USA: Nederlag for den borgerlige krigsophidsende feminisme

10 NOVEMBER 2016 22:56

WASHINGTON (AP)

Den venstreliberale, krigsophidsende borgerlige feminist Hilary Rodham Clinton tabte Præsident-valget i de Forenede Stater og dermed øverskommanderende for verdens største militærmagt, .
Det skete til trods for at hun både var Præsident Obamas, Pentagons, Cia, og Wallstreet´s favorit som Commander in Chief for jordens største militærmagt.
Ikke bare havde Madame Clinton støtte fra finanskapitalen på Wallstreet, cheferne i millitæret, spion- og terrororganisationen Cia, men også fra lederne af “oppositionspartiet Republicans” og fra samtlige de “videnskabelige” meningsmålinsbureauer, af onde tunger kaldet “Operation Manipulation”.
Hilary Clinton, som man kan kalde USA´s svar på Helle Thorning (S-leder i Danmark 2007-2015) eller USA´s Margaret Thatcher ,  skulle ifølge alle de borgerlige “videnskabelige” meningssmålinger optil valget, blive den første kvinde i det Hvide Hus.

Alligevel tabte Hilary Clinton til en ligeså upopulær kandidat (Donald Trump).

Det siger alt om den brede folkelige mistillid til Hilary Clinton

Den borgerlige feminisme som Hilary Clinton står for, er blevet brugt til at forsvare den aggressive Nato-militæralliance krig og terror mod folkene i først og fremmest arabiske lande og  Afghanistan. I takt med at “krigen mod terror” som USA indledte i 2001 , med støtte fra en række Natostater, i stadig højere har vist sig at være alt andet en kamp for at stoppe terrorismen. Tværtimod ; krigen mod terror som blev erklæret af USA´ præsident Georg W. Bush i 2001 har udviklet sig til en imperialistisk neokolonialistiske terrorkrig for at kontrollere  og underkue de lande og folk som blev angrebet; Afghanistan, Irak, Libyen, og Syrien, hvor især den borgerlige femisme er blevet trukket frem som politisk og ideologisk forsvar for terrorkrigene.     USA og Nato “kæmper for kvindernes rettigheder” og ligestilling mellem kønnene i Afghanistan.  Fakta er at kvinderne i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien var mere ligeberettigede INDEN USA og Nato-alliancen indledte krigen mod disse lande og folk end for eksempel kvindernes stilling i de fascistiske USA-allierede golfstater og Saudi Arabien.

Hilary Clinton stemte for Bush-regimets krig mod Iraks folk i 2003,ligesom hun støttede den militære aggression mod Libyens folk i 2011. Hun stillede krav om at USA skulle oprette en flyforbudszone i Syrien for “beskytte civile kvinder og børn” mod terror.

Fakta er at den værste terror i Syrien udøves af de USA- og Saudi-støttede “oprørsgrupper”.

Dear Hillary: You Can’t Be a Pro-War Feminist

En af Hilary Clintons vigtigste argumenter for at kvinder og mænd i de Forenede Stater skulle vælge hende som præsident, var at hun skulle blive den “første kvinde i det Hvide Hus”. Et flertal af USA´s kvinder og mænd gennemskuede den borgerlige opportunistiske karrierrefemisme i Clintons valgkamp. Hollywood- skuespilleren Susan Sarandon afviste at stemme på Hilary Clinton, alene for at hun har samme køn, med ordene : “I don´t vote with my vagina” (Jeg stemmer ikke med mit køn)  > >> kilde >  > >  BBC´s “Newsnight”)

 

Allerede den 6. November, to dage inden valget,  fejrede “Newsweek” valget af “MADAM President” og kunne fortælle læserne om Hilary Clinton´s historiske rejse til det Hvide hus”

newsweek-hillary-edition1

Det politiske ugeblad NEWSWEEK fejrede “valget af Clinton”  allerede inden valgdagen   i en særudgave om Clintons vej til det Hvide Hus.

cgevsqtviaa-dr

“Madam Clinton” som de Forenede Staters  Marie-Antoinette : “Lad dem arbejde for 12 dollar i timen” . . . . . ” Så har de råd til at købe kager”

TRUMP og CLINTON: USA´s mest upopulære præsidentkandidater i nyere tid 

Også derfor faldt stemmedeltagelsen til den laveste i tyve år (ca 58 %). Dvs kun 8 % mere end  halvdelen af de registrerede vælgere stemte på nogen af de opstillede kandidater.

    Hilary Clinton stod i valgkampen overfor en enddu mere upopulær kandidat, den storkapitalistiske ejendomsspekulant Donald Trump. Valget bekræfter Trump´s upopularitet : “The president elect” (valgt af valgmandskorpset;”the electors”)   Donald Trump “tabte valget” med over to millioner stemmer , ca 62 millioner mod Clintons 64 millioner.

Det er derfor forkert at tale om at den “valgte præsident” har vundet “folkets støtte”. Derimod er Clintons “nederlag” et udtryk for den folkelig modstand mod både  Bush- og Clinton-Obama-regimets antifolkelige politik.

Obama-regimet har , i fuld forståelse med den “Republikanske opposition”, sendt regningen for den kapitalistiske krise som brød ud i september 2008 med Lehman Brothers-konkursen, til arbejderklassen og andre ikke-kapitalistiske lag (de 99 % som det er blevet kaldt eller “3 millioner kapitalistiske spekulanter, vampyrer og udbyttere” mod 300 millioner arbejdende i de Forenede Stater. 1 promille af USA´s befolkning ejer lige meget som hvad 90 procent af folket i de Forenede Stater kan “skrabe sammen”).

Samtidigt har Obama og især Clinton fortsat den aggressive kurs for at terrorisere lande og folk som  nægter at underlægge sig den “sidste supermagt´s” kapitalistiske og imperialistiske interesser, det gjaldt Jugoslavien i 1999, Afghanistan i 2001, Irak i 2003, Libyen i 2011, Syrien og Rusland /Ukraine fra 2014.

Præsidentkandidat Trump kritiserede gang på gang USA´s kurs mod stadig flere militære aggresionskrige  i valgkampen og rejste kravet at USA´s regering først og fremmest skal bruge kræfter på USA,under slagordet “America first”;  ikke at vælte regeringer og præsidenter i andre lande uanset om de er slyngelstater eller ikke. Trump har i valgkampen lovet erhvervslivet milliarder i skattenedskæringer samtidigt som han talte om “en billion dollars” (ca 7 billioner kroner, svarende til værdien af  fem danske bruttonationalinalprodukter)  i statslige investeringer i den forfaldne infrastruktur i Staterne. Hvordan det hænger sammen økonomisk OG hvor langt disse valgløfter holder vil tiden vise.

Hovedparten af USA´s magthavere ;  fra finansfyrsterne på Wall Street , de store kapitalistiske mediehuse, militæret, spioncheferne i Cia,  de republikanske “oppositionsledere” i Kongressen, opinions-manipulationsselskaberne og den “socialistiske oppositionskandidat” Bernie Sanders stod bag Hilary Clinton som den eneste “kompetente” kandidat med “stor erfaring” (Udenrigsministers i Obamas første periode; krig mod Libyens folk)  samtidig som Clinton-støtterne advarede mod Trump som både “farlig” og “uerfaren”. Trump ville blive en “farlig” og uberegnelig” mand i det Hvide Hus med “fingeren på atomknappen” som ville svække USA´s intereser.

Med i dette klynke-kor over faren for Trump, kunne man høre en række af USA´s  medløbende “puddelhunde”-politikere  i Europa fra Danmark, Sverige til Frankrig-Tyskland og EU.

Alligevel så man allerede dagen efter valget at de samme Clinton-støtter begyndte at tale om en “smooth transition” (Obama: en smidig overgang).

Obama erklærede dagen efter valget at his “number one priority” was to ensure that Trump was “successful.”  Derefter kom New York Times en af USA´s leading national newspaper og en ivrig  a fervent promoter of the Clinton campaign  med en “undskylding , for avisens dækning af valget.

De “socialistiske” og “venstreorienterede  Democrats, including Senators Bernie Sanders og Elizabeth Warren, jumped in to say that they would “work with” Trump on basic elements of his agenda, ligesom de borgerligt-reformistiske  ledere trade union executives like AFL-CIO President Richard Trumka and UAW President Dennis Williams. This week, Obamas Vice-Præsident Joseph Biden put in his praise after a meeting with Vice-President elect Mike Pence, saying that the office would be in “good hands” from “Day One” of the new administration.

Uanset hvem der bliver valgt til USA´s næste Præsident om det så bliver Trump , Donald Duck eller Pia Fogh Rasmussen er det et spørgsmål som afgøres af folket i de Forenede Stater, ikke af danske, svenske, russiske eller andre europæiske landes politikere.  USA afgør suvenrænt hvem der skal sidde i det Hvide Hus, den Højeste Sovjet eller i RevolutionsRådet. På samme måde som det er Syrien eller Cuba,  der afgør hvem der sidde i deres regering og styre landet. Det er hverken USA, Danmark, Nato, Frankrig  eller nogen andre lande der har ret at afgøre hvilken regering og præsident Syrien, Cuba , Afghanistan og andre lande og folk skal have. Syriens , Iraks og andre lande og folk har ret at søge politisk. økonomisk og militær hjælp hvis landene trues af terrorister, naturkatastrofer og lignende.

USA´s politiske ledere er suveræne INDEN for USA´ grænser. Den dag USA-regimet går over grænsen og forsøger at dikterer hvem der skal sidde i Syriens, Iraks, Cubas, Afghanistans eller DFR Korea´ regering som det skete i 2001 gennem aggressionen mod Afghanistan, den militære aggression i 2003  for at styrte Saddam Husien regimet eller i Libyen 2011,  Syrien 2011 . . .  Ukraine 2014 . . .  (“Five billions dollar” for  at styrte den folkevalgte Janukovitj-regering), da bliver det legitimt at stille USA´s ledere til ansvar for brud på folkeretten, den internationale ret der i FN´s Charter proklamerer folkenes ret til selvbestemmelse.

USA har INTET mandat til at bestemme hvilken regering, hvilke politikere og hvilket politisk system som andre lande og folk vælger. Det er den internationale folkeret – folkenes ret til selvsbestemmelse der gælder .

FN´s “Pagt mod aggression”  blev skrevet med blodet fra  millioner af menneskers liv i Europa, i Sovjetunionen, i Kina under Anden Verdenskrig.      Hvis Trump holder ordene fra valgkampen og befrier USA for rollen som “verdens politibetjent” er det fremskridt som vi først og fremmest kan takke de fattige og undertrykte folks ukuelige politiske og væbnede modstand mod USA politisk-økonomiske og militære aggression.

CLINTON tabte millioner af vælgere i USA´s industrielle hjerteland 

On the other side of the ledger, the racialist interpretations are belied by the sharp fall in voter turnout in heavily African-American cities such as Detroit, Cleveland and Milwaukee, which sealed Clinton’s defeat.

I Wayne County i industristaten Michigan, which includes Detroit, faldt Clintons stemmetal med 78.000 sammenlignet med Obamas i 2008.

I selve Detroit city , fik Clinton 48.000 færre stemmer end Obama i 2012.
I Genesee County, Michigan, hvor bilbyen Flint ligger , fik Clinton 27.000 færre stemmer end Obama .

I Cuyahoga County, i industristaten Ohio, which includes Cleveland, the Clinton vote was down by more than 50,000, with the sharpest decline in Cleveland itself.

I Milwaukee, faldt Clintons stemmetal med 58.000 i forhold til Obama

I Philadelphia, Clinton polled 18.000 fewer stemmer end Obama.

6 millioner færre stemte på Clinton end  Obama i 2012 

The lack of enthusiasm for Clinton was not limited to any race. It was fundamentally a class response to a crony of Wall Street with a record of militarism and corruption. Nationally, Clinton polled 6 million fewer votes than Obama in 2012.

Og Obama’s vote total in 2012 was less than his vote in 2008, even though he was opposing Mitt Romney, a private equity CEO who epitomized the Wall Street speculators who had crashed the economy four years before.

Til trods for at en række midtveststater, Wisconsin, Michigan og Pensylvania havde mistænkeligheder i den datoriserede stemmeoptælling, blandt andet påvist af en række datorspecialister, blev en omtælling afvist af både Clinton og Trump (som inden valget gentagne gange advarede mod at valget var “rigged” (manipuleret eller afgjort).

Det var det “grønne partis” præsidentkandidat Jill Stein der efter at have samlet de to millioner Dollars som kræves for at kræve omtælling der “tvang” Clinton til at stille sig bag kravet for ikke at fremstå som “systembevarende opportunist” .

De 56 valgmænd (electoral votes) fra tre folkerige industrial states were all awarded to Trump, who carried each state by a narrow margin: 27.000 stemmer i Wisconsin, 9.000 stemmer i Michigan, og 70.000 stemmer i Pennsylvania. If these electoral votes shifted to Clinton, she would win the Electoral College by 288 to 250, og dermed blive USA´s næste præsident.

Men Trumpf har, so far ; alle stemmer er IKKE optalt,  vundet flertallet af “electorer” (hver delstat har et antal electorer (valgmænd) og er derfor de Forenede Staters legitime præsident.

FAKTA OM PRÆSIDENTVALG i de FORENEDE STATER  (USA).

Kun borgere som har registreret sig aktivt kan deltage i valget i de forenede Stater .

Det gælder dog ikke flere millioner mennesker som er blevet idømt straf for lovovertrædelser

Omkring 231 million borgere i de Forende stater var stemmeberettigede i dette års valg, men kun omkring 200 millioner havde  registreret sig hos valgmyndighederne

Det betyder at Trump fik en aktivt støtte fra godt 27 % af de stemmeberettigede i valget.

I nogle af nøglestaterne som afgjorde valget (af valgmænd), var forskellen less than a few thousand votes decided the result, proving how important every vote really is and how important it is to motivate your party..

“Demokraternes kandidat Hillary Clinton’s lead in the popular vote over Republican Donald Trump now tops 2 million votes, according to a tabulation of results reported by each state and reported by the nonpartisan Cook Political Report.

Clinton fik  godt 64 millioner stemmer (64.817.808) mens Trump fik godt 62 millioner (62.510.659). Men flere millioner more votes remaining to be counted, mainly mail ballots in California postmarked by November 8 but received by election authorities after that date. Vote counting in California is slowed by the length of the ballot, which includes a large number of complex referenda proposals.

Faktisk fik Clinton, taberen i the Electoral College to Donald Trump, flere stemmer end  at least three winners of US presidential elections in the last half-century. John F. Kennedy vandt valget i 1960 over Richard Nixon med 112.000 stemmer,  Nixon vandt  1968 election over Hubert Humphrey med 510.000 stemmer; and Jimmy Carter vandt valget i 1976 over Gerald Ford med 1.7 million stemmer.

Clinton’s margin in the popular vote could be four times the size of Al Gore’s in 2000. Gore carried the popular vote by 540.000 over George W. Bush, only to lose in the Electoral College after the Supreme Court intervened to halt a recount of ballots in Florida.

Valget af Præsident i de Forenede Stater afgøres ikke i direkte valg. Den kandidat som får flest stemmer vinder ikke valget hvis kandidaten ikke vinder et flertal af valgmænd,   det såkaldte Electoral College system, altså et valgmandskollektivet.

Hver delstat har et på forhånd fastsat antal valgmænd (electorer). Vinderen af en delstat “får” alle delstatens valgmænd. Store folkerige delstater, som Californien, har flere valgmænd end mindre folkerige stater. Men det er ikke propertionalt. Dvs en delstat med 10 millioner vælgere har ikke dobbelt så mange valgmænd som en delstat med halv så mange vælgere (5 millioner).

Systemet grossly over-represents smaller rural states at the expense of California and other heavily urbanized states, Trump has won 306 electoral votes to Clinton’s 232. A vote in the Electoral College, set for December 19, will officially entitle Trump to take the oath of office den 20. Januar 2017.

        Projections from the United States Elections Project show that there were 231.556.622 Americans eligible to vote, but 135.657.507 voted. That means that 41,6 percent didn’t vote, while 58,5 percent did. The voter turnout will likely increase as the popular vote continues to be counted.

251 millioner  i den stemmeberettigede alder i USA   

135.657,507 stemte 2016  (58.6 percent) . Hvilket efterlader 95.899.115 (41.4 percent) som ikke stemte

Der var 231.556.622 stemmeberrigede til valget i år.
This number is not the same number as registered voters. Politico reported in October 2016 that the data firm TargetSmart calculated that there were 200 million people registered to vote, an increase from 146.3 million registered to vote in 2008. Eleven states also allowed same-day voter registration.

The Elections Project notes that there were 251,107,404 people who classify as members of the voting-age population, therefore 115,449,897 of the voting-age population (or 46.3 percent) did not vote. (The U.S. Census bureau estimates that there are over 320 million people living in the U.S.)

This is different from the voting-eligible population because there are over 3.2 million people ineligible to vote as felons. The Sentencing Project estimates that 2.5 percent of the U.S. voting-age population cannot vote because of a felony record.

The number of eligible voters who turned out in 2016 was a slight increase in eligible voter turnout from 2012. FEC data from that election shows that 54.87 percent of the voting-age population cast a vote for president, or 129,085,410 of the 235,248,000 voting age population cast a vote. However, 2016 was still far from the high reached in 2008, when 58.23 percent of the voting-age population participated. In 2008, 131,313,820 total votes were cast.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s