USA:Spionrapport uden beviser for CIA´s påstand om at den “russiske regering” stod bag hacking under præsidentvalget i USA

7.Januar 2017 18.34

WASHINGTON (NBS/Washington) Så kom den så, rapporten fra de Forenede Staters 17 spion- , overvågnings-, og antiterrororganer med spion organisationen CIA som hovedforfatter.
En rapport som skulle bevise at Ruslands regering i Moskva havde givet ordre om at trænge ind i emailkonto i USA for at påvirke valget af præsident i de Forenede Stater.
Putin-regimet har dermed begået hvad Præsident Obama og ledende republikanske medlemmer af Kongressen hævder er “an act of war ; en “krigshandling mod USA” .

SÅDAN. Med andre ord . . . Det her er en ny Rigsdagsbrand  . . .. . . . . . . . Wikileaks afsløringer af Demokraternes sabotage mod den “socialistiske” kandidat Bernie Sanders for at sikre at WallStreets , Cia´s og Pentagons kandidat;  Hillary Clinton blev USA´s nye præsident, var i virkeligheden et forsøg fra Ruslands regering på at påvirke præsidentvalget i de Forenede Stater.
Det skete gennem et indbrud (hacking)  i Demokraternes og Clinton-kampagnechefens emailkonto der afslørede Hillary Clinton´s og hendes parti´s bedrageriske handlinger. Indbruddet skulle ifølge USA´s ledende spion- og overvågningsorganer være skete efter direkte ordre fra Ruslands regering.

I måneder optil præsidentvalget førte Clinton-demokraterne, med aktivt støtte fra ledende oppositionspolitikere i det Republikanske parti og hovedparten af de Forenede Staters borgerlige medier, hvad systemkritikere i Staterne kalder en McCarty-lignende hetz mod Donald Trump. Faktisk ligner hetzen mod Rusland mere den nazistiske hetz mod Stalins og Dimitrov´s  Kommunistiske Internationale og Sovjetunionen efter Rigsdagsbranden i 1933.
Og vi venter vi stadig på beviserne; både  for Stalins skyld i Rigsdagsbranden i Berlin i 1933  og Putins skyld i alle de forbrydelser  som stærke kræfter i USA  beskylder ham for.

Måned efter måned inden valget i november, fyldtes medierne i både Danmark og Staterne systematisk med klynk og beklagelser fra flæbende politikere og redaktører over den angivelige russiske indblanding i USA´s præsidentvalgkamp. Den 7.Oktober udtalte direktøren for overvågningsbureauet DNI; James Clapper, “med stor overbevisning” at Ruslands President Vladimir “Putin personally responsible for the hacking”. But the factual content of this smear campaign, it is now clear, was zero.
Hykleriet over den russiske “indblanding” handler mere om Trump-gruppens bevidste omorientering eller opgør med Clinton-Obama-regeringens kurs for konfrontation og isolering af Rusland som en stormagt der fører en selvstændig politik, som i Syrien og  Ukraine.   Dele af USA´s herskende klasse ønsker tiden tilbage til 2011 hvor Putins Rusland i FN´s sikkerhedsråd IKKE modsatte sig USA´s og Nato-landenes aggression mod Libyen i 2011. Men den tid er ovre. Det har Trump indset. Han ser realpolitisk på stormagten Rusland og dets legitime interesser. For Trump-gruppen udgør Rusland ikke nogen aktuel trussel mod Europa og amerikanske interesser på kontinentet. Tværtimod. Trump-gruppen ser Putins Rusland som en mulighed som det vil være i USA´s interesse at indgå en detente med.  Også for at slå en kile ind i de stadig stærkere bånd mellem Rusland og Kina, ikke bare i FN, men også økonomisk, militært og politisk . For Kina og Rusland  står det klart at USA er en supermagt som stræber efter verdensherredømme med alle midler.

Betydelige dele af den herskende klasse i de Forenede Stater snakker om det 21.århundrede som “the american century” hvor USA er den ubestridte supermagt; hvor ingen lande eller folk, ingen magter overhovedet vover at stå op imod supermagten. Sådan som Rusland har gjort når de gav den betroede cia-ansatte Edward Snowden asyl , når de handlede mod de EUROamerikanske planer om et regimeskifte i Ukraine og  i Syrien.  Disse storimperialistiske kræfter i USA änsker en verden hvor alle andre lande optræder som “puddelhundene” i EUROpatien fra Thatcher, Blair til Helle Lykke Thorning Fogh Rasmussen.

Også under den tid da Rusland var en del af Sovjetunionen under Brezhnev var USA og Sovjet i en detente. Iranerne afslärede det omfattende samarbejde mellem Brezhnev´s Sovjet og USA.   Bemærk at de russiske ledere Putin og Lavrov gentagne gange taler om “vore amerikanske venner”.

Obama/Clinton epoken sluttede med at USA´s planer om en terroristisk voldelig omstyrtning af det uafhængige Bashir Al-Assad regime i Damaskus blev forpurret.  Det var Assad-regimets militære og  folkelige støtte i Syrien, hjulpet af en “alliance” rækkende fra et flertal i det britiske parlament i London, Styrker fra den Iranske Revolutionsgarde, den libanesiske befrielseshær Hizbollah, Ruslands Regering og væbnede styrker som satte en stopper for Obama-regimets planer om en voldelig kontrarevolution i Syrien. Idag afviser USA´s Nato-allierede i Tyrkiet alle USA´s krav om at Bashir Al-Assad afgang skal være en forudsætning for fredsforhandlinger.

Mens det nuværende Obama-regime i Washington ser Putins Rusland som en “aggressiv bjørn” der står i vejen for USA´s stræben efter verdensoverherredømme, aktuelt i Syrien,men også i Ukraine hvor USA “blandede sig” med “5 milliarder dollar”(Victoria Nuland) for at få et antirussisk regime til magten (Porosjenko´s liberal-fascistiske kupregime i Kiev fra 2014), ser Trump Putins Rusland som en “partner”,  som USA ikke kan komme udenom, hverken i den “evige krig mod terror”, men også for at få Ruslands stiltiende accept eller ikke-indblanding i en kommende handelskrig med Folkerepublikken Kina ´s storkapitalister som Trump mener har fået for mange priviligier på det amerikanske marked.
Hillary Clinton,som repræsenterer de mest aggressive antirussiske kræfter i USA, beskyldte åbent Trump for at være “Putins marionet” i en fjernsynssendt valgdebat.  Hele tiden henviste Clinton og medierne til “saglig information” fra CIA; USA´s største spion- og terrororganisation.

Den antirussiske kampagne skal skjule at Hillary Clinton´s, CIA´s og USA-hærens forbrydelser mod Iraks folk, mod folket i Afghanistan, mod Libyens folk, mod Syriens folk.  Clinton er en notorisk krigsforbryder som stemte for krigen mod Iraks folk i 2003. En krig der blev begrundet med “dokumenter” og “beviser” fra blandt andre CIA om den Irakiske regering under Saddam Husseins forbindelser med terrornetværket Al- Kaida.  “Beviser” som idag betragtes et eksempel på USA-imperialismens brutale gangstermetoder, hvilket har øget modstanden jorden rundt  mod USA, ligesom det har svækket og skadet CIA´s troværdighed.

Efter at Clinton havde tabt valget den 8. november begyndte taberne først at undskylde  . . .. . .  Præsident Obama talte om at det skulle blive hans opgave “number one” at sikre en “glat overgang”  for Trump . . . .. . .. . .. . .   New York Times “undskyldte” for at de havde fungeret som valgkampsorgan for Clinton.

Det skulle åbenbart “blødgøre”  eller splitte Trump-lejren for at få imperiets hovedkræfter, inklusive 117 logrende pudelhunde fra Europatien tilbage på den aggressive og hovedløse konfontrations- og krigskurs mod Rusland. En aggressiv, nærmest krigsforberedende kurs som ikke er i det amerikanske, det russiske eller noget andet folks interesse.

Den aggressive imperialistiske kurs som, hvis den ikke bliver stoppet, vil føre til åben militær konfontration med Europas største atomvåbenbevæbnede magt;Rusland,   En militær konfrontation som vil forvandle USA til en atomørken. Hundrede millioner af amerikanere og europæer (russere) vil miste livet i et Hiroshima gange en million.

Når USA´s magthavende kredse  igen efter valget gav Rusland skylden for “indbruddet” (hacking) i Demokraternes e-mail-konto, et indbrud som ifølge Weakileaks-stifteren Julian Assange kunne være “udført af en 14 åring”,   afviste Trump CIA´s antirussiske påstande med henvisning til at han havde svært ved at stole på en organisation som havde troet at “Irak havde masseødelæggelsesvåben og at ” Irak havde “forbindelser til Al-Kaida”  (USA fremlagde “beviser” i FN for Saddam Hussein-regimets forbindelser med det internationale terrornetværk Al- Kaida).

Næste optrapning var Præsident Obama´s aggressive udvisning 33 af Ruslands diplomater i de Forenede Stater .

Da Obama fik det endelige svar fra Rusland på den aggressive provokation, at Rusland ikke havde tænkt sig at svare igen med samme mynt, udtalte Trump om Ruslands modtræk : “jeg vidste han var smart”.

Dermed har lederen af det kommende Trump-regime gjort det klart at opgøret mod den antirussiske kurs som Obama-regimet med støtte fra de republikanske ledere fortsætter. Detenten med Putins Rusland er ikke til diskussion. Spørgsmålet er om Trump-gruppen har kræfter og vilje til at modstå, ikke bare oppositionen, men også stærke kræfter i hans eget parti som sammen med store dele af USA´s militær- og sikkerhedsapparat, inclusive de 17 spion- og overvågningsorganer ønsker at optrappe konfrontationen mod Rusland , som jo har begået en “krigshandling” mod USA.

Problemet for USA og dets 17 forskellige spion- overvågnings og antiterrorkorps er at den rapport de fremlagde igår fredag, ikke lægger et eneste bevis på bordet for, at Rusland´s regering havde givet ordre om at hacke sig ind i e-mail fra DNC: Democratic National Committee og Clinton-valgkampagnen formand John Podesta. Rapporten , består af en række antirussiske konklusioner skrevet af CIA, FBI og NSA, hvor udtrykket “vurderer vi” (“we assess”) bliver brugt 19 gange, uden at nævne et eneste fakta der påviser den russiske regerings indblanding.

Give me a break !

Joar Hoel Larsen, udenrigsmedarbejder på Norges svar på DR , Public Service Mediehuset NRK ; Norsk Rikskring Kasting  kom med disse interessante iagtagelser.

«Efter avisindlæg, kommentarer, synsing og angst at dømme, er verden på vej mod afgrunden  – allerede en uge inden Donald Trump tiltræder. Havde vi norske kvinder og mænd fået det som vi vil, hvilket vi er vant til, så ville denne katastrofe aldrig have indtruffet.
Ikke minst fordi politisk radikale norske kvinner og mænd ville have stemt på den meget højreorienterede, Wall street-venlige, krigsophidsende og e-postarrogante taberen i det amerikanske valg. Den kandidaten som altså det kvalifiserede flertal av amerikanske vælgere ikke ville have.   . . .. . . . . .. . . . .. . ..   Da Donald Trump, ganske vist med et stærkt personligt motiv, stiller sig kritisk til de amerikanske efterretningsorganisationernes konklusioner når det drejer sig om hacking av amerikanske servere, er plutselig vor sympati på offerets side! Skal vi nu stille os solidariske med CIA ? Vor fjendes fjende bliver pludselig vor ven.  Måske skal vi gå i demo til støtte for CIA,?    Give me a break, som de siger på de kanter. Er det ingen som husker Edward Snowden?
Og når Trump ikke vil lade CNN komme igennem med med spørgsmål på en pressekonference, da er det en fordel at være journalist for at mene at det truer ytringsfriheten. Andre slap igennem. Og da president Obama var i Oslo, hvor mange norske journalister blev da sluppet igennem med spørsmål? Ét – forhåndsaftalt og styrt av amerikanske myndigheter! Men dét truet visst ikke ytringsfriheten!  “

Læs hele indlægget på  NRK 

>     >     >      >     >     >      >      >    >     >     >    >    >    >     >   >    >   >  >  > >

The document made public late Friday afternoon was an unclassified version of a 50-page “top secret” report delivered to President Obama Thursday, and shown to congressional leaders and to President-elect Trump on Friday morning. Men ifølge to efterretningsfolk som talte med NBC News og Washington Post, torsdag , fandtes der heller “ingen russiske fingeraftræk”, ingen “rygende pistoler” (“bombshells”) i den hemmeligtstemplede del af rapporten.

CIA: vi har ingen beviser men  . . stol på os

“Jo Goddaw do. Jeg kommer fra CIA”  . .. . . . .. . Den offentlige rapport fra USA´s spionorganer forsøger ikke engang at hævde at der er nogen beviser for de konklusions i den un-redacted, ikke-offentlige rapport. One is left with the bare assertion: we, the intelligence community, have made a judgment, and you, the American people, must take it on faith.

Den 25-sider ikke-hemmeligtstemplede udgave , indeholder dog en åbenbaring.  Næsten halvdelen af denne rapport er et genoptryk af nogle sider fra CIA fra december 2012 som beskriver den dækning, som den russiske engelsksprogede fjernsyns-station RT, bringer udførligt om Occupy Wall Street-protester i 2011 og valgkampagner for flere uafhængige kandidater i Præsidentvalget i de Forende Stater i 2012.

       Flere amerikanske kommentatorer tænker dog noget længere end de skrigende og krigsophidsede politikere i Obama-regeringen og i Kongressen. Blandt andet er der en som spørger > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > > >
Hvad er den logiske følge af den forsatte kampagne om “Russisk hacking” ?
Hvad er the implications of the incessant charges, som både Obama og demokraterne såvel som republikanere i Kongressen hævder at Rusland har begået en krigshandling “an act of war”, mod USA.
Are those leading this campaign prepared to go to war with Russia? Given that Russia and the US possess, between them, 95 percent of the world’s nuclear weapons, how far would such a war go? How many hundreds of millions of people would die?

The American media and the political establishment refuse to pose these questions publicly, but there is little doubt that in specialized think tanks hvor nogle af de Amerikas mest magtfulde kredse og det military-intelligence apparatus work out their strategy, these questions are under intense discussion. The American people are in danger of being dragged into a mounting confrontation that leads step-by-step to war with a nuclear-armed Russia.

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s