Rusland: Medvedev-Putin-regeringen vil ikke mindes Leo Tolstoj; 100 år efter den store forfatters død

20.November 2010

Leo Tolstoj ubekvem for Ruslands reaktionære herskere, 100 år efter hans dramatiske død

MOSKVA – Det ser ud som om de herskende kapitalistiske klasser helst vil glemme den store forfatter. I hvert fald har de russiske myndigheder og Medvedev/Putin-regimet ingen planer om at højtideligholde 100 året for forfatterens dramatiske bortgang, akkurat idag den 20. november.

Lev Nikolajevitj Tolstoj kom heller ikke i nærheden af Nobelprisen i litteratur.  De reaktionære kredse omkring det svenske Akademi som i 1901 begyndte at uddele Nobelprisen i litteratur, anså; ligesom de herskende klasser i Kongeriget Sverige såvel som i Czarens Rusland; ikke at Tolstoj var værdig til at få Nobelpriset: Den progressive svenske forfatter August Strindberg protesterede sammen med 41 andre svenske forfattere og kunstnere i et åbent protestbrev imod at Tolstoj ikke blev tildelt prisen.

100 år siden Leo Tolstoj´s bortgang: elsket og hyldet jorden rundt: her på et frimærke fra Moldova.

Men dagen vil alligevel blive opmærksommet takket være Tolstojs store slægt og mange beundrere. Et lille museum vil blive åbnet ved Ostankino´s lille jernbanestation hvor forfatteren forlod denne verden.

Medvedev-Putin -regimet glemte ikke at det i år var 150 året for Anton Tjechovs død.  Den russiske stat højtideligtholder Anton Tjechov, ligesom Aleksander Pusjkin bliver fejret.  Men ikke Leo Tolstoj.

Hvad er der “galt” med Lev Tolstoj ?

Fiokla Tolstaja, en slægtning til forfatteren, mener at en af årsagerne er de ubekvemme spørgsmål om militarisme og pacifisme, retfærdighed og religion som hendes forfader rejste. Desuden er Leo Tolstoj stadig ekskommunikeret, dvs fordømt og udstødt af den kristne kirke i Rusland.
Den kristen-ortodokse kirke i Rusland ønsker at Tolstoj skal straffes; til evig tid så at sige , for hans kritik af kirkens ritual i romanen “Opstandelse” (1901).
I modsætning til Medvedev og Putin´s havde Tolstoj en følsomhed overfor klassesamfundets uretfærdigheder og udbytningen af de fattige og besiddelsesløse og han udviste solidaritet med de undertrykte og udbyttede. Fraværet af solidaritet, ufølsomheden overfor nøden og fattigdommen i arbejderklassen, kriminaliteten, den kapitalistiske koruption i Rusland fra Brezhnev til Jeltsin og Putin/Medvedev forsøger de herskende kapitalistiske klasser, ligesom de herskende kapitalist-klasser i vest, såvel som i Kina at skjule og fortrænge gennem den totalitære propaganda om kapitalismen/markedet som den eneste vej for menneskeheden (Putins Medvedevs parti kalder sig “Jedenija” (Forenede Rusland)); samtidig som de med alle midler; voldelige såvel som ublodige sikrer sig maksimale profitter genem udbytningen af arbejderklassen . Leo Tolstoj påminder det kapitalistiske Ruslands herskende klasser om de dybe demokratiske kulturtraditioner som fandtes i Rusland/sovjet, landbyfælleskabet og de stærke kommunistiske træk i Kammerat Jesus´lære som Grev Lev Tolstoj praktiserede da han skænkede jord og ejendom til de arbejdende.
Lenin talte om at “barbariet kommer fra vest”. Tolstoj minder de herskende klasser om at de ikke bare har forrådt folkene i Rusland, men ikke skyer nogen midler for sikre deres kapitalistiske ejendom og profitterne, men også forsøger at forgifte folk med den holdning at den kapitalistiske jagt efter penge, rigdom og profitter er den eneste vej for det enkelte menneske såvel som for hele menneskeheden.
Derfor forsøger det “officielle” Rusland anført af den herskende Medvedev-Putin gruppering naturligvis også at “glemme” Ruslands store socialistisk realistiske forfattere som Aleksander Fadejev , Maksim Gorkij og broderen Aleksej Tolstoj ( kendt for romantrilogien “Ildprøven” ) fordi de minder de herskende kapitalistiske klasser om kapitalismens elendighed og om at den kommunistiske bevægelse og revolutionen gav kolosale sociale, demokratiske, kulturelle og almenmenneskelige fremskridt, ikke bare for folkene i Rusland og de tidligere Sovjetrepubblikker, men for folkene på hele jordkloden.

I 1901 manglede der ikke værdige kandidater til at modtage den første Nobel-pris i litteratur som det Svenske Akedemi skulle vælge. Tolstoj var sammen med Henrik Ibsen og Emile Zola favoritter til prisen
Da det reaktionære svenske Akademi valgte den nu glemte franske poet Sully-Prudhomme, og dermed arrogant ignorede de virkelig store forfattere som Ibsen, Tolstoj og Zola signalerede man til den borgerligt-imperialistiske offentlighed i Europa og USA at prisen skulle bruges til at “lovprise forfattere med den rette borgerlige kvalitet”  med de  rette reaktionære holdninger. Det gav Nobel-prisen et velfortjent reaktionært image, som Akademiet senere har forsøgt at kompensere ved at tildele prisen til nogle progressive forfattere og en kommunistisk teaterinstruktør (Dario Fo i 1997).

Nobel-komiteens reaktionære fravalg af Tolstoj i 1901 førte til offentlige protester i Sverige. 42 svenske forfattere og kunstnere, anført af Strindberg, underskrev et åben protestbrev som de sendte til Tolstoj.
Listen af “noble” Nobelprismodtagere består af en lang række af forfattere som idag ikke engang blive læst i deres hjemlande.
Derimod er selskabet af “ikke Nobelpristagere” eller “anti-Nobelpris”-modtagere. som Strindberg udtrykte det , betydeligt finere og mere progressivt. Leo Tolstoj er i godt selskab. Hverken August Strindberg selv eller  Henrik Ibsen,  Emile Zola,  Martin Andersen Nexø,  Maksim Gorgij og mange andre progressive, revolutionære og kommunistiske forfattere fik nogen Nobel-pris.

Kilde: N.Y.Times,
Ryska Posten/

Globalpost.com 12.OKT.

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s