Cuba i den kapitalistiske krises greb: økonomien ned med en procent

4.Januar 2017 22:48
HABANA (Granma/Teofilo S.) På årets sidste møde i det cubanske parlament, den 27.december,  måtte Præsident Raoul Castro og Økonomiminister Ricardo Cabrisas, som kun har været et halv år på posten efter fyringen af den tidligere økonomimister Marino Murillo, konstatere at løfterne om fremgang og vækst i Cubas folkehusholdning ikke er blevet indfriet i år 2016:
Cubas økonomi har så store problemer at den samlede økonomi (BNP) faldt med omkring 1 % (0,9%)

Nedgangen sker trods Castro-regimets “jubeloptimistiske” invitation til “dollarturister” og dollar-investeringer” fra det imperialistiske USA i nord, som en del af løsningen på øens økonomiske problemer.
Castro-regimets svar på den krise som for alvor brød ud med det kriseramte Sovjetunionens politiske og økonomiske opløsning for 25 år siden har været massefyringer af “offentligt ansatte” som skulle blive “cuentapropistas”, det vil sige “selvansatte” (selvstændige).

The Miami Mafia on the way to Cuba ?

For Castro-regimet har svaret på den økonomiske krise peget i en retning : Privatiseringer og massefyringer af offentligt ansatte, som bliver “cuentapropistas”;det vil sige “selvansatte” .    Nedskæringerne i den offentlige sektor skal sammen med masseinvasionen af dollar- og €uroturister og milliardinvesteringer fra storkapitalistiske selskaber i udlandet holde øens “socialistiske” økonomi på benene.

    Hvis Castro-regimet planer bliver realiseret vil Cuba’s folk skulle dele deres land med masser af turister, fra især USA,
I USA taler man nu officielt om 30 daglige flyafgange fra de Forenede Stater til Cuba.

Det er hvad Castroregimet håber bliver realiseret i år

I 2015 kom 3,5 millioner udenlandske turister til øen. Ifølge Cubas Turistminister vil antallet turister i 2016 løbe op i 4 millioner. Allerede nu har det ført til fødevaremangel og stigende priser. Turister med tegnebøgerne fulde mded dollar og €uro  tager så at sige brødet ud af munden på cubanerne. Ifølge økonomen Juan Alejandro Triana, fra Habana Universitet har den cubanske regering forsømt investeringer i landbruget gennem lang tid.  Cuba importerer idag 60 procent af dets fødevarer, som betales med hård valuta, det vil sige Dollar og €uro. De fødevarer som skal række til 11 millioner cubanere er ikke nok til også at servere mad til 3,5 millioner turister. Og under kapitalismen er de som kan betale mest som også har “retten” til at spise sig mæt, dvs turisterne.   ( > > >  > > > > >kilde: Turister æder cubanernes frokost/cuban tourism eats cubans lunch-

Trods Raoul Castro’s løfter om at denne kurs ikke betyder at Cuba “er på vej mod kapitalisme” ,  håber Castro-gruppen i “Cubas Kommunistiske Parti”  at regimets invitation til de udenlandske kapitalister om at investere milliarder for at udbytte øens billige arbejdskraft vil gøre Cuba til et amerikansk Kina.

Dermed håber Castro-gruppen og de kapitalistiske lag som hersker i Cuba at beholde magten og deres privilegier, mens kapitalen i USA, EU og Kina kan udbytte Cubas arbejderklasse uden at møde organiseret modstand fra arbejderklassen og det cubanske folk.  Arbejderklassens modstand mod de udenlandske kapitalisters udbytning, deres markedsdiktaur vil blive kriminaliseret som “anticubansk”, “antisocialistisk”.  Castro-regimet og dets hemmelige politi forventes i samarbejde med Cubas nye “venner” i de kinesiske og euro-amerikanske investeringsselskaber at sikre “ro på det cubanske arbejdsmarked” for at sikre kapitalens profitter.

cuba-tax-josc3a9-luis-medina-ips-755x437At modstanden mod den kapitalistiske “invasion” fra udlandet er udbredt bekræfter regimet selv.
Senest i Præsident Raoul Castro´s tale til lovgiverne i parlamentet den 27.december. Her  beskyldte Castro cubanerne for at have en” forældet mentalitet, fuld af fordomme” mod udenlandsk kapital og investeringer som”Cuba må komme over”.   Ifølge Castro har   “store forsinkelser i forhandlingsprocessen” hæmmet væksten på dette område.

Ganske nyligt, har kapitalen bag Haier, en kinesisk virksomhed forlangt at åbne en fabrik i Cuba for at udbytte landets billige arbejdskraft til  at producere billige “tablets og bærbare computere”.

cuba_flag

VIVA CUBA LIBRE

tobacco factory workers

Cigarfabrikken i Santa Clara, Cuba. Her ruller de fingerfærdige arbejdere 100 cigarer om dagen, seks dage hver uge. Lønnen ligger på 30 dollar for en måneds arbejde. En kasse “Montecristo Edmundo”-cigarer sælges for 262 dollar for en kasse med 25 cigarer .

Prisen for 100 cigarer ligger altså på over 1000 dollar. Månedslønnen for tobaksarbejderne i Santa Clara ligger på 30 dollar. På en måned ruller en arbejder 2400 cigarer (4 uger gange seks arbejdsdage). Salgsprisen på  2400 Montecristo Mundo cigarer ligger på godt 24 000 dollar (175 000 kr). Dertil skal siges at Montechristo Edmundo ikke er de dyreste . Markedsprisen for “Montecristo Churchills Añejados”-cigarer er mere end dobbelt så dyre, nemlig 549 dollar for 25 stk.

At  massefyringer af offentligt ansatte som overlades til markedet og bliver  cuentapropistas, eller “selv-ansatte” arbejdere skulle føre til en styrkelse af “arbejderklassen og socialismen” er det kun regimet og dets udenlandske opportunistiske  “papegøjer” der tror på.
Det er muligt at det fører til en styrkelse af Castro-regimet. Men det er som vi ved fra udviklingen i Sovjetunionens kriseramte samfund under Brezhnev og Gorbatjov, ikke det samme som en styrkelse af hverken socialismen eller arbejderklassens position.

Hundrede tusinder af cubanske  statsansatte  arbejdere er blevet “fyret”  for at klare dagen og vejen som “cuentapropistas”, som regimet kalder de arbejdere har mistet deres offentlige ansættelse.  . Antallet “selvansatte” ,  cuentapropistas er nu oppe over en halv million , faktisk 550.000 arbejdere eller omkring 10 procent af Cubas arbejdsstyrke.

Regner vi alle med, er omkring en tredjedel af den cubanske arbejdstyrke nu involved to some degree in private sector employment, med omkring 50.000 som ansatte i “joint ventures”, dvs “fælleskapitalistiske selskaber” med udenlandsk kapital. > > > > > > > > > Castro-regimet har også åbnet for den kapitalistiske ejendomshandel .. . Cubanere  som  har mange dollars eller CUC, den cubanske turistvaluta kan nu købe og sælge deres huse og dermed berige sig på “arbejdsfri” indkomster. . . .      Legaliseringen af den kapitalistiske ejendomshandel fører til en “arbejdsfri” berigelse af de “ejendomsbesidende” lag.

Huse og ejendomme i visse kvarter af hovedstaden bliver handlet for hundrede tusinder af dollar (eller CUCs, faktisk). Det lyder måske ikke af meget i forhold til priserne i Danmark og andre lande, men faktisk svarer 100 000 dollar til 10 offentligt ansatte cubaneres løn i 33 år (middellønnen ligger på 25 U$-dollar/måned). (Overført til danske forhold svarer huspriserne i Habanas mest attraktive områder til 14 till 70 millioner kr

50 milliarder U$-dollar i udlandsgæld og 12 % underskud på statsbudgettet/Finansloven

Castro måtte også tilstå at landet ikke har kunnet betale suppliers while it works on renegotiating its external debt, having restructured around $50 billion in the past few years. Even so, Cabrisas stated at Cuba would look to sell bonds in the coming year to help overcome a deficit in the just-approved budget that he said amounted to 12 percent of GDP. If increased revenue targets from exports and tourism are not reached, social spending will likely be slashed to make up the rest of the budgetary shortfall.

Den Cubanske regering is also looking to increase its own domestic oil production capabilities in the future, and has been working closely with Australian and Russian companies to expand existing operations. It is also exploring the possibility of expanding drilling operations in the Gulf of Mexico, thought to potentially harbor the equivalent of billions of barrels of oil, and has hired a Chinese firm to conduct a seismic exploration of the area.

5549557-leonid-ilyich-brezhnev-was-general-secretary-of-the-communist-party-of-the-soviet-union-fidel-alejan-stock-photo

Var der to der stod sammen var det Sovjets Brezhnev og Cubas Castro. Castro støttede åbent Brezhnev-regimets invasion af Tjekkoslovakiet i 1968. I årerne med Salvador Allende-regeringen i Chile bedrog Fidel Castro det chilenske folk gennem at understøtte de revisionistiske illusioner om Chiles liberal-fascistiske herskende klassers demokratiske sindelag med ordene om at “Chile er IKKE Cuba”. Underforstået  i Cuba var den væbnede folkerevolution en nødvendighed, men den var ikke nødvendig i Chile.  De revisionistiske illusioner  fra Brezhnev og Castros side om den “fredelige revolution” i Chile blev druknet i blod den 11.september 1973 i det liberal-fascistiske voldelige statskup .   

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s