Finanskrisen i USA påviser kapitalismens fallit

10.Sepember 2008 *

Kapitalismens fortalere af alle politiske afskygningner har travlt nu.

Travlt med at (bort-) forklare at Bush-regeringens statsindgreb i søndags med overtagelse af USA´s to største offentligt støttede realkreditselskaber ikke sker for at redde finanskapitalens profitter men for “samfundets skyld” eller som den engelske liberale filosof John Stuart Mill udtrykte det : “Argumentet for den private ejendomsret er intet andet end det fælles vel“.

Nøglespørgsmålet der naturligt rejser sig er : 

Hvornår holdt den private ejendomret op med at tjene det “fælles bedste”  ?

Var det søndag den 8. september hvor Bush-regeringen´s Finansminister Henry Paulson forsøgte at indgyde tillid til USA´s kapitalistiske finansmarked gennem den reelle nationalisering af de to kapitalistiske boligkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae. ?

Eller var det meget længere tid siden ?

Spørger man samtlige uafhængige økonomer med undtagelse af de der er knyttet til Bush-regeringen og Paulson´s Finansministerium i Washington vil svaret blive at den “private ejendomsret” ikke har tjent det “fælles bedste” i rigtig mange år.

Vi behøver bare gå tilbage til krakket på Wall Street i 1929 som udløste den kapitalistiske verdenskrise hvor USA og resten af den kapitalistiske verden blev trukket ned i en økonomisk “depression” og krise.
Mens man indførte 7 timers arbejdsdag og var i gang med at opbygge verdens første socialistiske stat med fuld beskæftigelse , gratis uddanelse og velfærd for alle i Sovjetunionen.

For at modvirke den kapitalistiske krise og for at stoppe den kommunistiske indflydelse begyndte man for alvor at bruge den kapitalistiske stat i USA med New Deal-politikken og med socialreformen i Danmark i 1933 (Kanslergadeforliget) – – — — –

Kapitalismen og Stuart Mills “private ejendomsret” kunne og kan ikke sikre det “fælles bedste” hverken før eller efter 1929, men med “depressionen” og med det socialistiske Sovjets “smittende” eksempel og KOMINTERN-partiernes voksende indflydelse indser de private kapitalister og ejendomsbesiddere og deres politikere at hvis man ikke giver indrømmelser til den bevidstgjorte og kæmpende arbejderklasse og gennemfører sociale forbedringer og indfører reformer og griber ind i økonomien med statstøtte vil kommunismens tilhængere blive stadig stadig større – og flere vil blive overbeviste om at socialismen er det eneste som kan sikre det “fælles bedste” . Kort sagt revolutionen banker på !

Med andre ord: kapitalismens krise i 1930 ´erne og den realistiske mulighed for en revolution for det “fælles bedste” som i Sovjet – gjorde kapitalisterne og deres politikere i både liberale og konservative partier til “liberale kommmunister” eller “socialliberalister” som gik “halvvejs til moskva” – som man sagde i England efter befrielsen. De borgerlige tilhængere af kapitalismen begyndte for alvor at støtte “reformer”, social hjælp og bistand og statstøtte for at sikre den kapitalistiske ejendomsret til produktionsmidlerne på lang sigt. Det blev “god borgerlig” politik især under indtryk af “kommunismens succes” i Sovjet fra 1930 ´erne og frem.

Idag lyder den borgerlige politiks hovedparole:

 

” Privatiser Profiten, Nationaliser underskuddet”

Hvilket ikke er til det “fælles bedste” men til berigelse af en lille snyltende kapitalistisk overklasse
– — – – – – — – — — –
Ingen uafhængige økonomener eller mennesker ved deres fulde sansers brug kan påstå at den nuværende økonomiske udvilkling i den kapitalistiske verdensorden der hersker på kloden er til det “fælles bedste” . Flere hundrede millioner mennesker er arbejdsløse, mens endnu flere slaver til sultelønninger eller dør af sult og helbredelige sygdomme på samme tid som produktivkræfterne og udvindingen af naturrigdomme gør det muligt at sikre hele menneskeheden et godt liv til det “fælles bedste”.
Mere om kapitalismens krise:
USA: Statsindgreb for at redde finanskapitalens profitter påviser kapitalismens fallit

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s