Facebook afsløret i omfattende overvågning af brugerne

28. september 2011

KØBENHAVN (Berlingske/Ritzau)

PROTESTSTORM TVINGER FACEBOOK PÅ TILBAGETOG

De kritiske og demokratiske internetaktivister som afslørede den amerikanske monopolkoncern Facebook´s omfattende overvågning gennem skjulte internetspionfiler (cookies) har ført til omfattende protester mod monopolkoncernens “spion- og overvågningspraksis”

Protesterne har tvunget Facebook til hvad vi ikke vil kalde andet end et “taktisk tilbagetog”.
Den amerikanske monopolkoncern Facebook “forsøger nu at løse problemet med sin egen overvågning af brugere” som Berlingske formulerer det.

“Det passer ikke, lød erklæringen fra Facebook, der i weekenden blev beskyldt for at have programmeret deres webside således, at Facebook fortsætter med at være aktiv, selv om folk logger ud.”

Men nu har Facebook alligevel rettet fejlen, forklarer hackeren.

Proteststormen mod Facebook opstod i weekenden, da en hacker havde analyseret de cookies, som Facebook lægger på brugernes computeren, når brugerne logger ind.

Facebooks internetspionfiler

Disse cookies er små stykker computerkode, der holder styr på en bunke forskellige ting – og er vanligvis ganske fine og brugbare værktøjer, der gør websider mere funktionelle. I Fakebooks tilfælde opstod problemet, når brugerne loggede ud – for som en naturlig del af logout-processen, burde Facebook slette de cookies, som websiden har lagt på brugernes computere.

Men det gjorde de ikke. Facebooks cookies fortsatte med at være aktive på brugernes harddiske, og kunne dermed bruges til at samle data op om folks websurferi, uden at brugerne anede det.

Det var internetaktivisten Nic Cubrilovic, der afslørede cookie-problemet, som Facebook umiddelbart efter benægtede i form af et indlæg i aktivistens debatforum, hvor en programmør hos Facebook forklarede, at Facebook ikke overvåger noget.

Nu har Facebook så alligevel erkendt, at noget var galt, og rettet i den måde, som selskabets cookies opfører sig på.

Ifølge hackeren har Facebook dog kendt til problemet i over et år, uden at gøre noget ved det før nu – og dermed har netværket måske analyseret, hvad folk har foretaget sig, selv om de har været logget ud.

Sagen er betændt for Facebook, der får masser af røg i denne tid, efter at selskabet i sidste uge lancerede funktioner, der automatisk kan overvåge og offentliggøre hvad folk foretager sig. Det er de såkaldte sociale apps under Open Graph-projektet, der har vakt harme.

Har brugerne godkendt for eksempel Spotifys forespørgsel om at få lov til at publicere på Facebook, vil Spotify til evig tid – eller indtil brugeren slår det fra – lægge alt ud man lytter til på musiktjenesten i ens Facebook-feed.

Spotify er dog kun en blandt flere samarbejdspartnere, og også flere aviser samarbejder med Facebook om at autopublicere hvad brugerne læser, hvis brugerne en gang har givet lov.

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s