100 år:8.marts i revolutionsåret 1917

8.marts 2017

   Tidligt morgen den 8.marts 1917 (23.Februar ifølge Juliansk kalender) , på Kvindernes Internationale Kampdag, en kampdag som den Anden internationale kommunistiske- og arbejderbevægelse udråbte på kongressen i København i 1910, går tusinder af  arbejderkvinder på Petrograds store tekstilfabrikker i strejke for kravet om “BRØD og FRED”.  Den strejkebevægelse som Petrograds kvindelige tekstilarbejdere indledte på  Kampdagen satte gang i bevægelse som omstyrtede det reaktionære monarkistiske selvherskerdømme. De 90.000 tekstilarbejdere  får den 8.marts følge af  38.000 andre arbejdere.

Den 8.marts 1917 er Rusland og verden tre år inde i den første imperialistiske verdenskrig,
Kejserriget med Czar Nikolaj II som selvhersker fortsætter ubekymret med at ofre millioner af unge mænd som kanonføde i den krig som Kejseriget Tyskland havde erklæret mod Rusland i august 1914 med socialdemokratisk støtte (den Anden Internationales “førende “parti:SPD).

Det er en imperialistisk “røverkrig” som “føres for at fordele kolonier og røve fremmed jord. Røverne er kommet i slagsmål. ”  som Lenin udtrykte det

  Da krigen går ind i sit tredje år var millioner af unge mænd faldet ved krigsfronterne . Alene i slaget ved Verdun faldt flere end 460.000 franske og 278.000 tyske soldater. Den britiske militære offensiv ved Somme kostede 420.000 menneskeliv. Uden at blinke offrede generalerne og de borgerlige-socialdemokratiske regimer som havde udløst krigen hver eneste dag tusinder af unge mænds liv .
Czar-regimet havde mobiliseret flere end 14 millioner mand til krigen som først skulle ophøre i 1918 som en følge af den Store Socialistiske Oktoberrevolution i Rusland og de revolutionære opstande og oprør som Oktoberrevolutionen udløste i Tyskland, Ungarn og Østrig-Ungarn.
Da verdenskrigen gik ind i 1917 var millioner af russiske mænd allerede døde eller blevet lemlæstede ved fronten.
Den 1. januar strejfer flere end en million desertører omkring bag frontlinjerne. Desertørerne, som senere talte to og en halv million mænd, spredte oro og krigsmodstand langs vejene hvor de færdedes . De skrev hjem om forholdene ved fronten, fortalte forfærdende historier om hvordan officerene tvang dem til angreb uden geværer.

Krigen ødelagde de krigsførende landes folkehusholdninger. I Rusland manglede de 14 millioner mænd som var blevet blevet indkaldt til hæren i industrien og i landbruget. Fabrikker og virksomheder måtte lukke. Såningen af jorden mindskede,fordi der var mangel på arbejdskraft. Det store flertal i befolkningen og soldaterne sultede. Krigen slugte som en vampyr alle resourcer.

Vinteren 1917 nåede forfallet i økonomien et nyt lavpunkt da fødevareforsyningerne til Ruslands to største byer;Petrograd og Moskva næsten ophørte.

DEn 4 marts 1917 , fire dage inden Kvindernes Internationale Kamp beordrede
Czar-regimet fødevare-rationering. Samtidigt som realløningerne falder og massearbejdsløsheden stiger

DEn 8.marts , på den internatiale Kvindekampdag gik tusinder af arbejderkvinder på gaden i protest mod krigen, sulten og Czar-regimet. Arbejderkvindernes demonstration understøttes af en generalstrejkeaktion med 128.000 deltagere i Petrograd ( . . .senere Leningrad/Sankt Petersburg)
Den politiske strejke begynder at vokse over i en general politisk demonstration mod Czar-regimet, for brød og fred.
Den organiserende kraft bag 8.marts demonstrationen og generalstrejken er det marxistisk socialdemokratiske Arbejderparti (bolsjevikerne).

Allerede i januar måned 1917 noterer  politiet i Petrograd at “Ideen om en generalstrejke vinder dag for dag nye tilhængere og bliver populær som i 1905”

Den 9.marts (24.februar) gentages demonstrationerne og protesterne med endnu større styrke: Bevægelsen mod krigen, sulten og Czar-regimet omfatter nu flere end 214.000 som har sluttet sig til proteststrejke-bevægelsen.

Den 10.marts (25.februar) fortsætter protest-bevægelsen med 306.000 strejkende . Nu omfatter den revolutionære bevægelse hele det arbejdende Petrograd. De politiske strejkeaktioner i de forskellige bydele overgår til en politisk generalstrejke i hele Petrograd. Overalt ser man demonstrationer  og sammenstød med udkommanderede politistyrker . De demonstrende bærer røde transperanter  med paroler som  “Ned med Czaren !”, “Ned med Krigen” “Brød” .

Tropper trofaste mod Czarregimets ordrer  beskyder de ubevæbnede prosterende menneskemasser.  12 mennesker bliver brutalt skudt ihjel på Nevskij Prospekt.

Søndag den 10 marts bliver 50 mennesker skudt ihjel på Znamenskaja-torget, ikke langt fra Nevskij.

Det var et rystende syn. Soldater skød mod sine mødrer.. For mange som endnu ikke var blevet fordærvet af kadaverdiciplinen blev det dråben som udløste modstanden.

Søndag eftermiddag vægrede Pavlov-styrken  at følge ordre om at åbne ild mod ubevæbnede demonstranter og blev afvæbnet af Preobrazjenskij-styrken. Dagen efter  vægrede også denne “czar-trofaste” styrke at skyde mod demonstranterne . Preobrazjenskij-styrken vendte i stedet deres våben mod styrkens officerer som fik “smage på sin egen medicin” .

Som en løbeild spredte mytteriet sig fra regimente til regimente . Pludseligt havde flere end en kvart million soldater og matroser i og omkring Petrograd gjort mytteri , . . . . . . . . . .. . . . . . . .. fortsættes

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s