske) imperium – sig frivilligt til det russiske imperium.
Det var først 12 år senere, år 1812, som Abchazien blev en del af Kejserriget Rusland. Frem til det tidpunkt havde det været en selvstændig stat, et selvstændigt fyrstendømme.
Det var først i midten af 1800-tallet at beslutningen blev taget om at indkorporere Sydossetien i provinsen Tiflis. I den fælles stat blev det spørgsmål ikke anset som særlig vigtigt. Syd-ossetien som var en del af det russiske rige kom altså – allerede under georgisk jurisdiktion for mere end 150 år siden som en følge af Czar-rigets beslutninger
Da det russiske imperium opløses efter Første Verdenskrig udråbte Georgien sin egen stat mens Ossetien valgte at blive i det nye Rusland. Det skete præcis efter revolutionen i 1917.
De nye vestligt støttede hvide kontrarevolutionære styrker i Georgien gennemførte i 1918 en ganske brutal straffeoperation mod de sydossetiske udbrydere hvor der var udbredte sympatier for bolsjevikerne. En straffeaktion som blev gentaget i 1921.
Da Sovjetunionen blev dannet året efter blev disse territorier endeligt en del af Sovjetrepubliken Grusien (Georgien).
Bortset fra konflikten fra 1918 til 1920-21 som en følge af den vestligt støttede kontrarevolutionære straffeaktion mod syd-osseterne har folkegrupperne levet i fred. Den sovjetiske revolution fra 1920´erne og frem sikrede kollosale økonomiske, kulturelle og sundhedsmæssige fremskridt for grusinere, ossetere,abkhazere, adzharerne, russerne og de andre sovjetiske folk. Og frem til den urolige periode var det almindeligt med relationer og ægteskaber på tværs af nationale og etniske skel.
Den dag idag bor der en million grusinere i Rusland.
Det reelle sammnenbrud i den sovjetiske økonomi som blev åbenbart selv for Michail Gorbatjov og andre ledere (Boris Jeltzin m.fl) i 1980´erne skærper den politiske krise og i 1989 – som en følge af denne politiske og økonomiske krise – var der blodige sammenstød mellem ossetere og grusinere i Tskhinvali, og sovjetiske styrker blev sendt ind i området for at bevare freden. Før dette havde grupperne levet sammen i fred siden en 1918 – 1920 hvor folkegruppere var i en konflikt.
Forskellige borgerlige-reformistiske og opportunistiske skribenter forsøger at give Stalin´s socialistiske Sovjet skylden for den politiske, økonomiske krise og krigen mellem Rusland og Grusien. At gøre Lenin og Stalin til syndebukke og give “kommunismen” skylden for den kapitalistiske krise ,elendighed, fattigdom og krig i de tidligere Sovjet-republikker er jo bekvemt. Men hvor længe holder den (bort-)forklaring ? Fakta er at det kriseramte og krigshærgede Grusien og Rusland voksede ud af det ligeså kriseramte statskapitalistiske Sovjetunionen som havde brudt med Lenins og Stalins revolutionære kommunistiske principper.

Forbød regionale partier

 


Grusien fremlagde i 1990 en lov som forbød regionale partier. Syd-Ossetien svarede med at erklære sig selv som en Sovjet-republikk. Osseterne boycottede valg i Grusien og havde derefter sit eget valg.

Mod slutningen brød en voldelig konflikt ud mellem parterne. Mange landsbyer i Syd-Ossetien blev angrebet og brændt ned. Det samme hændte med grusinske hus og skoler i Tskhinvali.

Omtrent 1.000 ossetere døde og yderligere 100.000 flygtede, de fleste til Nord-Ossetien. Ca 23.000 grusere flygtede ud af Grusien.
I 1992 blev Grusien tvunget til at acceptere en våbenhvile for at undgå en større konfrontation med Rusland. Parterne kom overens om at undgå brug af magt mod hinanden, og det blev dannet en fredsbevarende styrke bestående av grusinere, ossetere og russere.

Frem til 2004 var det relativt fredeligt i Syd-Ossetien. Spændingen i regionen steg da Grusien styrkede sin kamp mod “smuglingen i regionen” som det hed. Det blev konfrontasjoner mellem parterne, taget gidsler og kastet bomber. Mange døde eller blev skadet.
Der har været to folkeafstemninger om uafhængighed i Syd-Ossetien i 1992 og 2006. Begge afstemninger endte med et overvældende flertal for løsrivelse, men uden international støtte blev uafhængigheden ikke anerkendt.
Osseterne i både den nordlige del og i syd er et persisk-talende folkeslag som udgør næsten 3/4 million af Sovjetunionens tidligere befolkning. Idag bor der mellem 70 og 100 tusind mennesker i Sydossetien hvoraf 2/3 er ossetere og 30 procent grusinere. En del er flygtet eller vendt tilbage derfor de usikre tal.

Men nu er der mange der spørger sig selv : Hvad skete der egentlig i dagene op til krigsudbruddet på OL-åbningsdagen den 8.august ? Putin, Ruslands tidligere præsident gav i et interview med amerikanske CNN en kronologisk og detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet den 7-9 august : 

” Den 7., kl 14:42, forlod de georgiske polimænd som befandt sig hos de fælles fredsbevarende styrkers højkvarter, hvor vore soldater samt georgiske og ossetiske soldater befandt sig, og sagde at de havde fået ordrer om at gøre det af sine befalhavere. De forlod deres tjenstegøringsplads og efterlod vore soldater der alene og kom aldrig tilbage inden fjendtlighederne begyndte. En time senere begyndte beskydningen med tungt artilleri. (fra Saakasvili-regimets styrker, overs-anm.)
Kl 22:35 begyndte en massiv beskudning af Tschinvali. Omkring 22:50 begyndte enheder af den georgiske hær at gruppere sig i kampzonen. Samtidigt var georgiske militære feltsygehus blev sat op i umiddelbar nærhed. Og ved 23:30-tiden meddelte herr Kruasjvili, brigadegeneral og kommendør for de georgiske fredsbevarende styrker i området, at Georgien havde besluttet at erklære krig mod Sydossetien. De meddelte dette direkte og offentligt og så lige ind i TV-kamererne.
På dette tidpunkt forsøgte vi at kontakte den georgiske ledelse, men alle vægrede at svare. Omkring kl. 0:45 om morgenen den 8 augusti gentog Kruasjvili erklæringen. Kl 5:20 indledte georgiske kampvognskolonner angrebet mod Tschinvali, som inden var blevet udsat for massiv ild fra “Grad”-raketer og vi blev ramt af første dødsoffrer blandt vore styrker.
… alleredere ved 12-tiden lokal tid indtog georgiske delinger fredsbevarernes base i det sydlige Tschinvali, som kaldes “Juzjnyj” (sydlige,overs.anm,) og vore soldater blev tvungen til at trække sig tilbage til byens centrum, eftersom georgiernas i antal var seks gange større. Dessuden savnede vore fredsbevarere tunge våben, og de våben som de havde haft var blevet destrueret under den første artilleribeskydning. Et af disse angreb havde dræbt 10 personer på en gang.
Derefter indledtes angrebet mod fredsbevarernes nordlige lejr. Lad mig læse fra rapporten fra generalstaben: “Kl 12:30 havde bataljonen af russiske fredsbevarere slået tilbage fem angreb og fortsatte striden”.
Samtidigt begyndte grusinske/georgiske fly at bombe byen Dzhava, som lå udenfor den direkte kampzone i Sydossetien.”

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s