USA: nye milliard-profitter i finans-kapitalen´s kasser : over 17 milliarder dollar i overskud hos Fannie Mae i 2012

2. april 2013 

NEW YORK (reuters/fannie mae)  Det statstøttede realkreditselskab Fannie Mae som blev oprettet af den amerikanske stat under 1930 ´ernes kapitalistiske krise, udskrev så store opkrævninger af renter og afdrag på boliglån hos de amerikanske privatboligejere i 2012 at de samlede profitter løb op i 17,2 milliarder dollar, svarende til 95 milliarder kroner.

Fannie Mae og Freddie Mac som frem til den kapitalistiske krises udbrud i 2007-08 var USA´s største kapitalistiske realkreditselskaber (Boliglångiver; herunder de “sofistikerede” # subprime-lån) blev sammen med Lehman Brothers symbolet på sammenbruddet på det kapitalistiske finansmarked. Krisen førte til Fannie, Freddie og Lehman´s fuldstændige bankerot og fallit.

 I den “nye krisefrie kapitalismes superkonjunktur” sikrede Fannie Mae, Freddie Mac, Lehman Brothers  og hvilke navne finansfyrsterne ellers gemte sig bag ikke bare amerikanske “investorer”, men også europæiske, kinesiske og arabiske kapitalister, pensionsfonde, banker og investeringsselskaber billion-profitter frem til den kapitalistiske krises udbrud,
Kapitalismen er ikke og vil aldrig blive krisefri og udbruddet af krisen i 2008 er et udtryk for det. Det “frie marked” kørte boligmarkedet ud over afgrunden.  Fannie Mae og Freddie Mac blev reddet af Bush- og Obama-regimet for at sikre finanskapitalen de profitter af realkreditterne som stadigt fandtes i selskabet som nu praler af nye to-ciffrede milliardprofitter. Fallitboet efter Fannie Mae blev overtaget af den amerikanske stat som stadig kontrollere selskabet. 
Det amerikanske boligmarked er i idag de facto statskontrolleret. Fannie Mae og Freddie Mac udsteder realkredit-obligationer på de boliglån som de har overtaget og garanterer boligkreditter på sammenlagt $ 5,2 billioner svarende til over 28 billioner kroner eller mere end en tredje del af USA´s bruttonationalprodukt: Sammen med the Federal Housing Administration (Forbundsstatens Bolig Administration) står de to selskaber bag 9 ud af hver 10 boliglån i USA.
Oveni Fannie Mae´s godt 17 milliard dollar i profit for 2012 skal lægges hvad der kaldes en “skattemæssig engångsgevinst på 59 milliarder dollar” som ikke er bogført i selskabets regnskaber. I første kvartal i år fortsatte selskabet med at presse profitter ud af det kapitalistiske boligmarked. Overskuddet blev 7,6 milliarder dollar , godt 42 milliarder kroner i de tre første måneder.
En af forklaringerne til stigningen i realkredit-profitterne er at “inflationen” på boligmarkedet i USA igen er begyndt at får rigtig fart på.
‘I januar måned krævdes det i gennemsnit godt 8 procent større boliglån for at finansiere købet af en bolig sammenlignet med januar 2012.
Priserne på boligmarkedet i de Forenede Stater lå i Januar i år 8,1 % højere end for et år siden mortgage delinquencies in the fourth quarter fell to their lowest level since 2008. Profitten var den første for Fannie Mae siden 2006. I 2011 viste regnskabet et underskud på 16,9 milliarder dollar.

KILDE: Fannie Mae posts record profit

Fannie Mae posts record $7.6 billion quarterly profit

“Economist” skamroser Sveriges kapitalistiske udvikling de sidste tyve år : Norden fremhæves som kapitalismens nye “supermodel”

The Economist: Norden som kapitalismens nye “supermodel”

Det liberale prokapitalistiske erhvervsmagasin The Ecomist skamroser Sverige i det seneste nummer

     Bladet vier hele 14 sider til en spesialrapport om udviklingen i Sverige, som høster adskillig ros. Sveriges statskapitalistiske sektor stod for 67 prosent af landets bruttonasjonalprodukt (summen av varer og tjenester) i 1993, mens andelen nu er nede på 49 prosent fremhæver de liberale redaktører.
Ifølge Sverige´s nationale statistik (SCB), har den fattigste tiendedel af befolkning bare haft en realinkomstudvikling på 1,6 procent siden 1991. Den rigeste tiendedel har samtidigt øget sine realinkomster med 63 procent.
DEN storkapitalistiske lastbilskoncern SCANIA har øget profitterne i en sådan grad at de idag er næsten dobbelt så store for hver ansat som for ti år siden.

DEN KAPITALISTISKE KONTRAREVOLUTIONS hovedPAROLE har siden midten af halvfjerdserne lydt:

NED MED LØNNEN for at maksimere PROFITTERNE

En ny undersøgelse af udviklingen af arbejderklassens produktivitet og løn fra 1950 til 2010 påviser at løn og produktivitet fulgtes ad frem til midten af 1970´erne. Arbejderklassens øgede produktivitet var altså synlige i tegnebøgerne hvis vi ser bortfra inflationen. Men fra midten af 1970´erne begynder løn og produktivitet at gå hver sin vej. Arbejderklassens produktivitet fortsætter efter et kort ophold stejlt opad til gavn for kapitalen og profitterne, mens lønnen stagnere. Arbejderklassens og de øvrige arbejdendes andel af den samlede produktion fortsætter fra 1970´erne og fem til idag med at falde. Hvor profitten i midten af 1970´erne udgjorde en femtedel af BNP udgør de idag en tredjedel. En bemærkelsesværdig forskydning til fordel for kapitalen på arbejderklassens bekostning som ifølge økonomihistoriker 1*) Lennart Schøn er den mest ulige fordeling i hundrede år. Vi skal altså tilbage til tiden inden Første imperialistiske Verdenskrig hvor Sverige var et af Europas fattigste lande for at finde en ligeså ulige fordeling af de samlede menneskeskabte værdier.
Samtidigt er massearbejdsløsheden blevet kronisk især for arbejderklassens unge der .  .   . .   .      mens dagpenge til arbejdsløse og syge har været fastfrossen i over ti år. Officielt er flere end 400 tusind arbejdsduelige mennesker holdt udenfor arbejdslivet. Flere end halvdelen af de hundrede tusinder af arbejdsløse er frataget retten til dagpenge. For den arbejdsløse som stadig har ret til dagpenge er det bare 12 ud af hundrede som får tildelt de 80 procent af lønnen som borgerlige og socialdemokrater har fastfryst dagpengene til. Det gennemsnitlige dagpengeniveau lå i 2010 på knap 60 procent af lønnen. Idag er dagpenge-niveauet på vej ned under halvdelen af lønnen.
Det er den brutale virkelighed under den kapitalistiske kontrarevolution (Pinochet/Thatcher/Reagan/Jeltsin) der med den prokapitalistiske Pinochet-juntas  kup den 11. september i Chile  som startskud nu fortsætter med at slå mod arbejderklassen og dens allierede ( de 99 %) for at presse endnu større merværdier og profitter til den ene procent af jordens befolkning som bliver stadig rigere.
I eksempelvis Trollhättan, hjemby for produktionen af SAAB-biler er ungdomsarbejdsløsheden nu oppe på 30 % . Sidste år besluttede det amerikanske fallitbo General Motors, der som bekendt blev reddet af den amerikanske stat fra konkurs, at likvidere SAAB og sende samtlige tre tusind arbejdere ud i arbejdsløshed.

Udviklingen i Sverige som The Economist skamroser er sket under både socialdemokratiske (Jørgen Persson) og borgerlige regeringer.(Bildt/Reinfeldt)
Det er karakteristisk at i Sverige (og Danmark) tillades skolerne at drives af private kapitalister med statsgaranterede (skattepenge) profittter for øje. Et af foregangslandene i denne “liberale skole-diciplin” er den af den prokapitalistiske Pinochet-junta hærgede Chile som også tillader skoler drevet med profit for øje.

I Sverige ophævede  Palme-regeringen allerede i efteråret 1985  kontrollen over de kapitalistiske valutatransaktioner (valuta-reguleringen)  Det førte senere til en omfattende spekulativ ud og indførsel af kapital hvor den internationale kapital nu helt legalt kunne spekulere i et sammenbrud for de svenske statsfinanser. . . .

Også Danmark, Finland og Norge fremhæves af Economist som kapitalistiske “rollemodeller” for den kriseramte kapitalistiske verdensorden . . . men de liberale NewsWeek-journalister har i et anfald af symptomer på senkapitalistiske senil-demens glemt Republikken Island. Hvorfor er et relevant spørgsmål. På Newsweek kort over de skandinaviske “supermodel”-stater finder også Grønland, ja selv Spetsbergen er med, men ikke *2) íslendinga eyja. Men det er måske som den Islandske Præsident Ólafur Ragnar Grímson udtalte til en fjernsynsjournalist under det kapitalistiske topmøde i Davos i januar :

Vi fulgte ikke den traditionelle ortodokse lære som har domineret den vestlige verden i de sidste tredive år : Vi indførte valuta-restriktioner, vi lod bankerne gå omkuld, vi gav støtte til de fattige, vi har ikke gennemført nedskæringer i samme omfatning som man kan se i Europa . . . “

Kilder: The Economist * * * *

Aftenposten

NOTER:
*1) Professor i økonomisk historie Lennart Schön i Dokumentar-programmet Lönesänkarna
*2) Íslendinga eyja:islændingenes ø

Krisens Kina: “Kapitalistisk mirakel”-by på vej mod sammenbrud

10 November 2012
PEKING (Xinhua) : I de borgerligt-liberale såvel som i de reformistiske og revisionistiske medier i vest såvel som i Kina tales der uden ophold om det “kapitalistiske økonomiske mirakel i Kina”. Et af symbolerne på det “liberale mirakel” har været den sydkinesiske industriby Dongguan, som de liberale medier i vest og øst ligefrem kalder “superbyen”. Men idag ser “superbyen”, hvor 30 procent af verdens legetøj, halvdelen af alle Kinas mobiltelefoner såvel som bjerge af sko og tøj bliver fremstillet, ud til at være på vej mod økonomisk sammenbrud som en følge af den kapitalistiske krise.
Fabrikker og lagerlokaler ligger side og side med grå-beige boligkarreer hvor “gæstearbejderne” bor i store sovesale. Brede motorveje skærer brutalt gennem byen. Store lastbiler dundrer gennem byen, side om side med europæiske luksusbiler og knallerter med hele familier på, efterladende sig skyer af udstødninggasser .

Dongguans økonomiske udvikling har været ekstrem, fra 1980´erne hvor den var en stille og rolig millionby til idag hvor den tæller næsten ti millioner indbyggere hvoraf flere end to tredjedele er invandret fra andre provinser.
Men nu er Dongguans super-kapitalistiske “glansdage” ovre. En bølge af konkurser og fabrikslukninger skyller ind over byen og dens millioner stærke arbejderklasse. Den kapitalistiske krises faldende efterspørgsel fra Europa og USA slår nu mod byen som en tsunami, samtidigt de kinesiske og udenlandske kapitalister lukker fabrikker i Dongguan for at flytte den til andre lavtlønslande: de kapitalistiske sweatshops- og løntrykkerstater i Sydøstasien eller til det indre Kina hvor lønningerne er lavere end i Dongguan hvor arbejderklassen har tilkæmpet sig højere minimumslønninger. PÅ den måde bliver proletariatet i Dongguan “straffet” for at de kræver højere løn af den kinesiske og udenlandske kapital som ikke har nogen problemer med at finde arbejdsløse mennesker som accepere lavere løn i en verdensorden uden solidariet i det internationale proletariat.

Den sydkinesiske storby Dongguan ved Perleflodens delta huser idag godt otte millioner indbyggere.

Også købecenteret New South China Mall i Dongguan , et af verdens største shoppingcentrer, er mærket af krisen.
Trods “shoppingbyens” magnifikke udsmykning, med kanaler og farveglade statuer, er et besøg som att gå genom en spøgelsesby – næsten alle butikslokaler står tomme. I en forlystelsespark sidder personalet og halvsover ved de hvinende attraktioner. Det eneste som ser ud til at tiltrække “kunder” er de amerikanske “fastfood”-kæder ved entreén.

Men byens problemer ender ikke her. Flere end halvdelen af Dongguans bydele er på grænsen til konkurs, tynget af den voksende gæld til finanskapitalen som en følge af tabet af indtægter fra udlejning af jord til fabriker og ejendomsselskaber.
Victor Teo, Kinaforsker på Hongkong University udtaler at :

“– Situationen er ikke unik for Dongguan men typisk for alle byer som er afhængige af produktion til eksport. “

Krisen for den kapitalistiske “mirakelby” Dongguan sætter fingeren på mange af de problemer som K.”K.”P.-regeringen står overfor. Problemer som ikke vil løst af K.”K.”P.´s 18.partikongres og den nye ledelse som vil blive valgt på den pågående kongres i Peking fordi det kinesiske regeringsparti med statsgaranti vil fortsætte den kapitalistiske kurs.

At de borgerligt-reformistiske medier kalder udviklingen under den reelt eksisterende kapitalisme i Kina for et “verdenshistorisk mirakel” siger mere om hvor tilbagestående, ineffektiv og udemokratisk det 21-århundredes kapitalisme er, end det siger noget om disse medier.
Dongguan ved Perleflodens delta i Sydkina

EL som “rødt” alibi for R-S-SF-regeringens reaktionære finanslov

22.November 2011

KØBENHAVN – Den erklærede “røde og grønne enhedsliste” (EL) – som ikke er noget parti, men en “parlamentarisk samling” af en række kriseramte trotskistiske (SAP) og højre-revisionistiske fraktioner (DKP m.fl.) har nu for første gang stemt for Nato- og EU-staten Danmarks kapitalistiske statsbudget (“finansloven”).
Og de borgerlige og socialdemokratiske medier og politikere svømmer over i ros, ja ren “begejstring” over den “røde listes” accept af Finansloven, som finansiere Nato- og EU-staten Danmarks forsatte angreb ikke bare på arbejderklassen, men en finanslov der skal sikre at storkapitalen – i Danmark såvel som EU; som både R-S-SF-regeringen og VKO frivilligt har underlagt Danmarks økonomi – overlever og kommer gennem krisen gennem at tvinge flertallet af danskere, italienere og de andre arbejdende folk i EU til at betale den kapitalistiske krise. Ligesom R-S-SF-regingens Finanslov garantere og sikre den fortsatte militære aggression mod folkene i Afghanistan, Irak, Libyen og andre lande og folk der står i vejen for Nato-alliancens kapitalistiske verdensorden.

Merkel bekræfter :det storkapitalistiske €uro-projekt skal forsvares til enhver pris

15.SEptember 2011

BERLIN (-:) Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg bekræfter regeringslederen i EU´s førerstat Tyskland at det storkapitalistiske €uro-projekt skal forsvares til enhver pris.
Det Økonomisk-Monetære “€uro-landsprojekt” som borgerlige og socialdemokratiske politikere, spindoktorer og regnedrenge lovpriste som den “økonomiske stabilitets, beskæftigelsens” ja den menneskelige “velfærds union” for ikke engang tolv år siden og som EU´s politisk-økonomiske elite gennemtvang – uden folkeafstemninger i Unionens tre største økonomier (Frankrigs, Italiens og Tysklands) er nu i en så stor krise at “€uro´ens undergang” nu omtales i Europas toneangivende medier som en realistisk udgang af den statskapitalistiske krise i €uro-området.

Angela Merkel og den franske præsident Sarkozy og de storkapitalistiske interesser som de repræsenterer, det franske og tyske bourgeoisie som profiterer på €uro-projektet og har “hentet” billionprofitter; ikke bare gennem udbytningen af arbejderklassen, men også gennem at påtvinge Eurolandenes skatteborgere at betale renter for de €uro-“statsgaranterede” lån til de kapitalistiske €urostater, kommuner og virksomheder; er klar over at €uro-projektet og dermed de storkapitalistiske klasseinteresser bag den Økonomisk-monetære unionen er i fare.
Derfor talte hun på et pressemøde med medier i Berlin (5.sept.)om ” . . farlige “domino-effekter” hvis noget “€uroland” skulle beslutte at forlade det kriseramte projekt”.

Sandheden er at Merkel,Sarkozy og de storkapitalistiske interesser de repræsenterer i den franske og tyske storkapital frygter at en “dominoeffekt” skal blive følgen af en græsk statsbankerot og udtræden af den storkapitalistiske €uro-konstruktion. De frygter at en statsbankerot i Grækenland, for slet ikke at tale om Italien, Unionens tredje største økonomi, skal føre til konkurs for EURO-KONSTRUKTIONENS største private banker: Franske og tyske banker som troede at de havde sikret sig “statsganterede” billionprofitter gennem udlåningen til de kapitalistiske €urostater, men nu nægter at tage betale “risikoen” som renten (profitten) jo ifølge kapitalistiske markedslogik forsvares med.
Derfor advarer Merkel og Sarkozy både mod en græsk statsbankerot eller udtræden af den Økonomisk-Monetære Union , ikke i solidaritet med det græske folk, men i “solidaritet” med de franske og tyske storbanker som nu “risikere” at tabe nogle af de billioner af “risiko”-renter de udsuger af det græske og andre folk i €urolandene.
Med den kapitalistiske €urostat Grækenlands statsbankerot eller en aftale om nedskrivning af statsgælden og en udtræden af det storkapitalistiske €uroprojekt vil regeringer i de andre kriseramte €urostater som Italien, Spanien, Portugal og Irland kunne hævde – med al ret at de vil have den samme mulighed for at slippe ud af den kapitalistiske spændetrøje som de franske og tyske banker med hjælp fra EU-kommissionen holder disse stater og folk fast i.
Derfor taler Merkel om at det “skulle blive overordentligt farligt for vores valutasystem,”

Merkel bekræfter: Ingen “tekniske og juridiske” muligheder for at forlade valutaunionen

Merkel gik videre om muligheden for at forlade unionen
” – Fra et teknisk og juridisk perspektiv findes den mulighed ikke. For ” …. ” dermed ville [vi] sætte en “domino-effekt igang”

Dermed bekræfter regeringslederen i €uro-valutaunionens største stat åbenbart at de demokratiske løfter som €uro-tilhængerne i Danmark og Sverige spredte omkring sig inden folkeafstemningerne om tilslutning til valutaunionen ikke er en realistisk mulighed, men Ja-propaganda.
Merkel bekræfter også at både .. . .. ..

Danmark: laveste Boligbyggeri siden Anden Verdenskrig

5.April 2010 15:45

Til trods for at Danmarks kapitalistiske centralbank; Nationalbanken nærmest forærer de kapitalistiske banker likvider i “stride strømme” skærpes den kapitalistiske krise i Danmark. En krise som nu betegnes som den værste i 200 år . Kapitalismens krise slår især hårdt mod boligbyggeriet som nu er nede på “Anden Verdenskrigs”-niveau:

– Bunden er nærmest gået ud af markedet, og vi oplever den værste krise i mands minde i branchen, udtaler Lars Storr-Hansen, direktøren for den kapitalistiske arbejdskøberorganisation Dansk Byggeri.

Arbejdskøberne i Dansk Byggeri har fyret 25 % af arbejdsstyrken . Ialt 44.000 arbejdere og andre ansatte er blevet sendt ud i arbejdsløshed siden 2007. De titusinder af arbejdsløse betaler nu den kapitalistiske krise i form en halvering af levevilkårerne, da den af Nyrup, Fogh og Løkke kastrerede A-kasse, kun udgør omkring 50 % af lønnen. Det er en følge af den kapitalistiske kontrarevolutions politik om at presse større profitter ud af arbejderklassen gennem at trykke arbejderklassens løn og -arbejdsvilkår gennem at sænke dagpenge og sociale rettigheder og bruge massearbejdsløsheden til for alvor at kunne tvinge arbejderklassen til at acceptere forringede løn og levevilkår og dermed højere profitter, som oftest omtales med det “hellige mantra”: “erhvervslivet konkurrence-evne”.
Den kapitalistiske kontrarevolution dækker sig ind bag liberale ideologiske fraser om “det frie marked som sikrer velstand, demokrati og beskæftigelse for alle” . Startskuddet for den kapitalistiske kontrarevolution i den vestlige verden blev den prokapitalistiske Pinochet-junta´s statskup i Chile den 11. september 1973, efterfulgt af Thatchers, Reagan´s kapitalistiske kontrarevolution i England og De Forenede Stater i 1980´erne efterfulgt af Europa med Maastricht-traktaten.

Stærk kritik af SF

28.Dec. 2009

Kritiken af Thornings socialdemokrater og SF har været meget spag for ikke at sige ikke-eksisterende på venstrefløjen.
Efter at SF tidligere i år, har sagt god for den kapitalistiske stats finanslov med milliarder af skattekroner til bankerne og Nato-militæret er det kun de mest enøjede Willy-tilhængere der ikke kan se at SF er et nyt “systemtro socialdemokrati” som hylder den gamle konservative parole: For Gud (“statstøttet kirke”), Kapitalismen (milliarder af skattekroner i støtte til bankerne og erhvervslivet) og Fædrelandet (milliarder til den aggresive Nato-militæraliances krigsførelse) er det også gået op for de “systemtro” liberale redaktører på Ekstra Bladet at SF hverken er rødt eller socialistisk.
Ole Sohn, frem til 1990 formand for det kriseramte og revisionistiske DKP, idag formand for det såkaldte “Socialistiske Folkeparti” ´s folketingsgruppe afviser kritikken af partiets højredrejning: Overfor nyhedsbureauet Ritzau udtaler den tidligere sympatisører af Michail Gorbatjovs kriseramte Sovjet: “Vi er lige så venstreorienterede som altid”. SF er ifølge højreopportunisten Ole Sohn et “venstreorienteret indflydelsesparti”.
Selv på Ekstra Bladet har man opdaget at SF hverken er mere “rødt eller socialistisk” end det kongelige danske socialdemokrati. Det kommer til udtryk i kommentaren : “Røde på halv stang” :

Hvis det er korrekt (at SF er “venstreorienteret”, red.) , er det noget partiet skjuler godt. SF stemmer for finansloven, milliarder til Forsvaret (dvs. til den aggresive Nato-krigsalliance, red.),og milliarder til bankerne. SF er med på, at Brorsons Kirke bliver ryddet, og asylsøgere smides ud af landet (til det af Nato-landene terrorkrigs-plagede Irak, red-) , SF´s retspolitik ligger et stykke til højre for Djenkis Khan, og partiet er med til at sende Villys gamle venner i Tibet ud i mørket, mens han kalder Lars Løkke for “en charmetrold”. Hvis SF overhovedet har nogen flagsager tilbage, hænger de på halv stang” – – – – E.B. 28.DEc. 2009

Godt brølt : Et flag på halv stang er et signal om at døden er indtrådt. SF er med andre ord lige så Rødt og Socialistisk som Gorbatjovs Sovjetunion der gik i graven i 1991, omtrent samtidigt som Ole Sohn fandt det opportunt at søge andre politiske karrierremuligheder end det kriseramte revisionistiske DKP, som gik i opløsning samtidigt som Gorbatjovs Sovjet.