Kirgizistan kræver USA ud af Manas-basen

4.feb. 2009 – 21:44

Kirgizisk nej kan få betydelse for USA´s krig mod Afghanistans folk

Den centralasiatiske republik Kyrgyzstans beslutning om at lukke den amerikanske militærbase i landet er definitiv oplyste en talsmand for den kirgiziske regering idag fredag.
Regeringen i hovedstaden Bisjkek tog beslutningen om at lukke Manas-basen tidligere i år, og parlamentet forventes at godkende præsidentens beslutning senere i denne uge.

Bred folkelig støtte til beslutningen

Trods at der en overgang blev talt om russisk pression i sagen ser det ud til at USA blev taget på sengen.

Journalister fra nuhedsbureauet Reuters forsøgte onsdag at pejle stemningerne omkring den afspærrede Manas-lufthavn.
På den snedækkede steppe udenfor Bisjkek kom journalisterne i kontakt med den vind-hærdede fårehyrde Ulan.
– Jeg støtter lukningen. Vi mener at flybasen ødelægger vor natur, siger Ulan, som håber at fårene i og med beslutningen snart skal få en større eng at græsse på.
Efter den såkaldte “tulipanrevolution” i 2005 hvor præsident Askar Akayev blev tvunget ud i eksil sendte USA repræsentanter til hovedstaden Bisjkek for at sikre sig fortsat adgang til lufthavnen på Manas-basen. Bakijevs nye regering rejste imidlertid krav om højere betaling (100-200 millioner dollar årligt). Efter 12 måneders forhandlinger fik USA fri adgang til Manas for 17,5 millioner om året.

Men utilfredsheden med militærbasen blandt kirgiserne og forholdet til USA blev stadig køligere.
I september 2003 blev tre kirgisere idømt straffe for forsøg på at organisere et angreb på basen. Den 8 juli 2004 var der endnu et forsøg på at angribe basen , angiveligt af militante modstandere til den amerikanske militære tilstedeværelse fra Uzbekistan.
Den 6.december 2006 blev den 43-årige kirgisiske lastbilschauffør, Aleksander Ivanov, skudt ihjel. Han skal have udført en transport til basen da han blev dræbt. Hurtigt udviklede sagen sig til en diplomatisk incident. Præsident Kurmanbek Bakijev stillede nu krav om at USA´s militærpersonale blev frataget deres diplomatiske immunitet.
Beslutningen om lukningen Manasen-bas er et nederlag fordi basen dér, ses som et afgørende forsyningsdepot for den militære offensiv i Afghanistan.
. . USA er nu blevet bedt om at forlade Manas lufthavnen udenfor Bishkek i Kyrgyzstan
Meddelelsen om lukningen kom efter forhandliner mellem Kirgizistans præsident Kurmanbek Bakijev og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.
– – Den kirgisiske
præsident Kurmanbek Bakiyev og hans russiske kollega Dmitrij Medvedev (højre) i samtale under underskrifts-ceremonien for samarbejdsaftalen i Moskva den 3. Februar 2009. (Kilde:Xinhua/Reuters Photo)
Ifølge russiske mediekilder var USA ikke forberedt på beskeden om at forlade basen.

Kirgiziskt nej kan skabe endnu større problemer for USA´s krig mod Afghanistans folk ‘

Nu risikerer tæppet at blive trukket væk under USA´s præsident Barack Obamas højt prioriterede krigføring i Afghanistan, efter Kirgizistan´s beslutning om at kræve de amerikanske styrker ud af landet.  Militærbasen er en afgørende forsyningsbase for krigen mod Afghanistans folk som i Natolandenes medier kaldes “militæroffensiven mod talibanerne og terornetværket al-Kaida”   

 – – – – – —

USA har hidtil brugt basen til logistiske formål og service for de amerikanske styrker i Afghanistan 

Manas-luftbasen i Bisjkek har været hjem for en tusind mand stærk amerikansk luftbase siden 2001, da Kirgizistan gik med i USA ´s “koalition mod terror” efter 9/11-angrebet på USA. Den amerikanske base har været det vigtigste knudepunkt til at flytte soldater og udrustning til de amerikanske styrker og deres allierede i Afghanistan fra fjernere liggende USA- flybaser og tilladt flyvetider på 90 minuter, i stedet for syv timer som det kan blive nu.
Præsident Kurmanbek Bakijev er gået med til at lukke basen blandt andet efter krav fra SCO (Shanghai Cooperation Organization), en samarbejdsorganisation mellem bl. a Rusland, Kina og en del centralasiatiske stater. Præsidenten fremhæver også den kirgiziske offentligheds negative indstilling til basen samt økonomiske overvejelser.

I Moskva blev Bakijev lovet 80 miljarder rubler som (ca 17 milliarder kr, dagens kurs) i russisk støtte – hvad der svarer til næsten halvdelen af centralasiatiske lands bruttonationalprodukt.

Rusland har også lovet landet et lån på 300 millioner dollar til en investering i Kyrgyzstan´s energi-industri, meddelte en funktionær som ønskede at være anonym.
Rusland bekræfter dermed endnu engang at landet ikke forholder sig passivt til rivaliserende imperialistiske stormagters (læs USA og EU-landene) neokoloniale bestræbelser i området . Det står også klart at USA får store problemer med at klare krigen i Afhanistan uden Manas-basen uden russisk hjælp. Det var også derfor at Medvedev under mødet med i Moskva understegede at Rusland og Kyrgyzstan vil fortsætte samarbejdet med USA om krigen og besættelsen af Afghanistan, uden dog at uddybe hvordan.

” – Manas er den hovedsaglige base for at fragte gods til USA´s styrker i Operation Enduring Freedom (OEF) – af kritikere af Nato-koalitionen kaldet Operation Endlösung – udtaler Ruslands Nato-sendebud Dmitrij Rogozin til nyhedsbureaet Interfax.


Manas-basen er ikke populær blandt Kirgiserne og den har været mål for flere protestaktioner

Efter at USA´s militære styrker blev bedt om at forlade Uzbekistan i 2005 er Manas den eneste base for USA i de centralasiatiske tidligere sovjetrepubliker. Uden den riskerer USA at blive udleveret til Moskvas velvilje. Der findes allerede idag en aftale mellem Nato og Rusland om civile forsyninger til Afghanistan, men det er slet ikke i stand til at opfylde de krav som et avanceret krigsmaskineri som OEF (“Operation Endlösung” ) kræver.
” – Når det handler om den militære fragt er det mere kompliceret, Rusland har aldrig diskuteret det med Nato, siger Rogozin.

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s