Den revolutionære Jesus og revisionisten Kristus : Om “Det gode menneske Jesus og skurken Kristus”

December

I juledagene og under vintersolhvervet – årets korteste dag – kan der være grund til at fundere over hvad og hvem vi egentlig fejrer.
Officielt fejrer vi at “Kristus”; den kristne kirkes profet, kom til verden

Oprindeligt var “julen” ingen kristen højtid. Kirken overtog solhvervsfesten og kanoniserede “julehøjtiden” til fejringen af den kristne kirkes profet Kristus, søn af “Kirkens Gudfader”.
Det er i hvert fald det vi får at vide af kristne præster, biskopper og andre i det klerikale hieraki i den protestantiske såvel som andre kirker.

Der er al mulig grund til at reflektere over om den statsautoriserede forkyndelse af “Kristus” i Folkekirken har noget at gøre med den virkelige revolutionære agitator Kammerat Jesu´ lære.
Hvem var denne Jesus,som præster såvel politikere og præsidenter stadig i dag omtaler som et forbillede og ikon for den verdensomspændende kristne bevægelse som i dag tæller milliarder af mennesker, i virkeligheden ?

Menneskebarnet Jesus kom til verden, i det af Romerne besatte Palæstina ; som barn af fattige jødiske forældre. Det var en tid hvor det Romerske Imperium ekspanderede som regional “supermagt” omkring Middelhavet med krig, terror, besættelse og modstand.
Slaveriet var udbredt, “den stærkes ret” var endnu mere udbredt og accepteret end idag. Blodhævn, drab af børn, kvinder og slaver var ikke bare accepteret men forventet.
Ordene  . . . . . . . . .  “Et øje for et øje og en tand for en tand” er kendt fra den tid.

Ganske vist vandt den jødiske bevægelse, som Jesus var et ægte barn af, stadig flere tilhængere netop fordi den satte solidaritet og kærlighed ; især det som er blevet kaldt det elvte bud : “Du skal elske din næste som dig selv !” som rettesnor for samlivet mellem mennesker.
Derudover fordømmer Jesus de Romerske guder som “afguder”, som hedningetro. Marx taler om falsk bevidsthed.

Kristendomen er altså monolitisk, den tolerere ikke “afguds”-dyrkelse hvad enten det er i form af Mammon eller de “afguder” som blev dyrket i det Romerske Imperium.
Allerede på Jesu tid var de jødiske ledere begyndt at kollaborere med den Romerske besættelsesmagt. Jesus angriber det Hellige Tempel i Jerusalem i protest mod det klerikale lederskab som har forvandlet templet til en markedsplads.
Den nye revolutionende lære som den omrejsende agitator og hans kammerater spreder i det romersk besatte Palæstina vinder stadig flere tilhængere. Den romerske “supermagt” og dens lakajer er bevidste om det revolutionære indhold i Jesus lære; at alle mennesker er lige, selv slaver bliver betragtet som mennesker og ikke som de udbytningsobjekter som det Romerske Imperiums herskende klasser udbytter til sidste dråbe sved og blod.
Det vækker uro i de herskende kredse i Rom. Derfor sætter Romerriget alt ind på at knuse den nye bevægelse. Jesus ´s tilhængere og den kristne bevægelse tvinges under jorden. Jesus bliver dømt til døden på korset som tusinder af andre modstandere og oprørske slaver i Romerriget.

Jesus bliver martyr for den revolutionerende bevægelse han er en del af. Enhver dyrken af Jesus og den lære de første kristne forkynder forbydes. Jesus- bevægelsens ledere forfølges, fornedres, tortureres eller bliver dræbt enten af løverne i Collosseum som underholdning for den Romerske magthavere eller af de Romerske fangevogteres brutale vold.
En sommernat i år 64 står flammerne i lys lue i kvarteret indtil Circus Maximus i Rom. Branden rasede i en uge og lagde en tredjedel af Rom i aske.
På samme måde som kommunisterne i KOMINTERN-partiet KPD i 1933 blev udpeget som syndebukke for Rigsdagsbranden i Berlin udpegede Romerrigets Kejser Nero de kristne som syndebukke for branden. Branden blev indledningen til en bloddryppende progrom mod Roms kristne med tusinder af ofre.
Gennem tre hundrede år lever og kæmper de første kristne under jorden. Flere end otte millioner kristne følger den vej som Kammerat Jesus udstuk med korsfæstelsen under den jødiske påskehøjtid og offrer livet som martyrer under skiftende romerske kejsere.
Alligevel vokser bevægelsen ud over alle grænser. Først 313 år efter Kammerat Jesus´ fødsel tillades den kristne bevægelse i det Romerske Rige, da under Kejser Konstantin.
En udmærket inspiration til en reflektion over Jesus og den verdensomspændende bevægelse den “fattige jødedreng fra Palæstina” satte igang, er forfatteren Philip Pullman´s værk “Det gode menneske Jesus og skurken Kristus”. Her karakteriseres den semitiske profet Jesus oprindelige og altså virkelige “Kristus” fra det besatte Palæstina (Israel) som et helt andet menneske end den Kristus som præster, biskopper, kardinaler og paver har prædiket for os helt frem til idag.
I den kristne kirke -bevægelse som Paulus *) stod som religiøs fader og delvis organisator af, bliver Kamerat Jesu´s oprindelige kommunistiske lære revideret
“til en religion som romervældets herrer kunne være tjent med” som den danske forfatter Hans Kirk udtrykker det. Paulus, som selv deltog i forfølgelsen af de første “kristne”, søgte klasseforsoning mellem det udbyttede flertal af slaver, udstødte mennesker og det brutale Romerske imperiums blodbesudlede herskende udbytterklasser. Paulus hovedmål var gøre Jesus lære; den oprindelige kristendom ufarlig for de herskende udbytterklasser
Derfor reviderede Paulus den af de romerske herskerklasser forhadte kommunistiske lære som oprøreren Jesus fra palæstinensiske Nazareth prædikede.

Paulus bekæmpede det revolutionære indhold i Oprøreren´ Jesus lære gennem at sprede mysticisme og klasseforsoning. Forfatteren Hans Kirk giver udtryk for kernen i Paulus´ lære som budet om:
“I Slaver; Adlyd jeres Herrer”
I romanen “Vredens Søn” beskriver Kirk Jesus og hans disciple som “ejendomsløse” oprørere,  modstandere til den Romerske besættelsesmagt.  De kæmper for at opbygge det som kunne kaldes “retfærdighedens og barmhjertighedens rige”.
I Pullman´s roman er Jesus Kristus ikke én person, men derimod tvillingerne Jesus og Kristus,  to brødre med vidt forskellige egenskaber og værdier.
Jesus skildres som et menneskeven der kæmper for hvad vi kunne kalde en utopisk kommunisme, der bliver til bibelens messias, mens Kristus udlægges som hans revisionistiske levnedsskildrer og en noget mere manipulerende, kompleks og nøjeregnende person.

Jesus Christ the Revolutionary

Hvad ved vi ?

*1) se Hans Kirk “Kristendom og Kommunisme” Tale ved diskussionsmøde med pastor Erik jensen den 25.Feberuar 1948, bragt i
Land og Folk den 26 Februar 1948.)
2) Hans Kirk: “Et svensk skuespil om Spartakus” trykt i Land og Folk . . . 19.Juli 1956
3) Hans Kirk Dansk Forfatter, Medlem af KOMINTERN-partiet DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) fra 1931 –

Alle kender til “Jesus og Spartacus” , men hvad var navnet på det Romerske Imperiums Kejser ?

Uddrag af en debat om Kommunisme og Kristendom . . . . . . .    .       .     .     .    .    . ….  .. … .. ..    Obviously communism and capitalism did not exist 2000 years ago the way we understand those concepts today. However, if we were to take what we know of the direct teachings and life of Jesus and pull that forward into our present time, … given the option of choosing between these two ideologies, Jesus would choose communism over capitalism.

Kommunismen lærer os at yde efter evne og nyde efter behov. . . . .

I Apostlenes Gerninger ( Kapitel 4:32-34)  . . . . . it states that the apostles held everything they owned in common.  Each took according to their need.  This is a close to the Marxist quote: “From each according to his ability, to each according to his needs.”

I Markus evangeliet (Kapitel 10:17-31) . . . . . . Jesus tells the rich man to sell everything and give it to the poor. Isn’t this the redistribution of wealth?      I Brevet til Korinterne (8:9 ). . . . Paul tells us that Jesus “being rich , yet for your sakes he became poor, so that through his poverty you might become rich.

” Although this quote is usually interpreted in a spiritual sense, it could equally be taken in a literal sense reflecting the early Christian view of monetary wealth.
I Markus (kapitel 10:21-22 ). . . . . . Jesus looking at him, loved him and said,  “You lack one thing; go, sell what you own, and give the money to the poor, and you will have treasure in heaven; then come, follow me.”
When he heard this, he was shocked and went away grieving, for he had many possessions.

Jesus did not particularly like the rich.

Jesus taught the redistribution of wealth.

Jesus felt the poor, sick, and marginalized of society was the responsibility of everyone, … yes we are our brother’s and sister´s´ keeper.

Communism reflects these values much more than does capitalism.

Om Rigdom . .. . .. Kamelen gennem nåleøjet . . . . . . .

I Markus (10:25), siger Jesus:
“It is easier for a camel to go through the eye of a needle than for a rich man to enter the Kingdom of God.”
. . . . .. . .. . .. . . his point was that it is very hard for a rich person to go to heaven. In fact, Markus 10:17-22 indicates that the only way a rich person can go to heaven is, in Jesus’ words, to “sell everything you have and give to the poor.”

KRITIK af kapital-“AKKUMULATIONEN” . . .. ..
Jesus also warned against the accumulation of wealth on several other occasions.   I Matthæus (6:19) he says . . . . . “do not store up for yourselves treasures on earth”, and a few verses later, i Matthæus 6:24,

he says  “You cannot serve both God and Money”.

Lukas 6:24 he says . . . . . “woe to you who are rich.”
Jesus disapproved of wealth because he thought it was wrong for some people to live in wasteful luxury while others starved.
Ifølge Apostlenes Gerninger , his original followers tried to live by these teachings after he left them.

They formed a community in Jerusalem, known as the Nazarenes, in which everyone “had everything in common” (Apostlenes Gerninger 2:44), and any new member had to sell his or her possessions and give the proceeds to a common fund.

* .. .. … Men lederne i de klerikale hierarkier i den kristen-ortodokse såvel som de protestantiske og de katolske kirker afviser det revolutionære klasseinhold i Jesu´ lære *

*) Mens Jesus udvidede næste-begrebet, synes Paulus at indsnævre det igen. Paulus skriver for eksempel: “Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller” (Paulus’ brev till galaterna,  kapitel 6 vers 10). I hans breve er ‘næsten’ oftest den kristne broder, dvs. et medlem af samme menighed.

Vi revolutionære kommunister henviser til profetens lignelse om den BARMHJERTIGE SAMARITAN hvor profeten svarer på spørgsmålet om hvem næsten er ifølge kapital 10 vers 25-37 i Apostelen Lukas bog > > > >

JESUS: “En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. v31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. v32 Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« v37 Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

Samaritanerne var den tids “Jehovas Vidner”,”Muslimer”, kort sagt et folkeslag som blev set ned på, mens “præster og levitter”(som var tempeltjenere)var højt agtede på denne tiden.

I Matthæus bog (kapitel 19, vers 21) læser vi  . . . . . . . . . .  “Jesus sagde til ham: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.(Matthæus 19,vers 22  )    .   .   .   .   .   .   .
Og Jesus sagde til sine disciple: “Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.  (Matthæus 19, vers 23)    .   .   .   .
“Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.  (Matthæus 19,vers 24)

I Al Jaffee’s Mad Book of Magic and Other Dirty Tricks omtales den berømte #Kamel gennem nåleøjet
uden omsvøb : Jesus har lige talt med en rig mand, der overholder alle budene i Bibelen. Men det er ikke nok: Jesus siger til ham, at han skal sælge alt, hvad han ejer, og give det til de fattige. Dét ønsker den rige mand ikke at gøre, og derfor kan han ikke komme i Himmelen.

Ikke mere Bullshit. Det er selvfølgelig et trist budskab for de rige og velhavende i vore dages kapitalistiske verdensorden, og hvor mange gange møder man ikke folk, der forklarer, at »nåleøjet« var navnet på en trang port til Jerusalem, hvor det var meget svært at klemme en kamel igennem.  Eller  man hører den velhavende direktør :  “Ja, Ja det er meget smukt med at du skal elske din næste og dele din rigdom med de fattige, sådan som Jesus og andre kommunister prædiker, men det er urealistisk og kan ikke lade sig gøre for mennesker er i grunden egoistiske”. Direktøren taler naturligvis om sin egen egoisme , men forsøger at smøre hendes egen egoisme af på hele menneskehden.

En “forklaring” man sjældnere hører i Danmark er, at “kamel” betyder “reb” – de to ord er nemlig næsten ens på græsk. Faktisk er enkelte manuskripter fra det 11. århundrede reviderede , så Jesus siger reb i stedet for kamel. Det var også en fortolkning, Calvin gik ind for. Hvis ikke man kan lide Jesus’ ord, så revidere , tilpaser man dem bare.

“Forklaringen” gør Jesus’ ord mere spiselige for de rige , der ikke vil opgive deres kapitalistiske ejendom . Hvis det er muligt for kamelen at klemme sig ind gennem den trange port, vil en velbjerget kapitalist eller middelklasseborger, middelmådig reformistisk politiker eller arbejderaristokrat også kunne klemme sig ind i nøleøjet ved at følge de ti bud.

I kontrast er det befriende at læse The Jerome Biblical Commentary, hvor der står rent ud: »the figure of the camel and the eye of the needle means exactly what is said; it does not refer to a cable or a small gate of Jerusalem«.

Heri er alle bibelkommentarer enige. Nogle få hævder, at den berømte nåleøje-port blev bygget i det sjette århundrede – de fleste hævder, at porten ikke findes. Alle er enige om, at der ikke var en sådan port på Jesus’ tid, og at hans ord skal forstås fuldstændigt bogstaveligt: Det er umuligt for en rig mand at komme i Himmelen.

Kamelen gennem nåleøjet var et standardudtryk for noget, der var umuligt og absurd. Skrifter fra den tid er fyldt med kameler og elefanter, der ikke kan komme gennem nåleøjer – også i Koranen:
Næsten 600 år efter Kammrat Jesus følger en anden Semit ; Muhammed i Jesu fodspor

Langt de fleste klerikale ledere af Islam fra Saudi Arabien til Tyrkiet og Indonesien har ligesom den kristne klerikale elite i vest gjort en reaktionær revision af  den oprindelige revolutionære bevægelses tanker om et kommunistisk fællesskab for at tjene de reaktionære imperialistiske og kapitalistiske klasseinteresser som hersker i verden idag.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s